1. No category

Sæt reproduktionen i system
- det giver resultater
Af Bodil Mellerup, Landbo Limfjord
En forbedring af reproduktionsarbejdet vil føre til både
at køernes gennemsnitlige
afstand fra kælvning bliver mindre, og
den gennemsnitlige daglige mælkeydelse bliver højere.
Malke
kvæg
Reproduktionsarbejdet er et af de områder,
hvor der i rigtigt mange besætninger med
fordel vil kunne laves forbedringer, som vil
få positiv indflydelse på det økonomiske
resultat. DB pr. årsko kan øges med 500600 kr. ved at øge insemineringsprocenten
fra 30 til 50, vel og mærke med samme
drægtighedsprocent på 36. Resultaterne
af en indsats nu vil give de første resultater
efter ca. 1 år, og først efter ca. 3 år vil det
fulde udbytte være synligt i form af flere
kælvekvier til rådighed.
Find fokusområder
Først og fremmest drejer det sig om at erkende, at forbedringer er mulige, og at man
vil gøre noget ved det. Dernæst skal der laves en målsætning: Hvad er det, der ønskes
opnået i den enkelte besætning? Det jeg
typisk ser, er, at for mange køer kommer for
langt fra kælvning, inden de bliver insemineret første gang. Det kan være manglende
tjek af både brunster og drægtigheder. Der
kan være problemer med at få køer/kvier
drægtige, og også stor spredning i, hvornår
koen bliver drægtig. Aktivitetsmålere er et
rigtigt godt hjælpemiddel i reproduktionsarbejdet, men de skal også bruges rigtigt,
for at man får en god effekt.
En forbedring af reproduktionsarbejdet vil
typisk føre til at køernes gennemsnitlige
afstand fra kælvning bliver mindre, og
derfor bliver den gennemsnitlige daglige
mælkeydelse højere.
Hvordan nås målsætningen?
Det spændende er arbejdet med, hvordan
målsætningen kan nås, og endnu mere
spændende at udføre den i praksis og følge
op på, om det lykkedes at nå målsætningen.
Overvejelserne kan f.eks. indeholde nogle
af følgende elementer, der alle har indflydelse på reproduktionsresultaterne.
·Hvornår skal der begyndes at inseminere
efter kælvning?
·Skal der gøres forskel på 1. kalvs og ældre
køer?
·Skal der skeles til ydelsen ved valg af
insemineringstidspunkt?
·Skal der bruges kønssorteret sæd - og i
givet fald hvor meget og til hvilke køer/
kvier?
·Hvad er den rette kælvningsalder ved
kvierne?
·Hvordan sikres at få alle køer med?
·Er der andre faktorer i besætningen, der
kan have indflydelse på reproduktionsre-
Figur 1. Drægtige af påbegyndte (køer der efter kælvning igen er kommet i brust)
Resultatet af en indsats på reproduktionsområdet. Der blev lavet en handlingsplan i februar 2010 og allerede i november 2010 kan resultatet ses i form af
at flere af de påbegyndte køer blev drægtige. Især er det værd at bemærke, at væsentligt flere ældre køer nu blev drægtige. I den konkrete besætning var
der i 2009 1 kælvning/årsko, i 2010 1,03 kælvning/årsko og i 2011 1,07 kælvning/årsko. Indsatsen gik på, at ingen køer måtte komme mere end 70 dage fra
kælvning uden at der var ”styr” på deres reprostatus. Reproduktionseffektiviteten er i løbet af 1 år fordoblet. Spredningen i kviernes alder ved løbning er
faldet fra 4,5 måneder til nu 1,7 måneder.
JUNI
60
40
50
Drægtige af påbeg, %
Drægtige af påbeg, %
FEBRUAR
50
30
20
10
40
30
20
10
0
0
70
80
90
100
110
120
130
140
70
80
Dage efter kælvning
90
100
110
120
130
Dage efter kælvning
9. novEMBER
1. kalvs
2. kalvs
Øvrige
Drægtige af påbeg, %
100
80
Bemærk:
Drægtige af
påbegyndte steget fra
20-40% ved 110 dage
til 65-80%
60
40
20
0
70
80
90
100
110
Dage efter kælvning
16 | Økologisk Nyhedsbrev
120
130
140
140
sultaterne i besætningen (lys, benproblemer, mastistis, børbetændelse m.m.)?
·Skal der ændres på medarbejderes daglige rutiner, så det bliver fast procedure
uanset medarbejder?
Lav faste aftaler og følg op
Når overvejelserne er gjort, skal der drages
konklusioner. Der skal laves procedurer,
der sikrer at alle, der arbejder med køer/
kvier ved, hvad der skal gøres. Det er en
god ide at tage medarbejderne med på
råd: De har en rigtigt god fornemmelse for
det, der sker og også de praktiske aspekter i
procedurerne, og kan nemt se, om en given
procedure vil virke i besætningen. At have
medarbejderne med på råd, giver dem
ikke alene et medansvar for deres daglige
arbejdsopgaver, men også en forståelse for
vigtigheden af dem.
