2015 – uge 29 Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterhvede Tidlig såning af vinterhvede kan være fornuftigt i efteråret 2015, selvom angreb af havrerødsot har været massive. Vær opmærksom på nedenstående når du vælger såtidspunkt for vinterhvede Såtidspunkter i vinterhvede (+ 3 dage i sydlige egne, - 3 dage i nordlige egne) 1/9 Meget tidlig 7/9 Tidlig 20/9 Middel til normal 5/10 Sen Meget sen Selvom angreb af havrerødsot var usædvanligt kraftige, kan du godt så tidligt i efteråret fordi:  Meget kraftige angreb i efteråret 2014 giver ikke større risiko for tilsvarende angreb i efteråret 2015 og angrebene er normalt langt mindre end i fjor, som var det næstvarmeste efterår i over 140 år.  Er man opmærksom på behovet for bekæmpelse af bladlus om efteråret, kan risikoen for angreb minimeres.. Tidlig såning må frarådes, hvor agerrævehale, rajgræs og væselhale er et problem, samt hvor der generelt er meget græsukrudt. Forsøg og erfaringer fra praksis viser, at udbyttet i gennemsnit af flere år stiger et par hkg pr. ha ved fremrykning af sådatoen til 1/9. Årsagen er oftest, at man på dette tidspunkt kan lave det bedste såbed. Variationen i udbytte kan dog blive større mellem årene.  Sørg for at så de marker først, der har de bedste forfrugter f.eks. vinterraps og havre.  Vælg Torp og Mariboss, der egner sig til tidlig såning.  Latitudebejdset såsæd anbefales ved tidlig såning inden 10. september på lettere jord med forfrugt korn, og bejdsning bør under disse betingelser også overvejes på lerjord  Tilpas udsædsmængden til sådatoen. Det anbefalede plantetal i vinterhvede ligger på ca. 200 planter pr. m2 ved såning den 1. september stigende til knap 400 planter pr. m2 den 1. oktober.  Forebyg manganmangel på lokaliteter, hvor det normalt forekommer.  Tilpas planteværnsstrategien til tidlig såning. Jens Lund Pedersen 2014 – uge 29 Side 2 Hvor tidligt kan sås:  Størst sikkerhed opnås for såning fra 1. september og frem. Overholdelse af regler og optimering af kvælstofkvote og økonomi.  4 ha. vinterhvede sået senest 7. september og indberettet senest 10. september erstatter 1 ha efterafgrøde. Dette kan generere op til 21 kg kvælstof pr. ha.  Så efterafgrøder i alle marker, hvor der skal være vårsæd næste år. Etabler så meget vinterhvede som muligt senest d. 7. september, hvis dyrkningsbetingelserne er til det, og du er opmærksom på behovet for bekæmpelse af bladlus. Vær opmærksom på, om efterafgrøder i efteråret 2015 skal indgå i opfyldelsen af miljøfokusarealer. I så fald anbefales det at etablere efterafgrøder som græsudlæg i vårbyg i 2016. Vær opmærksom på kravet om minimum 2 eller 3 afgrøder i 2016 for at få fuld arealstøtte. Havrerødsot Risikoen for havrerødsot er størst ved tidlig såning. Havrerødsotviruset overføres til vinterhvede ved bladlusenes sugning i efteråret. Der ses flest angreb af havrerødsot i de mest milde områder af landet, hvor bladlusene trives bedst. I efteråret 2014, var der meget gode betingelser for opformering af bladlus, og det resulterede i mange bladlus. Tidligere års erfaring med udbredelsen af havrerødsot på egen ejendom og i lokalområdet kan bruges som en rettesnor for risikoen. Bedøm dine egne marker i efteråret, for at vurdere, om der er behov for bekæmpelse af bladlus. Sneskimmel Sneskimmel er relativt sjældent et problem, men fremmes af tidlig såning, fordi kraftig plantevækst og snelag fremmer svampen. Udsæd fra Nordic Seed er som hovedregel bejdset med Celest Formula M, der har den stærkeste effekt mod Fusarium sneskimmel. Knækkefodsyge Knækkefodsyge fremmes af tidlig såning, men har ikke været et problem i mange år. De seneste to år har der dog i nogle marker været betydende angreb af knækkefodsyge i tidligt såede marker. Angreb er stærkest i hvede efter hvede og byg. Bladsvampe Septoria og rustsvampe fremmes af tidlig såning, mens meldug fremmes af sen såning. Bekæmpelse i efteråret skønnes næppe rentabel. Derimod er det vigtigt at bekæmpe svampesygdommene i forhold til hvedens udvikling i foråret (f.eks. st. 30-31) – og ikke efter en bestemt dato. Jens Lund Pedersen