1. No category

Spring Ud
i Naturen
Spring Ud
i Naturen
Velkommen i det grønne.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Aktivitetskort. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
5.Risikofyldte lege udvikler børn.. . . . . . . . . . . 11
Forslag til seks typer af vilde lege.. . . . . . . . . 11
1. Spring Ud i Naturen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Bevægelsesglæden i centrum.. . . . . . . . . . . . . . . 4
Det naturlige pusterum.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
6.Børn lærer gennem praksisfællesskaber.. 12
Læring gennem aktiv deltagelse.. . . . . . . . . . 12
Læring gennem handlen og gøren. . . . . . . . . 13
2.Naturen – et bevægelseslandskab
i børnehøjde.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Troen på egen mestring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Voksenkroppen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
7.Aktive og grønne læreplanstemaer. . . . . . .
Sociale kompetencer.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kognitive færdigheder.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kropslige færdigheder.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Alsidig personlig udvikling.. . . . . . . . . . . . . . . .
14
14
14
15
15
8.Pædagogiske overvejelser.. . . . . . . . . . . . . . .
Før. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Under.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Efter.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
16
16
17
17
Find mere inspiration og viden.. . . . . . . . . . . . . .
Søg mere viden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Spring På Bussen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Find en aktivitet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
18
18
18
18
3.Sansemotorik og grundbevægelser.. . . . . . . 8
Muskel-led-sansen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Labyrintsansen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Følesansen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
4.Rummets betydning for børns
kognitive udvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forskellige miljøer stimulerer forskellige evner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dybdesyn og afstandsvurdering. . . . . . . . . . .
Barnets forhold til sine omgivelser.. . . . . . . .
10
10
10
10
Spring Ud i Naturen
Scandiagade 13, 2450 København SV
www.springudinaturen.dk
Tekst: Bjørn Sylvester Christensen
Illustration: Bryan d’Emil
Grafisk produktion: Eks-Skolens Trykkeri ApS
Oplag: 4.200 stk. April 2014
Udgivet af Spring Ud i Naturen ved Friluftsrådet med støtte fra Nordea-fonden
Velkommen i det grønne
Denne inspirationshåndbog er udgivet af Spring
Ud i Naturen. Spring Ud i Naturen er et sundhedsprojekt, som har til formål at præsentere naturen
som et udviklingslandskab for 0-6-årige børn.
Naturen er et af de bedste lærings- og
udviklingsrum, vi kan tilbyde vores børn.
Her er potentiale for fysisk aktivitet og
kropslige oplevelser, men også udvikling
af personlige og sociale kompetencer
såvel som kulturelle udtryksformer,
værdier og dannelse.
Der findes meget spændende og
varieret natur i Danmark, men det betyder ikke, at børnene selv opdager den
og lærer at være aktive i den og forstå den. Spring
Ud i Naturen præsenterer derfor en ramme for,
hvorfor og hvordan man kan skabe pædagogiske
naturaktiviteter, der stimulerer kropsudfoldelse
og bevægelsesglæde hos børnene, samtidig med
at der opstår et helhedsmæssigt læringsmiljø
fyldt med refleksioner og fordybelse.
På en spændende og letlæselig måde redegøres der i bogen for bevægelsesmiljøer, naturen
som kropslig udviklingsramme, sanseudvikling
i naturen, læring med kroppen i naturen
samt natur- og idrætspædagogik. Derudover belyses erfaringer og muligheder ved at anvende det aktive
naturmøde som en integreret
del af arbejdet med hovedtemaerne i de pædagogiske læreplaner.
Bogen henvender sig primært til dagtilbud,
men kan også sagtens anvendes af forældre, naturvejledere, spejdere og andre, der arbejder med
naturen som udviklingsramme for 0-6-årige børn.
Indholdet kan frit kopieres og bruges til
eksempelvis læreplaner, evalueringer
eller information til forældre.
Bogen består af otte kapitler,
hvor hvert kapitel berører forskellige teoretiske baggrunde for at bruge
kroppen og naturen i det pædagogiske
arbejde med børns læring og udvikling.
Kapitlerne suppleres af fold ud-sider, hvor
der præsenteres nogle praksisaktiviteter i naturen knyttet til hvert enkelt kapitels fokusområde.
Vi håber med denne inspirationshåndbog, at der skabes et lettilgængeligt og brugbart vidensgrundlag for brugen af naturen som
lærings-, udviklings- og bevægelseslandskab for børn. Dermed kan der skabes en pædagogisk
ramme med forpustede børn, hvor der er plads
til glæde og leg og til at undres, stille spørgsmål
og finde svar.
Aktivitetskort
Til denne bog hører aktivitetskortene »Spring Ud
i Naturens 75 bedste natur- og bevægelsesaktiviteter«. Denne kortsamling består af 75 praktiske,
sjove og let anvendelige natur- og bevægelsesaktiviteter. Disse aktiviteter er skabt for og med
børn, da de er blevet indsamlet, afprøvet
og evalueret af 150 pædagoger og dagplejere over hele landet. Gruppen,
der i deres hverdag implementerer bevægelsesaktiviteter.
i uderummet, har også
diskuteret problemstillinger, viden og erfaringer, således at Spring Ud i Naturens baggrundsmateriale
har et solidt fundament i børnenes hverdagsliv.
Kortene har flere anvendelsesmuligheder:
• Anvend dem som en aktivitet i sig selv, hvor
børnene trækker »dagens aktivitet« op af den
medfølgende stofpose.
• Anvend kortene som samtalekort for børn
såvel som personalegruppe.
• Hæng kortene på opslagstavlen
for at illustrere dagens aktiviteter
for børnene. • Brug kortene som informationsredskab til forældrene.
• Kopiér kortene, og anvend
dem som vendespil.
3
1
Spring Ud
i Naturen
Spring Ud i Naturen præsenterer naturen som
et udviklingslandskab, hvor der skabes rum for
timevis af glade, forpustede og sansende børn.
Derudover skabes der basis for forståelse af natur og miljø, således at naturen ikke blot bliver en
ramme for krop og bevægelse, men også for helhedsmæssig læring.
Bevægelse er en vigtig del af børns hverdagsliv, og børn har behov for mangfoldige bevægelsesmuligheder. Børn udvikler sig socialt, kognitivt,
motorisk og psykisk ved at være aktive. Vores
kroppe er derfor også skabt til at være i bevægelse og præstere fysisk, men det betyder ikke,
at alle børn selv får taget de rigtige initiativer til
dette. De rum og rammer, børn præsenteres for,
er derfor vigtige, da de er medbestemmende for,
hvilke bevægelsesmuligheder børn har.
Naturen præsenterer sig som en motorikbane
og tumleplads med ubegrænsede variationsmuligheder, hvor børn bliver motiveret til leg og
bevægelse. Når børn har mulighed for at være i,
sanse og opleve naturen på alle årstider i forskelligt vejr og i forskellige landskaber, styrkes deres
sanseapparat og deres motoriske udfoldelse.
Samtidig grundlægges børnenes naturforståelse
i deres aktive ophold og leg i naturen. Børn lærer
således af legen og ved hjælp af alle sanser.
Det er påvist, at børn, der dagligt kommer ud
i naturen, har bedre motorik, højere aktivitetsniveau, stærkere led, større smidighed, bedre balance og bedre koncentrationsevne, er mere fantasifulde og mindre syge og i øvrigt gennemgår
en mere alsidig udvikling og indlæring end børn,
der ikke kommer ud i naturen. Dette er vigtigt, da
vi dermed gennem leg, bevægelse og ophold i naturen kan give børn de bedste forudsætninger for
at styrke kroppen, hjernen og indlæringen.
Bevægelsesglæden i centrum
Det er påvist, at en stærk krop og glæden ved
at bevæge sig dannes i barndommen. Tilbyder
vi børn en sund og aktiv dagligdag, har det betydning for deres livsglæde og sundhed resten af
livet. Det er et faktum, at børn opholder sig stør-
4
stedelen af deres vågne timer i børneinstitutioner
og dagpleje. Barndommens gade ligger således i
dagtilbuddene, og her skal der derfor tilbydes de
nødvendige rammer for mangfoldige bevægelsesmuligheder.
Naturen som udviklingslandskab giver
børn tid til og mulighed for at gå på
opdagelse i kropslige bevægelser samt udvikle
fantasi, erfaring og kompetencer i samspil med
uderummets elementer og udformning.
Børn skal have rum til at opleve fysisk aktivitet
gennem sjove og bevægende lege snarere end
gennem oplevelser, hvor kroppen forbindes med
fedtforbrænding, muskelstyrke og sundhedsrationaler. I det pædagogiske arbejde med at løse
læreplanstemaer og imødekomme målsatte krav
skal det huskes, at børn er og bliver børn, som
hellere vil lege end lave motion for sundhedens
skyld.
Det er derfor vigtigt, at daginstitutionernes
indretning, rum og rammer er udviklet i børnehøjde, og at børnene er blevet medinddraget som
medskabere af deres rum til bevægelse. Voksen-
Sansestedet
Besøg stedet jævnligt hele året rundt. Hver
gang I besøger stedet, skal I opleve med alle
sanser. Start med at lægge jer på ryggen sammen med børnene, og kig på de forskellige vajende trækroner og skyer, mens snakken går
om naturen og årstidernes gang.
Lukker I øjnene, kan I koncentrere jer endnu
mere om sanseindtryk, træernes lyde, regndråber eller snefnug i ansigtet og skovens lugte.
Målet med denne aktivitet er at benytte et dejligt naturområde til at arbejde med børnenes
sanser, fordybelse og koncentration.
Find en lysning, et stort træ eller andet dejligt område, og gør det til jeres sansested.
Da naturen er foranderlig, vil der altid være noget nyt at udforske og tale om ved sansestedet.
Besøg stedet ofte for at give børnene en
større oplevelse af årstiderne, når bladene skifter farve, springer ud, bliver til knopper eller
falder af.
Aktiviteten er god til at give børnene fred
og pusterum i en travl og aktiv hverdag. Efterhånden vil alle vænne sig til, at på sansestedet skærpes iagttagelsesevnen, fordybelsen og
sanserne, mens roen indfinder sig ved alle.
Skovdouble
Med en pind ridser I indledningsvis to spilleplader med hver seks felter op i skovbunden.
