1. No category

Kriminalpræventiv
MiljøPlanlægning
Introduktion til:
sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag
• 
• 
• 
• 
• 
Kriminalpræventiv Miljøplanlægning - ( CPTED – DOC )
Otte gode principper
Kriminalitetstrekanten – Situationel Forebyggelse
Nye mønstre kræver nye metoder !
Sikringens ABC - ”Tre-trinsrakketten”
• 
• 
• 
• 
Begreber og niveauer
Taktisk Sikring - Sikrings- og Sikkerhedspolitik
Mekanisk Sikring
Elektronisk Overvågning
1. 
2. 
3. 
4. 
5. 
6. 
7. 
8. 
Øjne på gaden Overblik og synlighed Sikker transport og bevægelse Tryghedsskabende belysning Psykologisk ejerskab og ansvarlighed Opholds-­‐ og udfoldelsesmuligheder Renholdelse og vedligeholdelse Fysisk beskyJelse og brug af sikkerhedsudstyr 1. Øjne på gaden
Man kan arbejde med, at by- og boligområder har god mulighed for naturlig
overvågning, særligt langs med færdselsårer og fællesarealer, hvor folk
færdes og opholder sig. Områderne bliver mere trygge, hvis der er
blandede funktioner, attraktive offentlige områder og gode faciliteter til
aktiviteter i store dele af døgnet. Derudover skal man tænke i
velfungerende transport- og stisystemer, herunder integrerede trafikmiljøer.
Naturlig overvågning, hvor der er folk i byrummet, er den mest
kriminalpræventive og tryghedsskabende faktor.
2. Overblik og synlighed
Se og bliv set er centralt i dette princip. Områder med dårlige
oversigtsforhold er nemlig som regel mere plagede af kriminalitet end
områder, folk naturligt holder øje med. Gode oversigtsforhold gør det svært
at begå indbrud, vold og hærværk uden at blive set.
Et godt overblik fås fx med bygningsdesign med vinduer og udsyn ud mod
parkerings- og fællesområder.
Undgå blinde, inaktive og visuelt tillukkede facader
Stueetager med synlig aktivitet medvirker til, at der er synlighed i forhold til
gaden (fx vinduer, døre)
Anbring cykelskure og affaldsskure så de ikke skygger for ind- og udsyn
Kældergange og stier med blinde vinkler eller parkeringspladser, som ikke
kan ses fra ejendommene, kan være utrygge steder at færdes. Måske kan
man beskære en busk eller flytte et plankeværk for at give bedre indsyn.
Undgå tillukkede facader, både i boligbyggeri og erhverv.
3. Sikker transport og bevægelse
Stier og færdselslinier med godt udsyn og åbenhed til siderne giver gode
muligheder for at orientere sig og skifte retning, hvis man føler sig utryg.
Der skal være klart definerede ruter for forskellige trafikformer, og god
belysning langs veje og stier. Hellere få, centrale stier, end mange spredte.
Hvis det er svært at komme til eller fra et sted uset, kan det bl.a. begrænse
muligheden for at lave indbrud og tyveri. Et stisystem med så få flugtveje
som muligt nedbringer risikoen for kriminalitet.
Kig også på, hvordan det nærmeste byområde fungerer som helhed. Der
kan være trafikforhold eller adgangsveje, som giver problemer, fx hvis de er
dårligt belyst eller tilgroede. Adgangsvejene til området skal være
overskuelige, og der skal være god skiltning, der gør det let at finde rundt.
4. Tryghedsskabende belysning
Belysningen spiller en vigtig rolle både ude og inde. Stærk belysning er
ingen garanti for, at folk føler sig trygge.
En jævn belysning, som ikke blænder, og uden generende lys fra andre
kilder i området, er det bedste.
For fodgængere og cyklister bør belysningen være varm med god
farvegengivelse
Man skal kunne se konturer og ansigtstræk på en person på god afstand
Belysningen af vejen skal være tilstrækkelig til at man kan se ujævnheder i
belægningen
Det er bedre at have punktbelysning i vejsiden end fuld spot på selve
vejen.
Tænk på grænsen mellem lys og mørke.
Alt for oplyste steder kan blænde og gøre kontrasten til mørket større.
5. Psykologisk ejerskab og ansvar
Tilstræb en klar markering af forskellige områdetyper i forhold til, om de er
offentlige, halvoffentlige, halvprivate eller private. Det har betydning for
vores ansvarsfølelse, og det giver personer udefra en fornemmelse af,
hvornår de træder ind på mere privat område.
Grænserne mellem de forskellige områder kan gøres tydelige ved reelle
eller symbolske barrierer som fx forskellige former for gangbelægning,
farveskift i belægning, lave hække, blomsterbede o.l.
Ejerskabsfølelsen styrkes, hvis vi selv er med til at definere områdets brug
og identitet, hvor der er mulighed for det. Visuelt markante kendetegn som
fx farver, kunst og forskel i byggestil kan bidrage til at man føler et større
tilhørsforhold. Det skal være tydeligt, både for de faste brugere og folk
udefra, hvem der har ansvaret for de forskellige lokaliteter.
Forhaverne giver en god adskillelse til det private område, og ejerne har
samtidig mulighed for at sætte deres personlige præg på dem. Det giver
ejerskab og ansvarsfølelse.
