1. No category

Aalborg Stiftsavis
20. ÅRGANG | NR. 3 - 2015
”Jeg har mange
af den slags
morgener”
TAG E
N
GR ATI
S
AVIS
SIDE 8
Familieliv og
frivillighed følges
ad for Årets
Kirkefrivillige
SIDE 10
Koristen skal
kunne sit kram…
SE MIDTERSIDERNE
Generationsskifte
på Aalborg Stiftsavis
Det er i år 20 år siden, Aalborg
Stiftsavis første gang så dagens
lys, og i den mellemliggende tid
er det også avisens grundlæggere, der har sørget for at føre den
videre og fylde den med indhold
om kirkelivet i Aalborg Stift. Nu
er tiden så kommet til, at det oprindelige hold lægger præstekjolerne, og i den anledning kommer
stiftsavisen på nye hænder.
Som stiftsavisens nye redaktør er jeg beæret over at skulle
videreføre opgaven, men det er
ikke uden en vis nervøsitet, at
jeg tager imod den; et kirkeligt
tidsskrift på 20 årgange er ikke
noget, der giver sig selv.
Heldigvis er jeg ikke alene om
det: Stiftsavisen skabes af en
engageret og ulønnet redaktion,
som selv kommer med idéerne
og skriver artiklerne, og det bliver der ikke lavet om på. Samtidig er stiftsavisens læsere stadig
velkomne til at sende os forslag,
så Aalborg Stiftsavis bliver ved
med at være en avis, der dækker kirkens liv fra Hadsund til
Skagen.
Jeg ser frem til at videreføre den
stolte tradition, som Aalborg
Stiftsavis efterhånden er blevet,
til samarbejdet med redaktionen
og til at møde avisens læsere i
hele stiftet.
Helene Overgaard Krüger
Redaktør af Aalborg Stiftsavis
Foto: Christian French
Lone Olsen forlader redaktørstolen
TEKS T OG FOTO: JENS F. MU NK SGA AR D, MEDLEM AF R EDAK TIONEN.
Aalborg Stiftsavis’ redaktør gen-
Stift i dets mange facetter. Store
nem ni år forlader redaktørstolen.
linjer og små historier fra mange
Sognepræst Lone Olsen blev i
hjørner af stiftet er blevet be-
2006 udpeget af biskop Søren
skrevet.
Lodberg Hvas til at være redaktør af Aalborg Stiftsavis. Hun
Vi, som har arbejdet sammen
har ledet arbejdet i redaktionen
med Lone Olsen, takker for et
med humør og engagement. Lone
godt og trygt samarbejde. Det har
Olsen har formået at samle en
i alle årene været en fornøjelse
redaktion om sig, som har kunnet
af være med. Lone Olsen fortsæt-
fortælle om kirkelivet i Aalborg
ter i redaktionen en tid endnu.
+
NYT OM PRÆSTER I AALBORG STIFT
FRATRÅDT
NYANSATTE
31 05 2015: Jane Jelsbak, Astrup-Rostrup
01 05 2015: Winnie Nørholm Rischel, Sindal-Astrup
30 06 2015: Karsten Erbs, Løkken storpastorat
01 05 2015: Winnie Nørholm Rischel, provst for
30 06 2015: Anna-Marie G. Sloth, Tømmerby-Lild
31 07 2015: Torben Bech Hansen, Nørhå-SønderhåHørsted
31 07 2015: Vagn Folkerman, Vor Frelsers, Aalborg
31 07 2015: Lotte Lyngby, Vor Frue, Aalborg,
sygehuspræst
Hjørring Nordre provsti
01 06 2015: Kristine Marstrand-Jørgensen, Vrå-Em
01 06 2015: Helle Sommer Kjærgaard, Hundborg-JannerupVang-Vorupør-V. Vandet
15 07 2015: Lene Bruun-Kristensen, Astrup-Rostrup
01 08 2015: Viggo Ernst Thomsen, provst for Frederikshavn provsti
31 07 2015: Annemette Høgsbro, Hirtshals
01 08 2015: Viggo Ernst Thomsen, Sæby
31 08 2015: Lone Olsen, Øsløs-Vesløs-Arup
01 08 2015: Annemette Høgsbro, Øland-Langeslund
31 08 2015: Thomas Jakobsen, Vejgaard
15 08 2015: Karen Søe Pedersen, Vor Frue, Aalborg, sygheuspræst
01 09 2015: Helle Park Thorsen, Vejgaard
01 09 2015: Ivan Tabrizi, Nørhå-Sønderhå-Hørsted
2
Aalborg Stiftsavis | Nr. 3 - 2015
Stiftets webmaster
takker af
Sognepræst Niels Clemmensen i Børglum
har valgt at stoppe som sognepræst og samtidig
stoppe som webmaster for Aalborg Stifts hjemmeside og som medlem af Stiftsavisens redaktion.
TEKS T: HENNING TOFT BRO, JENS MU NK SGA AR D OG POUL JACOBSEN
FOTO: HELENE OV ERGA AR D K RÜGER
Aalborg Stift har en hjemmeside,
der markerer sig i det kirkelige
landskab. Den er blevet udviklet
fra den gang, hvor det at have
en hjemmeside var noget nyt og
uprøvet, til niveauet i dag, hvor
der er store forventninger og
professionelle normer.
Hjemmesiden blev etableret på
initiativ af Jens Jacob Jensen i
begyndelsen af 1990’erne. Helt
fra begyndelsen var Niels Clemmensen med som aktiv medspiller. Fra 2002 overtog Niels
ansvaret for driften og videreudviklingen af hjemmesiden og
har med et stort engagement
og en stor arbejdsindsats løftet
opgaven. Aalborg Stift har i alle
disse år været med i front. Vi har
en hjemmeside, der markerer
sig flot, og som bliver bemærket
både i kirkelige kredse og ude i
den virkelige verden.
