VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Indre Bys Universitetscampus 1.10 1.10 INDRE BYS UNIVERSITETSCAMPUS Stedet the rsg ad e Israels Plads Kultorvet Ørstedsparken Vo ldg ad e Køb mag erga de re Periode Go Nørreport St. Nø r Den oprindelige universitetsfirkant mellem Frue Plads, Nørregade, Krystalgade og Fiolstræde samt adskilte enklaver i nærheden af denne ved Skt. Peders Stræde, Studiestræde, Bispetorvet, Fiolstræde og Store Kannikestræde. 1479-2015. Begrundelse Københavns Universitet er grundlagt i 1479 men fik først i 1539 til huse indenfor den karré mellem Frue Plads og Krystalgade, der i dag betegnes som den oprindelige universitetsfirkant. Inden for denne firkant udviklede universitetet sig gennem de følgende århundreder. Kun én bygning fra universitetets første århundrede er bevaret: Konsistoriebygningen i universitetsfirkantens gård – og dette endda med et noget forandret ydre, bl.a. som følge af en restaurering i 1904. Resten gik til ved bybranden i 1728, der ramte hele denne del af middelalderbyen, og un- Frue Plads ertorv Amag e øg Str t Nytorv Oversigtskortet viser de 12 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet "København som hovedstad". For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 1.10 Indre Bys Universitetscampus. 2 der englændernes bombardement 1807, der ramte området omkring Frue Plads inklusive universitetsfirkanten. Universitetets hovedbygning ved Frue Plads er opført så sent som 1836 og biblioteksbygningen langs Fiolstræde i 1861. Til de oprindelige universitetsfunktioner føjedes professorgårde, først inden for universitetsfirkanten, senere bl.a. i Store Kanikkestræde. Boliger til studenterne kom til i form af kollegier: Valkendorfs (Nordens ældste fra 1588 – dog i dag i væsentligt nyere bygninger), Borchs og Elers’ Kollegium samt Regensen. Til bygningerne i universitetsfirkanten er i tidens løb blevet føjet en række annekser. I umiddelbar nærhed af Frue Plads kan nævnes Studiegården (Studiestræde 6), Bispetorvsannekset (ud for hovedindgangen til Vor Frue Kirke) og den tidligere Metropolitanskole, Fiolstræde 4-6. Indre Bys universitetscampus udgør en interessant del af middelalderbyen med markante/værdifulde enkeltbygninger, harmoniske husrækker og fine gade- og pladsforløb. Det, der imidlertid i flere hundrede år har givet området dets helt særlige atmosfære, er det liv, der knyttede sig til universitetets tilstedeværelse: Studen- Valkendorfs Kollegium er Nordens ældste kollegium Universitetets hovedbygning og Vor Frue Kirke 3 terliv, professorgårde/lærerboliger og kollegierne. Endvidere har en række boghandlere og antikvariater i tidens løb søgt til kvarteret. I løbet af de seneste ca. 50 år er det gået tilbage med mangfoldigheden af aktiviteter knyttet til universitetet. Fra år 2015 flyttes de sidste tilbageværende fakulteter til universitetets 'Søndre Campus' (Amager) således, at kun rektorat, fællesadministration og udadvendte funktioner for studerende og ansatte bliver tilbage i Indre Bys universitetscampus. Til trods for et stærkt reduceret udvalg af universitetsrelaterede aktiviteter i området, bærer dette dog stadig mindelser om det tidligere liv omkring universitetet og er derfor et bevaringsværdigt kulturmiljø. Kulturmiljøets bevaringsværdier Disse knytter sig til den blanding og variation af universitetsfunktioner, som hidtil har givet området en særlig identitet. Afgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier 4 Kulturhistorie Baggrund og hovedtræk Et universitet var i middelalderen og et godt stykke ind i nyere tid et selvstændigt samfund, som udgjorde et religiøst og dannelsesmæssigt centrum i København og i det danske rige som helhed. Universitetet var placeret rundt om Frue Plads og samfundet var baseret på leveregler, som man i store træk delte med andre europæiske universiteter. Kost og logi blev tildelt de studerende. Kunne de samme studerende ikke overholde universitetets regler, blev de sat i universitetets detention. Universitetets økonomi og underhold var sikret dels gennem studenternes betaling for uddannelse, dels ejede universitetet en del fæstegårde, som betalte afgifter i form af naturalier og senere rede penge. Universitetet havde endog sit eget sprog - latin - som man stadigvæk kan se på flere bygninger. Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og var en del af den katolske kirke ind til reformationen i 1536. I alt fire fakulteter - teologi, jura, medicin og filosofi- udgjorde universitet. I 1537 - året efter reformationen - fik universitetet en ny fundats. Fra at have været en del af den katolske europæiske kirke blev universitetets vigtigste opgave at uddanne præster til den dansk-norske lutherske statskirke og dermed være det ideologiske dannelsescenter i den nye samfundsstruktur. Fysisk blev den nye status markeret ved, at universitetet overtog biskoppens residens ved Frue Plads, som blev rammen omkring universitetets virksomhed de næste 350 år. Efter Københavns brand i 1728 og englændernes bombning af København i 1807 i forbindelse med Napoleonskrigene - var der næsten ingenting tilbage af området omkring Frue Plads. Branden og bombardementet medførte et stort behov for offentligt nybyggeri, et behov der langt oversteg de til rådighed stående midler, ikke mindst efter statsbankerotten i 1813, så genopbygningen af universitetet og Frue plads var derfor en langvarig affære. Bispetorvet Delområder og enkeltelemeter Bispegården (Frue Plads/Nørregade) Fysisk blev det tidlige universitet placeret i Københavns gamle rådhus på hjørnet af Nørregade. Bygningen nedbrændte i 1728, og den nuværende bygning opførtes hurtigt i 1731-1732, hvorefter gården atter blev Bispebolig. Københavns Universitet var i perioden, indtil den nuværende hovedbygning stod færdig, nødsaget til at afholde forelæsninger i fx Regensens bygninger. Universitetets hovedbygning (Frue Plads) Universitetets hovedbygning udbrændte under bombardement i 1807. I 1819 kom det første initiativ til en ny hovedbygning, men først i 1829 begyndte byggeriet, og i 1836 stod den nuværende hovedbygning færdig. Hovedbygningen var centrum for universitetets undervisningsvirksomhed. Over hoveddøren ses en bronzestatue af en ørn og universitetets motto. 'Coelestem adspicit lucem' Metropolitanskolen (Frue Plads) Metropolitanskolen - opført 1209 - er et klart eksempel på samhørigheden mellem uddannelse og religion - først den katolske og siden den protestantiske. Skolens opgave var før reformationen at uddanne rigets gejstlige. Efter reformationen kom skolen under magistratens varetægt, og byens tre sognekirker forpligtede sig i 1548 til at bidrage til dens istandsættelse og vedligeholdelse. I middelalderen lå skolen nord for Frue Kirke tæt ved Nørregade men fra 1468 til 1807 lå skolen - dog nyopført i 1599 og derefter igen efter Københavns brand - mellem det nuværende Dyrkøb og Skindergade. Skolen blev som resten af området ødelagt i 1807, men som en af de første institutioner med tilknytning til universitetet blev skolen genindviet i 1816. Den latinske indskrift på bygningen (dansk) ' ved kyndig undervisning uddannes ånden' er typisk for datidens romantiske periode. Skolebygningen er i vore dage mest kendt fra Hans Scherfigs Det forsømte forår. Berømt er Scherfigs oversættelse af indskriften: Øretæver er godt for den åndelige udvikling. Metropolitanskolen ved Frue Plads Coelestem adspicit lucem (lat. 'skuer imod det himmelske lys') er en indskrift fra 1836 over indgangen til Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads i København 5 Efter at skolen fraflyttede bygningerne i 1903 overtog universitetet bygningen til undervisningsbrug Studiegården (Skt. Pedersstræde5, 7-11, Kvæsturbygningen, Studiestræde 6) Studiegården blev indrettet af universitetet i 1915-16 for at afhjælpe et stigende behov for arbejdspladser til studerende og lærere. Studenternes behov blev tilgodeset ved at Studiegården kom til at huse Det Teologiske-, Det Statistiske-, Det Filologisk-Historiske-, Det Psykofysiske-, Det Geografiske- og Det Juridiske Laboratorium, der var blevet oprettet siden 1890´erne. Disse laboratorier var på en gang biblioteker, studiepladser og undervisningslokaler. Laboratorierne