Inspirationskursus for idrætslærere

Til idrætslærere
på frie skoler og
andre interesserede
Inspirationskursus
for idrætslærere
16. - 18. september 2015
Gymnastik- og Idrætshøjskolen, Viborg
Inspirationskursus for idrætslærere
Kursets indhold og formål
Dette års kursus tilbyder, som de tidligere år, en bred vifte af valghold, der dækker både
almene og specifikke idrætsfaglige områder. Blandt hovedområderne er bold (-spil), dans
og gymnastik, løb, spring og kast, samt redskabsaktiviteter, leg og bevægelse.
Som noget nyt sætter kurset i år særligt fokus på idræt som prøvefag med foredrag og et
særligt valghold.
Som idrætslærer får du ny inspiration og ny viden, du kan anvende i din undervisning
hjemme på din skole. Du udvikler dine egne teoretiske, praktiske og didaktiske kompetencer, og styrker din undervisning gennem erfaringsudveksling og sparring med de
øvrige deltagere.
Kursets opbygning
Kurset er bygget op som et intensivt tre-dages kursus, hvor du ved tilmelding vælger i alt
tre valghold (fordelt på to dage).
Kurset er et inspirationskursus opstået på initiativ af de frie skoler, men er henvendt til
den almene idrætslærer på friskoler, efterskoler og diverse ungdomsuddannelser.
Program
Onsdag den 16. September
Kl. 17.00Ankomst og indkvartering
Kl. 18.00Velkomst og aftensmad
Kl. 19.00 Foredrag ved Trine Lausen Lund:
Den nye prøve i idræt: Erfaringer fra som-
meren 2015 og de nye forenklede fagfor-
mål og målstyret undervisning.
”Prøven i idræt skal afspejle elevens udbytte af undervisningen i idrætstimerne. Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. De skal opnå kend-
skab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse”.
Fra Vejledning til prøven i idræt, 2014
Trine Lausen Lund underviser i idræt, dansk og engelsk på Frøbjerg-Orte Friskole, har en PD i idræt, er beskikket censor i idræt 2015-16 samt tidligere formand og bestyrelsesmedlem i Dansk Idrætslærerforening.
Kl. 21.00
Kl. 22.00
Fællesaktivitet i hallen
Aftenkaffe/Natmad
Kl. 22.30Natvolley i hallen
Program - fortsat
Torsdag den 17. September
Kl. 7.00
Morgensvømning
Kl. 7.30
Morgenmad
Kl. 12.00
Frokost
Kl. 18.30
Aftensmad
Kl. 8.00
Morgensamling
Kl. 8.15- 12.00: MODUL 1: Valghold A-D
Kl. 14.00-18.00: MODUL 2: Valghold E-I
1
2
Kl. 20.000 Sangtime v. Charlotte Christensen, Gjerndrup Friskole
Kl. 21.00 Musik, dans og samvær
Kl. 22.00 Natmad
Fredag d. 18. september
Kl. 07.00 Morgensvømning
Kl. 07.30 Morgenmad
Kl. 08.00 Morgensamling
Kl. 08.15- 12.00: MODUL 3: Valghold J-M
3
Kl. 12.00 Samling og evaluering
Kl. 13.00 Frokost – derefter afrejse
Valghold A: Kin-ball
1
Kin-ball er en sjov og anderledes sport, der lægger vægt på samarbejde og fairplay. 3 hold á 4 spillere spiller med en kæmpe bold
(1,2 m i diameter), hvor man skal arbejde sammen for at redde
bolden og serve de andre hold ud. Sporten er nem at gå til og
kræver ingen tidligere boldspilserfaring, så alle kan være med. Vi
giver en introduktion til spillet, øver slag og spiller kamp.
Husk knæ-beskyttere, hvis du har.
Instruktør: Benjamin Riise, Aarhus Kin-ball Forening.
Valghold B: Rytmisk gymnastik for de store
1
Rytmisk gymnastik er bevægelse til musik, hvor glæden ved
at bevæge sig til musik, danse og være sammen med andre er i
højsædet. Gennem lege, samarbejde, konkurrence, drama, dans og
åbne og lukkede opgaver, vil vi arbejde med de musiske elementer,
undersøge bevægelseskvaliteterne og finde inspiration i mange
forskellige musik- og bevægelsesgenrer. Rytmisk gymnastik er
en fantastisk blanding af gamle traditioner og nye inputs fra bl.a.
street- og hiphop kulturen, med basis i grundlæggende og varierede bevægelsesformer.