Hjemmesiden har to elementer, der er med til at gøre siden
speciel: prædikensamlingen og
kirkedatabasen.
Prædikensamlingen er påbegyndt i september 1999 af Jens
Jacob Jensen. Den indeholder –
med ganske få undtagelser – en
prædiken til alle søn- og helligdage fra 14. søndag efter trinitatis 1999. Der er i juli 2015 mere
end 950 prædikener.
Det er dermed landets største
elektroniske prædikensamling.
Besøgstallene viser, at prædikensamlingen bliver brugt.
den 2002 har Niels Clemmensen
vedholdende sikret sig aftaler
om leverance af en prædiken til
hver eneste helligdag.
indsats med opbygningen af de
enestående og værdifulde databaser over både kirkerne og det,
der bliver sagt i dem.
I maj måned blev de forskellige
sider under Prædikener vist 764
gange. De besøgende ser på forskellige prædikener. For eksempel blev prædiken fra 5. søndag
efter påske vist 101 gange og
Pinsedag 2011 blev vist 91 gange.
I gennemsnit opholder den
besøgende sig godt 2 minutter
på siden. Det indikerer, at man
tager en hurtig gennemlæsning.
Hvor mange der så udskriver
prædiken, ved vi ikke.
Kirkedatabasen er etableret af
Niels Clemmensen. Den indeholder beskrivelser og billeder af
stiftets kirker. Det er helt igennem
Niels Clemmensens værk. Etableret gennem mange års vedholdende indsats med besøg i kirke efter
kirke. Kirkerne er blevet gennemfotograferet, og der er samlet beskrivelser og anden dokumentation. Det er et materiale, der bliver
anvendt flittigt. Kirkedatabasen er
i maj måned besøgt 1371 gange.
Niels Clemmensen har også gennem alle årene været aktiv i redaktionen af Aalborg Stiftsavis.
Niels har gennem de seneste år
haft en rubrik i Aalborg Stiftsavis under overskriften ”Stenene
fortæller”. Her har vi kunnet
læse medrivende fortællinger
om de gamle stenmestres arbejder i kirkerne.
Der er mange gengangere. Det
betyder, at der er mange kolleger, der har fundet ud af, at de
kan hente inspiration her. De må
jo have gode erfaringer, siden de
vender tilbage.
En stor tak til Niels Clemmensen
for en stor indsats som webmaster og for en ekstraordinær
De besøgende kommer ikke kun
fra Aalborg Stift. De besøgende
kommer fra hele landet – ja, fra
det meste af verden – blandt andet Tyskland, England og USA.
Prædikensamlingen er med den
anvendelse, vi kan konstatere,
med til at gøre Aalborg stift
synligt i landet og langt ud over
landets grænser.
Prædikensamlingen indeholder prædikener fra de fleste at
stiftets præster gennem årene.
Den er blevet til, fordi så mange
præster har stillet sig til rådighed og har leveret en prædiken
allerede torsdag formiddag! Det
er en indsats, der må påskønnes.
Prædikensamlingen er resultatet
af én persons stadige indsats. Si-
Der skal lyde en stor TAK fra
biskoppen, Informationstjenesten i Aalborg stift og fra Aalborg
Stiftsavis til Niels Clemmensen
for et stort engagement gennem
mange år.
Ny redaktør
Vi kan med dette nummer af Avisen byde velkommen til Helene Overgaard Krüger som ny redaktør af Aalborg Stiftsavis. Helene har siden
sidste efterår været tilknyttet Avisens redaktion og vil være avisens
læsere bekendt fra flere artikler og reportager. Siden sidste nytår har
hun haft ansvaret for layout og trykning af avisen.
Helene er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus og er
ansat i Stiftets Infotjeneste. Her har hun blandt andet haft ansvaret
for den publikation om frivillighed, der udkom sidste efterår, og for
en ny og større publikation om samme emne, der udkommer her til
efteråret.
Helene Overgaard Krüger har også netop overtaget opgaven som
webmaster for stiftets hjemmeside efter Niels Clemmensen.
For Avisens bestyrelse
Poul Jacobsen
Nr. 3 - 2015 | Aalborg Stiftsavis
3
Følgesvend på en svær vej
Mange børn i dag oplever, at mor og far bliver skilt, og deres verden deles
i to. Derfor har sognepræst Ane Stoltze Katborg i samarbejde med den
lokale skole oprettet skilsmissegrupper, hvor børnene kan tale og trække
vejret med andre, der har det på samme måde.
TEKS T: LEA HOLTZE , FR EEL ANCEJOUR NALIST
FOTO: CHR ISTIAN ROAR PEDER SEN
Mange børn i dag oplever, at
mor og far bliver skilt, og deres
verden deles i to. Derfor har
sognepræst Ane Stoltze Katborg
i samarbejde med den lokale
skole oprettet skilsmissegrupper, hvor børnene kan tale og
trække vejret med andre,
der har det på samme måde.
Fire ud af ti ægteskaber ender i
dag i en skilsmisse. Derfor undrer det sognepræst Ane Stoltze
Katborg, at der ikke er mere
fokus på de børn, der er ladt
tilbage i splittelse. Det vil hun
være med til at ændre.
I marts sidste åroprettede hun
derfor i samarbejde med tre lærere fra Vestbjerg Skole tre grupper for skilsmisseramte elever.
Her får børnene et forum, hvor
de kan mødes med andre børn
Ane Stoltze Katborg er selv
skilsmissebarn. Som præst har hun
oprettet samtalegrupper for
skilmissebørn i sognet.
og sammen dele den historie, der
er fælles for dem.
“Skilsmisser er vildt forskellige.
I nogle tilfælde er forældrene
enige. I andre er det meget konfliktramt. Men uanset hvad er
det en stor sorg for børnene. Derfor giver vi dem et rum, hvor de
kan dele alt det, der er svært at
tale med mor og far om,” fortæller Ane Stoltze Katborg.
Børnene i skilsmissegrupperne
har blandt andet lavet hver deres
mappe med tegninger og historier om deres familie.
