1. No category

HOVEDTALER
Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by
"At tage lederskab og udvikle en by kræver Vision, strategi og udsyn. Planstrategien
er i den sammenhæng et godt værktøj, men gør det langt fra alene. Viden om Byens
mekanismer, udfordringer og muligheder - samt en klar strategi og fælles vilje hos
byens ledelse - er afgørende for at udvikle den rette strategi for den enkelte by og for
vedholdende at udmønte strategien på alle de niveauer der skal til for at sikre virkeliggørelse.
Her spiller byens mange aktører - såvel private som civilsamfundet i bred forstand en
afgørende rolle. Deltagelse, dialog og ejerskab hos byens talrige aktører og samspillet
med det politiske og administrative niveau er en disciplin i sig selv for at sikre god byskabelse.
Proceshåndtering, forståelse og viden hos embedsværket er både ressourcekrævende
og nødvendig.
Århus står med alle kort på hånden."
Berit Eika, prorektor Aarhus Universitet - om universitetets betydning for
byen og erhvervsudviklingen og omvendt
”Aarhus Universitet er som forsknings- og uddannelsesinstitution og arbejdsplads en
central institution i Aarhus placeret med en stor campus midt i byen. Universitetets
forskning skal anvendes i samfundet, og dette ansvar løfter universitetet bl.a. gennem
etablering af erhvervsrelevante uddannelsesaktiviteter og samarbejde med erhvervslivet. Universitetet har som samlingssted for rigtig mange unge mennesker også en
stor betydning for byens liv, kreativitet og udvikling.
Det er universitetets mål at fortsætte det gode og stærke samarbejde med byen,
kommunen og erhvervslivet. Universitetet har som vision at fastholde campus med
dets karakteristiske bygningstræk og udvide campus yderligere med forskningsinfrastruktur af høj klasse som basis for at tiltrække topforskere og dygtige studerende.”
Claus Omann Jensen, Borgmester i Randers Kommune - om Business Region
Aarhus og betydningen af det regionale samarbejde og udsyn
”Business Region Aarhus er Danmarks næststørste vækstcenter med 850.000 borgere
i 11 østjyske kommuner. Det er den stemme, vi taler med, når vi ønsker at få landspolitikerne i tale og sætte rammebetingelserne i vores region på den nationale dagsorden. Hver for sig kan vi dyrke egne styrkepositioner – men sammen kan vi blive set
og hørt nationalt og internationalt, når vi udvikler, styrker og synliggør vores kompetencer.
Hvis vi ikke står sammen i Østjylland og trækker i samme retning, går vi glip af vækst
og investeringer. Et stærkt Business Region Aarhus har derfor massiv betydning for
fortsat fremgang i de østjyske kommuner og dermed for Region Midtjylland og for
Danmark.”
Preben Brandt; forfatter, speciallæge i psykiatri og dr. med. - om betydningen og konsekvensen af ambitionen om en by med plads til alle
”Storbyen eller metropolen, som jeg vil kalde den, er det moderne samfunds kraft- og
magtcenter, altså stedet for dynamik, kreativ udfoldelse, økonomiens vækst og dermed for effektivitet, orden og vareomsætning. Derfor bliver den også et foretrukket
hjemsted for de samfundsklasser, der har potentialerne til at udvikle og udnytte metropolens muligheder.
Hvad enten det så kommer sig af forglemmelse, om uvilje eller ligefrem et ønske om
at slippe af med de borgere, som af den ene eller den anden grund ikke magter at
leve op til metropolens krav, ses den moderne storby som rutine at marginalisere den
socialt udsatte borger fysisk.
Marginaliseringen behøver ikke kun at være negativ. Der skabes her og der øer af anderledeshed, som kan fungerer som vigtige rum for andre måder at leve livet på.
Også til glæde for de mere magtfulde borgere. Det er op til de, der planlægger den
rent fysiske som den sociale del af byen at sikre det i fællesskab.”
