Slip kontrollen
University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Indholdsfortegnelse Indledning ...................................................................................................................................................... 2 Problemformulering ................................................................................................................................... 3 Emneafgrænsning ....................................................................................................................................... 3 Målgruppebeskrivelse ............................................................................................................................ 3 Institutionstypebeskrivelse ................................................................................................................. 4 Metodeafsnit ................................................................................................................................................. 4 Case ................................................................................................................................................................. 5 Kommunikation - man kan ikke ikke-kommunikere ..................................................................... 6 Alternativ og supplerende kommunikation ....................................................................................... 7 Delelementer i kommunikation ........................................................................................................... 10 Betoning ................................................................................................................................................... 11 Tonefald .................................................................................................................................................... 11 Et eksempel med Uffe og brug af ironi......................................................................................... 12 Kropsholdning ........................................................................................................................................ 13 Øjenkontakt ............................................................................................................................................ 14 Afstandszoner......................................................................................................................................... 14 Nærvær..................................................................................................................................................... 15 Samtale..................................................................................................................................................... 16 Konflikter ...................................................................................................................................................... 17 Praksisfortælling om Yrsa: ................................................................................................................ 18 Uffe i en kravsituation ......................................................................................................................... 19 Konfliktarbejdets tre zoner ............................................................................................................... 22 Konfliktnedtrapning .................................................................................................................................. 24 Uffe skal på sommerferie ................................................................................................................... 24 Forebyggelse af konflikter ..................................................................................................................... 27 Eksempel med Mogens og selvskadende adfærd ..................................................................... 28 Relationer ..................................................................................................................................................... 29 Ulige relationer ...................................................................................................................................... 31 Livskvalitet .................................................................................................................................................. 31 Den etiske tilgang i dit pædagogiske arbejde ............................................................................... 33 Menneskesyn .............................................................................................................................................. 35 Magtanvendelser ....................................................................................................................................... 36 0 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Emotionel kommunikation ..................................................................................................................... 38 Konklusion ................................................................................................................................................... 40 Perspektivering .......................................................................................................................................... 41 Litteraturliste .............................................................................................................................................. 42 Bøger ......................................................................................................................................................... 42 Hjemmesider .......................................................................................................................................... 43 Tidsskrifter og andet............................................................................................................................ 44 1 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Indledning Mennesker med nedsat funktionsevne kan have kommunikative udfordringer, der kan være forårsaget af deres fysiske eller psykiske tilstand. Disse udfordringer kan i visse tilfælde udvikle sig til konflikter mellem pædagoger og borgere. I ekstreme tilfælde kan konflikterne udvikle sig til omsorgssvigt fra pædagogernes side, som vi ser i dokumentarudsendelsen ”Er du åndssvag?”, fra Strandvænget i Nyborg. I udsendelsen er det tydeligt hvor betydningsfuld kommunikation er, i det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne. En målgruppe som er afhængig af os, som støttepersoner, for at kunne klare sig i livet. Endvidere efterlever pædagogerne i udsendelsen ikke de lovmæssige rammer som er med til at sikre borgeren et værdigt liv. Her er der for eksempel tale om Serviceloven som blandt andet i § 81 siger at vi skal forebygge problemerne for den enkelte borger, så problemerne ikke bliver værre, forbedre borgerens sociale og personlige kompetencer, samt mulighederne for borgerens livsudfoldelse og dermed livskvalitet. Derudover siger § 112 at vi skal støtte mennesker med nedsat funktionsevne med hjælpemidler der kan afhjælpe og støtte dem i deres hverdag på grund af deres funktionsnedsættelse. (Serviceloven, 2015) Dette er med til at misforståelser i kommunikationen mindskes og konflikter på den måde kan undgås. Vi ved fra erfaring at konfliktsituationer kan eskalere og kan i visse tilfælde medføre magtanvendelser, som ofte er i form af fysisk fastholdelse af borgeren. I vores praktikperioder oplevede vi eksempler på både gode og dårlige konfliktsituationer, hvilket fik os til at tænke på hvordan vi i den pædagogiske praksis kan forebygge og nedtrappe konflikter, mellem pædagoger og borgere, på den mest hensigtsmæssige måde? Dette leder os videre til vores problemformulering: 2 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Problemformulering Hvordan kan vi, som pædagoger, arbejde kommunikativt med konflikter med mennesker med nedsat funktionsevne? Emneafgrænsning I vores opgave har vi valgt at skrive om kommunikation og konflikter i forhold til målgruppen voksne mennesker med nedsat funktionsevne. Målgruppebeskrivelse Ifølge Verdensorganisationen WHO lyder definitionen af udviklingshæmning således: "En tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, det vil sige de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder". (Socialstyrelsen, 2015) Det er individuelt hvad de forskellige funktionsnedsættelser indebærer og hvilken hjælp og støtte borgerne har behov for. De borgere vi har arbejdet med er fysisk velfungerende med et minimalt verbalt sprog. De befinder sig i den kategori WHO kalder sværere grad af udviklingshæmning. Det betyder at borgerne har en IQ på cirka 20-34 og de behøver vedvarende støtte og hjælp til at klare sig i hverdagen. Vi har valgt at bruge denne kategorisering af borgerne i stedet for at bruge Kuno Bellers udviklingsalderstest til voksne med nedsat funktionsevne, da det, for os, ikke giver mening at sammenligne voksne med børn, uanset deres kognitive niveau. Vi har valgt at bruge disse borgere i vores opgave, da vi ved at en anden målgruppe giver andre konflikter end dem vi ønsker at belyse. Vi ved fra erfaring at konflikterne ofte opstår i de hjemlige rammer, da det er der borgerne føler sig trygge. Grundet tilliden og trygheden der skabes i relationen mellem udgangspunktet for pædagoger vores og tilgang borgere til i eget arbejdet med hjem, bliver kommunikation det og konflikter. 