“Det er vigtigt, at vi anerkender,
at de har en hel livshistorie med
et før og et efter skilsmissen.
Selvom mor og far kan have lyst
til at glemme, at de var sammen,
skal barnet have lov til at huske
det,” siger Ane Stoltze Katborg.
Børn i klemme
Udfordringen for mange skilsmissebørn er, at de er i stor
loyalitetskonflikt og kommer i
klemme i de spændinger, der
kan være mellem forældrene,
fortæller Ane Stoltze Katborg.
De kan være bange for at udlevere deres mor og far. Både når
de har behov for at udtrykke et
savn og en glæde over den ene
forælder.
“Det kan efterlade dem med en
følelse af ensomhed. Samtidig tager man hele børn og gør dem til
delebørn. Den splittelse kan vi
ikke tage fra dem. Men vi kan
give dem et rum, hvor vi kan
snakke om det,” siger hun.
Netop det manglede Ane Stoltze Katborg selv, da hun var fem
år, hendes forældre blev skilt,
og hendes verden gik i stykker.
Mor og far fik hurtigt nye partnere med børn, som Ane skulle
forholde sig til. Og den svære tid
gav hende en livserfaring med sig
videre, da hun senere som voksen gik igennem en skilsmisse.
“Da jeg var barn, var skilsmisser
ualmindelige. I dag er skilsmisser
til gengæld blevet så normale, at
vi glemmer at have fokus på det
enkelte barn og give dem mulighed for at blive hele børn igen. Det
ser jeg som en vigtig opgave for
kirken at medvirke til,” siger hun.
Kirken bærer det svære
Ane Stoltze Katborg tog i efteråret
en videreuddannelse i konflikthåndtering og som børnegruppeleder ved Center for Familieudvikling. Derudover bruger hun sin
store erfaring som præst.
“Vi er netop uddannet til at træde
ind i relationer som medmennesker. Jeg kan ikke mere eller
mindre end en psykolog, lærer eller andre fagpersoner. Men jeg tør
at gå ind i det, der er svært, og kan
give dem et anerkendende rum,
hvor vi kan snakke om dét, som vi
ikke kan ændre, men kan lære at
leve med,” siger hun og fortsætter:
“Jeg kan ikke gå vejen for børnene, men jeg kan følges med dem
noget af vejen.”
4
Aalborg Stiftsavis | Nr. 3 - 2015
Koristen skal kunne sit kram…
Koristen i Domkirkens Kantori skal kunne sit kram og indgå i en større
sammenhæng. Det gælder om at lytte til de andre sangere og finde den
fælles klang, som gør, at gudstjenesten bliver et fællesskab.
TEKS T: JENS F. MU NK SGA AR D
FOTO: OLE MU NK SGA AR D
Aalborg Stiftsvis besøgte det
søndagens særlige karakter. Det
Ved domkirken er der også Budol-
for livet at lære at kunne sit kram,
særprægede og smukke tårnrum
kan være højtider, som skal være
fi Rytmiske Juniorkor, der deltager
at bidrage til sangernes fælles
med gamle tunge bjælker bag
netop højtid. Det kan være årsti-
en gang om måneden ved aften-
klang og være med i det fælles-
det store domkirkeorgel. Her er
dernes skiften eller blot søndagens
sang i Klosterkirken under ledelse
skab som gudstjenesten bliver,
kontor for domorganist Erling A.
tekster. Under altergangen synges
af Anna Vestergaard, som også
når det lykkes – og man går glad
Thomsen og organist og kan-
tit dæmpet og med tekster, der
leder Budolfis ”spirekor”.
og opløftet fra kirke.
tor Margrethe Østergaard samt
giver ro til eftertanke blandt kir-
samlingsrum for de 12 korister i
kegængerne. Her opleves Kingos
Læs mere på aalborgdomkirke.
alderen 19 til 35 år.
salmer som at grave guld; og selv
Koncerter og storbykirkekor
Domkirkens kantori holder særlige koncerter op til påske, ved Alle
Helgen og 3. søndag i advent, hvor
biskoppen læser ”De ni Læsninger”. Disse kirkemusikalske årlige
arrangementer er blevet en god
og velbesøgt tradition i Budolfi
kirke. 2. pinsedag slår bykirkernes kor sig sammen og deltager i
den store fællesgudstjeneste på
Gammel Torv i hjertet af Aalborg.
unge korister bliver berørt af dem.”
Kantor Margrethe Østergaard
fortæller:
”Det gælder for sangerne, at de
skal have noget på hjerte. Når dét
”Der arbejdes med den klassiske
sker, kan der i et splitsekund op-
kirkemusik og den nye kirkemu-
stå en særlig energi, som rammer
sik. Det giver en god forståelse for
lytteren. Så bærer fællesskabet
både tradition og fornyelse. Vi må
os et sted hen, som bliver en gave
ikke smide det gamle ud, for hvis
fra oven. For sangen løfter og bæ-
vi kun synger det moderne, bliver
rer koristerne. Vi går altid glade
musikken for ensartet efter min
fra kirke, når det lykkes.”
”Korister, som synger i kirkekor,
mening. I domkirken repræsenterer vi ligeledes en statelig og let
”Korlederen må udvise et omhyg-
bliver formet af de særlige ople-
konservativ tradition, med adskil-
geligt engagement overfor de en-
velser i kirkekor med de bibelske
lige højtidelige, store kirkelige tje-
kelte korister. Det er som at være
læsninger, de glade vielser, de
nester. Der synges altid minimum
en fårehund, der holder øje med
mange gudstjenester og ikke
to korindslag ved højmesserne.”
den enkelte,” fortæller Margrethe
mindst ”de svære begravelser”.
Østergaard.
