ELEVER BLEV KLOGERE PÅ ØKOLOGI Her i november og december 2015 har vi på valgholdet ”Til lands, til vands og i luften” været i skolekøkkenet for at lave retter med økologiske gulerødder, mens eleverne blev klogere på økologi – det har de gjort sammen med 161.000 andre skolebørn i Danmark. Coops GoCook har en mission om at skabe en generation af børn, der er bedre til at lave mad end deres forældre. Denne målsætning blev blevet helt konkret, da vi på Gl. Lindholm Skole tilmeldte os og modtog en GoCook Smagskasse fyldt med økologiske råvarer. Sammen med undervisningsmaterialet ”Økologi eller hvad”, ER elevernes nysgerrighed blevet vakt på, hvor maden kommer fra, og hvordan den bliver produceret. Eleverne fra 7. – 9. kl. har ikke bare lært overordnet om økologien. De har smagt og på den og arbejdet praktisk og eksperimenterende i køkkenet. De har blandt andet lavet gulerodssuppe, gulerodsboller og korn-otto, der er en slags nordisk risotto med korn i stedet for ris. Der blev taget vel i mod det lidt utraditionelle menukort og eleverne syntes det smagte godt. Eleverne har også udfordret sig selv på om hvide og lilla gulerødder smager ligeså godt som de velkendte orange. De har arbejdet med gulerodens vej fra den danske dyndjord til Gl. Lindholm Skolekøkken. Økologien er en fantastisk anledning til at vise eleverne, at der er forskellige måder at producere gulerødder og andre fødevare på. Mvh. Lærer Maria Nielsen, Gl. Lindholm skole.
© Copyright 2024