1. No category

FAGLIGE SENIORER
Nr. 27 · S e pte mb e r 2015
Til alvor og fest –
og til gavn og glæde i årtier
Giro 413-vært Margaret Lindhardt om det
populære radioprogram
11
Tema
Sundhed
15
Nyt i bladet
Brevkasse
LÆSERREJSER
Skønt hotel i Hamburg centrum
Nyd livet i hansestaden Wismar
Efterårdage ved Rold Skov
HHHH Baseler Hof
HHHH Wyndham Garden Wismar
HHH Rold Storkro
Nyd 3 oplevelsesrige dage i denne pulserende storby. Husk også det stemningsfyldte julemarked fra 27. november!
Foruden det flotte julemarked fra 27. nov.
er Wismar en utrolig smuk by at besøge.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
2 x overnatninger inkl. morgenmad
1 x velkomstdrink
1 x 3 dages off. transport
Pr. pers. i dbvær.
Ankomst alle dage
frem til 22.12.2015
1.299,-
•
•
•
•
•
3 x overnatninger inkl. morgenbuffet
3 x 3-retters menu/buffet
1 x velkomstdrink ved ankomst
Gratis parkering og WiFi
Pr. pers. i dbvær.
Ankomst alle dage
frem til 22.12.2015
1.299,-
2 x overnatninger i mindre dobbeltvær.
2 x stor morgenbuffet
1 x 3-retters menu (ankomstdag)
1 x køkkenchefens krondyrragout (dag 2)
1 x tur-bog pr. værelse (værdi 100,-)
Ankomst søn - ons frem til 30.11.2015
(Ank. søn-tors fra 1/12-29/2 2016:
2 overnatninger m. morgenmad og
1 x 3-retters menu til kr. 849,- pr. pers.
Pr. pers. i dbvær.
1.199,-
Bestil dit foretrukne hotelophold på www.hansenrejser.dk eller ring på telefon 40 50 07 57. Oplys bestillingskoden FS02.
Åbningstider: Mandag-torsdag 9.30 - 17.00. Fredag 9.30 - 15.30. Lørdag 12.00 - 15.00. Daglig rengøring på alle hoteller. Gode børnerabatter.
NB! Ingen fra-priser. Ekspeditionsgebyr 59.-. Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.
Fordi kør-selv ferie er frihed
El-scooter
• Køb, leje og finansiering.
• Besøg Danmarks største showroom.
• Mere end 200 nye og brugte scootere.
• Service og salg i alle landets 98 kommuner.
• Bestil en gratis salgsfremvisning på din bopæl.
• Bestil gratis bog om Pegasus el-scootere.
• Ring 70 27 27 18.
-Scooterbanken
Danmarks største showroom
11
Foto: lykketoft.dk
27
39
Foto: Lise Thorsen
Foto: Søren Zeuth
Indhold
5
6
13
14
27
Lillian Knudsen:
Hvem tager ansvaret?
Portræt
Giro 413 – populært i generationer
Formanden fyldte rundt
Lillian Knudsen 70 år
Ældreråd
Krav om lighed i sundhed
Mænd og metal
Det er også sundhed
28
32
35
37
39
Få gode råd
Brevkasse nyt tilbud i bladet
Teknologi til hverdag
Vejen til et bedre liv
Set & Sket
Nyt fra nær og fjern
Sudoku
Vind 500 kr.
Sund mad:
Hakkebøf med rødbede, kapers og grov sennep
LIV & lidt mere · Nummer 27 · september 2015
Udgives af:
Faglige Seniorer
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf.: 35 24 64 12
E-mail / hjemmeside:[email protected]
www.fagligsenior.dk
Ansvarshavende redaktør: Lillian Knudsen
Lise Thorsen
Redaktion:
Grafisk design:
Datagraf Communications
Annoncer:
DG Media
Tryk:
CS Grafisk / oplag: 30.000
Forsidefoto:Colourbox
ISSN 1903-9239
Næste nummer udkommer 2. november 2015
www.fagligsenior.dk
6
Foto: Lise Thorsen
Nummer 24 • Vinter 2014
3
JULE- OG NYTÅRSREJSER
med dansk rejseleder
Julemarkeder
STOR
julekata T
log
Be
s
70 11 4til på
7
riisrejse11 el.
r.dk
Jul og nytår
B. BRAMSTEDT BERLIN
JUL I CELLE
POLEN, NYTÅR
Weekendferie til Bad Bramstedt i
det skønne Nordtyskland med besøg ved julemarkederne i Lübeck
og Hamburg. Buskørsel, hotelovernatning, halvpension, musik
og dans, udflugter (ex entreer) og
lokalguide i Hamburg er inkluderet.
Masser af afgange i nov. og dec.
Tilbring juledagene i skønne Celle i
Nordtyskland på dejligt hotel med
hyggeligt julearrangement. Desuden byrundture og og udflugter.
Busrejse, hotel med halvpension,
julebuffet, udflugter og dansk
rejseleder er inkluderet.
Rejs d. 23/12.
Dejlig nytårsferie på Hotel Las ved
Szklarska Poreba i Polen. Herlig
nytårsfest med live-musik, øl, vin
og vodka ad libitum. Busrejse,
dansk rejseleder, godt hotel med
swimmingpool, halvpension, nytårsfest samt udflugter er inkluderet.
Rejs d. 30/12.
4 dage. Fra kr. . . 2.995,-
4 dage. Fra kr. . .
2 dage. Fra kr. . . . .
888,-
Skøn rejse til den flot julepyntede
storby Berlin og de mange seværdigheder samt dejlige julemarkeder
overalt i byen.
Busrejse, centralt hotel med morgenmad, dansktalende lokalguide
og udflugter er inkluderet.
Rejs d. 27/11, 4/12, 11/12 el. 18/12.
3 dage. Fra kr. . .
1.695,-
Telefon 70 11 47 11 . www.riisrejser.dk
2.995,-
GODT REJSESELSKAB
Grupperejser
BUS • FLY • KRYDSTOGTER
Selv om dåbsattesten viser, at I har samlet masser af
erfaringer, så skal der stadig være plads til nye oplevelser og aktiviteter, ikke sandt? Og rejser til kendte og
ukendte mål inden og uden for landets grænser giver
berigende og opløftende oplevelser - specielt når man
er omgivet af ligesindede, der også er indstillet på at få
en god oplevelse med hjem.
Hos Best Travel har vi i mange år arrangeret rejser med
fokus på kvalitet og tryghed, også for seniorforeninger
og andre større grupper. Hvadenten I drømmer om en
busrejse til Skagen eller en flyrejse til Syditalien er I velkomne til at kontakte vores gruppeafdeling og få en
inspirerende snak om jeres næste rejse.
Se mere på www.besttravel.dk/grupperejser
eller ring til vores gruppeafdeling på tlf. 70 20 98 99.
190x129_LO_2015_Senior_sept_grupperejser.indd 1
17-08-2015 12:29:45
Hvem tager ansvar
Folketingsvalget er som bekendt
overstået, og sommeren er gået
med at puste ud. Både for politikere
og vælgere. Derfor har der – ikke
overraskende – været temmelig
stille på Christiansborg og omegn.
Sådan da. For nærmest ud af det
blå smed Politiken, og de øvrige
medier fulgte lynhurtigt op, en sag
på bordet sidst på sommeren.
Dansk Folkeparti har nemlig siddet
med ude ved de kommunale borde
og forhandlet budgetaftaler hjem,
der har medført besparelser på
ældreområdet. Og der er ikke bare
tale om en enlig svale, hvor alvorlig
den end kan være. Næ – i hele 57
af de i alt 66 kommuner, der har
skåret i bevillingerne til de ældre,
har Dansk Folkeparti været med til
at svinge sparekniven. Ikke smart
for et parti der både før, under og
efter valgkampen har slået sig op
at være de ældres sande riddere og
beskyttere.
Et par dage efter var den gal igen.
Denne gang var det SF, der fik ørene i mediemaskinen, fordi partiet
har været med til at spare på børneområdet ude i kommunerne.
Besparelserne med SF’s stemmer
skete på trods af, at børn og daginstitutioner er en mærkesag for partiet. Og under valgkampen tordnede partiets formand, Pia Olsen Dyhr,
for bedre forhold i daginstitutionerne og kaldte normeringer som en
www.fagligsenior.dk
voksen til tre børn i vuggestuer og
tilsvarende en til seks i børnehaver
for et ”ufravigeligt krav”.
Foreholdt de undersøgelser fægtede begge partier for sig, så godt
de nu kunne, og landspolitikerne
sagde, at det jo først og fremmest
er lokalpolitikernes ansvar. På Christiansborg udstikker de kun rammerne. Og det er sandt.
Leder
forlanger 2,4 mia. kr. retur fra kommunerne, før man overhovedet går
i gang med forhandlingerne om
næste års finanslov. Det kaldes et
omprioriteringsbidrag, hvilket bare
er et meget langt ord for besparelser.
Jo, det skal nok blive et varmt efterår på ældreområdet. Jeg håber det
bedste – men frygter det værste.
Det er kommunalpolitikerne, der
forhandler budgetter og fordeler
penge ude i den enkelte kommune.
Det er i sidste ende deres ansvar.
Men hvor ville jeg dog ønske, at det
var blevet sagt meget mere tydeligt under Folketingsvalgkampen.
For så havde vi måske kunnet undgå nogle af de letkøbte løfter fra
politikere, der i sidste ende alligevel
ikke skal tage det endelige ansvar.
Det endelige ansvar er kommunalpolitikernes, for vi har – og hylder
– et udbredt kommunalt selvstyre.
Men selvfølgelig skal politikerne
i Folketinget også stå ved deres del af historien. For via
finansloven bestemmer de
nemlig over en del af kagen. Og jeg har bemærket
mig, at den nye borgerlige
regering har lagt ud med
to ting i den forbindelse:
Den vil have sløjfet den
øremærkede ældremilliard, som den gamle SRregering fik indført, og den
Nummer 27 • September 2015
5
Portræt
Margaret Lindhardt er stemmen
bag det populære program
Vi er ligesom Facebook
– bare med musik til
Giro 413. Radioprogrammet med hilsner fra sølvbryllupper og runde
fødselsdage. Programmet, der har været en del af danskernes liv i 65 år.
Som fast indslag i radioen søndag eftermiddag. Som fast punkt på festens
dagsorden, når gæsterne har samlet penge ind til gode formål i alt fra
brudens sko til lillebrors kasket.
6
Nummer
Nummer2726• •September
Maj 2015 2015
www.fagligsenior.dk
Tekst og foto Lise Thorsen
Og stemmen bag programmet er
lige så kendt som resten. Den tilhører Margaret Lindhardt, som – med
en enkelt pause - har været vært
for programmet de seneste 20 år.
Margaret Lindhardt er egentlig
uddannet skolelærer og nåede at
undervise i flere år, før et besøg i
Radiohuset endte med at sende
hende i en helt anden retning.
”Jeg syntes, det var et spændende
hus, og sagde lidt i sjov til den ven,
der havde inviteret på rundvisning
derinde, at jeg gerne ville have et
job med at læse op. Fiskerinoteringerne f.eks. Det var dem, jeg sådan
lige kunne kommer i tanke om!
Men det, der egentlig fangede
min interesse var det at læse op,
at bruge stemmen, at formidle
noget.”
Vennen tog hende på ordet og
skubbede hende ind på et kontor,
hvor der sad en chef, vennen mente burde møde Margaret. Og omvendt. Tilfældet ville, at to stillinger
som udsendelsesleder blev slået
op nogle måneder efter. Margaret
søgte den ene og blev i første omgang ansat som vikar fra juli 1981.
Det blev nu ikke til andet end en
flirt med Fiskerinoteringerne, for
i stedet blev Giro 413 Margarets
base – et forhold hun nu snart kan
fejre sølvbryllup med.
Vi er ikke et museum
Ikke mange programmer har overlevet så længe som netop det. Så
hvad er det egentlig, Giro 413 kan?
”Nærvær og fællesskab. Betænksomhed og glæden ved at glæde
andre. Det er nøgleordene”, mener
Margaret. Og netop det at formidle
www.fagligsenior.dk
nærheden er noget, hun tænker
meget over.
”Jeg er jo bare budbringeren, som
taler på vegne af andre. Og derfor
et det så vigtigt at være nærværende. Jeg skal kunne formidle
hver enkelt hilsen i den ånd, den
er ment. Derfor taler jeg direkte til
lytterne. Bruger ord som ”du” og ”I”,
og tænker over hvordan jeg lægger stemmen.
Og musikken? Er det ikke evig og
altid den samme? Med trofaste
gengangere som ”Kære lille mormor”, og ”Tak er kun et fattigt ord”?
Jo, da. Men så langt fra kun det.
