Elevbog/Web
Særtryk y Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA ov t ! – Vildt sj 3.-6. klasse Sig’natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes nysgerrighed og glæde ved naturfag. Har du bog, har du web! Sig’natur er omfattet af konceptet Har du bog, har du web! Det betyder, at der ved køb af et klassesæt af Elevbog/Web automatisk gives adgang til resurser på det tilhørende website sig-natur.dk. Her findes øvelser, instruktioner og masser af praktiske aktiviteter, der hjælper eleven på vej i tilegnelsen af fagstoffet. Eleverne kan desuden have alt deres arbejde gemt, struktureret og samlet ét sted – i en digital logbog. Læreren har derudover nogle ekstra værktøjer til rådighed på den lærerhenvendte del af websitet. Tydelige læringsmål Sig’natur er opbygget med tydelige læringsmål. Hvert kapitel følger en fast struktur, og indledes med et Intro-opslag, hvor kapitlets overordnede mål er beskrevet i Lær om-boksen. Derefter er der tre opslag, kursus 1 – 3, som hver indledes med Du skal lære at og afsluttes med Du har lært. De tre kurser behandler det emne og de problemstillinger, som er ridset op i introen. Det er hovedsageligt i kursusopslagene, at elevernes begrebs- og kompetenceopbygning finder sted. Kapitlet afrundes med et opslag med Opsamling, hvor Du skal vise perspektiverer og evaluerer elevens læring i kapitlet. Alle opslag henviser til opgaver og aktiviteter, som findes i den tilhørende web-resurse og i elevhæftet. Der er lagt stor vægt på praktiske forsøg og eksperimenter, som sammen med bogen får de naturfaglige kompetencer i spil. Tydelig progression Opbygningen af Sig‘natur er med til at sikre, at den faglige sammenhæng og progression i skolens naturfagsundervisning bliver tydelig for både underviser og elev. Progressionen kommer til udtryk i opgaver og teksters sværhedsgrad og i arbejdet med den faglige læsning. På de næste sider ses et fuldt kapitel fra Sig’natur 5 med tilhørende opgaver fra elevhæftet. Hvad indeholder Sig’natur? Sig’natur består af følgende materialer til hvert klassetrin: • Elevbog/Web • Lærervejledning/Web • Elevhæfte Sig’natur fås også som: • Tavlebog • Flexbog alinea.dk • Telefon 3369 4666 Vores solsystem Lær om Vores solsystem. Himmellegemerne: planeter, dværgdværgplaneter, måner og asteroider. asteroide derr. Astronauters hverdag i rummet. rummet . • Hvad findes i solsystemet? D et e err Sole Solen len n på h himlen, imle en, d der er sørger for lys og varme her Uden den varm me he er på Jorden. Jorde de en. n U den de d n ville her være livløst, k koldt og mørkt. Solen virkeligheden oldt dt o g mø ørktt. t. Sol olen er i virkelighede d n en stjerne, og og den er kæmpestor kæm mpestor i forhold til til Jorden. Jorrden. På overfladen er d den ”kun” en n ”ku un” 5500 °C varm, va a menss temperaturen Solens millioner temperatur uren i S olen en ns in indre regnes i million ner grader! Jorden kredserr omkring omk mk kring g Solen sammen med m d syv me andre planeter planetter og g en del del mindre himmellegemer. Tilsammen Ti n udgør udgø gør de gø e vores solsystem, som er ét ud af mange ma ange e solsystemer solsys ystemer i hele universet. Vi lærerr hele tiden tid den nyt nyt om om rummet, blandt andet fra rumrejser, rejserr, hvor hv vor astronauter ast stronauter udforsker vores solsystem. Hvad findes i vores solsystem? 46 Særtr yk Elevbo g Vores solsystem Særtr yk Elevbo g Første dansker i rummet Den danske astronaut, Andreas Mogensen, er udvalgt til at rejse ud i rummet som den første dansker nogensinde. Den historiske rejse finder sted i 2015. ”Det er en drengedrøm, der bliver til virkelighed,” siger Andreas Mogensen. Inden rejsen skal han igennem to års hård fysisk og psykisk træning. Han skal fx træne under vand i USA, og han skal overleve nogle dage alene i den russiske ødemark om vinteren. Rumrejsen skal gå til den internationale rumstation ISS og kommer til at vare 10 dage. ISS rumstationen svæver rundt 350 km over