Du vil få inspiration til opvarmningssekvenser, små-danse og
idéer til at rammesætte og udvikle dans og rytmisk gymnastik i
skolen.
Der er garanti for smil, sved og udfordring.
Instruktør: Kirstine Lillelund, højskolelærer, tidl. instruktør på
DGI’s verdenshold samt underviser i gymnastik og dans.
Uddannet fysioterapeut, underviser i idræt på seminariet.
Valghold C: Idræt og nudging
1
Nudging er et værktøj, derkan spille en vigtig rolle ift. at hjælpe os
til at træffe sunde valg. Nudging tager udgangspunkt i, hvordan
sociale og kognitive faktorer spiller ind, når mennesker træffer
beslutninger. På dette valghold vil vi beskæftige os med hvordan
nudging og idræt kan spille sammen.
Valgholdet giver dig en indføring i, hvordan nudging og psykologi
kan benyttes til at motivere og inddrage især ældre børn i idræt
og bevægelse. Vi vil komme til at snakke om hvordan bl.a. vaner,
sociale normer og rollemodeller har en rolle ift. idræt og sundhed.
Valgholdet vil bidrage med inspiration og værktøjer til at bruge
principper fra nudging og psykologi i arbejdet med børn, idræt og
sundhed.
Medbring: Noget at skrive med/på. Idrætstøj er ikke nødvendigt.
Instruktør: Andreas Rathmann, psykologistuderende og juniorforsker ved Inudgeyou.com.
Valghold D: Atletik - hurtigere, højere, stærkere…
og sjovere
1
Atletikkens discipliner består grundlæggende af basis-motoriske
færdigheder som løb, spring og kast, der er hjørnesten i børn og
unges motorik og kropslige forståelse, uanset idrætsgren.
På valgholdet her introduceres du til atletikkens forskelligheder
primært via praksis og støttende teori. Vi har fokus på, at indlæringen sker i aktiviteten med højt aktivitetsniveau og stor glæde.
Valgholdet er for dig, der søger inspiration til, hvordan øvelser
sammensættes, og hvordan lege og konkurrencer kan indarbejdes
i din atletik-undervisning. Der arbejdes med differentiering ift.
køn, alder og udviklingstrin, så valgholdet er brugbart til inspiration i undervisningen på mange klassetrin.
Medbring sko og aktivitetstøj, så du kan prøve det på egen krop!
Instruktør: Andreas Kjaargaard Christensen, ungdomstræner i
Aarhus 1900, samt stud. idræt, Aarhus Universitet.
Valghold E: Fodbold for udskoling
2
Valgholdet ’Fodbold for udskoling’ handler om glæden ved fodboldspillet, samt brugen af refleksion til at skabe ejerskab, involvering og et indre drive, der kan bruges livet igennem, ikke kun på
fodboldbanen.
Her får du eksempler på øvelser, der skaber glæde og udvikling, og
som giver dig en masse inspiration og fornyet lyst til undervisningen på fodboldbanen.
Medbring fodboldstøvler.
Instruktør: Frank Hjortebjerg, U15 Cheftræner, Brøndby IF.
Valghold F: TeenDance - Cool moves til seje teens
2
TeenDance er for børn i alderen 10-14 år, som ikke kan stå stille
med fed musik på anlægget. Vi danser efter både koreografi og fri
fantasi, og børnene er selv med til at udvikle trin og bevægelser.
Vigtigst af alt; vi har det sjovt og får sved på panden. TeenDance
er inspireret af MTV Dance, funk og aerobic, og består af enkle
trin – men med højt tempo og ikke mindst POWER.
Valgholdet giver dig inspiration til at undervise dine teens i dans
på en ny måde. Du behøver ikke være danselærer eller en haj til
koreografier – eneste krav er, at du kan lide at danse og har lyst til
at formidle og undervise teens i dans.
Du får en masterclass i TeenDance, så du går hjem med en lille
værktøjskasse med idéer til, hvordan du kan lave din TeenDancetime.
