Aalborg Stiftsavis
Aalborg Stiftsavis 20. ÅRGANG | NR. 3 - 2015 ”Jeg har mange af den slags morgener” TAG E N GR ATI S AVIS SIDE 8 Familieliv og frivillighed følges ad for Årets Kirkefrivillige SIDE 10 Koristen skal kunne sit kram… SE MIDTERSIDERNE Generationsskifte på Aalborg Stiftsavis Det er i år 20 år siden, Aalborg Stiftsavis første gang så dagens lys, og i den mellemliggende tid er det også avisens grundlæggere, der har sørget for at føre den videre og fylde den med indhold om kirkelivet i Aalborg Stift. Nu er tiden så kommet til, at det oprindelige hold lægger præstekjolerne, og i den anledning kommer stiftsavisen på nye hænder. Som stiftsavisens nye redaktør er jeg beæret over at skulle videreføre opgaven, men det er ikke uden en vis nervøsitet, at jeg tager imod den; et kirkeligt tidsskrift på 20 årgange er ikke noget, der giver sig selv. Heldigvis er jeg ikke alene om det: Stiftsavisen skabes af en engageret og ulønnet redaktion, som selv kommer med idéerne og skriver artiklerne, og det bliver der ikke lavet om på. Samtidig er stiftsavisens læsere stadig velkomne til at sende os forslag, så Aalborg Stiftsavis bliver ved med at være en avis, der dækker kirkens liv fra Hadsund til Skagen. Jeg ser frem til at videreføre den stolte tradition, som Aalborg Stiftsavis efterhånden er blevet, til samarbejdet med redaktionen og til at møde avisens læsere i hele stiftet. Helene Overgaard Krüger Redaktør af Aalborg Stiftsavis Foto: Christian French Lone Olsen forlader redaktørstolen TEKS T OG FOTO: JENS F. MU NK SGA AR D, MEDLEM AF R EDAK TIONEN. Aalborg Stiftsavis’ redaktør gen- Stift i dets mange facetter. Store nem ni år forlader redaktørstolen. linjer og små historier fra mange Sognepræst Lone Olsen blev i hjørner af stiftet er blevet be- 2006 udpeget af biskop Søren skrevet. Lodberg Hvas til at være redaktør af Aalborg Stiftsavis. Hun Vi, som har arbejdet sammen har ledet arbejdet i redaktionen med Lone Olsen, takker for et med humør og engagement. Lone godt og trygt samarbejde. Det har Olsen har formået at samle en i alle årene været en fornøjelse redaktion om sig, som har kunnet af være med. Lone Olsen fortsæt- fortælle om kirkelivet i Aalborg ter i redaktionen en tid endnu. + NYT OM PRÆSTER I AALBORG STIFT FRATRÅDT NYANSATTE 31 05 2015: Jane Jelsbak, Astrup-Rostrup 01 05 2015: Winnie Nørholm Rischel, Sindal-Astrup 30 06 2015: Karsten Erbs, Løkken storpastorat 01 05 2015: Winnie Nørholm Rischel, provst for 30 06 2015: Anna-Marie G. Sloth, Tømmerby-Lild 31 07 2015: Torben Bech Hansen, Nørhå-SønderhåHørsted 31 07 2015: Vagn Folkerman, Vor Frelsers, Aalborg 31 07 2015: Lotte Lyngby, Vor Frue, Aalborg, sygehuspræst Hjørring Nordre provsti 01 06 2015: Kristine Marstrand-Jørgensen, Vrå-Em 01 06 2015: Helle Sommer Kjærgaard, Hundborg-JannerupVang-Vorupør-V. Vandet 15 07 2015: Lene Bruun-Kristensen, Astrup-Rostrup 01 08 2015: Viggo Ernst Thomsen, provst for Frederikshavn provsti 31 07 2015: Annemette Høgsbro, Hirtshals 01 08 2015: Viggo Ernst Thomsen, Sæby 31 08 2015: Lone Olsen, Øsløs-Vesløs-Arup 01 08 2015: Annemette Høgsbro, Øland-Langeslund 31 08 2015: Thomas Jakobsen, Vejgaard 15 08 2015: Karen Søe Pedersen, Vor Frue, Aalborg, sygheuspræst 01 09 2015: Helle Park Thorsen, Vejgaard 01 09 2015: Ivan Tabrizi, Nørhå-Sønderhå-Hørsted 2 Aalborg Stiftsavis | Nr. 3 - 2015 Stiftets webmaster takker af Sognepræst Niels Clemmensen i Børglum har valgt at stoppe som sognepræst og samtidig stoppe som webmaster for Aalborg Stifts hjemmeside og som medlem af Stiftsavisens redaktion. TEKS T: HENNING TOFT BRO, JENS MU NK SGA AR D OG POUL JACOBSEN FOTO: HELENE OV ERGA AR D K RÜGER Aalborg Stift har en hjemmeside, der markerer sig i det kirkelige landskab. Den er blevet udviklet fra den gang, hvor det at have en hjemmeside var noget nyt og uprøvet, til niveauet i dag, hvor der er store forventninger og professionelle normer. Hjemmesiden blev etableret på initiativ af Jens Jacob Jensen i begyndelsen af 1990’erne. Helt fra begyndelsen var Niels Clemmensen med som aktiv medspiller. Fra 2002 overtog Niels ansvaret for driften og videreudviklingen af hjemmesiden og har med et stort engagement og en stor arbejdsindsats løftet opgaven. Aalborg Stift har i alle disse år været med i front. Vi har en hjemmeside, der markerer sig flot, og som bliver bemærket både i kirkelige kredse og ude i den virkelige verden. Hjemmesiden har to elementer, der er med til at gøre siden speciel: prædikensamlingen og kirkedatabasen. Prædikensamlingen er påbegyndt i september 1999 af Jens Jacob Jensen. Den indeholder – med ganske få undtagelser – en prædiken til alle søn- og helligdage fra 14. søndag efter trinitatis 1999. Der er i juli 2015 mere end 950 prædikener. Det er dermed landets største elektroniske prædikensamling. Besøgstallene viser, at prædikensamlingen bliver brugt. den 2002 har Niels Clemmensen vedholdende sikret sig aftaler om leverance af en prædiken