Det er en god ide at få det ned på et stykke
papir, der placeres et sted alle medarbejdere ser. Det har den meget store fordel,
at alle medarbejdere såvel som besætningsejer til enhver tid kan genopfriske de
procedurer, der er aftalt. Dertil kommer, at
det er meget nemmere at sætte nye medarbejdere ind i arbejdsopgaver og procedurer, når de ved, at der er en beskrivelse af
arbejdsrutinerne.
Når de faste procedurer er aftalt og
indarbejdet i dagligdagen, skal der være
en opfølgning på om virkningen er som
forventet. Igen er mulighederne mange og
individuelle, men typisk vil det være, at der
vælges nogle nøgletal, som der med f.eks.
tre måneders mellemrum følges op på:
Hvordan er det gået? Er der blevet insemineret nok køer, og bliver de drægtige?
En ide kan være at animere medarbejderne
til en indsats ved at ”lokke” med en eller
anden form for belønning ved opnåelse af
ønskede resultater. Det kan være lige fra
lagkage til kaffen til en kontant afregning
- noget der må afgøres efter temperament
og situation.
Hjælpemidler
På reproduktionsområdet er der de seneste
år kommet nogle meget effektive hjælpemidler som f.eks. Heattime på markedet.
Tid til brunstobservation er en del af den
sorte samvittighed for mange og derfor
giver aktivitetsmåleren en stor lettelse i
dagligdagen, fordi den er ”på” 24 timer i
døgnet. Men her skal der også indarbejdes
rutiner for at nå et godt resultat. I praksis ser jeg også, at mange kan reducere
antallet af insemineringer pr. drægtig-hed
med brug af aktivitetsmålere og derved få
mindre avlsomkostninger.
der er altid køer, der trænger til at blive
sat ud - hvis ikke kan der sælges en masse
kælvekvier:
·Køer, der gentagne gange har haft sygdomstilfælde - store behandlingsudgifter
· Køer med høje celletal
·Køer der reproduktionsmæssigt ikke
følger med - eller er smuttet gennem
”nåleøjet”
· Køer med paraTB eller salmonella
· Køer med benproblemer
Du vil komme igennem en proces, der kan
udvikle og inspirere både dig selv og andre
der tager del i den. En proces der kan give
lyst til at tage fat på andre områder, og på
den måde gøre hverdagen lettere. Mit råd
er: Gå i gang med at forbedre reproduktionen i din besætning, og du vil helt sikkert
opnå en økonomisk gevinst.
Indsats giver muligheder
Har de tiltag, der laves virkning, skulle
resultatet gerne blive en god reproduktion
med mange fødte kalve, som overlever og
bliver til gode kælvekvier, der kan erstatte
de køer, der trænger til at blive sat ud. For
Ukrudtsbekæmpelse i grønsager
Af Richard de Visser, Gartnerirådgivningen
Falsk såbed og bekæmpelse
lige før fremspiring i grønsager er en af de mest effektive
og billigste måder at nedbringe ukrudtstryk på og må aldrig springes over.
FRUGT
&
GRØNT
Ukrudt i økologisk grønsagsproduktion er
en stor udfordring - især i de såede kulturer.
Og en forkert tilgang kan blive dyr - både i
udbytte- og kvalitetstab samt antal lugetimer. Forebyggelse er den billigste indsats,
især i de såede kulturer, og derfor er der her
en opfordring til at få det meste ud af det.
Falsk såbed
For at få en optimal virkning af det falske
såbed skal jorden klargøres i mindst 10
dage før såning, og helst ved en jordtemperaturer over 1000 C. Men det nytter at
bruge metoden, selvom man kun har få
dage til såning og lave jordtemperaturer
- effekten er bare mere begrænset. Nogle
ukrudtsharver, andre gasbrænder - der er
fordele ved begge løsninger. Harvning skal
være så overfladisk som muligt for ikke at
flytte frø fra dybere jordlag - aldrig dybere
end 2 cm, men også for at undgå udtørring
af jorden. I bedste fald - f.eks. ved såning i
slutning af maj - kan falsk såbed reducere
ukrudtsfremspiring med hele 90 pct.
Bekæmpelse før fremspiring
Strigling før kulturens fremspiring kan kun
anbefales ved dybtsåede grønsagskulturer
som plukært, sukkermajs og bønne, men
aldrig for langt fremme i rodspirens udvikling. Ved de kulturer der ikke sås dybt, fx
gulerod, rødbede m.m. anbefales gasbrænding, som er en sikker og effektiv metode.
Gasbrænding før fremspiring har desuden
den fordel, at der ikke rodes i jorden, og
der derved ikke aktiveres nye kimplanter.
Man bruger op mod 100 kg gas pr. ha. ved
fladebrænding, der må ikke spares på det.
Plantning af løg er at foretrække.
Foto: Richard de Visser, Gartnerirådgivningen
Så snart rækkerne ses, skal radrenseren
i marken, så tæt på rækken som muligt.
Brug gerne beskyttelsesplader. For hver
cm tættere på rækken spares der mellem 5
og 30 timer pr. ha til lugning. GPS-styrede
systemer kan komme til hjælp. Lugning skal
sættes ind i såede kulturer, når kimplanterne let kan skelnes fra hinanden - og helst
ikke senere. Jo længere man venter, desto
mindre effektiviteten af bekæmpelsen.
Økologisk Nyhedsbrev | 17