Maj 2015 Afslutningslegestue og Mortens 30 års jubilæum Husk: Træning til pinsetræf mandag den 18. maj kl. 19.30 i drengesalen på Løjtegårdsskolen 8. Årgang Nr. 2 Fmd. Karin Hvidsten 4695 0714 Indhold 3 Bestyrelsens side 4 Beretning 2014 7 Resumé fra den ordinære generalforsamling 9 Præsentation af Karin 10 Nekrolog Stig 11 Pinsetræf i Alingsås 12 Agnes konfirmation 12 Dragør Marked 13 Kendte datoer og aktiviteter Kass. Keld Vesterløkke 3253 8236 Best. Lotte Youden 2982 5667 Best. Ejvind Mehlsen 3252 3311 Best. Bjarne Lundgren Larsen 3057 7526 Best. Lotte Bunch B. Hansen 2166 4079 Best. Henny M. Scheurer 3294 4568 Danseleder Morten Hansen 3250 4407 Deadline næste nummer: 23. august 2015 Kontingenter 2015-16 Aktive Passive Unge u/ 25 år kr. 800.00 kr. 100.00 kr. 350.00 Foreningens konto: Danske Bank Konto 1551 - 11124305 2 Ansvarshavende redaktør Vivi Bruhn Knudsen mail: [email protected] eller [email protected] Bestyrelsens side Tak for valget til formand, vi har nu haft vores første bestyrelsesmøde. Jakob har desværre valgt at melde sig ud af bestyrelsen, da han synes, han har meget lang vej til møderne, og han gerne vil bruge mere tid i sit nærmiljø. Vi har derfor kontaktet Henny M. Scheurer, som er suppleant. Vi har konstitueret os i bestyrelsen som følger: Næstformand og sekretær: Materialeforvalter, føl kasserer: Kontaktperson leder og spillemænd: Kasserer: Lokaleansvarlig: Dragør Marked: Lotte Youden, Lotte Bunch, Ejvind Mehlsen. Keld Vesterløkke Henny Scheurer Bjarne Lundgreen - Larsen Bestyrelsen er godt i gang, og vi glæder os til at lave nogle nye tiltag i foreningen. Gode ideer, fra medlemmerne, er selvfølgelig velkomne. Karin 3 Bestyrelsen beretning for 2014 2014 startede på samme måde, som vi forlod 2013 – med megen hygge og dans, herunder med besøg af Frederiksberg Folkedansere og hvor vi var til legestue hos dem i februar. Ligesom vi talstærkt deltager i legestuerne hos Frederiksberg Folkedansere, har vi vist flaget ved en række andre legestuer, f.eks. Greve's nytårslegestue og Herlevs afslutningslegestue. Det, at vi tager en større eller mindre flok til legestue hos andre foreninger, betyder, at de lærer os at kende og det får flere til at komme til vore legestuer – og legestuer med mange deltagere er sjovere og selvfølgelig også godt for økonomien. I 2014 holdt vi vore sædvanlige to legestuer – og det lykkedes at få Regionen til at afholde en regionslegestue på Løjtegårdsskolen. Det hører til sjældenhederne, at Regionen kommer til Amager. Alle 3 legestuer var velbesøgte, efterårslegestuen ikke mindst fordi det endelig lykkedes at få besøg af Hvilsum Folkedanserne. Det var en hyggelig – og lidt hård – weekend, der også omfattede fællesspisning hos Jutta og Ejvind fredag aften. Tak for "husly" og ikke mindst tak til Anne-Mette, Jutta og Inge, som stod for middagen. Derudover var vi på Den Blå Planet – og mange havde deres gæster med til Dragør Gamle By og på Fælleden. 4 I årets løb har der også været mulighed for at lufte vore dragter til lidt opvisninger. Desværre var der ikke nogle af de pænt indtægtsgivende krydstogtopvisninger i 2014, men til gengæld flere små lokale opvisninger, herunder på Skotlands Plads og traditionen tro høstfest i Højdevangskirken. Derudover var vi en halv dag på Christianshavns Døttreskole – en meget god oplevelse. I efteråret deltog vi også i et arrangement Fælles Fritid i Amager Bio. Hvis jeg selv må sige det, så var vores stand både den flotteste og mest interessante. Deltagelsen har endnu ikke kastet flere medlemmer af sig, men vi fik vist vores tilstedeværelse på Amager, så måske på længere sigt …..! De manglende opvisninger og at vi valgte ikke at deltage i Dragør Marked i 2014, da det blev afholdt i pinsen og over 4 dage, kan selvfølgelig ses på regnskabet, som kom ud med et mindre underskud, når der henses til, at tilskuddet fra kommunen vedrører pinsetræffet i 2015. Heldigvis har vi lidt på bogen, så det ikke er nogen katastrofe med et lille underskud et par år. Desværre var ikke