sultaterne i besætningen (lys, benproblemer, mastistis, børbetændelse m.m.)? ·Skal der ændres på medarbejderes daglige rutiner, så det bliver fast procedure uanset medarbejder? Lav faste aftaler og følg op Når overvejelserne er gjort, skal der drages konklusioner. Der skal laves procedurer, der sikrer at alle, der arbejder med køer/ kvier ved, hvad der skal gøres. Det er en god ide at tage medarbejderne med på råd: De har en rigtigt god fornemmelse for det, der sker og også de praktiske aspekter i procedurerne, og kan nemt se, om en given procedure vil virke i besætningen. At have medarbejderne med på råd, giver dem ikke alene et medansvar for deres daglige arbejdsopgaver, men også en forståelse for vigtigheden af dem. Det er en god ide at få det ned på et stykke papir, der placeres et sted alle medarbejdere ser. Det har den meget store fordel, at alle medarbejdere såvel som besætningsejer til enhver tid kan genopfriske de procedurer, der er aftalt. Dertil kommer, at det er meget nemmere at sætte nye medarbejdere ind i arbejdsopgaver og procedurer, når de ved, at der er en beskrivelse af arbejdsrutinerne. Når de faste procedurer er aftalt og indarbejdet i dagligdagen, skal der være en opfølgning på om virkningen er som forventet. Igen er mulighederne mange og individuelle, men typisk vil det være, at der vælges nogle nøgletal, som der med f.eks. tre måneders mellemrum følges op på: Hvordan er det gået? Er der blevet insemineret nok køer, og bliver de drægtige? En ide kan være at animere medarbejderne til en indsats ved at ”lokke” med en eller anden form for belønning ved opnåelse af ønskede resultater. Det kan være lige fra lagkage til kaffen til en kontant afregning - noget der må afgøres efter temperament og situation. Hjælpemidler På reproduktionsområdet er der de seneste år kommet nogle meget effektive hjælpemidler som f.eks. Heattime på markedet. Tid til brunstobservation er en del af den sorte samvittighed for mange og derfor giver aktivitetsmåleren en stor lettelse i dagligdagen, fordi den er ”på” 24 timer i døgnet. Men her skal der også indarbejdes rutiner for at nå et godt resultat. I praksis ser jeg også, at mange kan reducere antallet af insemineringer pr. drægtig-hed med brug af aktivitetsmålere og derved få mindre avlsomkostninger. der er altid køer, der trænger til at blive sat ud - hvis ikke kan der sælges en masse kælvekvier: ·Køer, der gentagne gange har haft sygdomstilfælde - store behandlingsudgifter · Køer med høje celletal ·Køer der reproduktionsmæssigt ikke følger med - eller er smuttet gennem ”nåleøjet” · Køer med paraTB eller salmonella · Køer med benproblemer Du vil komme igennem en proces, der kan udvikle og inspirere både dig selv og andre der tager del i den. En proces der kan give lyst til at tage fat på andre områder, og på den måde gøre hverdagen lettere. Mit råd er: Gå i gang med at forbedre reproduktionen i din besætning, og du vil helt sikkert opnå en økonomisk gevinst. Indsats giver muligheder Har de tiltag, der laves virkning, skulle resultatet gerne blive en god reproduktion med mange fødte kalve, som overlever og bliver til gode kælvekvier, der kan erstatte de køer, der trænger til at blive sat ud. For Ukrudtsbekæmpelse i grønsager Af Richard de Visser, Gartnerirådgivningen Falsk såbed og bekæmpelse lige før fremspiring i grønsager er en af de mest effektive og billigste måder at nedbringe ukrudtstryk på og må aldrig springes over. FRUGT & GRØNT Ukrudt i økologisk grønsagsproduktion er en stor udfordring - især i de såede kulturer. Og en forkert tilgang kan blive dyr - både i udbytte- og kvalitetstab samt antal lugetimer. Forebyggelse er den billigste indsats, især i de såede kulturer, og derfor er der her en opfordring til at få det meste ud af det. Falsk såbed For at få en optimal virkning af det falske såbed skal jorden klargøres i mindst 10 dage før såning, og helst ved en jordtemperaturer over 1000 C. Men det nytter at bruge metoden, selvom man kun har få dage til såning og lave jordtemperaturer - effekten er bare mere begrænset. Nogle ukrudtsharver, andre gasbrænder - der er fordele ved begge løsninger. Harvning skal være så overfladisk som muligt for ikke at flytte frø fra dybere jordlag - aldrig dybere end 2 cm, men også for at undgå udtørring af jorden. I bedste fald - f.eks. ved såning i slutning af maj - kan falsk såbed reducere ukrudtsfremspiring med hele 90 pct. Bekæmpelse før fremspiring Strigling før kulturens fremspiring kan kun anbefales ved dybtsåede grønsagskulturer som plukært, sukkermajs og bønne, men aldrig for langt fremme i rodspirens udvikling. Ved de kulturer der ikke sås dybt, fx gulerod, rødbede m.m. anbefales gasbrænding, som er en sikker og effektiv metode. Gasbrænding før fremspiring har desuden den fordel, at der ikke rodes i jorden, og der derved