I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver – på baggrund af interviews – hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog i praksis er under forandring. Fra at være eksperter i børns trivsel og opdragelse, er rollen skiftet, så Iben og hendes kolleger i dag snarere er sparringspartnere i mødet med børnenes forældre og andre børneprofessionelle i hverdagen. Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? Formålet med opgaven er at analysere et konkret eksempel på en forandret medarbejderrolle og derigennem opnå forståelse for, hvad der kan karakterisere nye medarbejderroller i velfærdssamfundet. Læs casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. Efter I har læst om casen, skal I analysere og diskutere, hvad den siger om den nye medarbejderrolle, ud fra fire parametre. Under hvert af opgavens fire trin har vi formuleret forskellige hjælpespørgsmål, der skal guide jer gennem caseanalysen. I begrebsoversigten på side 4 har vi defineret nogle af de centrale begreber, som I møder i løbet af opgaven. Er I usikre på, hvad vi mener med eksempelvis ’ressourcer’, så er der hjælp at hente her. Opgaven her har været løst på et arbejdsgruppemøde i projektet ”Medarbejderroller i fremtidens velfærdssamfund”. På side 5 har vi indføjet nogle af de kommentarer og svar, som grupperne, der arbejdede med lige netop denne case, formulerede. Måske kan deres svar give inspiration eller anledning til yderligere diskussion under eller efter Jeres analyse. Start med trin 1 og slut med trin 4. Arbejdes der i grupper, kan det være en god idé at udpege en gruppeformand (m/k), som har ansvar for, at gruppen når igennem opgavens fire dele – inden for de tidsrammer, som er fastlagt. 1. Casebeskrivelse: Artikel, der beskriver hverdagen i den nye medarbejderrolle 2. Analyseopgaven – i fire trin 3. Begrebsoversigt: Indeholder beskrivelser af nyttige begreber anvendt i opgaven 4. Sådan har andre svaret: Indeholder svar fra tidligere caseanalyse Samarbejde med forældrene har altid ligget højt på Iben Due Bøgelunds prioriteringsliste i sit arbejde som pædagog. Men måden, hun samarbejder med Iben Due Bøgelund er 34 år og blev udforældrene på, har ændret sig betydeligt i de sidste fem år. Når Iben Due dannet som pædagog i 2003. Bøgelund i dag sidder til samtaler med forældre til børnehavebørn i børnehuset ”Den Blå Planet”, lægger hun altid ud med at få både forældre og pæHun har arbejdet i børnehaver i dagogers tanker og ønsker omkring barnets udvikling på bordet. Sammen Odense Kommune, siden hun blev færfinder hun så ud af, hvilke udfordringer, der måtte være, og hvilke løsninger, diguddannet. I dag arbejder hun i ”Den Blå Planet”, der er et nyopført børneder skal på bordet både i børnehaven og i hjemmet. Det er meget anderledes hus på den gamle Ejby skole. Huset er end tidligere, hvor pædagogerne brugte samtalen til at fremlægge den pænormeret til 28 vuggestuebørn og 88 dagogiske linje, som forældrene skulle instrueres i. Samtidig forsøger Iben børnehavebørn. og hendes kollegaer at give noget ansvar tilbage til forældrene: ”Der har været en tendens til, at vi som daginstitutionsmedarbejdere har været meget serviceorienterede over for forældrene. Nu har vi givet dem nogle af opgaverne tilbage, og samtidig er vi blevet bedre til at tage udgangspunkt i, hvad det er for nogle børn og forældre, som vi har med at gøre, og hvilke ressourcer og ønsker de har”, fortæller Iben Due Bøgelund. Forandringerne i samarbejdsrelationen til forældrene udsprang primært af en inklusionsdagsorden i Odense Kommune. Den betød, at børn med specialbehov også skulle gå i almindelig daginstitution. Kravet om inklusion gjorde, at man i højere grad blev nødt til at tage udgangspunkt i den konkrete families udfordringer og ressourcer i den pædagogiske linje overfor barnet. Samtidig gjorde en presset økonomi i Odense Kommune det nødvendigt at arbejde med at frigøre ressourcer hos de ansatte og med at have fokus på alternative ressourcer. I dag er det forældrene, der vasker børnenes sengetøj og sørger for skiftetøj, som ellers var noget, pædagogerne brugte mange ressourcer på. Næste skridt i forhold til samarbejdet med forældre er at trække på forældrenes ressourcer ikke kun i forhold til deres eget barn, men