TEMA: MILJØ
86 Drikkevandsbeskyttelse med fokus på N og pesticider
Odense Kommunes arbejde med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Odense Kommune har i 2013/2014 udarbejdet to forslag til planer for grundvandsbeskyttelse. Planerne er lavet i samarbejde med vandværkerne i området, og landbruget har været inddraget sammen med en række andre interessenter. Planerne giver vandværkerne mulighed for at gennemføre
nødvendige foranstaltninger, når og hvis det bliver relevant. Planerne imødekommer landbrugets interesser ved ikke at gennemføre erstatningsfri regulering, med mindre det er nødvendigt.
Planerne giver samtidig vandværkerne mulighed for at gennemføre frivillige foranstaltninger.
Geolog Hans Peter Birk Hansen & agronom Thorben Enghart Jørgensen
Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen
[email protected]
Odense Kommune ligger i et
område, hvor istidsaflejringerne
generelt giver en rimelig grundvandsbeskyttelse. Undergrunden er præget af tykke lag fra
istiden med mindst tre forskellige sandmagasiner. Herunder
findes et udbredt kalkmagasin.
Drikkevandsindvinding foregår
hovedsageligt fra det mellemste
og nederste sandmagasin og fra
kalken. Jo dybere indvindingen
foregår, jo bedre er beskyttelsen
af grundvandet generelt.
De største trusler mod grundvandet er pesticider og andre
miljøfremmede stoffer. At et
område er nitratsårbart kan være en indikator for, at pesticider
m.m. også kan bevæge sig ned i
magasinerne.
Det dybe grundvandsindhold
af nitrat og pesticider er begrænset i Odense Kommune. Det
øvre sandmagasin er dog mere
sårbart, og forurening kan med
tiden finde vej herfra og ned til
de dybere magasiner. Der er desuden flere lokale grundvandsforekomster, der er sårbare på
trods af det generelle billede af
2015
366
rimelig god beskyttelse.
Naturstyrelsen har i grundvandskortlægningen
udpeget
områder, hvor en indsats (mod
nitrat) er nødvendig (kaldet Indsats Områder). Indsatsen kan
være alt fra en fortsat overvågning af grundvandskvaliteten til
egentlige virkemidler, som skovrejsning og dyrkningsaftaler.
Det er op til den enkelte kommune at vurdere det aktuelle behov for grundvandsbeskyttelse.
De kommunale indsatsplaner
for grundvandsbeskyttelse skal
afspejle kommunens vurdering
af beskyttelsesbehovet.
Odense Kommune og VandCenter Syd har sammen udarbejdet en prioriteret strategi for
grundvandsbeskyttelse,
hvor
den mest intense beskyttelse
sker tæt på boringerne, i 25-års
indvindingsoplandet. Ude i 200
års oplandet sker der en mere
generel beskyttelse. Her fokuserer vi specielt på pesticider og
andre miljøfremmede stoffer.
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse hviler på to
ben (figur 1).
Det ene ben består af tvangsmæssige indgreb, f.eks. gennem
påbud og ekspropriation. Dette
ben kan anvendes, når kommunen kan argumentere overbevisende for, at indgrebene er nødvendige og proportionale. Det
kan f.eks. være ved indhold af
nitrat eller pesticider i grundvandet, der truer med at gøre
grundvandsressourcen uegnet til
drikkevandsproduktion.
Det andet ben er det frivillige. Her kan vandværker indgå aftaler med lodsejere om
blandt andet dyrkningsaftaler
og skovrejsning. Disse indsatser kan gennemføres, så længe
vandværket kan overbevise sine forbrugere om, at indsatserne
gavner dem, og der kan opnås
frivillige aftaler med de relevante lodsejere. Et skærpet kommunalt tilsyn med landbrug og
virksomheder hører også til de
frivillige indsatser.
Når Naturstyrelsen har udpeget et område som indsatsområde, skal man som et minimum
overvåge grundvandskvaliteten.