flyttede i takt med Universitetets udbygning efterhånden til andre lokaler, hvorefter også Studiegården fra 1970´erne blev indrettet til arbejdspladser for de videnskabelige medarbejdere i Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, siden 2009 alene Det Juridiske Fakultet. Universitetsannekset i Skt. Peders Stræde blev opført i 1860-61 til brug for den i 1829 oprettede Polyteknisk Læreanstalt. Bygningen rummede foruden et stort auditorium i to etager lokaler for læreanstaltens bibliotek, Den teknologiske Samling, Fysisk Samling, laboratorier, tegnestuer og administration. Studiegårdens gård 6 Bygningen i Studiestræde 6 er en af de otte kannikeresidenser, som Universitetet overtog efter reformationen til brug som professorresidens. Den udbrændte under Københavns brand i 1728 og blev genopført i ca. 1760. I 1828 overtog den nyoprettede Polytekniske Læreanstalt bygningen. Efter at læreanstalten i 1890 flyttede til Sølvtorvet blev bygningen overtaget af universitetet, der benyttede den til forskellige administrative formål, indtil den i 1970'erne blev indrettet til arbejdspladser for de videnskabelige medarbejdere i Det Juridiske Fakultet, en funktion bygningen fortsat har. Kvæsturbygningen er en anden af de otte kannikeresidenser, som universitetet opførte efter reformationen. Den udbrændte også under Københavns brand 1728. Den blev genopført for atter at brænde i 1795. Genopført i 1796, og var i 1820´erne embedsbolig for H.C. Ørsted, der i 1828 overlod den til den til den nyoprettede Polytekniske Læreanstalt. Efter at læreanstalten i 1890 flyttede til Sølvtorvet blev bygningen overtaget af Universitetskvæsturen, fra 1936 Kuratoriet, det embede under Undervisningsministeriet, der havde ansvaret for universitetet m.fl.´s økonomi, og som havde til huse her til 1970. Herefter blev bygningen indrettet til arbejdspladser for de videnskabelige medarbejdere i Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og siden 2009 Det Juridiske Fakultet. Konsistoriehuset (Frue Plads) Navnet Konsistoriehuset er opstået, fordi universitetets ledelse - Konsistorium - fra 1563 til 2003 holdt sine møder i bygningen. Arkæologiske udgravninger tyder på, at Konsistoriehuset er den eneste bevarede del af Roskildebiskoppens private københavnerresidens, som universitetet overtog i 1537. I følge udgravningerne kan bygningen dateres til ca. 1420. Teorien støttes af skriftligt historisk materiale. I 1427 gennemførte Erik af Pommern kronens overtagelse af byen København. Byen havde før hørt under Roskildebiskoppen, som havde residens på Københavns Slot. Biskoppen opførte derfor en ny residens på Frue Plads. Bygningens kælderrum omtales til daglig som 'fangekælderen', men der har aldrig siddet fanger i kælderen. Misforståelsen kommer af, at et lille forrum med toppede brosten - carceret - blev brugt som detention for studenter, som havde brudt loven. Opholdets længde varierede: Et par dage, en eller flere uger, eller indtil Konsistorium fandt, at studenten havde siddet længe nok. Indsatte har fordrevet tiden med at skrive deres navne i væggen. I følge domsprotokollerne var gadeuorden i drukken tilstand, for voldsom mishandling af russerne, klager over kommunitetsbespisningen typiske forseelser. Carceret var i brug indtil 1712. Da bygningen var bisperesidens, modtog værten sine gæster her, men siden universitetet overtog huset i 1537, har det været brugt til forskellige formål - i en periode havde det fx eneret på at udskænke tysk øl og vin til studenterne. Kælderen er nu indrettet til repræsentative formål. Professervillaen (Frue Plads) Ved Københavns brand benyttede universitetet anledningen til at nybygge en anstændig embedsbolig for 'Oeconomus Communitatis' - Kommunitetets regnskabsfører og godsforvalter af universitetetets fæstegårde. Huset var et vidnesbyrd om den prestige, der var knyttet til embedet. Den store granitblok neden for hovedtrappen vidner om praktiske hensyn: Den var nyttig, når en godsforvalter skulle op på hesten. Efter landboreformerne faldt indtægterne fra universitetets fæstegårde, og der var derfor