Del jer i to hold, som hver får tildelt en spilleplade. I skal nu enkeltvis eller i hold løbe ud i
området og finde seks genstande, som I bringer
tilbage og lægger i de forskellige felter på spillepladen. En voksen kan også have gjort dette
på forhånd.
Saml børnene i rundkreds, og gennemgå
tingene. Tal om, hvad det er, snus til tingene,
rør ved dem, smag eventuelt på dem, og snak
om, hvordan tingene føles og lugter.
Holdene skal nu bytte spilleplade og løbe ud
i området og hurtigst muligt finde nogle ting,
som er magen til dem, som ligger på deres spilleplade. Således fortsættes der, indtil spillepladen er fyldt op med en ekstra af hver.
Til slut sammenligner I de forskellige genstande. Er bladet fra samme træ? Er blomsten
samme farve? Hvad hedder træet, som bladet
kommer fra? Hvorfor er bladet faldet af træet?
Hvorfor dufter blomster?
De Olympiske Skovlege
Lav hold, som dyster inden for forskellige discipliner. Disciplinerne kan udvælges blandt andre
aktivitetskort eller f.eks. være:
Stafet: Løb gennem skovbunden, op ad bakken, rundt om træet og ned igen.
Kast: Med 3 forsøg skal I med en pind ramme
et oprejst stykke brænde.
Længdekast: Med en pind skal I forsøge at
kaste længere ud end et tov, der er placeret på
tværs et stykke ude.
3-bens stafet: I løber 2 og 2 med de mellemste ben bundet sammen.
Koglestafet: En person kaster en kogle til
første mand i rækken, som kaster koglen tilbage og derefter løber om bag i rækken. Bolden
kastes derefter til nr. 2 osv.
Balancegang: Alle skal nå fra den ene ende
til den anden på en stor stamme, evt. med
hjælp fra én af de andre, der holder i hånden.
Over bommen: Bind en gren op mellem 2
træer, og hjælp efterfølgende hinanden med at
komme over.
Flyt brænde: Stil jer på en række, og transportér et stykke brænde fra den ene ende til
den anden ved at række det fra hånd til hånd.
Vandstafet: Alle skal gå med et fyldt glas
ned omkring træet og tilbage og række det videre til næste. Hvor meget vand er der tilbage,
når alle er igennem?
Find Holger
En letgenkendelig genstand, Holger, gemmes i
et afgrænset område. Gem gerne flere. Holger
kan eksempelvis være afsavede grenstykker,
som børnene har malet ansigter på.
Holger-figurerne gemmes, så I skal kravle og
strække jer for at nå dem, men også så I kan
øve jer i begreberne bag ved, foran, ved siden
af, over og under.
I går nu på jagt efter Holger. Kan I finde dem
allesammen?
Tal om, hvor Holger havde gemt sig, og prøv,
om I også kan gemme jer de samme steder.
Denne gemmeleg får børnene til at bevæge
sig på steder, hvor de måske ikke plejer at være
på en almindelig skovtur. De kommer således
til at mosle rundt mellem højt græs, træer og
buske. De små »rum« bliver udnyttet, og de
opdager måske huler i træer eller andre sjove
steder.
Tal om, hvilke dyr og insekter der ellers kunne
finde på at gemme sig samme sted som Holger.
kroppe ser ikke altid de samme bevægelsesmuligheder som børnekroppe, og mange rum bliver
derfor ikke indrettet med tilstrækkeligt børneperspektiv.
Vi skal også huske, at sunde vaner og aktiv livsstil ikke stimuleres af løftede pegefingre og standardiserede sundhedskoncepter, men snarere af
glæden ved bevægelse. Børn skal derfor heller
ikke bevæge sig, fordi det er sundt og fornuftigt,
men fordi det er sjovt.
Det er vigtigt, at børn får bevægelsesglæden
med sig fra de første leveår, men dette skal ske
gennem aktiviteter, hvor børnene bliver opslugt
af nuet og finder glæde ved bevægelse på deres
egne præmisser.
bevægelsesaktiviteter. De standardiserede linjer
og voksenstyrede regler kendt fra de almindelige indendørs rum eller traditionel idræt bliver
her gemt væk, og i stedet bliver børnenes medbestemmelse sat i centrum. Der skabes således
rum for anderledes kropslige udfordringer, hvor
børnenes egne lege- og bevægelseskulturer kan
komme til udfoldelse.
Dette underbygges af undersøgelser, der viser, at børn, der dagligt kommer ud i naturen, har
et markant lavere sygefravær end børn, der kun
leger på traditionelle legepladsmiljøer. Det forklares bl.a. med, at der i naturen ikke kun skabes
øget aktivitetsniveau, men at der også kan skabes aktiviteter med en lav stressfaktor, som ikke
er præstationskrævende i forhold til de normale
regler og normer.
Naturen kan dermed tilbyde lavtærskelaktiviteter, hvor alle kan deltage
på deres eget niveau, hvilket giver børn et
Det naturlige pusterum
Naturen ligger derude og venter på at blive opdaget og oplevet. Børn elsker at bevæge sig og kan
slet ikke lade være med at lege bevægelseslege.
Børn skal lege i skoven, plaske i åen, klatre i træerne, få øje på dyrene og komme hjem med røde
kinder og snavsede hænder – glade og trætte.
Prøv selv at fremkalde dine barndomsminder for
dit indre øje. Hvornår var der mest latter, skrål og
glæde?
Naturen er et frirum, hvor børn og unge kan
blive selvbestemmende over indholdet af deres
pusterum fra de præstationskrævende lege, hvor
der ofte er vindere og tabere. I naturen er der
desuden højt til loftet, hvilket betyder et lavere
støjniveau og dermed også en lavere stressfaktor. Dette er vigtigt, da det er påvist, at langvarig
stress påvirker hjernen, så muligheden for at lære
nyt forringes.
5
2
Naturen – et bevægelseslandskab
i børnehøjde
Forskellige rum udstråler forskellige funktionelle
bevægelsesmuligheder. Dette har betydning for,
hvor meget børn bevæger sig. Et rums udtryk har
således betydning for, hvilke bevægelser børn bliver inspireret til. Netop i det perspektiv er naturen som bevægelsesrum spændende, da det er et
faktum, at børn har et højt aktivitetsniveau, når
de færdes i naturen.
Vi ser børn, der elsker at hoppe i vandpytter,
kaste med blade og sten, kravle i skovbunden,
løbe ned ad bakker, klatre i træer eller trille i efterårets blade – alt sammen eksempler på, hvordan der i naturen findes bevægelseslandskaber
i børnehøjde, hvor bevægelsesglæde og stimulering af motoriske færdigheder går hånd i hånd
med leg og oplevelser.
Børn opfatter og tolker deres miljø ud fra dets
funktion. Kvaliteter og egenskaber ved et miljø inviterer og inspirerer derfor børn til visse typer leg
og aktivitet. Børn tolker således deres omgivelser i lyset af, hvad de kan gøre i dem, og hvordan
de kan bruge egenskaberne i omgivelserne til at
skabe aktivitet.
I den forbindelse er det påvist, at børn tolker
naturens funktionelle mening som bevægende
og inspirerende. Når børn færdes i naturen, bliver
de således præsenteret for forskellige miljøer og
genstande, som er medbestemmende for, at de
får lyst til at bevæge sig og agere.
Denne tolkning af
miljøet er unik
for ethvert
individ og er afhængig af barnets alder, fysik,
motorik, kompetence, mod, frygt osv. Et væltet
træ kan invitere til klatring for den femårige og til
at krybe under og sidde ovenpå for den treårige.
En åben græsplæne kan invitere til slåskamp for
sjov hos de fireårige og til fartfyldt løb hos den
toårige.
At give børn rum til at eksperimentere er
centralt i udviklingen af selvforståelsen,
da de gennem kropslige oplevelser øger tiltroen
til egne evner samt tilliden til kroppen.
Invitationen og inspirationen til aktivitet er
derfor både afhængige af egenskaberne ved miljøet og egenskaberne ved individet, som tolker
det. Hvis et barn får lyst til at hoppe i en vandpyt,
skal det derfor ses som et samspil mellem på den
ene side vandpyttens egenskaber og materialitet,
dvs. form, farver, materialer m.m., og på den anden side barnets tolkning af vandpytten i forhold
til sine egne færdigheder, kulturelle baggrund, interesse, mod og personlige erfaringer.
Et godt bevægelsesrum skal dermed appellere ikke kun til barnets fantasi, men også til dets
erfaring, hvilket naturen ofte rummer mulighed
for. I naturen præsenteres barnet konstant for
forskellige miljøer og bevægelsesrum, som imødekommer børns forskellige behov for motorisk
aktivitet, og som indeholder muligheder for
spænding og risiko for alle børn på alle
aldre og kompetenceniveauer.
Troen på egen mestring
Legen i uderummet er ofte uforudsigelig og ustruktureret. Ustrukturerede situationer øger børnenes deltagelse og
indflydelse, hvilket kan fremme barnets
opfattelse af egen mestring i en positiv
retning. Med en udstrakt grad af frihed vil barnet ofte møde sine egne grænser og tage stilling
til, hvor meget det tør, kan og vil.
6
Lugtspor i skoven
Gå på lugtsporjagt ved først at gnide et råt løg
i en rute i skovbunden og på træerne. Dermed
sættes et lugtspor, som børnene skal følge. Det
er spændende at bruge næsen til at finde vej
til skatten!
Naturen sætter masser af spor af sig selv,
spor efter små og store fødder, spor, hvor mus
og fugle har spist, gnav af grene efter rådyr, og
måske er I heldige at finde uglegylp, farvestrålende fjer, ekskrementer eller kranier.
Spor rejser mange spørgsmål, for de fortæller aldrig hele historien: Hvem var her? Hvad lavede dyret? Hvor var det på vej hen (kan vi følge
sporet)? Hvad har det spist (kan I f.eks. finde frø
i ekskrementerne)? Brug sporet som udgangspunkt for en god historie.
Naturparkour
Parkour er en sport, hvor det gælder om at lave
tricks med udgangspunkt i de forhindringer,
man møder på sin vej.
Start med at øve ved en enkelt forhindring.
Find et væltet træ, en sten, en grøft, en bakke
eller en anden naturlig forhindring, som I normalt ville gå uden om.