3 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Institutionstypebeskrivelse De eksempler vi tager udgangspunkt i, er henholdsvis fra et § 85 bofællesskab og en § 108 boenhed for voksne mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Alle borgerne bor i deres egne lejligheder, men har adgang til fælles opholdsarealer som udearealer, stue, køkken og gange. Begge steder har en vågen nattevagt, for at hjælpe i tilfælde af anfald eller anden årsag til medicin eller indlæggelse. Metodeafsnit Til at besvare vores problemformulering har vi valgt at læse relevant faglitteratur. Vi starter med at beskrive hvad kommunikation er og hvilken betydning det har for mennesker at kommunikere. Vi bruger blandt andet Per Lorentzen, fordi han har personlig erfaring inden for området, kommunikation med mennesker med nedsat funktionsevne, og fordi vi er enige i hans tilgang til disse mennesker. Bo Hejlskov bruger ligeledes denne tilgang i hans arbejdsmetoder med problemskabende adfærd. Hans teori anvender vi i forhold til konflikthåndteringsstrategier. Det er på baggrund af deres humanistiske menneskesyn at vi har inddraget dem i opgaven, da vi overordnet mener at alle mennesker skal mødes med anerkendelse, respekt og ligeværdighed. Da vi mener at konflikter kan have negative konsekvenser for borgerens relationer og livskvalitet, vil vi ud fra Smidt og Kroghs anerkendende tilgang beskrive relationers betydning, samt bruge Siri Næss til at beskrive begrebet livskvalitet. Derudover tager vi udgangspunkt i vores case men supplerer med andre praksisfortællinger, til den anvendte teori. Vores case og analyse af den valgte teori er lavet ud fra vores praksiserfaring fra tidligere praktikker i uddannelsen. Casen er delvist fiktiv og det er navnene der optræder i eksemplerne også, for at anonymisere borgerne. Vores praksisfortællinger beskriver episoder vi har 4 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 oplevet, som er relevante i forhold til emnet kommunikation og konflikter. Fremover vil vi bruge betegnelsen borgere om målgruppen i opgaven. Vi har valgt at inddrage et forskningsprojekt af Lektor Thomas Wiben Jensen, omkring emotionel kommunikation i specialpædagogisk arbejde, som han har formidlet i en artikel i tidsskriftet Specialpædagogik. Dette gør vi fordi vi finder det relevant i forhold vores opgave med kommunikation og konflikter. Derudover kommer vi ind på det etiske aspekt både i det pædagogiske arbejde og i begrundelsen for vores menneskesyn, som tager udgangspunkt i en humanistisk tilgang. Lovgivningsmæssigt kommer vi omkring brugen af magtanvendelser og konflikter i magtsituationer. Case Uffe er en mand på 43 år. Han har en medfødt frontallapsskade, som gør at han har vanskeligt ved at mentalisere (at forstå egne og andres følelser, behov, initiativer og tanker). Hans kommunikative evner omfatter et velfungerende implicit sprog men udfordringer med det eksplicitte. Uffe udtrykker sig ved hjælp af lyde og et hjemmelavet sprog, hvor kun Uffe og hans mor kender de fælles koder. Problematikken opstod da han flyttede ind i bofællesskabet fordi hans mor døde. Uffe er nu den eneste der kender sproget og kan derfor ikke udtrykke sig på samme måde over for andre. At flytte hjemmefra, har for Uffe været en udfordring, da hans sociale evner bærer præg af have levet alene med sin mor hele livet. Pædagogerne oplever at han nyder at sidde i fællesarealerne sammen med de andre borgere, men han interagerer ikke med nogen. Pædagogerne i bofællesskabet oplever tit konflikter med Uffe når han skal ordne praktiske gøremål i hans lejlighed eller fordi han bliver frustreret over ikke at kunne udtrykke sine ønsker og behov så de bliver forstået af pædagogerne. 5 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Kommunikation - man kan ikke ikke-kommunikere Kommunikation er ikke kun en udveksling af informationer mellem mennesker og hvorledes disse informationer bliver opfattet af den anden. Kommunikation omfatter relationen mellem samtaleparterne, deres tanker, følelser og handlinger i dialogen. På den måde kan vellykket kommunikation påvirke kontakten positivt. (Frank, 2002) Vi starter ikke vores liv med at være ikke-kommunikerende, men vi skal lære et fælles sprog for at kunne kommunikere med hinanden. Når man kommunikerer, er det med en forventning om at få respons fra den anden, på det der kommunikeres om. Ved at kommunikere er man med til at danne hinandens oplevelse og forståelse af verdenen. Der findes flere forskellige måder at kommunikere på, men det er vigtigere at kunne forstå hinandens budskaber, end at man kommunikerer på en bestemt måde. Dog er det en forudsætning at man har den samme ”kode”, som for eksempel kan være alternativ og supplerende kommunikation enten i form af tegn, billeder, lyde og så videre. (Lorentzen, 2010) De fleste forstår budskabet selvom talen ikke er fejlfri. (Perlt, Holst, Nielsen og Hagensen, 2007) Således kan alle kommunikere ligeværdigt og på deres egne præmisser og undgå nederlag og misforståelser. Hvis kommunikation lykkes, kan borgeren virkeliggøre sig selv og det bidrager til borgerens fællesskabsfølelse, giver fælles viden og indsigt. Hvis ikke kommunikation finder sted vil borgeren i stedet for fællesskab, opleve isolation og uvidenhed, hvilket kan forringe livskvaliteten. (Handicapbogen, 1992) Selvom voksne mennesker med nedsat funktionsevne ikke altid har et tilsvarende kognitivt niveau, er behovet for og ønsket om at blive mødt af andre, der stadig. For at kommunikationen med borgeren med kommunikationsbesvær, skal lykkes, er det vigtigt at du har viljen til at forstå ham, for på den måde at tilgodese hans behov. (Lorentzen, 2010) Dog skal du være klar over at der er forskel på at tyde borgerens udtryk og tolke dem. Hvis 6 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 du tyder borgerens udtryk ser, hører og fornemmer du ham. Du er nærværende i situationen og tillægger ikke udtrykkene yderligere betydning. Når du tyder, opdager du borgerens udtryk. Når du tolker udtrykkene skaber du en sammenhæng ud fra dine egne erfaringer og tillægger borgerens udtryk en særlig mening. Når du tolker, forhindrer du borgeren i at udvikle sig i og tage medansvar, for sit eget liv. At Uffe deler sprogkode med sin mor, har været en god ting, da hans kommunikation er blevet udviklet og vedligeholdt. Efter Uffes mor gik bort, kan han nu ikke længere få den ønskede respons fra andre, da han hverken deler kode med de andre borgere eller pædagoger i bofællesskabet. Kommunikationen mellem Uffe og de andre bærer præg af uligevægt, da den foregår som envejskommunikation. Den er ikke ligeværdig og den giver anledning til nederlag og misforståelser for Uffe. Da Uffe er en ny borger i bofællesskabet og kendskabet til ham ikke er stort, skal pædagogerne tyde hans udtryk for at lære ham at kende. Hvis de vælger at tolke hans udtryk, uden kendskab til hans kommunikationsform, vil det forhindre Uffe i at udvikle sig yderligere og tage ansvar for sit liv. Derudover vil der ikke være mulighed for at Uffe kan indgå i nære relationer med andre, da han ikke får muligheden for at lære at kommunikere med samme kode som dem, men hans udtryk blot bliver tillagt mening af pædagogerne. Alternativ og supplerende kommunikation Som tidligere skrevet skal vi, efter Servicelovens § 112, støtte mennesker med nedsat funktionsevne med relevante hjælpemidler der kan afhjælpe dem og lette deres hverdag. Der findes mange forskellige former for hjælpemidler til alternativ og supplerende kommunikation, til gavn for dem som har kommunikationsvanskeligheder. Der er blandt andet tale om: 7 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen Bliss Computerprogrammer Konkreter Kropssprog Piktogrammer Talemaskiner Tegn-til-tale Tegnsprog 04/06/2015 (SUS, 2006) For at finde den rigtige kommunikationsmetode for borgeren, er det nødvendigt med grundigt forarbejde, da det er individuelt hvilken metode der virker bedst. (Perlt, Holst, Nielsen og Hagensen, 2007) Derfor kan observationer og iagttagelser være en god ide for at se og forstå borgerens udtryk. Observationsmetoder kan være videooptagelser af borgeren i samspil med dig eller andre borgere, eller ved hjælp af en dagbog med et specifikt fokus omkring borgeren. Du kan også samarbejde med borgerens pårørende, da de kan være en god kilde til viden omkring borgerens kommunikative evner. (Bjerre, 2006) Kommunikation, uanset hvilken form, er med til at sikre borgeren gode relationer med mulighed for udvikling, deltagelse i eget liv, selv- og medbestemmelse og livskvalitet, hvilket vi mener relevant i denne forbindelse. I tilfældet med Uffe er pædagogerne nødsaget til at starte kommunikativt forfra med ham, for at få en fælles kode, da der hverken er pårørende eller tidligere bosteder der kan videregive informationer til pædagogerne, omkring Uffe. I denne situation er det vigtigt med grundigt forarbejde, for at sikre Uffe muligheder for livskvalitet, da hans deltagelse og selv- og medbestemmelse i livet blev taget fra ham, da hans mor døde, i form af manglende kommunikation med omgivelserne. Her kan observationer af Uffe i 8 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 kommunikative sammenhænge være en god ide, enten i form af dagbogsføring eller anden skriftlig dokumentation. I dag får børn med nedsat funktionsevne tilbudt kommunikationshjælpemidler og undervisning i alternativ og supplerende kommunikation. Det er forskelligt hvordan udbyttet bliver, men det er en hjælp senere i deres voksenliv. Du skal være opmærksom på at denne indlæring skal ske som en selvstændig aktivitet, og må ikke foregå i de spontane situationer hvor barnet/borgeren henvender sig med et specifikt budskab. Barnet/borgeren skal danne erfaringer i samspil med andre, der skal motivere til at kommunikere, hvilket forudsætter at barnet/borgeren er indforstået med læringsprocessen og ligeledes ser et formål med aktiviteten. Det kan være vanskeligt i sig selv at skulle kommunikere, for borgeren der har nedsat funktionsevne. Hvis også han skal træne hans kommunikationsfærdigheder i de spontane situationer, bliver udfordringen større, og han kan blive nødt til at fokusere på det krav du stiller i forhold til kommunikationslæren. I stedet for den oprindelige, spontane henvendelse bliver kommunikationen mere en envejskommunikation end en udvekslende kommunikation. (Lorentzen, 2010) I din relation til borgeren skal du være opmærksom på at du ikke lader dig hæmme af din forpligtelse til at gøre ”det rigtige”. Det kan nemlig betyde at du ikke formår at handle spontant i samværet med borgeren, men fastholdes i planlagte pædagogiske aktiviteter. (Perlt, Holst, Nielsen og Hagensen, 2007) Den mest optimale måde at lære en borger at kommunikere på, er ved at kommunikere med ham og tage udgangspunkt i det han kan i forvejen. Dog er det nødvendigt at borgeren har et vist kognitivt udgangspunkt for at kunne lære en kommunikationsform og der skal nogle dialogkompetencer til, før borgeren kan beherske de sproglige (kode) færdigheder optimalt: 9 University College Syddanmark Kolding Borgeren skal Katja Brarup Camilla Jenny Hansen have forståelse 04/06/2015 af andre og deres meninger og intentioner. Borgeren skal kunne deltage i fællesskaber. Borgeren skal kunne forstå og bruge sproglige udtryk fra dig. (Lorentzen, 2010) Uffes frontallapsskade gør at han ikke kan forstå andres meninger og intentioner, hvilket kan være en udfordring for ham i forhold til at lære en kommunikationsform. Hvis Uffe havde fået tilbudt hjælp til kommunikationsfærdigheder (for eksempel fra kommunen) da han var barn, frem for at have et selvopfundet sprog med moderen, havde han fået større udbytte af kommunikationen som voksen. Pædagogerne skal nu i samarbejde med Uffe finde den rette kommunikationsform. Det skal ske i samarbejde, med Uffe, da det skal give mening for ham at lære en ny kode. Han skal forstå at han ikke længere kan kommunikere som han gjorde med sin mor, da pædagogerne ikke kender den kode. Nu skal de sammen lære en ny kode, så han på den måde kan blive forstået, undgå flere frustrationer og nederlag og danne et netværk med de andre borgere. Pædagogerne skal være opmærksomme på at kommunikationslæren skal ske som en separat aktivitet og ikke må gå ud over Uffes spontane henvendelser. I disse situationer skal pædagogerne være i nuet og kommunikere med Uffe uden at ændre situationen til træning af kommunikationsfærdigheder. Således kan Uffe få en oplevelse af at være nyttig og følelsen af at være ”god nok”. Delelementer i kommunikation Kommunikation er en nuanceret størrelse, som påvirkes af mange små delelementer, som er med til at understrege dit budskab. I visse tilfælde kan disse delelementer føre til forvirring og være konfliktskabende. 