Subklinisk ketose
XXXXXXXXXX KVÆG Subklinisk ketose giver malkekoen en skæv start på laktationen Risikoen for at dø eller blive sat tidligt ud er markant højere hos nykælvere med forhøjet Beta-Hydroxybutyrate (BHB) i stofskiftet TEKST FINN STRUDSHOLM / FAGJOURNALIST Næsten alle malkekøer taber sig først i laktationen, hvor mælkeydelsen stiger stærkt, og optagelsen af energi via foderet ikke kan følge med. Vægttab er da også en naturlig forekomst, og hos de fleste køer sker skiftet fra gold til lakterende og højtydende malkeko uden problemer. Men hos nogle køer kan stofskiftet – specielt omsætningen i leveren – ikke nå at omsætte de mange mobiliserede fedtsyrer fra fedtvævene (NEFA). Det betyder, at der sker en ufuldstændig omsætning af fedtsyrerne, og indholdet af NEFA og ketonstoffer stiger i blodet. Og her er ketonstoffet BHB en god indikator for subklinisk (SCK) eller klinisk ketose (CK). 20 DVT 3 2015 Klinisk ketose giver koen synlige symptomer i form af nedsat appetit, acetone i udåndingsluften, stærkt vægttab og fald i mælkeydelsen. Men de fleste tilfælde af ketose er subkliniske og uden synlige symptomer, men kan registreres via indholdet af BHB i blod, urin eller mælk. Sikkerheden på diagnosen falder typisk i den nævnte rækkefølge. Nye interessante undersøgelser Både internationalt og i Danmark er der stor fokus på SCK og på at måle den via BHB hos nykælvere. Det sker for at kunne udpege enkeltkøer, som har brug for speciel behandling og ophold i et nykælvereller skånehold. Men også for at udvikle modeller, som kan overvåge nykælverne på besætningsniveau for at afdække behov for forbedringer i management af køer i senlaktation, goldperiode og i perioden lige efter kælvning. To nyere rapporter er et amerikansk projekt fra 2012 (1), som har udført et epidemiologisk studie af SCK i tidlig laktation i fire store malkekvægbesætninger – og en dansk undersøgelse fra 2015 (2), som har koblede målinger af BHB i mælk fra ydelseskontrol til, hvordan malkekøerne klarede sig i laktationen. SCK opstår tidligt efter kælvning Det amerikanske projekt (2) fra universiteterne i Cornell og Wisconsin fulgte 1.717 Holstein nykælvere i problembesætninger med en kendt høj forekomst af CK. Her udførte forskerne BHB-overvågningen ved at udtage og analysere i alt 6 blodprøver fra hver nykælver i dagene 1 og til 16 efter kælvning, og i den periode blev 741 af køerne (43 %) udpeget med SCK eller CK. Figur 1 viser tidspunktet, hvor køer med SCK først blev diagnosticeret, og 75 procent af dem blev udpeget allerede i første uge efter kælvning. Der blev udpeget flest på dag 4 og 5 efter kælvning, og fra 10 dag efter kælvning og frem var andelen af nyudpegede køer lav. Tidlig SCK værst Det amerikanske projekt fulgte køerne gennem de første måneder af laktationen, og i tre af besætningerne sammenlignede man 369 udpegede SCK-køer i forhold til, om de første tegn på SCK kom i intervallet 3-7 dage eller i intervallet 8-16 dage efter kælvning. Resultatet i tabel 1 viser, at de tidligt udpegede køer med SCK har markant højere risiko for løbedrejning eller tidlig udsætning end de senere udpegede. Også reproduktionsresultatet - målt som drægtighedsprocent ved første inseminering - var dårligere hos køer med tidlig subklinisk ketose. De tidligt udpegede havde desuden en mælkeydelse, som var 2,1 kilo lavere per dag de første 30 dage af laktationen end køer, som fik konstateret SCK på et senere tidspunkt. Over 10 % af danske nykælverne har ketose Den nye danske undersøgelse (2) målte forekomst af forhøjet BHB i mælken hos Tabel 1. Forøget risiko (RR) for problemer hos nykælvere udpeget med SCK 3-7 dage efter kælvning i forhold til køer udpeget 8-16 dage efter kælvning. Parameter Øget risiko (RR) hos køer udpeget 3-7 dage efter kælvning Løbedrejning Tidlig udsætning (< 30 dage) Drægtig v. 1. inseminering 6,1 4,5 0,7 Figur 1. Tidspunkt for diagnose af SCK i amerikanske problembesætninger. FIRST SCK POSITIVE BHBA TEST (%) # &) &$ %) %$ ) $ % & ' ( ) * + , - %$ %% %& %' ANDEL NYKÆLVERE MED FORHØJET BHB Figur 2. Andel nykælvere (%) med forhøjet BHB i mælken fordelt på race og laktationsnummer. '$ $ &) $ &$ $ %) $ %! %$ $ ) $ $ $ %( cirka 400.000 nykælvere. Data stammer fra laboratorietest af mælkeprøver i den danske ydelseskontrol. Undersøgelsen inddelte køerne i tre grupper i forhold til BHB i mælken med første kontrol efter kælvning (5-35 dage): Lavt og ukritisk: < 0,15 mmol/l Mistanke: 0,15-0,20 mmol/l Højt og kritisk: > 0,20 mmol/l Forekomsten af forhøjet BHB fordelt på racer og laktationsnummer i materialet er vist i figur 2. Godt 10 procent af de ældre nykælverne landede i kategorierne »Mistanke« eller »Høj og kritisk« fordelt med cirka halvdelen i hver af de to