Træn og leg med forskellige måder at
springe over forhindringen på. Få eventuelt besøg af en dygtig parkourudøver til at vise nogle
seje og sjove tricks. Fokus kan eksempelvis
være på den sejest mulige måde, den hurtigste
måde eller den skøreste måde. Til sidst kan I
tage en tur uden for den normale sti i skoven
og springe over forhindringerne ud fra det, I har
øvet. Vis hinandens tricks anerkendelse med en
»high-five« – her er alle vindere!
Uderummets elementer er naturlige forhindringer, og aktiviteten kan justeres efter målgruppen ved at finde forskellige højder. Ved de
helt små børn kan træstubbe i forskellige højder eksempelvis være gode.
Jo mere I træner, jo bedre bliver I til seje
tricks, og hvis I føler jer rigtig gode, kan I lave
jeres egen parkourvideo eller måske en opvisning for forældrene.
Tal om skoven, naturen og vejret. Hvorfor
er træerne væltet? Hvorfor fælder man træer?
Hvordan er de store, tunge sten havnet der,
hvor de ligger?
Vild med vandpytter
Børn elsker regnvejr og vandpytter, og det er
der masser af i Danmark! En rigtig kraftig byge
er spændende og måske lidt farlig?
Der findes ikke mange børn, der ikke kan lide
at trampe i vandpytter, men I kan også prøve at
stikke hænderne i vandet, hoppe, trille eller kaste sten i vandpytten. Prøv også at spille vandpyttegolf. I finder hver fem pinde eller sten.
Fra et startsted skal I nu se, hvor mange kast
I skal bruge på at ramme en bestemt vandpyt.
Når den er ramt, udpeges en ny vandpyt, og
sådan kan I fortsætte gennem en golfbane af
vandpytter. Sjovest er det, hvis man, når man
har ramt pytten, får lov at tage fem englehop
i vandet.
I kan også forsøge at finde den største, den
mindste, den grimmeste, den mest mudrede,
den sjoveste eller den dybeste vandpyt. Prøv
en vandpyttedans i hver vandpyt med masser
af hop og plasken.
Hvis I vil have mere vand, kan I forsøge med
en regndans, ligesom indianerne gjorde det. En
voksen kan danse for i rundkredsen og vise trinnene: bukke sig forover eller strække sig med
hænderne mod himlen. Imens kan I synge en
simpel sang, hvor en synger en sætning, og de
andre gentager.
Tal om, hvor vandet kommer fra, og hvor det
forsvinder hen.
Sørg for regntøj og gummistøvler, og hav
bukserne uden på støvlerne, og acceptér, at
både børn og voksne måske skal skifte tøj, når I
kommer ind igen.
Naturtingsløb
På en tur i skoven tager I billeder af forskellige
naturting: en bille, en kogle, blade, en anemone, et egetræ, en myretue osv.
Laminér billederne, og tag dem med ud på
næste tur. I skal nu løbe rundt i det område,
hvor billederne er taget, for at finde den ting,
der er på kortet. Når naturtingen eller planten
er fundet, tjekker I, at det er rigtigt, og kort og
genstand lægges sammen på jorden.
I kan løbe sammen, hver for sig eller parvis
for at finde de forskellige ting. Gennemgå til
slut alle genstandene. Hvad hedder de? Hvor
kommer de fra? Er der nogle genstande, som
ikke kunne findes, og har det noget med årstiden at gøre? Hvor er de i så fald blevet af?
At give børn rum til at eksperimentere er
centralt i udviklingen af selvforståelsen, da man
gennem kropslige oplevelser øger tiltroen til sine
egne evner samt tilliden til kroppen. Der kan ligeledes skabes sanselig indlevelse i nuet, hvor børn
selvforglemmende kan fortabe sig i tid og sted.
Når børn overvinder et krav eller en vanskelighed, eksempelvis at kravle op på en stor sten, kan
det give stimuli til nye forsøg. Det medfører bl.a.
en forøget kropsbevidsthed, hvilket kan give øget
gåpåmod og tro på egen mestring i andre situationer. Naturen som bevægelsesrum præsenterer
således nye og anderledes udfordringer, hvilket
giver børnene glæde ved bevægelse samt øgede
kropslige erfaringer, og de lærer dermed at kende
samt bruge deres kroppe.
Det handler i den sammenhæng ikke om, at
børnene skal mestre en aktivitet for at opnå givne
præstationer, men at de skal mestre for at opnå
bevægelsesglæde. Børnene skal derfor inddrages
i aktivitetsprocessen, således at der skabes kreative og lystfyldte rammer, hvor børnene får gode
kropslige oplevelser og en vedvarende lyst til bevægelse gennem livet.
Voksenkroppen
Børn udvikler sig, hvis rum og rammer er til det.
De fysiske rammer har derfor som nævnt stor
betydning for, hvilke muligheder børn
har for at være fysisk aktive..
Men de sociale.
.
rammer, det vil sige de voksnes holdninger til og
prioritering af fysisk aktivitet, har også afgørende
betydning for, hvordan og hvor ofte børn kan
komme til at deltage i strukturerede krops- og bevægelsesaktiviteter.
Derfor er det pædagogernes opgave at skabe
nogle omgivelser, der indbyder børnene til forskellige former for bevægelse. Det er pædagogens opgave at tilbyde børn rige, varierede og
spændende legemiljøer, hvor de kan udforske forskellige måder at bruge kroppen på.
Den pædagogiske praksis i dagtilbud kan medvirke til at fremme børns glæde ved at være i bevægelse samt glæde ved at udforske færdigheder
og styrke deres tro på sig selv. Men den pædagogiske praksis kan også være med til at begrænse
børns fysiske aktivitet og deres lyst til at være i
bevægelse og bruge kroppen. Skal barnet lære at
bruge sin krop og opleve glæde og interesse for
natur og fysisk aktivitet, er det derfor vigtigt, at
de voksne udviser engagement både strukturelt
og kropsligt i aktiviteten. Det nonverbale sprog er
således af afgørende betydning, da børn imiterer
voksenkroppene i deres handlen og aktivitet.
Aktive voksenkroppe skaber aktive børnekroppe, og de voksne skal derfor være forgangsmænd for børns bevægelsesglæde!
7
3
Sansemotorik og
grundbevægelser
kan indarbejdes i et utal af forskellige aktiviteter. Grundbevægelser omhandler at krybe, rulle,
kravle, løbe, gå, hoppe, hinke, springe, snurre,
trille, svinge, gynge, vippe, klatre, trække, skubbe,
kaste, gribe og balancere.
Når disse grundbevægelser gentages mange
gange, stimuleres vores sanser, og informationen
mellem kroppen og sanserne overføres hurtigere,
hvilket bl.a. skaber sikrere bevægelser og koordination.
Muskel-led-sansen
Som fundament for en veludviklet motorik er vores sanser og en række grundbevægelser. Vi kan
ikke bevæge os uden at sanse, fordi sanserne
konstant registrerer forandring omkring vores
krop.
Sanseoplevelser giver kendskab til vores krop,
men også det omgivende miljø. Vi føler dermed først et træ, når vi bevæger vores hånd hen
over dets overflade, og ligeledes kender vi først
bakkens hældning, når vi tager et skridt, og muskel-led-sansen registrerer forandringerne i leddenes stilling.
Vi har syv sanser, men når børn udvikler deres bevægelser, styres det af tre grundlæggende
sanser: labyrintsansen, følesansen og muskel-.
led-sansen. Ud over de tre grundlæggende sanser
har vi høre-, syns-, lugte- og smagssansen.
De tre grundlæggende sanser sætter de reflekser i gang, som får barnet til at løfte hovedet,
trille, kravle og rejse sig op og gå. Sanserne udgør
de grundsten, som alt det tillærte lægges oven
på. Hvis en del af motorikken ikke fungerer optimalt, må man som regel tilbage og arbejde med
en eller flere af de grundlæggende sanser.
De grundlæggende sanser stimuleres og udvikles gennem såkaldte grundbevægelser, som
8
Denne sans stimuleres ved alle bevægelser, da
musklerne, senerne og leddene sender besked til
hjernen om kroppens forskellige deles placering
samt den aktuelle tyngdepåvirkning på leddene.
Muskel-led-sansen omfatter således al den information, hjernen modtager fra sansecellerne om
kroppens stilling og påvirkning.
Hvis børn skal udvikle sig optimalt motorisk,
socialt, psykisk og kognitivt, må vi give dem
mulighed for at lære på den måde, der er den mest
naturlige – med hele kroppen. I dagtilbud kan et
målrettet fokus på kroppen, grundbevægelserne og
sanserne derfor fremme barnets forudsætninger
og motivation for læring resten af livet.
I forhold til udvikling af muskel-led-sansen er
naturen et særegent sansemotorisk udviklingsrum. En skovbund er sjældent hård og forudsigelig, hvilket adskiller skoven fra en almindelig
legeplads. Selv ved veltilrettelagte legepladser,
hvor der tilbydes spændende bevægelsesmiljøer,
er underlaget oftest hårdt og forudsigeligt, hvilket
ikke stimulerer muskel-led-sansen i tilstrækkelig
grad. Det samme gør sig gældende for idrætshaller, legerum og andre indendørs miljøer. I naturen er underlaget derimod ujævnt, glat, bulet,
hullet og kuperet, hvilket konstant stimulerer muskel-led-sansen til at sende informationer til barnets hjerne om dets placering.
Sanseskattejagt
Først prøves legen med en voksen. Et barn lukker øjnene, og en voksen lægger forsigtigt en
naturting ned i barnets hænder.
Barnet skal nu føle på genstanden uden
at se den. Når barnet har følt på, lugtet til og
undersøgt den grundigt, gemmes genstanden
væk, og han må nu åbne øjnene.
Barnet skal nu løbe ud i terrænet og finde en
genstand, som han mener er identisk med den,
han lige har følt på.
Når I er blevet gode, kan børnene forsøge at
gå sammen parvis. Den ene af jer skal nu løbe
ud i naturen og finde en genstand, som bringes tilbage til jeres makker, som står ved basen
med lukkede øjne.
Når legen er slut, kan genstandene bruges
til naturhuskespil, hvor alle genstandene gemmes under forskellige plastiktallerkener, og så
gælder det om at finde sæt.