10 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Betoning For at sikre en god kommunikation med et tydeligt budskab, skal du være opmærksom på hvor du ligger trykket i sætningen. Trykket er med til at understrege og fremhæve budskabet, alt efter hvilke ord man sætter fokus på. Ved at lægge tryk på de personlige stedord gør du det klart, for den du kommunikerer med, hvem du ønsker at involvere. Denne fokus kan medføre ejerskab og ansvarsfølelse hos den involverede. Hvis du lægger tryk på udsagnsordene i din sætning, lægger du vægt på handlekraft. Hvis du ønsker en bestemt handling fra den du kommunikere med, kan det være en fordel at fremhæve de vigtigste udsagnsord. Når du lægger tryk på navneordene i sætningen bliver det tydeligt, for den du kommunikere med, hvad du ønsker der skal ske for at opnå et bestemt mål. Ved at lægge tryk på tillægsordene i din sætning, tillægger du de øvrige ord værdi. Tillægsordene bruges ofte når du vil smigre eller kritisere den du kommunikere med. I arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne er det derfor vigtigt at være tydelig med sit budskab. Ud fra kendskabet til den enkelte borger du kommunikerer med, skal du tilpasse sætningen så budskabet modtages korrekt. I nogle tilfælde kan det også være nyttigt at delagtiggøre en borger i den proces du ønsker. Det kan for eksempel være lettere for en borger at overskue kravet om at tage opvasken sammen med dig, end hvis han får besked på at ordne det selv. (Hougaard-Andersen og Nørgaard-Nielsen, 2010) Tonefald Dit tonefald er en vigtig del af din verbale kommunikation. Det består af lydstyrke, tempo, pauser, toneleje, betoning og artikulation. Dit tonefald fortæller noget om det du vil kommunikere til den anden. Du kan for eksempel tale i et kærligt, vredt eller sørgmodigt tonefald og dit tonefald kan smitte af på andre. Hvis du for eksempel vælger at bruge et vredt tonefald skal du være opmærksom på at dette kan være konfliktskabende, på grund af affektsmitte. Det kræver erfaring og forberedelse at bevare et venligt toneleje i konfliktsituationer. Da dit tonefald er forbundet med dine følelser, skal du selv 11 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 være faldet ned og være venligt indstillet, for at konfliktløsningen kan blive optimal. Ligeledes hvis du er begejstret for noget og den du kommunikerer med kan høre det, er det sandsynligt at han også bliver begejstret. Så når du er bevidst om dit tonefald er det lettere for dig at løse eventuelle konflikter. Tonefald kan også skabe forvirring. Hvis du for eksempel vælger at ændre dit tonefald, så dine ord har én betydning men dit tonefald siger noget andet, er det ironi. Du skal derfor være bevidst om dit tonefald når du arbejder med mennesker med nedsat funktionsevne. Da det er forskelligt om borgerne hører dine ord eller dit tonefald, skal dine ord og dit tonefald stemme overens, specielt ved denne målgruppe hvor nogle kan have store kommunikative og kognitive vanskeligheder. Derfor er ironi en dårlig kommunikationsform i det pædagogiske arbejde. (Hougaard-Andersen og Nørgaard-Nielsen, 2010) Et eksempel med Uffe og brug af ironi Uffe henvender sig en aften til en pædagog. Klokken er ca. 22.30 og Uffe står med sine kondisko i hænderne, han smiler og rækker skoene frem mod pædagogen. Pædagogen kigger på Uffe og siger: ”Selvfølgelig skal vi ud og gå nu”. Uffe går tilbage til sin lejlighed og da pædagogen kommer ind til ham senere for at sige godnat, står Uffe klar med sko og overtøj på. Uffe kommer ikke ud at gå og bliver hjulpet i seng. Pædagogen brugte i dette tilfælde ironi til at besvare Uffes henvendelse. Pædagogen ved, til forskel fra Uffe, at der ikke er hverken tid eller ressourcer til at gå på dette tidspunkt. For ham er det åbenlyst at det ikke kan lade sig gøre og derfor svarer han med ironi. Uffe opfanger ikke ironien men hører ordene der bekræfter hans ønske og går derfor ned og gør sig klar til gåtur. Da pædagogen ser at Uffe er klar til en gåtur, siger han med et vredt tonefald at det er sengetid og at de må vente med at gå til en anden gang. Uffe bliver tydeligt frustreret over situationens pludselige drejning, han forstår ikke hvorfor han nu ikke må gå alligevel. Pædagogen ændrer tonefald og forklarer hvorfor de ikke kan gå en tur nu. Uffe accepterer dette og bliver hjulpet i seng. 12 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Da pædagogen så Uffes signaler på frustration, valgte hun at ændre tilgang til Uffe, for at undgå at starte en konflikt. Uffe blev påvirket af pædagogens tonefald og kunne i værste tilfælde have reageret anderledes og der kunne være opstået en voldsom konflikt. Kropsholdning Din kropsholdning er med til at give udtryk for din magtposition. En høj magtposition ses ved rank ryg, hovedet løftet højt, afslappede skuldre og løftet blik. Her opfattes du som magtfuld og dominerende. Den modsatte kropsholdning giver udtryk for en lav magtposition. Her opfattes du som underlegen, svag eller genert. Begge magtpositioner har fordele hvis de bliver brugt med situationsfornemmelse. Med en lav magtposition kan du undgå magtkampe og med en høj magtposition kan du skjule din nervøsitet ved den konfliktsituation du står i. Det kan være en fordel at kunne indtage den høje magtposition, da du kan signalere tryghed over for borgeren, ved at være den styrende. Du kan også med fordel indtage den lave magtposition, da det signalerer ligeværd og giver noget af ansvaret til borgeren. I eksemplet fra før med Uffe der ville ud og gå, indtager pædagogen en højere magtposition, da hun opdager at Uffe er klar til at gå ud. Hun retter sig op og bliver stående i døren, så Uffe ikke har mulighed for at gå forbi hende. Pædagogen vil vise at hun er den styrende i situationen og bruger kropssproget til at signalere at hun er den dominerende. Da hun ser Uffes reaktion, vælger hun, for at undgå en optrappende konflikt, at ændre kropssprog og indtager en lavere magtposition. Dette gør hun for at undgå en magtkamp med Uffe og signalere at de er ligeværdige i situationen. Uffe får mulighed for at bevare selvkontrollen. Igennem denne del af episoden stemmer pædagogens tonefald overens med hendes kropssprog. Du kan bruge dit kropssprog, ligesom betoningen, til at understrege dit budskab, enten ved at have et åbent eller et lukket kropssprog. Oftest vil et 13 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 åbent kropssprog være at foretrække, fordi det viser tillid til borgeren og skaber gode betingelser for optimal kommunikation. I nogle tilfælde skal tilliden dog skabes inden man kan få succes med et åbent kropssprog. (Hougaard-Andersen og Nørgaard-Nielsen, 2010) Øjenkontakt Øjnene kaldes ”sjælens spejl” og du kan ud fra øjnene, aflæse borgerens følelser. Ved at bruge øjenkontakt når du kommunikerer, kan det give dig mulighed for gennemslagskraft i dit budskab, mens for meget øjenkontakt kan være konfliktskabende da det kan signalere magt og kontrol. Ligeledes kan du nægte andre opmærksomhed, ved at nægte dem øjenkontakt. På den måde er øjenkontakt et godt kommunikationsmiddel. Hvis der er stor højdeforskel mellem dig og borgeren, kan det virke godt på samtalen hvis I sætter jer ned og udligner forskellen. (Hougaard-Andersen og Nørgaard-Nielsen, 2010) Afstandszoner Når du snakker med en borger er det individuelt hvor tæt, i hver i sær ønsker at stå på hinanden. Nogle kan stå tæt uden det generer dem og andre vil have større afstand. Hvis du føler borgeren er kommet for tæt på, er en af dine afstandszoner overskredet, det samme gælder for borgeren. Alle har flere forskellige afstandszoner som kan inddeles i den offentlige zone, den sociale zone, den personlige zone, intimzonen og nærintimzonen, hvor berøring også finder sted. Berøring er det tætteste vi kommer på hinanden. Det kræver dog situationsfornemmelse, da nogen synes det kan være ubehageligt at have andre så tæt på. Du kan se ud fra borgerens kropssprog, om du står for tæt på eller for langt fra, og du skal respektere hvis borgeren har brug for større afstand end du selv har. (Hougaard-Andersen og Nørgaard-Nielsen, 2010) Hvis du vælger at ignorere borgerens signaler og udtryk for afstandszoner, kan det virke som truende adfærd for borgeren og det kan ende med at borgeren bliver udadreagerende. (Frank, 2002) 14 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Hvis pædagogen for eksempel havde valgt at gå hen mod Uffe da han blev frustreret, for at få mere kontrol over situationen, kunne hun have risikeret at have presset Uffe ved at have overskredet en af hans afstandszoner og dette ville have optrappet konflikten. Ved at blive stående i døren og give Uffe plads i lejligheden, respekterer hun, trods sin høje magtposition, hans afstandszoner. Nærvær Nærvær kan skabe optimal kontakt med andre mennesker, hvilket gør forandring og udvikling muligt. Især i det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne hvor de kan have store vanskeligheder ved kontakt med andre mennesker. At være nærværende vil sige at du er en aktiv deltager i kommunikationen og at du som pædagog skal være foran i dialogen. Dette kan du kun hvis du har dit fokus på din samtalepartner og ikke lader dig distrahere af omgivelserne. Hvis ikke du er nærværende vil du komme bagefter, hvilket forringer dine muligheder for at kunne kommunikere og hjælpe borgeren optimalt. Alle mennesker kan have en negativ tankegang, dette gælder også mennesker med nedsat funktionsevne. Hvis en borger i en periode tænker meget