”Der kommer hele tiden nye numre
på ønskelisterne, og man kan godt
høre, de forskellige generationers
musiksmag gradvist rykke frem
i forreste række. Derfor spiller vi
f.eks. numre af bands som TV2 og
Status Quo. Og jeg bliver så glad,
når nogen ønsker noget utraditionelt i Giro 413-mæssig forstand.
For det er i musikken, vi skal forny
programmet. Og vi skal være rummelige. Mange har den fordom, at
vi kun spiller numre som den med
kolonihavehuset. Det passer bare
ikke. Vi er ikke noget nostalgisk
museum.”
En anden fordom i samme boldgade er den, at det kun er pensionister, der hører programmet. Heller ikke det er sandt. For nogle år
siden kunne programmet mønstre
800.000 lyttere pr. gang. I dag ligger det tal på omkring 100.000 lyttere. Et fald der i høj grad skyldes,
at programmet er flyttet over på
DAB-radioens P5. ”Det tager noget
tid at vænne sig til for mange lyttere. Men efterhånden som flere og
flere opdager, at man faktisk også
kan høre os på computeren, på
tv´et og på mobilen, skal lyttertallet
Rundt om
Giro 413
Forløberen til Giro 413 kom
til verden i 1946 under
navnet Lytternes Ønskeprogram på Grammofon. Baggrunden for programmet
var, at Red Barnet efter 2.
verdenskrig havde brug for
penge til at hjælpe børn og
unge fra de mest krigshærgede lande i Europa på ferie
i Danmark.
Det var Red Barnet, der de
første år fik alle pengene og
fordelte dem til nødlidende
børn og unge, men fra årsskiftet 1950 overtog DR
(som dengang hed Statsradiofonien) alt det med pengene og fordelingen af dem.
Derfor markerer DR det
tidspunkt som ”fødselsåret”
(og dermed fylder programmet 65 år i år), men det hed
stadig ”Lytternes Ønskeprogram på Grammofon” indtil
1951. Da kom Otto Leisner
til som vært og fik det omdøbt til Giro 413. Navnet
hentyder til det gironummer, man bruger, når man
sender penge ind.
I programmets første 55 leveår samlede man i alt over
23 mio. kr. ind.
Margaret Lindhardt har været vært for Giro 413 stort
set uafbrudt siden 1995
(bortset fra tre år).
Læs mere om hvordan man
donerer penge og sender
musikønsker og hilsner ind
på www.dr.dk/giro413
7
nok stige igen. De
fleste lyttere er
ganske vist fyldt
50 år. Men det er
efterhånden også
de generationer, der
sagtens kan finde rundt på forskellige platforme, og som ikke er
bange for teknikken”.
GIRO
413
Pengene går til børnene
Så Margaret ser med fortrøstning
på lyttertallene. Ikke mindst fordi
jo mere aktivitet og jo flere lyttere
programmet har, jo flere penge kan
man også samle ind. Og indsamlingen er netop det, der adskiller Giro
413 fra andre ønskeprogrammer,
understreger Margaret.
”Alene sidste år samlede vi over
300.000 kr. ind, og over årene er
det blevet til et tocifret millionbeløb. Penge, der går til udsatte
børn. For det er flovt at være fattig
i Danmark, flovt at måtte have en
plastikpose med i skole i stedet for
den skoletaske, de andre har. Flovt
ikke at have råd til at invitere på
børnefødselsdag. Derfor giver vi
penge til projekter, der kommer de
børn til undsætning. Der findes så
mange ildsjæle rundt om i landet,
der gør noget for de udsatte børn.
Det er deres projekter, vi støtter. ”
Der er ingen tvivl om, at indsamlingen af penge til børnene er meget
vigtig for Margaret. ”Vi er tre, der
behandler ansøgningerne. En fra
DR´s ledelse, en fra Socialministeriet, og så mig. Og vi modtager
alt fra en halvtredser til mange
tusinde kroner fra dem, der skriver
ind til os. Nogle giver endda uden
at ønske sig noget til gengæld. En
uge havde jeg to af den slags. Først
en der gav 30.000 kr. og senere
samme uge en, der gav 40.000 kr.
Det var forrygende. Men vi tager
imod al donation uanset størrelse.
Det er alt sammen velkomment og
nødvendigt. ”
En del af verden – og af
dansk kultur
For Margaret er der to slags glæde
ved at lave programmet – nu på
tyvende år. Den, der handler om at
kunne samle penge ind til udsatte
børn. Og den, der handler om at
bringe folk sammen gennem de
mange hilsner.
”Jeg har oplevet ukendte søskende
finde hinanden. Soldaterkammerater blive samlet. Og nogle gange
har jeg folk i røret, der forsigtigt lige
vil høre, om de nu også har fået
rigtig fat i det navn, den stemme
fra fortiden, de pludselig hørte
sende dem en hilsen. Vi er som
Facebook, hvor folk finder hinanden. Bare med musik til. ”
For verden er lille, og pludselig
hører man om nogen, man kender.
Men den er også stor, og derfor har
programmet lyttere mange steder i
verden. Udlandsdanskere, der lytter
med. Og udlændinge i Danmark
der lytter med, fordi Giro 413 giver
dem et billede af danskerne og
dansk kultur.
”Vi har hilsner til alle – fra nyfødte til
100-årige. Vi bringer folk sammen.
Og vi samler masser af penge ind
til gode formål, siger Margaret Lindhardt. ”Det har vi gjort nu i flere årtier,
og sådan må det gerne blive ved”.
Det kan man faktisk godt forstå.
Giro 413: en del af mange seniorers historie:
Tekst Carsten Elert
”Hvide måge med Gustav Winckler var den sang, jeg og min mand sad
og ventede på at høre tilbage i 60’erne, når vi hørte giro 413 i radioen.
Programmet var en vigtig del af søndagen og indbegrebet af danskhed.
Ét var musikken, men ligeså vigtig var værten, der forstod at hygge om
os, og samtidig blev der jo samlet penge ind til et godt formål. Nu her
50 år efter hører jeg da jævnligt programmet. Og det foregår somme
tider sammen med mine 3 F- klubveninder her i Esbjerg, samtidig med
at vi spiser frokost.” Erna Jensen, Esbjerg.
Foto: DR
8
Nummer 27 • September 2015
”Vi hører ikke giro 413 så meget mere, efter de har flyttet over på DAB
www.fagligsenior.dk
radio, da vi ikke har en sådan radio. Indtil da hørte
Åse og jeg det hver søndag middag og det har været en tradition i vores familier, at vi altid hørte det
om søndagene. Vi syntes, det var et godt program,
og man kunne synge med på mange melodier eller
også gå og nynne dem i flere dage efter.
Programmet har nok desværre ikke så mange
lyttere længere efter det er kommet på DAB radiokanalerne.” Kurt Bach Nielsen, Odder.
”Da jeg fyldte 40 år i 1977, holdt vi stor fest på en
fin kro i Jylland, og der tog min svoger initiativ til,
at der blev samlet penge ind til Giro 413 i et fad,
der gik rundt. Det blev til næsten 500 kroner, hvil-
www.fagligsenior.dk
www.fagligsenior.dk
ket jo var rigtig mange penge dengang. Vi ønskede
at få spillet ’Congratulations’ med Cliff Richard, og
den blev faktisk spillet nogle uger senere. ” William
Hansen, Vejle.
”Ja, jeg må indrømme, at jeg aldrig hører Giro 413.
Er det en brist? Når jeg hører musik sidder jeg her
i kælderen i min hule. Så lægger jeg en god CD på,
og nyder livet og freden og roen hernede.
Kan også komme i tanker om at gå til en god
koncert - og kan også gå til rock-koncert, når et af
mine børnebørn og hans kone spiller.’” Rita Weitling,
Haderslev.
Nummer
27 •24September
2015
Nummer
• Vinter 2014
9
fra
Langtidsrejser 6.995,pr. person
for en måned
Medlem af rejsegarantifonden
ingen administrationsgebyrer
telefonerne er åben alle ugens 7 dage
rejs til sydens sol i 4 uger
rejs til gran Canaria, Costa del sol,
tenerife, Mallorca i perioden oktober-maj
raBaT
500,pr. person
erie”
Oplys kodenill”f
g
in
st
be
ved
REJSEEKSEMPEL:
• Fly København eller
Aalborg- Malaga
direkte t/r
• Lejlighedmedseparat
soveværelse
• 28 nætter
• Transfer t/r
Tilkøb af billeje alle
dage fra 500,Pris fra 6.995,for en måned
e der
Gælder så læng
er
er ledige plads
alle priser er pr. person v/2 pers.
KuLturrejser med dansk rejseleder
Fantastiske toscana
julemarked i krakow
klassiske andalusien
Intet område i Italien har i den grad vundet udlændingenes opmærksomhed og kærlighed som
vidunderlige Toscana. Rejsen bringer os til Firenze,
historiske byer som Lucca og Pisa. Perler som
Pistoia og San Gimignano besøges også.
Saltminer og julemarked i Krakow. Krakow er uden
tvivl den bedst kendte og mest berømte polske by.
Oplev Picassos fødeby, Málaga og bustur til
Gibraltar, den engelske koloni, toldfrit shopping.
Vi besøger også Mijas, den første af de nu så
berømte ”Pueblos Blancos”, de hvide byer.
REJSEN INKLUDERER:
Fly København-Pisa t/r direkte
7overnatningerpåHotelAmbrosiano***
MontecatiniTerme
7 x morgenmad
7x4rettersaftenmenu
5xudflugteriht.program
Dansk guide
Transfer t/r
8 dage fra
5.995,-
30/9 og 07/10
REJSEN INKLUDERER:
Fly København-Krakow direkte t/r
Dobbeltværelse Hotel Pod Wawelem***
3 overnatninger
3 x morgenmad
3xudflugteriht.program
Alleentreerifølgeprogrammet
oginkl.saltminen
Dansktalende guide
Transfer t/r
4 dage
26/11
3.995,-
REJSEN INKLUDERER:
Fly København-Malaga direkte t/r
7overnatningerpåHotelLasPalmeras****
7 x morgenmad
7xaftensmad(inkl.1/4vintilmaden)
4xudflugteriht.program
Dansk rejseleder
Transfer t/r
8 dage
28/10
4.995,-
Kontakt os på 36 96 56 64 mandag – søndag kl. 8-18 · Mail: [email protected]
Se flere rejser på www.saxenborgrejser.dk
Dagsordenen er meget
forskellig i København
og New York
Tekst Mogens Lykketoft
Foto: Lykketoft.dk
Venstre-regeringen har gennemført en ekstremt lav ydelse til nye
flygtninge og indvandrere. Kommunerne kan ikke finde boliger til
mennesker, der skal leve for så lidt.
Og det vil være umuligt for mange
af dem at få en kræfter til dén integration i det danske samfund, som
både de og vi ønsker, når de skal
være på sulteydelse. Samtidig er
indgrebet med til at slå bunden ud
af det danske arbejdsmarked, fordi
der vil være en gruppe mennesker, der – hvis de overhovedet får
chancen for at arbejde – skal bøje
sig efter noget, der er langt under
overenskomstlønnen.
Og oven i det har man tænkt sig at
skære 2½ milliard i Danmarks internationale bistand. Det vil ramme
en anden stor gruppe mennesker
uden stemmeret i Danmark, som
lever under endnu mere usle kår
i nogle af verdens fattigste lande.
Den indskrænkning risikerer at
udhule det økonomiske grundlag
under FN, hvor jeg i det kommende år skal være formand for
Generalforsamlingen.
Der er langt fra den nye regerings
dagorden i Danmark til den globale dagsorden, som skal udfoldes
i New York:
I slutningen af september tager vi
for alvor fat på årets arbejde i FN,
www.fagligsenior.dk
når alverdens statsledere samles
i New York for at vedtage 17 nye
mål for en både socialt og miljømæssigt bæredygtig udvikling de
kommende 15 år. Programmet
vedrører os alle. Det handler om,
hvordan man udrydder ekstrem
fattigdom og skaber større lighed
i levefod mellem landene og i
landene. Og det skal ske sammen
med en gigantisk investering i et
bæredygtigt produktionsmønster,
en grøn energiforsyning og et
ændret forbrugsmønster, så vi ikke
forrykker klimaet og udløser nye,
helt uoverskuelige folkevandringer
og konflikter. Allerede i juli blev
der enighed om rammerne for en
massiv investering, hvor erhvervsliv
og pensionsfonde er med, og hvor
verdens lande hjælper hinanden
med at sikre skattebetaling fra rige
selskaber og personer dér, hvor de
tjener deres penge.
Politik
der skal bremse CO2-udledningen.
Men hele vejen gennem mit FNår vil vi have fokus præcist på, om
landene laver handlingsplaner
for at nedkæmpe fattigdom og
ulighed og forbedre miljøet. Her
har vi brug for stærkt folkeligt engagement hen over grænserne, et
progressivt erhvervsliv, der spiller
med - og regeringer, der sørger for
medfinansiering og spilleregler, der
fremmer den grønne udvikling.