Aktiviteten kan ændres i sværhedsgrad, eksempelvis på tid eller med en mundtlig besked
om, hvad man skal hente, og på hvilken måde.
Tal om de forskellige genstande, de finder
på deres sanseskattejagt. Hvor kommer de fra?
Hvad hedder de? Er de naturmaterialer eller affald? Er de fra dyr, eller er de fra en plante?
Terningeleg
Lav en terning af en papkasse med forskellige
billeder af forskellige motoriske bevægelser,
f.eks. at trille, at hoppe fra en sten og at balance på et blad.
I skal dernæst kaste terningen og gøre det,
terningen viser.
Terningen kan evt. laves med plastiklommer
på siderne, så der kan sættes forskellige billeder ind, eller laminér billederne, og sæt dem på
terningen med velcrobånd. Så har den uendelig
mange anvendelsesmuligheder.
Terningen kan bruges til alle tænkelige læringsmål. Den kan f.eks. vise farver, hvor børnene skal finde noget naturmateriale i den
farve, terningen viser, eller et dyr, som man skal
imitere, eller måske nogle tal, som viser antallet af sten, blade mv., som børnene skal løbe
ud og finde.
I kan også lave billeder af forskellige kropsdele og klistre på terningen og så lave bevægelser med den kropsdel, som terningen viser.
Kram et træ
Stop op, og mærk og føl på de træer, I møder på
jeres vej. Gør et bestemt træ til jeres træ, som
I hver dag året rundt besøger ved at klappe,
kramme og ae det. På den måde stimuleres
børnene gennem forskelligartede sanseindtryk
hver eneste dag, da træets overflade aldrig vil
være ens fra dag til dag.
De større børn kan lege gætte-føle-leg ved
at gå sammen to og to, hvor én er blind og én
ledsager.
Føreren hjælper den blinde over til et træ,
som de seende i fællesskab har udvalgt. Barnet med bind for øjnene krammer og føler på
træet. Hvor tyk er stammen? Er den ru med
mange smågrene? Er der mos på stammen?
Herefter hjælpes den blinde væk fra træet
igen. Nu må den blinde åbne øjnene og se, føle,
lugte og sanse sig frem til, hvilket træ han lige
har krammet.
Følg rebet
Spænd et ca. 20 meter langt reb op mellem
nogle forskellige træer, så der dannes en bane
rundt i skoven. Lad børnene hjælpe. Rebet skal
helst gå under grene, over grene, gennem krat,
over bakker og træstubbe osv.
I følger nu rebet med én hånd uden at slippe
det. Undervejs støder I på naturens små for-
hindringer, som I skal over, under og igennem.
I kan starte forhindringsbanen ved at trille ned
ad en bakke til rebets startsted og derefter
følge det rundt.
Efterhånden som I føler jer sikre i at gå rebbanen igennem, kan I lukke øjnene og prøve
igen. Der kan også hænge forskellige ting på
torvet, som I skal genkende og huske, til I er i
mål. I kan f.eks. binde nogle grankogler på rebet, som børnene skal tælle. Rebet kan også gå
gennem en bunke blade, hvor der gemmer sig
nogle genstande.
Aktiviteten kan også bruges som en findeleg,
hvor én af jer gemmer sig for enden af rebet, og
børnene skal følge rebet og finde vedkommende.
Prøv aktiviteten på forskellige årstider, således at børnene får fornemmelse af skovens forandring. Nogle dage er jorden måske hård og
varm, mens den andre dage er blød og våd. Tal
om, hvorfor skoven ændrer sig, og hvor vandet
løber hen. Tal også om årstidernes skiften, og
hvorfor nogle grene er faldet af træerne.
Bare det at gå en tur med børnene i en skov eller på en strand kan således gøre en vigtig forskel
for udviklingen af børnenes forståelse af deres
kropslige placering i omgivelserne.
Muskel-led-sansens registrerer som nævnt
også leddenes tyngdepåvirkning. For at stimulere
og udvikle dette ser man ofte, at børn opsøger
ting og genstande, de kan løfte og flytte på. Derfor elsker børn at løfte og flytte tunge ting, blive
løftet op eller hoppe i trampoliner. I naturen er
der plads og rum til, at barnet kan udforske dette,
og der behøver ikke at blive taget hensyn til, at
det larmer, eller at genstandene kan gå i stykker.
Det er derfor også et velkendt billede at se børn
lege med kæppe, træstubbe og grene, hvor legen
ofte går ud på at løfte genstanden op og sætte
den igen enten samme sted eller et par meter
derfra. Ligeledes ser man ofte børn, der klatrer
op på væltede træer eller store sten og efterfølgende hoppe ned igen.
Alt sammen udviklende lege, der stimulerer
barnets muskel-led-sans til at sende signaler til
hjernen om kroppens placering. Jo flere signaler
og sansestimuli barnet præsenteres for, jo mere
veludviklet bliver muskel-led-sansen, og jo bedre
kropsforståelse og motorik får barnet.
Labyrintsansen
Følesansen
Følesansen stimuleres, når hud eller slimhinder
rører ved noget. Følesansen er meget vigtig, da
den både giver fornemmelse for ens egen krop og
dens afgrænsning, men også materialers konsistens, struktur, temperatur, former osv.
Gennem følesansen undersøger barnet, hvordan verden er indrettet, og dette er vigtigt for den
sproglige udvikling, da barnet hurtigere lærer at
benævne ting, det har følt og berørt.
Man kan i den sammenhæng tale om, at barnet skal gribe for at kunne begribe. Altså er det
lettere for barnet at kunne begribe og benævne
naturens liv og fænomener, hvis det har følt på
naturen. Mange forskelligartede vejrforhold samt
de forskellige overflader i naturen giver varierende følelsesmæssige udtryk. Nogle dage kan
træet føles varmt og knasende, mens det andre
dage kan være koldt, vådt og slimet. Dette udbygger barnets forståelse af vejrfænomener og
årstider samt udvikler generelt barnets følesans.
Det er vigtigt, at følesansen er veludviklet, da
underudviklet følesans kan gøre børn taktilsky,
hvilket medfører, at de reagerer kraftigt på berøring. Det kan også medføre uro i kroppen, og
barnet har derfor svært ved at sidde stille, hvilket
nedsætter koncentrationsevnen og dermed også
mindsker indlæringsmulighederne.
Labyrintsansen er placeret i forbindelse med det
indre øre. Den giver hjernen besked om hovedets
stilling i forhold til kroppen. Den stimuleres, når
barnet ændrer kropsposition ved eksempelvis at
snurre, trille, vippe, gynge eller slå kolbøtter.
For at børn kan opleve længerevarende ændring af kropspositionen og dermed også en
betydelig stimulering af labyrintsansen, kræves
plads og albuerum. Naturen er en stor legeplads,
hvor der findes plads til den leg, tumlen og trillen,
der er så vigtig i udviklingen af labyrintsansen. En
bakke giver eksempelvis plads til, at man kan tage
sig en lang trilletur eller en susende kælketur. På
samme måde giver engen barnet plads til vilde
kolbøtter uden risiko for væltede potteplanter eller hoveder, der støder ind i vægge eller hinanden.
9
4
Rummets betydning for
børns kognitive udvikling
En stor del af børns kognitive udvikling sker, når
de leger med ting, undersøger og eksperimenterer med genstande samt udforsker de rum, de
færdes i. I den sammenhæng færdes mange børn
i dag en række steder, der er afgrænsede og tilrettelagt ud fra lige linjer og plane underlag, der
ikke giver dem mulighed for at udforske sig selv i
varierede omgivelser.
Forskellige miljøer stimulerer
forskellige evner
De indemiljøer, som børn færdes i i deres dagligdag, er ofte flade, ensfarvede og firkantede, og ligeledes er legepladsen ofte afgrænset af et hegn,
der kan virke begrænsende for børns udforskning
af rummet. Når vi færdes i sådanne strukturelt afgrænsede miljøer med lige linjer, plane gulve, firkantede vægge eller tydelige rumafgrænsninger,
stimuleres primært kun den venstre hjernehalvdel, hvor den analytiske evne sidder.
Den analytiske evne er ganske vist meget vigtig for barnet, men der er stor risiko for, at det
bliver ensidigt stimuleret, hvilket gør det fokuseret på detaljer og ikke helheder. Barnets højre
hjernehalvdel, hvor den kreative evne er placeret,
risikerer til gengæld at blive understimuleret, og
indlæring får dermed sværere vilkår.
Børn skal derfor tilbydes forskellige miljøer,
hvilket stimulerer udviklingen af både højre og
venstre hjernehalvdel samt forbindelsen de to
imellem. Denne udvikling har indflydelse på barnets indlæringsmuligheder og læseparathed. Jo
flere nuancer og krav vores krop og hjerne bliver
præsenteret for, jo bedre forudsætninger og motivation for læring giver vi derfor børnene.
Gennem leg, bevægelse og ophold i naturen
kan vi dermed udvikle hjernens mangfoldighed
og således styrke barnets kognitive og kropslige
udvikling.
Dybdesyn og afstandsvurdering
Børn har behov for miljøer, der pirrer og udfordrer
deres rumlige kompetence, også kaldet den spatielle kompetence.
10
Den spatielle kompetence udvikles sideløbende med barnets sansemotoriske udvikling. I
begyndelsen af barnets udvikling opfatter barnet
kun rummet, når det bevæger sig i det. Eksempelvis er barnets synssans ikke færdigudviklet og
besidder ikke det såkaldte dybdesyn, der gør det i
stand til at afstandsvurdere. Kun gennem en aktiv
bevægelse »herfra« og »dertil« kan barnet opfatte
rummets størrelse og dermed vurdere afstanden.
Børn erfarer verden med kroppen. For at skabe bedst mulige forudsætninger
for deres kropslige og kognitive udvikling skal
erfaringerne derfor være mangfoldige.
I denne udvikling af barnets rumlige forståelse
er det vigtigt at lade barnet have visuelle pejlemærker i form af kontraster, dybde og perspektiv.
Dette findes sjældent i tilstrækkelig grad i eksempelvis traditionelle idrætshaller, hvor væggene er
lige, gulvet plant, lyset ensartet, og rummet stort
uden nogen genstande til at afbryde og skabe
dybde. Det er der til gengæld i høj grad i naturen.
