4
4
4
4
1
+
I
=+
=+
4
I
I
4
-3
-q
<
1
1
=
Beder-Malling Bio-Local
Eksempel på omdannelse i et selvstændigt bysamfund
BEltln-t[lAlll
2050
rr EnslnrpEl på nvruilrrElru r nu suå Bysn[Iruiln
lt G BI 0-10G[1
Beder-Malling Bio-Local er en succeshistorie om en fremsynet lokalbefolkning, der d6mmer deres udtjente butikscenter
ude til fordel for et grønt og lokalt bymidtekoncept. Hjertet i Bio-Local er Torvehallen, der samler 11 små butikker, en
børnehave, to værksteder, et lille kontormiljø og et bibliotek orienteret omkring en frodig torvehal, der fungerer som et
multifunktionelt bycentrum. Den direhe kobling til stationen samler en mængde lokal færdsel, og medvirker samtidig til
at gøre det attraktivt at handle i Bio-local, selvom man bor i Aarhus eller Horsens (i 2050 er letbanen naturligvis koblet på
jernbanen ved Hovedgård). I Bio-local konkurreres på kvalitet og lokal produktion. På den anden side af Torvehallen finder
vi en ny boligbebyggelse, udviklet efter samme grønne og lokale principper som torvehallen. En etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med en åben stueetage rettet mod det fælles gaderum. Beboerne bidrager på tværs af generationer til
produktion og salg af lokale produkter. Boligerne er ejerboliger og almene lejeboliger.
Et eksempel på livskvaliteten i småbyerne omkring Aarhus: Beder-Malling Bio-local er et eksempel på fremtiden for de
mindre bysamfund omkring Aarhus. Casen kunne med andre ord også have udspillet sig ifx Løgten eller Harlev. De
mlndre bysamfund rummer allerede i 2015 en række åbenlyse kvaliteter, herunder relationen til det åbne land, naturen
og attraktlve parcelhusområder. Men bymidterne og butikslivet har brug for en ny dagsorden, hvis de ikke skal miste liv
og kvalitet. Der er ligeledes brug for nye boligtyper, der kan supplere parcelhuset. Vi må forvente, at generationsskifte,
nye livsstilstendenserog høje ejendomsprlservil Øge efterspørgslen på mindre boliger, lejeboligersamt boliger, der kan
kombineres med håndværk og selvstændigt erhverv.
Beder 2015: Beder er allerede i 2015 en fin by med mange kvaliteter. Byen minder på mange måder om de andre småbyer som beskrevet ovenfor, men skiller sig dog ud ved at have en tradition for bofællesskaber og alternative boformer,
herunder bofællesskabet Sol og Vind, der er startet i 1981 og i dag er saerdeles attraktivt og efterspurgt. Ligeledes bidrager Gartnerskolen med identitet og arbejdspladser i byen. Beders svaghed er (som i de fleste andre småbyer) bymidten. Centeret er nedslidt og drevet efter et forældet forretningskoncept. Det ligger desuden 400 meter fra stationen, og
strækningen er slidt og fyldt med tomme og ubenyttede arealer. Samtidig er der kun et halvt hundrede beboere og
ganske få arbejdspladser iden delaf bymidten. Uden mennesker intet byliv og ingen detailhandel.
Beder 2050: I 2050 er der derfor også rykket rundt på nogle brikker. Først og fremmest er Bedercenteret transformeret
og istedet finder vi Torvehallen i umiddelbar forlængelse af stationen. Boligbebyggelsen, der strækker sig fra Torvehallen, bagom Stationsvej hen over den sydlige del af Gartnerskolens arealer, forbi Krohaveparken og henover det tidligere
Bedercenter er en etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med forhaver og en tydelig orientering mod det fælles
gaderum. Ved Stationsvej blander bebyggelsen sig med nogle af de oprlndelige villaer, der blev opført i midten af 1900
tallet og med de gamle elmetræer i Krohaven. Antallet af beboere i område[ er mangedoblet, og der er skabt et helt
andet grundlag for både byliv, detailhandel og mobilitet. Gaderummet er indtaget til hverdagsaktiviteter og livsstilen er
præget af forpligtende hverdagsfællesskaber. Der er ikke noget fælleslokale. Beboerne bruger Torvehallen. Multifunktionaliteten, det at alle funktioner samles et sted, er afgørende for opretholdelse af "bymidteaktivitet" i et lille samfund.