til hver eneste helligdag. indsats med opbygningen af de enestående og værdifulde databaser over både kirkerne og det, der bliver sagt i dem. I maj måned blev de forskellige sider under Prædikener vist 764 gange. De besøgende ser på forskellige prædikener. For eksempel blev prædiken fra 5. søndag efter påske vist 101 gange og Pinsedag 2011 blev vist 91 gange. I gennemsnit opholder den besøgende sig godt 2 minutter på siden. Det indikerer, at man tager en hurtig gennemlæsning. Hvor mange der så udskriver prædiken, ved vi ikke. Kirkedatabasen er etableret af Niels Clemmensen. Den indeholder beskrivelser og billeder af stiftets kirker. Det er helt igennem Niels Clemmensens værk. Etableret gennem mange års vedholdende indsats med besøg i kirke efter kirke. Kirkerne er blevet gennemfotograferet, og der er samlet beskrivelser og anden dokumentation. Det er et materiale, der bliver anvendt flittigt. Kirkedatabasen er i maj måned besøgt 1371 gange. Niels Clemmensen har også gennem alle årene været aktiv i redaktionen af Aalborg Stiftsavis. Niels har gennem de seneste år haft en rubrik i Aalborg Stiftsavis under overskriften ”Stenene fortæller”. Her har vi kunnet læse medrivende fortællinger om de gamle stenmestres arbejder i kirkerne. Der er mange gengangere. Det betyder, at der er mange kolleger, der har fundet ud af, at de kan hente inspiration her. De må jo have gode erfaringer, siden de vender tilbage. En stor tak til Niels Clemmensen for en stor indsats som webmaster og for en ekstraordinær De besøgende kommer ikke kun fra Aalborg Stift. De besøgende kommer fra hele landet – ja, fra det meste af verden – blandt andet Tyskland, England og USA. Prædikensamlingen er med den anvendelse, vi kan konstatere, med til at gøre Aalborg stift synligt i landet og langt ud over landets grænser. Prædikensamlingen indeholder prædikener fra de fleste at stiftets præster gennem årene. Den er blevet til, fordi så mange præster har stillet sig til rådighed og har leveret en prædiken allerede torsdag formiddag! Det er en indsats, der må påskønnes. Prædikensamlingen er resultatet af én persons stadige indsats. Si- Der skal lyde en stor TAK fra biskoppen, Informationstjenesten i Aalborg stift og fra Aalborg Stiftsavis til Niels Clemmensen for et stort engagement gennem mange år. Ny redaktør Vi kan med dette nummer af Avisen byde velkommen til Helene Overgaard Krüger som ny redaktør af Aalborg Stiftsavis. Helene har siden sidste efterår været tilknyttet Avisens redaktion og vil være avisens læsere bekendt fra flere artikler og reportager. Siden sidste nytår har hun haft ansvaret for layout og trykning af avisen. Helene er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus og er ansat i Stiftets Infotjeneste. Her har hun blandt andet haft ansvaret for den publikation om frivillighed, der udkom sidste efterår, og for en ny og større publikation om samme emne, der udkommer her til efteråret. Helene Overgaard Krüger har også netop overtaget opgaven som webmaster for stiftets hjemmeside efter Niels Clemmensen. For Avisens bestyrelse Poul Jacobsen Nr. 3 - 2015 | Aalborg Stiftsavis 3 Følgesvend på en svær vej Mange børn i dag oplever, at mor og far bliver skilt, og deres verden deles i to. Derfor har sognepræst Ane Stoltze Katborg i samarbejde med den lokale skole oprettet skilsmissegrupper, hvor børnene kan tale og trække vejret med andre, der har det på samme måde. TEKS T: LEA HOLTZE , FR EEL ANCEJOUR NALIST FOTO: CHR ISTIAN ROAR PEDER SEN Mange børn i dag oplever, at mor og far bliver skilt, og deres verden deles i to. Derfor har sognepræst Ane Stoltze Katborg i samarbejde med den lokale skole oprettet skilsmissegrupper, hvor børnene kan tale og trække vejret med andre, der har det på samme måde. Fire ud af ti ægteskaber ender i dag i en skilsmisse. Derfor undrer det sognepræst Ane Stoltze Katborg, at der ikke er mere fokus på de børn, der er ladt tilbage i splittelse. Det vil hun være med til at ændre. I marts sidste åroprettede hun derfor i samarbejde med tre lærere fra Vestbjerg Skole tre grupper for skilsmisseramte elever. Her får børnene et forum, hvor de kan mødes med andre børn Ane Stoltze Katborg er selv skilsmissebarn. Som præst har hun oprettet samtalegrupper for skilmissebørn i sognet. og sammen dele den historie, der er fælles for dem. “Skilsmisser er vildt forskellige. I nogle tilfælde er forældrene enige. I andre er det meget konfliktramt. Men uanset hvad er det en stor sorg for børnene. Derfor giver vi dem et rum, hvor de kan dele alt det, der er svært at tale med mor og far om,” fortæller Ane Stoltze Katborg. Børnene i skilsmissegrupperne har blandt andet lavet hver deres mappe med tegninger og historier om deres familie. “Det er vigtigt, at vi anerkender, at de har en hel livshistorie med et før og et efter skilsmissen. Selvom mor og far kan have lyst til at glemme, at de var sammen, skal barnet have lov til at huske