Målene for bæredygtighed skal
nok blive vedtaget på topmødet.
Sværere bliver det at få verdens
lande til faktisk at handle, før det
er for sent. COP 21-mødet i Paris i
december om klimaet bliver
den første store test
på viljen til love,
reguleringer og
investeringer,
Lykketofts hjørne
MF for Socialdemokraterne og indtil september 2016 formand for
FN´s generalforsamling, Mogens Lykketoft, er tilknyttet Liv & lidt mere
som politisk kommentator.
Nummer 27 • September 2015
11
Krydstogt til Norske Fjorde fra kr. 7.798
Se flere krydstogter på www.toptours.dk
Krydstogt med dansk rejseleder 11. juni 2016
Udsolgt hurtigt i 2015 - bestil nu og få lavest mulige pris
Dejligt sommerkrydstogt op langs Norges kyst, hvor man kan nyde
Afgang 11. juni 2016:
Norges smukke natur fra første parket. Den 11. juni 2016 sejler
Pris pr. person v/2 personer i indvendig Classic kahyt fra kr. 7.798
Costa Favolosa fra Københavns havn og sætter stævnen mod
Pris pr. person v/2 personer i indvendig Premium kahyt fra kr. 8.198
Norge.
Pris pr. person v/2 personer i udvendig Classic kahyt fra kr. 9.798
Første stop er Hellesylt og herefter Geiranger, hvor man kan
Pris pr. person v/2 personer i udvendig Premium kahyt fra kr. 10.398
opleve Geirangerfjorden med de høje vandfald, dybe søer og
Pris pr. person v/2 personer i balkon Classic kahyt fra kr. 12.098
majestætiske fjelde. Stedet er så unikt, at det er optaget på
Pris pr. person v/2 personer i balkon Premium kahyt fra kr. 12.798
UNESCO's verdensarvsliste.
Sejlrute:
Rejsen inkluderer:
1. dag: København - Afg. kl. 17.30
• 7 nætters krydstogt med Costa Favolosa i valgte kahytstype
2. dag: Til søs
• Helpension på skibet
3. dag: Geiranger/Hellesylt kl. 08:00 - 18:00
• Kaffe, te og Vand fra automater
4. dag: Bergen kl. 08:00 - 18:00
• Ledsagelse af dansk rejseleder
5. dag: Kristiansand kl. 13:00 - 19:00
Ikke inkluderet:
Drikkepenge (9 euro pr. dag pr. person), minibar i kahytten, drikkevarer,
udflugter samt forsikringer.
6. dag: Århus kl. 09:00 - 18:00
7. dag: Warnemünde kl. 07:00 - 18:00
8. dag: København - Ank. kl. 08.30
Tilkøb drinkspakke “all inklusive” for kr. 1.305 pr. person.
Tlf: 70 201 208 • www.toptours.dk
Fra rejsedrømme - til drømmerejser
Man er jo ikke færdig, bare fordi man går
på pension, siger Faglige Seniores formand, Lillian Knudsen
Fødselsdag
Lillian Knudsen
70 år
Tekst og foto Lise Thorsen
I slutningen af juli blev Faglige Seniorers formand Lillian Knudsen 70
år. Lillian kan se tilbage på et langt
liv i fagbevægelsen, som startede
med den første tillidspost som 19årig. Men det sociale engagement
fik hun nærmest ind med modermælken i familien, hvor begge
forældre var ufaglærte arbejdere
i Aalborg og meget bevidste om
rettigheder og pligter.
”Alle omkring os var lige fattige, og
jeg husker det naturlige i, at selvfølgelig hjalp vi hinanden. Også
selv om vi ingen penge havde. Jeg
husker f.eks., da russerne besatte
i Ungarn i 1956. Jeg var kun 11 år,
men det gjorde et stort indtryk på
mig, at alle ville hjælpe de ungarske
flygtninge, der kom til landet. Den
krise var også med til at forme mig.”
Lillian selv kom ud og arbejde, så
snart skolen sluttede, for andet
www.fagligsenior.dk
kunne slet ikke komme på tale. ”Der
var ikke råd til at læse videre, for vi
skulle ud og arbejde og tjene penge. Det gjorde ikke mig så meget at
skulle gå ud af skolen, men det var
synd for min søster, som var et meget begavet barn, som lærerne prøvede at få mine forældre til at holde
i skolen. Men det kunne der ikke
være tale om. Sådan var det bare.
Allerede som 15-årig førte Lillian sin
første lønforhandling som ung pige
i huset. Og der kom mange flere til.
Et job på en sækkefabrik i Nørresundby førte til den første tillidspost. Og derfra gik det slag i slag.
Kronen på værket blev valget til
formand for KAD – Kvindeligt Arbejderforbund. Da var Lillian 39 år.
Kvinde i en mandeverden
At være den eneste kvindelige topfigur i en ellers mandsdomineret
fagbevægelse kan være hårdt. I
hvert fald ind imellem. ”Nogle gange overså de mandlige ledere mig
med vilje. Og nogle gange havde
de fået talt et eller andet igennem
på herretoilettet. Og gu ´var det irriterende. Men jeg er god til at læse
folk, så jeg vidste som regel godt,
når noget var i gære.”
Og der er fortsat brug for kvinder i
fagbevægelsen, ja. ”Ret til barselsorlov og til barn første sygedag har vi
kun, fordi kvinderne har krævet det.
Mænd havde aldrig stillet den slags
forslag, hvis ikke kvinderne havde
presset dem ”, siger Lillian.
Men kvinder i dag kan også godt
trænge til en opsang, mener hun.
”De har alt for travlt med en masse
andre ting til selv at stille op til tillidshverv. De kan sagtens finde ud
af at stille krav, og det er fint. Men
de overlader ofte det videre arbejde til mændene.”
”Vi skal bruge den viden, vi har fået
gennem årtier om kvinders krav.
Ellers risikerer vi at ende i en slags
historieløshed. Og det vil være
synd.”
Lillian Knudsen selv ser tilbage på
et langt, aktivt liv med glæde og
taknemmelighed. ”Jeg har altid
kæmpet for retfærdighed. Og det
vil jeg fortsat gøre. Yde noget. Derfor stillede jeg også op til hvervet
for formand for Faglige Seniorer. For
der findes en aldersdiskrimination
i samfundet, der er fuldstændig
urimelig. Den sag er jeg glad for at
have fået lov til at kæmpe for. Man
er jo ikke færdig, bare fordi man går
på pension.”
Nummer 27 • September 2015
13
Ældrerådene skal stille krav:
Sundhed
Lighed i sundhed
– i hele landet
Tekst og foto Carsten Elert
’I den kommende tid vil en af de
helt store opgaver på ældreområdet være at sikre en god og tryg
hjemskrivning fra hospitalerne til
de ældres hjem. Der skal tages godt
imod de ældre, når de kommer
hjem. Behandling, den professionelle pleje og omsorg skal stå parat.
Der skal være mad i køleskabet, og
de pårørende skal være kontaktet.
Det er en stor logistisk opgave, som
kræver et stort og tæt samarbejde
mellem kommuner og regioner,
mellem kompetente faglige personer og pårørende. Men det skal
lykkes, for det fortjener de ældre’,
siger manden, der har tre store
ældre-kasketter på hovedet: SteenKristian Eriksen.
Til hverdag bruger han det meste
af sin vågne tid på arbejdet som
formand for ældrerådet i Holbæk
kommune, som formand for Regionsældrerådet i Region Sjælland og
som bestyrelsesmedlem i Danske
Ældreråd. Med i sin rygsæk har han
en række erfaringer og oplevelser
fra organisations- og politisk arbejde. Han er uddannet lærer fra
1973, har været efterskolelærer og
-forstander, beskæftigelseskonsulent i Tornved kommune – og han
sluttede sin tid på arbejdsmarkedet
som uddannelseskonsulent og
A-kassemedarbejder hos 3F/SID
i Kalundborg. Han er 68 år og en
politisk erfaren mand, der har prø-
14
Nummer 27 • September 2015
vet lidt af hvert. Blandt andet har
han13 års erfaring fra Vestsjællands
Amtsråd.
Alle har ret til en god
3. alder
’Lighed i sundhed – og vel at mærke i hele Dk og for alle befolkningsgrupper - må være det vi stræber
efter. Alle har ret til en god 3. alder.
Men vi har en skæv sundhed i Danmark. Der er relativt flere usunde
i udkantsområderne og blandt
ufaglærte. Og det skal der gøres
noget ved. Et hårdt og slidsomt liv
afslører sig, når man bliver gammel.
Skavankerne dukker frem. Og hvis
helbredstilbuddene ligger langt
borte, får det konsekvenser. Mit ønske er, at det ændres. Alle skal ha’ et
værdigt liv og en værdig alderdom.
Uanset bopæl og social baggrund.
Mange sygdomme og muligheden
for helbredelse har at gøre med, at
mange ældre bliver ensomme og
isolerede. For mange ældre er piller
derfor ikke løsningen, men det er
fællesskab og snak med andre derimod. Jeg så gerne, at vi fik etableret
mange flere spisefællesskaber, for
maden i sig selv er vigtig, og ikke
mindst fællesskabet og samværet
med andre er vigtigt. ’
’Det kræver, at der er gode transportmuligheder, så de ældre kan
komme til bankospil eller til gudstjeneste, hvis det er det, de ønsker. Den
offentlige transport er vigtig, og det
skal både stat, regioner og kommuner i et samspil sikre. Derudover må
vi prioritere, at der er nogle lokale,
effektive og nære tilbud i form af
sundhedshuse og lokale lægehuse.
Supersygehusene er ikke nok, samlet set.’
Politik handler om at prioritere pengene, understreger Steen-Kristian
Eriksen.
’Og desværre tror jeg ikke, ældreområdet vil blive prioriteret højt i
de kommende år. Vi ser allerede nu
besparelser, der rammer de ældre
både ude i kommunerne, men
også indenfor regionernes sundhedsområde. Og der vil komme
flere besparelser – det har regeringen jo allerede lagt ned over kommunerne.
Når man så ved, at regionerne
eksempelvis i det kommende år
skærer ned med mere end 2 mia.
kroner, hvilket hovedsageligt skyldes stigende medicinudgifter, ser
det sort ud for ældrevelfærden. Den
er reelt truet.
Får man ikke styr på de stigende
medicinudgifter, frygter jeg, at almindelige menneskers almindelige
sygsomme – og især de ældres
multisygdomme – vil blive nedprioriteret. De er ikke spændende
og ”sexede” i beslutningstagernes
bevidsthed.
www.fagligsenior.dk
Ældrerådene er et godt
folkevalgt organ. Både
for de ældre borgere,
men også for det politiske system, som
gennem rådene har en
kontakt til den ældre
del af befolkningen’,
mener Steen-Kristian
Eriksen.
TEMA
Sundhe
d
Ældrerådene er vigtige
’Der er 17 kommunale ældreråd i
Region Sjælland, som alle er medlemmer af Regionsældrerådet. Vores opgave er at anbefale og rådgive regionen i sager, der berører
ældre indenfor sundhedsområdet.
Således har vi eksempelvis afgivet
høringssvar omkring sundhedsaftalerne, demens og det frivillige
arbejde i sundhedsvæsnet’ fortæller
Steen-Kristian Eriksen.
Jeg oplever, at alle, der sidder i Regionsældrerådet, er meget kompetente og engagerede. De er villige
til at forhandle og blive enige. Det
gælder også for de enkelte kommunale ældreråd. Og det er altså
et godt udgangspunkt for at nå
resultater.
Vores opgave er naturligvis ikke at
kigge på enkeltsager, men at se på
tendenser, og så sørge for at der
handles på baggrund af de tendenser.
www.fagligsenior.dk
I Region Sjælland har vi et meget
positivt og tillidsfuldt samarbejde
med Regionsrådet. Hvert år bliver
der holdt to regionsældrerådsmøder for de valgte medlemmer samt
mindst to temadage, hvor flere kan
deltage. Temadagene tager sig af
emner af interesse for det regionale
og kommunale samarbejde omkring de ældre – specielt indenfor
sundhedsområdet og trafik. Derudover har vi ad hoc udvalg, der eksempelvis ser på sundhedsplanen.
Regionsældrerådet agerer alene på
baggrund af de 17 ældreråd. Det
betyder, at hvert enkelt råd skal
være velfungerende, og det synes
jeg også, de er i vores region. ’
At være folkevalgt
forpligter begge sider
’Ældrerådene arbejder anderledes
end de private ældreorganisationer,
der ikke er forpligtet på samme
måde. Ældrerådene er nemlig valgt
af og repræsenterer
alle borgere over 60
år i hele Danmark. De er
både deres øjne og ører, men også
deres stemme. Her adskiller de sig
markant fra ældreorganisationerne,
der for det meste udfører et godt
og vigtigt arbejde, men som ikke
lovmæssigt skal høres i alle sager,
der vedrører de ældre. Og det er en
kæmpe forskel.