Faciliteres af Erling Sonne, seniorkonsulent, boyeskammelsen a/s
Sted : Centralværkstedet,
plenumlokalet
Beder-Malling Bio Local er en succeshistorie om en fremsynet lokabefolknng, der dømmer deres udtjente
but kscenter ude t I fordel for et grønt og lokaLt bymidtekoncept Hjeftet i Bio-Local er Torvehallen, der samler
1 1 små butikker, en børnehave, to værksteder, et lile kontorm jø og et bibliotek orienteret omkring en frodlg
torvehal Torvehallen fungerer som et multlfunkronelt bycentrum. Bio Local konkurrerer på kvalitet og loka
produktion, På den anden side af Torvehallen finder vi en ny bollgbebyggelse, udviklet efter samme grØnne og
iokale princ pper som torvehallen Det er en etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med en åben og livllg
stueetage rettet mod forhaverne og det fæl1es gaderum, Beboerne bidrager på tværs af generationer til produktion og salg af lokale produkter
t
€
i
€
C
€
i
i
i
€
Så doggy, der kom toget med
Line-pigen. Mon hun har
husket sin skoletaske denne gang?
Vi skal nå forbi drivhuset efter
persille... og Torvehallen efter grej til
cyklen. Og så hjem til bålmadl
C
€
€
€
€
€
€
Beder-Malling Blo-Local er et eksempel på fremtiden for de mindre bysamfund omkring Aarhus Casen kunne
med andre ord også have udspillet sig ifx Løgten eller Hadev, De mindre bysamfund rummer allerede i 2O15
en række åbenlyse kvaliteter, herunder relationen til det åbne land, naturen og attraKive parcelhusområder' Den
forbedrede kolleftive mobilitet, som viforventer at se i 2050, vil gøre de små bysamfund endnu mere attraKive,
Men der er brug for nye boligtyper, der kan supplere parcelhuset Vi må forvente, at generationsskifte, nye familieformer, livsstilstendenser og høje ejendomspriser vll øge efterspørgslen på mindre boliger, på lejeboliger samt
boliger, der kan kombineres med håndveerk og selvstændigt erhverv, Der er ligeledes brug for at bymidterne
og butikslivet får en ny dagsorden, hvis de ikke skal miste liv og kvalitet Det giver derfor mening at omdanne
og fortætte udtjente områder,
Funktion og identitet i de srnå hymidter
2;o.6o,
Der bor 56Vo flere mennesker
i de små bymidter som fx Beder i
2o,6o-
end i2015
Antallet af tomme butikslokaler
i de små butikscentre er
reduceret
GSVo
neal|Vo
af de oprindelige
butikker er bevaret,
men omdannet til nyt
handelskoncept.
,rrrrrrrrdifh,r**rT
B6Vo
indgår inyopførte
multifunktionelle miljøer.
De små bysamfund ligger 15-20
km fra Aarhus C. I 2050 er den
gennemsnitlige transporttid følgende:
Br
2O mln
Kouexnv rnnnx 15 min
(E{ Gvxn 4O min
boyeskammelsen a/s
.
strategisk byudvikling' wvwv. bosk. dk
Malling minder på mange måder om de andre småbyer, der er beskrevet ovenfor, Byen har stærke boligkvaliteter,
et at bymidten i dag har både station, kro og
biograf, Det giver byen en staerk identitet, tilhørsforhold og engagement, Men skal bymidten have liv ifremtiden,
skal der gøres plads til nye og flere funktioner, Foderstofgrunden med siloerne giver mulighed for både at bygge
forskellige typer boliger, og ved siloerne kan der bygges markante og høje bygninger, Et Bio-Localtorvekoncept
i Malling kan evt. integreres iden eksisterende butiksstruktur,
og så er den populær og kendt for sit kulturliv! En af grundene
C
C
C
C
t
Fortætning af Malling byrnidte
€
€
€
€
Foderstofgrund
€
er centralt placeret i forhold til
Malling station. Det vil være oplagt
at anvende arealet til blandet
a
bebyggelse af samme karakter
som i Beder.
:.