alt fryd og gammen i 2014. Vi tog afsked med Hans-Kristian, som ikke kunne få spillemandsjobbet til at harmonere med familie- og arbejdspres. Og endnu værre: Stig blev syg. Vi er glade for at se Stig, når kræfterne slår til og håber alt i sidste ende vil gå den rigtige vej. Vi er også glade for, at vi har fået Bjørn som spillemand – og ikke mindst, at Stig og Bjørn selv koordinerer med afløsere og supplerende spillemænd både til træningsaftener og til legestuer. Vi er også glade for, at alle – Stig, Bjørn og Morten – har sagt ja til hhv. at spille og lede til næste år. 5 Grundlæggende er der mange, som har givet en hånd med ved den daglige drift. Til legestuerne er der altid nogle som sørger for hjemmebag, andre hjælper f.eks. med indkøb eller borddækning og det er længe siden vi har haft så flot pyntede borde, som Lisbeth og Gudrun stod for til efterårslegestuen og julehyggen. Selv om beretningen vedrører 2014, er det alligevel naturligt også at se lidt på 2015. Vi startede året med bankospil og årets bankospil var det mest velbesøgte hidtil. Tak til Leif og Thomas, som står for bankospillet, vi håber de vil fortsætte hermed. Vi er også i gang med at planlægge pinsetræffet, som i år er hos svenskerne. Vi får lige så fin deltagelse i år, som vi havde i Norge i 2013 – 23 tilmeldte. Det er også i år Keld Tachau og Josefine, der er spillemænd på turen. Vi var også begyndt at arbejde på en tur til Irland i 2015, men tiden gik og der var andre opgaver, som kom før, så det er udskudt. Men derudover har bestyrelsen været tilbageholdende med at planlægge en hel masse for den kommende sæson – 5 af bestyrelsens 7 medlemmer er på valg og genopstiller ikke. Vi har derfor fundet det rigtigst, at overlade til den kommende bestyrelse, at vælge aktiviteter og arbejde med en aktivitetsplan. Det er klart, at medlemmerne af den gamle bestyrelse gerne bistår med en god overdragelse osv. Det manglende forslag til aktivitetsliste og afholdelse af lederspillemandsmøde, er kun udtryk for, at den gamle bestyrelse ikke på forhånd vil binde den nye bestyrelse til bestemte aktiviteter. 6 Resumé fra den ordinære generalforsamling den 23. marts 2015 Generalforsamlingen startede kl. kl. 18.00 med følgende Dagsorden: a. Valg af dirigent b. Beretning c. Regnskab d. Indkomne forslag e. Fastsættelse budget og kontingent f. Valg ifølge vedtægterne g. Eventuelt Til generalforsamlingen deltog 37 stemmeberettigede. Ad. a: Thomas Mortensen blev valgt som dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. Ad. b: Vivi Knudsen fremlagde beretningen. Beretningen blev tiltrådt med alle stemmer. Ad. c: I kassererens fravær fremlagde Vivi foreningens regnskab. Regnskabet blev godkendt uden spørgsmål og med alle stemmer. Ad. d: Der var indkommet 2 forslag. 1. At bestyrelsen reduceres til 5 medlemmer 2. At rejse-dragtkontoen ændres Vi besluttede udskyde behandlingen af forslag 1, således at forslaget bortfaldt, hvis der blev nok medlemmer i bestyrelsen. 7 Det blev vedtaget at ændre rejse-dragtkontoen, således at merchandise og kontingent kan betales ved indestående på kontoen. Ad. e: Vivi fremlagde budget for 2015 og bestyrelsens forslag om fastholdelse af kontingenter på kr. 800,- for voksne, kr. 350 for aktive unge og kr. 100,- for passive. Budget og de foreslåede kontingenter blev vedtaget. Ad. f: Karin ville gerne stille op som formand, hvis Ejvind og Keld ville tage et år mere i foreningen. Ejvind ville gerne fortsætte, og han havde fået tilsagn fra Keld, om at han også gerne ville fortsætte. Karin Hvidsten blev valgt som formand Keld blev genvalgt som kasserer for 1 år Ejvind blev genvalgt som bestyrelsesmedlem for 1 år Lotte Bunch blev valgt som bestyrelsesmedlem Lotte Youden blev valgt som bestyrelsesmedlem Henny Scheurer blev genvalgt som bestyrelsessuppleant Henny Scheurer blev genvalgt som revisor og Alexander Scheurer blev genvalgt som fanebærer. Ad. g: Lise Persson takkede de afgående medlemmer af bestyrelsen for deres arbejde. Morten spurgte, om det var muligt