BALLERUP KOMMUNE Navn Adresse Postnr./By Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 1. september 2015 Til beboere i og omkring Lautrupgårdområdet, Metalbuen, Industriparken, Malmparken og Brydehusvej Kontakt: Katrine B. Larsen/ Jeanette Enggaard Marker Tlf.: 4175 0170 E-mail: [email protected] Sagsnr. 05.01.12-P20-1-15 Vi moderniserer vej- og stibelysning Ballerup Kommune overtog pr. 1. januar 2015 vej- og stibelysningen fra Dong Energy. Fra efteråret 2015 igangsætter vi en omfattende modernisering heraf. Lautrupparken, Borupvang, Lautrupbjerg, Lautruphøj, Lautrupvang, Sømoseparken (dog ikke strækningen ved nr. 2-78), Lautrupgårdområdet, Metalbuen, Industriparken, Malmparken (fra stationen til Ballerup Byvej), Brydehusvej samt kommunale stier og private fællesstier er nogle af de første veje og stier i kommunen, som vil blive moderniseret. Hvorfor moderniserer vi belysningen: Ny teknologi indenfor belysning gør det muligt på én og samme tid at have en høj belysningsstandard, minimere energiforbruget og spare på drift og vedligeholdelse. I jeres område vil der derfor blive opsat energivenlig LEDbelysning kombineret med lysstyring. Styring gør det muligt at optimere energiforbruget. Når moderniseringen er gennemført i hele kommunen, forventer vi at kunne spare ca. 5 mio. kr. på strøm og vedligeholdelse årligt. Hvad kommer der til at ske: I har måske bemærket, at vi nogle steder har tegnet på jeres veje. Det skyldes, at den nye LED-belysning lyser på en anden måde, end de eksisterende lamper. Nogle steder vil der derfor være behov for at flytte eller forhøje masterne, så belysningen bliver ensartet og vi opnår den størst mulige energibesparelse. Andre steder bliver det nødvendigt at udskifte masterne helt. Vi bestræber os på, at sikre et smukt og trafiksikkert resultat. Arbejdet vil blive udført i efteråret 2015/foråret 2016 for kommunen af Seas-NVE og Kemp & Lauritzen. Mens de arbejder, kan I i perioder opleve, at lamperne lyser hele døgnet. Det er ikke en fejl, men skyldes at der er brug for noget tid til at indregulere lysstyringen. Trafikken påvirkes kun minimalt. Det lyder måske banalt, men vær også opmærksom på, at der altid er en tilvænningsperiode til ny belysning. Skulle I alligevel være bekymrede for den kommende placering eller opleve problemer under arbejdet, er I velkomne til at kontakte os. Ekspeditionsog telefontid Mandag og tirsdag 10.00 - 15.00, torsdag 10.00 - 17.00, fredag 10.00 - 13.00 Onsdag lukket Hvilke armaturer bliver sat op: Med udgangspunkt i kommunens belysningsplan har flere af kommunens arkitekter, landskabsarkitekter og belysningsfolk har været med til at vælge, hvilken lampe, som skal sidde i netop jeres kvarter. Valget er faldet på Lunia fra Swarco, som er en smuk, moderne lampe. Beplantning langs vejen: Nogle steder i området, vil vores arbejde kunne komme til at beskadige jeres beplantning. Det vil derfor være til stor hjælp, hvis I vil være opmærksomme på, at beskære hæk og anden beplantning, så de overholder målene på tegningen nedenfor. 4,50 2,75 m m Privat areal Fortov Skel Kørebane Fortov Privat areal Skel Giv os gerne besked, når I har klippet, eller hvis I har spørgsmål. I kan finde mere information på www.ballerup.dk/vejbelysning. Venlig hilsen Center for Miljø og Teknik Park & Vej www.ballerup.dk Side 2
© Copyright 2025