planer for grundvandsbeskyttelse
TEMA: MILJØ 86 Drikkevandsbeskyttelse med fokus på N og pesticider Odense Kommunes arbejde med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Odense Kommune har i 2013/2014 udarbejdet to forslag til planer for grundvandsbeskyttelse. Planerne er lavet i samarbejde med vandværkerne i området, og landbruget har været inddraget sammen med en række andre interessenter. Planerne giver vandværkerne mulighed for at gennemføre nødvendige foranstaltninger, når og hvis det bliver relevant. Planerne imødekommer landbrugets interesser ved ikke at gennemføre erstatningsfri regulering, med mindre det er nødvendigt. Planerne giver samtidig vandværkerne mulighed for at gennemføre frivillige foranstaltninger. Geolog Hans Peter Birk Hansen & agronom Thorben Enghart Jørgensen Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen [email protected] Odense Kommune ligger i et område, hvor istidsaflejringerne generelt giver en rimelig grundvandsbeskyttelse. Undergrunden er præget af tykke lag fra istiden med mindst tre forskellige sandmagasiner. Herunder findes et udbredt kalkmagasin. Drikkevandsindvinding foregår hovedsageligt fra det mellemste og nederste sandmagasin og fra kalken. Jo dybere indvindingen foregår, jo bedre er beskyttelsen af grundvandet generelt. De største trusler mod grundvandet er pesticider og andre miljøfremmede stoffer. At et område er nitratsårbart kan være en indikator for, at pesticider m.m. også kan bevæge sig ned i magasinerne. Det dybe grundvandsindhold af nitrat og pesticider er begrænset i Odense Kommune. Det øvre sandmagasin er dog mere sårbart, og forurening kan med tiden finde vej herfra og ned til de dybere magasiner. Der er desuden flere lokale grundvandsforekomster, der er sårbare på trods af det generelle billede af 2015 366 rimelig god beskyttelse. Naturstyrelsen har i grundvandskortlægningen udpeget områder, hvor en indsats (mod nitrat) er nødvendig (kaldet Indsats Områder). Indsatsen kan være alt fra en fortsat overvågning af grundvandskvaliteten til egentlige virkemidler, som skovrejsning og dyrkningsaftaler. Det er op til den enkelte kommune at vurdere det aktuelle behov for grundvandsbeskyttelse. De kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal afspejle kommunens vurdering af beskyttelsesbehovet. Odense Kommune og VandCenter Syd har sammen udarbejdet en prioriteret strategi for grundvandsbeskyttelse, hvor den mest intense beskyttelse sker tæt på boringerne, i 25-års indvindingsoplandet. Ude i 200 års oplandet sker der en mere generel beskyttelse. Her fokuserer vi specielt på pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse hviler på to ben (figur 1). Det ene ben består af tvangsmæssige indgreb, f.eks. gennem påbud og ekspropriation. Dette ben kan anvendes, når kommunen kan argumentere overbevisende for, at indgrebene er nødvendige og proportionale. Det kan f.eks. være ved indhold af nitrat eller pesticider i grundvandet, der truer med at gøre grundvandsressourcen uegnet til drikkevandsproduktion. Det andet ben er det frivillige. Her kan vandværker indgå aftaler med lodsejere om blandt andet dyrkningsaftaler og skovrejsning. Disse indsatser kan gennemføres, så længe vandværket kan overbevise sine forbrugere om, at indsatserne gavner dem, og der kan opnås frivillige aftaler med de relevante lodsejere. Et skærpet kommunalt tilsyn med landbrug og virksomheder hører også til de frivillige indsatser. Når Naturstyrelsen har udpeget et område som indsatsområde, skal man som et minimum overvåge grundvandskvaliteten. Overvågningsprogrammet ud- Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk TEMA: MILJØ Drikkevandsbeskyttelse med fokus på N og pesticider Plan for grundvandsbeskyttelse Frivillige aftaler med lodsejere, skærpet kommunalt tilsyn o.l. Tvang – Ekspropriation, Forbud/påbud Statens grundvandskortlægning Figur 1. Planer for grundvandsbeskyttelse hviler på to ben - tvang og frivillighed. arbejdes i samarbejde mellem kommune og vandværker. For nitrat vil en indsats komme på tale, hvis overvågningen viser, at nitratkoncentrationen i grundvandet ligger over det naturlige lave niveau og samtidig er stigende. Samtidig med overvågning af nitratkoncentrationen i boringerne beregner Odense Kommune hvert år udvaskningen af nitrat. Beregningen omfatter hele arealanvendelsen i vandværkernes indvindingsoplande og giver den gennemsnitlige koncentration af nitrat i det vand, der løber ud af rodzonen. Viser et gennemsnit over 3 år, at nitratkoncentrationen i rodzonevandet er over 50 mg pr. liter, og viser overvågningen i grundvandet en stigende tendens, er det nødvendigt at handle. Ved behandling af ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug med udbringningsarealer i indvindingsoplandet vil der i givet fald være krav om, at udvaskningen reduceres til planteavlsniveauet. Virkemidlet griber ikke ind i husdyrproduktionen, men stiller udelukkende krav til dyrkningen på de nitrat- følsomme dele af udbringningsarealerne. Odense Kommune har valgt reguleringen, fordi husdyrloven lægger op til det, og i implementeringen har vi lagt vægt, at det sker geografisk fokuseret – det vil sige i nitratfølsomme indvindingsoplande og udelukkende, når belastningen er stor, og nitratindholdet begynder at stige. Dermed vurderer vi, at reguleringen både er proportional og logisk og gennemskuelig for dem, der skal efterleve den. Den skærer kun toppen af nitratudvaskningen, og ofte vil der være behov for yderligere indsats. Er det tilfældet, skal indsatsen gennemføres og betales af vandværkerne. I andre kommuner er de naturgivne forudsætninger anderledes, og de nødvendige virkemidler, der tages i anvendelse, må selvfølgelig afspejle dette. I det område, som indsatsplanen for Odense Vest dækker, er der lige nu et relativt stabilt lavt nitratindhold. I indvindingsoplandene er nitratudvaskningen fra den samlede arealanvendelse beregnet med en mark- Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk balancemodel som et 3 årigt gennemsnit. Resultatet for alle oplandene er værdier lige under 50 mg nitrat pr. liter. Reguleringen er derfor ikke aktiv lige nu, men er klar til at blive brugt, når det bliver nødvendigt af hensyn til grundvandsbeskyttelsen. I et indsatsområde vil der altid være forskellige interesser i spil. På den ene side har mange vandværker et ønske om at sikre deres ressource, således at man har en stor sikkerhed for at kunne producere rent drikkevand. På den anden side har landbruget en interesse i at blive reguleret så lidt som muligt, og samfundet har en interesse i en omkostningseffektiv beskyttelse, der sikrer befolkningen forsyning med både fødevarer og rent drikkevand. Disse interesser skal nødvendigvis afvejes, således at hverken landbrug eller vandforsyning begrænser hinanden unødigt. Litteratur Bekendtgørelse om indsatsplaner. Naturstyrelsen 2012 - Redegørelse for Odense Vest, afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Naturstyrelsen 2013 - Redegørelse for Odense Syd, afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelsesrapporterne kan finde på dette link: http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-i-hverdagen/ grundvand/grundvandskortlaegning/redegoerelsesrapporter/ Plan for grundvandsbeskyttelse, Odense Vest - www.odense. dk/hoering. Vandforsyningsloven. ■ 2015 367 86
© Copyright 2025