Det er desuden billigt at drive Ældrerådene, det koster cirka 50 millioner kroner på landsplan. Men vi
skal hele tiden vise vores berettigelse, og derfor må vi også hjælpe alle
rådene til at blive velfungerende.
Det gøres blandt andet gennem
fremmødevalg, da det jo skaber
meget mere opmærksomhed og
synlighed om det arbejde, ældrerådene laver’, mener Steen-Kristian
Eriksen.
Nummer 27 • September 2015
15
ANNONCE
Rask knæled med
brusk mellem
knogler.
Knæled med tyndt
bruskvæv og
belastning direkte
fra knogle mod
knogle.
Revadol lindrer
slidgigt
Det aktive stof i Revadol hedder glucosamin og er en slags sukkerstof,
som indgår i opbygningen af bruskvævet i vores led. På den måde
leverer Revadol byggematerialer til den elastiske del af dine led,
som derved holdes smidige og smerter reduceres.
Hvad er slidgigt:
Symptomer på sidgigt:
Her er der ofte slidgigt:
Slidgigterenkronisksygdom,der
udviklersigoverlangtid.Ordet
»slid«islidgigtbetyder,atbruskeni
leddetgradvistnedbrydes.Slidgigt
erenfolkesygdomoglangtden
mestudbredteafdeover200
gigtsygdomme,derfindes.
Smerter,ømhed,stiveled,
knasenogskurrenileddet.
Hvisderopstårinflammation
(betændelse)ileddet,kandet
hæve.
Itommelfinger,storetå,nakke,
lænd,hofteogknæforekommer
derhyppigstslidgigt.
Hvad kan hjælpe på
slidgigt?
Revadolkanhjælpepågeneri
forbindelsemedlettilmoderat
slidgigtogvirkernormaltpå
smerterneefter4-8ugers
indtagelseaftabletterne.
SO N JA , 61 :
”Jeg snød
slidgigten”
Sonja Dall, 61 år, modtog en dårlig
nyh
hospitalet. En reumatolog måtte desv ed på
fra scanningsbillederne konstatere, ærre ud
at
havde slidgigt. Kort forinden var Son hun
ja
vågnet en morgen og havde ikke kun Dall
net røre
sig. Alle led i hendes krop var hæv
ede
havde haft så ondt, at hun kunne skri , og hun
ge. Nu
kunne hun se frem til et liv på kem
i.
»Jeg var så ked af, at skulle tage en
masse
syntetisk fremstillet medicin, men
jeg mødte en
fagperson, der faktisk foreslog mig
naturmidlet
Revadol. Allerede efter 14 dage mæ
rkede jeg en
lindring, og efter 3 måneder var jeg
helt smertefri og mig selv igen«.
Kolleger på rådgivningscentret, hvo
r hun
arbejdede som socialpædagog, hav
de på
forhånd afskrevet hende og var alle
rede
i gang med at undersøge mulighedern gået
e for et
flexjob.
»Alle blev dybt overraskede, da jeg
kom tilbage
på arbejde. Jeg kunne igen bevæge
mig uden
besvær og smerter. Gåturene blev
gen
get, og selv min have kunne jeg igen optagive en
ordentlig tur uden at få ondt i ledd
ene.«
Sonja er ikke i tvivl om at det er natu
rmidlet
Revadol der har gjort forskellen.
»Jeg har faktisk prøvet at stoppe
med tabletterne og oplevet, at smerterne lang
somt
vendte tilbage. Det beviser jo bar
e, at det er
pillerne, som virker«.
Hvor kan du købe Revadol?
•
•
•
Revadoleretlægemiddel,somerbaseretpåetudtrækfra
rejeskaller,derikliniskestudierharbevist,atdetkanreducere
ledsmerterpåbare4uger.
Revadollevererbyggematerialertildenelastiskedelafdine
led,somdervedholdessmidigemedfærresmerter.
ProduktetkankunkøbeshosWellvita,ogdetkosterfrakun
124kr.for60dagesforbrug.Revadolbestillespå
www.wellvita.dkellerpåtlf.82303040.
Indikationer:Lægemiddeltillindringafsymptomer
vedlettilmoderatslidgigt.Bivirkninger: Hovedpine,
døsighed,mavesmerter,forstoppelse,kvalme,
dyspepsi,diarré,udslet.Særlige advarsler og
forsigtighedsregler vedrørende brugen:Tagikke
glucosamin,hvisduharoverfølsomhedoverforskaldyr.
Graviditet og amning: Kunefteraftalemedlægen.
Dosis (voksne):1tablet3gangedagligtPakninger:
90tabletterog240tabletter.Læsvejledningenpå
indlægssedlenomhyggeligt.MTnr.35013
TEMA
ed
Sundh
Kommer de frivillige og hjælper på plejehjemmene, er det alle tiders – kommer
de ikke, så må man klare sig uden, siger
Erik Stagsted Jensen
Indflydelse er ikke noget,
man får. Det er noget, man tar’
Tekst og foto Carsten Elert
’Forudsætningen for lighed i
sundhed må være, at det ikke er
tykkelsen af tegnebogen, der skal
afgøre, om man bliver behandlet
af et sundhedssystem. Det skal
ikke koste at gå til lægen eller
modtage behandling af nogen
art, for så vil der være grupper i
Danmark, som vil undlade at gå til
lægen, når de har behov. En af de
grupper, kan jeg frygte, vil være
nogle af de ældre, som kun har
18
Nummer 27 • September 2015
den rene rå folkepension at gøre
godt med’, siger Erik Stagsted
Jensen, der er formand for de i
alt 11 medlemmer af Ældrerådet i
Vesthimmerlands Kommune. Han
er 67 år, uddannet socionom fra
Aalborg Universitet, har undervist
på universitetet og flere forskellige højskoler samt været ansat
regionalt i fagforeningen 3F, indtil
han gik på efterløn som 60 årig.
Han har desuden, indtil for nylig,
været formand for Region Nordjyllands Ældreråd, der om-
fatter de 11 kommunale Ældreråd i regionen. Erik er nu valgt
som næstformand i Danske Ældreråd.
Friplejehjem koster
’I vores region har vi fire akuthospitaler, og de fungerer yderst
kvalificeret. Behandlingen starter
allerede i ambulancen på vej til
hospitalet. Og så har vi en helikopter, der er placeret i Skive.
Også den redder liv.
www.fagligsenior.dk
Det vigtige i et velfungerende
sundhedsvæsen er, at vi koncentrerer ekspertisen på nogle få
steder, mener Erik Stagsted. ’Det
gør også, at man kan investere
i det bedste udstyr. Patienterne
skal hen til ekspertisen, og det kan
naturligvis betyde længere transport. Også for de pårørende. Men
det er en lille detalje, som vi fint
kan leve med.’
’Der er indgået en politisk sundhedsaftale mellem Regionen og
de 11 kommuner, som gælder
indtil 2018, og den er ikke blot et
papir, der står på hylden og samler
støv. Indholdet er vigtigt, og det
er blandt andet Regionsældrerådets opgave at sikre, at aftalen
bliver holdt. Eksempelvis bliver
man jo udskrevet meget hurtigere
efter behandling på et hospital,
end man gjorde for blot nogle få
år siden. Og så er det altså vigtigt,
at den kommunale hjemmepleje
får besked om det. Det kan jo
være en lørdag eftermiddag. Ved
hjemmeplejen det ikke, kan de jo
ikke ta’ hånd om borgeren. Den
kommunikation er bare så vigtig.’
’I Vesthimmerlands kommune er
økonomien ikke prangende. Vi har
ti plejehjem, og det er rigeligt. Der
er således ingen ventetid. Men vi
har jo også et friplejehjem med
24 pladser. Til friplejehjemmet skal
kommunen, ved fuld belægning,
give et tilskud på 2,4 millioner
kroner årligt, udover prisen på
et kommunalt drevet plejehjem,
bare fordi det hører under friplejehjemloven. Det er rigtig mange
penge. Det kan betyde, at vi må
lukke et af de kommunale plejehjem. Det er jeg ikke glad for.
Generelt må vi sige, at de kommu-
www.fagligsenior.dk
nale plejehjem fungerer godt, og
de er naturligvis også et del af et
velfungerende sundhedssystem.’
’Vores ældreråd i Vesthimmerlands
kommune har lanceret plejetestamentet. Det er et dokument,
hvor du kan fortælle dine fremtidige ønsker til for eksempel din
påklædning, dine madvaner, dine
interesser og din personlige hygiejne. Testamentet giver dig på den
måde mulighed for fortsat at have
indflydelse på dit eget liv, hvis du
på et tidspunkt ikke længere selv
kan give udtryk for, hvilke vaner
og oplevelser der betyder meget
for om, du trives i hverdagen. Det
er naturligvis vigtigt at man får
lavet testamentet, mens man er
rask. Mange i Danmark har taget
plejetestamentet til sig. Det er vi
lidt stolte af.’
Indflydelse er noget man
selv skal ta’
’Ældrerådene er et godt demokratisk system’, siger Erik, der er indvalgt i sin anden periode i ældrerådet. ’Men man skal huske på, at
indflydelse ikke er noget man får,
men noget man tar’! Vi er 38.000
borgere i kommunen og 27,3 procent, svarende til 10.374 personer,
er over 60 år. Det er altså en høj
procent, og vores job i Ældrerådet
er at oplyse, oplyse og oplyse. Om
muligheder og aktiviteter for ældre. Vi konfronterer vores politikere i kommunalbestyrelsen, vi skal
være på forkant med udviklingen,
og vi skal også være vagthunden,
der holder øje med hvad der sker
på ældreområdet lokalt. Styrken
ved ældrerådene er netop at de er
lokale og har føling med, hvad der
rører sig. I min første valgperiode
har jeg besøgt de 29 pensionistog efterlønsklubber, der er i Vesthimmerlands Kommune. Og alle
de steder jeg kommer, fortæller
jeg om rådets arbejde. Til tider er
der noget, der undrer mig, og så
undersøger jeg, om det er noget,
vi skal kigge på.
I Regionsældrerådet holder vi fire
møder årligt, og sundhed har topprioritet. Vi har for eksempel haft
oplæg ved en embedssygeplejerske om fejlmedicinering, og vi
har haft besøg af lederen af Falcks
ambulancetjeneste og beredskab.
Det giver et godt grundlag for at
kunne handle.
Jeg ved godt, at det ikke er alle
ældreråd, der fungerer lige godt,
og her har vi en opgave i Regionsældrerådet. For hvis man ikke
brænder for at blande sig i ældrepolitik, skal man holde sig væk.
Der skal leveres et stykke seriøst
arbejde. Endelig skal vi gøre mere
for at synliggøre ældrerådenes arbejde. Her i kommunen fortæller
vi pressen nogle af de gode historier, og de bringer ofte noget. Og
så holder vi borgermøder. Nu her
har vi eksempelvis et møde, hvor
der kommer 312 personer til spisning og efterfølgende diskussion
om boliger for ældre. Og vi har en
årlig fest med foredrag, mad, dans
og musik, hvor der kommer omkring 900 ældre. Det er da meget
godt gået.’
Nummer 27 • September 2015
19
Samvær med andre
mennesker er jo også
sundhed
Tekst og foto Carsten Elert
’Det er OK med en nullermand i
hjørnet hos den ældre, hvis der så
til gengæld er tid til en snak om,
hvordan det går i dag. Plejen og
omsorgen for de ældre både i de
private hjem og på plejehjemmene er noget af det vigtigste, når
vi taler om sundhed for de gamle.
Og den menneskelige kontakt og
en snak i dagligdagen er nok det,
der skal prioriteres højest i den
fremtidige ældrepleje. Ensomhed er et stort sundhedsproblem,
og dem, der ikke har omgang
med andre mennesker, bliver let
bitre. Og så er hjemmehjælperen
den eneste person, der er at snakke med. Psykisk sundhed er
ligeså væsentlig som den fysiske.’
At sundhed meget handler om
menneskelig kontakt i dagligdagen, er fire pensionerede FOAkvinder enige om. De har mange
års arbejdserfaring fra både hjemmeplejen og på sygehusene, som
hjemmehjælpere og sygeplejere.
Karen Svelmøe Henriksen, Joan
Bjørn Hansen, Kirsten Mikkelsen
og Inge Egeberg Andersen mødes
til en snak om sundhed for ældre,
i seniorklublokalerne hos FOA i
Odense.
20
Nummer 27 • September 2015
Bureaukratiet
strammer garnet
’Der er mange steder, der godt
kunne strammes op i dag omkring
plejen af de ældre, og noget af
det, der burde gøres noget ved, er
bureaukratiet, som hæmmer dagligdagen. At der eksempelvis skal
skrives en ansøgning for at få et
lille bord, der kan sættes på en kørestol, så brugeren ikke falder ud,
er helt hen i vejret. Det burde være
en selvfølge, at det bord får man
da bare. Her og nu. I dagligdagen
kan de ansatte sagtens tage stilling til langt det meste. Oveni ville
det være rart og nemt, hvis de
pårørende var bemyndiget til at
tage stilling til, hvordan beboeren
skal behandles. Man føler jo næsten, at bureaukratiet er vigtigere
end plejen.