Brian Vad Mathiesen, professor, Aalborg Universitet - om bæredygtig energiforsyning og målrettet planlægning
”Fremtidens energisystem skabes lokalt. Et vedvarende, bæredygtigt energisystem er
karakteriseret ved energibesparelser, og ved at vedvarende energi får en større rolle
og er placeret decentral. Som regionalt center har Aarhus en vigtig rolle i Danmarks
omstilling til 100 % vedvarende energi i 2050. De kommunale rammer skal bidrage til
omstillingen på kort sigt, så de ikke forhindrer en omkostningseffektiv og bæredygtig
omstilling på lang sigt. Heldigvis er en sådan omstilling mulig. Tilmed er der lokale
jobs forbundet med det, og hovedparten af energisystemet kan omstilles med kendt
teknologi. Det kræver dog en langsigtet strategi for Aarhus energisystem, som lokale
foreninger, forsyningsselskaber, institutioner, virksomheder og borgere kan spille ind i
og med i. En strategi som byrådet, de kommunale medarbejdere og vi andre kan arbejde ud fra og konkretisere i lokale aktiviteter.”
Stig L Andersson; professor, partner og direktør i SLA - om betydningen af
byens rum som grundlaget for fællesskabet og sammenhængskraften
”I Aarhus skal byens rum være grundlaget for fællesskabet og sammenhængskraften.
Men hvad betyder det på et strategisk såvel som konkret niveau? Fra Asger Jorn ved
vi, at det grundlæggende menneskelige behov er muligheden for at udfolde sin frie,
menneskelige skaberkraft. Men hvordan kan en ny byrumsstrategi for Aarhus inkorporere dette?
Ved at studere en række best practise cases kan vi lære, hvordan man rent praktisk
skaber byrum, hvor fællesskabet og skaberkraften blomstrer, og hvor mange forskellige mennesker kan mødes og sammen skabe deres omgivelser og deres liv. Af disse
cases kan vi udlede, hvilke planstrategiske tiltag der skal til for at skabe fællesskab og
social sammenhæng. På den måde kan vi sikre, at Aarhus bliver en by, hvor mennesker ikke bare bor sammen – men hvor de også lever sammen.”
Jens Kvorning, professor, Kunstakademiets Arkitektskole - om bæredygtig
byudvikling i forstæderne
”Hovedparten af vores forstæder er bygget efter anden verdenskrig og vi har udbygget dem en sådan måde, at de er præget af lave tætheder, lange afstande mellem de
forskellige funktioner og dermed en høj grad af bilafhængighed og et stort energiforbrug.
Efterkrigsforstæderne er i opbrud i den forstand at både de dagliglivsformer og familie-typer, som de var skabt til, har ændret sig. Og det energiforburg, som længe blev
opfattet som uproblematisk er nu et erkendt problem. Vi ser et stigende antal huse fra
1970’erne som bliver revet ned og erstattet med mere energieffektive huse. Og vi ser
mange andre af forstædernes strukturer komme til diskussion – der sker meget med
skoler og institutioner, vi er nødt til at tænke over håndtereingen af overfladevand, vi
skal etablere nye energisystemer osv. Det betyder at der er en ganske stor dynamik i
forstæderne og det betyder igen at vi har muligheden for at ændre på disse allerede
udbyggede områder – og få dem til at fungere mere bæredygtigt. De handler om at
etablere nye fortætningspunkter, det handler om at supplere med nye boligtyper, det
handler om nye mobilitetsformer og meget andet.”
BEDER-MALLING BIO-LOCAL 2050
ET EKSEMPEL PÅ BYMIDTELIV I DE SMÅ BYSAMFUND
Beder-Malling Bio-Local er en succeshistorie om en fremsynet lokalbefolkning, der dømmer deres udtjente butikscenter
ude til fordel for et grønt og lokalt bymidtekoncept. Hjertet i Bio-Local er Torvehallen, der samler 11 små butikker, en børnehave, to værksteder, et lille kontormiljø og et bibliotek orienteret omkring en frodig torvehal, der fungerer som et multifunktionelt bycentrum. Den direkte kobling til stationen samler en mængde lokal færdsel, og medvirker samtidig til at
gøre det attraktivt at handle i Bio-local, selvom man bor i Aarhus eller Horsens (i 2050 er letbanen naturligvis koblet på
jernbanen ved Hovedgård). I Bio-local konkurreres på kvalitet og lokal produktion. På den anden side af Torvehallen finder
vi en ny boligbebyggelse, udviklet efter samme grønne og lokale principper som torvehallen. En etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med en åben stueetage rettet mod det fælles gaderum. Beboerne bidrager på tværs af generationer
til produktion og salg af lokale produkter. Boligerne er ejerboliger og almene lejeboliger.