ikke længere brug for en 'Oeconomus Communitatis'. Huset blev derefter brugt som embedsbolig for en af universitets professorer, og efter opførelsen af Zoologisk Museum i 1871 blev det embedsbolig for den professor, der beklædte stillingen som museets direktør frem til 1945, herefter blev huset gæstebolig. I 2005 blev det besluttet at nedlægge gæsteboligfunktionen, og huset benyttes i dag til administrative formål. Konsistoriehuset Professorvillaen Kommunitetsbygningen (Frue Plads) I 1537 overtog Københavns Universitet Kommunitetsbygningen. Bygningen har fået sit navn fra et studenterstøttet kommunitetslegat - en forløber for vore dages SU - som Frederik II indstiftede i 1569. Dagligt tilberedte og serverede man i bygningen to måltider mad til 120 studenter. Pladsforholdende var trange, så omkring år 1600 blev der ud mod Nørregade og Krystalgade - dengang Skidenstræde - bygget et hus til tilberedning og servering af studenternes mad, men pladsen blev atter for trang og i 1620´erne overtog Kommunitetet den nærliggende Collegie-bygning. Bygningen var gennem hele 1500-tallet universitetets egentlige kerne- eller hovedbygning. Bygningens kælder kaldes Munkekælderen, men der har aldrig boet munke i bygningen. Kælderen var forrådskælder til opbevaring af de store mængder korn og andre naturalier, som Kommunitetet modtog fra sine fæstebønder. Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet betød, at Kommunitetets bønder gik over til at betale afgifter i penge, hvilket førte til, at bespisningen blev erstattet af et pengebeløb. Herefter har kælderen haft mange skiftende anvendelser. I årene omkring 1970 var den således rammen om de meget populære Munkekælderfester hver weekend, hvor de studerende for en billig pris kunne more sig med god jazzmusik, billige øller osv. 7 Det var før den almindelige velstandsstigning og en forbedret SU havde gjort det muligt for en almindelig studerende at benytte de muligheder, som København bød på, på lige fod med mere velbeslåede unge. Universitetsbiblioteket (Fiolstræde) Biblioteket blev grundlagt i 1482. Biblioteket har været placeret flere steder, bl.a. i Trinitatis Kirke. Biblioteket var en del af universitetet indtil 1930, hvor det kom under Undervisningsministeriet. I 1861 blev den nuværende bygning indviet. På indvielsestidspunktet indeholdt biblioteket 300.000 bøger, men pladsen blev hurtig for trang, og i 1907 blev en magasinbygning tilføjet biblioteket. I slutningen af 1930´erne blev samlingen af naturvidenskabelige og medicinske værker flyttet til campussen omkring Nørre Allé. Teologiske værker blev flyttet til nyindrettede lokale på Det Teologiske Fakultet. I 1996 blev bygningen bibliotek for samfundsfagene og jura. De mange ekstra reoler, der gennem tiderne var blevet sat ind, blev fjernet, og biblioteket var ikke længere overfyldt. Dekorationerne blev restaureret, det oprindelige auditorium, som i mange år havde været opdelt i flere mindre rum, blev reetableret, nu som katalog- og edbrum. Endelig blev bogsalen som aldrig før havde været offentligt tilgængelig, indrettet til moderne læsesal med åbne hylder og rigeligt med edb-udstyr. I 2009 blev et juridisk fakultetsbibliotek og et samfundsvidenskabeligt etableret væk fra Fiolstræde. Bogsalen er i dag indret- Universitetsbiblioteket Regensen og Runde Tårn tet som forskerlæsesal, specielt for specialestuderende, mens resten af bygningen rummer universitetets studievejledning. Regensen (St. Kannikestræde 2) I 1618-23 opførtes Regensen på initiativ af Christian IV. Kollegiet var bolig for de 120 studenter. Navnet Regensen er opstået grundet kollegiets latinske navn - Collegium Domus Regiæ – som betyder Det kongelige Kollegium. Regensen er Danmarks næstældste studenterkollegium og et af de mest prestigefyldte. Efter englændernes bombardement i 1807, der ikke nævneværdigt gik ud over Regensen, og frem til at universitetets nye hovedbygning blev taget i brug blev bl.a. kirkesalen på Regensen brugt som Universitetets festsal. Kommunitetsbygningen 8 Det studenterliv, der senere har kendetegnet Regensen, opstod i slutningen af 