Det burde også være sådan, at
alle demente på et plejehjem
blev udstyret med en chip, så det
er muligt at spore dem, hvis de
forsvinder fra hjemmet. I dag må
det kunne lade sig gøre at lave en
chip, som plejepersonalet aktiverer, hvis beboeren er forsvundet,
i stedet for at den hele tiden er
aktiveret.
Men meget af dett der giver ringe
forhold på plejehjem eller sygehuse, falder jo tilbage på dårlig
ledelse. Det berører både personalet og beboerne, hvis ledelsen ikke
sikrer, at ressourcerne udnyttes
på en god og fair måde. Generelt
handler det om, at der skal være
færre til det administrative og flere
til det praktiske. Og de ansatte skal
være ordentlig uddannet og også
efteruddannes med jævne mellemrum. I dag kan sygeplejere og
hjemmehjælpere altså ikke løbe
stærkere, end de gør. Det betyder
naturligvis, at vi skal ta’ imod hjælpen fra frivillige. De kan hjælpe
med kaffeservering, bankospil og
udflugter, og så klarer det faguddannede personale selve plejen.
Måske er det også en overvejelse
værd at sende arbejdsløse ud og
give lidt omsorg til de ældre.
Det vil begge parter kunne lære
lidt af.
Brug kroppen og
sanserne
Noget af den nye teknologi kan
også hjælpe personalet og beboerne i dagligdagen, men her
er det jo vigtigt, at det ikke bliver
sådan, at teknologien erstatter den
menneskelige kontakt som plejepersonalet giver. Der skal være en
balance.
www.fagligsenior.dk
TEMA
Vi ved, der kommer flere ældre de
kommende år, og der er jo ikke
ubegrænset med penge, så der
må alt i alt tænkes lidt smart på
hele sundhedsområdet.
Visitationen af den ældre skal
varetages af personer, der har et
tæt kendskab til området og også
til plejehjemmene. Visitationen
betyder rigtig meget, fordi det er
den, der afgør plejeniveauet. Og
så må der efterfølgende komme
tilsyn i både de private hjem og
på plejehjemmene. Mere og mere
pleje vil nok blive klaret af private,
og det stiller så krav til kommunen,
så man er sikker på at få det bedst
muligt og samtidig billigt.
For og imod
brugerbetaling
Brugerbetaling hos lægen kan
betyde, at dem, der kun har folkepensionen, undlader at gå til
lægen, og det får betydning for
sundheden. På den anden side
kan brugerbetaling måske bruges
til, at man kan finde penge til at
få dækket tandlægebesøg. Vi ved,
at dårlig mundhygiejne betyder
meget for den generelle sundhed,
og det er da underligt, at vores
sundhedssystem dækker alle andre udgifter end tandpleje.
selvom man er udskrevet, er man
jo ikke nødvendigvis rask nok til at
kunne klare sig selv. Folk skal efterfølgende have pleje. Lokalt har vi
en opgave i at holde politikerne
op på det. I det hele taget er det
vigtigt, at politikerne kommer
noget mere ud på pleje- og ældrecentrene, så de ved, hvad der
foregår.
I det lokale må vi også arbejde for
at opretholde sundhedsklinikker
med fagligt personale. Er der ikke
sådanne klinikker i yderområderne,
flytter folk, og så bliver det endnu
sværere at bevare servicen i lokalområdet.
Når vi taler om sundhed og især
de ældre, må vi ikke glemme
maden. Prisen må være rimelig
både på plejehjemmene og for
den mad, der bliver bragt ud i de
private hjem. Og så skal vi ha’ et
Sundhe
mantra, der hedd
der: et køkken på
hvert plejehjem.
Beboerne skal
kunne dufte maden,
og de, der er i stand til det, skal ha’
en mulighed for at kunne gå lidt
til hånde og få glæden af at kunne
hjælpe til. Serveringen skal foregå
på en tallerken frem for en foliobakke. Der må gerne være lidt for
øjet også. Så spiser man mere. Det
styrker jo også glæden ved livet,
og det er lig med sundhed!’
Klippekort-ordningen hvor ældre selv
vælger, hvad de vil ha’ af pleje og omsorg, er godt. Det er en god tanke, at den
enkelte selv kan bestemme, om hun vil
ha’ et dagligt bad eller måske i stedet for
kan få en gåtur og komme ud og bruge
kroppen og sanserne lidt. Det er også
sundt, skal man huske på, understreger
de fire .
Og så må vi huske på, at de nye
supersygehuse kommer. Faren her
er naturligvis, at det hele bliver
for stort og uoverskueligt, og at
der bliver længere til behandling.
Styrken er til gengæld, at der bliver
færre fejlbehandlinger, fordi man
får samlet ekspertisen på ét sted.
Kommunerne skal også være gearet til at ta’ imod folk, når de bliver
udskrevet fra hospitalerne, for
www.fagligsenior.dk
21
Foderblok med frø
Blokpakken
Hæng en Foderblok med frø op,
ikke blot i vintermånederne, men
året rundt. Fugle der begynder
ynglesæsonen tidligt, finder her
en vigtig energikilde. Blokken har
dog vist sig at være en tilløbsstykke for alle havefugle.
Denne bestseller pakke, som
består af foderhuset ”Moldau”
og 4 foderblokke a 300 g: en
original, en frøblok, en insektblok
og en blok med bær er en
ægte fuglemagnet. Prøv også
SLAGTILBUDDET til højre, som er
elsket af alle havens fugle!
98058
10080 ca. 300 g kr. 18,Fra 10 stk. kun kr. 12,- / stk
Kun kr. 129,-
Foderblokholder Wolga
I dette foderhus kan man fodre med
næringsrige fedtprodukter, det er nemlig
egnet til en foderblok. Man skal bare vippe
bunden for at isætte en ny blok. Øverst
til højre ses ‘Foderblok med frø’ som kan
tilbydes via blokholderen. (ekskl. foderblok)
17 x 9 x 17 cm
35055
Slagtilbud
kr. 25,-
BirdSwing bred XL
BirdSwing bred XL er udviklet specielt
til at tiltrække fugle hen til vinduet som
f.x. Rødhals, Jernspurv, Gærdesmutte,
Bogfinke, Grønirisk, Mejse, Kvækerfinke og
Solsort. Mange af disse fuglearter besøger
ikke så ofte en foderautomat, men vil
hellere spise fra et foderbræt. BirdSwing
bred XL er en smuk tilføjelse til dit vindue.
93048 18 x 40 x 2 cm
kr. 68,-
Vi kan, vi vil, og vi gør det!
Tekst og foto Carsten Elert
’Det er jo det, vi
skal tænke på
hele tiden: hvordan bruger vi de
knappe midler
bedst’ siger Mette
Nordentoft Hansen.
”Det kunne være dejligt hvis vi
kunne blive enige om, hvad kerneområderne er her i kommunen.
Altså hvad der skal være penge
til, for at alle kan få et værdigt liv.
Og så kan vi bagefter se på, hvad
der kunne være rart at få klaret
derudover. Der skal jo spares en
del i kommunen, men jeg er rigtig glad for, at vi i Ældrerådet er
enige om, at dem, der først skal
tilgodeses, er de svageste ældre.” Det siger Mette Nordentoft
Madsen, formand for Ældrerådet
i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Hun har været køkkenleder indenfor ældreområdet i en årrække, før
hun gik på efterløn som 60 årig.
Derudover har hun været aktivitetsleder for besøgstjenesten i
Røde Kors i 10 år, siddet i byrådet
i 12 år for Socialdemokraterne og
været socialudvalgsformand.
”Jeg har altid interesseret mig for
politik, og om vi får nok ud af de
penge, vi har i kommunen, men
jeg havde egentlig ikke tænkt
mig at stille op til Ældrerådet. Jeg
blev opfordret og satte mig ind i
tingene, stillede op og blev valgt
ind. Nu har jeg siddet der i små to
år, og mine mange spørgsmål og
kritiske holdning betød så, at jeg
blev valgt som formand for rådet
her i januar i år, og der er nok at
se til.
Rent geografisk er vores kommune meget stor og derfor er
vi 15 personer i rådet, så vi får
www.fagligsenior.dk
TEMA
Sundh
ed
repræsenteret alle hjørner. På sigt
ser jeg gerne, at rådet kommer
ned på måske ni personer, men
stadig med en person fra hver af
de gamle kommuner. Vi sidder i
Ældrerådet for at flytte på tingene,
og vi skal huske på, at alt foregår
på tværs af egne politiske holdninger.
Det er vigtigt, at vores vedtægter
og forretningsorden er noget, vi
alle kender, og derfor holdt vi en
temadag i april, hvor vi gennem-
gik det formelle, og også
fik lavet en plan for rådets arbejde
resten af året. Vi har prioriteret at
se på pleje- og livshistorier, seniorboliger, at der ved budgetlægning for 2016 kommer flere penge
til personale på plejehjemmene
og også flere daghjemspladser.
Synlighed er
alfa og omega
Èn gang årligt holder vi et stort
møde, Højmarksmødet, hvor alle
Nummer 27 • September 2015
►
23
►
ældre i kommunen bliver inviteret.
På sidste møde kom der 320 personer. Vi afholder fem aftenmøder
i de fem ’gamle’ kommuner, og her
fortæller vi om ældrerådets arbejde,
og diskuterer hvorledes vi får ledsageordninger og kørsel ind i aktiviteterne. Synlighed for Ældrerådets
arbejde betyder meget, og det gøres bedst ved, at vi viser os. Blandt
andet tilbyder vi, at en person fra
ældrerådet sidder i bruger-pårørende-rådene ude på Ældre- og aktivitets- centrene . En del centre har
taget imod tilbuddet. Alle kan også
se vores postliste og på den måde
følge med i, hvad vi har gang i. Vi
gør samtidig en del ud af at infor-
mere pressen. De er meget lydhøre
overfor vores arbejde og bringer
ofte noget.
Meget af styringen i kommunen
ligger i forvaltningen frem for
hos politikkerne, og det betyder,
at vi har et tæt samarbejde med
forvaltningen. Vi følger naturligvis
arbejdet i Socialudvalget, men også
i Kulturudvalget og i Teknisk udvalg.
Vi har tre faste udvalg: et PR – udvalg hvor der sidder tre personer,
økonomiudvalget med fem personer og Højmarksudvalget med fem
personer. Dertil forskellige ad hoc
udvalg om hjemmehjælpskommissionens 29 anbefalinger, om kom-
munal kørsel og om seniorboliger.
Derudover afgiver vi rigtig mange
høringssvar, men jeg er meget i
tvivl om, hvad vi får ud af det store
arbejde, det er at lave de svar. Det
er svært at se, at der bliver lyttet ret
meget til det vi foreslår. Det må vi
se nærmere på, for kræfterne må
bruges der, hvor det giver flest resultater.
Alt strammer til i kommunen. Vi bliver flere ældre, og samtidig skal der
spares. Sidste år forsvandt der 62
plejehjemspladser. Der bliver skåret
i rengøringen, og sengetøjet bliver
kun skiftet hver fjerde uge. Der er
nok ikke nogen, der lider direkte
Gråzone i sundhedssystemet
Jørgen Møller landede ufrivilligt
mellem to stole, da han blev
alvorligt syg. Og det gjorde
ondt værre.
mine nervetråde i benene’, fortæller Jørgen Møller, 68
år. Han er uddannet maskinarbejder og har arbejdet
med værktøjsmaskiner blandt andet på sukkerfabrikken i Stege, indtil han blev fastlønnet formand for Metal Møn. Til sidst som kasserer efter en sammenlægning
i Metal Storstrøm. Han gik på efterløn som 62 årig.
Tekst og foto Carsten Elert
’Det startede med noget så simpelt som diarré, men
i løbet af få timer kunne jeg ikke få luft og blev svag.
Så kunne jeg ikke rejse mig, og så kom lammelserne.
Jeg blev indlagt på Næstved Sygehus og blev derefter
i lynfart overført til Riget. På det tidspunkt kunne jeg
kun bevæge den ene arm, men lammelserne kunne
uden en hurtig indsats have ført til døden. På Riget fik
jeg hæmoglobin i store mængder, blev igen overført
til Næstved sygehus og blev efter en måned udskrevet.
Herefter har det kun handlet om genoptræning, for når
jeg ikke via nerverne kunne sende besked til musklerne, forsvandt de og jeg var nærmest som en grøntsag,
►
der var lammet fra top til tå.