Overvågningsprogrammet ud-
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
TEMA: MILJØ
Drikkevandsbeskyttelse med fokus på N og pesticider
Plan for grundvandsbeskyttelse
Frivillige aftaler med lodsejere, skærpet
kommunalt tilsyn o.l.
Tvang – Ekspropriation, Forbud/påbud
Statens grundvandskortlægning
Figur 1. Planer for grundvandsbeskyttelse hviler på to ben - tvang og frivillighed.
arbejdes i samarbejde mellem
kommune og vandværker. For nitrat vil en indsats komme på tale,
hvis overvågningen viser, at nitratkoncentrationen i grundvandet ligger over det naturlige lave
niveau og samtidig er stigende.
Samtidig med overvågning af nitratkoncentrationen i boringerne
beregner Odense Kommune
hvert år udvaskningen af nitrat.
Beregningen omfatter hele arealanvendelsen i vandværkernes
indvindingsoplande og giver den
gennemsnitlige koncentration af
nitrat i det vand, der løber ud af
rodzonen. Viser et gennemsnit
over 3 år, at nitratkoncentrationen i rodzonevandet er over 50
mg pr. liter, og viser overvågningen i grundvandet en stigende tendens, er det nødvendigt at
handle. Ved behandling af ansøgning om miljøgodkendelse af
husdyrbrug med udbringningsarealer i indvindingsoplandet vil
der i givet fald være krav om,
at udvaskningen reduceres til
planteavlsniveauet. Virkemidlet
griber ikke ind i husdyrproduktionen, men stiller udelukkende
krav til dyrkningen på de nitrat-
følsomme dele af udbringningsarealerne. Odense Kommune har
valgt reguleringen, fordi husdyrloven lægger op til det, og i implementeringen har vi lagt vægt,
at det sker geografisk fokuseret
– det vil sige i nitratfølsomme
indvindingsoplande og udelukkende, når belastningen er stor,
og nitratindholdet begynder at
stige. Dermed vurderer vi, at reguleringen både er proportional
og logisk og gennemskuelig for
dem, der skal efterleve den. Den
skærer kun toppen af nitratudvaskningen, og ofte vil der være
behov for yderligere indsats. Er
det tilfældet, skal indsatsen gennemføres og betales af vandværkerne.
I andre kommuner er de naturgivne forudsætninger anderledes, og de nødvendige virkemidler, der tages i anvendelse,
må selvfølgelig afspejle dette.
I det område, som indsatsplanen for Odense Vest dækker, er
der lige nu et relativt stabilt lavt
nitratindhold. I indvindingsoplandene er nitratudvaskningen
fra den samlede arealanvendelse beregnet med en mark-
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
balancemodel som et 3 årigt
gennemsnit. Resultatet for alle
oplandene er værdier lige under
50 mg nitrat pr. liter. Reguleringen er derfor ikke aktiv lige nu,
men er klar til at blive brugt, når
det bliver nødvendigt af hensyn
til grundvandsbeskyttelsen.
I et indsatsområde vil der altid være forskellige interesser i
spil. På den ene side har mange vandværker et ønske om at
sikre deres ressource, således
at man har en stor sikkerhed for
at kunne producere rent drikkevand. På den anden side har
landbruget en interesse i at blive reguleret så lidt som muligt,
og samfundet har en interesse i
en omkostningseffektiv beskyttelse, der sikrer befolkningen
forsyning med både fødevarer
og rent drikkevand. Disse interesser skal nødvendigvis afvejes, således at hverken landbrug
eller vandforsyning begrænser
hinanden unødigt.
Litteratur
Bekendtgørelse om indsatsplaner.
Naturstyrelsen 2012 - Redegørelse for Odense Vest, afgiftsfinansieret grundvandskortlægning.
Naturstyrelsen 2013 - Redegørelse for Odense Syd, afgiftsfinansieret grundvandskortlægning.
Redegørelsesrapporterne kan
finde på dette link:
http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-i-hverdagen/
grundvand/grundvandskortlaegning/redegoerelsesrapporter/
Plan for grundvandsbeskyttelse,
Odense Vest - www.odense.
dk/hoering.
Vandforsyningsloven.
■
2015
367
86