Jorden, og den er det største bygningsværk og dyreste rumprojekt i menneskets historie. På ISS skal Andreas Mogensen afprøve ny teknologi, som kan bruges til fremtidige missioner i rummet. Han skal også undersøge teknologi, som kan hjælpe syge mennesker her på Jorden. Hvorfor orr kan kan det det være ære spændende sspæ ændende att rejse rejse i rummet? rumm met? Bliv astronaut: • • • • tag en lang uddannelse bliv forsker lær mange sprog dyrk sport • Vær solsystemet • Pak en rumkapsel 47 KU U RS S 1 Himmellegemer i solsystemet Du skal lære Hvilke himmellegemer, der er i vores solsystem. Hvordan himmellegemer bevæger sig i forhold til hinanden. R undt om vores Sol kredser mange forskellige himmellegemer. Vi inddeler dem efter deres størrelse og efter, hvordan de bevæger sig. De største himmellegemer er planeter, måner, dværgplaneter og asteroider. Planet • Solsystemets opståen Planeter er runde og kredser omkring Solen i hver deres bane. Vores egen runde Jord er en planet, der kredser omkring Solen. Den tid, det tager for en planet at kredse omkring Solen, kalder vi et år. På Jorden varer et år 365 dage. På andre planeter kan et år vare enten længere eller kortere tid. På Neptun, som er længst væk, svarer et år til 165 år her på Jorden. På Merkur, som er tættest på Solen, varer et år kun knap to af vores måneder. Dværgplanet Dværgplaneten Pluto Vores solsystem med Solen i midten og otte planeter, der kredser omkring. Jorden er den 3.-inderste planet. 48 Ligesom andre planeter er dværgplaneter runde og kredser omkring Solen i baner. Men en dværgplanet er, som navnet siger, en lille planet. Den mest kendte dværgplanet hedder Pluto. Den blev i mange år anset for at være en ”rigtig” planet, men da man opdagede, at der var flere himmellegemer på Plutos størrelse, blev den ændret til at være en dværgplanet. Særtr yk Elevbo g Vores solsystem Særtr yk Elevbo g Asteroide Asteroider er små klippestykker, der er for små til at blive kaldt enten planet eller dværgplanet. De er heller ikke runde i form, men kredser rundt om Solen ligesom planeter og dværgplaneter. Mellem planeterne Mars og Jupiter er der et bælte med flere millioner asteroider. Sådan et bælte kaldes et asteroidebælte. Måne En måne er et himmellegeme, der kredser omkring en planet. Vores Måne kunne godt ligne en lille planet, men i stedet for at kredse rundt om Solen, kredser den rundt om Jorden. Det er ikke kun Jorden, der har en måne. Mange af de andre planeter har også måner. Mars har endda 2 måner, mens Jupiter har mindst 63 måner. Asteroidebælte omkring en gasplanet Jorden og dens måne Asteroide Du har lært Jupiter og dens måner At planeter, dværgplaneter, asteroider og måner er himmellegemer i vores solsystem. At planeter og dværgplaneter er runde. At planeter, dværgplaneter og asteroider kredser omkring Solen. • Rumord At måner er runde og kredser omkring planeter. • Solen trækker i planeterne • Himmellegemer bremses aldrig 49 KU U RS S 2 Planeter og afstande Du skal lære Hvilke planeter, der er i vores solsystem, og hvad der kendetegner dem. Hvor store afstandene er i solsystemet. D er er otte planeter, der kredser omkring vores Sol. Nogle af de nærmeste planeter kan vi se på himlen med det blotte øje, og andre skal vi bruge teleskop for at se. Vi deler planeterne i to grupper. De indre planeter, hvis baner ligger tættest på Solen, hedder Merkur, Venus, Jorden og Mars. De ydre planeter hedder Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Særlige kendetegn • Planeterne bliver i det samme plan Alle planeterne er forskellige og har hver for sig nogle særlige kendetegn. Det er fx kun på Jorden, der findes liv. Mars er den planet, som minder mest om Jorden, og man har fundet ud af, at der engang har været vand på Mars. Hvis der har været vand, har der måske også været mulighed for liv. På den varmeste planet, Venus, er der over 465 °C, mens der på Uranus er -220 °C. Den største planet i vores solsystem er Jupiter. Den er 11 gange større