6. Opholds- og udfoldelsesmuligheder
Gode og indbydende udfoldelsesmuligheder for alle aldersgrupper giver
ejerskab og lyst til at passe på området
Det er vigtigt for fællesskabet og muligheden for at møde andre
mennesker, at de ydre arealer er designet, så alle aldersgrupper er
interesserede i at færdes og opholde sig der.
7. Renholdelse og vedligeholdelse
God renholdelse og almen, god vedligeholdelse af områders belægning,
beplantning, byinventar mv. sender et signal om, at nogen passer på
området. God vedligeholdelse mindsker vores utryghed, da det signalerer
et højt niveau af social kontrol. Uorden og hærværk skal udbedres hurtigst
muligt, da der er en tendens til, at det skaber mere hærværk. Graffiti
skaber utryghed, fordi området opleves som lovløst og uden opsyn.
8. Fysisk beskyttelse og brug af
Sikkerhedsudstyr
TV-overvågning kan ind imellem være en god idé, hvis andre løsninger ikke
har virket.
Det er nødvendigt med fysiske sikkerhedstiltag nogle steder.
Sikkerhedsudstyr som fx aflåste hegn og TV-overvågning kan skabe
utryghed og bør opsættes med omtanke. Barrierer bør derfor designes
omhyggeligt, være af høj kvalitet og passe ind i området.
Hvis du vil undgå at blive udsat for kriminalitet må du selv
foretage de nødvendige sikrings- og sikkerhedstiltag, der kan
reducere risikoen !
Når du viser potentielle kriminelle at du og din virksomhed har
gjort noget for at sikre ansatte og ejendom – så er der store
chancer for at de vil opgive..... :o)
Forskning viser, at det er mulighederne der sætter den
kriminelle handling i gang ! ( ”lejlighed skaber tyv...” )
KriminalitetsTrekanten:
1.  Motiveret gerningsmand
2.  Attraktivt mål
3.  Manglende kontrol
Kriminalitetstrekanten
Mo$veret gerningsmand Kriminalitet og Forebyggelse
Ændringer kræver nye metoder !
Fortsat fald i anmeldelser om indbrud - både privat og erhverv.
Der er mange mulige årsager / forklaringer.....!
Der er gjort meget gennem de seneste år – Massiv fokus ?
Nye områder i ”cyberspace” ?
Færre unge i målgruppen?
Ændringer i kriminalitetsmønstre mod erhvervsvirksomheder ?
Forebyggelse er noget vi gør sammen !
Vi vil ikke finde os i de kriminelles tyranni !
1.  Taktisk Sikring
• 
• 
Sikrings- og Sikkerhedspolitik
Vi gør noget - og vi viser det
2.  Mekanisk Sikring
• 
• 
Det fysiske værn - hegn, bygninger, anlæg, køretøjer m.v.
At kunne modstå, eller gøre et angreb tidskrævende
3.  Elektronisk Overvågning
• 
• 
Vores ”øjne og ører” når vi ikke selv er tilstede
Kontrol, der skal sladre - hvis...!
Begreber, sikringsniveauer og
standarder
Perimetersikring – Områdesikring
Skalsikring
Cellesikring
Objektsikring
--Sikringsniveauer fra 10 – 60 (SCO) Mekanisk og Elektronisk
Stadig en blanding af nationale og Europæiske standarder !
Forsikring & Pension og Sikkerhedsbranchen
Denne sikringsmanual er
et godt værktøj til
gennemgang og eftersyn
og vurdering af nuværende
og kommende behov for
sikring og sikkerhed.
MÅ MEGET GERNE
Citeres og kopieres med
kildeangivelse !
Sikrings- og Sikkerhedspolitikken er en aftale der beskriver
hvad vi gør hvordan, og hvem der har ansvaret.
Både ledelse og medarbejdere bør deltage i udarbejdelsen, så
der opnås ejerskab og kan fordeles ansvar.
Hovedelementer:
Udpeg / ansæt en Sikrings- og Sikkerhedsansvarlig
Udarbejd en risikoanalyse/-vurdering (nutid - historik)
Overvej en uvildig professionel rådgiver
Fordel ansvar på relevante områder og elementer
Kontrol, tilpasning og opfølgning
Mekanisk Sikring
Det fysiske værn der skal gøre det svært at komme ind...
P: Hegn, porte, grøfter, kampesten ect.
S: Stabile bygningsdele - murværk, træværk, tag, døre, porte,
gitre, vinduer (glas og rammer), beslag og låse
C: Stabile bygningsdele – og som ovenfor...
O: Godkendte elementer, fastgjort til stabil bygningsdel...
Mekanisk Sikring kan suppleres med Elektronisk Overvågning
Elektronisk Overvågning
Hjælpesystemer der skal være vores øjne og ører, når vi ikke
selv kan være tilstede – Sladrehanke !
AIA - Automatisk Indbruds Alarmsystem
VAIA - Verificeret AIA
ABA - Automatisk Brand Alarmsystem (VABA)
ADK - Adgangskontrol
TVO - TV-Overvågning
Tågegenerator (røg)
Integrerede Systemer
Her kan du finde hjælp og information
Forsikring & Pension - fpsikring.dk - ”tyveri”
Sikkerhedsbranchen - sikkerhedsbranchen.dk - ”medlemmer”
Det Kriminalpræventive Råd - dkr.dk - ”viden og inspiration”
Dansk Politi - politi.dk - ”statistikker - adresser - blanketter...”
Søgning på nettet
Verifikation af produkter og ydelser
Få hjælp til projektering og installation !
Det var alt for nu !
SPØRGSMÅL
?