grupper. Andelen af køer med forhøjet BHB var med 12 procent højest hos RDM, mens Dansk Holstein lå på 11 procent og Jersey lavest med syv procent. Andelen af nykælvere med forhøjet BHB på godt 10 procent hos de ældre køer er lavere end en tidligere dansk undersøgelse fra 2011 baseret på dyrlægers ketonstofmålinger på urin eller mælk i forbindelse med sundhedsrådgivning og nykælverundersøgelser. Her fandt man, at cirka 15 procent af danske nykælverne begynder laktationen med subklinisk eller klinisk ketose. Niveauforskellen skyldes sandsynligvis, at ydelseskontrollen ikke fanger alle køer med ketose, da kontrollen sker på et tilfældigt tidspunkt mellem 5 og 35 dage efter kælvning. Også forskellige analysemetoder og grænseværdier kan betyde udpegning af et forskelligt antal køer. Figur 2 viser også, at andelen af førstekalvskøer med forhøjet BHB er cirka halvt så stor som hos de ældre køer, og hos alle racer har kun cirka 5 procent af førstekalvskøerne forhøjet BHB. Høj udsætning Udsætning eller død blandt ældre køer inden 60 dage af laktationen i forhold til BHB i mælken ved første kontrol er vist i figur 3. Køer i »Mistanke« havde en forhøjet risiko hos alle racer, og hos både Dansk Holstein (11 %) og Jersey (16 %) var der en stærkt forhøjet udsætning af køer, som fik målt BHB til »Høj og kritisk« i mælkeprøven. Køer af RDM (7 %) blev ikke udsat i helt samme grad. Hos nykælvere med BHB i »Lav og ukri- > DVT 3 2015 21 KVÆG Forhøjet celletal hos køer med forhøjet BHB Figur 4 viser celletallet (50 % fraktil) ved første kontrol efter kælvning hos ældre køer i forhold til, i hvilken BHB-gruppe koens første mælkeprøve lå. Resultatet er et stigende celletal med stigende BHBrangering af køerne. Celletallet for førstekalvskøer viste et lignende billede blot på et lavere niveau. Resultater for ydelse i det danske pro- jekt er vist i tabel 2 for Holstein, ældre køer. Ydelsesresultater for RDM, Jersey og for førstekalvskøer af de tre racer viste generelt en lignende rangering, som for Dansk Holstein. En højere produktion af EKM hos »BHB mistanke« hænger sammen med en højere fedtprocent og skal afvejes mod de negative effekter på sundhed, celletal og øget risiko for udsætning. Køer i »BHB høj« opnår samme EKM-ydelse som køer i »BHB lav«, og det hænger alene sammen med den stærkt forhøjede fedtprocent i mælken hos køerne i gruppen. Tabel 2. Sammenhæng mellem BHB ved første ydelseskontrol og køernes mælkeydelse hos Dansk Holstein, ældre køer. Variabel BHB lav BHB mistanke BHB høj Kg mælk per dag 37,3 37,2 33,0 Kg EKM/dag 38,9 41,3 38,5 Fedt, procent 4,44 5,07 5,61 Protein, procent 3,42 3,32 3,35 FPF 1,30 1,54 1,69 88 113 137 Celletal x 1000 PROCENT NYKÆLVERE UDSAT Figur 3. Døde/udsatte ældre køer (andel af nykælvere) 0-60 dage efter kælvning i forhold til race og BHB i mælken ved første kontrol efter kælvning. &$ %) %$ ) Figur 5. Fordeling af besætninger (%) i forhold til andel nykælvere (procent) med forhøjet BHB. ANDEL (%) AF BESÆTNINGER tisk« blev cirka tre procent hos alle racer udsat eller døde inden for de først 60 dage af laktationen. IE 1* !.J HE J>N8N GE FE E FE>FI8N FJ>FN8N GE>GI8N +2!.GJ Stor forskel mellem besætninger Figur 5 viser, hvordan danske besætninger fordeler sig med hensyn til antal køer med forhøjet BHB. I tolkningen af resultater fra ydelseskontrol anbefaler SEGES (3) at følge udviklingen tæt, hvis 15-25 procent af køerne har forhøjet BHB, mens man i besætninger, hvor 25 procent eller flere af nykælverne har forhøjet BHB, bør gennemføre tiltag. Det vil typisk være tiltag, der vedrører management og opstaldning af køer i senlaktation, goldperiode eller først i laktationen. Målemetoden, som ydelseskontrollen bruger, kan overvåge besætningen med hensyn til SCK, men er for usikker til at udpege enkeltkøer med sikkerhed. Så i besætninger med høj andel nykælvere med forhøjet BHB fundet via ydelseskontrollen er det oplagt, at dyrlægen – så tidligt efter kælvning som muligt – tester enkeltkøer med en mere sikker metode som basis for udpegning af køer til »special care« og ophold i nykælver og skåne-grupper. $ % & ' Figur 4. Celletal x 1000 (50 % fraktil) i mælken hos ældre køer i forhold til race og BHB-gruppe Højere mælkeydelse hos BHB-køer i »Mistanke«. %,$ CELLETAL X 1000 %*$ %($ %&$ %$$ ,$ *$ ($ 22 DVT 3 2015 Henvisninger McArt, J.A.A., D.V. Nydam & G.R. Oetzel. 2012. Epidemiology of subclinical ketosis in early lactation dairy cattle. J. Dairy Sci. 95: 5056-5066. SEGES. 2015. BHB i kontrolmælk udpeger besætninger med behov for fokus på goldkøer og nykælverne. www.landbrugsinfo. dk. KvægInfo nr. 2455. 6 pp. SEGES. 2015. Tolkning af ketonstofmålinger i ydelseskontrollen. KvægInfo nummer 2456. www.landbrugsinfo.dk. 2 pp.
© Copyright 2024