end jorden, mens den mindste planet, Merkur, er på størrelse med vores måne. Saturn kaldes for ringenes herre Uranus kaldes den væltede planet Neptun er den yderste planet 50 Særtr yk Elevbo g Vores solsystem Særtr yk Elevbo g Gasplanet eller fast planet Jupiter er vores største planet De fire ydre planeter kaldes for gasplaneter, fordi de består af gasser, som fx brint, helium og metan. Det er derfor umuligt at lande på dem med et rumfartøj. De fire indre planeter har derimod en fast overflade, ligesom Jorden, og kaldes for faste planeter. Dem kan man godt lande på, og de er derfor nemmere at udforske. Afstande Afstandene i solsystemet er så store, at det næsten er umuligt at forestille sig. Hvis man flyver med en rumfærge med en hastighed på 45.000 km/t, vil det tage 51 dage at komme til vores naboplanet Mars, mens det vil tage næsten 11 år at komme helt ud til den fjerneste planet Neptun. FAKTA En planet, der kredser omkring en anden Sol end vores, kaldes en exoplanet. De nærmeste exoplaneter er så langt ude i rummet, at vi ikke kan se dem her fra Jorden. Det kunne være spændende, hvis man kunne finde exoplaneter magen til vores Jord i størrelse og temperatur, for så kan det være, at der også findes en form for liv! Venus har en voldsom drivhuseffekt Jorden kaldes den blå planet Merkur er den inderste og hurtigste planet Mars kaldes den røde planet Solen Du har lært At vores solsystem har otte planeter. At planeterne er meget forskellige. At afstandene i solsystemet er enorme. • Planetpuslespil • Model af solsystemet 51 KU U RS S 3 Mennesket i rummet Du skal lære Hvordan det er for mennesker at være i rummet. Hvordan man kan rejse i rummet. F orholdene i rummet er meget anderledes, end de er på Jorden. Der er ikke noget ilt, der er meget koldt, og man bliver vægtløs. Hvis man vil ud i rummet, er man nødt til at have noget specielt udstyr, og man skal også have en meget lang uddannelse som astronaut. At være astronaut er en af de mest krævende udfordringer, et menneske kan blive udsat for. Vægtløshed • Månestøvler Hvis man rejser ud af Jordens tyngdefelt, er der ikke længere noget, der holder fast i én. Man bliver vægtløs og svæver frit i rummet. Vægtløsheden gør, at astronauterne lever anderledes end på Jorden. Når de drikker, må de bruge et sugerør og drikke fra en pose. De har også specielle toiletter, som de spænder sig fast på. Om natten er astronauternes soveposer spændt fast. Ellers kunne de komme til skade eller ødelægge noget af udstyret, hvis de svævede sovende rundt. Det kræver en speciel dragt at være i rummet Når astronauterne svæver gennem luften, bruger de ikke musklerne ret meget. De er derfor nødt til at motionere på en kondicykel, som de spændes fast på. 52 Særtr yk Elevbo g Vores solsystem Særtr yk Elevbo g Rejser i rummet I 1969 landede mennesket første gang på Månen. Det var en stor begivenhed, som mange mennesker fulgte på TV. Efter den første månelanding har mange astronauter været på rejse i rummet. Astronauter fra forskellige lande mødes på rumstationen ISS, hvor de bor og arbejder sammen i mange måneder af gangen. Det er både dyrt og farligt at rejse ud i rummet, og så tager det lang tid. Derfor rejser astronauter ikke så langt væk fra Jorden. Hvis vi skal undersøge solsystemet længere væk end Månen, sender vi rumsonder og robotter af sted. Men i fremtiden kan vi måske tage på rumrejser længere væk og undersøge fjerne planeter. Den første månelanding Den Internationale Rumstation ISS, der svæver 350 km over Jorden Rumsonde, der tager billeder af planet FAKTA I 1999 sendte danske forskere satellitten ”Ørsted” ud i rummet. Den er på størrelse med et køleskab, og det er den eneste satellit, Danmark har sendt af sted. Ørsted-satellitten kredser omkring Jorden og foretager nogle meget vigtige målinger af Jordens magnetfelt. Du har lært At der ikke er nogen tyngdekraft i rummet, og derfor er man vægtløs. At mennesket er nødt til at beskytte sig, for at kunne opholde