for daginstitutionen som helhed. Det kunne være ved at få forældrene til at være med til at afholde aktiviteter i dagligdagen. Iben Due Bøgelund oplever, at den nye måde at samarbejde med forældrene på, stiller anderledes krav til hendes faglighed som pædagog. ”I dag fungerer jeg mindre som ekspert og mere som en sparringspartner, der kridter en bane op, som forældrene skal være med til at udfylde”, fortæller hun. Det er udfordrende, fordi hun har været vant til, at det var hende, der skulle have svarene, og at det var her, hendes faglighed som pædagog lå. Men Iben Due Bøgelund ser mange muligheder for at skabe bedre forløb for børnene, når samarbejdet med forældrene er mere ligeværdigt. ”Vi får sammen med forældrene lavet nogle skræddersyede pædagogiske løsninger, der passer til de enkelte familiers behov, og som det simpelthen er mere realistisk, at vi kan gennemføre”. Samtidig oplever hun dog, at der ligger en række dilemmaer, hvis forældrene skal involveres mere i dagligdagen i institutionen. Det gælder for eksempel i forhold til de ansattes tavshedspligt og de pædagogiske retningslinjer i daginstitutionen. Hjælpespørgsmål: • Hvilke personer, bygninger, teknologiske hjælpemidler, værktøjer, organisationer, fagligheder, kompetencer, fællesskaber m.fl. er i spil i medarbejder-borger-relationen? • Er der ressourcer, som I forventede, ville være i spil, som ikke er det her? • Er der ressourcer, som ikke er i spil – men som burde være det? Hjælpespørgsmål: • I hvilke relationer aktiveres ressourcerne – mellem hvem eller hvad? Tegn det gerne! • Hvornår opstår relationerne – hvilke behov eller situationer aktiverer dem? • På hvis initiativ opstår relationerne? • Hvad gør relationerne hhv. stærke eller svage? Hjælpespørgsmål: • Er der love, regler, standarder eller lignende, som har afgørende betydning for, hvordan medarbejderrollen udspilles? • Er der arbejdsgange eller administrative systemer, som fremmer eller hæmmer medarbejderrollen – hvilke? • Er der kulturelle forforståelser eller sædvaner, som er styrende for, hvordan medarbejderrollen udspilles? Hjælpespørgsmål: • Hvad kendetegner medarbejderrollen? Herunder fx: • • • • • Hvori består det nye? Hvad er uforandret? Hvilke muligheder skaber den? Hvilke dilemmaer rejser den? Hvilke refleksioner giver den forandrede medarbejderrolle anledning til – i Jeres hverdag? Herunder har vi samlet nogle af de centrale begreber, som du møder i løbet af opgaven.  Betydninger*: • Mængde af materialer, midler, råstoffer, fysiske eller psykiske kræfter el.lign. der i et vist omfang er til rådighed, besiddes eller kan udnyttes.  Borgere, medarbejdere, familie, teknologi, foreninger, skoler, sociale iværksættere, faglige organisationer, bygninger, politikere, børnehaver, virksomheder, naboer, bygninger – er blot nogle eksempler på, hvad der kan være ressourcer i fremtidens velfærdssamfund.  Fælles for velfærdsressourcerne er, at de forløses, når de indgår i eller skaber grundlag for relationer, fællesskaber og netværk.  Betydninger*:     Betydninger*:  Kontakt, forbindelse eller samkvem mellem to eller flere parter.  Sammenhæng mellem to eller flere størrelser eller faktorer.  Relationer i velfærd er forbindelser mellem to eller flere ressourcer, som – hvis de fungerer optimalt – forløser ressourcernes potentiale.  Relationer i velfærd kan være af kortere eller længere varighed.   Plads eller funktion som en person, en institution, en organisation eller et land udfylder i en større sammenhæng. Medarbejderroller er et sæt af forventede handle- og adfærdsmønstre, som en medarbejder anvender i sin relation med mennesker i forskellige arbejdssituationer. Når man antager en rolle, er der nogle normer og regler, som gælder for rollen – og som omgivelserne vurderer medarbejderens troværdighed ud fra. Betydninger*:   Konkret kan rammer fx være:     Kilde: Nudansk ordbog (www.ordnet.dk) Begrænsning eller afgrænsning af noget, fx en aktivitets udfoldelse. Sammenhæng som noget ses i eller befinder sig i. Love og regler som velfærden skal leveres inden for rammerne af (herunder også standarder). Organisatoriske og administrative systemer og strukturer, fx organisering af en konkret forvaltning. Samarbejdskulturer. Kotumer og sædvaner, dvs. faste