over at han ikke føler sig god nok, for eksempel fordi han ikke har en kæreste, vil dette kunne medføre problemskabende adfærd, hvis han hverken har muligheden for eller ved hvordan han skal kommunikere med andre om hvordan han har det. Hvis ikke der er mulighed for at komme af med de negative tanker, kan de ende med at blive vanemæssige. Derfor er det vigtigt at du som pædagog er nærværende og vedholdende i processen for at ændre de negative tankevaner til positive. (Frank, 2002) Ved at involvere dig i borgerens liv, kan du blive en del af borgerens oplevelsesverden og kan være med til at skabe en (ny) mening i borgerens liv. Kommunikationen afhænger af en fælles praksis hvor både du og borgeren oplever at I er til stede på samme tid, både fysisk og psykisk. (Perlt, Holst, 15 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Nielsen og Hagensen, 2007) Når du er til stede og lytter til borgerens holdninger, følelser og behov, respekterer og anerkender du borgeren som et individ der har noget nyt at tilføre fællesskabet. (Lorentzen, 2010) Som ny borger har Uffe ekstra brug for nærvær fra pædagogernes side, for at pædagogerne har mulighed for at lære at forstå ham og derved også blive en del af hans oplevelsesverden. Ved at være nærværende kan pædagogerne skabe optimale læringsforhold for Uffe, til læring af en ny fælles kode. Han vil føle sig tryg og have tillid til pædagogerne i og med de giver udtryk for at han er en vigtig samtalepartner. Dette kan være en vigtig motivationsfaktor, så Uffe selv ønsker at lære en ny kommunikationskode. Samtale Der er mange former for samtaler du kan have med en borger. Robert Frank1 opdeler samtalen i tre slags. Samværssamtalen er uformel og handler om hverdagen. Den er et godt udgangspunkt for relationsdannelse, da der ikke er et specifikt formål med samtalen. Udviklingssamtalen bruges når der skal opnås et mål for udvikling hos borgeren. Problemsamtalen opstår når der er et specifikt problem du og borgeren skal løse. For at undgå misforståelser og konflikter kan det være en god ide hvis du sætter ord på jeres samtale og på hvad du aflæser ved borgeren. På den måde er du sikker på at du forstår borgerens budskab. (Frank, 2002) Som vi skrev tidligere skal pædagogerne adskille læringen fra de spontane og umiddelbare samtaler. Samværssamtalerne er dem hvor Uffe spontant henvender sig med et specifikt budskab og det er der pædagogerne har mulighed for at lære Uffe bedre at kende og danne en god relation. Hvis pædagogerne ændrer disse samværssamtaler til udviklingssamtaler, vil det kunne påvirke deres relation negativt og ødelægge Uffes lyst til at lære den nye kommunikationskode. Dette vil endvidere kunne føre til at samtalen ender 1 Robert Frank er uddannet cand.psyk. Han har været souschef på Flintebjergcenteret og har siden 2010 haft sin egen psykologpraksis. Han er medlem af et konsulentteam på Videnscenteret for socialpsykiatri. 16 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 med at blive en problemsamtale, da Uffe og pædagogen kan komme i konflikt over manglende forståelse hos dem begge, for den anden. I sin bog ”Fra tilskuer til deltager” henviser Per Lorentzen til specialpædagogen fra sin datters bosted, Liv Holmen, som siger at ”udviklingshæmmede skal ikke gennem oplæring for at opnå bedre livskvalitet, men det er gennem at opleve god livskvalitet, de bedst kan få udbytte af oplæring ”. (Lorentzen, 2010) For at skabe gode muligheder for læring, for eksempel af kommunikationsfærdigheder, kan du skabe et godt læringsmiljø som tager udgangspunkt i borgerens interesser. På den måde fjerner du fokus fra det borgeren kan have svært ved, nemlig at opfylde dine krav om et specifikt læringsmål. Derved bliver der lagt vægt på livskvalitet, med læring som sidegevinst. Konflikter Ifølge Center for Konfliktløsning er definitionen af konflikter; ”..uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker.” En konflikt består af en sag og en relation. Hvis du skal løse konflikten skal du arbejde på at få løst problemet, ikke kun i forhold til selve sagen men også i forhold til relationen. Begge parter skal være indforstået med løsningen for at den er brugbar på længere sigt. Hvis kun den ene part oplever konflikten, findes konflikten, og den skal løses som hvis begge parter var plaget af den. (Frydensberg og Hammerich, 2012) Hvis borgeren forsøger på at få opmærksomhed fra dig og den øvrige personalegruppe, kan de andre borgere fremstå som konkurrenter, hvilket kan skabe konflikter borgerne imellem. Her kan du agere mægler mellem dem. (Perlt, Holst, Nielsen og Hagensen, 2007) Endnu en årsag til konflikter kan være misforstået kommunikation mellem dig og borgeren, hvor du med fordel kan være opmærksom på projektion. Det kan betyde mange misforståelser, da det borgeren udtrykker negativt over for dig, ikke handler om dig, men kommer af en anden oplevelse borgeren reagerer på. (Frank, 2002) 17 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Praksisfortælling om Yrsa: Yrsa og Bente sidder i fællesstuen på deres bosted og drikker kaffe. Den pædagog der står på Yrsas tavle, henvender sig til Bente og de sidder og snakker. Yrsa sidder ved siden af og lytter. Pludselig rejser Yrsa sig og begynder at sparke til stole og borde i stuen mens hun råber ”dum far” og ”dum mor”. Yrsa har ikke et problem med sine forældre, men på grund af hendes begrænsede verbale færdigheder, projekterer hun sin utilfredshed over situationen til forældrene, som får skæld ud. Pædagogerne antager, da Yrsa ikke selv kan sætte ord på situationen, at hun blev sur over at pædagogen rettede sin opmærksomhed mod Bente og ikke hende, og derfor reagerede hun ved at skælde ud og sparke på møblerne. Yrsa kunne ligeså vel have valgt at sige: ”Dum Camilla”, ”dum Katja” fordi det var os der var på arbejde på det tidspunkt. Hvis vi havde taget dette personligt og reageret negativt, fordi vi ikke selv oplevede vi var i konflikt, kunne det have skabt en helt ny konflikt. Ved at se hendes udtryk som et tegn på utilfredshed og ikke som et personligt angreb, kan vi hjælpe Yrsa ud af konflikten ved kommunikativt at finde frem til årsagen, inden konflikten eskalerer. Det vi mener der er problemet i dette tilfælde er at pædagogerne reelt set ikke er klar over hvad Yrsa reagerer på. Ved at antage, tolker pædagogerne Yrsas udtryk og som vi skrev tidligere tillægger vi borgerens reaktion en bestemt mening og danner en sammenhæng på baggrund af vores egne erfaringer. Denne konflikt vil opstå igen og igen, da årsagen ikke bliver fundet og dermed ikke løst. For at undgå konflikter kan det være en fordel hvis du lærer at aflæse borgerens projektioner. Hvis du ikke er opmærksom på disse, vil du kunne misforstå borgerens intentioner, hvis du tager borgerens udtryk personligt eller ikke tager borgeren seriøs. Dette kan medføre en ny konflikt. (Frank, 2002) 18 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 De fleste konflikter opstår i kravsituationer mellem dig og borgeren, hvis du ikke har tilpasset kravet så det lægger mindst muligt pres på ham. Borgeren har altid ret til at sige nej, så hvis ikke kravet bliver opfyldt, er det fordi du ikke tilbyder den rette struktur. Strukturen kompenserer for borgerens manglende forståelse for sammenhængen, men må aldrig fastholdes så borgeren bliver tvunget til at opfylde kravet. (Hejlskov, 2012) I en konfliktsituation mister borgeren ofte selvkontrollen, derfor er det ifølge Bo Hejlskov2 vigtigt at borgeren får mulighed for at genvinde denne. Selvkontrollen kan genvindes ved at borgeren selv skærmer sig fysisk og/eller psykisk. Dette kan komme til udtryk ved at borgeren afviser kravet, distancerer sig, for at få de andre på afstand eller borgeren kan blive selvskadende eller truende. Uanset hvilken strategi borgeren vælger at bruge, er disse positive. Problemet opstår når du oplever strategierne som problemadfærd, på grund af manglende kontrol over situationen. Derudover er det vigtigt at du lader borgeren få den tid det tager at genvinde kontrollen. (Hejlskov, 2012) Uffe i en kravsituation Det er eftermiddag og en pædagog stiller sig foran Uffe og siger: ”Du skal gå ned og skifte sengetøj nu”. Kravet fra pædagogen passer dårligt i forhold til Uffe der er på vej fra lejligheden og hen mod køkkenet. Uffe bliver forhindret på gangen og pædagogen flytter sig ikke. Uffe laver sine lyde og prøver at komme forbi pædagogen som igen stiller sig i vejen. Uffe råber og laver fagter og pædagogen tager fat i Uffe og følger ham ned i lejligheden. I lejligheden begynder Uffe at spytte mod pædagogen, hvilket pædagogen reagerer voldsomt på. Hun ændrer sit toneleje og taler højt i et meget vredt tonefald. Dette reagerer Uffe negativt på og han bliver udadreagerende og slår ud efter pædagogen. 2 Bo Hejlskov er psykolog og medlem af Etikrådet. 19 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Kravet pædagogen stiller er for højt og Uffe kan ikke overskue at opfylde det i denne situation. Pædagogen indtager den høje magtposition og presser Uffe meget ved at stille sig foran ham og beordre ham til at skifte sengetøj med det samme, uden at tage højde for om Uffe selv var i gang med noget. Ved at understrege et udsagnsord tydeliggør hun hvilken handling der skal ske. Hendes henvendelse bliver derfor til en ordre idet hun betoner udsagnsordet skal og tilføjer en tidsangivelse med ordet nu. Da Uffe ikke vil gå ned i lejligheden tager pædagogen fat i Uffe uden at tilpasse kravet, så det er muligt for Uffe at opfylde det. I stedet for at kommunikere med Uffe og prøve at finde ud af hvad Uffe gerne vil, inden sengetøjet kan blive skiftet, prøver hun at tage kontrol over situationen ved at tvinge Uffe ned i lejligheden. Pædagogen prøver at skabe struktur for Uffe, men ender med at tvinge Uffe ned i lejligheden, da hun ønsker at fastholde strukturen. I disse situationer kan tillid have en stor betydning for om borgeren genvinder selvkontrollen. Det kan i nogle tilfælde være lettere for borgeren, hvis I har en tillidsfuld relation til hinanden. Derfor kan personaleskift i konfliktsituationer være et effektivt pædagogisk redskab, da konflikten kan påvirke jeres relation negativt. En anden faktor der kan påvirke tilliden er skæld ud. Den eneste virkning skæld ud har, er negativ afledning, men dermed ikke sagt at den adfærd man skælder ud over, ophører over længere tid. Derudover er der også en del konsekvenser ved skæld ud. Borgeren kan få svært ved at engagere sig, det kan forstærke koncentrationsbesvær, forringe udholdenheden, give depression og dårlig selvfølelse, da man bliver bekræftet i at det man gør, er forkert og til sidst kan det medføre somatiske problemer. I stedet for at skælde ud kan du i disse situationer hjælpe borgeren med at finde frem til en bedre løsning på problemet til næste gang problemet opstår. (Hejlskov, 2012) Som tidligere skrevet lytter borgeren til dit tonefald, mere end til dine ord, så kommunikationen må ikke foregå hvis du er vred, da din vrede vil afspejles i dit tonefald. 