1700-tallet. Et symbol herpå blev den første Regenslind der i 1785 blev plantet midt i Regensgården som et samlingspunkt for studenternes fester og diskussioner. I naturlig forlængelse heraf tog studenterne, og ikke mindst regensianerne, ivrigt del i den politiske udvikling frem imod grundloven 1849, med et navn som Orla Lehmann som det mest markante. Også i følgende generationer har Regensen været rammen om et aktivt politisk og kulturelt liv. Brochs Kollegium (St. Kannikestræde 12) Borchs Kollegium blev stiftet 29. juli 1689 af højesteretsassessor, professor Ole Borch. Kollegiet blev indviet 26. maj 1691. Efter Københavns brand blev huset genopført i 1730-32 i den gamle skikkelse på de tilbageblevne mure. Ved bombardementet 1807 brændte det atter og genopførtes i 1823-24. Endelig findes en mindesten over historikeren Jens Paludan Müller, og Ole Borchs lille laboratoriebygning står endnu i haven. Borchs Kollegium i sin oprindelige skikkelse - 1696 Elers Kollegium (St. Kannikestræde 9) Elers Kollegium (Collegium Elersianum) er stiftet af højesteretsassessor, etatsråd Jørgen Elers (1647-92) og hans hustru Anne Margrete f. Wandal (1654-1700). Efter at de ved operahusets brand 19. april 1689 havde mistet deres to børn, bestemte de ved testamente af 27. november 1691, at der af deres midler skulle oprettes et kollegium for 16 studenter, 29. november samme år udstedtes fundatsen, og 18. november 1705 blev kollegiet indviet. Kollegiet brændte ved Københavns brand 21. oktober 1728, men genopførtes i alt væsentligt i sin gamle skikkelse i 1729-30. Dets økonomiske forhold var imidlertid så slette, at det først blev færdigt 26. april 1752. Borchs Kollegium Valkendorfs Kollegium (Skt. Pedersstræde 14) Danmarks ældste studenterkollegium blev oprettet i 1588 af rigshofmester Christoffer Valkendorf til Glorup. Kollegiet fik til huse i en gård i Skt. Pedersstræde, og skulle være bolig for 16 alumner. Frem til begyndelsen af 1800-tallet blev alumnerne udpeget af slægten Valkendorf, mens universitetet i øvrigt stod for styret. Bygningen, der havde overlevet brandene i det 17. århundrede og bombardementet 1807, blev i 1865-66 erstattet af den nuværende kollegiebygning placeret tilbagetrukket på grunden. Adskillige kendte personer har været alumner på kollegiet gennem tiden. Af de mest kendte kan nævnes Johannes Ewald, N.F.S. Grundtvig, Steen Steensen Blicher, B.S. Ingemann og Herman Bang. Trinitatis Kirke (Købmagergade) Trinitatis Kirkes - eller på dansk Hellig Trefoldigheds Kirke - placering over for Regensen vidner om kirkens formål som universitetskirke. Kirken stod færdig i 1656. Kirken adskiller sig fra andre, fordi kirkebygningen udover kirken indeholdt universitetsbibliotek og astronomisk observatorium. Universitetsbiblioteket blev i 1861 flyttet til biblioteket i Fiolstræde. Kirkens funktion som udelukkende universitetskirke ophørte allerede i 1683, da kirken tillige blev sognekirke for Runde Sogn. Elers Kollegium 9 I modsætning til andre bygninger i området overlevede Trinitatis Kirke både Københavns brand og siden englænderes angreb med få skader i forhold til fx Vor Frue Kirke, hvor alt inventar, undtagen kirkesølvet, udbrændte. Da Universitetsbiblioteket lå på loftet tog ilden også værdifulde historiske dokumenter, som især omfattede rigets middelalderhistorie. Bombardementet fik også betydning for Trinitatis Kirke, da kirken overtog rollen som byens fineste kirke, efter at Vor Frue Kirke var ødelagt. Kirkens funktion som sognekirke betød, at der var en kirkegård tilknyttet kirken, men det var også muligt at blive begravet inde i kirken - enten en kryptebegravelse eller i en gravet grav. At blive begravet var for barokkens mennesker en lige så vigtig del af livet som dåb og bryllup. Samfundet var endnu et standssamfund med særlige privileger for enkelte grupper, og der var stor forskel på høj og lav, når det kom til at sige verden ret farvel. Det var dyrest at blive stedt til hvile under alteret, hvor en gravplads kostede 300 rigsdaler og billigst udenfor. Trinitatis Kirke At de dyre pladser blev benyttet fuldt ud beviser