’Fra jeg var fuldstændig rask, til jeg faktisk ikke kunne
klare mig selv, gik der ganske få dage. Jeg blev ramt
af den relativt sjældne sygdom med det flotte navn
Guillain-Barrés syndrom. Det går udover 80 – 100 personer i Danmark om året, og man mener, at blandt
andre præsident Rosewelt blev udsat for sygdommen.
Fodboldspilleren Morten Wieghorst har været igennem samme forløb og kom sig, så hans helbredelse
har givet mig optimisme, når det så sortest ud. I mit
tilfælde var det sandsynligvis en maveinfektion eller
betændelse i forbindelse med en tandbyld, der angreb
24
Nummer 27 • September 2015
www.fagligsenior.dk
nød af den grund, men det sender
nogle kedelige signaler, synes jeg.
Vi har også meget, der fungerer
rigtig godt. Man kan for eksempel
altid ringe til Sundhedscenter
Vest i Tarm og fortælle, hvis man
kender til en ældre, der har det
svært derhjemme. Så handler de,
naturligvis uden at de henviser
til den, der har ringet med oplysningen. Centret har også spurgt,
om vi i Ældrerådet ikke kunne lave
et kursus i kørekortstræning med
teori, et par praktiske køretimer og
så samtidig fortælle, hvad medicin
gør ved en i forhold til kørsel. Det
gør vi så i fællesskab med Ældre
Sagen, Sundhedscenter Vest og
Ældrerådet. Det kan betyde, at
flere kan beholde kørekortet, og
specielt herovre er vi afhængige af
bil, fordi der er områder, der ikke
er dækket af offentlig transport i
skoleferier og weekender. Vi har
dog flextursordningen, som virker,
og den ordning skal vi værne om,
så vi er sikre på, at de ældre kan
komme ud og besøge andre.
På sundhedsområdet sker der
meget. Vi får et nyt supersygehus
i Gødstrup, og det betyder, at
Holstebro og Herning sygehuse
drosles ned, og det giver længere
transport for nogen. Vi bliver mere
afhængige af at akutbilerne, og af
at ambulancen kommer hurtigt,
og vi har også vores lægehelikopter. Men jeg ved nu ikke, om det
er den rette løsning med helikopterne, for de er rigtig dyre. Måske
kan pengene bruges bedre. Det er
jo det, vi skal tænke på hele tiden:
hvordan bruger vi de knappe midler bedst.
Jo, opgaverne er mange og vi
sidder jo ikke i Ældrerådet for hyggens skyld – selv om det nu også
gerne må være hyggeligt…
TEMA
Sundhed
www.fagligsenior.dk
Når jeg ser på behandlingssystemet, er det
tydeligt, at der også her er ting, vi skal
være opmærksomme på, siger Jørgen
Møller. Fys’erne og ergoterapeuterne
hjælper med aktiv træning, men det
handler meget om hjælp til selvhjælp. I princippet godt, men der
er givetvis en del, der alligevel
ikke vil kunne klare noget
selv.
Nummer 27 • September 2015
25
►
Det går ud over det sociale liv
Nu her to år efter megen kommunal optræning er jeg
så småt begyndt at kunne gå med blot en krykke, men
ellers har jeg de sidste år siddet i kørestol. Livet har
stort set kun handlet om genoptræning i takt med, at
nervetrådene langsomt - med en fart på 1 millimeter
i døgnet - har nået frem til musklerne. Det var som et
mirakel, da jeg oplevede, at tæerne på min højre fod
pludselig efter to års lammelse bevægede sig.
Behandlingssystemet og optræningssystemet har taget
sig godt af mig, men da det jo ikke er en permanent
sygdom, men noget jeg kommer over, står man som
patient i en gråzone, hvad angår hjælpemidler. Faktisk
har man ikke retskrav på noget.
TEMA
Kommunen har stået for forløbet. Jeg har været til træning flere gange om ugen på et center, og jeg har haft
dygtige hjælpere til pleje og træning derhjemme. En
el-kørestol med mulighed for at blive selvhjulpet kunne
jeg dog ikke få bevilliget, fordi jeg blev opfattet som
syg og ikke invalid. Når jeg skulle nogen steder, var det
med flextrafik, og den lokale transport har fungeret fint i
dagligdagen Her har jeg haft et vist antal ture årligt, men
man skal bestille i god tid, så det kræver nogen planlægning.
Møderne slutter jo ikke præcist, og det er som bekendt
ved slutningen af møderne, at det bliver sjovt og uformelt. Det har betydet, at mit sociale netværk de sidste år
er blevet reduceret kraftigt.
ed
Sundh
Mænd og metal –
det er også sundhed
Tekst og foto Lise Thorsen
Der bliver slebet, loddet og repareret. Der bliver pudset og poleret.
Nede i kælderen under Peder
Lykke Centrets daghøjskole på
Amager i København går en lille
flok faste brugere og hygger sig i
metalværkstedet. Erik Sørensen og
Flemming Meisel har været med i
flere år, og et seneste halve år har
”drengene” haft følgeskab af Else
Marie Sørensen – lærlingen, som
hun kærligt kaldes.
Erik har været flymekaniker, og
Flemming er udlært skibsbygger
fra B & W., så begge har været vant
til at arbejde med metal i deres
arbejdsliv. Else Marie har arbejdet
26
Nummer 27 • September 2015
i forskellige institutionskøkkener,
men er egentlig uddannet dekoratør og har nu fået tid til at leve
sine kreative smykkedrømme ud.
Metalværkstedet er med andre
ord ikke kun for mænd. Men så
alligevel. Det er umiskendeligt en
mandeverden hernede i kælderen.
”Og det er vigtigt, siger Flemming.
”For det er svært at få mændene
væk fra sofaen. De er generelt
set mere reserverede og har en
tendens til at mure sig inde. Det
er som oftest konerne, der skubber dem af sted.” Det var præcis
det, der skete for ham selv, og
hans første reaktion var da også et
”hvad skal jeg dog der med alle de
damer”. Men der viste sig også at
være mænd på daghøjskolen, og
der viste sig også at være masser
af aktiviteter for begge køn. Billard
er populært, og så er der foredrag,
styrketræning, korsang og meget
mere. Og hver fredag mødes 16
mand oven i købet til en omgang
”herremad og løgnehistorier”.
Ellers ruster vi op
Men hvorfor er det så vigtigt, det
med at mødes? Fordi vi er sociale væsener, er de tre enige om.
”Fordi det holder både kroppen,
hjernen og følelserne i gang. Ellers ruster det hele, for nu at blive
i metalsproget. Fordi vi har brug
for sympati og forståelse, fordi vi
har brug for venner, og fordi vi har
www.fagligsenior.dk
Det hænger jo ikke sammen
Læge blev der bevilliget kørsel til, men ikke til tandlæge.
Jeg fik bevilget omsorgstandpleje, men ikke transport til
tandlægen. Det hænger jo ikke sammen, så der er behov
for, at flextrafiksystemet generelt forbedres. Skal man
f.eks. transporteres på tværs af landet, fungerer det ikke
optimalt. Jeg ville gerne til kongres i Fåborg, og Flextrafik
kunne godt køre mig til Ringsted, hvor jeg skulle skifte
til tog mod Odense, hvorefter jeg selv skulle kontakte en
vognmand til viderekørsel. Hjælpemidler skulle jeg leje i
Haderslev og betale transport m.m. til Fåborg. Projektet
var så besværligt, at jeg opgav at deltage i kongressen.
bliver udskrevet fra hospitalerne. Folk kommer meget
hurtigere hjem i dag, og så skal der være et plejesystem, der står klart. Det er en enorm opgave, kommunerne er pålagt.
Mit genoptræningsforløb er langt fra slut, men om
nogle måneder kan jeg forhåbentlig begynde at gå
uden krykker. Jo, der skal stor viljestyrke til at blive normalt fungerende igen, men jeg er sikker på, det lykkes.
Jeg er taknemmelig for al den hjælp, jeg har modtaget,
for uden den var jeg aldrig nået så langt’, siger Jørgen
Møller.
Vi bør være rigtig meget opmærksomme på, at kommunerne skal være i stand til at modtage folk, når de
”Lærlingen” Else Marie Sørensen under kyndig vejledning
af ”mester” Erik Sørensen.
Flemming Meisel i gang
med at pudse en kande op
for en af beboerne på det
nærliggende plejehjem. Hun
fik kanden af sin nu afdøde
mand til deres kobberbryllup
for mange år siden, og har
nu bedt Flemming hjælpe sig
med at gøre den fin igen.
brug for, at nogen savner os, hvis
vi ikke dukker op,” som Flemming
så præcist udtrykker det. Det,
de får, er også det, de selv giver
tilbage, og dermed er ringen sluttet. Alle tre er dog enige om, at
det også er vigtigt at tænke over,
hvordan man modtager de nye.
Man har et ansvar for at få nye
ansigter til at føle sig velkomne.
www.fagligsenior.dk
Et ansvar for at der ikke går alt for
meget ”her har vi faste pladser” i
den, om man så må sige.
Der er gradvist kommet flere
mænd med, men der skal reklameres for det. ”Vi har en ”mændenes dag” her på Amager, hvor
vi er ude og vise flaget. Vi deler
foldere ud. Og vi holder åbent hus
et par gange om året,” fortæller
Flemming og Erik. For de kommer
sjældent af sig selv, mændene.
”Og det er synd”, siger Flemming.
”For det her holder os væk fra
både sygehus og plejehjem lidt
længere”.
Nummer 27 • September 2015
27
Nyt tilbud til medlemmerne:
Brevkasse
Social brevkasse
i bladet
Faglige Seniorers nyeste tilbud til medlemmerne er en brevkasse her i
bladet, der giver mulighed for at stille spørgsmål om sociallovgivningen.
Mit navn er Peter Johnsen. Jeg er
65 år og uddannet socialrådgiver
fra Den Sociale Højskole i København 1982. Jeg arbejdede derefter
en årrække i Arbejdsformidlingen
og i forskellige beskæftigelsesprojekter med jobformidlingen til
psykisk syge og handicappede. Fra
1994 til jeg gik på pension i marts
i år, har jeg arbejdet i en nordsjællandsk kommune med bevilling af
førtidspension og tilbud til handicappede voksne.
Det kan være spørgsmål om hjemmehjælp, folkepension eller andet.
Redaktionen har bedt mig om
at stå for denne medlemsservice
og jeg vil derfor kort præsentere
mig selv:
Jeg har taget tillidsmandsuddannelsen og har en årrække været fælles
TR og TR på min arbejdsplads, så
jeg føler mig som en ægte faglig
senior.
mit ældste barnebarn i Eddie i vores have.
Jeg brænder også for at kunne bruge min uddannelse lidt i min fritid
og er derfor glad for den mulighed,
jeg får her for at være med til at
udvide servicen overfor medlemmerne af Faglige Seniorer.
Spørgsmål til brevkassen kan stilles
anonymt. Det er vigtigt at understrege, at dette tilbud ikke træder
i stedet for, men supplerer den
sociale medlemsrådgivning, som
fortsat varetages af socialrådgiver
Lisbet Graff Larsen.
Med venlig hilsen
Peter Johnsen
I min fritid elsker jeg bl.a. at lege
med mine børnebørn og har derfor
valgt dette foto, hvor jeg leger med
Du kan sende dit spørgsmål til brevkassen med dit
navn eller du kan være anonym.
Spørgsmål til næste nummer af bladets brevkasse
sendes senest 1. oktober 2015 til:
Dog skal redaktionen under alle omstændigheder
kende dit navn og adresse. Alle får svar, men redaktionen forbeholder sig ret til evt. at forkorte indlæg og
til at bestemme, hvilke spørgsmål og svar, der bringes
i bladet.
LIV & lidt mere
Faglige Seniorer
Islands Brygge 32 D, 2300 København S
eller på mail til: [email protected]
28
Nummer 27 • September 2015
DK_SelenoPrecise_Q10_Article_Hjertenyt_208x280_0315
Vejen til det
gode seniorliv
Det er muligt at støtte kroppen og dermed sikre sig en god senior-tilværelse. Ny forskning viser, at det kan betale sig at lave
aldersrelevant forebyggelse med de to livsvigtige stoffer, selen
og coenzym Q10.
To store dansk/svenske undersøgelser, KiSel-10 og Q-Symbio, har
fremlagt gode beviser for stoffernes forebyggende og behandlende virkning. Produkterne brugt i undersøgelserne er fra det
danske lægemiddelfirma Pharma Nord og er et resultat af mere
end 25 års forskning, som har bragt Danmark i front indenfor
Q10- og selen-forskningen.
Vær med i konkurrencen om et års forbrug af Bio-Quinone Q10 Gold og
Bio-SelenoPrecise (kosttilskud). Se mere på www.pharmanord.dk/hjerteinfo
Læs mere om de to undersøgelser eller tilmeld dig Pharma Nords nyhedsbrev på
www.pharmanord.dk og få løbende information om kosttilskud, der virker.