at trække bankospillet lidt længere, så det ikke blev så forjaget. Det lovede man at kigge på. Vivi bekræftede, at hun gerne vil fortsætte med Rend og Hop. Morten takkede for sæsonen, der var gået, han synes der havde været en god danselyst. Gudrun takkede for sæsonen på syholdet. Dirigenten afsluttede Generalforsamlingen kl. 18.33 og takkede for god ro og orden. Referent Hanne Johansen 8 Præsentation af Karin Da jeg nu er blevet formand, vil jeg gerne fortælle lidt om mig selv. Jeg hedder: Karin Marie Agø Hvidsten. Jeg er født i 1946. Jeg er gift med Bent Hvidsten, og jeg har 3 voksne børn. Jeg har arbejdet som børnehaveklasseleder i 30 år, men er nu pensionist. Jeg begyndte at danse folkedans for 35 år siden i Amagerlands Folkedansere, dengang trænede vi i Dragør. Vi har desuden danset i SAS folkedans. Jeg var med til at starte Amager Børnefolkedans sammen med Grethe og Ole. Om fredagen danser vi folkedans på Skottegårdsskolen hos Conny. Vi danser også i lærernes idrætsklub, hvor vi danser moderne dans, der har vi danset i 10 år. Jeg er desuden formand for aktivitetsudvalget i Kastrup sejlklub. Mine visioner med Amager Folkedansere er: At vi får en solid forening med et godt sammenhold, hvor vi glæder os til at komme. Venlig hilsen Karin 9 Himlen er blevet en spillemand rigere Det er med tristhed, at vi må meddele jer, at vores kære spillemand Stig ikke længere er i blandt os. Der er fra foreningens side arrangeret bårebuket samt personlig deltagelse ved Stigs begravelse. Jeg har personligt ikke kendt Stig så længe som mange af jer andre, men fik i den forgangne sæson en god fornemmelse af en rar og vellidt spillemand, der elskede at spille. Lad os minde Stig hver gang himlen spiller med sine farver – som Stigs toner der spiller op til dans – både de hurtige danse når skyerne farer over himlen og en stille vals når solen varmestråler daler ned i skjul og sender os de mest fantastiske spil på himlen. Ære være Stigs minde Lotte Y. Stig bisættes fra Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej 3A, onsdag den 13. maj kl. 11.30 10 Pinsetræf 23. - 25. maj i Alingsås Vi har på nuværende tidspunkt følgende informationer om programmet: Lørdag den 23. maj: Ca. kl. 12-13: Ankomst til Oskarsgatan 5 (det ligger tæt ved sygehuset (lasarattet), så man kan følge den skiltning). Det er i øvrigt samme sted, som vi mødtes sidst i Alingsås Efter ankomst fordeles gæsterne til værterne, der står for frokosten. Kl.18.00: Festaften i Anten - også det sædvanlige sted for festaftenen - husk myggespray. Søndag den 24. maj Formiddag (nøjagtigt tidspunkt kendes pt. ikke): Tur til Göteborg i dragter. Opvisninger á ca. 15 - 20 min. i Trädgårdsföreningen (Botanisk Have) og picnic. Derpå bådtur i åben båd - medbring regnslag/regnfrakker - der er ikke mulighed for at skifte tøj inden bådturen. Aften: Grillarrangement, hvis vejret tillader det. Mandag den 25. maj Formiddag: Afsked og afgang. 11 Kære Amager Folkedansere Tak for opmærksomheden og gaven i anledning af min konfirmation. Mange hilsner Agnes Dragør Marked Vi deltager i år på Dragør Marked i dagene 5.-7. juni, vi har som sædvanligt stand G12. Hvis du har effekter til Dragør Marked, så kontakt Vivi eller Leif. Og vi håber rigtig mange vil lægge vejen forbi vores stand. 12 Kendte datoer og aktiviteter - foreløbig 2015 18. maj kl. 19.30 21. maj 23.-25. maj 5.-7. juni 6. september 7. september 12. september 26. september 28. september 6. oktober Træning til Pinsetræf i drengesalen på Løjtegårdsskolen Opvisning på plejehjemmet på Ugandavej Pinsetræf i Sverige Dragør Marked Høstfest/opvisning i Højdevangskirken Første danseaften i sæsonen Spræl i havnen Evt. legestue Kaffeaften Første syaften Dansens Dag på Frilandsmuseet søndag den 30. august Amager Folkedansere deltager ikke som forening i arrangementet, men der er gratis adgang, så hvis man har lyst, kan man tage derud som tilskuer. Regionen har ved en fejl tidligere meddelt, at det var den 31. august - rette dato er 30. august. 13
© Copyright 2024