udgravninger foretaget i 1926-27. I et gravrum fandt man 33 kister. Fundet vidner også om, at der ofte har været en nyligt nedsænket eller nedgravet kiste et sted i kirken. Lugten af forrådnelse og balsermeringsurter må derfor have været uudholdelig. Vor Frue Kirke (Frue Plads) Vor Frue Kirke har siden 1922 været Københavns Domkirke, men den har fungeret som Københavns Hovedkirke siden middelalderen. Det gensidige forhold mellem kirken som institution og universitet tydeliggøres af kirkens placering overfor Universitets hovedbygning. Se Vor Frue kirkes fulde beskrivelse kulturmiljørapporten 1.2 Middelalderbyen . Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønster Københavns Universitet råder over et stort antal bygninger i den gamle bydel omkring Frue Plads. Pladsen fik sit nuværende udseende efter englændernes bombardement af København i 1807, der ødelagde Vor Frue kirke og store dele af den daværende universitetsbygning. Tidens førende arkitekt C. F. Hansen opførte den nye Frue Kirke i perioden 1811-29 og Metropolitanskolen ved den østlige side af Vor Frue Plads i 1811-1816. Opførelsen af universitetets nye klassicistiske hovedbygning, som blev indviet i 1836, blev overdraget til arkitekten Peter Malling. 10 Fixpunktet blandt universitetsbygningerne er hovedbygningen nær Vor Frue Kirke. Bygningen er fra 1830’erne og dermed væsentligt yngre end universitetet, der blev grundlagt i 1479. I universitetskarréen ligger en del ældre bygninger. Den ældste er den senmiddelalderlige konsistoriebygning fra 1480. Delområder og elementer i bebyggelsen Universitetets hovedbygning Universitetsbygningen på Frue Plads er tegnet af arkitekt Peter Malling og opført i årene 1829-1836. Hovedbygningen er udformet i en gotisk stil, der dog stadig lader nyklassicismen skinne igennem. Som i klassicismen er facaden gråpudset og lodret opdelt af pilastre. Et nyt træk er de brede vinduer og en karakteristisk række af gavlkviste med spidsbuede sprosser, der er et gotisk indslag, ligesom det monumentale midterparti med sin aftrappede, rundbuede nicheeffekt og stejle spidsgavl. Facaden med de syv gavlpartier løste problemet med, at Vor Frue Kirke forhindrede, at man kunne få tilstrækkelig afstand til universitetsbygningen. Mallings hus er udformet til at ses i skråperspektiv, og bygningen ses allerbedst fra hjørnet af Nørregade og Studiestræde Over indgangen er opsat en ørneskulptur og nedenunder en indskrift, der lyder: 'Coelestem adspicit lucem', ordret: 'Skuer imod det himmelske lys' Metropolitanskolen Metropolitanskolen er genopført i Fiolstræde for enden af Frue Plads i årene 1811-1816. Bygningen er tegnet af arkitekt C. F. Hansen. Professorvillaen er bygget sammen med Konsistoriehuset, der er et af de ældste i København, måske det ældste, og det er med sikkerhed det ældst bevarede verdslige hus i København. Hovedbygningen er opført i nyklassisk stil. Bygningens meget store midterparti med 11 store rundbuede vinduer indrammes stramt af to endepartier, hver i solid mur med en dør og et lille vindue. Midterpartiets underetage har seks kvadratiske åbninger i en kvadremønstret struktur. Arkitekten har på denne måde motivmæssigt knyttet skolen til Vor Frue Kirkes langsider. Tagkonstruktionen er den eneste bevarede middelalderlige tagkonstruktiom i København. Professorvillaen og Konsistoriehuset Inde midt i Universitetsfirkanten ligger der et sort hus, som i det daglige kaldes Professorvillaen. Huset er opført i årene 1729-32 og repræsenterer et stykke københavnsk borgerbarok. Bygningen har tidligere været tilskrevet arkitekten Johan Cornelius Krieger, men nyere undersøgelser har dog vist, at det næppe er holdbart, og at arkitekten må søges mellem en af tre københavnske murer- og bygmestre: Søren Sørensen, Ole Larsen eller Lars Erichsen, formentlig den sidste. Det er derfor det, man med en senere tids sprogbrug kan kalde et murermesterhus. Kommunitetsbygningen Universitetets Kommunitetsbygning er fra perioden 1730-1732 og opført af murermestrene Ole Larsen g Søren Sørensen. Bygningen ligger mellem Frue Plads og Krystalgade og har facade af gule