Her kan barnet finde pejlemærker i form af træer,
buske, søer osv. Det kan dermed nemmere sætte
sig selv i perspektiv med rummet og dermed stimuleres til udvikling af sin spatielle kompetence.
Barnets forhold til sine omgivelser
Senere i barnets udvikling begynder det således at kunne opfatte rummet uden selv at være
aktiv i rummet. På den måde udvikler barnet en
rum-retnings-opfattelse. Den er med til at styre
barnets bevægelser i forhold til de rum, det færdes i. Barnet bliver dermed i stand til at opfatte
forhindringer og styre uden om disse.
Barnets forhold til sine omgivelser opbygges
gennem aktiv berøring og bevægelse i rummet.
For at barnet kan forholde sig til sine omgivelser,
både kropsligt og kognitivt, kræves derfor en god
og veludviklet rum-retnings-opfattelse. Med sin
foranderlighed og kuperede beskaffenhed er na-
Hug og sav
Der er masser af aktiviteter forbundet med
at lave bål. Først skal I hjælpe hinanden med
at finde brænde. Måske starter denne aktivitet, mange dage før brændet skal bruges, så
det kan stables og ligge til tørre. Dette giver
en særlig forståelse for sammenhænge, årets
gang i naturen samt kunsten at forberede sig.
Lad børnene være med, når I saver brænde
til bålet. Køb eller byg selv en lille træbuk i
børnestørrelse, og køb save, som børnene kan
håndtere. Skal der kløves brænde, kan en voksen holde øksen, mens børnene slår ovenpå
med trækøller og træstykker.
Måske skal der snittes spåner til optænding.
Sørg for nogle gode snitteknive til børnene.
Knivene skal have den rette vinkel, så de ikke
sætter sig fast i træet, når børnene arbejder. De
mindste børn kan have glæde af venstrehåndsskrælleknive.
Husk at lære børnene god snitte- og huggeadfærd.
Tusindbenstur
Tusindbenet er et helt særligt dyr, hverken et
insekt eller en orm. Det har flere ben end nogen
andre dyr! I kan også prøve at være tusindben.
Stil jer op på række efter hinanden, og hold
hinanden på skuldrene. Det forreste barn er tusindbenets hoved og bestemmer retningen.
Test, om I har koordineringsevne som et­ tu­
sindben. Hele gruppen stiller sig på en lang ræk-.
ke tæt sammen og skal nu forsøge at gå i takt.
Fastlæg en bane, som tusindbenet skal
igennem. Sørg for, at banen går igennem forskellige typer terræn, rundt om træer og over
bakker. Tusindbenet skal nu bevæge sig igennem banen, men hvis tusindbenet går i stykker
på vejen, skal I stoppe og holde fast igen, inden
I må gå videre igen.
Når I har taget turen et par gange, kan I
forsøge, at det kun er hovedet på tusindbenet,
som må have åbne øjne. Forsøg også at gå banen igennem på tid, eller lav tusindbenet endnu
længere.
Leg tusindbenet og solsorten! Mens tusindbenet bevæger sig fremad og forsøger at holde
balancen, kommer fuglen (en voksen eller et
barn) og forsøger at spise tusindbenet. Tusindbenet bruger sit kemiske forsvar og løfter
benene for at sprøjte tis efter fuglen. Når solsorten nærmer sig tusindbenet på højre eller
venstre side, løfter I allesammen jeres højre
eller venstre ben og siger en tisselyd.
Prøv, om I kan finde et ægte tusindben, og
kig på det. Hvor bor tusindbenet? Hvorfor har
det så mange ben? Har det rent faktisk 1.000
ben? Hvad spiser tusindbenet?
Lopperne, der hopper
Tag på tur til skov eller krat, og find grankogler,
små grene, bark, skaller, nødder eller lignende.
Materialerne lægger I i et tæppe eller presenning, og dernæst stiller I jer i en rundkreds med
tæppet imellem jer.
Syng følgende sang, imens I alle hopper i
takt til den ene side:
Svup Karoline mavepine.
Skoven fuld af lopper.
Vi kan ikke fange dem,
for allesammen hopper.
På »... allesammen hopper« svinger I tæppet, så
alle naturtingene bliver kastet afsted op i luften.
Sangen ændres til »Skoven fuld af nødder«,
»Skoven fuld af kogler« eller »Skoven fuld af
grene« – alt efter hvad I har indsamlet.
I skal nu hurtigst muligt samle alle genstandene op og lægge dem tilbage i tæppet. Når
alle genstandene er samlet, kan en ny omgang
begynde.
Hvis naturtingene har forskellige farver eller størrelser, kan I gøre legen sværere ved at
hente én farve ad gangen eller store ting.
Tal om, hvad det er for
nogle genstande, .
I har fundet,
og hvor det
kommer
fra. Hvorfor
er koglerne
faldet af træerne? Hvorfor
er grenene
knækket af?
Bevægelsesskattejagt
Fordel nogle poster (laminerede ark) i et område med varieret terræn, således at I skal bevæge jer i forskellige naturtyper (bakker, stier,
højt græs eller krat).
En post består dels af et foto af det sted, hvor
næste post kan findes, og dels en bevægelsesopgave, som skal udføres, inden man må gå videre.
Eksempelvis kan der ved post 1 være en tegning af en, der hinker. På posten er der samtidig et foto af et væltet træ. Dette træ skal I
nu forsøge at genfinde i virkeligheden. Ved det
væltede træ er en ny post, hvor I skal gå på line,
samt et foto af det nye sted, som skal findes.
Bevægelsesopgaverne kan med fordel tage
udgangspunkt i de motoriske grundbevægelser, som omhandler at krybe, rulle, kravle, løbe,
gå, hoppe, hinke, springe, snurre, trille, svinge,
gynge, vippe, klatre, trække, skubbe, kaste,
gribe og balancere. En bevægelsesopgave kan
derfor f.eks. være at forsøge at skubbe til et træ
–kan I vælte det? Eller springe som en frø.
Billederne kan også illustrere noget, børnene skal finde, inden de forlader posten – eksempelvis en myre, en grankogle, en sten eller
en fuglerede.
Aktiviteten træner både motorik og evnen
til at se og huske pejlemærker i naturen.
turen et af de bedste rum, vi kan tilbyde børn til
udviklingen af dette.
Børn skal således have mulighed for at være
aktive, have pejlemærker, der kan skabe dybde og
kontraster, samt bevæge sig i forskellige niveauer
for at opfatte rummets størrelse og beskaffenhed.
Naturen er afgørende forskellig fra indemiljøet i
5
forhold til netop dette, da naturen giver gode muligheder for, at børn kan bevæge sig oppe, under,
igennem og over afstande, men også opleve perspektiv, dybde og kontraster. Dette giver barnet
erfaringer, der skaber nye kognitive strukturer,
som er med til at udvikle forholdet mellem barnet
selv og omgivelserne.
Risikofyldte lege
udvikler børn
I dagens samfund stræbes der efter at gøre børns
opvækst så tryg og komfortabel som muligt.
Men i denne stræben glemmer vi måske, at det
at nærme sig det usikre og spændende også er
vigtige elementer for en optimal stimulering og
udvikling hos børn.
Børn skal have lov til at nærme sig det usikre
og spændende, hvis de skal opnå optimal stimulering og udvikling. Nogle lege i naturen er risikofyldte og indebærer en vis risiko for skrammer,
men man kan vælge at se dette som en naturlig
og nødvendig del af børns motoriske, psykiske,
kognitive og sociale udvikling. Den risikofyldte leg
er en grundlæggende udviklingsleg, og argumenterne for, at børn skal præsenteres for denne, er
derfor mange.
Undersøgelser har for nylig påvist, at den risikofyldte leg er udviklende og vigtig for børn. Det
ligger i børns natur, at de er udforskende over for
sig selv og deres omgivelser, og de holder af lege,
som er spændende og farefulde, som sætter deres fysiske styrke og mod på prøve, og hvor målet
er at overvinde risici.
Lad derfor børnene hoppe ned fra træer og
løbe i høj fart ned ad bakken. De har brug for det
høje spændingsniveau og følelsen af suset i maven. Selvfølgelig skal der stadig tages sikkerhedshensyn, men skaden ved helt at holde børnene fra
de farlige lege, som udvikler dem, er langt større.
Legen er ikke livsfarlig. Den er livsvigtig. Forslag til seks typer af vilde lege
Børn søger spænding og risiko i deres lege, fordi
det giver dem gode og positive oplevelser som
Det ligger i børns natur at være udforskende
over for sig selv og deres omgivelser.
morskab, glæde, gys, stolthed og selvtillid. Studier af børns spændingsfyldte leg viser, at de har
stor glæde af at opleve og kende til både glæde
og frygt. Faktisk er det sådan, at et af børnenes
hovedformål med de vilde lege er at balancere på
kanten mellem intens spænding og frygt.
Der kan kategoriseres forskellige former for
risikofyldt leg, som børn bør præsenteres for. I
disse lege må børnene tage særlige risici, de må
forhandle med hinanden og løse de konflikter, der
opstår i kampens hede, og de må tage beslutninger og være kreative i deres løsningsmodeller, når
legen får frit løb.
De seks forskellige risikofyldte lege er:
1. Undersøge højder: vænner børn til højder og
mindsker sandsynligheden for højdeskræk.
2. Opleve høj fart: mindsker frygten for risikobetonet bevægelse.
3. Udforske farlige redskaber: skaber interesse for
at arbejde med og håndtere farlige redskaber.
4. Nærme sig farlige elementer såsom vand og
ild: lærer børn at forstå, hvordan og hvornår
elementerne er farlige samt mindsker risikoen
for fobi og unødig frygt.
5. Fysisk kamp: mindsker angsten i dramatiske
situationer samt social angst.
6. Ud på egen hånd: hjælper børn med at overvinde frygten for adskillelse fra nærtstående
personer.
11
6
Børn lærer gennem
praksisfællesskaber
Børn udvikler sig ved at være aktive deltagere i
sociale praksisfællesskaber. Denne udvikling gælder både det motoriske, det kognitive, det sproglige, det sociale og det følelsesmæssige område.
Begrebet praksisfællesskab har ophav i
Étienne Wengers sociale teori om læring. Ifølge
denne teori er vi sociale mennesker, og al læring
er derfor også afhængig af social deltagelse. Vi
indgår derved i forskellige former for praksisfællesskaber, og læring opstår i relationen mellem
mennesker og ikke i mennesket.
