Ud over disse forskelligheder har der traditionelt været arbejdet for
Ud over disse forskelligheder har der traditionelt været arbejdet forskelligt i planteskolerne. På Fosdal Planteskole bliver salgsplanterne taget op med almindelig rysteløfter, og sortering foregår i marken. Siden midt i 80’erne har der været brugt husdyrmøg som grundgødskning. På Planteavlsstationen bruges en énrækket planteoptager til optagning af salgsfærdige planter og her sorteres næsten alt i hus og gødskningen foregik, før projektet, udelukkende med kunstgødning. På baggrund af disse forskelligheder var der grundlag for at få bredere resultater som kunne blive brugbare for mange forskellige planteskoler i den private planteskolesektor. Og erfaringer er der høstet masser af! Ukrudt er det mest synlige problem Mange forskellige redskaber, rensemaskiner, hakkejern m.m. er blevet afprøvet i løbet af projektet. Der er udviklet nye maskiner bl.a. en rækkebrænder som især egner sig til brug i afmodnede løvtræskulturer og to lugevogne, hvor medarbejderne kan ligge ned og luge. Erfaringerne med mekanisk renholdelse har vist, at det bedste resultat fås ved at variere brugen af redskaber, der arbejder forskelligt. Det er afgørende for en succesfuld rensning at ukrudtsplanterne er på kimbladstadiet når der renses. På Fosdal Planteskole fjernes alt håndluget ukrudt fra planteskolens jord, hvilket hindrer genvækst og spredning af frø. Der er på Planteavlsstationen indført en selvstyrende gruppe, der står for renholdelse i marken, hvilket har højnet arbejdsglæden i relation til denne arbejdsopgave. I forbindelse med gener i arme og håndled p.g.a. ensidigt gentaget arbejde med bl.a. lugning, har man haft besøg af Bedriftsundhedstjenesten som kom med flere forskellige forslag til ændringer af arbejdsmetoder; disse er søgt implementeret. Introduktion af lugevogne har forbedret arbejdsmiljøet meget, idet man nu skiftevis kan udføre lugningen liggende og gående, og der ved får en varieret arbejdsstilling. Uanset arbejdsstillingen er lugning stadig hårdt arbejde for kroppen, og der arbejdes stadig på at udvikle nye løsninger. Det kan lade sig gøre at holde markerne fri for ukrudt uden brug af herbicider. Dog kan det være vanskeligt at rense mekanisk i en vækstsæson med meget nedbør. Kend dit skadedyr Der har igennem projektet været et tæt samarbejde med KVL omkring skadedyrskontrol. Skov- og Naturstyrelsen finansierer sammen med Dansk Planteskoleejerforening et Ph.D-projekt omkring pesticidfri bekæmpelse af bøgebladlus. Dele af dette projekts markforsøg er henlagt til Planteavlsstationen, hvilket har betydet at biolog Trine Iversen har fungeret som insektkonsulent i den grønne drift. Den bedste måde at undgå et skadedyrsangreb på er at tiltrække nogle af de naturlige fjender til skadedyret. Dette kan blandt andet gøres på følgende måder: * opsætning af fuglekasser til småfugle fx mejser * så blomstrende grøntafgrøder * så blomsterbræmmer rundt om afgrøderne * undgå brug af sprøjtemidler (også alternative) på ugunstige tidspunkter i forhold til de naturlige fjenders livscyklus * acceptere angreb af en vis størrelse for at fjenderne har et fødegrundlag Igennem projektet har man lært at håndtere skadedyrsangreb ved hjælp af disse metoder, men mængden af skadedyr ændres fra sæson til sæson, og derfor er der stadig meget viden der skal opbyg ges på området. Fugle som æder frøene fra de nysåede marker med eg, bøg og rødgran har været et stigende problem igennem projektet. De store frø spises af duer og forskellige kragefugle, mens rødgranfrø er attraktive for guldspurve. Da nåletræsfrø oftest bredsås kan problemet her løses ved at overdække med net, men det er ikke muligt i en rækkesået kultur, hvor det er nødvendigt at rense mekanisk igennem spiringsperioden. Problemet her løses ved hjælp af en jæger som 'skræmmer' morgen og aften, oppustelige og almindelige fugleskræmsler, gaskanoner, roterende spejle der flyttes jævnligt og med brug af skræmme pistoler. Et stort men nødvendigt arbejde for at holde fuglene på afstand. Problemet med fuglene er opstået dels p.g.a. et forhøjet fugletryk