€
:+.::'r:
..11.,'ta : '
€
t:a
€
€
Bymidten i Malling er mere
sammenhængende
i Malling end i Beder. Et eventuelt
"Bio-Local" torvemiljø kan integreres
det markerede byområde
Malling centrum bor der p.t. kun
med nuværende butikker.
ca.
I
€
i
7O
personer.
€
€
€
boyeskammelsen a/s
.
strategisk byudvikling
'
WVwv.bosk d<
€
-
-1
<
I
-1
4
I
1)
-4
Beder er ligesom Malling et §pisk mindre bysamfund Beder og Malling minder på mange måder om hinanden, selvom der også er forskelle. Beder er lidt tættere på skoven og har en lidt mere varieret bebyggelse
Til gengæld har Beder store udfordringer omkring Beder Landevej og Bedercenteret. Bedercenteret ligger
desuden 400 meter fra stationen, og strækningen mellem station og center er slidt og fyldt med tomme og
ubenyttede arealer,
<
<
G
-
-d!
-- +
-+
-+
a.
4
-
-.3
-.{9
Beder 2Ol5: en død handelsgade
-4
<
.-!)
Gartnerskolen spiler en
% E*æ
vigtig rolle for byens identitet og som
arbejdsplads, men der kan skabes
mene sammenhæng
med byen bl.a. ved udvikting
llr*
/§{
af fællesskaber og areal.
i,
65
200 u nmrus
Der bor p.t. kun ca
mennesker i det markerede
byområde i Beder centrum.
I
'irw
,tq
/§§
lt'
Der er
li
B
12
butikker og
erhvervslokaler. Flere er
tornme og slidte
boyeskammelsen a,/s o strategisk byudvikling
.
www.bosk.dk
c
C
C
C
€
€
C
Både Bedercenteret og bebyggelsen langs Beder Landevej er nedslidt, og centeret er drevet efter et forældet
forretningskoncept, Samtidig er der kun et halvt hundrede beboere og ganske få arbejdspladser i den del af
bymidten, hvilket ikke er befordrende for butikslivet. Det er ærgerligt for en by som Beder, der ellers rummer
virkeligt store kvaliteter og traditioner.
€
€
E
t
E
E
€
E
C
Beder 2OI5: udfordringer i bymidten
Vi er nogle, der har boet i Beder og Malling
gennnem mange år, og sætter stor pris på
det. Vi vil gerne have en bymidte, vi kan
være lige så stolte af, som vi er for resten af
byen. Der skal være både butikker og aktivitetsmuligheder.
boyeskamme|sena/S.StrategiSkbyudviklng.\^^,&!.bCSK'tr,
7
Byen byggervtdere på dens nære grØnne kvaliteter Nærheden tll VLhelmsborg og Fløjstrup Strand tiltrækker
mennesker, der har lyst ti fritids iv De mange parce hushaver, nærhed til landbruget og Gartnerskolen har det
grØnne og dyrkningen til fælles. Gartnerskolen bidrager ligeledes med arbejdspladser tll byen
Det er en nærliggende tanke at Garlnerskolen (som formelt er under Jordbrugets UddannelsesCenter) sammen
med AgroFood i Skelby og Beders lokalbefolkn ng udvikler Bio-Local konceptet
Beder sklller sig desuden positiv't ud ved at have en tradition for bofællesskaber og alternative boformer, herunder
cl'æ lesskabet Sol og Vlnd, der er stadet I '1981 og i dag er særdeles atkaklvt og efterspurgt
Beder-Malling 2Ol5: værd at bygge videre på
-€
-€
---$
::t
boyeskammels:. a's
.
s'ate3 sK byudvlkling .
lrr,.r,w,
bosk.dk
€
€
€
€
€
€
Et godt og stærk koncept ltærer
dog kke byomdannelsen i sig seiv. Der skal mod, investering og areal til at
skabe reelomdannelse,
Tre pincipper bærer omdannelsen For det første: Bymdten 'ommøbleres' butikslvet skal hen trl stationen så
der opstår synerg mellem mobilitet og hverdagsfunkioner, Den direkte kobling stat onen samler en mængde
lokal færdsel, og medvirker samtidig til at gøre det attraklvt at handle i Bio-Local, selvom man bor i Aarhus e ler
Horsens (i 2050 er etbanen naturligvis koblet på jernbanen ved Hovedgård) For det andet: Ved stationen samles en række forskellige funktioner som folk anvender i deres hverdag: børnehave, lndkøb, kultur, erhverv og
studiepladser mv, For det tredle: Byen tilføjes boliger på de tommer arealen Det giver et stort løft ti byens fysiske
og visuelle udtryk, det giver flere mennesker og mere akivitet og det imødekommer en boligefterspørgsel hos
bl a børnefamiller,
t
€
€
€
E
€
€
€
€
€
€
€
€
Prineipper for en ny rnultifunktionel hymidte
€
€
l3
Ommøblerl Butikscenter
flyttes til station.
