Læs artiklen - Danske Kommuner

18 /// OPSANG / DANSKE KOMMUNER / NO. 25 / 2015
SUSPEKT
KOMMUNESYN
EMIL SIMONSEN FRA RAPGRUPPEN
SUSPEKT HAR BRUGT DET MESTE
AF SIT VOKSNE LIV PÅ AT KAPPE
NAVLESTRENGEN TIL KOMMUNEN
OG SYSTEMET. DERFOR LEVERER HAN
VERBALE NYREHUG TIL KOMMUNEN
I SINE TEKSTER. MEN BAG KRITIKKEN
I TEKSTUNIVERSET LIGGER EN
DYBFØLT VREDE OG BEKYMRING
OVER, AT KOMMUNENS
ROLLEMODELLER – LÆRERNE OG
PÆDAGOGERNE – ER BLEVET GLEMT.
tekst SIMON LESSEL /// foto JAKOB CARLSEN
”Du’ en grim hater fra kommunen - en grim hater fra kommunen. Vi’ de børn, der laver
revolutionen, pacificeret af rør i
reolen”
SUSPEKT: ”DANMARK”
Linjerne spyttes ud af 35-årige Emil Simonsens mund på nummeret ”Danmark”, der
optræder på albummet ”V” og i skrivende
stund er blevet streamet over seks millioner
gange. Umiddelbart ikke den mest flatterende sammenhæng, ordet ”kommunen”
optræder i. Men linjen skal ifølge rapperen,
der er født og opvokset i Albertslund og udgør en tredjedel af rapgruppen Suspekt, ses
som et isoleret statement, der omhandler
lysten til at ville bryde med de kommunale
rammer. En sindsstemning, der ikke kun
optræder hos ham selv. At være ”en grim hater fra kommunen” er en afbildning af mødet med det kommunale, der sætter skub i
lysten til at bryde med systemet.
– Jeg skriver ikke kun for mig selv. Jeg
skriver også for andre omkring mig. Fra
du fylder 18 er der nogle pædagoger,
der slipper dig, og så skal du op
at
sætte
hente din bistand eller iværknoget. Så sidder der en
eller anden
debrille, som
kedelig Birthe Bonogså har noget at
gøre med 50-årige
narkomaner.
Og så sidder du der som
18-årig
og bliver bare lukket ned, og
det
du tænker om den her person er:
”Du er bare en grim hater fra kommunen, og det her gider jeg slet ikke være
med i,” og så går du ud og melder dig ind
et andet sted,
hvor du kan få penge.
Det kunne
være en bande, eller det
ne være ligesom mig, der laver
kunmusik selvstændigt og heldigvis
har haft succes med det. Men det er der
mange, der ikke har.
”Krejlere, de betaler uden om
kommunen, vi rejser vores egne planer. Hvis staten er DF, var
det en fejl, at jeg blev daner”
SUSPEKT: ”S.U.S.P.E.K.T.”
Men selvom kommunen portrætteres gennem billedet af Birthe Bondebrille betyder
det ikke, at kommunen skal ses som noget
dårligt.
DANSKE KOMMUNER / NO. 25 / 2015 / OPSANG /// 19
Emil Simonsen fra rapgruppen Suspekt er bekymret
over, at kommunen glemmer
sine rollemodeller, lærerne
og pædagogerne. Kommunen bør gøre det mere prestigefyldt at være lærer og pædagog, lyder opfordringen.
20 /// OPSANG / DANSKE KOMMUNER / NO. 25 / 2015
Om Suspekt
Rapgruppen Suspekt udgøres
af de tre barndomskammerater
fra Albertslund Emil Simonsen, Andreas Bai Duelund og
Rune Rask.
Sammen har de pladeselskabet Tabu Records.
Gruppen har været aktiv siden pladedebuten i 1999,
og siden har de udgivet fire
studiealbums, der alle har
opnået stor succes. Seneste
skud på stammen er opsamlingsalbummet ”De Bedste til
Smatten”.
Suspekt lukkede dette års
Roskilde Festival med et kæmpe show på Orange Scene.
Suspekt har samarbejdet med
en række danske kunstnere
som for eksempel Tina Dickow
og L.O.C.
– Uden om systemet er ligesom den måde,
vi i Suspekt har opnået vores succes på.