sig i rummet. At det tager meget lang tid at rejse i rummet. • Rumværksted 53 Opsamling Du skal vise At du ved, hvilke himmellegemer der findes i vores solsystem. At du kender planeterne i vores solsystem. At du ved, at afstandene i solsystemet er meget store. At du ved, hvilke udfordringer astronauter i rummet har. Hvad findes i vores solsystem? Vi kender til planeterne og deres måner, til dværgplaneter og asteroider. Vi ved, hvad planeter og asteroider består af, og hvor lang tid de bruger på at kredse rundt om Solen. De lange afstande og barske forhold gør rummet til et svært sted at gå på opdagelse. I det solsystem, hvor vi hører hjemme, er der mange ting, vi stadig ikke ved og forstår. Alligevel opdager vi ind i mellem noget nyt, der måske gør os bedre til at forstå livet her på Jorden. Vores solsystem er kun ét ud af mange i hele universet. Tænk, hvad der ellers findes af spændende viden derude? Kan du se: • Afstande i solsystemet • Gæt en planet • Kampen om solsystemet 54 • • • • en planet? en måne? en asteroide? om der er en tyngdekraft? Særtr yk Elevbo g Vores solsystem Rejsen til Mars Særtr yk Elevbo g En mission til Mars vil tage mindst tre år, og der vil ikke være mulighed for at få hjælp undervejs. Selvom der vil gå mange år, før vi mennesker kan rejse til Mars, undersøger forskere allerede nu, hvordan det kan lade sig gøre. Nogle undersøgelser laves på Sydpolen, hvor klimaet minder om klimaet på Mars. Der er meget koldt, og det blæser kraftigt. Det er et godt sted at teste udstyr som fx rumdragten. Der laves også forsøg, hvor astronauter lukkes inde i en slags ”dåse” i 520 dage. Her skal de prøve, hvordan det er at være på så lidt plads og kun kunne kommunikere med verden udenfor elektronisk. De skal selv få mad og drikke til at vare i hele ”rejsens tid”. Hvis de bliver syge, skal de behandles af en læge, der også er med i forsøget. 55 INTRO VORES SOLSYSTEM Pak en rumkapsel Forholdene i rummet er slet ikke som på Jorden. Der er ikke noget ilt, der er meget koldt, og der er hverken mad eller vand. Afstandene er også kæmpestore, så det tager meget lang tid at rejse fra et sted til et andet. • Du skal forestille dig, at du skal på en mission i rummet. Derfor skal du tænke over, hvad det er livsvigtigt at have med. Skriv fem ting ned, som du ikke vil kunne undvære, og forklar hvorfor. Ting 36 Hvorfor vælger du den ting? Særtr yk Elevhæ fte KURSUS VORES SOLSYSTEM Rumord • Træk streger, så tekst og billede passer sammen. Særtr y Elevhæ k fte Himmellegeme, der stammer Sol fra de yderste dele af solsystemet og som nogle gange Komet kan ses med en lysende hale. En person, der rejser i rummet. Et lille rundt Måne himmellegeme, Mælkevejen der kredser rundt om solen. Navnet på den galakse, som vores solsystem ligger i. Astronaut En brændende kugle af gasser, som i vores solsystem kaldes Solen. Asteroide Kæmpe klippestykke, der kredser rundt om Solen. Dværgplanet Himmellegeme, der kredser omkring solen. Der findes 8 i vores solsystem. Stjerne Himmellegeme, der kredser omkring en planet. Stjerne i centrum af solsystemet. Galakse En samling af millioner af stjerner. Vores solsystem ligger i den samling stjerner, der hedder Mælkevejen. Planet 37 KURSUS VORES SOLSYSTEM Solen trækker i planeterne Planeter kredser rundt i solsystemet med så stor fart, at hvis ikke tyngdekraften fra Solen trak i dem, ville de blive slynget ud af deres baner og ud i verdensrummet. I skal lave en model, der kan vise, at den kraft, som Solen trækker med, afhænger af den fart, som planeten har. En kugle af modellervoks skal repræsentere en planet, og et lod skal virke som tyngdekraften. I skal bruge: • Modellervoks • Snor ca. 1 m • Plastrør ca. 20 cm • Lodder eller sten Sådan gør I: 1. Tril modellervoksen til en rund planet, og bind den ene ende af snoren fast om den. 2. Træk den anden ende af snoren igennem plastrøret, og bind den fast på loddet. 3. Hold fast i røret og sving “planeten” rundt. 