det,” siger Ane Stoltze Katborg. Børn i klemme Udfordringen for mange skilsmissebørn er, at de er i stor loyalitetskonflikt og kommer i klemme i de spændinger, der kan være mellem forældrene, fortæller Ane Stoltze Katborg. De kan være bange for at udlevere deres mor og far. Både når de har behov for at udtrykke et savn og en glæde over den ene forælder. “Det kan efterlade dem med en følelse af ensomhed. Samtidig tager man hele børn og gør dem til delebørn. Den splittelse kan vi ikke tage fra dem. Men vi kan give dem et rum, hvor vi kan snakke om det,” siger hun. Netop det manglede Ane Stoltze Katborg selv, da hun var fem år, hendes forældre blev skilt, og hendes verden gik i stykker. Mor og far fik hurtigt nye partnere med børn, som Ane skulle forholde sig til. Og den svære tid gav hende en livserfaring med sig videre, da hun senere som voksen gik igennem en skilsmisse. “Da jeg var barn, var skilsmisser ualmindelige. I dag er skilsmisser til gengæld blevet så normale, at vi glemmer at have fokus på det enkelte barn og give dem mulighed for at blive hele børn igen. Det ser jeg som en vigtig opgave for kirken at medvirke til,” siger hun. Kirken bærer det svære Ane Stoltze Katborg tog i efteråret en videreuddannelse i konflikthåndtering og som børnegruppeleder ved Center for Familieudvikling. Derudover bruger hun sin store erfaring som præst. “Vi er netop uddannet til at træde ind i relationer som medmennesker. Jeg kan ikke mere eller mindre end en psykolog, lærer eller andre fagpersoner. Men jeg tør at gå ind i det, der er svært, og kan give dem et anerkendende rum, hvor vi kan snakke om dét, som vi ikke kan ændre, men kan lære at leve med,” siger hun og fortsætter: “Jeg kan ikke gå vejen for børnene, men jeg kan følges med dem noget af vejen.” 4 Aalborg Stiftsavis | Nr. 3 - 2015 Koristen skal kunne sit kram… Koristen i Domkirkens Kantori skal kunne sit kram og indgå i en større sammenhæng. Det gælder om at lytte til de andre sangere og finde den fælles klang, som gør, at gudstjenesten bliver et fællesskab. TEKS T: JENS F. MU NK SGA AR D FOTO: OLE MU NK SGA AR D Aalborg Stiftsvis besøgte det søndagens særlige karakter. Det Ved domkirken er der også Budol- for livet at lære at kunne sit kram, særprægede og smukke tårnrum kan være højtider, som skal være fi Rytmiske Juniorkor, der deltager at bidrage til sangernes fælles med gamle tunge bjælker bag netop højtid. Det kan være årsti- en gang om måneden ved aften- klang og være med i det fælles- det store domkirkeorgel. Her er dernes skiften eller blot søndagens sang i Klosterkirken under ledelse skab som gudstjenesten bliver, kontor for domorganist Erling A. tekster. Under altergangen synges af Anna Vestergaard, som også når det lykkes – og man går glad Thomsen og organist og kan- tit dæmpet og med tekster, der leder Budolfis ”spirekor”. og opløftet fra kirke. tor Margrethe Østergaard samt giver ro til eftertanke blandt kir- samlingsrum for de 12 korister i kegængerne. Her opleves Kingos Læs mere på aalborgdomkirke. alderen 19 til 35 år. salmer som at grave guld; og selv Koncerter og storbykirkekor Domkirkens kantori holder særlige koncerter op til påske, ved Alle Helgen og 3. søndag i advent, hvor biskoppen læser ”De ni Læsninger”. Disse kirkemusikalske årlige arrangementer er blevet en god og velbesøgt tradition i Budolfi kirke. 2. pinsedag slår bykirkernes kor sig sammen og deltager i den store fællesgudstjeneste på Gammel Torv i hjertet af Aalborg. unge korister bliver berørt af dem.” Kantor Margrethe Østergaard fortæller: ”Det gælder for sangerne, at de skal have noget på hjerte. Når dét ”Der arbejdes med den klassiske sker, kan der i et splitsekund op- kirkemusik og den nye kirkemu- stå en særlig energi, som rammer sik. Det giver en god forståelse for lytteren. Så bærer fællesskabet både tradition og fornyelse. Vi må os et sted hen, som bliver en gave ikke smide det gamle ud, for hvis fra oven. For sangen løfter og bæ- vi kun synger det moderne, bliver rer koristerne. Vi går altid glade musikken for ensartet efter min fra kirke, når det lykkes.” ”Korister, som synger i kirkekor, mening. I domkirken repræsenterer vi ligeledes en statelig og let ”Korlederen må udvise et omhyg- bliver formet af de særlige ople- konservativ tradition, med adskil- geligt engagement overfor de en- velser i kirkekor med de bibelske lige højtidelige, store kirkelige tje- kelte korister. Det er som at være læsninger, de glade vielser, de nester. Der synges altid minimum en fårehund, der holder øje med mange gudstjenester og ikke to korindslag ved højmesserne.” den enkelte,” fortæller Margrethe mindst ”de svære begravelser”. Østergaard. Korsang er fællesskab ”Den enkelte sanger må skære sin individuelle stemning væk og finde den stemning, som gives af Margrethe Østergaard hører tidli”Men det er også spændende at gere korister fortælle, at det følger opsamle alle de individuelle impul- med i livet at