og røde teglsten mod Nørregade. I alt er der 36 fag, som inddeles af pilastre med sokler og kapitæler af sandsten. Universitetsbiblioteket Bygningen blev indviet i 1861 og er tegnet af arkitekt Johan Daniel Herholdt. Biblioteket tager udgangspunkt i den gotiske teglstenskatedral. Bygningens facader fremstår i røde teglsten og de indvendige vægge i gule teglsten. Herholts anvendelse af teglsten i universitetsbiblioteket blev stildannende, og har en meget stor del af æren for, at ikke mindst de røde teglsten i den grad dominerer det næste århundredes huse. Universitetets hovedbygnings gård mod vest 11 Universitetsbiblioteket er den første store bygningskonstruktion af støbejern i Danmark og rummer bl.a. en stor bogsal, der i to etager strækker sig igennem det meste af huset. Den fritstående støbejernskonstruktion og de mange dekorative detaljer, alt sammen udført i en høj håndværksmæssig kvalitet, danner tilsammen et rum, der er enestående i dansk og europæisk arkitektur. I tilknytning til Universitetsbiblioteket er der opført en magasinbygning fra 1905-07 af arkitekt Martin Borch. Bygningen fremstår som en næsten kvadratisk blok med kælder og 5 etager. Den er forbundet med selve biblioteksbygningen med en smal mellembygning. Udvendigt er bygningen tilpasset til Peder Mallings hovedbygning ved en betoning af buemotivet. Trinitatis Kirke Trinitatis Kirke stod færdig i 1656, men er siden renoveret flere gange. Kirkens arkitektur har forskellige stiltræk. Der er romanske elementer i Rundetårns frise øverst på tårnet, gotiske træk i de spidsbuede kirkevinduer og i hvælvene i kirkerummet, og kirkerummets pillers baser og kapitæler har renæssancetræk. Kirkens eksteriør fremstår i dag med det udseende, som den fik ved renoveringen omkring 1870. Formen er et langhus opdelt med støttepiller i otte fag, hvor det østligste har affasede hjørner. Hvert fag har et højt, spidsbuet, jernindfattet vindue med klart glas på hver side. Teglstenenes rød- og gulstribede mønster sløres i dag af århundredes akkumulerede snavs, men kan dog stadig ses, når man går tæt på bygningen. Støttepillerne står på høje granitsokler, og muren imellem soklerne er pudset grå med cementpuds op i samme højde. Kirkens ryttertag, som er afvalmet i østenden og let opskalket, er tækket med sortglaserede tegl. Store Kannikestræde 12 12 Rundetårn ved Trinitatis Kirke - 1908 Studiegården fra Studiestræde Nuværende sikring Kun den fysiske bevaring af bebyggelsen der hører til denne universitetscampus er sikret i form af bygningsfredning og bevarende lokalplaner. Variationen af forskellige funktioner, som hidtil har præget området, er derimod ikke sikret. Dog er kollegiernes opretholdelse sikret i de tilhørende fundatser. Lignende eksempler - Kilder Thomas Roland: C.F. Hansen i Danmark og Tyskland Arkitektur DK nr. 3, Hakon Lund: C.F. Hansen - De bebyggede Danmark Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt: Klassicisme i København - Arkitekturen på C.F. Hansens tid Arkitekturguide København København 2014 Tegning efter ældre stik der viser hvordan Vor Frue Kirke i København i 1520 Vor Frue Kirke Vor Frue Kirke er bygget på ruinerne af flere ældre kirker, der blev delvist ødelagt ved bombardementet af København i 1807. Af økonomiske grunde har kirken samme planomrids som den ældre kirke, og der blev genbrugt dele af dens ydermure og tårn. Facaden mod Nørregade er en tempelfront med seks søjler i dorisk stil. Kirkens klare former står som en klar geometri i det brogede byrum – en virkning der er særlig stærk ved apsisbygningen. Sårbarhed Kulturmiljøet er meget sårbart overfor indgreb, da resterne af det oprindelige universitetsmiljø ligger spredt i middelalderbyen og derfor er vanskeligt aflæselig. Udviklingsmuligheder Bygninger og andre fysiske spor bør bevares, og ved udflytning af de nuværende funktioner bør der indpasses blandede byfunktioner, der sikrer det liv, der er karakteristisk for campusområdet. 13 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox 348 1503 København V Telefon 33 66 35 00 E-mail: [email protected] www.kk.dk
© Copyright 2024