Et eksempel på livskvaliteten i småbyerne omkring Aarhus: Beder-Malling Bio-local er et eksempel på fremtiden for de
mindre bysamfund omkring Aarhus. Casen kunne med andre ord også have udspillet sig i fx Løgten eller Harlev. De mindre bysamfund rummer allerede i 2015 en række åbenlyse kvaliteter, herunder relationen til det åbne land, naturen og
attraktive parcelhusområder. Men bymidterne og butikslivet har brug for en ny dagsorden, hvis de ikke skal miste liv og
kvalitet. Der er ligeledes brug for nye boligtyper, der kan supplere parcelhuset. Vi må forvente, at generationsskifte, nye
livsstilstendenser og høje ejendomspriser vil øge efterspørgslen på mindre boliger, lejeboliger samt boliger, der kan
kombineres med håndværk og selvstændigt erhverv.
Beder 2015: Beder er allerede i 2015 en fin by med mange kvaliteter. Byen minder på mange måder om de andre småbyer som beskrevet ovenfor, men skiller sig dog ud ved at have en tradition for bofællesskaber og alternative boformer,
herunder bofællesskabet Sol og Vind, der er startet i 1981 og i dag er særdeles attraktivt og efterspurgt. Ligeledes bidrager Gartnerskolen med identitet og arbejdspladser i byen. Beders svaghed er (som i de fleste andre småbyer) bymidten.
Centeret er nedslidt og drevet efter et forældet forretningskoncept. Det ligger desuden 400 meter fra stationen, og
strækningen er slidt og fyldt med tomme og ubenyttede arealer. Samtidig er der kun et halvt hundrede beboere og ganske få arbejdspladser i den del af bymidten. Uden mennesker intet byliv og ingen detailhandel.
Beder 2050: I 2050 er der derfor også rykket rundt på nogle brikker. Først og fremmest er Bedercenteret transformeret
og istedet finder vi Torvehallen i umiddelbar forlængelse af stationen. Boligbebyggelsen, der strækker sig fra Torvehallen, bagom Stationsvej hen over den sydlige del af Gartnerskolens arealer, forbi Krohaveparken og henover det tidligere
Bedercenter er en etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med forhaver og en tydelig orientering mod det fælles gaderum. Ved Stationsvej blander bebyggelsen sig med nogle af de oprindelige villaer, der blev opført i midten af 1900
tallet og med de gamle elmetræer i Krohaven. Antallet af beboere i området er mangedoblet, og der er skabt et helt
andet grundlag for både byliv, detailhandel og mobilitet. Gaderummet er indtaget til hverdagsaktiviteter og livsstilen er
præget af forpligtende hverdagsfællesskaber. Der er ikke noget fælleslokale. Beboerne bruger Torvehallen. Multifunktionaliteten, det at alle funktioner samles et sted, er afgørende for opretholdelse af ”bymidteaktivitet” i et lille samfund.