og dels fordi det tidligere anvendte bejdsningsmiddel til frøene, der havde en frastødende effekt på fugle, ikke længere bruges. Forebyggelse frem for helbredelse I en pesticidfri drift lægges der vægt på at forebygge frem for at helbrede. Den bedste måde at forbygge angreb af svampesygdomme på planterne er at sørge for at de ikke udsættes for stress, og derfor skal de have optimale betingelser for vækst i jorden. Da det endnu ikke er muligt at producere helt stressfri planter, har det været vigtigt at finde nogle mere miljøvenlige alternativer til fungicider. Der har været afprøvet forskellige alternative midler mod nogle af de mest problematiske svampesygdomme i forstplanteskolerne; meldug i eg, kimbladskimmel i bøg, rodbrand i nåletræsfrøbede og fyrrens sprækkesvamp. Der er i hvert forsøg afprøvet tre forskellige alternativer. Desværre har forsøgsforholdene ikke været optimale, da de pågældende svampe udelukkende optræder under bestemte klimatiske forhold og derfor er resultaterne ikke alle sammen lige brugbare. I forsøgene mod kimbladskimmel og rodbrand var der ikke spor af de skadelige rodpatogener i nogle af forsøgsparcellerne - heller ikke kontrol parcellerne! Mod meldug var ingen af de afprøvede midler kraftige nok til at forebygge eller kurere et angreb af svampen. De alternative afprøvningerne mod fyrrens sprækkesvamp er i skrivende stund endnu ikke afsluttet og resultatet afventes derfor stadig. Der mangler stadig meget forskning, før man kan forvente at finde nogle brugbare alternativer til fungiciderne, men heldigvis er der fokus på problemet, ikke kun i dansk forskning, men også forskning på nordeuropæisk plan. En sund jord giver sunde planter Der er gjort en del for at forbedre den generelle sundhed for planterne, men det meste af det arbejde handler om en langvarig forbedring af jordens struktur og optimering af livet i jorden. Resultaterne af sådanne behandlinger ses ikke før om nogle år. Der er i projektet brugt husdyrgødning som grundgødskning på begge planteskoler. Tilsætning af halm og andet organisk materiale har yderligere været med til at forbedre jordstrukturen, som er vigtig for at planternes rødder kan udvikles optimalt i jorden. Optagning af planter efterår, vinter og forår er ofte meget ødelæggende for jorden da markerne på disse tidspunkter er vandmættede og derfor særlig udsat for traktose fra de tunge optagningsmaskiner. Strukturskaderne har man forsøgt at udbedre ved at man efterfølgende har dybdebehandlet jorden med en meliorator, som løsner jorden i dybden og til siderne. Ud over forsøg på at forbedre jordstrukturen er der også indført et sundt sædskifte i planteskolerne. Dette gælder både for kulturplanterne, men især for grøntafgrøderne, som bliver valgt efter hvilken opgave de skal have i jorden. For eksempel kan olieræddike bruges som biologisk jordløsning, lucerne og kløver som kvælstofforsyning til kommende kultur, honningurt til tiltrækning af nyttige insekter og alle grøntafgrøderne kan være medvirkende til at tilfører jorden organisk materiale, hvilket bl.a. gavner mange jordboende insekter. Variationen i grøntafgrøden er vigtig for ikke at opformere svampe og insekter der kan have en skadelig effekt på kulturplanterne. Igennem projektet har Fosdal Planteskole haft én årlig sprøjtning med Round-UpBio. På Planteavlsstationen har der ikke rutinemæssigt været brugt herbicider i forløbet, men der blev i 2000 gennemført én sprøjtning med Round-Up ved indtagelse af nye marker, da de nye arealer var stærkt angrebet af kvikgræs. Det har vist sig at herbicider, og til dels også insekticider, kan undværes de fleste år uden store problemer, mens det på nuværende tidspunkt bliver svære at undvære fungicider. I projektperioden er brugen af kunstgødning reduceret. Reduktionen er tilpasset Skov- og Naturstyrelsens gødningsstrategi der drejer sig om at erstatte brugen af kunstgødninger med organiske gødninger. Udfasning af pesticider Igennem projektet har begge planteskoler formået et reducere forbruget af pesticider kraftigt: Hvad med økonomien? Økonomiske beregninger har igennem årene vist at den Grønne