Korsang er fællesskab
”Den enkelte sanger må skære
sin individuelle stemning væk og
finde den stemning, som gives af
Margrethe Østergaard hører tidli”Men det er også spændende at
gere korister fortælle, at det følger
opsamle alle de individuelle impul-
med i livet at have været korist i
ser, der udgår fra de unge sangere.”
et kirkekor. Det er en inspiration
dk/domkirkens-kantori
Se den flotte billedserie med
Budolfis kor på midtersiderne.
Budolfis
kantori synger i
domkirken
Ved det store gamle orgel,
som blev ombygget i 1959 af
Frobenius. I 2008 fik det en
stor udbygning, så at det også
kan bruges til den moderne
franske orgelmusik som for
eksempel Widors store Toccata, som kom til Danmark
ved prins Henrik og kronprinsesse Margrethes vielse.
Nr. 3 - 2015 | Aalborg Stiftsavis
5
Budolfis kor på arbejde i
Aalborgs domkirke
FOTO: OLE MU NK SGA AR D
6
Aalborg Stiftsavis | Nr. 3 - 2015
Nr. 3 - 2015 | Aalborg Stiftsavis
7
”Jeg har mange
af den slags morgener”
L æ s en
anmeld
Lotte L else af
y n gb
“En af d ys bog
en slag
s
morgen
e
p å ba g s r ”
iden.
TEKS T: LEA HOLTZE , FR EEL ANCEJOUR NALIST
FOTO: CHR ISTIAN ROAR PEDER SEN
For sygehuspræst Lotte Lyngby er morgenen begyndelsen på noget nyt. Der er den slags
morgener, hvor det er på godt, og den slags, hvor det er på ondt. Ofte starter hun dagen
med at bruge Bibelens tekster til at gå i dialog med dagen. I en ny bog viser hun hvordan.
”Herren er min hyrde, jeg lider
ingen nød.”
Sådan står der i Salme 23. Lotte
Lyngby smager på ordene, vender
dem i sit indre for så at sige dem
højt på ny.
”Hvis Gud er min hyrde, viser
han mig vej. Der er ting, jeg
bekymrer mig over i dag,
som kan gøre mig bange for ikke
at være god nok. Men når Gud er
min hyrde, kalder han højt, hvis
jeg skal gå et bestemt sted hen.
Gud har fat i den lange ende,”
siger hun.
Ordene i salmen krydser spor
med den 47-årige sygehuspræst
Lotte Lyngbys egen hverdag. En
hverdag, som nogle
dage byder på bekymring og
andre dage på fest. Og så bruger
hun ordene i salmerne og Bibelen til at spejle sig i, spille bold
op ad og lægge arm med.
Hun sætter sig ofte om morgenen
i en helt særlig stol på sit kontor
i hjemmet i Staun, der tvinger
hende til at vende blikket væk fra
hverdagen og ud af vinduet. Her
beder hun en bøn, tager et af sin
bedstemors mannakorn frem,
tygger drøv på bibelsætningen
for derefter at tage den med sig
ud i livet. I sin nye bog ”En af den
slags morgener” inviterer hun
læserne til at gøre det samme.
I bogen trækker Lotte Lyngby linjer mellem det liv, vi lever i dag,
og det liv, Bibelen fortæller om i
velkendte bibelske beretninger.
”Kristendommen begynder med
en helt særlig morgen, påskemorgen. Og hver dag begynder
med en morgen. Jeg er glad for
morgenener og har samtidig en
indre kamp med mig selv om at
finde modet til at gå i gang med
den. Morgenen er virkelig et
præludium for dagen, og det
er vigtigt at komme godt i
gang, selvom det langt fra
altid lykkes. Jeg ønsker,
at folk læser i bogen
om morgenen – bare et
enkelt kapitel efterfulgt
af en stille en stund,
hvor bibelordene kaster
lys ind over resten af
dagen,” siger hun.
Vi bærer ikke livet selv
I bogen reflekterer Lotte
Lyngby over bibelteksternes budskaber og
deler ud af egne livserfaringer. Derudfra dukker nye meninger op.
8
Aalborg Stiftsavis | Nr. 3 - 2015
”Jeg forsøger at få øje på det, som
Jesus sagde og gjorde, der angår
os og det liv, vi bakser med lige
nu. Det giver mig en ro at blive
mindet om, at jeg ikke bærer
livet selv, men at Gud går med
mig og taler ind i min hverdag.
Den måde at læse Bibelen på
har været et vendepunkt for mig
selv,” siger hun.
Længsel efter dialog med livet
For to år siden udgav Lotte
Lyngby bogen ”Kære Martha”,
der handlede om, hvordan Jesus
kunne bruges som stresscoach.
Bogen var blevet til, efter Lotte
Lyngby selv to gange havde
været sygemeldt med stress. I
sin nye bog breder hun perspektivet ud til en lang række andre
aspekter af livet, som vi lever det
anno 2015.
”Det er forunderligt, at tekster,
der er skrevet for så længe siden,
kan være fuldstændig aktuelle
i dag. Nogle af dem kan være
svære at læse, så man skal ikke
bladre for hurtigt. Bibelen er
heller ikke bare en rettesnor
til, hvordan vi skal leve livet,
men derimod tekster, vi kan gå i
dialog med,” siger hun og fortsætter:
”Jeg tror, at de fleste af os har
en længsel efter at få kastet lys
over det liv, vi står i. Det kan
være trøst, opmuntring, energi
og kræfter til at gå i gang med
det, dagen byder på. Jeg håber, at
bogen også giver et glimt af, at
alt ikke står og falder med, hvor
godt vi lykkes, som ellers er et
mantra, der tynger mange. Bibelen er en modstemme til det. Vi
har ikke fået livet for at lykkes,
men for at leve det på godt og
ondt. Og Bibelen kan give os livsmod – også når det ikke lykkes.”
Første
mand i huset
Daglig leder af Folkekirkens Hus,
Henrik Thorngaard, i husets største sal.