forståelser af hvordan noget er – også selv om det ikke nødvendigvis refererer til en bestemt lov, regel, standard osv. Nedenfor har vi samlet nogle af de svar, som andre har formuleret i forbindelse med opgaveløsningen. Måske kan deres svar give inspiration til Jeres casesanalyse. • • • • • • • • • • • • • • • Alle medarbejdere i Den blå planet er uddannet i inklusion. Kompetencerne er en forudsætning for, at den nye rolle, som pædagogerne indtager, faktisk lykkes. Jf. relationerne, så er kommunikationskompetencer en forudsætning for, at relationerne faktisk skabes eller udbygges. (Se pkt. 4 under ”Trin 2”) Kompetencespørgsmålet er også relevant i forhold til forældrene. Men på en anden måde. Her handler det i mindre grad om faglige kompetencer. I stedet er forudsætningen, at forældrene faktisk er med på, at der sker forandringer i velfærden, og at opgaverne – som følge heraf – også løses på nye måder. Andre ressourcer, som inddrages i casen: Skole og SFO. … Og hvilke ressourcer er ikke i spil? Bedsteforældre er ikke spil i casen, men det kunne de godt være. Overvejelse om, at det måske (?) er svært at få bedsteforældrene i spil, hvis forældrene har et ønske om at være de eneste, som pædagogerne har relationer til? Der virker desuden ikke til at være frigjort ressource som følge af færre/andre regler og mindre bureaukrati. Der er bygget bro mellem børnehave og skolen/SFO’en. Det er en ny eller udbygget relation. Pædagogens primære relation var tidligere rettet mod barnet. Som følge af forandringerne er relationerne udbygget, så de i dag både retter sig mod barnet, men også i høj grad mod forældrene. Skal den nye/udbyggede relation karakteriseres, så kan vi kalde den for både faglig og professionel. Som følge af de nye/forandrede relationer opleves et behov for, at relationerne tilpasses det enkelte barn og dettes familie. Forandrede og udbyggede relationer forudsætter derfor også gode kommunikationskompetencer hos det pædagogiske personale. Læreplaner for det enkelte barn er med til at definere de opgaver, som pædagogerne skal løfte, i forhold til det enkelte barn. En anden type af ramme er det inklusionskursus, som alle medarbejdere har deltaget i. Herved får alle medarbejdere de samme værktøjer, men vi ved ikke i hvilket omfang, at medarbejderne oplever redskaberne som retningsgivende i forhold til de konkrete opgaver. Der sker også en redefinering af den professionelle kultur. Eksempelvis når medarbejderne skal udbygge relationerne til forældrene og være sparringspartnere i stedet for eksperter. Samlet set må konsekvensen være, at rammerne - inden for hvilke, at medarbejderne udfolder deres professionelle virke – udfordres. Desuden er der dilemmaer af kulturel karakter. Der kan sagtens opstå dilemmaer mellem forældres forventninger til hvilken opgave, som de mener, at børnehaven skal løse, og den faktiske opgaveløsning. Eksempelvis er der stor forskel på, om forventningen til børnenes ophold i børnehaven handler om basal pasning, eller om der er forståelse for eller ligefrem forventninger til pædagogiske læreplaner, sprogvurdering osv. Forandringerne i Den blå planet udfordrer den kommunale forvaltnings arbejdsgange. Sidstnævnte opleves af pædagogerne som ufleksible og en udfordring for den videre udvikling. • • • • Medarbejderrollen kendetegnes af, at nye kompetencer bringes i spil, herunder formelle kompetencer omkring inklusion, men også kompetencer, der handler om at opbygge relationer til forældrene. Herunder ligger også en udvidelse af rollen som pædagog, der i højere grad end før handler om at være en god kommunikator med de voksne omkring børnene. Rollen defineres af en professionel og ikke mindst forpligtende samarbejdsrelation tilpasset den enkelte familie. Grundlæggende forandringer i opgaveløsningen: - fra (passiv) aflevering/afhentning af barnet til mere involvering af forældrene - fra at børnene tilpasser sig ’rummet’ i børnehaven til at børnene i dag med til at skabe rummet - fra fast til (mere) dynamisk organisering af arbejdsopgaver De fagligt dygtige pædagoger oplever et kvalitetsløft (som følge af efteruddannelse mv.). Det giver motivation og faglig stolthed. Omvendt oplever de pædagoger, der ”hænger efter” og oplever, at det er svært/umuligt at følge med.