Bio-Qinon Q10 30 mg. Dosering: Voksne, 1 kapsel dagligt i forbindelse med et måltid. Bør ikke anvendes af børn under 2 år uden lægens anvisning. Bør kun anvendes af gravide og ammende i samråd med læge. Q10 kan hæmme
blodets evne til at størkne og bør derfor ikke indtages af folk i blodfortyndende behandling, medmindre det er i samråd med læge. Forsigtighed tilrådes ved nedsat nyre- og leverfunktion. Bivirkninger: I sjældne tilfælde er der
rapporteret hovedpine, svimmelhed og fordøjelsesbesvær. I endnu sjældnere tilfælde er der rapporteret hudirritation. Læs indlægssedlen omhyggeligt. SelenoPrecise 100 µg depottabletter. Dosering: Voksne: 1-2 tabletter
dagligt i forbindelse med et måltid. Må ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning. Bør kun efter aftale med læge anvendes af gravide eller ammende. Kan tages forskudt for måltider, men det anbefales at tage
tabletterne med et glas vand i forbindelse med et måltid. Bivirkninger: Almindelige er mavesmerter, diarré, forstoppelse, kvalme eller fordøjelsesbesvær - typisk af mild og kortvarig karakter. Læs indlægssedlen omhyggeligt.
Jura
Af Lars Korterman, advokat
Har du eller din ægtefælle nået folkepensionsalderen, eller modtager
en af jer efterløn, social pension
eller delpension, har du/I mulighed for at udsætte betalingen af
ejendomsskatten i jeres helårsbolig
eller sommerhus, dvs. ”indefryse
ejendomsskatten.”
Hvad betyder det at
”indefryse ejendomsskatten”?
Formålet med indefrysningsordningen er at give ældre og pensionister mulighed for en økonomisk
aflastning, så de kan blive i eget
hus eller beholde sommerhuset,
selvom de ikke længere arbejder.
Ifølge den nugældende Lov om lån
til betaling af ejendomsskatter er
alle kommuner forpligtet til at give
husejere tilbud om, at de kan ”indefryse ejendomsskatten,” såfremt de
opfylder nogle bestemte betingelser. Det vil sige, at de får mulighed
for at udsætte betalingen af ejendomsskat i helårsboliger og sommerhuse. Det sker ved, at der gives
et lån til dækning af skatterne.
Hvem har mulighed for
at udsætte betalingen af
ejendomsskat?
For at benytte ordningen skal
ejeren eller dennes ægtefælle/registrerede partner:
30
§
Indefrysning af
ejendomsskatten
Nummer 27 • September 2015
•
have fast bopæl her i landet på
det tidspunkt, hvor de pågældende ejendomsskatter m.v.
forfalder og
• enten være nået folkepensionsalderen eller være på efterløn
eller få pension i henhold til
loven om førtidspension, social
pension eller delpension.
Hvordan indefryser du din
ejendomsskat?
Opfylder du betingelserne for at
benytte ordningen, kan du ansøge
den kommune, hvor ejendommen
ligger. Du skal anvende den digitale løsning, som kommunen stiller
til rådighed (digital selvbetjening).
Hvis du ikke har mulighed for at
betjene dig selv på nettet, kan du
få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.
Indfrielse af lånet
Lånet forfalder ved ejerskifte. Der
gælder dog visse undtagelser, især
hvis ejendommen efter ejerens
død overtages af ægtefællen, eller
ejeren kommer på plejehjem. Lånet kan til enhver tid indfries.
Er du i tvivl om, hvorvidt det kan
svare sig for dig at indefryse ejendomsskatterne, eller måske modtage
boligydelseslån, bør du kontakte din
kommune. De kan hjælpe med at
finde den mest fordelagtige løsning
for dig.
Hvordan stiller du
sikkerhed for lånet?
Kommunen vil kræve, at lånet sikres ved pantebrev i ejendommen.
Det er en forudsætning, at der
skal være friværdi i huset inden for
den senest opgjorte ejendomsvurdering, før du kan få bevilliget
lånet.
Renter
Det er ikke ”gratis” at indefryse
ejendomsskatten, idet lånebeløbene forrentes med en årlig rente,
der ikke er fradragsberettiget.
Juridisk hjælp
Denne side bliver til i samarbejde
med Lett Advokatfirma. Teksten er
denne gang udarbejdet af advokat
Lars Korterman.
www.fagligsenior.dk
Har du problemer
med ryg- knæ og ledsmerter, slitage,
dårlig blodcirkulation eller andre skavanker?
Spar
20-40%
på vores ældre
modeller
10 minutters træning om dagen - gør forskellen!
• Effektiv mod gigt
• Effektiv fedtforbrænding
• 10 minutter = 1 time i fitnesscenter
• Styrker muskulaturen og lindrer led og rygsmerter
• Super effektiv mod cellulite
• Forbedrer knogledensitet
• Forbedrer blodcirkulationen
• Toner muskler og strammer huden
• Forbedrer balanceevnen og koordinationen
HYPERVIBE
– genvejen til et bedre helbred!
Vibrations-træning bliver med god grund
kaldt fremtidens træning
Vores kroppe (muskler og led) skal ganske enkelt belastes og stimuleres,
for at vi kan holde en fornuftig livskvalitet – både nu og i fremtiden.
Vi ved alle sammen hvor svært det er, når bevægeligheden bliver
dårligere og skavankerne efter et langt liv begynder at snige sig ind.
Det fantastiske ved vibrationstræning er, at stort se alle kan træne på
maskinerne. 10 minutter på en vibrationsmaskine svarer til 1 times
træning.!
Kroppen vænner sig ret hurtigt til vibrationerne og man kan derfor nemt
stige i styrke. Resultaterne er ganske enkelt fantastiske!
MEN... forskning viser at der skal en vis tyngdebelastning til, for at opnå
virkelig gode resultater. Derfor er valget af maskine utrolig vigtig.
ilbud:
t
o
r
t
n
I
%
0
1
r
a
Sp es helt nye
r
på vo
ller
mode
Få prisklassens suverænt
stærkeste maskine på prøve!
Ring for mere info!
For mere info: Tlf. 5044 0017 · www.hypervibe.dk · [email protected]
G-17 PRO
Teknologi
Teknologi til
hverdagen
’Vi er her i dag blevet meget klogere på, hvad
velfærdsteknologi er, og hvad teknologi kan
bruges til, så den enkelte ældre borger får et
bedre liv’. Det sagde Villy Nielsen, formand for
Faglige Seniorer i Vestjylland, ved afslutningen
på en lang og god konferencedag i maj måned i
Holstebro.
Tekst og foto Carsten Elert
Danske Seniorer, FOA, Ældrerådet,
LO Vestjylland og Faglige Seniorer
havde lagt et stort arbejde i at
få det flotte og ambitiøse arrangement planlagt og afviklet, og
Danmarks længste røde løber var
rullet ud i dagens anledning. Den
førte fra udstillingsteltet, hvor man
blandt andet kunne se en smart
seng, der kan hjælpe en sengeliggende op at stå på benene uden
hjælp, en vinduespudserobot og
forskellige el-cykler, og over til konferencesalen.
Første oplægsholder var formanden for ældrerådet i Holstebro
Kommune, Niels Jørgen Lundsgaard: ’Velfærdsteknologi skal handle
om brugerorienteret teknologi.
Og det skal handle om, at det er
de ældre borgere, der er brugerne.
I dag findes der eksempelvis intelligent tøj, der kan måle på os og
sende informationerne direkte
til lægen. Og der er intelligente
32
Nummer 27 • September 2015
boliger, der kan hjælpe os med en
række ting. Eksempelvis en seng
der kan flytte liggende personer fra
sengen og op i stående stilling. Ja,
rigtig meget kan lade sig gøre, og
som jeg ser det, handler velfærdsteknologi om muligheder for at få
et bedre liv’ sagde han.
Villy Nielsen, formand for Faglige Seniorer i Vestjylland, var en af dem, der havde
lagt et stort arbejde i det flotte arrangement.
Musikalsk gyngestol
Chef for Pleje og Omsorg i Holstebro Kommune Tove Søgaard:
’Vi har omkring 800 ansatte i pleje
og omsorg i Holstebro Kommune,
og det handler om, at vi skal ha’
et samspil mellem ansatte og teknologien, der giver brugerne en
værdi. Jeg har et godt eksempel:
Der er én teknologi, som jeg er
særligt optaget af: en gyngestol,
der er automatiseret. Den giver en
rytmisk bevægelse, når den gynger og kan også spille musik. Den
afprøver vi på personer, der har en
demenslignende adfærd. Sidder
man i stolen i bare 20 minutter en
eftermiddag, giver den ro i krop og
sjæl, og det interessante er, at det
har en langtidseffekt, så den også
virker om aftenen. Det er et godt
eksempel på, hvad ny teknologi
kan gi’ os.’
’Vi skal huske på, at ældre borgere
er lige så unikke som unge,‘ sagde
forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA. ’De skilter bare ikke
med det.
De er ofte lidt tilbageholdende.
Men det er vigtigt at forstå, at velfærden i bund og grund handler
om mennesker, og derfor skal
velfærdsteknologi forstås som
www.fagligsenior.dk
Velfærdsteknologi er kommet for at blive og fred
være med det. Fyld bare de ældres hjem med teknik,
når blot den ikke erstatter de ældres kontakt med
andre mennesker i dagligdagen.
mere end udvikling af redskaber.
Den må gerne frigøre ressourcer
til kerneydelsen, som er forbedret
livskvalitet. Husk også på at teknologien kan være med til, at færre
ansatte bliver nedslidt. Den kan
ta’ det tunge slid’, understregede
Dennis Kristensen, hvorefter næstformanden i Faglige Seniorer Ole
Ibsen tog over som sidste taler på
konferencedelen:
til vores medlemmer og ved, hvad
der rører sig i lokalområdet. Blandt
dem er der forståelse for, at der skal
ske ændringer på ældreområdet,
og der er forståelse for, at ny teknologi er en del af løsningen. Og kan
man samtidig spare penge, gør det
naturligvis ikke noget. Men det skal
ikke være formålet med den nye
teknologi. Formålet må være, at
forbedre de ældres livskvalitet!
Det handler også om
værdighed
De ældre bliver ældre
’Forestil dig, at du skal vente tre
timer med at komme på toilettet,
fordi du har behov for, at en hjemmehjælper kommer og hjælper
dig. Ikke nogen behagelig tanke,
vel ?! I den situation kan vi vel alle
se fornuften i, at der bliver installeret et toilet, der kan vaske og
tørre os, og vel at mærke når VI selv
har behov for det. Samtidig gør
vores værdighed, at vi helst selv vil
klare et toiletbesøg – uden andres
hjælp. Et sådant toilet hører under
det, vi kender som velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi er kommet
for at blive og fred være med det.
Fyld blot de ældres hjem med
teknik, når blot den ikke erstatter
de ældres kontakt med andre mennesker i dagligdagen. Det er Faglige Seniorers, med vores 185.000
medlemmer, klare holdning. Vi har
cirka 500 klubber fordelt over hele
landet. De har den tætte kontakt
www.fagligsenior.dk
’Og så kan det ikke mindst betyde
en meget større tryghed for den
enkelte. Det er der mange gode
eksempler på - f.eks. de smarte
gulve eller måtter, der registrerer,
om en person ligger på gulvet. Er
man faldet på vej fra sengen og ud
på toilettet, vil det blive opdaget.
Enten af et centralt vagtselskab
hvis man bor i egen bolig. Eller hos
plejepersonalet hvis man bor i ældreboliger eller på plejehjem. Ved
nybyggeri kan systemet bygges
ind i gulve uden meromkostninger,
og ellers er måtterne blevet så billige, at vi alle kan være med. Det
er en genial måde at bruge ny teknologi på. Det letter dagligdagen
for mange, og det skaber tryghed
for den enkelte ældre. Mer’ af det!
Ny teknologi kan betyde, at man
sparer penge, som så kan – og skal
- bruges på anden velfærd. Men
det er jo en politisk beslutning, om
der skal anvendes ny teknologi og
’Vi er positive overfor nye teknologier hvis
de anvendes i samspil med brugerne,
som både er de ansatte og borgerne’,
sagde FOA´s formand Dennis Kristensen.
I Holstebro har vi endnu ikke diskuteret,
hvorledes teknologien skal anvendes, og
her må Ældrerådet på banen for at få et
så godt resultat som muligt’, sagde Niels
Jørgen Lundsgaard, formand for rådet.
Nummer 27 • September 2015
33
Chefen for Pleje og Omsorg i Holstebro
Kommune, Tove Søgaard, kom med eksempler fra dagliglivet med teknologien.
velfærdsteknologi. Og ikke mindst
hvordan.
Politik handler om at prioritere på
en intelligent måde, der kommer
alle til gavn. Også de ældre. Eller
– i det her tilfælde – især de ældre.