TEKS T: HELENE OV ERGA AR D K RÜGER
FOTO: MICHAEL BO R ASMUSSEN / BAGHUSET
På Gammel Torv i Aalborg er
Folkekirkens Hus så småt ved at
have sin endelige form. Når rammerne er klar, skal huset fyldes
med aktiviteter og engagerede
mennesker. Husets daglige leder,
Henrik Thorngaard, har allerede
efterårets program på plads
Huset er ikke bare stort – det er
rigtigt stort, men Henrik Thorngaard guider rutineret op og ned
ad trapper og ind og ud af små
og store lokaler på alle etagerne.
Han kender efterhånden huset
rigtigt godt, og han glæder sig til
at dele sin nye hjemmebane med
de mange, der i løbet af efteråret
og vinteren flytter ind i huset.
Og der skal nok blive fuldt hus i
det store hus: Indtil videre skal i
hvert fald Kirkemusikskolen have
lokaler i huset, og det samme skal
Aalborgprovstiernes to skolekirkekonsulenter, projektlederen
for den kirkelige undervisning
i Budolfi Provsti, domprovsten,
stiftets diakoniprojekt, informationstjenesten, sygehuspræsterne
og Budolfis personale. Derudover
kommer også Henrik Thorngaard
selv og de nyansatte tekniske og
administrative medarbejdere til
at have kontor i Folkekirkens Hus.
Folkekirkens udstillingsvindue
Henrik Thorngaard vil fylde huset med sang, musik, debat, foredrag og meget mere og på den
måde bruge huset som udstillingsvindue for, hvad folkekirken
kan. Samtidig drømmer han om
at få de mange kompetencer,
huset kommer til at rumme,
til at spille sammen og udvikle
nye tilbud til brug i kirken i hele
stiftet. Planerne er mange, og
mulighederne ligeså:
”Folkekirkens Hus er ikke en
kirke, så det giver nogle flere
muligheder,” forklarer Henrik
Thorngaard.
Han er dog også klar over, at ikke
alle idéer kan blive til noget lige
med det samme:
”Vi skal ikke sætte flere skibe i
søen, end vi kan magte,” understreger han.
Med ”vi” mener han ikke kun sig
selv, men også husets bestyrelse
og forretningsudvalg, som han
arbejder tæt sammen med i pla-
nerne for huset. Det samarbejde
forløber eksemplarisk, fortæller
han:
”Jeg er en glad mand. Og det var
jo ikke til at vide på forhånd,”
griner han.
Frivillige ønskes
For Henrik Thorngaard er det
også et stort ønske at få tilknyttet fire-fem teams af frivillige til
at varetage mange af de opgaver,
der løbende skal løses i huset.
For eksempel ser han for sig et
team af frivillige teknikinteresserede, der kan rigge mikrofoner
til og stille musikanlæg op til
musikarrangementer, ligesom
han godt kunne tænke sig et
hold, der står for kaffe og kage
til de forskellige arrangementer.
Indtil videre har han fyldt
efterårets kalender med
spændende arrangementer
inden for mange forskellige
genrer: ”Men om der er for
mange eller for få, det ved
vi ikke endnu,” slutter
Henrik Thorngaard.
Nr. 3 - 2015 | Aalborg Stiftsavis
9
Familieliv og frivillighed følges ad
for Årets Kirkefrivillige
TEKS T: H
ELENE OV ERGA AR D K RÜGER
FOTO: C
HR ISTIAN ROAR PEDER SEN
Anna Marie Rask fra Thisted er udnævnt til Årets Kirkefrivillige i Aalborg Stift. Med hæderen fulgte en
bronzestatuette og et diplom, som
blev overrakt af biskop Henning
Toft Bro på Bispegården i Aalborg.
Det er ord som ildsjæl, glæde og
engagement, der knytter sig til den
tidligere sygeplejerske og nuværende efterlønner fra Thisted, der blev
valgt til Årets Kirkefrivillige 2014
for sin indsats i det forgangne år.
Anna Marie Rask har de seneste 20
år arbejdet frivilligt i kirkelig sammenhæng, og den indsats har nu
kastet et helt konkret resultat af sig:
Et diplom til at hænge på væggen og
en smuk bronzefigur af en hånd.
Ydmyg og glad
Anna Marie Rask bryder sig ikke
om at blive fremhævet fremfor
andre frivillige i Thisted, men hun
tog alligevel imod hæderen som
repræsentant for de mange frivillige
i Thisted. Ved overrækkelsen kaldte
biskop Henning Toft Bro Anna Marie Rask for et fyrtårn – ikke kun i
Thisted, men i hele Aalborg Stift.
Lokal indsigt
Det var, da den ene af hendes tre
sønner blev medlem af kirkekoret i
Thisted for 20 år siden, Anna Marie
Rask først involverede sig i det frivillige kirkelige arbejde.
”Jeg fandt ud af, at jeg på den måde
får en stor indsigt i, hvad der sker i
samfundet omkring os,” fortæller
hun.
Anna Marie Rask mener selv, at hun
får overskuddet til at engagere sig
ved netop at engagere sig. Samtidig
har hun også hevet sin mand, Orla
Rask, med ind i det frivillige arbejde.
Rød tråd
Komiteen bag udnævnelsen, som
udover biskoppen består af Nibe
Festivalens leder Peter Møller Madsen og præst og kommunikationskonsulent Christian Roar Pedersen,
fremhæver Anna Marie Rasks
arbejde med børn, unge og familier
som en rød tråd gennem hendes
frivillige virke.
”Anna Marie formår at skabe relationer og være en voksen, som børn
og unge kan spejle sig i,” fortæller
biskop Henning Toft Bro.
”Den form for direkte diakoni er
der et stort behov for,” uddyber
biskoppen.
Biskop Henning Toft Bro gav Anna Marie Rask nogle anerkendende ord med på
vejen sammen med diplomet og den smukke bronzeskulptur.