4. Prøv at få ”planeten” til at svinge langsommere og se, hvad der sker. 5. Prøv at sætte et tungere lod på og se, hvad der sker. 6. Hvad tror I, der vil ske, hvis loddet tages af? 38 Særtr y Elevhæ k fte KURSUS VORES SOLSYSTEM Forsøget på side 38 er en model af, hvad der sker i virkeligheden. • Udfyld de tomme felter i teksten. til en planet, og loddet svarer På vores model svarer tyngdekraft. til trækker i snoren oksmodellerv n le g u k Solens Loddet ft tyngdekra med modellervokskuglen på samme måde, som Solens . Plastrøret bruges kun til at holde i. trækker i Særtr y Elevhæ k fte planeten • Udfyld skemaet, der viser hvordan modellen virker. Model Virkeligheden Modellervoks-kuglen Funktion Viser en planet Styrken af den kraft, der trækker i planeterne Solens usynlige træk i planeten loddet sørger for at loddet kan trække i modellerv okskuglen Hjælpemiddel i forsøget Bruges til at holde fast i, så snoren frit kan bevæges plastrør planet snoren Solens tyngdekra ft 39 KURSUS VORES SOLSYSTEM Planetpuslespil • Træk streger, så planeterne sættes sammen med de rigtige beskrivelser og placeringer. Den røde planet. Her har der været rumsonder på Den 3. planet besøg. fra Solen Den 8. planet fra Solen Mars På denne planet er der meget varmt. Der er også meget giftigt. Den blå planet. Ses den fra rummet, ser Jorden den helt blå ud, fordi der er meget vand på dens overflade. Uranus Den inderste planet i vores solsystem. Den er helt sveden, fordi den er meget tæt på Solen. "Ringenes herre". Der svæver ringe rundt om planeten. Venus Neptun Den 5. planet fra Solen Den 2. planet fra Solen Jupiter Den 4. planet fra Solen Den 6. planet fra Solen Saturn Merkur Den gasblå planet. Det er en isgigant, hvor temperaturen er - 218 °C. "Planeternes konge". Den største af alle planeterne. Der kan ses et ”øje”, som er en storm, der farer af sted. Den 7. planet fra Solen "Den væltede planet". Planeten er en isplanet. 40 Den 1. planet fra Solen Særtr y Elevhæ k fte KURSUS VORES SOLSYSTEM Månestøvler På Månen er der ingen ilt, der er koldt, og tyngdekraften er seks gange Særtr y Elevhæ k fte mindre end på Jorden. • Se på tegningen, og læs elevernes udsagn. Hvilken betydning tror du, forholdene på Månen har for de støvler, astronauterne har på? Sådan gør I: 1. Gå sammen i mindre grupper, og se på tegningen. 2. Diskuter, og find argumenter for og imod elevernes udsagn. 3. Skriv jeres egne bud, og tal om det i klassen. Vores bud • Skriv jeres forklaring på månestøvlerne. Vi synes, at er et godt svar, fordi 41 OPSAMLING VORES SOLSYSTEM Særtr y Elevhæ k fte Gæt et himmellegeme Himmellegemet består af gas. • Den har mindst 63 måner. Himmellegemet kan blive op til 450 °C om dagen og ned til • En af dens måner hedder Titan. - 170 °C om natten. • Den har nogle meget flotte ringe. • Det har det korteste år. • Det er den mindste planet. • Den har ingen måner. Et af disse himmellegemer kaldes Pluto. • Den kredser omkring Solen. Der er sendt flere rumsonder til dette himmellegeme. • Den er rund. Det er et himmellegeme, der kredser omkring et andet him- • Der har måske engang været mellegeme. liv på planeten. • Den har to måner. • Man har fundet spor af vand på denne planet. • Himmellegemet ligner en planet, men er ikke en ægte planet. • Der kan godt være mange af dette himmellegeme. • Vi kan se en fra Jorden. • Der er mennesker, der har besøgt en og gået på den. Himmellegemet kredser omkring Solen. • De støder ind i hinanden. • De kan have forskellige Den er engang stødt sammen former. med et andet himmellegeme og • Mange af dem ligger i et roterer liggende. Dette himmellegeme har en • Det er en isplanet med nogle mørke ringe. bælte. overfladetemperatur på ca. 462 oC. • Året på denne planet er længere end 84 jord-år. • Den har 27 måner. En af dem hedder Miranda. • Dens atmosfære er giftig. • Et døgn på planeten varer 117 jord-døgn. • Den er næsten lige så stor som Jorden. Merkur Venus Saturn Asteroide Måne Mars Dværgplan Uranus 42 et
© Copyright 2024