Jeg siger ikke, at kommunen er dårlig for
alle. Tværtimod. Jeg mener, kommunen
er enormt vigtig, fortæller Emil Simonsen, der også går under navnet Orgi-E.
Ambivalent lader til at være det mest
dækkende ord til at beskrive vestegnsrapperens forhold til kommunen som
instans.
– Den tager hånd om dem, der er
svagt stillede, og det er rigtig
vigtigt.
Men jeg synes, vi glemmer
sker, der er vigtige i komde mennemunen. Som
var vigtige for mig,
da jeg voksede op.
Specielt sådan
noget som skolelærere,
pointerer han
svarstale
og indleder en intens forjobbet
om vigtigheden af, at lærerbør være omgivet af meget mere
prestige.
En debat, der tidligere har kørt i medierne, hvor især Finland er blevet fremhævet
som et sted, hvor lærerjobbet er omgivet
af stor prestige, og hvor det smitter af på
elevernes faglige præstationer.
– Jeg synes, kommunerne bør prioritere
det langt højere, end det bliver gjort, og
jeg synes, at de bør få langt flere penge til
at prioritere, at lærerne er for vilde, og at
det er et prestigefyldt job at være lærer,
lyder opfordringen.
”Ser du, vi kommer fra en holdeplads med skæve eksistenser, mærkelige mennesker, det
folk, hvis tilstedeværelse folk
normalt ikke ænser. Men det er
herfra, at det originale udspringer og laver legender”
TALE TIL FEJRINGEN AF 100-ÅRET FOR
1915-GRUNDLOVEN OG KVINDERS STEMMERET
Selvom Emil Simonsen gør det klart, at han
ikke skriver musik for at løse kommunale
problemer, er han ikke uvant med at løse
svære dilemmaer, da han også udgør en del
af panelet i det populære radioprogram
”Mads & Monopolet”. Derfor har han også
tænkt over, hvor pengene til at gøre lærerog pædagogjobbet mere prestigefyldt
kunne komme fra. De kunne passende
hentes fra de budgetter, der bruges på byfornyelse, som er et andet område, der optager
rapperen. Eller rettere gør ham frustreret.
Så frustreret, at talestrømmen en gang
imellem stoppes for at finde det rigtige adjektiv til at beskrive, hvor træt
han er af,
at der bliver fokuseret mere
på at forandre
for at tjene penge frem
for at forandre for
at bevare.
– Jeg er psykotræt af
al den fokus på
byfornyelse. Jeg kan godt
forstå, at vi
skal bo i nogle lejligheder, der
er i nogenlunde stand, men jeg kan ikke
forstå, hvorfor vi skal begynde at spekulere
i at tjene penge på det. Hvorfor skal der sættes et eller andet psykobudget af hvert år på
at renovere veje, når der stadig ligger folk på
de veje og er ved at dø? Jeg kan blive helt…
Er det fordi, der er sat et budget af, og så skal
det budget bruges?
Til spørgsmålet om hvorvidt der bliver lavet
for meget om i kommunerne, er rapperen
klar i mælet. En del af ligningen, understreger han selv, er dog, at han ikke ved, hvad
der foregår ”inde i hulen”. Dommen fældes
altså over selve resultatet af ligningen –
uden skelen til mellemregningerne.
– Jeg bliver mærkelig til mode, når jeg ved,
at der bliver brugt x antal millioner på at
renovere Istedgade, som jeg bor ved, og
jeg stadig ser narkomaner, som mangler
fixerum, eller rodløse sjæle, der vandrer
vildt om på gaden eller prostituerede fra 3.
verdenslande. Det er nærmest som om, vi
tillader det.
”Proletar, med det samme
træningssæt som konen har.
Fodboldfar vader gennem
betonørkenen som en dromedar. Hjem til jordhulen og forbi
bulen med vennerne. Ind fra
kulden, tilbage til livet, så vi
glemmer det”
SUSPEKT: ”PROLETAR”
DANSKE KOMMUNER / NO. 25 / 2015 / OPSANG /// 21
Tre suspekte
råd til
kommunen:
1. Gør det mere prestigefyldt for jeres lærere, pædagoger og rollemodeller.
For det er de vigtigste, I
har i kommunen.
2. Sørg for at få frivillige med
på vognen.