Favner bredt
Anna Marie Rasks frivillige opgaver
favner bredt og tæller blandt andet
at arrangere Thisted Sogns årlige
frivilligfest og at lave mad til børnefamiliegudstjenesterne, ligesom
hun og Orla Rask er konfirmandværter for fire-fem konfirmander,
som de mødes med hjemme, følges
med i kirke og bagefter snakker
med om Gud og gudstjenesten. Der-
udover laver hun mad til børnetime,
som er Thisted Sogns gudstjenester
for småbørnsfamilier med efterfølgende fællesspisning.
”Og der vil mine egne børnebørn
meget gerne med, og så slår jeg jo
to fluer med ét smæk,” smiler Anna
Marie Rask, som på den måde sørger
for, at der er sammenhæng mellem
frivilligarbejdet og familielivet.
Mellemkirkeligt besøg i Gøteborg
TEKS T: H
ENNING THOMSEN, FOR M AND FOR DET MELLEMK IR K ELIGE STIFTSUDVALG
FOTO: P
ETER ALBÆK NOER
Gøteborg er en storby, næsten på
størrelse med København, og den
ligger tæt på os her i Nordjylland.
Den ligger ikke meget længere
væk end Aarhus, og selv om der
er hav imellem, tager det ikke
meget længere tid at tage dertil.
De fleste af os har været på en
sviptur til Gøteborg, men få har
nok alligevel virkelig mødt gøteborgere sådan rigtigt, måske stødt på
dem på de hektiske handelsstrøg
i byen og set dem som lidt ander-
10
Aalborg Stiftsavis | Nr. 3 - 2015
ledes folk med en fremmedartet
dialekt. Det er lidt ærgerligt, at vi
ikke har bedre kontakt til disse
naboer, for jeg tror, der er meget, vi
kunne lære af hinanden og meget,
vi kunne berige hinanden med.
På studietur til Sverige
Det var en del af baggrunden for at
28 personer fra forskellige menighedsråd i stiftet, en god og ligelig
blanding af præster og læge, en
tidlig morgen mødtes ved færgen i
Frederikshavn og tog turen over til
Gøteborg for at besøge og lære den
svenske kirke - Svenska Kyrkan - at
kende. Vi havde nok meget spredte
og forskellige forventninger til,
hvad der kunne komme ud af besøget, men de fleste havde jo hørt
om dårlige svenske erfaringer med
adskillelsen mellem kirke og stat.
Turen var velforberedt. En lille
gruppe på fire af stiftets præster
havde gjort alle forberedelserne,
og den blev finansieret af Det mellemkirkelige Stiftsudvalg, stiftets
provstier og nogle menighedsråd.
Så alene derfor er det jo rimeligt,
at vi rapporterer tilbage om, hvad
vi fik ud af turen, og hvad vi som
danskere kan lære på en studietur
til Gøteborg.
Vi besøgte allerførst provstiet i
Gøteborg, som var vært ved et stort
frokost- og kaffebord, og hvor vi
hørte tre foredrag om kirken i Gøteborg, men også lidt om svenskernes særlige nationalkarakter. Det
var en rigtigt god start på turen.
De næste dage gik med et besøg
og en gudstjeneste i domkirken,
en guidet tur rundt i Gøteborg,
hvor vi blandt andet hørte om
byens historie og om dens kirker,
og så besøgte vi den danske kirke
i Gøteborg og en række sognemenigheder, hvor vi primært talte
med en af stedets præster, og vi fik
først og fremmest et indtryk af en
stor forskellighed.
I et af sognene, Bergsjön, hørte vi
om udfordringerne ved en befolkningssammensætning, der
var kendetegnet ved, at under 20
procent er medlemmer af Svenska
Kyrkan, og at der bor mennesker
fra 142 lande i det lille sogn.
I Sct. Johanneskirken, der ligger
tæt på centrum, havde man indrettet den bageste del af kirken til
cafe, hvor Stadsmissionen serverede morgenmad og aftensmåltider for byens hjemløse og andre
trængende.
Et tredje sogn, Lundby, var et
by-og oplandssogn, hvor stedets
præst kunne fortælle om erfaringerne med at være et storpastorat,
hvor dette havde givet mulighed
Den ændrede kirke-stat-relation
Et punkt, der gik igen i alle samtaler, var forholdet mellem kirke og
stat. Vi spurgte ind til erfaringerne
med adskillelsen mellem kirke
og stat og med det store frafald af
medlemmer, som vi havde hørt
om. Vi blev hver gang korrigeret og
fik i stedet en vurdering af konsekvenserne af ”de ændrede relationer mellem kirke og stat”, som
de kalder det. Hvor vi på forhånd
havde hørt om de dårlige erfaringer med adskillelsen, fik vi et noget
anderledes og langt mere nuanceret svar fra de præster, vi mødte.
S T E N E N E F ORTÆ L L E R
·
S T E N E N E F ORTÆ L L E R
·
S T E N E N E F ORTÆ L L E R
·
Næste besøg?
Turen til Gøteborg var meget
interessant og givende, og det er
jo altid interessant at se, hvordan
forholdene er andre steder, og se,
hvordan andre har indrettet sig
anderledes. Det kunne være interessant, om en gruppe fra Gøteborg kunne finde på at tage turen
den anden vej. Der er ikke langt
mellem Aalborg Stift og Gøteborg,
og det vil jo heller ikke være en
helt umulig tanke, at et sogn herfra arrangerede en tur til Sverige
en weekend og besøgte et sogn,
der ligner, ovre på den anden side.
S T E N E N E F ORTÆ L L E R
Gravsten med latinsk kors
TEKS T OG FOTO: NIELS CLEM MENSEN
S T E N E N E F ORTÆ L L E R
S T E N E N E F ORTÆ L L E R
·
kors, Kristus blev korsfæstet på, var et latinsk
kors eller et T-formet kors, et såkaldt tau-kors
efter det græske ord for bogstavet T.