Læring som
handlen og gøren
Læring som
deltagelse
Praksis
Fælleskab
Læring
i naturen
Mening
Identitet
Læring som
erfaring
Læring som
udvikling
Ifølge den sociale teori om læring kan læring ved
ophold i naturen anskues ud fra flere perspektiver
som vist ovenfor.
Ved aktiv deltagelse i forskellige former for
praksis lærer barnet igennem handlen og gøren
sig selv og sine kropslige kompetencer at kende.
Barnet skaber derigennem meningsdannende
kropslige erfaringer, som spiller en væsentlig rolle
i udviklingen af barnets identitet. Barnet deltager
også som en del af et praksisfællesskab, hvor læring fremstår som deltagelse i sociale sammenhæng, hvor praksis knytter de lærende sammen
i et fællesskab.
På samme måde kan læring i naturen anskues
ud fra et helhedsmæssigt læringsperspektiv, hvor
12
børnene igennem deltagelse i praksisfællesskaber opnår en forståelse for naturens opbygning.
Erfaringerne fra naturoplevelserne skaber en
grundlæggende meningsforståelse, og den direkte førstehåndsoplevelse, børnene får ved at
lege, sanse og udforske naturens forunderlige liv
og foranderlighed, skaber således en vigtig forståelse for naturens værdier og menneskets samspil
med denne.
Vi lærer alle på forskellige måder, og i dette
helhedsmæssige læringsperspektiv inddrages det
hele menneske, hvor krop, følelser og sociale relationer spiller en central rolle. Når man benytter
naturen som læringsrum, får man således bragt
flere læringsstile i spil. Børnene erfarer ikke kun
Koglerne og bladene
Gå på tur i skov og krat med poser eller kurve.
Fyld kurvene med blade og kogler eller andet
spændende fra naturen.
Når spandene er fyldt, holder I spanden over
hovedet, mens I synger:
Koglerne og bladene …
sidder på træerne …
når det blæser …
Såååååå faaalder deee neeed!!!!
Når I synger det sidste, vender I bunden i vejret på spandene og lader bladene og koglerne
drysse ned over jer.
De mindste nyder spændingen, når de får
små kogler i hovedet, og elsker gentagelser, så
legen kan leges rigtig mange gange.
Tal om, hvad det er, I får i hovedet. Er det
vådt eller tørt, og hvad flyver bedst? Hvilken
farve har det? Hvorfor er det faldet af træet?
Hvordan føles det i ansigtet?
Insektvæddeløb
Gå på jagt efter små insekter, biller, edderkopper og orme. De kan indfanges på mange forskellige måder. Prøv f.eks. at lave kartoffelfælder, insektsugere og insektfælder. Der findes
fine vejledninger til dette på Grønne Spirers
hjemmeside.
Alle de indsamlede dyr samles i et glas, der
forsigtigt vendes på hovedet og placeres på
midten af en voksdug. Uden om glasset er der
tegnet en stor cirkel (ca. 1 meter i diameter).
På »Nu« slippes dyrene fri, og I kan nu iagttage, hvem der er hurtigst. Det hurtigste insekt
er det insekt, som først får løbet ud over cirkelstregen inde fra midten af cirklen.
Hvem tror I, er hurtigst? Før dyrene slippes fri,
kan I gætte på, hvem der er hurtigst, og hvorfor.
Skab fordybelse og forundring. Hvorfor var
det insekt hurtigst? Hvad betyder det? Er dem
med flest ben hurtigst?
Det er ikke alle børn, eller voksne, der kan
lide at røre ved insekter. Med denne aktivitet
bliver I opmærksomme på dyrenes forskellighed på en sjov måde, samtidig med at I træner
og stimulerer følesansen.
Varmesangen
På et hvilket som helst sted i naturen kan I
stoppe op og lege varmesanglegen. Syng:
Uhh, det er så koldt, og det blæser,
uhh, det er så koldt, og det blæser
(alle ryster af kulde).
Hvad kan vi gøre ved det?
Hvad kan vi gøre ved det?
Vi kan trille, trille, trille os til varmen,
vi kan trille, trille, trille os til varmen
(alle triller ned ad bakken).
Lad børnene bestemme bevægelserne. Sangen
kan også laves om til en svedesang, en forårssang osv.
Tal om vejr og vind. Hvorfor blæser det i
dag? Hvordan kan jeg holde varmen?
Farvejagt
Gå på farvejagt i naturen ved at tage en æggebakke, og mal hvert hul i én farve.
Gå på opdagelse i et område efter naturting
i forskellige farver, som kan placeres i ægge-
bakkens huller efter farve. Når først æggebakkerne er farvet og lavet, er de rigtig nemme at
have med i rygsækken og tage frem, når I har
lyst.
Justér aktiviteten ved at lave en »farveuge«,
hvor fokus er på en bestemt farve, og det er så
kun er den farve, I skal være opmærksom på,
når I er på farvejagt i naturen. Lav evt. også kun
to huller med hver farve for at give repetition og
simplificere legen.
Gør aktiviteten sværere ved at lave farvejagt som f.eks. en stafet. Hvem er hurtigst?
Hvem finder flest? Kombinér det med gakkede
gangarter eller med, at farven må kun findes
oppe eller nede.
I kan også lave forskellige æggebakker afhængigt af årstidens farver. F.eks. orange, brun,
sort, rød og grøn for efteråret og hvid, sort, rød
og brun for vinteren.
Tal om de forskellige naturmateriale. Hvad
er det? Hvorfor har det skiftet farve? Er der nogen, der spiser det?
med ørerne, men også med alle sanserne og
kroppen samt gennem erfaringer og relationer.
Der gives derfor flere kanaler til at påvirke indlæringen.
Læring gennem aktiv deltagelse
Kendetegnet ved et praksisfællesskab er en dynamiske bevægelse, hvor børn kan bevæge sig indadgående imod legens kerne og blive »mestre« i
legen eller udadgående af praksisfællesskabet for
dermed at deltage mere perifert som »novicer« i
legen. Dette er en naturlig del af læringsprocessen, og i dette perspektiv involverer læring altså
aktiv deltagelse i sociale fællesskaber på forskellige niveauer svarende til børnenes individuelle
kompetencer.
Ifølge teorien om legitim perifer deltagelse er
det vigtigt, at et barn, som arbejder med en given opgave på en anderledes måde end resten
af gruppen, ikke ses som en, der skiller sig ud fra
gruppen, men som et barn, der stadig er en del af
processen blot på sit eget noviceniveau.
Det, jeg hører, glemmer jeg.
Det, jeg ser, husker jeg.
Det, jeg gør, forstår jeg.
Når børnene bliver inkluderet i et socialt fællesskab, deltager alle således i et praksisfællesskab, men på forskellige niveauer, hvor alle bliver
udfordret lige meget. De erfarne børn, mestrene,
kan vise de uerfarne børn, novicerne, hvordan
man skal gøre, og gennem gentagelser og imitationer kan de uerfarne opnå større erfaring og
mestring. Dette kan med tiden gøre dem til de
erfarne mestre.
På den måde kan børn bevæge sig fra at
være legitimt perifert deltagende i en aktivitet
til at være fuldt deltagende, men dette kræver,
at man som pædagogisk fagpersonale skaber
passende deltagelsesbaner, som børnene kan
bevæge sig i.
Læring gennem handlen og gøren
Ved ophold i naturen får barnet mulighed for at
prøve sig selv af i forskellige kontekster samt undersøge og eksperimentere med sine sanser og
bevægemuligheder. Der skabes hermed øgede
kropslige erfaringer, som automatiserer mange
bevægelser. Når det er tilfældet, skal barnet ikke
lægge stor energi og koncentration i at få selve
bevægelsen udført. Det skyldes, at kropserfaringer lagres i kroppen som såkaldte kropsskemaer.
For at børn skal kunne opbygge kropskendskab og viden om en sund og aktiv hverdag såvel
som forståelse for naturen, skal de have adgang
til masser af kropslige erfaringer i uderummet,
men også refleksioner om oplevelserne i uderummet.
Aktivitet, sansning og bevægelse kan skabe
forståelse for kroppens muligheder gennem praksis, men ligeledes kan forståelsen og oplevelserne fremmes, når vi stiller abstrakte spørgsmål
og refleksioner om vores gøren og handlen. Hvad
er det, vi rører ved? Hvad skal vi lytte efter for at
lytte til fuglenes lyde? Kan vi se en bakke i nærheden?
Gennem handlen og gøren danner vi således
grobund for ny viden, og de sanseindtryk, vi får,
har betydning for, hvad vi husker, hvad vi føler,
og hvordan vores samspil med verden og andre
mennesker udvikler sig. Aktivitet og praksis i naturen har dermed ikke bare betydning for en god
kropsbevidsthed, men også for barnets indlæring.
13
7
Aktive og grønne
læreplanstemaer
Der er i bogen blevet redegjort for, at børn udvikler sig socialt, kognitivt, motorisk og psykisk ved
at være aktive og ved at være i bevægelse i et
gensidigt samspil med andre børn og voksne.
I dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplanstemaer er det aktive ophold i naturen selvsagt det bedste læringsmiljø for børns
forståelse af natur og naturfænomener, men med
natur og bevægelse som løftestang kan der også
skabe effektive pædagogiske læringsprocesser,
der udvikler det hele barn. Forskning har nemlig påvist, at børn opnår
øgede kropslige oplevelser i naturen, og da vi
samtidig ved, at børn lærer gennem kroppen, giver det aktive naturmøde børn mulighed for at
tilegne sig kognitive færdigheder, personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling samt
forståelse for kulturelle udtryksformer og værdier.
Følgende fremstilling af lærings- og udviklingsmuligheder opsamler, hvorfor og
hvordan naturen som bevægelseslandskab
skal medtænkes i pædagogisk virksomhed.
Fremstillingen er dannet på baggrund af bogens teoretiske grundlag suppleret af 150
naturpædagoger og dagplejeres praksiserfaringer med at bruge naturen som en pædagogisk ramme i børnenes hverdag.