drift er omkring 20 % dyrere end den konventionelle. I sæsoner med megen nedbør er merudgifterne højere, men i tørre varme vækstsæsoner, hvor det er nemt at holde rent mekanisk og hvor rodpatogenerne har dårlige forhold, er de lavere. Tidsforløbet i projektet har vist at meromkostningerne falder i takt med at erfaringerne med driftsformen bliver større og et realistisk mål er at komme ned på en gennemsnitlig meromkostning på maximalt 10%. Pesticidforbrug udregnet pr. ha. med planteproduktion 3.00 2.50 1.00 0.50 1998 1997 1999 2000 2001 Fosdal Planteskole Planteavlsstationen For Planteavlsstationen er pesticidforbruget reduceret med 89% i forhold til forbruget i 1997 og på Fosdal Planteskole er forbruget i samme periode faldet med 66%. Planteavlsstationens forbrug pr. ha. med planteproduktion Kg. aktivstof pr. ha. Skov- og Naturstyrelsens planteskoledrift er omlagt til en grønne og mere miljøvenlig drift. Ideen til det projekt opstod i 1995. Medarbejdere og ledelse blev enige om nogle tiltag til en omlægning af driften i en mere miljøvenlig retning. På samme tidspunkt indførte man i Skov- og Naturstyrelsen en Pesticidstrategi, som bl.a. havde til formål at afskaffe brugen af jorddesinfektionsmidler, samt nedsætte brugen af andre skrappe midler. I 1998 ansøgte planteskolerne om økonomisk støtte fra Den Grønne Jobpulje til at gennemføre et treårigt projekt med flere og mere omfattende ændringer af driften i samme grønne retning. Støtten blev bevilliget til projektet, som fik yderligere aktualitet med Pesticidaftalen; en aftale mellem stat, amt og kommuner der betyder, at brugen af pesticider skal udfases på alle offentlige arealer senest i år 2003. Fra efterår 1998 til forår 2002 blev projekt Grøn Planteskoledrift gennemført på to meget forskellige planteskoler i Skov- og Naturstyrelsen. 1.50 0.00 2.00 1.80 1.60 1.40 1.20 1.00 0.80 0.60 0.40 0.20 0.00 Hvad bringer fremtiden? For alle medvirkende i projektet, det være sig medarbejdere, gartneriteknikere og ledelse, har det været en lærerig og spændende proces at være en del af Projekt Grøn Planteskoledrift og den miljøvenlige drift i Skov- og Naturstyrelsens planteskoler fortsætter selvom projektet er slut. Projekt Grøn Planteskoledrift har kun været treårigt, men derfor kan resultaterne godt bruges til demonstration og inspiration. På baggrund af at resultaterne er opnået på to meget forskellige planteskoler vil erfaringerne nemt kunne overføres til omlægninger i en mere miljøvenlig retning for planteskoler andre steder i landet. Målet er at projektets resultater får stor indflydelse på den fremtidige driftsform i den danske planteskolebranche. Skov- og Naturstyrelsen Statsskovenes Planteavlsstation Krogerupvej 21 DK-3050 Humlebæk 1998 1997 Herbicider 1999 2000 Fungicider 2001 Insekticider Telefon: +45-49190214 Fax: +45-49160016 Email: [email protected] Fosdal Planteskoles forbrug pr. ha. med planteproduktion Kg. aktivstof pr. ha. Erfaringer og resultater fra Skov- og Naturstyrelsens Planteskoler 2.00 1.80 1.60 1.40 1.20 1.00 0.80 0.60 0.40 0.20 0.00 1997 Herbicidforbrug 1998 1999 Fungicidforbrug 2000 2001 Insekticidforbrug Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Statsskovenes Planteavlsstation eller på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.skovognatur.dk Tekst & billeder: Mette Lücking Damm og Mette Hansen Kg. aktivstof pr. ha. 2.00 Projekt Grøn Planteskoledrift Præsentation af projektets deltagere Statsskovenes Planteavlsstation, Humlebæk og Fosdal Planteskole på Hanherred Statsskovdistrikt er de to største planteskoler i Skov- og Naturstyrelsen, og har begge været aktive deltagere igennem hele projektet. Planteavlsstationen * * * * * * * Nordsjælland Prod. ca. 1,5 mill. planter Hovedsagelig løvtræer Fed/tung leret jord Mildt klima Fast medarbejderstab året rundt I sommerperioden ansættes skolesøgende til lugning Fosdal Planteskole * * * * * * * Nordvestjylland Prod. ca. 1,5 mill. planter Hovedsagelig nåletræer Let/sandet jord Hård vind fra vest/barskt klima Fleskibel medarbejderstab Beskæftigelse af 'lugepiger' i hele vækstsæsonen (apr-okt)
© Copyright 2024