have været korist i ser, der udgår fra de unge sangere.” et kirkekor. Det er en inspiration dk/domkirkens-kantori Se den flotte billedserie med Budolfis kor på midtersiderne. Budolfis kantori synger i domkirken Ved det store gamle orgel, som blev ombygget i 1959 af Frobenius. I 2008 fik det en stor udbygning, så at det også kan bruges til den moderne franske orgelmusik som for eksempel Widors store Toccata, som kom til Danmark ved prins Henrik og kronprinsesse Margrethes vielse. Nr. 3 - 2015 | Aalborg Stiftsavis 5 Budolfis kor på arbejde i Aalborgs domkirke FOTO: OLE MU NK SGA AR D 6 Aalborg Stiftsavis | Nr. 3 - 2015 Nr. 3 - 2015 | Aalborg Stiftsavis 7 ”Jeg har mange af den slags morgener” L æ s en anmeld Lotte L else af y n gb “En af d ys bog en slag s morgen e p å ba g s r ” iden. TEKS T: LEA HOLTZE , FR EEL ANCEJOUR NALIST FOTO: CHR ISTIAN ROAR PEDER SEN For sygehuspræst Lotte Lyngby er morgenen begyndelsen på noget nyt. Der er den slags morgener, hvor det er på godt, og den slags, hvor det er på ondt. Ofte starter hun dagen med at bruge Bibelens tekster til at gå i dialog med dagen. I en ny bog viser hun hvordan. ”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.” Sådan står der i Salme 23. Lotte Lyngby smager på ordene, vender dem i sit indre for så at sige dem højt på ny. ”Hvis Gud er min hyrde, viser han mig vej. Der er ting, jeg bekymrer mig over i dag, som kan gøre mig bange for ikke at være god nok. Men når Gud er min hyrde, kalder han højt, hvis jeg skal gå et bestemt sted hen. Gud har fat i den lange ende,” siger hun. Ordene i salmen krydser spor med den 47-årige sygehuspræst Lotte Lyngbys egen hverdag. En hverdag, som nogle dage byder på bekymring og andre dage på fest. Og så bruger hun ordene i salmerne og Bibelen til at spejle sig i, spille bold op ad og lægge arm med. Hun sætter sig ofte om morgenen i en helt særlig stol på sit kontor i hjemmet i Staun, der tvinger hende til at vende blikket væk fra hverdagen og ud af vinduet. Her beder hun en bøn, tager et af sin bedstemors mannakorn frem, tygger drøv på bibelsætningen for derefter at tage den med sig ud i livet. I sin nye bog ”En af den slags morgener” inviterer hun læserne til at gøre det samme. I bogen trækker Lotte Lyngby linjer mellem det liv, vi lever i dag, og det liv, Bibelen fortæller om i velkendte bibelske beretninger. ”Kristendommen begynder med en helt særlig morgen, påskemorgen. Og hver dag begynder med en morgen. Jeg er glad for morgenener og har samtidig en indre kamp med mig selv om at finde modet til at gå i gang med den. Morgenen er virkelig et præludium for dagen, og det er vigtigt at komme godt i gang, selvom det langt fra altid lykkes. Jeg ønsker, at folk læser i bogen om morgenen – bare et enkelt kapitel efterfulgt af en stille en stund, hvor bibelordene kaster lys ind over resten af dagen,” siger hun. Vi bærer ikke livet selv I bogen reflekterer Lotte Lyngby over bibelteksternes budskaber og deler ud af egne livserfaringer. Derudfra dukker nye meninger op. 8 Aalborg Stiftsavis | Nr. 3 - 2015 ”Jeg forsøger at få øje på det, som Jesus sagde og gjorde, der angår os og det liv, vi bakser med lige nu. Det giver mig en ro at blive mindet om, at jeg ikke bærer livet selv, men at Gud går med mig og taler ind i min hverdag. Den måde at læse Bibelen på har været et vendepunkt for mig selv,” siger hun. Længsel efter dialog med livet For to år siden udgav Lotte Lyngby bogen ”Kære Martha”, der handlede om, hvordan Jesus kunne bruges som stresscoach. Bogen var blevet til, efter Lotte Lyngby selv to gange havde været sygemeldt med stress. I sin nye bog breder hun perspektivet ud til en lang række andre aspekter af livet, som vi lever det anno 2015. ”Det er forunderligt, at tekster, der er skrevet for så længe siden, kan være fuldstændig aktuelle i dag. Nogle af dem kan være svære at læse, så man skal ikke bladre for hurtigt. Bibelen er heller ikke bare en rettesnor til, hvordan vi skal leve livet, men derimod tekster, vi kan gå i dialog med,” siger hun og fortsætter: ”Jeg tror, at de fleste af os har en længsel efter at få kastet lys over det liv, vi står i. Det kan være trøst, opmuntring, energi og kræfter til at gå i gang med det, dagen byder på. Jeg håber, at bogen også giver et glimt af, at alt ikke står og falder med, hvor godt vi lykkes, som ellers er et mantra, der tynger mange. Bibelen er en modstemme til det. Vi har ikke fået livet for at lykkes, men for at leve det på godt og ondt. Og Bibelen kan give os livsmod – også når det ikke lykkes.” Første mand i huset Daglig leder af Folkekirkens Hus, Henrik Thorngaard, i husets største sal. TEKS T: HELENE OV ERGA AR D K RÜGER FOTO: MICHAEL BO R ASMUSSEN / BAGHUSET På Gammel Torv i Aalborg er Folkekirkens Hus så småt ved at have sin endelige form. Når rammerne er klar, skal huset fyldes med aktiviteter og engagerede mennesker. Husets daglige leder, Henrik Thorngaard, har allerede