20 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Konflikter kan også opstå hvis en aktivitet ikke har en naturlig afslutning. Derfor kan positiv afledning, hvor du fjerner fokus fra den igangværende situation og ved hjælp af bestikkelse, skabe en ny og bedre situation for borgeren. Derved kan du i mange tilfælde undgå problemskabende adfærd. Denne afledning kan være vanskelig for dig, fordi du tror at du vil belønne og dermed fastholde borgerens negative adfærd. Bo Hejlskov mener ikke der er grund til at være bange for at fastholde negativ adfærd, men at der er mange muligheder for at bruge afledning som et positivt pædagogisk redskab. Belønning i sig selv skal være en bevidst handling fra din side og det er vigtigt du fortæller borgeren hvorfor du giver belønningen, ellers kan borgeren komme til at misforstå hvorfor belønningen gives og har derved ingen effekt. Derudover kan du også opleve at have svært ved at give efter for borgerens ønsker, hvis de for dig virker unødvendige. (Hejlskov, 2012) Hvis Uffe, i eksemplet med sengetøjet, havde haft mulighed for at komme ud i køkkenet og afslutte hvad end han havde i tankerne, kunne kravet om sengetøjet måske være opfyldt. Men fordi pædagogen muligvis var bange for at miste kontrollen i situationen, kunne hun ikke give efter for Uffes ønske om at komme i køkkenet inden sengetøjet var skiftet. Konflikten kunne måske være undgået hvis pædagogen havde givet noget af kontrollen tilbage til Uffe og han var kommet i køkkenet og havde fået en naturlig afslutning på det han var i gang med. Overordnet handler det ikke om at du eller dine kollegaer skal vinde konfrontationer eller konflikter, det handler om at skabe gode situationer med mulighed for øget livskvalitet for borgeren. (Hejlskov, 2012) 21 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Konfliktarbejdets tre zoner Når du skal arbejde med konflikter, kan det være en hjælp at du ved hvilken zone du er i. Det kan det, for at du kan finde den rigtige arbejdsmetode der er passende til den aktuelle konflikt. Modellen ovenfor viser de tre forskellige zoner du kan være i. I zone et vil du aldrig rigtig have direkte indflydelse på konflikter, medmindre du er politiker. Du kan have indirekte indflydelse ved at stemme på et parti, som du deler holdninger med. Zone to handler om relationen mellem dig og den du er i konflikt med. Her kan du gøre noget ved konflikterne fordi du står ansigt til ansigt med den anden part, i dit tilfælde, borgeren. I zone tre arbejder du med dig selv og din måde at håndtere konflikter på. Det kan ske enten ved kurser, ved selvrefleksion eller ved at spare med andre, for eksempel dine kollegaer eller din leder. (Frydensberg og Hammerich, 2012) Som pædagog er du for det meste i zone to og tre, da det er her du har direkte indflydelse på konflikterne og kan arbejde med at løse dem. Selvom det er i disse zoner en almindelig pædagog befinder sig, er det i zone et at de rammer du skal arbejde ud fra bliver sat, og det er også disse rammer der kan give anledning til konflikter i dit arbejde. Det kan for eksempel handle om magtsituationer omkring hygiejne, hvis Uffe ikke selv går i bad i en længere 22 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 periode er der lovgivning der handler om hvad du må, kan og skal i den situation. Denne svære balance mellem omsorgspligt og omsorgssvigt er en hyppigt forekommet årsag til konflikter med mennesker med nedsat funktionsevne. Zone to er der hvor konflikterne opstår og du og borgeren skal forsøge at løse dem så godt som muligt, her og nu. Konflikten mellem pædagogen og Uffe der skulle ordne sengetøj opstår og de gør begge hver deres for at komme ud af den. Uffe forsøger først at gå væk fra pædagogen, senere bliver han højtråbende og spytter efter pædagogen, for at skabe afstand. Pædagogen forsøger uheldigvis at tage fuld kontrol over situationen. I zone tre arbejder du med dig selv efter konflikten og reflekterer etisk over de metoder, i dit arbejde, der skal ændres for at konflikten kan løses og derved ikke opstår igen. Det er også her du bliver opmærksom på rammerne for konflikterne og forstår samfundets påvirkning af dit arbejde. Dette giver et tydeligt billede af at alle zonerne hænger sammen og påvirker hinanden, både positivt og negativt. 23 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Konfliktnedtrapning Som tidligere skrevet er afledning en god pædagogisk metode, da den stiller krav til dig og ikke til borgeren. Afledning fungerer bedst hvis den bruges i starten af en konflikt. Du kan vælge at bruge humor som afledning, da grin kan fjerne overskydende affekt der er ved at stige i borgeren. Du kan også komme med konkrete afledninger, som handler om at få borgeren til at tænke på noget andet, end det der øger affektniveauet. Hvis en borger er i affekt over længere tid, kan det være en udfordring at skulle aflede hele tiden, da du skal være opmærksom på borgerens signaler, inden konflikten eskalerer. Afledning skal være en del af et pædagogisk repertoire og virke som en akut metode i det pædagogiske arbejde. Ved at anvende afledning, kan du i højere grad undgå unødige magtanvendelser. (Hejlskov, 2012) Uffe skal på sommerferie Uffe skal med bostedet på sommerferie og har vidst det to uger i forvejen. Uffe giver udtryk for at han glæder sig ved at smile og klappe begejstret når der bliver snakket om det. Da dagen kommer og de skal afsted begynder Uffe at gå uroligt rundt og sige høje lyde. En pædagog kommer hen til Uffe og siger: ”Er du ved at være klar?”. Dette reagerer Uffe på ved at råbe højt. Pædagogen går igen. En anden pædagog kommer hen og beder Uffe hjælpe sig med at pakke håndklæder i en taske. Uffe stopper med at råbe og går med pædagogen. Efterfølgende bliver Uffe igen urolig og pædagogen afleder gentagne gange Uffe indtil de skal afsted. På dette tidspunkt var Uffe stadigvæk forholdsvis ny og pædagogerne var ikke klar over at Uffe ikke kunne overskue ventetiden og blev urolig inden afgang. Da den anden pædagog finder ud at Uffe kan klare ventetiden ved at blive afledt, er det den metode hun bruger indtil de skal afsted. Fremover er pædagogerne forberedte på at Uffe kan have svært ved rumme disse situationer, og de kan finde en anden løsning, som for eksempel at planlægge en aktivitet der udfylder ventetiden. 24 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 En anden metode til konfliktnedtrapning kan være affektsmitte. Er I i en konflikt er det en fordel hvis du er opmærksom på borgerens affektniveau og ikke lader dig påvirke af det. Hvis du formår at være rolig kan du på den måde smitte borgeren med din affekt og dæmpe hans. Hvis du derimod lader dig smitte af hans affekt, optrapper du konflikten. Borgerens affektniveau kan påvirkes af flere faktorer: Kravsituationer En anden persons affekt Skæld ud Manglende forståelse Pludselige ubehagelige lyde Pludselige forandringer Disse faktorer kan give anledning til frustration og frustration øger affektniveauet. Hvis du reagerer følelsesmæssigt over for borgeren, altså viser din sindsstemning, vil borgerens affektniveau stige og det vil minimere muligheden for at bevare eller genvinde selvkontrollen. Som vi tidligere skrev, kan øjenkontakt betyde flere forskellige ting. Det kan også påvirke borgerens affektniveau. Hvis han aflæser din sindsstemning og bliver smittet af den, føler han det samme som dig, uden at vide hvorfor han har det sådan, hvilket også kan optrappe en konflikt. Hvis du insisterer på øjenkontakt med en borger i affekt, er der stor sandsynlighed for at du vil øge borgerens affektniveau, og derved er der risiko for at borgeren mister selvkontrollen og konflikten kan eskalere. Hvis I begge har et højt affektniveau, er det ikke en god ide at nærme sig det vi beskrev tidligere, som borgerens nærintimzone, og derfor også undgå berøring (medminde du er uddannet i specifikke metoder, som tager udgangspunkt i borgerens sikkerhed). Hvis du er anspændt i en konfliktsituation og borgeren tager fat i dig, vil han kunne mærke at du 25 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 spænder i kroppen og det vil smitte af på ham, så han også bliver anspændt. Afstand er altså ofte en fordel når en borger er urolig. (Hejlskov, 2012) Hvis den første pædagog fra eksemplet før, havde reageret negativt på Uffes råb efter henvendelsen, kunne det have ført til at Uffe var blevet påvirket af pædagogens stigende affekt og have udløst en voldsom konflikt. I stedet vælger begge pædagoger at fjerne fokus fra Uffes urolighed. Den første går fra situationen igen da Uffe reagerer negativt og den anden pædagog afleder Uffes opmærksomhed. Uffe får undervejs rig mulighed for at bevare sin selvkontrol og selvom hans urolighed bliver afledt af flere små aktiviteter, magter Uffe at skifte mellem urolighed og en ny aktivitet. Når en borger føler sig krænket vil han reagere voldsomt, og jo mere krænket han føler sig, jo mere vil konflikten optrappe. (Frydensberg og Hammerich, 2012) Føler du at en konflikt er ved at udvikle sig på grund af for høje krav til borgeren, kan det være en god ide at give efter. For hvis en borger føler at han ikke kan opfylde kravet, kan det få hans affektniveau til at stige. Giver du efter, vil det få borgeren til at falde ned og konflikten kan være nedtrappet, hvilket skaber mulighed for at bruge de ovennævnte metoder for konfliktløsning. At give efter er ikke et nederlag, dog er det ikke ensbetydende med at du skal give efter hver gang. I eksemplet med Uffe der var på vej ud i køkkenet men blev afbrudt, sætter pædagogen kravet til Uffe på et tidspunkt hvor han ikke har mulighed for at opfylde det. Selvom Uffe prøver at give udtryk for hvad han gerne vil, vælger pædagogen at fastholde kravet og viser ikke interesse for Uffes eget initiativ. Hvis pædagogen havde givet efter og Uffe var gået i køkkenet, kunne konflikten været undgået og Uffe kunne efter endt aktivitet have opfyldt pædagogens krav. Hvis du forstår hvad der ligger til grund for borgerens reaktion, kan du lettere nedtrappe konflikten. Når du ved hvad borgerens umiddelbare problem er, 26 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 skaber det mulighed for at I i fællesskab, kommunikativt, kan finde en