Bladgødskning med mangan - hvad virker, og hvad virker ikke?
TEMA: GØDSKNING 31 Gødskning og sporelementer Bladgødskning med mangan - hvad virker, og hvad virker ikke? Der findes en lang række forskellige manganmidler til bladgødskning på markedet. En detaljeret analyse af deres virkningsgrad samt plantens remobilisering af det tilførte mangan viser stor forskel imellem de forskellige midler. Lektor Pai Pedas, ph.d.-studerende Sidsel Birkelund Schmidt & professor Søren Husted Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Plante- og Miljøvidenskab [email protected] Mangan er et essentielt mikronæringsstof i planter. Store dele af de danske landbrugsjorde er i større eller mindre grad eksponeret for manganmangel. Det gælder især de jorde, der hviler på gamle marine aflejringer eller jorde, der en årrække har fået tildelt for store mængder kalk. Derudover vil sandjorde med høje kalkniveauer og humusindhold lede til en plastisk konsistens, hvor tø og frost får jorden til at kvælde op og blive mere porøs. En øget porøsitet sikrer en effektiv iltning, der ligesom høje pH-værdier resulterer i en udfældning af mangan-oxider, kendt som brunsten, som ikke er tilgængelige for planten. Det er et velkendt faktum, at konstateret manganmangel koster udbytte og forringer kvaliteten af planteprodukter. Det vil sige, at når visuelle mangelsymptomer i form af lyse pletter mellem sprøjtesporerne forekommer i marken, er det for sent at opnå optimale høstudbytter, uanset hvilken gødskningsstrategi der vælges. Der er derfor i 2015 144 det seneste årti blevet foretaget en lang række markforsøg for blandt andet at undersøge forskellene i manganeffektivitet imellem sorter af de forskellige kornafgrøder, der dyrkes i Danmark (Hebbern et al., 2005). Dette har givet en øget viden omkring sortsvalg. Dette er et forskningsområde, som KUScience har beskæftiget sig med i en lang periode, og den seneste viden omkring manganeffektivitet er beskrevet i indlægget ”Mangan-effektive bygsorter - hvor tæt er vi på målet?” af Figur 1. Effektiviteten af mangantilførsel analyseret ved bestemmelse af fluorescensparameteren PEU (Plant Efficiency Unit) målt efter behandling af manganmanglende majsplanter med forskellige kommercielle manganmidler. Midlerne er blevet anonymiseret (Mn1 til Mn6). En hurtig stigning i PEU angiver en effektiv optagelse og indbygning af mangan i det fotosyntetiske apparat. Der er en kontrolbehandling med fluorescensmålinger af majsplanter dyrket med tilstrækkelig forsyning af mangan. Derudover indgår der en vandbehandling. Data er gennemsnit af fire gentagelser. Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk TEMA: GØDSKNING Gødskning og sporelementer ph.d.-studerende Sidsel Birkelund Schmidt. Foruden anvendelse af manganeffektive sorter er det almen praksis at behandle manganmangel ved at bladgødske med forskellige manganmidler. Denne strategi anvendes ligeledes forebyggende uden egentlig at kende det reelle behov for manganbehandling. Skjult manganmangel giver anledning til en reduktion i plantens iltproduktion. Dette skyldes, at mangan har en essentiel rolle i det vandsplittende enzym placeret i fotosystem II. De fotosyntetiske processer kan ved hjælp af forskellige fluorescensbaserede teknikker analyseres non-destruktivt, og herudfra er det blandt andet muligt at estimere plantens fotosyntetiske effektivitet. Det er tidligere vist, at disse fluorescensteknikker kan detektere skjult manganmangel og være et værdifuldt værktøj til at sikre en optimal manganforsyning, sikre vinterfasthed samt opretholde udbyttepotentialet (Schmidt et al., 2013). På KU-Science har vi anvendt disse fluorescensteknikker til at foretage en detaljeret analyse af forskellige manganmidler i forhold til deres virkningsgrad, herunder i hvilket omfang planten kan remobilisere det tilførte mangan. Vi har inddraget kommercielle midler i vores analyse, men vi har også karakteriseret forskellige letopløselige manganholdige salte samt analyseret effekten af forskellige sprede-/klæbemidler (additiver). Der er signifikant forskel på virkningsgraden i form af reparation af det fotosyntetiske apparat ved tilførsel af de forskellige manganmidler, specielt i de første 5 dage efter behandling (figur 1). En hurtig og ensartet optagelse samt indbygning af tilført mangan er essentielt i forhold til en effektiv behandling med mangan og dermed optimering af vækstpotentialet. Status på den nuværende viden omkring virkningsgraden af forskellige manganmidler kombineret med brug af sprede-/klæbemidler vil blive præsenteret på kongressen. Litteratur Hebbern CA, Pedas P, Schjoerring JK, Knudsen L & Husted S. 2005. Genotypic differences in manganese efficiency: field experiments with winter barley (Hordeum vulgare L.). Plant and Soil 272: 233-244. Schmidt SB, Pedas P, Laursen KH, Schjoerring JK & Husted S. 2013. Latent manganese deficiency in barley can be diagnosed and remediated on the basis of chlorophyll a fluorescence measurements. Plant and Soil 372: 417-429. ■ Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk 2015 145 31
© Copyright 2024