efterårets program på plads Huset er ikke bare stort – det er rigtigt stort, men Henrik Thorngaard guider rutineret op og ned ad trapper og ind og ud af små og store lokaler på alle etagerne. Han kender efterhånden huset rigtigt godt, og han glæder sig til at dele sin nye hjemmebane med de mange, der i løbet af efteråret og vinteren flytter ind i huset. Og der skal nok blive fuldt hus i det store hus: Indtil videre skal i hvert fald Kirkemusikskolen have lokaler i huset, og det samme skal Aalborgprovstiernes to skolekirkekonsulenter, projektlederen for den kirkelige undervisning i Budolfi Provsti, domprovsten, stiftets diakoniprojekt, informationstjenesten, sygehuspræsterne og Budolfis personale. Derudover kommer også Henrik Thorngaard selv og de nyansatte tekniske og administrative medarbejdere til at have kontor i Folkekirkens Hus. Folkekirkens udstillingsvindue Henrik Thorngaard vil fylde huset med sang, musik, debat, foredrag og meget mere og på den måde bruge huset som udstillingsvindue for, hvad folkekirken kan. Samtidig drømmer han om at få de mange kompetencer, huset kommer til at rumme, til at spille sammen og udvikle nye tilbud til brug i kirken i hele stiftet. Planerne er mange, og mulighederne ligeså: ”Folkekirkens Hus er ikke en kirke, så det giver nogle flere muligheder,” forklarer Henrik Thorngaard. Han er dog også klar over, at ikke alle idéer kan blive til noget lige med det samme: ”Vi skal ikke sætte flere skibe i søen, end vi kan magte,” understreger han. Med ”vi” mener han ikke kun sig selv, men også husets bestyrelse og forretningsudvalg, som han arbejder tæt sammen med i pla- nerne for huset. Det samarbejde forløber eksemplarisk, fortæller han: ”Jeg er en glad mand. Og det var jo ikke til at vide på forhånd,” griner han. Frivillige ønskes For Henrik Thorngaard er det også et stort ønske at få tilknyttet fire-fem teams af frivillige til at varetage mange af de opgaver, der løbende skal løses i huset. For eksempel ser han for sig et team af frivillige teknikinteresserede, der kan rigge mikrofoner til og stille musikanlæg op til musikarrangementer, ligesom han godt kunne tænke sig et hold, der står for kaffe og kage til de forskellige arrangementer. Indtil videre har han fyldt efterårets kalender med spændende arrangementer inden for mange forskellige genrer: ”Men om der er for mange eller for få, det ved vi ikke endnu,” slutter Henrik Thorngaard. Nr. 3 - 2015 | Aalborg Stiftsavis 9 Familieliv og frivillighed følges ad for Årets Kirkefrivillige TEKS T: H ELENE OV ERGA AR D K RÜGER FOTO: C HR ISTIAN ROAR PEDER SEN Anna Marie Rask fra Thisted er udnævnt til Årets Kirkefrivillige i Aalborg Stift. Med hæderen fulgte en bronzestatuette og et diplom, som blev overrakt af biskop Henning Toft Bro på Bispegården i Aalborg. Det er ord som ildsjæl, glæde og engagement, der knytter sig til den tidligere sygeplejerske og nuværende efterlønner fra Thisted, der blev valgt til Årets Kirkefrivillige 2014 for sin indsats i det forgangne år. Anna Marie Rask har de seneste 20 år arbejdet frivilligt i kirkelig sammenhæng, og den indsats har nu kastet et helt konkret resultat af sig: Et diplom til at hænge på væggen og en smuk bronzefigur af en hånd. Ydmyg og glad Anna Marie Rask bryder sig ikke om at blive fremhævet fremfor andre frivillige i Thisted, men hun tog alligevel imod hæderen som repræsentant for de mange frivillige i Thisted. Ved overrækkelsen kaldte biskop Henning Toft Bro Anna Marie Rask for et fyrtårn – ikke kun i Thisted, men i hele Aalborg Stift. Lokal indsigt Det var, da den ene af hendes tre sønner blev medlem af kirkekoret i Thisted for 20 år siden, Anna Marie Rask først involverede sig i det frivillige kirkelige arbejde. ”Jeg fandt ud af, at jeg på den måde får en stor indsigt i, hvad der sker i samfundet omkring os,” fortæller hun. Anna Marie Rask mener selv, at hun får overskuddet til at engagere sig ved netop at engagere sig. Samtidig har hun også hevet sin mand, Orla Rask, med ind i det frivillige arbejde. Rød tråd Komiteen bag udnævnelsen, som udover biskoppen består af Nibe Festivalens leder Peter Møller Madsen og præst og kommunikationskonsulent Christian Roar Pedersen, fremhæver Anna Marie Rasks arbejde med børn, unge og familier som en rød tråd gennem hendes frivillige virke. ”Anna Marie formår at skabe relationer og være en voksen, som børn og unge kan spejle sig i,” fortæller biskop Henning Toft Bro. ”Den form for direkte diakoni er der et stort behov for,” uddyber biskoppen. Biskop Henning Toft Bro gav Anna Marie Rask nogle anerkendende ord med på vejen sammen med diplomet og den smukke bronzeskulptur. Favner bredt Anna Marie Rasks frivillige opgaver favner bredt og tæller blandt andet at arrangere Thisted Sogns årlige frivilligfest og at lave mad til børnefamiliegudstjenesterne, ligesom hun og Orla Rask er konfirmandværter for fire-fem konfirmander, som de mødes med hjemme, følges med i