Instruktør: Ann Sofie Bækgaard, indehaver af sofieb.dk, master
trainer og konceptudvikler af FemininFitness®, FrækFitness og
DGI TeenDance.
2
Valghold G: Aktivitetsudvikling i idrætsundervisningen: På jagt efter den gode energi
Aktivitetsudvikling er et centralt kompetenceområde
for alle idrætslærere, der på samme tid er 1) et bestemt
undervisersyn og 2) konkrete værktøjer til praksis.
Aktivitetsudvikling lægger op til, at idrætslæreren agerer som en formålsbevidst, refleksiv og forandringsparat
praktiker, som har værktøjerne til at nyskabe og justere
det, målgruppen skal lave - med udgangspunkt i, hvad de
skal lære.
Workshoppen henvender sig til lærere ved de frie skoleformer og andre, som formidler idræt og bevægelse med
bestemte mål for øje. Workshoppen præsenterer konkrete værktøjer til energistyring, og tager afsæt i praksis,
hvor deltagerne selv arbejder med værktøjerne på egen
krop – og hoved.
Instruktør: Mads Hovgaard, Syddansk Universitet.
Valghold H: Parkour for de ældste
2
Valghold for idrætsundervisere, som ønsker en indføring til bevægelseskulturen i parkour og freeruning, men også har få midler/
faciliteter og et begrænset forudgående kendskab til kulturen.
Deltagerne introduceres for en grundlæggende tilgang til formidling af parkour som en effektivisering af vores bevægelse fra et
punkt til et andet.
Fokus for valgholdet er ikke kun at give udøverne fysiske og
tekniske færdigheder, men faktisk snarere at tilbyde et meta-perspektiv og en kreativ tilgang til, hvordan man skaber simple opstillinger, der har mange progressionsmuligheder, samt hvordan
man angriber det, at formidle parkour for sine elever uden selv at
have mange års erfaring med bevægelsen.
Instruktør: Jonathan Linde, Cand. mag. i idræt og underviser på
bl.a. Parkour-linien på Gymnastikhøjskolen, Ollerup.
Valghold I: SMART træning
2
Kom og prøv øvelser, der bevidst træner din hjerne, din koordination og motorik. Træningen foregår i en social, lærende og legende
atmosfære.
Smart træning fremmer dannelsen af forbindelser mellem hjernens celler. Disse forbindelser er nødvendige for at kunne binde og
bruge de nye hjerneceller, som dannes livet igennem. Træningen/
øvelserne er anvendelig til alle aldre, og er medvirkende til at
holde dig mentalt fit.
Instruktør: Lisbeth Spanggaard, Landsinstruktør, DGI Gymnastik og Fitness.
Valghold J: Floorball - ’skolehockey’: Højt tempo,
mange mål og tekniske lækkerier!
3
Floorball, i daglig tale ’ishockey uden skøjter’ – eller blot ’hockey’, er
blevet spillet i de danske skoler i over 20 år, og er i dag en af de hurtigst voksende idrætsgrene under Dansk Ishockey Union.
På valgholdet vil der være fokus på:
• Sjove opvarmningslege/øvelser med blandet fysisk indhold
• Inspirerende tekniske øvelser (primært nybegyndere/ikke
øvede)
• Udfordrende løbe-øvelser med relevans til spillet
• Sjove og konkurrerende skudøvelser - fokus på teknikken bag
• Idéer til målmandsøvelser og gode råd til ”målmandstypen”
• Lidt om udstyr og regler
• Kamp – i forsk. former - fokus på team spirit og samarbejde
• Hvordan motiverer jeg eleverne og andre til at spille floorball?
Instruktør: Kim Egebjerg Petersen, tilknyttet Hørby Efterskole’s
floorball-linje, 15 års spiller- og træner-erfaring.
Valghold K: Bevægelse til musik, mest for drenge
3
Hvad er rytmisk bevægelse til musik, og hvordan får man motiveret sine elever - specielt fodbolddrengene - til det?
Igennem leg, konkurrencer og (u)traditionel gymnastikundervisning, giver valgholdet dig ny inspiration om musikalitet, koordinering samt generel bevægelse og styrke af kroppen, i både teori
og praksis.