Vi bliver flere ældre, og vi bliver
flere ældre ældre.
Dertil kommer, at mange gerne vil
blive i deres eget hjem så længe
det er muligt. Så noget skal der ske.
Velfærdsteknologi kan være en del
af løsningen, men ikke hele løsningen. Den menneskelige kontakt i
dagligdagen er alfa og omega, for
ellers vil flere og flere opleve at være
ensomme. Ensomhed er et stort og
desværre stigende problem. Og for
de ældre er ensomhed ofte tiltagende med alderen. Skolekammerater,
arbejdskammerater og gamle venner falder bort. Hos Faglige Seniorer
har vi haft et projekt i gang om ensomhed og ældre. En Udstrakt Hånd
kalder vi projektet. Og det er netop
det, det handler om. At vi alle skal gi’
en hjælpende hånd til dem i vores
nærområde, som vi tror – eller ved
– er ensomme. Hos Faglige Seniorer
er det et højt prioriteret område.
For den enkelte borger er der et
personligt ansvar her, men det
er der også hos os i ældreorganisationerne. Vi har et ansvar både
omkring anvendelsen af den nye
teknologi, men også i forhold til at
ta’ vare på de ensomme.
Faglige Seniorer har den holdning,
at ny teknologi kan være en stor
fordel, hvis den anvendes intelligent. Men vi kan ikke leve med,
at teknologien erstatter den menneskelige kontakt. Teknologi skal
give frihed, skabe tryghed og give
værdig pleje og omsorg.’
Ældrerådene skal tages
med på råd
’Fordelene ved ny teknologi kan være
mange. Meget kan gøres hurtigere og
nemmere, og det kan betyde et mere
værdigt liv for den enkelte borger,’ sagde
Faglige Seniores næstformand Ole Ibsen.
34
Nummer 27 • September 2015
mange måder, men vigtigt er det,
at der fortsat er en udstrakt service,
også til dem der har valgt teknologien fra. Det handler om rettigheder for den enkelte borger. Det
handler om, at man kan deltage
i alle aspekter af det, der foregår i
en kommune eller på landsplan.
Man skal kunne få informationer på
den gode gammeldags papirfacon
mange år ud i fremtiden! Men der
sker jo et skift stille og roligt, og
dem, der kan håndtere internettet,
bliver der naturligvis flere og flere
af blandt de ældre. Derfor vil jeg
også gerne sige til alle dem, der har
politisk eller økonomisk indflydelse,
at I må sørge for, at nettet fungerer
i hele Danmark. Det der pjat med,
at der er store områder, hvor nettet
ikke fungerer optimalt, skal ændres
hurtigt! Faglige Seniorer finder det
vigtigt, at man blandt andet i Ældrerådene lokalt i hver eneste kommune tager en diskussion omkring,
hvad det er for ønsker, vi har til ny
teknologi. At det er i Ældrerådet,
man tager diskussionen, er oplagt.
Det er et demokratisk valgt organ,
og dem, der er valgt ind, har føling
med, hvad der rører sig i lokalområdet.’
Efter Ole Ibsens indlæg og debatten takkede en tilfreds Villy Nielsen
de 200-300, der i løbet af dagen
havde deltaget aktivt i arrangementerne.
’Teknologi er i øvrigt mange ting’,
fortsatte Ole Ibsen. ’Eksempelvis er
en elevator jo også teknologi. En
ny elevator placeret på et ældre
hus giver mulighed for, at ældre
mennesker kan blive boende i deres lejlighed længere, i det område
de holder af og er trygge i.
Teknologi er også internettet, og
alt hvad det har ført med sig. Internettet har hjulpet os på rigtig
www.fagligsenior.dk
Seniorerne
bruger flest
penge
Spørg de ældre selv – de er eksperterne,
mener Danske Ældreråd. Foto Colourbox.
Kommunalt
digitalt til
de ældre?
Spørg dog
eksperterne
selv
Ældrerådene ude i kommunerne
tages med på råd i flere og flere
sager. Men et emne, der ikke tales
så meget om, er rådgivning omkring den måde, kommunerne
henvender sig til de ældre på, når
det gælder det digitale sprog.
Det siger Danske Ældreråd og ÆldreForum i et fælles forslag. Ældrerådene bør høres, når det gælder
udviklingen af de hjemmesider, der
særligt vedrører de ældre og deres
pårørende. Det gælder både brugervenlighed i farve og skrift, plus
sprog og opbygning. I betragtning af hvor vigtig den digitale
information er, er det på høje tid,
man spørger de ældre selv, mener
ældrerådenes repræsentanter.
www.fagligsenior.dk
Seniorerne er den befolkningsgruppe, hvis forbrug er steget
mest de seneste år. Både par og
enlige over 60 år tegner sig for en
markant stigning i flg. Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev
Momentum, som har beregnet
en stigning i forbruget på 27, 6
procent for par og 17,2 procent
for enlige i perioden 1997 til 2012.
Det er især rejser og oplevelser
som teater, koncerter og god mad,
Set & Sket
Af Lise Thorsen
seniorerne bruger flere penge på.
Tallene afspejler, at flere bliver længere tid på arbejdsmarkedet, og
at arbejdsmarkedspensionerne nu
for alvor slår igennem. Men tallene
dækker også over store forskelle
mellem de seniorer, der har fået
mere, og så dem, der kun har folkepensionen at leve af, understreger
Momentum.
Danske seniorer ind på en skandinavisk
sidsteplads i disciplinen ”lykke”
Sverige kommer ind
på en klar førsteplads,
når det gælder lykkelige ældre, mens
Danmark ligger og
roder nede på en
17. plads. I øvrigt
overgået af de øvrige
nordiske naboer. Det
fremgår af en liste, or-
ganisationen HelpAge International har
offentliggjort. Økonomisk tryghed, høj
levealder og følelsen
af mening med livet,
er nogle af de punkter, undersøgelsen er
målt på, og Danmark
scorer lavest på dem
alle i forhold til de
øvrige skandinaviske
lande. Sverige kommer som nævnt ind
på en klar førsteplads,
skarpt fulgt af Norge
på andenpladsen.
Island ligger nr. 9,
og Finland nr. 15 på
listen.
Gartnernes historie bevaret
11- 12 timers arbejdsdag plus aften- og søndagsvagt, ingen løn under sygdom, pligt til overarbejde når som helst. Dårlig kost og opvarmning af
værelse for egen regning. En lærlingekontrakt, der kunne strække
sig over mange år. Det var betingelserne for en gartnerlærling
i 1931, hvor gartnerne var nogle af de dårligst stillede på
arbejdsmarkedet. Det blev et langt sejt træk for Gartnernes
Fagforening. Den historie er heldigvis nu beskrevet og
bevaret for eftertiden af et af Faglige Seniores medlemmer, Hans Melgaard, i bogen ”Gartnernes Fagforening i
75 år” . Bogen kan lånes på Arbejderbevægelsens Arkiv
og Bibliotek, som kan kontaktes på telefon: 35 36 15 22.
Nummer 27 • September 2015
35
Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu...
– men hvad med i morgen?
Ekstra stærk
Fastholdelses Creme
Klæber på våd protese.
Virker omgående og i lang tid.
Klinisk testet.
Nem at bruge.
Undværlig hvis man vil være sikker...
God ved ømme gummer.
Ekstra stærk i 20 og 50g æsker.
47 gram
Fås på apotek og hos matas
Creme vejl. udsalgspris fra kr. 63,50
holder fast...
Læs "Ti vigtige råd om brug af tandprotese" på www.maxipharma.dk
Udfyld denne sudoku
- og deltag i lodtrækningen om 500 kroner.
Besvarelsen skal være os i hænde senest onsdag den 14. oktober 2015.
Send din besvarelse med angivelse af navn, adresse og telefonnummer til:
Faglige Seniorer, Islands Brygge 32D, 2300 København S
Sudoku
Vindere i LIV & Lidt Mere
Nummer 26: Bodil Nielsen,
Navn
Holmegård
Adresse
Telefonnummer
www.fagligsenior.dk
Nummer 27 • September 2015
37
HOLD TANDFERIE
I BUDAPEST
OG SPAR
GRATIS
50-80%
PÅ DIN TANDBEHANDLING
KONSULTATIONSPAKKE
Den mandlige patient
modtog behandling på
Kreativ Dental
i Budapest.
Til alle nye patienter tilbyder
vi GRATIS konsultationspakke.
Han fik et sinus løft, 2
implanter og 24 emax
porcelæns kroner.
• GRATIS Fly/Busbillet*
• GRATIS 1 overnatning på et af vore hoteller
• GRATIS konsultation og behandlingsplan(er)
• GRATIS OPG X-røntgen (Normalpris 300 DKK)
Efter
• GRATIS transport fra og til lufthavnen
• GRATIS Dansk tolk
VORES FASTE LAVE PRISER
• Implantat
DKK 3.500.-
• Porcelænskrone
DKK 2.000.-
• Fuldporcelænskrone
DKK 3.850.-
• Klik-protese fra
DKK 23.100.-
• Fuldkæbe implantater fra
DKK 43.300.-
D!! r
TILBeU
ge
r natnin
Før
* refundering af fly/busbillet op til 1.350 DKK (hvis behandlingsplanen er på13.500 DKK,
og du starter behandling inden for maks 6 måneder.
NO. 1 IN EUROPE
Han sparede
OVER 150.000.
Tlf.: 48 44 71 34
www.tandrejser.dk
Hold dig opdateret - like os på facebook
www.facebook.com/tandrejser
ov
2 gratis Arena****
el
t
o
h
på
rejs i
Book og ober 2015
kt
ber – o ag eller
Septem
sd
ir
t
–
g
- Tirsda g - torsdag
torsda
Mad
Af Nikolaj Kirk & Carsten Elert
Foto: Søren Zeuth & Carsten Elert
Kom og spis hakkedrenge
sammen med mig, fru
Jensen.
Dansk, når det er mest dansk: hakkedrenge! Og hvis man vælger hakket oksekød med en lille fedtprocent,
er det tilmed sundt. Spiser man så
kogte rødbeder til, så har man med
sikkerhed fået dækket hele sundhedssiden ind. De er nemlig fedtfattige og rige på A- vitamin og kalium.
Og så sænker de tilmed blodtrykket.
Til en god hakkebøf skal der også
noget surt til. Kapers er sagen.
Kapers er de uåbne blomsterknopper fra kapersbusken. De er
marineret i en vineddikelage og
stammer oftest fra Tyrkiet, Spanien
eller Marokko, men også i Indien
og Tibet er det en yndet spise, når
der skal noget syrligt til.
Det skal du bruge
(til 2 peroner):
Kød
300 g frisk hakket oksekød
lidt olie
Dressing
2 spsk. grov sennep
1/4 dl æbleeddike
1 dl koldpresset rapsolie
www.fagligsenior.dk
Hakkebøf med
rødbede, kapers
og grov sennep
Tilbehør
200 g rødbeder
1 potte brøndkarse
2 spsk. kapers
1 skalotteløg skåret i ringe
Sådan gør du
Kød: Det hakkede kød formes til
fire store hakkebøffer og steges i
lidt olie ca. to minutter på hver side
og krydres med salt og frisk kværnet peber
og brøndkarse kommes ved, og
det hele marineres i sennepsdressingen og anrettes med hakkebøffen.
Du kan spise enten kartofler eller
ris til.
Nogle timer før du laver maden,
ringer du på hos naboen og inviterer til middag.
Husk at dække bordet pænt op, og
husk at god mad skal nydes sammen med andre!
Dressing: Sennep og eddike røres
sammen med lidt salt og rapsolien
piskes i lidt ad gangen
Tilbehør: Rødbederne vaskes og
koges i saltet vand ca. 30 min.
Vandet hældes fra, og rødbederne
dækkes med koldt vand, så er de
lettere at pille. Rødbederne pilles
og skæres i passende stykker og
blandes med kapers. Skalotteløg
Mere sulten?
På www.fagligsenior.dk kan du se
kogemanden Nikolaj Kirks spændende
opskrifter til hele året. Det er god og
nærende mad, der nemt kan tilberedes,
og til en overkommelig pris.
Nummer 27 • September 2015
39
39
Din arv kan
redde dyr
Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit
testamente sikrer du pleje og omsorg til
de dyr, som ingen andre tager sig af
Skriv testamente
Vælger du at oprette et testamente, kan Dyrenes Beskyttelse indsættes som arving
til et bestemt beløb eller procentdel af arven eller som arving til hele formuen.
Alle gaver uanset størrelse gør en stor forskel for dyrene.
Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse.
Ring uforpligtende til vores testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09.
Du kan også skrive til Marit med dine spørgsmål på [email protected]
Alhambravej 15 · 1826 Frederiksberg C · tlf. 33 28 70 00 · www.dyrenesbeskyttelse.dk
Gratis rådgivning
Marit Ytterdal
tlf: 33 28 70 09
[email protected]