kirke og bagefter snakker med om Gud og gudstjenesten. Der- udover laver hun mad til børnetime, som er Thisted Sogns gudstjenester for småbørnsfamilier med efterfølgende fællesspisning. ”Og der vil mine egne børnebørn meget gerne med, og så slår jeg jo to fluer med ét smæk,” smiler Anna Marie Rask, som på den måde sørger for, at der er sammenhæng mellem frivilligarbejdet og familielivet. Mellemkirkeligt besøg i Gøteborg TEKS T: H ENNING THOMSEN, FOR M AND FOR DET MELLEMK IR K ELIGE STIFTSUDVALG FOTO: P ETER ALBÆK NOER Gøteborg er en storby, næsten på størrelse med København, og den ligger tæt på os her i Nordjylland. Den ligger ikke meget længere væk end Aarhus, og selv om der er hav imellem, tager det ikke meget længere tid at tage dertil. De fleste af os har været på en sviptur til Gøteborg, men få har nok alligevel virkelig mødt gøteborgere sådan rigtigt, måske stødt på dem på de hektiske handelsstrøg i byen og set dem som lidt ander- 10 Aalborg Stiftsavis | Nr. 3 - 2015 ledes folk med en fremmedartet dialekt. Det er lidt ærgerligt, at vi ikke har bedre kontakt til disse naboer, for jeg tror, der er meget, vi kunne lære af hinanden og meget, vi kunne berige hinanden med. På studietur til Sverige Det var en del af baggrunden for at 28 personer fra forskellige menighedsråd i stiftet, en god og ligelig blanding af præster og læge, en tidlig morgen mødtes ved færgen i Frederikshavn og tog turen over til Gøteborg for at besøge og lære den svenske kirke - Svenska Kyrkan - at kende. Vi havde nok meget spredte og forskellige forventninger til, hvad der kunne komme ud af besøget, men de fleste havde jo hørt om dårlige svenske erfaringer med adskillelsen mellem kirke og stat. Turen var velforberedt. En lille gruppe på fire af stiftets præster havde gjort alle forberedelserne, og den blev finansieret af Det mellemkirkelige Stiftsudvalg, stiftets provstier og nogle menighedsråd. Så alene derfor er det jo rimeligt, at vi rapporterer tilbage om, hvad vi fik ud af turen, og hvad vi som danskere kan lære på en studietur til Gøteborg. Vi besøgte allerførst provstiet i Gøteborg, som var vært ved et stort frokost- og kaffebord, og hvor vi hørte tre foredrag om kirken i Gøteborg, men også lidt om svenskernes særlige nationalkarakter. Det var en rigtigt god start på turen. De næste dage gik med et besøg og en gudstjeneste i domkirken, en guidet tur rundt i Gøteborg, hvor vi blandt andet hørte om byens historie og om dens kirker, og så besøgte vi den danske kirke i Gøteborg og en række sognemenigheder, hvor vi primært talte med en af stedets præster, og vi fik først og fremmest et indtryk af en stor forskellighed. I et af sognene, Bergsjön, hørte vi om udfordringerne ved en befolkningssammensætning, der var kendetegnet ved, at under 20 procent er medlemmer af Svenska Kyrkan, og at der bor mennesker fra 142 lande i det lille sogn. I Sct. Johanneskirken, der ligger tæt på centrum, havde man indrettet den bageste del af kirken til cafe, hvor Stadsmissionen serverede morgenmad og aftensmåltider for byens hjemløse og andre trængende. Et tredje sogn, Lundby, var et by-og oplandssogn, hvor stedets præst kunne fortælle om erfaringerne med at være et storpastorat, hvor dette havde givet mulighed Den ændrede kirke-stat-relation Et punkt, der gik igen i alle samtaler, var forholdet mellem kirke og stat. Vi spurgte ind til erfaringerne med adskillelsen mellem kirke og stat og med det store frafald af medlemmer, som vi havde hørt om. Vi blev hver gang korrigeret og fik i stedet en vurdering af konsekvenserne af ”de ændrede relationer mellem kirke og stat”, som de kalder det. Hvor vi på forhånd havde hørt om de dårlige erfaringer med adskillelsen, fik vi et noget anderledes og langt mere nuanceret svar fra de præster, vi mødte. S T E N E N E F ORTÆ L L E R · S T E N E N E F ORTÆ L L E R · S T E N E N E F ORTÆ L L E R · Næste besøg? Turen til Gøteborg var meget interessant og givende, og det er jo altid interessant at se, hvordan forholdene er andre steder, og se, hvordan andre har indrettet sig anderledes. Det kunne være interessant, om en gruppe fra Gøteborg kunne finde på at tage turen den anden vej. Der er ikke langt mellem Aalborg Stift og Gøteborg, og det vil jo heller ikke være en helt umulig tanke, at et sogn herfra arrangerede en tur til Sverige en weekend og besøgte et sogn, der ligner, ovre på den anden side. S T E N E N E F ORTÆ L L E R Gravsten med latinsk kors TEKS T OG FOTO: NIELS CLEM MENSEN S T E N E N E F ORTÆ L L E R S T E N E N E F ORTÆ L L E R · kors, Kristus blev korsfæstet på, var et latinsk kors eller et T-formet kors, et såkaldt tau-kors efter det græske ord for bogstavet T. Der findes andre korstyper. Et Peterskors er et omvendt latinsk kors, fordi Peter efter traditionen blev korsfæstet med hovedet nedad. Et Andreaskors er formet som et X, da Andreas blev korsfæstet på et kors med denne form, og i andre dele af kristenheden