14
Aktiv fortælling
Fortæl en historie om naturen, og lad børnene
spille teater samtidig. I kan også skrive en sjov
historie omhandlende fantasivenner, der bor
forskellige steder i naturen. Bøgerne kan f.eks.
tage udgangspunkt i insekter eller en dag ved
fjorden, i skoven, på marken eller i haven.
Tag på tur til det sted, som er beskrevet i
jeres historier. Historierne udføres som fortællinger, hvor børnene skal være aktive undervejs
i højtlæsningen. De skal gøre de ting, som fortællingen beskriver.
Eksempel: Fortællingen om Bib
Side 1: Hej, jeg hedder Bib. Jeg bor i græsset
under dine tæer. Kan du mærke græsset, hvor
jeg bor? (Rør ved græsset med hænder og bare
fødder).
Side 2: Der, hvor jeg bor, møder jeg hver dag
regnorme. De er mine venner. Kan du finde en
regnorm? (Kryb som en regnorm).
Side 3: Når solen skinner, kommer der sommerfugle. De er svære at fange, fordi de flyver og
flyver. Kan du finde en sommerfugl? (Flyv som
en sommerfugl).
Side 4: Andre dage siger jeg hej til Bent Bille.
Han bor under pinde og sten. Har du hilst på
Bent? (Lig på ryggen, og spræl med benene
som en bille, der ligger på ryggen).
Side 5: Jeg går en tur ned til søen. Der møder
jeg fisken Boble. Hun snakker og snakker. Kan
du svømme som en fisk? (Svøm som Boble).
Side 6: Jeg leger tit med min bedste ven, Sindy.
Vi hygger og løber en tur. Kan du fange din ven?
(Løb efter, og kram en ven).
Side 7: Nu er Bib træt, så han lægger sig og kigger op i himlen, mens han slapper af. Kan du se
skyer? (Lig på ryggen, og slap af).
Giv børnene læring om naturen, og sørg for at
putte viden ind i jeres aktive fortælling.
Leg med vinden
Med nogle indkøbsposer og noget snor kan I
hurtigt lave nogle nemme drager til at løbe og
lege med.
Tag på tur ud til både en stor, åben, vindblæst mark/bakke og en lukket skov. Hvor flyver dragerne bedst, og hvorfor? Hvad er vind?
Hvorfor flyver dragerne, når man løber med
dem, selvom det ikke blæser?
At skulle løbe og kigge bagud og holde øje
med dragen er meget svært og god motorisk
træning. Børnene bliver i denne aktivitet bevidste om, at de har en ’bagside’, samtidig med at
de udfordres i løb og kropsbevidsthed.
Mærk verden med fødderne
Følesansen er særlig stærk i ansigt, hænder og
fødder. Benyt naturen til at stimulere følesansen i fødderne, og gør således naturen til verdens bedste sansebane.
Tag strømperne af, og mærk græsset mellem tæerne. Prøv, om I kan plukke blomster
med tæerne. Kan I også få blomsten helt op til
næsen, så I kan snuse til den? Føl også på træernes bark og sandet. Kan I samle andre ting op
med tæerne (sten, pinde, strømperne)?
Tag på tur til nærmeste lille bæk eller vandløb, og smid sko og strømper. Gå en tur ned
gennem bækken, mens I mærker og sanser de
forskellige underlag og materialer. Hvad møder
I? Er der noget, der kilder? Er der noget, I er lidt
bange for nede i vandet? Husk håndklæder,
tørre sokker og måske en kop varm saft.
De helt små kan måske ikke gå i åen, men de
kan få dyppet tæerne og føle med hænderne.
Der er mange andre ting, man kan mærke på
med fødderne. Halmstubbe, blade, sne, eller
hvad med en kokasse? I så fald er det praktisk
at slutte af med åen.
Lav også en sansebane på legepladsen ved
at indsamle materialer: blade, kastanjer, agern,
græs, sten, sand, tang, skaller mv. Bring dem
til institutionen, og se på og tal om det indsamlede. Hvad er det? Hvor kommer det fra?
Hvordan føles det? Fremstil dernæst en bane
til at gå på eller røre ved med fingrene, enten
i baljer/kasser (f.eks. vaskebaljer eller bildæk)
eller direkte på græsset.
Kims leg
En voksen indsamler nogle naturmaterialer,
som lægges under et tæppe.
Sammen med børnene løftes tæppet, og
børnene får nu f.eks. 10 sekunder til at kigge på
tingene, inden de dækkes til med tæppet igen.
Børnene skal nu prøve at huske så mange af
tingene som muligt og efterfølgende løbe ud i
nærområdet for at finde tingene. Tingene bringes tilbage til basen, hvor de til sidst sammenlignes med de ting, som ligger under tæppet.
Har I fundet og husket dem alle? Hvad er det
for nogle ting? Hvorfor falder grankoglerne af
træerne?
Brug også Kims leg til at gøre oprydning
på legepladsen sjov og fyldt med bevægelse.
Laminér en række billeder af forskellige lege-
redskaber, og gem billederne under et tæppe.
Børnene skal nu på jagt efter legesagerne og
bringe dem til basen.
Sociale kompetencer
•
•
•
•
•
Nye praksisfællesskaber
Relationsdannelse .
(barn/barn, voksen/barn samt voksen/voksen)
Inklusion
Empati
Rummelighed
•
•
•
•
•
•
Fællesskabsfølelse
Omsorg/hensyn
Engagement
Vente på tur
Samarbejde
Forskellige rollefordelinger (mester/novice).
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Forstå årstidssammenhænge
Lære om farver og former
Lære om lyde
Lære om temperatur og tilstandsformer
Nye læringsmiljøer
Sprog- og begrebsudvikling
Lære om kulturelle udtryksformer og værdier
Lære om traditioner
Kendskab til farlige redskaber
Kendskab til farlige elementer (ild og vand).
•
•
•
•
•
•
Bevægelsesglæde
Udvikling af styrke
Opleve fysisk træthed
Udvikling af balance
Udvikle grundbevægelser
Øget taktilstimulering.
•
•
•
•
Ro og fordybelse
Undersøge højder
Opleve høj fart
Forholde sig til personlige og kropslige udfordringer og nederlag
Opmærksomhed
Koncentration
Tryghed ved naturen.
Kognitive færdigheder
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fantasi og kreativitet
Viden og erfaring med natur .
og naturfænomener
Natur- og miljøbevidsthed
Fordybelse
Refleksion
Viden om egen mestring
Rum-retnings-opfattelse
Spatielle kompetencer
Nysgerrighed
Placering i og med naturen
Kropslige færdigheder
•
•
•
•
•
•
•
Sanseudvikling og sanseerfaring
Udvikling af dybdesyn
Kropsbevidsthed
Kropskontrol
Afstresning
Udvikling af kondition og kredsløb
Træne grundbevægelser
Alsidig personlig udvikling
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Selvstændighed
Selvværd
Selvtillid
Glæde
Nysgerrighed
Tro på egen mestring (jeg vil, jeg kan, jeg må)
Modenhed
Tillid til sig selv og andre
At blive set og se andre
•
•
•
15
Pædagogiske
overvejelser
8
I det pædagogiske arbejde med børn skal man
gøre sig overvejelser om det, man gør, hvorfor man
gør det, og hvordan det kan hjælpe med at nå pædagogiske mål. Disse overvejelser er afhængige
af konteksten, og når naturen bruges som rum for
udvikling og læring, er der nogle specifikke områder, der kan være nyttige at være opmærksom på.
Følgende opregnes en række pædagogiske
overvejelser, som man bør gøre sig før, under og
efter en naturaktivitet.
Før
−− Bål, skovtur, kamplege, klatring, løb, samarbejds-
Lærings- og udviklingsmål
•
•
•
Hvilke pædagogiske mål har jeg? Hvorfor?
Socialt, kognitivt, fysisk, psykisk
Kropsbevidsthed, kropstilstand, kropsudtryk,
kropssprog
Hvilke læreplanstemaer arbejder jeg med?
Alsidig personlig udvikling
Sociale kompetencer
Sproglige kompetencer
Krop og bevægelse
Natur og naturfænomener
Kulturelle udtryksformer og værdier
Skal vi opnå lærings- og udviklingsmålet, eller er der
plads til ændringer?
−−
−−
−−
−−
−−
−−
−−
−−
−− Rekvisitter
−− Retningslinjer (kan, skal, må, sikkerhed, hensyn)
Hvordan?
•
Hvilke teorier kan jeg arbejde ud fra?
Zonen for nærmeste udvikling (Vygotskij).
Det felt, hvor barnet sammen med en voksen kan
klare opgaver, som det endnu ikke kan klare på
egen hånd
Praksisfællesskab og legitim perifer deltagelse
(Wenger).
Al læring er afhængig af social deltagelse
Flow (Csikszentmihalyi).
Udfordringer imødekommer færdigheder
Den kropslige væren i verden (Merleau-Ponty).
Kropssubjektet som grundlæggende eksistensvilkår
Affordance (Gibson).
Den funktionelle forståelse af omverdenen
Krop imiterer krop (Sandholm).
Den ene krops aktivitet inspirerer den anden
Læringsstile (Dunn & Dunn).
Forskellige faktorers indvirkning på forskellige
menneskers læring
Hvilke deltagelsesmuligheder giver jeg børnene?
Gentagelser, samarbejde, imitation, medbestemmelse, krav, gruppearbejde osv.
16
kontinuerligt, oplevet tid og faktisk tid)
Forventning
•
Hvad forventer jeg at få ud af aktiviteten?
−− Glæde, læring, udvikling, frustration, sammenhold, træthed osv.
Rum og rammer
•
Hvilke fysiske rammer vil jeg benytte? Hvor skal
aktiviteten foregå?
Størrelse, form, dimensioner, retninger, planer,
konsistens, underlag
Strand, skov, mark, have, mose, eng
Bakker, fladt, huller, grøfter
Våde flader, glatte flader, tørre flader osv.
−−
−−
−−
−−
−−
Deltagerne
•
Hvem er målgruppen, og hvordan er deres forudsætninger?
Pædagogiske bagdøre, hvordan alle bliver inkluderet, legitim perifer deltagelse
Er der nogle, der har specielt gavn af at komme
ud netop i dag?
Relationer og grupperinger (inddeling, synergi,
relationelle kompetencer)
Niveau, køn, læringsstile og alder
−−
−−
−−
−−
−−
−−
−−
−−
−−
Hvad?