3. Kom ud af kontoret i stedet for at være på Instagram og Snapchat. Vær
en aktiv del af kommunen,
og bliv en del af miljøet.
Det er derude, det sker,
og så få nogle kloge mennesker til at ordne Excelarkene sammen med jer.
Og så smid jeres spindoktorer ad helvedes til.
Et nærliggende spørgsmål er derfor, om
der er en idé i at bevare det, der i samfundets øjne bør laves om?
– Absolut. I Berlin er de enormt dygtige til
at bevare tingene, som de er. Hvor det hele
ikke handler om at rive ned for at bygge
noget op, der kan tjenes penge på. Hvor de
forstår at bevare dét, som er, og forny det.
Selvom de bevarer det.
Vi formår ikke at bevare
Efter en kort verbal rundvisning i Berlin
vender han tilbage til det københavnske
byrum, hvor han har svært ved at få øje på
de skæve eksistenser, kaosbygninger og
kunstnere, der er med til at skabe ånden
i en by.
– Du kunne sagtens have bevaret det ude
i siloen (fabrikssilo på Islands Brygge i
København, der er omdannet til luksuslejligheder, red.), men der skulle bo nogle
rige mennesker i stedet for. Vi skulle rive
Islands Brygge ned for at der kunne være
nogle betonklodser, som, lur mig, om 20
år står og er ghettoagtige. Vi skal bygge
Ørestaden over hele København. Vi formår ikke at bevare, siger han og slår ud
med armene. Kroppen lænes kortvarigt
tilbage fra den ellers foroverbøjede position hen over bordet.
– For mig giver det ingen mening, det vi
har gang i.
”Der hvor jeg kommer fra, er
det tætheden, der binder lortet
sammen”
SUSPEKT: ”PROLETAR”
Emil Simonsen er ikke ubevidst om det
kommunebillede, der videregives i Suspekts tekster.
Og han indrømmer gerne, at kommunerne
har et dårligt image. For kommunen skal
have hug. Men kommunen skal ifølge rapperen forstås som en mere overordnet størrelse, og kritikken i teksterne skal forstås i
et større perspektiv.
– Kommunen skal have hug. Men den skal
ikke have hug for, at de, der sidder og arbejder der, ikke gør et godt nok job. Det ved jeg,
de gør, og det ønsker de også.
Når kommunen skal forstås i et bredere
perspektiv, betyder det også, at de hug,
kommunen tildeles, handler om et mere
fundamentalt problem.
Det handler om tillid. Ordet rummer den
egentlige problemstilling i kommunerne.
På den ene side er det tilliden, som kommunen skal bygge på. På den anden side er det
manglen på tilliden, der udgør problemet.
Kommunerne kører ifølge rapperen i loop.
– Jeg har indtryk af, at der bliver nødt til
at blive ryddet op i det med, at vi alle sammen går og holder øje med hinanden. Der
bliver nødt til at være noget tillid.
Jørgen Leth har i forbindelse med udgivelsen af sin seneste bog udtalt, at der
ikke findes nogen helte i dansk politik. Og
det lyder næsten Jørgen Leth-agtigt, når
Emil Simonsen fremhæver de få politikere, han synes om. Den nuværende politiske leder for Alternativet, Uffe Elbæk, har
tydeligvis en stjerne i bogen, men også
socialborgmesteren i Københavns Kommune, Jesper Christensen, er respekteret
af rapperen. Fordi han formår at komme
ud af hulen. Og fordi han har bosat sig
blandt de skæve eksistenser i Tingbjerg,
hvor han kommer fra. Det giver tillid og
betyder, at man er til at stole på.
– Manden bor stadig i Tingbjerg. Vores
socialborgmester bor der, hvor der er
brug for, at vi løfter socialt. Det er da det
sejeste i hele verden.
De sidste hug til kommunen er netop en
opfordring til landets kommunalpolitikere. Ikke overraskende handler det om
tillid. Og om at være en del af det område,
man beskæftiger sig med. En naturlig del,
vel at mærke.
– Kom ud af kontoret. I stedet for at være
på Instagram og Snapchat, så kom ud af
kontoret. Vær en aktiv del af din kommune,
og bliv en del af miljøet. Det er derude, det
sker, og så få nogle kloge mennesker til at
ordne Excel-arkene sammen med jer.
• [email protected]