ikke aktiveres nye kimplanter. Man bruger op mod 100 kg gas pr. ha. ved fladebrænding, der må ikke spares på det. Plantning af løg er at foretrække. Foto: Richard de Visser, Gartnerirådgivningen Så snart rækkerne ses, skal radrenseren i marken, så tæt på rækken som muligt. Brug gerne beskyttelsesplader. For hver cm tættere på rækken spares der mellem 5 og 30 timer pr. ha til lugning. GPS-styrede systemer kan komme til hjælp. Lugning skal sættes ind i såede kulturer, når kimplanterne let kan skelnes fra hinanden - og helst ikke senere. Jo længere man venter, desto mindre effektiviteten af bekæmpelsen. Økologisk Nyhedsbrev | 17 Desuden risikerer kulturplanterne at blive rykket med op, eller blive beskadiget på de små rødder ved oprykning af større ukrudt. Så kom i gang tidligt. Løg De skimmelresistente sorter Hylander fra BEJO og fra Santero fra Nickerson-Zwaan har klaret sig rigtig godt de sidste par år, og bør være hovedsorter for økologer, idet løgskimmel er den mest begrænsende faktor. Det mest anvendte dyrkningssystem er at plante løg med 5-7 frø pr. potte. Potterne er væsentlig dyrere end frøene alene, men ukrudtsbekæmpelse bliver væsentligt lettere. Ved såning kan man bruge over 300 timer pr. ha til lugning. Jordpotte giver bedre planter end speedling, hvor planterne har meget lidt jord med. Planterne skal afhærdes inden udplantning, hvis ikke de er det i forvejen, men det anbefales for en sikkerheds skyld alligevel. Planterne stilles på en lun plads med læ, og de skal dækkes med fiberdug. Fiberdugen skal ligge stabilt og må ikke røre planterne; der kan evt. bruges små halmballer til at lave ”rammen”. Fiberdugen skal af, når der ikke længere er udsigt til frost. De skal ikke plantes for tidlig. Sår man løg, skal marken være ren for vanskelige ukrudtsarter og rodukrudt. Falsk såbed skal anvendes og være effektiv, så jorden skal være varm. Tidlig såning i økologisk produktion medfører risiko for mange timer på lugebræt, så lav ingen satsninger, og vær tålmodig. Især med de skimmelresistente sorter kan vi tillade os at udsætte såning indtil vilkårene er passende, og ukrudtet er blevet bekæmpet. Løg har ikke noget stort behov for gødning, en god forfrugt og 60 kg. kvælstof er oftest nok, men manganmangel ses dog ofte - især tidlig på let jord. Sprøjtning med mangansulfat kan anbefales. Men før du må bruge mangansulfat, skal der indsendes en ansøgning til NaturErhvervstyrelsen, der skal være vedlagt en konsulenterklæring, som dokumenterer afgrødens behov. Gulerod Sådybden øges med fugten i jorden, men her i starten af sæsonen sår man så øverligt som muligt, så de små frø ikke skal bruge uanede kræfter for at komme op. De fiberdugdækkede gulerødder burde være sået nu. Medmindre der kommer en periode med kulde, kan det næppe svare sig i tidlighed længere at dække nysåede gulerødder. Det er en udbredt erfaring blandt økologer, at gulerodsfluen ikke er det problem man gør den til, men en gang imellem dukker den op med stor ødelæggelse til følge. Gule limplader kan give et billede af angrebsgraden, og selvom vi ikke kan bekæmpe fluen, kan man planlægge høsten efter et DLBR Dansk Økologi Gør foderplanen lidt grønnere – gi’ den fuld græs Mere info: danskokologi.dk 18 | Økologisk Nyhedsbrev forventet angreb, der i så fald skal være tidlig. Kontakt Stig Nielsen, Gartnerirådgivningen på telefon 87 40 54 48 for levering af gule limplader. Gulerødder bruger ikke gødning af betydning den første halvdel af deres voksetid, men igen er mangan, og især bor i fokus. Bor tildeles som Solubor. Er bortallet under 4, anbefales at der sprøjtes med bor. Husk konsulenterklæringer. Salat og kål Al salat og tidlig kål skal fiberdugdækkes. Begge kulturer er krævende mht. kvælstofforsyning tidligt på året, og det er ofte svært at tilgodese dette behov, da mineralisering i jorden er begrænset. Startgødskning med Biogrow kan tidligt på året give en positiv effekt. Igen pas på med at udplante småplanter for tidligt, sørg for at planterne bliver ordentlig afhærdet inden udplantning. Det giver planterne den bedste start. Plantning i kold og våd jord kan føre til rodsygdomme og dårlig udvikling. Dyrkningsvejledninger Dyrkningsvejledninger på 50 forskellige grønsager findes på www.landsbrugsinfo.dk Få et hurtigt overblik over, hvad en ekstra foderenhed græs betyder for din økonomi. Kontakt din DLBRrådgiver. Kontaktperson Lars Bach Poulsen Martin Beck Poul Erik Nielsen John Erik Jørgensen Kaj Emil Kristensen Ole H. Nielsen Jens Thomsen Per Grønbæk Steen Fjorside Søren Lykke Jensen Anders B. Møller Diana B. Poulsen Lisbeth Frank Hansen Hans Lund Thor Bjørn Kjeldbjerg Niels Martin Nielsen Mobil 3063 5795 2463 7828 2031 8770 2334 0850 2325 7193 2149 1599 2368 9151 2030 0120 4018 0915 4030 0895 4025 0590 3058 8819 2142 2484 2557 9863 2042 3911 2024 6245