løsning og undgå konflikten. Forebyggelse af konflikter Voksne lærer af deres fejltagelser, mens mennesker med nedsat funktionsevne, lige som børn, har mere gavn af at få at vide hvad de har gjort rigtigt. I stedet for irettesættelser, som fokuserer på det borgeren ikke kan, skal du opmuntre og motivere borgeren når han gør det rigtige. Ved at forebygge, kan du undgå bestemte konfliktsituationer. I det forebyggende arbejde er der nogle advarselstegn hos borgeren du kan være opmærksom på. Det kan for eksempel være høje lyde, smasken, halslyde, tics, hånd- eller hovedbevægelser, bestemte samtaleemner og ”sorte øjne”. Det kan være meget forskelligt fra borger til borger, hvilke advarselstegn der er, og det er ikke i alle situationer borgeren når at udtrykke ubehag eller at du når at opfange tegnene, inden konflikten optrapper. Bo Hejlskov opdeler advarselstegnene i positive og negative. De positive advarselstegn er dem hvor borgeren gør belastningen mindre for sig selv, ved for eksempel at afskærme sig fysisk og/eller psykisk, hvor det er vigtigt du lader borgeren gøre det uden at afbryde. Borgeren kan for eksempel lægge sig til at sove, for på den måde at signalere overstimulering. Til sidst kan borgeren have en mestringsorienteret selvskadende adfærd, hvor borgeren mindsker stressen, i en vanskelig situation, på kort sigt ved for eksempel at bide negle eller neglebånd, bide sig i hånden eller armen, skære sig overfladisk, støde albuenerven eller pille i sår. Mennesker med nedsat funktionsevne har tit en højere smertetærskel end andre mennesker, så denne form for selvskadende adfærd er der ingen grund til at ændre, men derimod skal du forsøge at ændre årsagen til adfærden. De negative advarselstegn er dem der øger belastningen, for boreren, i i forvejen stressede situationer. Der er en lang række af negative advarselstegn, men vi har udvalgt dem vi mener der er mest relevante i forhold til konflikter. Disse advarselstegn kommer blandet 27 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 andet til udtryk ved irritation og aggressivitet, som også vil påvirke omgivelserne og for dig, virke problemskabende. Borgeren kan også blive utryg og angst, hvilket kan risikere at påvirke hans livskvalitet. Forstyrret søvn er også et tegn på stress, hvilket også kan være med til at påvirke borgerens øvrige hverdag. Borgeren kan have humørsvingninger og både at være sur og vred, men også at være for glad kan være advarselstegn ved psykotiske vanskeligheder. Mange mennesker med nedsat funktionsevne kan have depressive træk med fra deres barndom, grundet mange nederlag igennem livet. Disse kan blive forstærket og skal ses som et advarselstegn. Endvidere kan det udvikle sig til modløshed og pessimisme. (Hejlskov, 2012) Eksempel med Mogens og selvskadende adfærd Mogens sidder i fællesstuen i lænestolen. Han sidder og kigger på pædagogerne og de beboere der går rundt. Nogen gange kommenterer han det de andre gør. En bestemt pædagog, som Mogens ikke kan lide, er på arbejde og går forbi på gangen. Da Mogens ser ham, reagerer han ved at bide sig selv i tommelfingeren og sige meget vredt: ”Han render altid herinde! Hvad render han her for?”. Reaktionen med at blive sur og bide sig selv i fingeren, er noget der sker flere gange dagligt. Enten når han ser én han ikke kan lide eller hvis han skal noget han ikke gider. Selvom Bo Hejlskov mener, at det at bide sig i fingeren, er en god strategi for Mogens i en presset situation, skal pædagogerne stadigvæk finde ud af hvad der ligger til grund for denne adfærd og forsøge at ændre det, så Mogens ikke føler sig presset mere. I dette tilfælde kan det være svært at fjerne pædagogen, da han er på arbejde og har ting han skal lave. Pædagogerne kan prøve at finde ud af hvad det er Mogens ikke kan lide ved pædagogen og på den måde løse det egentlige problem eller finde alternativer til Mogens så han ikke fokuserer på pædagogen. Afledningen kan bruges som forebyggelse af konflikter eller i starten af konflikter, for at nedtrappe en eventuel konflikt igen. 28 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 For at forebygge konflikter kan det være en god metode at bruge vi-oplevelser sammen med borgeren. Ved at bruge vi i en situation flytter du ansvaret, fra kun at være på borgeren, til jer begge to. På den måde kan det være lettere for borgeren at opfylde det stillede krav. Hvis en borger har valg i forhold til de krav du stiller, kan det også virke konfliktforebyggende. Et valg kan skabe en udvej i en svær situation, dog skal du være opmærksom på at for mange valg kan have den modsatte effekt. (Hejlskov, 2012) Det gælder om at finde balancen mellem hvad borgeren selv kan og hvad han skal have støtte til. Hvis du, som pædagog, vil bestemme over borgeren og kommer med ordrer, kan det skabe konflikter, da borgeren kan have svært ved at forstå og dermed opfylde kravet. Men hvis du derimod vælger at give borgeren frit valg kan det også skabe konflikter, da det for nogle borgere kan være uoverskueligt og skabe kaos. Det kræver kendskab til borgeren at finde denne balance. Relationer De forskellige situationer i hverdagen påvirker relationen mellem dig og borgeren. Relationen danner grundlaget for læringsprocesser og borgerens selvdannelse. For at skabe tillid i relationen skal du respektere og acceptere borgerens oplevelsesverden, selvom den er anderledes end din. Kvaliteten af relationen til borgeren kan betyde at du kan skubbe borgerens grænser, lidt af gangen, og derved skabe mulighed for at borgeren kan få mere delagtighed i sit eget liv. Hvis en god relation er dannet, er risikoen for voldsomme konflikter minimeret, da en god relation betyder mere forståelse og tillid og du har derved større mulighed for at skubbe til grænserne, uden at det ender med konflikter. (Krogh og Smidt, 2009) Det er i relationen mellem dig og borgeren at kommunikationen og udviklingen sker. Relationernes betydning for kommunikationen starter tidligt i 29 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 barndommen og omhandler barnets primære omsorgspersoner. Ud fra disse relationer danner kommunikationsvanerne sig og det er dem borgeren vil tage udgangspunkt i, i kommunikation med andre mennesker resten af livet. Alle vaner kan være svære at ændre, men det kan lade sig gøre. Det samme gør sig gældende for kommunikationsmønstrene, som nogen gange kan være uhensigtsmæssige og kan gøre det svært at skabe kontakt. (Frank, 2002) Uffes kommunikationsvaner blev dannet i samspil med moderen og fungerede frem til han flyttede på bostedet. Pædagogernes manglende kendskab til hans kommunikationsform gjorde at de var nødt til at ændre disse vaner, for at sikre hans kommunikation med andre, så der bliver skabt mulighed for relationsdannelse og derigennem øget livskvalitet. Relationen mellem dig og borgeren er med til at sikre en succesfuld forståelse i kommunikationen, hvis borgeren har kommunikationsvanskeligheder. Jo bedre du kender borgeren, jo lettere har du ved at aflæse borgerens signaler. På den anden side kan du risikere at overse borgerens budskab, fordi du mener at vide hvad borgeren vil på forhånd. (Perlt, Holst, Nielsen og Hagensen, 2007) I relationsdannelsen er det vigtigt med situationsfornemmelse, da ikke alle arenaer danner optimale rammer for kommunikation. For eksempel kan en borger reagere negativt på at skulle snakke om personlige ting i en hjælpesituation. Den slags samtaler egner sig bedst i situationer hvor I begge har tid og lyst til at sidde sammen og snakke uforstyrret. (Bjerre, 2006) Som vi tidligere var inde på, skal pædagogerne tyde Uffes udtryk for at lære ham at kende. Da de ikke kender ham særlig godt, vil tolkning af hans udtryk betyde at de ikke vil kunne danne en kvalitativ relation, da de ved at tolke ikke danner den reelle mening ud fra Uffes udtryk. Derudover er tolkning også den ”nemme” løsning da tydning kræver mere nærvær fra pædagogernes side. 30 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Ulige relationer I inspirationshæftet Kommunikation, interaktion og relation, 2007, skriver Perlt, Holst, Nielsen og Hagensen at: samværet bør finde sted mellem to lige personer; ikke mellem en professionel og en bruger. Der skal ikke være tale om en faglig tilnærmelse. Vægten skal være på venskabelig og naturlig kontakt. Dette udsagn er vi ikke helt enige i og det fik os til at reflektere over de relationer vi har til de borgere vi arbejder med. Vi mener at vi, som pædagoger, altid bør have en faglig og professionel tilgang til borgerne, for at kunne udføre det nødvendige professionelle arbejde, borgerne har ret til og brug for. Derfor vil det være svært at have samvær som lige personer, men dermed ikke sagt at vi ikke er ligeværdige. Vores relationer til borgerne, er ifølge os, ligeså ligeværdige som andre relationer. Borgerne har ret til at blive lyttet til, forstået og blive taget seriøst, ligesom alle andre mennesker, men fordi vi er uddannet til at hjælpe, støtte og vejlede dem, vil det aldrig blive et lige forhold. Vores viden og ønsket om at gøre det bedste for borgeren, kan ende med at vi kommer til at tage beslutningerne for borgeren, hvilket bliver uværdigt for borgeren. Hvis du blot er opmærksom på ikke at tage over, vil relationen blive gensidig, respektfuld og lige. Livskvalitet For at belyse begrebet livskvalitet vælger vi at bruge Siri Næss’ fire betingelser, som skal være til stede, for at kunne opleve livskvalitet. Vi har valgt Siri Næss til klarlæggelsen af livskvalitet, i stedet for Madis Kajandi, da Kajandis teori omfatter flere elementer af livskvalitet, end vi finder relevant i denne sammenhæng. Livskvalitet er noget du selv er med til at skabe sammen med andre. Det er ikke noget du automatisk har, men noget du må gøre en aktiv indsats for at opnå. Dette forudsætter at de rette betingelser er til stede. Her er der, ifølge Siri Næss, tale om fire grundlæggende kategorier: 31 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Aktivitet – du har mulighed for frit at vælge hvad du vil involvere dig i og hvordan du vil forme dit eget liv. Mellemmenneskelige relationer – du har mindst én nær relation til et andet menneske og en følelse af at høre til. Selvfølelse – du er tilfreds med din egen indsats i livet og oplever dig selv som nyttig og værdifuld. En grundstemning af glæde – du har en grundstemning præget af tryghed og føler at livet er værd at leve. For at kunne opnå det gode liv er det nødvendigt at du har mulighed for at forme din egen tilværelse ud fra dine værdier, ønsker og behov. (Clausen, Holm og Jørgensen, 1995) I forhold til Uffe er der nogle ting han og