Modulet har fokus på faget idræts kompetenceområder, og giver
input og redskaber, så du som instruktør kan gøre bevægelse og
læring mere afvekslende. Du får også tips og tricks ift. til musikvalg, og hvordan man skal/kan/bør sætte bevægelser sammen
herefter. Primært fokus på 7.-9. klasse, både drenge og piger.
Medbring: Tøj til bevægelse indendørs, bare tæer eller sko, evt.
computer/blok til noter.
Instruktør: Lasse Stenhøj, gymnastikkoordinator for Landsdelsholdene i DGI Sydøstjylland.
Valghold L: Playbuilding - leg og teambuilding
3
Playbuilding handler om at give både pædagoger og lærere mulighed for at anvende traditionelle fange- og kamplege i deres daglige
praksis.
Playbuilding er en blid teambuildingsform, hvor ingen udstilles.
Deltagerne gennemgår en proces, hvor de tager hånd om hinanden, udviser omsorg, og griner sammen. Alle kan deltage - uanset
alder, køn og erfaring!
Målet med undervisningen er, at skabe tryghed og tillid gennem
en masse latter, tumling og en masse traditionelle lege.
Påklædning: Langærmet trøje og bukser.
Instruktør: Ann-Katrine Kristensen, kandidat i Idræt og sundhed på Syddansk universitet.
Valghold M: Idræt som prøvefag
3
To statsligt beskikkede censorer giver med afsæt i egne erfaringer
bud på, hvordan prøven og de nye forenklede fælles mål kan være
med til at forandre idrætsundervisningen fra at være et aktivitetsfag til et fag med fokus på læring og udvikling.
Gennem et kort teoretisk oplæg gives der bud på, hvordan vi med
nogle simple tiltag kan ændre kulturen omkring idrætsundervisningen fra at være aktivitetsstyret til at blive målstyret og samtidig mere inkluderende i både indhold og form.
Herefter skal vi ud og prøve kræfter med selv at sammensætte
et praksisprogram ud fra to lodtrukne indholdsområder og et
selvvalgt tema. Det hele skal gennemføres, voteres og evalueres,
så alle efterfølgende kan føre eleverne trygt og sikkert gennem
prøveforløbet.
Instruktører: Allan Pedersen og Torben Jespersen, statsligt beskikkede censorer, lærere ved Rosengårdsskolen, Odense.
Praktiske oplysninger
Arrangør: Dansk Friskoleforening
Friskolernes Hus
Middelfartvej 77, 5466 Asperup
Telefon 62 61 30 13
www.friskoler.dk
Kursusstart: Ankomst og indkvartering den 16.9. kl. 17.00-18.00
Undervisningen begynder den 16.9. kl. 19.00.
Kurset afsluttes med frokost kl. 13.00 den 18.9.
Omfang: 16 kursustimer
Pris: Grundpris: 1300 kr.
Indkvartering på firesengsværelse: + 1.450 kr. (i alt 2.750 kr.)
Indkvartering på dobbeltværelse: + 1.650 kr. (i alt 2.950 kr.)
(incl. sengetøj, sengelinned og håndklæder)
Camping på skolens areal: + 1.200 kr. (i alt 2.500 kr.)
DFL-elever i sovesal: Kun grundbeløb på 1.300 kr.
(sengelinned + håndklæde skal medbringes)
Kursussted: Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg
Vinkelvej 32, 8800 Viborg, www.giv.dk
Kursusleder: Vivi Møller, Stribklubben
Indkvartering: På to- eller firesengs-værelser (er incl. sengetøj, sengelinned og
håndklæder), camping på skolens areal eller sovesal
(sidste er ekskl. madras/linned, sengetøj og håndklæder)
Deltagerantal: Maximum 145 personer
Planlægning: Lene Bredtoft, Frøbjerg-Orte Friskole
Mads Overvad Nielsen, Hørby Efterskole
Vivi Lund Møller, Stribklubben
Jacob Birk, Koldingegnens Efterskole
Majbritt Nonbo Ellegaard, Den frie Lærerskole
Tilmelding: Senest den 14. august 2015 på
www.friskoler.dk under ‘kurser
15DF10_Inspirationskursus for Idrætslærere