Der findes andre korstyper. Et Peterskors
er et omvendt latinsk kors, fordi Peter efter
traditionen blev korsfæstet med hovedet
nedad. Et Andreaskors er formet som et X,
da Andreas blev korsfæstet på et kors med
denne form, og i andre dele af kristenheden
anvendes andre korsformer.
Det er tankevækkende, at der kun er gået
3-400 år, fra stenen blev hugget til som gravsten, til den blev genanvendt som byggemateriale, men at den nu har siddet i muren i
formentlig 500 år. Det sætter et perspektiv på
menneskelivet.
·
S T E N E N E F ORTÆ L L E R
På korset findes en indskrift med latinske
bogstaver: The (i) I(n)rh(i) Iehs(us) Cr(is)t(u)
s – Guds søn, Jesus fra Nazareth, jødernes
konge, Jesus Kristus.
Man må forestille sig, at det har været en
fremstående person, der har fået så fin en
gravsten. Men det er påfaldende, at den
dødes navn ikke nævnes – i modsætning til
senere tiders gravminder.
Korset er et latinsk kors. Det er den dominerende korsform, hvor den kortere tværarm er placeret cirka to tredjedele oppe på
korsstammen. Det er den samme korsform,
vi genfinder i de nordiske flag og talrige krucifikser i vore kirker.
Men det er ikke den eneste korsform, der
findes. Forskerne er således usikre på, om det
S T E N E N E F ORTÆ L L E R
I Hune kirke sidder der i våbenhusets sydmur
lige til højre for indgangsdøren en gravsten
fra 11-1200-tallet. Stenen er anbragt i horisontal stilling lige over sokkelstenene. Af
en optegnelse fra 1843 fremgår det, at den
sad samme sted. Selvom den har siddet der
længe, har den ikke været der altid. Man må
forestille sig, at mureren, der byggede våbenhuset, har tænkt: ”Det var da en dejlig stor
sten, den passer lige her i muren!” Samtidig
har han været betaget af stenens udsmykning, så han har vendt den med forsiden ud.
Det må være sket en 3-400 år efter personens
død, da våbenhuset menes at være opført
omkring år 1500. På det tidspunkt var der ikke
længere nogen, der kunne huske den døde.
Stenen, der er meget velbevaret, er udsmykket med relieffer på forsænket baggrund
indrammet af en kant. I hoved- og fodende
er der et planteornament med volutformede
blade. Planteornamentet i fodenden står på
en halvcirkelformet fod, der er udhulet, og
som står direkte på kantrammen. Hovedmotivet er et kors med brede tværbånd
for enderne af den vertikale korsbjælke og
korte bånd for enderne af den horisontale
bjælke. Firkantede felter udfylder pladsen
på begge sider mellem den vertikale korsbjælke og stenens ramme.
·
S T E N E N E F ORTÆ L L E R
·
Erfaringerne fra ændringerne i
kirke-stat-relationen kan vi ikke
overføre direkte fra Sverige til
vore egne forhold. Udgangssituationen var simpelt hen helt anderledes, og vi kan vel kun sige, at når
og hvis en sådan proces går i gang
i Danmark, er det vigtigt at være
forberedt og gå konstruktivt ind i
debatten, så den kan gennemføres
på værdig vis.
S T E N E N E F ORTÆ L L E R
·
Andelen af medlemmer i Svenska
Kyrkan, der har meldt sig ud, har
været stigende og er noget højere
end i Danmark. Ingen kunne dog
se nogen direkte forbindelse mellem det og de ændrede relationer
mellem kirke og stat. Det bedste
bud på en forklaring var snarere,
som præsten i Lundby sogn så
det, at processen var trukket i
langdrag, og at der i forbindelse
hermed var kastet så meget mudder, at mange i reaktion herpå tog
deres gode tøj og gik.
Når de svenske præster insisterede
på at kalde reformen for ændringerne i kirke-stat-relationen,
begrundede de det med, at kirke
og stat ikke havde vendt hinanden
ryggen. Der er fortsat gode gensidige relationer, og man bruger
hinanden, men Svenska Kyrkan
S T E N E N E F ORTÆ L L E R
S T E N E N E F ORTÆ L L E R
har ikke mere nogen særstatus i
forhold til andre kirkesamfund. I
kirken var der tværtimod en stor
lettelse at føle over den frihed, man
havde opnået i forhold til tidligere,
hvor staten tilsyneladende har haft
en større indflydelse og magt over
kirken, og hvor kirken i højere grad
end i Danmark havde spillet rollen
som en offentlig myndighed.
for at sætte aktiviteter i gang, som
der ikke tidligere havde været
basis for. Man kunne nu jævnligt
udgive et temamagasin, og man
forsøgte man sig her med forskellige nyskabelser som for eksempel
”drop-in dåb”!
·
S T E N E N E F ORTÆ L L E R
·
S T E N E N E F ORTÆ L L E R
Nr. 3 - 2015 | Aalborg Stiftsavis
11
En af den slags morgener
BOGANMELDELSE
Stiftets mellemkirkelige udvalg indbyder til årsmøde
mandag den 9. november 2015 kl. 18.00 – 21.30 i
Abildgaardkirken, Frederikshavn, hvor alle er velkomne. Årsmødet har en lang tradition og plejer at
være både festligt og udbytterigt.
TEKS T: DORTE HAUBRO
At læse Lotte Lyngbys bog, ”En af den
slags morgener”, i et stræk, som jeg
netop har gjort det, er faktisk en fejl.
Bogen er hurtigt læst, men denne
række ultrakorte prædikener eller
andagter bør læses enkeltvis. Det er
tekster, som sætter tankerne i gang,
skrevet med udgangspunkt i hverdagsbegivenheder, perspektiveret til
tekster fra biblen.
Det er kendte prædikentekster, som
her får ny vinkel i Lyngbys bearbejdning. Vi møder drengen med de fem
brød og to fisk, kvinden, som finder
den mønt, hun havde mistet, de modløse disciple, som gribes af Helligånden og mange andre. Som modstykke
hertil møder vi forfatterens egen
morgentrætte og -stille familie, vaskemaskinen, hvor strømper forsvinder, fiktive og virkelige personer fra
Aalborg, efterladte efter katastrofer fra
både Utøya og Haiti, film- og romanfigurer og mange andre.