•
rende, fordybende, iscenesættende)
−− Tid (tempo, rytme, hurtig, langsom, acceleration,
−−
−−
•
lege, forhindringsløb osv.
−− Dimensioner (eksperimenterende, konkurre-
Hvad skal vi lave? Hvilke aktiviteter skal vi arbejde
med?
Praktiske forhold
•
•
Skal jeg tage nogle særlige praktiske hensyn?
−− Mad, tøj, vejr, personaleskift, tider, sygdomme,
sikkerhed, transport, information til forældre osv.
Hvilken påklædning er mest egnet til formålet?
Hæmmer noget påklædning bevægelserne?
Flyverdragt, bukser, gummistøvler, sandaler
MTV (mæt, tør, varm)
−−
−−
Vejrudsigten
Denne leg kan leges som opstart på alle udeaktiviteter. Hvilket tøj skal vi have på i dag?
En voksen er »meteorolog« og læser højt,
hvordan vejrudsigten er. Børnene reagerer på
en bestemt måde alt efter vejret:
Når den voksne råber »Regnvejr«, hopper I
alle rundt med samlede ben, ligesom når I hopper i vandpytter. Når den voksne råber »Solskin«, rejser I jer på tå med armene op mod solen. Når der råbes »Blæsevejr«, løber I alle rundt
mellem hinanden. Og når der råbes »Torden«,
stamper alle i jorden og klapper i hænderne.
Naturlige eventyr
Bring gamle sagn og eventyr til live i naturen,
og skab samtidig nye kropslige udfordringer på
jeres ellers velkendte naturområder.
Søg på internettet, i bøger og på biblioteket efter eventyrlige historier, som I kan bringe
med ud i naturen og lege. Udvælg en, og modificér den, så den passer til antal børn osv.
Tag f.eks. »De tre bukke Bruse«. Find et
passende sted i skoven, der har en gangbro,
eller byg en selv. De voksne kan være
trolde, og børnene er de tre bukke
Bruse, der skal over og spise sig
mætte. Prøv også at lege »Ronja
Røverdatter«, som skal springe
over kløften, eller leg »De tre
små grise«, som skal få samlet
grene til tre hytter, der hver
har deres styrke. I stedet for
mursten findes et passende
stort træ, som ikke kan væltes!
I kan også lave et ugeforløb, hvor I hver dag læser
eller synger en ny fortælling. Mandag: De tre bukke
Bruse. Tirsdag: De tre små
grise. Onsdag: Højt på en
gren en krage. Torsdag: I en skov en hytte lå.
Fredag: Ronja Røverdatter.
Dette er en aktivitet, der kan bruges på alle
tider af året, og måske kan sangene og historierne også følge årstiderne?
Træets rødder
Find et stort træ med en flot krone, og læg jer
rundt om dets stamme. I skal ligge med benene
mod stammen og kigge op i kronen.
En af de voksne skal nu lægge stemme til
træet og bede rødderne udføre deres arbejde:
»Åh, jeg er så tørstig. Mine blade er lige ved
at visne. Sug vand, alle mine rødder, sug vand!
Åhh, det var dejligt … Men hov! Nu begynder
det at blæse. Jeg kan mærke, at det rusker og
river i alle mine grene. Jeg svajer frem og tilbage. Bare jeg ikke vælter! Hold godt fast på
mig, rødder.«
Leg, at I skal holde fast i træet med benene,
mens armene holder fast i jorden, og lav bevægelser svarende til den voksnes fortællinger.
Fortæl også træets historie, mens børnene
kigger op i kronen: »Dengang jeg var et lille frø,
lod min mor, det gamle, krogede egetræ, mig
falde ned på jorden en sen efterårsdag …«
Tal om træet. Hvor gammelt er det? Hvad er
det for en slags træ? Har det blade? Hvem bor i
træet? Hvem spiser af træet?
Løbecykeltur
Skal jeres børnehave være en rigtig cykelbørnehave? I nogle institutioner arbejdes der bevidst
med løbecyklen som redskab for bevægelse og
transport ud i naturen.
Med små, røde motorcykler eller løbecykler
kan I køre på tur til sø, hav, skov, græsplæne eller park. I kan tilbagelægge længere strækninger, når de små ikke er nødt til at gå, og samtidig er løbecyklerne rigtig gode til at gøre løb
til en sjov leg. De er gode for balancetræning
og kondition, men stadig umiddelbart lettere at
håndtere end en rigtig cykel.
Lav udfordrende baner og konkurrencer undervejs på jeres tur. Kør over, under, rundt om,
hen til, ind i, op ad og ned ad noget.
Tal om de områder, I tager på tur til. Hvad
bruges de til? Er der noget kulturhistorie? Hvem
ejer dem?
Voksenaktiviteten
Information og forberedelse
•
•
Hvordan deltager jeg selv i aktiviteten? Hvor er min
krop i aktiviteten?
Igangsætter, observant, formidler, rollemodel,
støtteperson osv.
−−
•
Hvordan forbereder jeg børnene på det, vi skal?
−− Fortællinger, information, billeder, læse, lytte
Kræves der særlige skriftlige tilladelser fra forældrene?
Under
Deltagelse og inklusion
Tilpasning og justering
•
•
Er alle børn inkluderet i aktiviteten?
−− Hvordan skaber jeg forskellige deltagelsesbaner
−−
for børnene?
−− Imødekommer jeg forskellige læringsstile?
−− Er børnene i flow?
−− Hvordan er børnenes kropssprog?
Roller
•
•
•
Hvordan er børnenes roller? Er de skiftevis novice og
mester?
Deltagelsesmåder, placering i praksisfællesskabet
Hvilke signaler udviser børnene?
Jeg kan (glæde), jeg kan ikke (frustration)
Hvordan er min egen voksendeltagelse og placering?
Krop imiterer krop, forbillede og foregangsmand,
engagement
Aktiv/passiv deltagelse
Undersøgende og undrende
Se og følge børnenes initiativ
Voksenkroppens placering, foran, ved siden af,
−−
−−
−−
−−
−−
−−
−−
Er der noget, jeg skal ændre på, for at jeg når mine
mål?
Gruppesammensætning, sværhedsgrad, rammer,
remedier, regler, rekvisitter, tid
Hvor længe kan interessen fastholdes ved børnene,
og hvad gør jeg derefter?
Omstillingsparathed, forudsigende osv.
•
−−
Kommunikation og formidling
•
•
•
Er der sammenhæng mellem mine budskaber og
børnene som modtagere?
Afsender/modtager, positiv guidning,
Sætter jeg ord på vores aktiviteter?
Sproglig udvikling, »du klatrer, du finder, du
løber«
Skal jeg dokumentere noget undervejs?
Billeder, tegninger, dagbøger.
−−
−−
−−
bag ved
Efter
Dokumentation
Metarefleksioner
•
•
Hvordan formidler og dokumenterer jeg mine
aktiviteter?
Over for forældre, presse, kolleger, børn
Former for dokumentation (skriftligt, visuelt,
mundtligt)
SMTTE-model
−−
−−
−−
Evaluering
•
•
•
•
Hvilke tegn på udvikling og læring fremkom der?
Er der noget, der skal ændres til næste gang?
Nåede jeg mine mål?
Passede børnegruppen sammen?
•
•
•
Hvordan er min daglige praksis, og når jeg mine
mål?
Lærer jeg selv noget nyt?
Ser jeg ændringer ved børnene over længere sigt?
Fremadrettet fokus?
Gentagelse
•
•
Uændret gentagelse skaber genkendelighed
Ændret gentagelse på baggrund af erfaringer.
Italesættelse med børnene
•
Hvad lavede vi i dag?
−− Slå op i bøger, se billeder, tegne, fortælle, sætte
ord på
•
−− Bevidstgørelse
Narrativ fremstilling
−− Fortællinger ud fra oplevelser: »Kan I huske, hvad
vi gjorde, da vi …?«
17
Find mere inspiration og viden
Naturen er et optimalt udviklingslandskab i børnehøjde. Her kan børn udvikles og udfordres kognitivt, socialt, fysisk og psykisk.
Spring Ud i Naturen sætter fokus på, hvordan
man med naturen som ramme kan øge børns fysiske aktivitetsniveau, motoriske grundlag og generelle trivsel, samtidig med at de udvikler deres
individuelle kompetencer samt lærer om vores
natur og miljø.
Søg mere viden
Vi håber, at denne bog kan være kilde til øget viden og inspiration. Det er tanken, at bogen skal
give et letlæseligt og opsummerende vidensgrundlag. Derfor berøres kun det vigtigste og
mest centrale under hvert emne.
Vi opfordrer alle til at søge mere viden på
Spring Ud i Naturens hjemmeside.
På denne side har vi samlet interessante artikler, boganbefalinger, forskning, hjemmesider
samt publikationer vedrørende børn, krop, bevægelse og natur.
På hjemmesiden kan I også tilmelde jer nyhedsbreve og finde orientering om Spring Ud i
Naturens mange spændende arrangementer og
aktiviteter rundtomkring i landet.
Spring På Bussen
For at sikre engagement er det af stor vigtighed,
at man som fagpersonale føler sig klædt på til at
påtage sig opgaverne. Større viden og faglig sikkerhed giver også mulighed for at spille bolden
videre til forældrene.
18
Derfor vil Spring På Bussen fra medio 2014 til
2016 køre rundt i hele landet og besøge daginstitutioner, naturcentre, markedspladser og andre
spændende steder. Bussens dygtige bemanding
vil inspirere og motivere til sjove lærerige aktiviteter for børn og voksne i naturen og formidle viden om motorik og udvikling. Derudover tilbyder
Spring Ud i Naturen heldagskurser og konferencer
for pædagoger og dagplejere.
Find information og tilmelding til kurserne og
Spring På Bussen på Spring Ud i Naturens hjemmeside.
Find en aktivitet
På hjemmesiden findes også landets største naturaktivitetssøgeside målrettet mod 0-6-årige
med mere end 300 naturaktiviteter, som er tilpasset temaerne i de pædagogiske læreplaner. Find
også Spring Ud i Naturens 75 bedste krops- og
bevægelsesaktiviteter her:
www.springudinaturen.dk
Spring Ud i Naturen
Friluftsrådet
Scandiagade 13
2450 København SV