pædagogerne skal arbejde med for at opfylde betingelserne for livskvalitet. Uffe skal falde til og tilpasses bostedet, for at finde ud af hvilke muligheder han har for at kunne udfolde sig med udgangspunkt i sine interesser. I takt med at pædagogerne lærer Uffe at kende, kan de hjælpe ham med aktiviteter der tager udgangspunkt i hans interesser. Da Uffe ikke længere har sin mor, skal han have opbygget nye nære relationer på bostedet. Da der, ifølge Siri Næss, skal mindst én nær relation til for at kunne opleve god livskvalitet, skal pædagogerne hurtigt i gang med at danne en relation til Uffe. Denne relation skal være trygheden for Uffe og udgangspunkt for dannelse af relationer til de andre på bostedet. For at få følelsen af at høre hjemme på bostedet er det vigtigt han får relationer til pædagogerne og de andre borgere, for at blive en del af fællesskabet. For at relationsdannelse bliver muligt, skal Uffe lære den samme kode som der bruges på bostedet. En anden grund til at lære den nye kode er at Uffe kan få en god selvfølelse ved oplevelsen af at være nyttig og kunne bidrage, både til sit eget liv og til fællesskabet. For at Uffe skal kunne opleve livskvalitet på bostedet, er det nødvendigt at han får lært at kommunikere med de andre, for netop at kunne danne nære relationer og få en følelse af at høre til. Når dette er sket er der et godt udgangspunkt for at Uffe igen får en grundstemning af 32 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 glæde og en vedvarende tryghed, efter at have mistet mor. Derudover vil dette også øge hans muligheder for selv- og medbestemmelse i hans liv. Ved at have kommunikative evner har borgeren større mulighed for at have selv- og medbestemmelse i sit liv. Selv- og medbestemmelsen er en nødvendighed for borgeren, så livet bliver formet på borgerens præmisser, så det for ham bliver det gode liv. Forudsætningen for at borgeren opnår selv- og medbestemmelse, er samvær og samtale. (Pedersen, 2007) Når du har lavet et grundigt forarbejde, i form af observationer og tydning af borgerens udtryk, kender du borgeren bedre og har bedre mulighed for at støtte borgeren i dennes egne valg i livet og kan skabe mulighed for at borgeren kan blive en del af fællesskabet og derigennem øge livskvaliteten. (Bjerre, 2006) Den etiske tilgang i dit pædagogiske arbejde Etik er når en handling kommer efter dit eget valg på baggrund af dine egne refleksioner. Det handler om hvordan du møder borgeren, da måden borgeren bliver mødt på vil påvirke hans sindsstemning. I dit arbejde skal du have etikken med i dine overvejelser. Du skal have jeres relation som første prioritet og et eventuelt pædagogisk mål må komme efterfølgende når det passer ind. Det er vigtigt at du gør plads for borgerens oplevelsesverden og ikke på forhånd har bestemt at tage udgangspunkt i din oplevelsesverden. Hvis du tager udgangspunkt i hvad du selv mener, bliver samtalen ufri og borgeren vil være afhængig af dig. Det bedste ville være at I begge har kontrol over situationen og at I i fællesskab tager beslutninger. (Pedersen, 2007) Din rolle som pædagog, er at være kommunikativ stifinder. Det betyder at borgeren sætter et ønsket mål og du skal i samarbejde med borgeren finde vej til målet. (Perlt, Holst, Nielsen og Hagensen, 2007) At lære den nye kommunikationskode er noget Uffe giver udtryk for at han gerne vil, da han ofte opsøger de andre borgere, men grundet den manglende 33 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 fælles kode, reagerer de andre ikke på hans henvendelse. Det er altså noget han selv ønsker. Måden han skal lære det på, skal han finde frem til i samarbejde med pædagogen, da hun har mere viden om de forskellige metoder der kan bruges. Han har brug for hendes støtte til at finde den metode der giver mest mening for ham. På den måde agerer pædagogen som støtte ved siden af Uffe uden at tage kontrollen fra ham. Det er i dialogen med dig at borgeren kan give udtryk for behov og ønsker og det er dig der skal forsøge at hjælpe borgeren med at opfylde disse og derved påvirke borgerens livskvalitet. (Perlt, Holst, Nielsen og Hagensen, 2007) I arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne er det eneste du egentlig har kontrol over, dig selv. Det er en misforståelse hvis du, som pædagog, tror du skal have kontrol over borgeren. For at borgeren kan give dig en del af kontrollen, skal borgeren have fuld kontrol over sig selv. Hvis du forsøger at tage kontrol over borgeren, er der en risiko for at du vil bruge tvang. (Hejlskov, 2012) Det vigtigste for at dit arbejde som pædagog er så professionelt som muligt, er at du er bevidst om din egen pædagogiske praksis, for kun derved har du mulighed for at tilpasse din praksis til borgeren. Hvis du ikke formår at tilpasse din praksis til den enkelte borger, men blot arbejder videre som andre pædagoger har gjort det, bekræfter du borgeren i eventuelt negativ selvopfattelse. (Frank, 2002) At tilpasse din pædagogiske praksis er en nødvendighed, da voksne mennesker med nedsat funktionsevne ikke har udviklet en alderssvarende modenhed i forhold til affektregulering. Derfor er det vigtigt at du tilpasser dine krav, så borgerens affektive niveau ikke stiger voldsomt og derved ikke kan overskue at opfylde kravet. Hvis du oplever at borgeren er umotiveret, er det også et klart tegn på at dine metoder ikke er tilstrækkelige. Ofte vil ansvaret for mangelfuldt pædagogisk arbejde blive lagt over på borgeren, som en undskyldning for at arbejdet ikke fungerer optimalt. 34 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Dette vil kun medføre flere problemer der vil begrænse muligheden for udvikling, fordi du ser borgeren som problemet. (Hejlskov, 2012) Hvis pædagogen vælger at udelukke Uffe fra ovenstående proces, ved på forhånd at have bestemt hvilken kommunikationsmetode Uffe skal anvende, kan det gå ud over Uffes motivation. Mister han motivationen, kan det være vanskeligt for ham at opfylde kravet om at lære. Hvis pædagogerne ikke føler at Uffe engagerer sig i læringsprocessen, kan pædagogerne blive frustreret over manglende resultat og Uffes modstand i processen. Denne frustration vil smitte af på Uffe som også vil blive frustreret. På den måde bliver læringsforløbet et nederlag for både Uffe og pædagogerne. Derfor skal I kommunikere, så I finder den bedste løsning for begge. Du har også en forpligtelse over for borgeren til at videregive informationer omkring borgeren og hans kommunikationsmetoder til den øvrige personalegruppe. Dette skal ske for at alle kan kommunikere med borgeren, så han ikke risikerer at vente flere dage på at kunne kommunikere med én bestemt. (Perlt, Holst, Nielsen og Hagensen, 2007) En måde at kunne videregive informationer til, for eksempel, nye medarbejdere på kan være at borgeren får lavet et personligt KomPas (Kommunikationspas), som er en lille bog eller mappe med oplysninger omkring borgerens liv og kommunikationsmetoder. På den måde kan man sikre at alle medarbejdere får det samme udgangspunkt for at kunne forstå og kommunikere med borgeren. (Bjerre, 2006) I tilfældet med Uffe er det især vigtigt at pædagogerne videregiver informationer omkring hans kommunikation, både til hinanden og til nye medarbejdere, for ikke at gå i stå i de kommunikative processer. Menneskesyn Selvom udviklingshæmmede er en betegnelse der stadigvæk bruges meget i daglig tale, er det efter vores mening mere korrekt at bruge betegnelsen 35 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 mennesker med nedsat funktionsevne om denne målgruppe. Dette mener vi fordi betegnelsen udviklingshæmmede bliver den enkeltes identitet og handler om selve personen. Hvis du derimod bruger betegnelsen mennesker med nedsat funktionsevne handler det om den enkeltes udfordringer og ressourcer i livet. Udfordringen, som i vores opgave omhandler kommunikationsvanskeligheder, ligger imellem os og ikke hos den enkelte borger. Vi mener at du, som pædagog, skal have et humanistisk menneskesyn. Dette mener vi fordi at alle mennesker er unikke og født lige med frihed og værdighed. Mennesket skal ses som et subjekt hvis integritet skal sikres og må ikke krænkes, også selvom dette menneske har nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. Alle mennesker har ret til at forme deres eget liv, hvilket vi også mener er et argument for at du som pædagog har dette menneskesyn, da det er en del af dit pædagogiske arbejde at hjælpe borgerne med at opnå og leve det gode liv. Derudover understøtter de rammer, du som pædagog, skal arbejde inden for, det humanistiske menneskesyn. Handicapkonventionen er de retningslinjer lovgivningen er lavet ud fra og formålet med denne konvention er: ”at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre”. (Det Centrale Handicapråd, 2009) Ud fra dette vil det være meget svært ikke at have et humanistisk menneskesyn, som pædagog, da loven siger at mennesker skal mødes på denne måde. Magtanvendelser Servicelovens kapitel 24, om magtanvendelse, blev indført i år 2000. Formålet med kapitel 24 er så vidt muligt at undgå tvang i arbejdet med andre 36 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 mennesker. Alle mennesker har ret til at bestemme over sit eget liv. (Kolding Kommune) I dit arbejde, som pædagog, vil der altid være en skæv magtfordeling. Det gælder også i de konflikter der opstår. Den skæve magtfordeling skyldes din professionelle tilgang til borgeren, som er afhængig af din hjælp for at kunne klare sig. Magt kan deles op i hård magt og blød magt. Den hårde magt anvendes i voldelige konflikter, mens blød magt bruges til konfliktløsning. Den bløde magt er en udvekslings- og integrerende magt, som går ud på at I i fællesskab finder en løsning på konflikten. (Frydensberg, K. og Hammerich, 2012) Det svære består i at du selv skal vurdere, i de enkelte situationer, om der er behov for at anvende magt overfor eller fastholdes af borgeren. Hvis en konkret konfliktsituation opstår flere gange, for eksempel at en borger nægter at børste tænder eller få hjælp til det, kan du søge om speciel tilladelse til brug af magt i disse situationer, i en periode på tre måneder. (Kolding Kommune) Hvis der er tale om lovlige magtanvendelser, hvor du, som sidste udvej, føler dig tvunget til at tage fysisk fat i borgeren, skal borgeren være til fare for sig selv eller andre. Selv i disse voldsomme konflikter skal du undgå at tage fat i borgeren, medmindre du er uddannet til det. Hvis der er fare for at andre personer kommer til skade, skal du fjerne dem i stedet for at tage fat i borgeren i affekt. En anden god ting ved at fjerne de andre borgere er at affekt