Faciliteres af Erling Sonne, seniorkonsulent, boyeskammelsen a/s
Sted: Centralværkstedet, plenumlokalet
HASLE TORV 2050
ET EKSEMPEL PÅ NYE URBANE KNUDEPUNKTER I RINGBYEN
Hasle Torv er en lille byplads omkranset af boliger, hoteller, virksomheder og kultur. Letbanestop, bibliotek, universitetskantine, butikker, fitnesscenter og forskellige boligformer bidrager til et levende miljø. Torvet er det daglige mødested for
stedets brugere og beboere. Hasle Torv er samlingspunkt i en ny, urban bebyggelse med et stort antal nye bygninger. Bykvarteret samler mennesker på tværs af alder og social tilhørsforhold. Livsstilen er urban, international og mobil. Hasle
Torv bebyggelsen er udviklet i samarbejde med mange forskellige investorer og organisationer. De har haft et godt spillerum, hvilket har bidraget med et mangfoldigt og varieret facadeudtryk. Den præcise karrebebyggelse med enkelte højhuse egner sig godt til at skabe tætte bykvarterer med spændende gaderum og til at fastholde en samlet bykarakter trods
varierende facadeudtryk.
Et eksempel på urbane knudepunkter i Ringbyen: Hasle Torv er et eksempel på de urbane knudepunkter vi i 2050 kan
forvente at se i Ringbyen. Historien kunne med andre ord også have udspillet sig på fx Viby Torv eller Stjernepladsen.
Når vi i starten af 20erne forventeligt har gennemført omdannelse af Amtssygehuset, Rutebilstationen, Godsbanearealet og Sydhavnen er byen ved at være gennem de fleste større omdannelser indenfor Ringgaden. Man kan nu for alvor
rette fokus mod byområderne mellem Ringgaden og Ringvejen. Det er det, vi har valgt at kalde for Ringbyen. Kulturlivet
og ejendomsmarkedet har sandsynligvis allerede gødet jorden for omdannelse, identiteten er ved at ændre sig fra identitetsløs forstad til kreativ byzone. Det er også i Ringbyen at Mobilitetsfondens målrettede investeringer for alvor kommer til sin ret. Herfra kan man nå centrum, lufthavn og banegård på meget kort tid.
Hasle Torv 2015: Hasle Torv 2015 er et dårligt fungerende byrum. Bebyggelse er gennemhullet af vejanlæg, restarealer
og tilfældige ændringer. Torverummet har ingen afgræsning og flyder sammen med infrastrukturer, skilte og parkeringspladser. Den trafikerede Viborgvej har ligeledes stor dominans over pladsen. Ophold og færdsel er ukomfortabelt,
hvilket samtidig skaber dårlige betingelser for detailhandel. Det vil med andre ord ikke skabe en nævneværdig forandring at udskifte gadelygter og belægning. Der skal mere gennemgribende tiltag til. Det gode ved området er imidlertid,
at de omkringliggende byområder er ganske mangfoldige. Indenfor 1000 meters radius er der både ældre parcelhuse,
funkisrækkehuse og store boligblokke i de almene boligområder Bispehaven og Frydenlund. Vi skal give dem et fælles
sted - et sted at mødes. Ligeledes er kigget af Viborgvej mod havnen og rådhuset meget karakteristisk. Sammen med
Kirken og Vandtårnet, der knejser på bakken er det med til at give stedet karakter.
Hasle Torv 2050: Hasle Torv 2050 er markant forandret og omkranset af en sluttet bebyggelse. Torvet er ca. 100x100
meter, den magiske grænse for menneskers visuelle kontakt med hinanden. Torvet omgives af en bebyggelse af samme
tæthed, som den vi kender fra fx Trøjborg eller det nye Hafencity i Hamborg. Torvet og bygningernes form og størrelse
er klassisk, mens materialerne og facaderne er anderledes. Især de smalle og varierede facader mod Torvet opleves
med deres transparente og lyse facader inviterende. Udover at samle torvet og skabe oplevelse af by bidrager bygningernes funktion med kundegrundlag til både detailhandel og kulturelle funktioner. Vi er opmærksomme på at gøre de
nederste etager interessante og åbne. Der skal være arbejdspladser, uddannelser, biografer og fitnessklubber og en
offentlig kantine. Vi bevarer naturligvis de ting, der virker. Det gælder bl.a. for den gule teglstenskarre fra midten af
1900 tallet, der er et typisk eksempel på dansk boligbyggeri og den ombyggede maskinfabrik Campen.
