20815 Tusindben På det lille torv i hjertet af byen har ny tilflytter slået sig ned. Tusindbenet er kravlet ind på pladsen under de grønne lindetræer. På netop denne plads vil den lange pavillon med de tusind ben fungere som et åbent og kreativt mødested for byens beboere. Tusindbenet er et unikt grønt tiltag i midten af byen, og tilbyder de besøgende en enestående mulighed for selv at plante, plukke, tilberede og smage. Her vil de året rundt kunne gå på opdagelse i mellem hundredvis af forskellige planter og følge deres vej fra jord til bord. Tusindbenet er udadvendt og alle er velkomne til at slå et smut forbi. Du kan deltage i forskellige workshops eller slappe af og nyde et glas friskpresset æblemost. Tusindbenet er letgenkendeligt og vil være en attraktion for både indbyggere og turister. Tusindbenet har skabt et naturlig og levende grønt torv i hjertet af Aarhus – og vi kan med sikkerhed sige at byen aldrig har smagt bedre! Det er omkring det tidspunkt, hvor solen står højest på himlen. Fuglene danser under den åbne himmel og byens beboere samles på torve og pladser. Solstrålerne bevæger sig mellem bygningerne og bader de brostensbelagte gader i et varmt lys. Det er en særlig dejlig dag. En dame med favnen fuld af blomster, går fløjtende og tilfreds forbi, mens et par børn kommer løbende med røde æblekinder. Turisterne fotograferer den nye regnbue og en flok børnehavebørn er på udflugt med madpakker under armene. Du bevæger dig ned af det gamle strøg, hvor husene står skulder ved skulder. Og over en svungen å. Du nyder byens summen på denne varme sommerdag. To bakker for en 20’er. For enden af gaden ser du, at en række torvehandlere har samlet sig på den lille plads foran kirken. Blomster og grøntsager vælter op af de små boder. En lun sommerbrise rammer dig og du nærmer dig det lille torv. Men rundt om hjørnet ser du pludselig en ny venlig skikkelse, der er kravlet i læ under lindetræerne. Et par drenge vander de tørstige blomster og en gruppe presser æbler til forfriskende most. De er alle samlet omkring den lange pavillon med de tusinde ben. Store tor v En naturlig udvikling - Fra svinetorv til den spiselige by Tusindbenet har slået sig ned på Sankt Clemens Torv. Som nabo til både Bispetorvet og Store torv, skriver pavillonen sig ind i byens lange historie, hvor torve og pladser har samlet folk i mange hundrede år. Bispetorvet har ændret udseende i gennem tiden, og for 135 år siden stod der stadig bygninger skulder ved skulder på den store plads. Siden da har pladsen ageret som torveplads for byens mange glade handlende. Her kunne man fylde kurvene med både ænder, høns og grøntsager – og på det tilstødende Sankt Clemens Torv (dengang Svinetorvet) blev der fortrinsvis solgt grise. Svinetorvet 1848 Torvedag på Sct. Clemens Torv 1877 Skt. Clemens Torv 2015 Sankt Clemens Torv ligger i direkte forbindelse med både det historiske bycenters torve og byens hovedstrøg. Tusindbenet placerer sig som en naturlig forlængelse af aksen der går over Aarhus Å og forbinder den sydlige bydel og det historiske bycenter. Tusindbenet snakker sammen med de omkringliggende naboer og indgår i byrummet omkring Bispetorv. Det historiske bycenter gemmer på utroligt mange fortællinger og historiske lag, og det er er derfor vigtigt at pavillonen afspejler stedets identitet og forankrer sig solidt i historien. På en ny måde fortolker Tusindbenet byens historie – lige fra Domkirkens kalkmalerier til torvehandlernes primitive boder og fra facadeudsmykningerne på teateret til byens mange gamle saddeltagshuse. To gange i ugen forvandler Sankt Clemens Torv sig fra at være en kedelig passage med taxaparkering, til at være en grøn torveplads, hvor et dusin torvehandlere sælger blomster og grøntsager. Disse boder skaber liv på den lille plads i byen og derfor ønsker Tusindbenet at gå i dialog med netop disse. De små stande står skulder ved skulder og skaber et hyggeligt grønttorvsmiljø på den vestlige side af Sankt Clemens Torv. Ved at placere Tusindbenet på den modsatte side, skabes der en ny og dynamisk torveplads i byen. Her kan man gå på opdagelse mellem tomater, gulerødder og rødbeder – eller selv plante, plukke og smage. Der vil være stor udveksling af mad og viden og Tusindbenet vil i bogstaveligste forstand gøre byens rum spiselige. Sa nk tC lem ens Br o Bispetorvet det dyrkede / det indsamlede tilberedning måltidet De tre funktioner samlet under et tag Tusindbenet er blevet til på baggrund af et ønske om at bringe naturen tilbage i byen og påvirke vores madkultur, øge sundheden og sikre jordforbindelsen for aarhusianerne. Dette vil pavillonen gøre ved at sætte fokus på tre særlige funktioner: Det dyrkede/Det indsamlede, Tilberedning og Måltidet. Hvor boder på den anden side af torvet er individuelle enheder, ønsker Tusindbenet at samle disse funktioner under et tag og skabe et samlet symbol for den nye spiselige by. 20815 1:50 Snit Det dyrkede/Det indsamlede: Tusindbenet er opdelt i tre funktioner, men samlet under et tag. Den første funktion er et Florilegium, hvor der er plads til at dyrke og plante. I midten af rummet er der nedsænket et bed i gulvet. Dette får lys fra et stort ovenlysvindue i loftet. På siderne er der hylder indbygget i konstruktionen og disse vil fungere som opbevaringsplads for det høstede og indsamlede året rundt. En række taburetter gør det muligt at samles omkring bedet og der kan afholdes workshops og foredrag omkring bedet eller omkring det fleksible bord – der kan opstilles oven på bedet. Dette er et rum med flere funktioner og fleksibiliteten gør at der her skabes et rum til både fordybelse og fællesskab. Tilberedning: Tusindbenet tilbyder ligeledes rig mulighed for at mødes omkring tilberedningen af de høstede, indsamlede eller medbragte afgrøder. I midten af pavillonen er der et tekøkken i direkte forbindelse med en stor terrasse. Terrassen og køkkenet er et åbent område der forbinder inde og ude og – men i ligeså høj grad binder de tre funktioner som tusindbenet huser sammen. Der skabes et fællesskab omkring det tilberedte måltid og der etableres en tydelig forbindelse fra jord til bord. Måltidet: Tusindbenet er en pavillon der er åbent og tilgængelig året rundt. På kolde vinterdage er det derfor nødvendigt at kunne trække sig tilbage i et isoleret og varmt lokale, hvor man kan nyde en kop te eller afholde møder. Det sidste rum er et kombineret møde-, arbejds- og workshopslokale. Langs siderne er der skabe til opbevaring og i midten er der et stort rundt bord, der skaber et fællesskab om enten personalemøder eller teceremonier. 1:50 Plan 20815 Efterår Forår/Sommer Tusindbenet er fleksibelt og tilbyder flere forskellige rumlige oplevelser. Årstiderne skifter og derfor kan pavillonen tilpasse sig klimaet og tilbyde forskellige ophold. Tusindbenet er udadvendt og inviterer med åbne arme den besøgende ind. Terrassen aktiverer gaderummet omkring pavillonen og vil om sommeren forlænge rummet helt ud i byen. På kolde vinterdage er det muligt at trække sig tilbage og nyde en varm kop te. Du kan plante, plukke og smage. Og hele året rundt er der spændende aktiviteter. Tusindbenet er letgenkendelig i byrummet og den grønmalede facade med det grønne tag signalerer kreativitet og højt humør. Vinter 20815 Tusindbenet er opbygget af et træskelet med krydsfinersplader på vægge og gulv. På taget er der sinusplader. Alle materialer betragtes normalt som billige byggematerialer. Men i den samme grønmalede nuance og med cnc-udfræste dekorationer fremstår Tusindbenet som en kreativ og imødekommende bygning. Indvendigt er krydsfinerpladerne umalede og tilfører et varmt lys til rummene. Hylderne, der er indbygget i konstruktionen – vil med tiden blive opfyldt med planter og vil sammen med bedet forvandle det indvendige til et grønt og levende rum. Konstruktionen er let og betyder, at bygningen hurtigt vil kunne rejses og elementerne vil kunne fremstilles på værksted og hurtigt samles på stedet. På samme måde vil den let kunne skilles ad og genbruges igen. 1:100 Veranda Køkken Overdækket terrasse Opholdsrum Eksempler på planter Almindelig knopurt (Centaurea jacea) Juli-September 20-90 cm. Endestillede blomsterkurve med rørformede blomster. De enkelte blomster er røde og uregelmæssige. Purløg (Allium Vineale) Juli-August 20-60 cm. SK: Blade hule, linjeformede, trinde-halvtrinde. Skærmen med yngleknopper Pastinak (Pastinaca Sativa) Juli-August 50-100cm Guldgule blomster i dobbelt skærm. Krydret smagende rødder og blade kan bruges i salater. Broget Salvie (Salvia sclarea) Juni-Juli 20-60 Salvie er meget brugt i naturmedicinen. Indholdsstofferne er bl.a. æteriske olier, bitterstoffer og garvestoffer. Rødbede (B. vulgaris var. conditiva) Rødbede er karakteristisk med sin knold med fast og kraftigt mørkerødt kød. Gulerod (carota) Juni-September Gulerodens farve skyldes det store indhold af stoffet betacaroten, der i kroppen omdannes til A-vitamin. Kepaløg (Allium cepa) Juni-Juli Røde, hvide eller gule løg. Så snart toppen i august-september begynder at falde om, trækkes løgene op, lægges til tørring på jorden og samles i luftige kasser efter 1-2 uger. Almindelig Røllike (Achillea millefolium) Juli-September 15-50 cm Gammel lægeplante, indeholder æteriske olier og små mængder fucokumariner. Udtræk af blomsterne bruges som bitter til brændevin. Skov-Jordbær (Fragaria vesca) Maj-Juni 8-20 cm Stængel opret, med 3-10 blomster. Jordbærret var i middelalderen symbol på fristelsen. Bladene indeholder garvestoffer og kan bruges som teerstantning. Sødskærm (Myrrhis odorata) Maj-Juni. 50-120 cm krydderurt Endestillede skærme, der danner storskærme. Blade og frø kan anvendes som krydderi i madlavning og brændevin. Smagen minder om anis. Salvie (Salvia officinalis) Juni-Juli busk: 40-80 cm Den har smukke rynkede, sølvgrå blade med små fine dun. Hele planten dufter kraftigt aromatisk, og bladene kan bruges ved tilberedning af fede kødretter. Almindelig hør (Linum usitatissimum) Juni-August. 30-50 cm Blomsterne, der er klart blå og regelmæssige, bæres i små stande for enden af stænglen. Eksempler på aktiviteter Forår: Spirekasser. Tusindbenet tilbyder rig mulighed for at plante, plukke og smage. Her kan du i løbet af foråret plante dine egne små grøntsager. Florilegium - Det dyrkede og det indsamlede 1:20 Efterår: Æblemost. Det er blevet efterår og hos Tusindbenet kan du i løbet af oktober måned lære at presse din egen æblemost. Forår: Karse-workshop. I løbet af påsken kan du komme forbi med din familie eller venner, og lære at plante karse i gamle mælkekartoner. Sommer: Blomsterbedet er fyldt med nyudsprungne blomster. I løbet af sommeren kan du komme og lære om de forskellige blomster eller prøve at lege blomsterbinder for en dag. Efterår: Løgfletning. Det er tid til at gøre klar til vinteren og afgrøderne skal opbevares vinteren over. Så kom og lær Vinter: Tebrygning. På de kolde vinterdage er det dejligt at kunne trække sig tilbage i den varme stue i Tusindbenet. Her kan du slappe af og drikke en kop friskbrygget perbermyntete. hvordan du fletter løg. 20815 20815 Facade 1:100 Nyt og gammelt gror sammen. Aarhus bycenter gemmer på utroligt mange fortællinger og historiske lag, og det er derfor vigtig at Tusindbenet går i dialog med netop denne rige historie. Domkirken og Aarhus Teater er nogle af de nærmeste naboer. Disse er en vigtig del af byens identitet og Tusindbenet ønsker at gro sammen med den eksisterende kontekst. Ved at fortolke både teatrets facadedekorationer og Domkirkens mange kalkmalerier – vil Tusindbenet på en innovativ måde binde byens historie sammen med en nyeste teknologi. 1:1 mockup model 1:33 Ved hjælp af den seneste teknologi, vil Tusindbenet blive udsmykket med en række facadedekorationer. Figurerne er inspireret af traditionen fra bl.a. kalkmalerier og friser – hvor man på en narrativ og poetisk måde dekorerer bygningens vægge. En CNC fræser vil fræse motiver i krydsfinerspladerne og tilføre dem en detaljerigdom der kan minde om de udhuggede sandsten på byens facader. Motiverne vil fremstå som små tryk i facaden og vil fremstå forskelligt i løbet af dagen og året. Budget Fundering (skruefundament) Træ (Konstruktion) Krydsfinersplader (21 mm) Sinusplader 18 mm Diverse (Skruer, plexiglas, maling, CNC fræsning m.m) Bord Køkken Byggepladsomkostninger Uforudsete omkostninger Moms I ALT 4.000 kr 10.000 kr 75.000 kr 10.000 kr 30.000 kr 4.000 kr 10.000 kr 10% 10% 25% 210.000 kr
© Copyright 2024