22 Koncentrer alle funktioner:
B:
Ttfø1 nye boligerl
børnehave, indkøb, studieruml
€
€
C
..\ /'r; Fåfl\
// ./^ov\
I nii'l
($§:§1.2 L-J ,\.
\''l
\
-'./
*;r'''a\*
*i-il*
&_
L-i ./\" "
E
E
€
€
E
€
E
E
E
boyeskammelsen a/s
.
strategrsk byudvikling
.
ttanar",bosk.dk
6
a
rt_
li---=.
=_
Beder 2050 er der rykket rundt på nogle brikker Førsi og fremmest er Bedercenteret transformeret, og i stedet
finder vi Torvehallen i umiddelbar forlængelse af stat onen, Boligbebyggelsen, der straekker sig fra Torvehallen,
bagom Stationsvej hen over den sydlige del af Gartnerskolens arealer, forbi Krohaveparken og henover det
tidligere Bedercenter er en etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med forhaver og en tydelig orientering
mod det fælies gaderum, Ved Stationsvej blander bebyggelsen sig med nogle af de oprindelige villaer, der blev
opføt i midten af 1 9OO-tallet og med de gamle elmetræer i Krohaven
I
=
=
Det siger sig selv, at bebyggelsen kan opføres på mange andre måder end den her skitserede. Tanken er blot
at illustrere, at der er mulighed for ny bebyggelse på nogle mellemliggende og halvtomme arealer, uden det
behøver fjerne væsentlige karaktertræk som Krohaven eller Gartnerskolen
Dksempel på fortætnings Byrurn og behygfg;else
forhold til skala og tæthed kan bebyggelsen sammenlignes med fx Engelstedsgade i København, men vil
selvfølgelig have et mere nutidigt udtryk
I
[t--
I -s'
li
I
ll -+
It
=
h_
I --r
lr
lr
!
Bvonuesnø.loe:
Arsrmo
3-4 srmrn
ML HUsE:
15
n,l
I 14 n
(cnor oe ronxnv:n)
--d
t-I --4
I
r _-4
-l
ir-.i)/
..
-4
boyeskammelsen a,s
.
.---.::_ l_
st'ategisk byudvikling o www.brosk.dk
C
t
{
i
{
(
hverdagsfællesskaber Der
Gaderummet er rndtaget til hverdagsaKiviteter og livsstilen er præget af forpligtende
alle funKioner samles et
er ikke noget fællestokale, Beboerne bruger Torvehallen. MultifunKionaliteten det at
med Bio-Local konceptet er
sted, er {ørende for opretholdelse af "bymidteat<tivitet" i et lille samfund. Tanken
arbel- at man som beboer i området ikke blot bor der - men også bidrager akivt til fællesskabet og eventuelt
genre
gennem dyrkning, salg, markedsføring eller forskning og udvikling Den aKivitet skulle
der med konceptet
smitte af på måden bebyggelsen anvendes.
{
i
i
I
I
I
I
(
I
I
I
Byrurn og behYgf$else
LACXRLTM
RSI}S]i{BER
boyeskammelsen a,/s
'
strategisk byudvikling
r mtntr'bcs<
l-
f
il:
I-'
I
::,
=
-..
..1
:,
Det mangfoldige liv er dermed skabt af reelt engagement. lkke blot fra de mennesker, der bor der, men også
af de investorer og organisationer, der sammen med beboerne har udviklet stedet. Det betder, at ikke blot er
antallet af beboere området mangedoblet, men der bor også mange forskellige mennesker, Det bør sikres, at
der udvlkles både private ejerboliger, almene leleboliger samt fx "ungelivsboliger" i sådan en bebyggelse
Det skaber et helt andet grundLag for både byliv detailhandel og mobilitet.