Faciliteres af Anne Mette Boye, partner, boyeskammelsen a/s
Sted: Centralværkstedet, barområdet
SKEJBY BYBAKKE 2050
ET EKSEMPEL PÅ EN LANDSKABELIG BYGNINGSSTRUKTUR I FORSTADEN
Skejby Bybakke 2050 er en 1,4 km lang, 10-20 meter høj og 60 meter bred højderyg, der via busgadetraceet skyder
sig fra Haveforeningen Grænsen i syd til Mollerup Skov i Nord. Bybakken indgår samtidig i en 5 km lang rekreativ
rute, der løber gennem boligområder, skov og idrætsanlæg og bidrager til at skabe forbindelse mellem bydele.
Nogle steder er det en blød bakke med skov og aktivitetsmuligheder, mens den andre steder bliver til en stor multifunktionel bygning med landskab på taget. Inderst i bakken ligger varehuse, idrætshaller og transportanlæg, mens
bakkens ydersider er beklædt med terrassehuse. Boligerne er relativt små og med høje standarder omkring fællesrum og servicefunktioner. Her er god mobilitet, legearealer, bibliotek, fitnesstilbud mv. Det er enkle boliger - i god
kontakt med naturen. Fra boligerne kan man færdes direkte via de terrasserede forhaver og gangstier til skov og
eng. Skejby Bybakke er udviklet i et partnerskab mellem private og offentlige organisationer.
Et eksempel på en landskabelig bygningsstruktur i byens kant: Casen Skejby Bybakke er et eksempel på en landskabelig multifunktionel bygningsstruktur i kanten af Aarhus. Casen kunne også have udspillet sig i fx Tilst eller i
Aarhus Syd. De yderste lag af forstæder vil fra 2015 og frem fortsat være attraktive. Men tre behov træder tydeligt frem: For det ene behovet for tidssvarende seniorboliger til de ”unge seniorer”, som gerne vil sælge det
store parcelhus til nye familier, men mangler gode alternativer i lokalområdet. For det andet bliver forstadens
restarealer (tomme parkeringspladser, 20 meter brede rabatter og meningsløse arealer mellem bygninger) mere
og mere synlige. Fra 2030 stiger omfanget af tiloversblevne vejanlæg samtidig dramatisk pga. den forbedrede
kollektive trafik samt delebiler og selvkørende biler.
Skejby Busgade 2015: Skejby Busgade er et øde og slidt sted, hvor mange er kede af at færdes. Busgaden ligger
midt i et eksisterende og attraktivt boligområde og i rigtig god forbindelse med gode natur- og fritidstilbud af
forskellig karakter. Her er både Skovbakkens Idrætsanlæg, Mollerup Skov og Egå Engsø. Skejby Busgade skal naturligvis bruges til at skabe endnu bedre fysisk sammenhæng og social samhørighed mellem bolig- og naturområder. Samtidig ligger busgaden særdeles attraktivt, hvad angår nærhed til en mængde studie- og arbejdspladser
(fx Universitetshospitalet, Vestas, IKEA, DR og VIA). De fire busser, der passerer på busgaden i timen kan ikke
berettige det skår forløbet skaber mellem de store boligområder i Skejby og Vejlby. Transporten og vejforløbet
må omorganiseres.
Skejby Bybakke 2050: Den nye bybakke imødekommer forskellige behov for at skabe sammenhæng mellem byområder og udvikle nye boliger, der bl.a. egner sig til de unge seniorer, der fortsat bor i store parcelhuse. Bybakken er ligeledes et forsøg at skabe mere plads og flere muligheder ved at lagdele forskellige funktioner. Den slags
multifunktionelle byggerier vil kræve særlige partnerskabsstrukturer, både hvad angår finansiering, anlæg og
drift. Der kan indbygges en smart-regulering, der sikrer, at en fastsat procentdel af økonomien går til investering
i lokal mobilitet, parker og lærepladser. Skejby Bybakke tilbyder en lang række kulturelle, sportslige og kulturelle
muligheder til både beboerne selv og til byområdets brugere.
Faciliteres af Trine Skammelsen, partner, boyeskammelsen a/s
Sted: Centralværkstedet, indskudt etage over barområdet