Når biblens tekster således bringes ind
i vores hverdag med madpakker, vasketøj, bøger, film og Tv-serier og ulykker, vi hører om i nyhederne, skabes
der en umiddelbar kontakt til læseren,
fordi vi alle kan forholde os til den
kontekst, vi bliver anbragt i. Vi ser det
hele for os og følger let forfatterens
tankegang, så de bibelske fortællinger bliver meget nærværende. Bogen
er meget let tilgængelig; en styrke,
for stort set alle kan få noget ud af at
læse den, men også en svaghed, fordi
forenklingen lurer lige om hjørnet. Det
kan resultere i, at vi af og til husker
billedet bedre, end vi husker pointen.
Trosfrihed, respekt, engagement
skriver Lyngby, de skal være et par
og holde fødder varme – det er deres
funktion. En mønt, der er blevet væk
og ligger og samler støv i et hjørne, er
heller ikke det, den er skabt til, den
skal omsættes i handel med andre
mønter. På samme måde må vi ikke
blive væk for Gud og for hinanden;
bliver vi væk, går vi glip af glæden og
livet, altså det, vi som mennesker er
skabt til. Vi skal være det, som vi er
skabt til at være. Risikoen ved billedet er, at vi husker vaskemaskinen,
der ”sluger” strømper, men ikke den
egentlige pointe, fordi billedet er så
hjemligt. Og sådan kan billederne til
tider stå i vejen for pointerne.
Når det er sagt, er der meget godt at
hente i Lotte Lyngbys bog, og der er
læsning til mange slags morgener.
Læs også interviewet med
Lotte Lyngby på side 8.
På årsmødet bliver der lejlighed til at møde og høre
den nys tiltrådte Sekretariatschef i Folkekirkens
mellemkirkelige råd, Birger Nygaard, som taler over
emnet: Trosfrihed, respekt, engagement.
Birger Nygaard siger i forbindelse med emnet:
”Det Danmark og Europa, du kender i dag, er meget anderledes end for bare 25 år
siden. Med verden som global landsby og vores landsby åbnet for mennesker fra
hele verden, udfordres vi til ægte frisind og respekt. Dette vil ikke ske på afstand,
men kun gennem engagement i møde med det anderledes. Kirken er som skabt til
at være platform herfor”.
Birger Nygaard vil give en introduktion til, hvad der gøres internationalt og hvordan vi som kirke i Danmark kan engagere os.
Ud over Birger Nygaards foredrag vil der blive lejlighed til at høre en ung irakisk
kristen, Rita Mezdo, fortælle om det at være indvandrerkristen i Danmark og om
forholdene for den kristne kirke i Irak. Desuden forventer vi at få et musikalsk
indslag fra en iraner, Muhammed, som i en periode har været bosiddende i Frederikshavn.
Flere oplysninger om mødet vil kunne ses på kirkens og stiftets hjemmesider fra
oktober, herunder om tilmelding, som kræves af hensyn til spisning. Deltagelse er
gratis.
Reformationsgudstjeneste i Visborg kirke
Lørdag 31.oktober kl.19.00 afholdes årets reformationsgudstjeneste i Visborg kirke.
Som en optakt til reformationsfejringen i 2017 afholdes der rundt om i Stiftet hvert
år gudstjeneste på reformationsdagen 31.oktober. I 2013 begyndte man i Sæby kirke
og året efter i Vestervig – begge steder med stor tilslutning.
I år afholdes gudstjenesten i den smukke Visborg kirke ved Hadsund, hvor der er lagt
op til en smuk gudstjeneste med et stærkt reformatorisk præg. Efter gudstjenesten
inviteres der til kaffe i forsamlingshuset, hvor der også vil blive fortalt om reformationsfejringen.
For eksempel kobles lignelsen med
det forsvundne får og den forsvundne
mønt med de strømper, der af og til
forsvinder i en vaskemaskine. Enlige
strømper er ikke det, de er skabt til,
Enhver indbydes til at deltage i både gudstjenesten og foredrag.
AALBORG STIFTSAVIS
Ansvarshavende redaktør:
Helene Overgaard Krüger
Riihimækivej 8, 9200 Aalborg SV
Tlf. 21 92 41 78
[email protected]
Christian Roar Pedersen
Tlf. 23 20 30 99 · [email protected]
Redaktion:
Lone Olsen
Kirkevej 34, 7742 Vesløs
Tlf. 97 99 30 45
[email protected]
Inger Røgild
Tlf. 22 46 96 08
[email protected]
Jens F. Munksgaard
Tlf. 97 95 11 84
[email protected]
Niels Clemmensen
Tlf. 98 99 40 24
[email protected]
Dorte Haubro
Tlf. 98 57 12 24 · [email protected]
Forside: Årets Kirkefrivillige, Anna
Marie Rask.
Foto: Christian Roar Pedersen
Næste nummer af Aalborg Stiftsavis udkommer i slutningen af
november 2015. Eventuelle indlæg
skal være redaktøren i hænde
senest den 1. november 2015.
Priser 2015:
Årsabonnement 1
(40 eks. pr. nr.)
2.785 kr.
Årsabonnement 2
(20 eks. pr. nr.)
1.675 kr.
Årsabonnement 3
(5 eks. pr. nr.)
520 kr.
Årsabonnement 4
(1 eks. pr. nr.)
175 kr.
Årsabonnement 5
(30 eks. pr. nr.)
2.250 kr.
Ekspedition og abonnement:
Helene Overgaard Krüger
Riihimækivej 6, 9200 Aalborg SV
Tlf. 21 92 41 78
[email protected]
Sats og tryk:
Novagraf A/S
Lyngvej 3
9000 Aalborg