smitter og de har ingen mulighed for at skærme sig, så du risikerer at overgrebet overgår dem alle. (Hejlskov, 2012) En anden lovlig grund til magtanvendelser er hvis en borger ikke kender konsekvenserne af hans valg eller fravalg. Det kan for eksempel være i sundheds- eller hygiejne situationer, eller hvis en borger har brug for særlig hjælp i form af alarmer eller pejlesystemer. (Kolding Kommune) 37 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Emotionel kommunikation Lektor Thomas Wiben Jensen3 har i et projekt, under Center for forskning i Social Praksis og Kognition (SoPraCon), om emotionel kommunikation og mennesker med udviklingshæmning, undersøgt udviklingshæmmedes interaktion i skolen, på væresteder og i andre sociale sammenhænge. Thomas W. Jensen mener at emotionel kommunikation er et underbelyst område og redegør i artiklen ”Emotionel kommunikation i det specialepædagogiske arbejde med udviklingshæmmede”, for hvor vigtig emotionel kommunikation er i arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne. Grunden til at dette område er underbelyst, mener Thomas W. Jensen, er fordi samfundet har været vant til at prioritere det verbale sprog højt og set det som kernen i al kommunikation, selvom kropssprog ses som en social og interaktionel kompetence på lige fod med det verbale sprog. Han beskriver emotioner som værende en automatisk og delvist ubevidst proces hvor kroppen reagerer før hovedet. Som for eksempel når man får sommerfugle i maven af at kigge på kæresten. Emotioner giver oplevelserne en negativ eller positiv betydning i meningsdannelsen. Mennesker med nedsat funktionsevne oplever emotioner som alle andre, men de kan have svært ved at sætte ord på hvad de føler og reagerer derfor instinktivt. Det er vigtigt at arbejde med emotionel kommunikation ved at benytte bekræftende handlinger overfor for borgeren, hvor du viser at du forstår ham ved at bruge tidligere nævnt affektafstemning, i form af efterligning. Ved læringssituationer kan det være en fordel hvis man som pædagog kan integrere andre elementer i læringen, såsom borgerens interesser. Dette kan vække emotionerne i borgeren og skabe den nødvendige mening for borgeren, for at læringen bliver succesfuld. Det samme var Per Lorentzen inde på da han 3 Thomas Wiben Jensen er uddannet cand. mag. ph.d. Han er ansat som post.doc på Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet. 38 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 beskrev det gode læringsmiljø, som også tager udgangspunkt i interesser og derved fjerner fokus fra kravet. Thomas W. Jensen bekræfter det vi tidligere beskrev som dialogkompetencer, i forhold til at tilegne sig sprogfærdigheder, som et komplekst system, hvis regler man skal lære for at kunne beherske det. Endvidere beskriver han kropssproget som ofte spontant og ekspressivt og som noget der ikke repræsenterer noget andet end selve udtrykkene. Denne spontane og umiddelbare kommunikation kan derfor ofte opfattes som forstyrrende og udfordrende. Vi finder denne forskning meget relevant da kommunikationen med denne målgruppe kan være meget nonverbal og derfor er det meget relevant at være opmærksom på disse emotionelle signaler. På den måde vil du blive opmærksom på borgerens sprogkode og dermed kan kommunikation mellem borgeren og dig, blive mulig. Da det emotionelle sker ubevidst kommer reaktionen fra borgeren instinktivt, og hvis du er opmærksom, kan du hjælpe borgeren med at få sat ord på reaktionen, inden borgerens affekt stiger og muligvis starter en konflikt. 39 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Konklusion Med denne opgave ønskede vi at klarlægge hvordan vi, som pædagoger, bedst muligt kan arbejde med konflikter gennem kommunikation, med målgruppen mennesker med nedsat funktionsevne. Uanset hvor meget du arbejder med dig selv og din pædagogiske praksis, er det ikke muligt at undgå konflikter helt. Der vil opstå situationer hvor du ikke formår at se og forstå borgerens advarselstegn. Måske formår du ikke at handle korrekt i forhold til affektsmitte eller du kan blive personligt påvirket af situationen eller af borgeren. Det du skal være opmærksom på er advarselstegnene hos borgeren i stressede situationer og give plads til at borgeren kan genvinde sin selvkontrol. Der er også mulighed for at der kan opstå konflikter mellem borgeren og andre mennesker, da der kan mangle forståelse eller viden omkring borgerens adfærd, som man ofte kun har kendskab til hvis man kender borgeren eller arbejder med ham. Som pædagog er det vigtigt at du har forståelse for borgeren, hans adfærd og reaktioner, for på den måde kan du forebygge eller mindske konflikter. Du skal tilpasse dine arbejdsmetoder så de passer til borgeren. Ansvaret for hvorvidt dine pædagogiske mål lykkes, afhænger af om DU formår at ændre din tilgang til borgeren, i kravsituationer. Hvis du oplever at borgeren udviser problemskabende adfærd, er det et tydeligt tegn på at noget ikke fungerer i det pædagogiske arbejde. I kommunikationssituationer med mennesker med nedsat funktionsevne, mener vi at det både er dig og borgeren der har et handicap. I skal i samarbejde finde et fælles sprog, uanset om det er tegn eller tale, som gør det muligt at afsende og modtage budskaber. Dette skal dog ske separat og må ikke gå ud over den relationelle kommunikation, for at undgå en forringelse af borgerens livskvalitet. 40 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 I løbet af opgaven er vi dog nået til den konklusion at din opgave, som pædagog, faktisk ikke er at forebygge konflikterne. Vi mener at ved at forebygge, udskyder du blot konflikten. Hvis du derimod, i kommunikativt samarbejde med borgeren, finder frem til årsagen til konflikterne, kan du hjælpe borgeren med hans problem og anledningen til fremtidige konflikter kan undgås. Det indebærer både at arbejde med borgeren og med dig selv. Perspektivering For at udligne uligheden mellem mennesker med og uden funktionsnedsættelser, kan man implementere alternativ og supplerende kommunikation som en del af danskundervisningen i folkeskolerne. På den måde bliver alternative kommunikationsformer en naturlig del af den danske sprogkultur og alle har derved større mulighed for at blive en inkluderet del af samfundsfællesskabet. Det kunne afhjælpe nogle af de barrierer der kan være mellem os og dem. Det ville ikke være så unaturligt at have et handicap og diskriminationen ville blive et mindre problem. Det vil kunne skabe større forståelse for dem der er anderledes og forskellen kan ende med at blive betragtet som forskellen på dem der bruger briller og dem der ikke gør. På den måde vil man kunne inkludere flere mennesker i samfundet og fjerne en eventuel følelse af at være anderledes og udenfor. Mange mennesker med nedsat funktionsevne kan opleve ensomhed og isolation på grund af manglende tilhørsforhold, hvilket man også kunne ændre på, når man skaber mulighed for at kunne møde en mangfoldig gruppe af mennesker. For mennesker med nedsat funktionsevne vil der ikke længere kun være en begrænset gruppe man kan bygge netværk med, som ligestillede eller fagpersoner, men man kan blande sig med mennesker med andre kulturer. Så vil verbalt- og nonverbalt sprog ligge på nogenlunde samme niveau, i forhold til at det, ifølge Thomas Wiben Jensens artikel, lige nu er det verbale sprog der er kernen i kommunikation. 41 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Litteraturliste Bøger Bjerre, L. (2006) Aktiv deltager i fællesskabet - om initiativ, sociale kompetencer og handicap – Forfattere og UFC Handicap (Glumsø Bogtrykkeri A/S) Bjerre, L. (2006) Når jeg kommunikerer – metodebog om kommunikation, sociale netværk og handicap – Forfattere og UFC Handicap (Glumsø Bogtrykkeri A/S) Christiansen, S. (1997) Handicap bogen - til dig, der skal hjælpe 3. udgave, 1. oplag – FOA Dafolo Forlag 1992 (Dafolo A/S, Frederikshavn) kapitel 7 Clausen, H., Holm, P. og Jørgensen, F. U. (1995) Livskvalitet og nye livsformer for udviklingshæmmede – kommunikation – Aka Print Aps (Århus) Frank, R. (2002) Samvær og samtale med mennesker med sindslidelser 1. udgave, 1. oplag – Datagraf Auning AS (København) kapitel 2 og 3 Frydensberg, K. og Hammerich E. (2012) Konflikt og kontakt – om at forstå og håndter konflikter, 3. udgave 1. oplag Forlaget Hovedland (EJ Graphic, Beder 2012) Hejlskov Elvén, B. (2012) Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning, 1. udgave, 1. oplag – Dansk Psykologisk Forlag A/S 2010 (Specialtrykkeriet Viborg) Hougaard-Andersen, B. og Nørgaard-Nielsen, N. (2010) Gennemslagskraft og nonverbal kommunikation - bliv set, hørt og forstået, 1. udgave, 1. oplag – Nordisk Forlag A/S (ScandinavianBook.dk) kapitel 2,3, og 4 Krogh, S. og Smidt, S. (2009) Anerkendelse og iagttagelse i børnehøjde, 1.udgave 1. oplag – Forfatterne og Psykologisk Forlag A/S (Narayana Press Gylling 2009) kapitel 3 42 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 Lorentzen, P. (2010) Dialog med usædvanlige børn, 1. udgave, 1. oplag Materialecentret (Prinfo, Aalborg) kapitel 2, 4, og 6 Lorentzen, P. (2013) Fra tilskuer til deltager – samspil og kommunikation med voksne udviklingshæmmede, 1. udgave 6. oplag – Materialecentret Aalborg, 2013 (Prinfo Aalborg) Pedersen, F. J. (2007) Hvor svært kan det være – kommunikation med psykisk udviklingshæmmede, 1. udgave – Forlaget Lindhøjgård Kursur 2007 (Strandbygaard Grafisk a/s) kapitel 1 og 2 Perlt, B., Holst J., Nielsen, K. og Hagensen, P. Kommunikation, interaktion og relation – i støtten til mennesker uden et ekspressivt verbalt sprog - Socialt Udviklingscenter SUS, 2007 Hjemmesider Det Centrale Handicapråd (2009) FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap http://www.dch.dk/content/konventionsteksten d. 29/05/2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Bekendtgørelse af lov om social service, d. 18/02/2015 https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=167849#Afs5 d. 21/05/2015 Socialstyrelsen, Definitioner og kriterier, d. 15/04/2015 http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/udviklingshaemning/omudviklingshaemning/definitioner-og-kriterier d. 21/05/2015 43 University College Syddanmark Kolding Katja Brarup Camilla Jenny Hansen 04/06/2015 SUS, Kommunikationsudvikling, 2006 http://www.kommunikationsudvikling.dk/metodeguide/pecs/ d. 29/05/2015 Tidsskrifter og andet Jensen, T. W. (2012) Emotionel kommunikation i det specialpædagogiske arbejde med udviklingshæmmede, Specialpædagogik årgang 32, nr. 1 Kolding Kommune Omsorg og magt – omsorgspligt og omsorgssvigt – to sider af samme sag, Socialforvaltningen 44
© Copyright 2025