anvendes andre korsformer. Det er tankevækkende, at der kun er gået 3-400 år, fra stenen blev hugget til som gravsten, til den blev genanvendt som byggemateriale, men at den nu har siddet i muren i formentlig 500 år. Det sætter et perspektiv på menneskelivet. · S T E N E N E F ORTÆ L L E R På korset findes en indskrift med latinske bogstaver: The (i) I(n)rh(i) Iehs(us) Cr(is)t(u) s – Guds søn, Jesus fra Nazareth, jødernes konge, Jesus Kristus. Man må forestille sig, at det har været en fremstående person, der har fået så fin en gravsten. Men det er påfaldende, at den dødes navn ikke nævnes – i modsætning til senere tiders gravminder. Korset er et latinsk kors. Det er den dominerende korsform, hvor den kortere tværarm er placeret cirka to tredjedele oppe på korsstammen. Det er den samme korsform, vi genfinder i de nordiske flag og talrige krucifikser i vore kirker. Men det er ikke den eneste korsform, der findes. Forskerne er således usikre på, om det S T E N E N E F ORTÆ L L E R I Hune kirke sidder der i våbenhusets sydmur lige til højre for indgangsdøren en gravsten fra 11-1200-tallet. Stenen er anbragt i horisontal stilling lige over sokkelstenene. Af en optegnelse fra 1843 fremgår det, at den sad samme sted. Selvom den har siddet der længe, har den ikke været der altid. Man må forestille sig, at mureren, der byggede våbenhuset, har tænkt: ”Det var da en dejlig stor sten, den passer lige her i muren!” Samtidig har han været betaget af stenens udsmykning, så han har vendt den med forsiden ud. Det må være sket en 3-400 år efter personens død, da våbenhuset menes at være opført omkring år 1500. På det tidspunkt var der ikke længere nogen, der kunne huske den døde. Stenen, der er meget velbevaret, er udsmykket med relieffer på forsænket baggrund indrammet af en kant. I hoved- og fodende er der et planteornament med volutformede blade. Planteornamentet i fodenden står på en halvcirkelformet fod, der er udhulet, og som står direkte på kantrammen. Hovedmotivet er et kors med brede tværbånd for enderne af den vertikale korsbjælke og korte bånd for enderne af den horisontale bjælke. Firkantede felter udfylder pladsen på begge sider mellem den vertikale korsbjælke og stenens ramme. · S T E N E N E F ORTÆ L L E R · Erfaringerne fra ændringerne i kirke-stat-relationen kan vi ikke overføre direkte fra Sverige til vore egne forhold. Udgangssituationen var simpelt hen helt anderledes, og vi kan vel kun sige, at når og hvis en sådan proces går i gang i Danmark, er det vigtigt at være forberedt og gå konstruktivt ind i debatten, så den kan gennemføres på værdig vis. S T E N E N E F ORTÆ L L E R · Andelen af medlemmer i Svenska Kyrkan, der har meldt sig ud, har været stigende og er noget højere end i Danmark. Ingen kunne dog se nogen direkte forbindelse mellem det og de ændrede relationer mellem kirke og stat. Det bedste bud på en forklaring var snarere, som præsten i Lundby sogn så det, at processen var trukket i langdrag, og at der i forbindelse hermed var kastet så meget mudder, at mange i reaktion herpå tog deres gode tøj og gik. Når de svenske præster insisterede på at kalde reformen for ændringerne i kirke-stat-relationen, begrundede de det med, at kirke og stat ikke havde vendt hinanden ryggen. Der er fortsat gode gensidige relationer, og man bruger hinanden, men Svenska Kyrkan S T E N E N E F ORTÆ L L E R S T E N E N E F ORTÆ L L E R har ikke mere nogen særstatus i forhold til andre kirkesamfund. I kirken var der tværtimod en stor lettelse at føle over den frihed, man havde opnået i forhold til tidligere, hvor staten tilsyneladende har haft en større indflydelse og magt over kirken, og hvor kirken i højere grad end i Danmark havde spillet rollen som en offentlig myndighed. for at sætte aktiviteter i gang, som der ikke tidligere havde været basis for. Man kunne nu jævnligt udgive et temamagasin, og man forsøgte man sig her med forskellige nyskabelser som for eksempel ”drop-in dåb”! · S T E N E N E F ORTÆ L L E R · S T E N E N E F ORTÆ L L E R Nr. 3 - 2015 | Aalborg Stiftsavis 11 En af den slags morgener BOGANMELDELSE Stiftets mellemkirkelige udvalg indbyder til årsmøde mandag den 9. november 2015 kl. 18.00 – 21.30 i Abildgaardkirken, Frederikshavn, hvor alle er velkomne. Årsmødet har en lang tradition og plejer at være både festligt og udbytterigt. TEKS T: DORTE HAUBRO At læse Lotte Lyngbys bog, ”En af den slags morgener”, i et stræk, som jeg netop har gjort det, er faktisk en fejl. Bogen er hurtigt læst, men denne række ultrakorte prædikener eller andagter bør læses enkeltvis. Det er tekster, som sætter tankerne i gang, skrevet med udgangspunkt i hverdagsbegivenheder, perspektiveret til tekster fra biblen. Det er kendte prædikentekster, som her får ny vinkel i Lyngbys bearbejdning. Vi møder drengen med de fem brød og to fisk, kvinden, som finder den mønt, hun havde mistet, de modløse disciple, som gribes af Helligånden og