-
Livsstil og samarbeide. Lokalt og forpligtende
Vi boede først i Aarhus, så flyttede vi til Fløystrup, da vi fik
lille Morris, og nu bor vi i Beder Bio-Local! Det er jo helt
ædigt ikke så nemt det med bolig. I Aarhus manglede vi
luft og noget grønt at se på. I Fløjstrup kunne vi ikke komme nogen steder uden bil, og der må jo også gerne være
lidt gang i gaden. Det er der her!
Når jeg ser, hvordan Beder bymidte er kommet til at hænge sammen i dag, er jeg glad
for, at vi gik ind i prolektet. Bio-Local er
meningsfuldt både for Gartnerskolen som
forsknings- og uddannelsescenter og for lokalsamfundet.
-=$
-<
--+
{
--rJ
---4
Udsatte skal bo
i et trygt
nærmiljø.
Vi råder over I5 ungeboliger lige ved
stationen i Beder, og der er lidt arbejde til dem i Torvehallen. Det er godt
at se, hvordan beboerne i Bio-Local
har laqeI en tlok unge til sig.
Citaterne er opdigtede af boyeskammelsen, men de citerede er indforståede med, at de indgår,
Lad os huske på, hvordan de små
bymidter så ud tilbage i 2015, det
var aerligt talt lidt tomt og slidt. Virkeligheden er en anden nu. Jeg er glad
for kommunens investeringer i Tor-
(
{
(
{
{
De, der bor i Beder-Malling Bio-Local holder sandsynligvis meget af naturen og af det lokale, ellers ville de
måske bosætte sig midt i Aarhus Men de holder sandsynligvis også meget af at kunne pendle til storbyen på
ganske få minutter, ellers kunne de finde langt billigere boliger andre steder I landet hvor de også var tæi på
naturen. Det er denne dobbelthed vi skal huske i de små bysamfund omkring Aarhus
Beder 2O5O er præget af åbne døre og aftaler på kryds og tværs, Formelle og uformelle netuærk har skabt
traditioner for at hjælpe hinanden i hverdagen Det har skabt alternativer til det liv, der blev levet i 2O15 med opdelingen mellem lokalitet og arbejdsplads men det har også skabt nye forretningsmodeller, der har gjotl byen
reelt liveable og bæredygtig - også økonomisk.
€
e
€
€
i
i
i
(
€
€
€
i
€
€
€
€
€
€
€
Morlen, har du hørt, at jeg har fået
nabo-Jens til at vaske tøj for mig? Til
gengæld får jeg fornøjelsen af at hente
hans drenge i børnehaven om onsdagen.
Det' altså i orden.
i
a
€
€
€
i
€
€
e
!
[Ir_
fl-t_
=
Der er vældigt mange ubekendte, hvis vi skal prøve ai forholde os til bebyggelsens størrelse og indhold Vi kan
jo starte med at nævne, at ingen ved, om de, der ejer grunde i området i dag, har lyst til at sælge, eller om det
kan gå op med Garlnerskolen at omdanne nogle af deres arealer til boliger og fælles dyrkningsarealer Hvor tæt
der skal bygges, og om der er grundlag for en multifunKionel torvehal, står også hen i det uvisse. Men her et
par kalkulationer, der er akkurat ligeså skitseagtige som tegningerne,
=
=.
=
=
_-:
=
_-
:
-:--
Tht
l_-
t:
ogf
fakta
lli*r*§r$*:ll hyhu§* (tS rækkghl.§se.
FoB,IIT -* hf;hliOtek,
øvlrc§ 1000 m2
Toavsmu.rs rsDrssrreå I OO$ II[I,|å m2 nunxsnnxar
Den
aon.u.
SS(}
MEnNr$r(rR r rlE
uys
§R
iåENs
parli/iltrium, hørrneh:rve, studigrum. To*crxnr*il
87 arh*idspladrt;r cs s§* r'åGr*r &$O$ Ix*mdl*mdæ og
0§ BytrxNrH&§ÅaEÅLErsE
uoou*
s:EBEr
hesS§errfl.3
å
c
6
å
il=
[ --r
1^
ååi I
2015 2020 2030 2050
Arbejds- og lærepladser
Etageareal ialt
Boligernes ejerformer
--,l
boyeskamrnelsen a/s o straregisk byudvlkling
. vww.bosk,dk