Bladgødskning med mangan - hvad virker, og hvad virker ikke?

TEMA: GØDSKNING
31 Gødskning og sporelementer
Bladgødskning med mangan - hvad
virker, og hvad virker ikke?
Der findes en lang række forskellige manganmidler til bladgødskning på markedet. En detaljeret
analyse af deres virkningsgrad samt plantens remobilisering af det tilførte mangan viser stor forskel imellem de forskellige midler.
Lektor Pai Pedas, ph.d.-studerende Sidsel Birkelund Schmidt & professor Søren Husted
Københavns Universitet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
[email protected]
Mangan er et essentielt mikronæringsstof i planter. Store dele
af de danske landbrugsjorde er i
større eller mindre grad eksponeret for manganmangel. Det
gælder især de jorde, der hviler
på gamle marine aflejringer eller jorde, der en årrække har fået
tildelt for store mængder kalk.
Derudover vil sandjorde med
høje kalkniveauer og humusindhold lede til en plastisk konsistens, hvor tø og frost får jorden
til at kvælde op og blive mere
porøs. En øget porøsitet sikrer
en effektiv iltning, der ligesom
høje pH-værdier resulterer i en
udfældning af mangan-oxider,
kendt som brunsten, som ikke er
tilgængelige for planten.
Det er et velkendt faktum, at
konstateret manganmangel koster udbytte og forringer kvaliteten af planteprodukter. Det
vil sige, at når visuelle mangelsymptomer i form af lyse pletter mellem sprøjtesporerne forekommer i marken, er det for sent
at opnå optimale høstudbytter,
uanset hvilken gødskningsstrategi der vælges. Der er derfor i
2015
144
det seneste årti blevet foretaget
en lang række markforsøg for
blandt andet at undersøge forskellene i manganeffektivitet
imellem sorter af de forskellige
kornafgrøder, der dyrkes i Danmark (Hebbern et al., 2005).
Dette har givet en øget viden
omkring sortsvalg. Dette er et
forskningsområde, som KUScience har beskæftiget sig med
i en lang periode, og den seneste
viden omkring manganeffektivitet er beskrevet i indlægget
”Mangan-effektive
bygsorter
- hvor tæt er vi på målet?” af
Figur 1. Effektiviteten af mangantilførsel analyseret ved bestemmelse af fluorescensparameteren PEU (Plant Efficiency Unit) målt efter behandling af manganmanglende majsplanter
med forskellige kommercielle manganmidler. Midlerne er blevet anonymiseret (Mn1 til Mn6).
En hurtig stigning i PEU angiver en effektiv optagelse og indbygning af mangan i det fotosyntetiske apparat. Der er en kontrolbehandling med fluorescensmålinger af majsplanter dyrket
med tilstrækkelig forsyning af mangan. Derudover indgår der en vandbehandling. Data er
gennemsnit af fire gentagelser.
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
TEMA: GØDSKNING
Gødskning og sporelementer
ph.d.-studerende Sidsel Birkelund Schmidt. Foruden anvendelse af manganeffektive sorter
er det almen praksis at behandle
manganmangel ved at bladgødske med forskellige manganmidler. Denne strategi anvendes
ligeledes forebyggende uden
egentlig at kende det reelle behov for manganbehandling.
Skjult manganmangel giver anledning til en reduktion
i plantens iltproduktion. Dette
skyldes, at mangan har en essentiel rolle i det vandsplittende
enzym placeret i fotosystem II.
De fotosyntetiske processer kan
ved hjælp af forskellige fluorescensbaserede teknikker analyseres non-destruktivt, og herudfra er det blandt andet muligt at
estimere plantens fotosyntetiske
effektivitet. Det er tidligere vist,
at disse fluorescensteknikker
kan detektere skjult manganmangel og være et værdifuldt
værktøj til at sikre en optimal
manganforsyning, sikre vinterfasthed samt opretholde udbyttepotentialet (Schmidt et al.,
2013).
På KU-Science har vi anvendt disse fluorescensteknikker til at foretage en detaljeret
analyse af forskellige manganmidler i forhold til deres virkningsgrad, herunder i hvilket
omfang planten kan remobilisere det tilførte mangan. Vi har
inddraget kommercielle midler
i vores analyse, men vi har også karakteriseret forskellige letopløselige manganholdige salte
samt analyseret effekten af forskellige
sprede-/klæbemidler
(additiver). Der er signifikant
forskel på virkningsgraden i
form af reparation af det fotosyntetiske apparat ved tilførsel
af de forskellige manganmidler,
specielt i de første 5 dage efter
behandling (figur 1). En hurtig
og ensartet optagelse samt indbygning af tilført mangan er essentielt i forhold til en effektiv
behandling med mangan og dermed optimering af vækstpotentialet. Status på den nuværende
viden omkring virkningsgraden
af forskellige manganmidler
kombineret med brug af sprede-/klæbemidler vil blive præsenteret på kongressen.
Litteratur
Hebbern CA, Pedas P, Schjoerring JK, Knudsen L & Husted S. 2005. Genotypic
differences in manganese efficiency: field experiments
with winter barley (Hordeum
vulgare L.). Plant and Soil
272: 233-244.
Schmidt SB, Pedas P, Laursen
KH, Schjoerring JK & Husted S. 2013. Latent manganese deficiency in barley can
be diagnosed and remediated
on the basis of chlorophyll a
fluorescence measurements.
Plant and Soil 372: 417-429.
■
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
2015
145
31