mange andre. Som modstykke hertil møder vi forfatterens egen morgentrætte og -stille familie, vaskemaskinen, hvor strømper forsvinder, fiktive og virkelige personer fra Aalborg, efterladte efter katastrofer fra både Utøya og Haiti, film- og romanfigurer og mange andre. Når biblens tekster således bringes ind i vores hverdag med madpakker, vasketøj, bøger, film og Tv-serier og ulykker, vi hører om i nyhederne, skabes der en umiddelbar kontakt til læseren, fordi vi alle kan forholde os til den kontekst, vi bliver anbragt i. Vi ser det hele for os og følger let forfatterens tankegang, så de bibelske fortællinger bliver meget nærværende. Bogen er meget let tilgængelig; en styrke, for stort set alle kan få noget ud af at læse den, men også en svaghed, fordi forenklingen lurer lige om hjørnet. Det kan resultere i, at vi af og til husker billedet bedre, end vi husker pointen. Trosfrihed, respekt, engagement skriver Lyngby, de skal være et par og holde fødder varme – det er deres funktion. En mønt, der er blevet væk og ligger og samler støv i et hjørne, er heller ikke det, den er skabt til, den skal omsættes i handel med andre mønter. På samme måde må vi ikke blive væk for Gud og for hinanden; bliver vi væk, går vi glip af glæden og livet, altså det, vi som mennesker er skabt til. Vi skal være det, som vi er skabt til at være. Risikoen ved billedet er, at vi husker vaskemaskinen, der ”sluger” strømper, men ikke den egentlige pointe, fordi billedet er så hjemligt. Og sådan kan billederne til tider stå i vejen for pointerne. Når det er sagt, er der meget godt at hente i Lotte Lyngbys bog, og der er læsning til mange slags morgener. Læs også interviewet med Lotte Lyngby på side 8. På årsmødet bliver der lejlighed til at møde og høre den nys tiltrådte Sekretariatschef i Folkekirkens mellemkirkelige råd, Birger Nygaard, som taler over emnet: Trosfrihed, respekt, engagement. Birger Nygaard siger i forbindelse med emnet: ”Det Danmark og Europa, du kender i dag, er meget anderledes end for bare 25 år siden. Med verden som global landsby og vores landsby åbnet for mennesker fra hele verden, udfordres vi til ægte frisind og respekt. Dette vil ikke ske på afstand, men kun gennem engagement i møde med det anderledes. Kirken er som skabt til at være platform herfor”. Birger Nygaard vil give en introduktion til, hvad der gøres internationalt og hvordan vi som kirke i Danmark kan engagere os. Ud over Birger Nygaards foredrag vil der blive lejlighed til at høre en ung irakisk kristen, Rita Mezdo, fortælle om det at være indvandrerkristen i Danmark og om forholdene for den kristne kirke i Irak. Desuden forventer vi at få et musikalsk indslag fra en iraner, Muhammed, som i en periode har været bosiddende i Frederikshavn. Flere oplysninger om mødet vil kunne ses på kirkens og stiftets hjemmesider fra oktober, herunder om tilmelding, som kræves af hensyn til spisning. Deltagelse er gratis. Reformationsgudstjeneste i Visborg kirke Lørdag 31.oktober kl.19.00 afholdes årets reformationsgudstjeneste i Visborg kirke. Som en optakt til reformationsfejringen i 2017 afholdes der rundt om i Stiftet hvert år gudstjeneste på reformationsdagen 31.oktober. I 2013 begyndte man i Sæby kirke og året efter i Vestervig – begge steder med stor tilslutning. I år afholdes gudstjenesten i den smukke Visborg kirke ved Hadsund, hvor der er lagt op til en smuk gudstjeneste med et stærkt reformatorisk præg. Efter gudstjenesten inviteres der til kaffe i forsamlingshuset, hvor der også vil blive fortalt om reformationsfejringen. For eksempel kobles lignelsen med det forsvundne får og den forsvundne mønt med de strømper, der af og til forsvinder i en vaskemaskine. Enlige strømper er ikke det, de er skabt til, Enhver indbydes til at deltage i både gudstjenesten og foredrag. AALBORG STIFTSAVIS Ansvarshavende redaktør: Helene Overgaard Krüger Riihimækivej 8, 9200 Aalborg SV Tlf. 21 92 41 78 [email protected] Christian Roar Pedersen Tlf. 23 20 30 99 · [email protected] Redaktion: Lone Olsen Kirkevej 34, 7742 Vesløs Tlf. 97 99 30 45 [email protected] Inger Røgild Tlf. 22 46 96 08 [email protected] Jens F. Munksgaard Tlf. 97 95 11 84 [email protected] Niels Clemmensen Tlf. 98 99 40 24 [email protected] Dorte Haubro Tlf. 98 57 12 24 · [email protected] Forside: Årets Kirkefrivillige, Anna Marie Rask. Foto: Christian Roar Pedersen Næste nummer af Aalborg Stiftsavis udkommer i slutningen af november 2015. Eventuelle indlæg skal være redaktøren i hænde senest den 1. november 2015. Priser 2015: Årsabonnement 1 (40 eks. pr. nr.) 2.785 kr. Årsabonnement 2 (20 eks. pr. nr.) 1.675 kr. Årsabonnement 3 (5 eks. pr. nr.) 520 kr. Årsabonnement 4 (1 eks. pr. nr.) 175 kr. Årsabonnement 5 (30 eks. pr. nr.) 2.250 kr. Ekspedition og abonnement: Helene Overgaard Krüger Riihimækivej 6, 9200 Aalborg SV Tlf. 21 92 41 78 [email protected] Sats og tryk: Novagraf A/S Lyngvej 3 9000 Aalborg
© Copyright 2024