Se formandens årsberetning her.

Generalforsamling 2015 – Formandens årsberetning
Mette Rostén Moser
Vi er iaften 37 tilmeldte til klubbens 48 års generalforsamling. Alle bydes hjertelig
velkommen. Kl. 20.00 bliver der serveret Rösti som klubben betaler, drikkevarer er på
egen regning.
Æresmedlemmer: Grundlæggerne af klubben Ib Olsen og Bodil Vestergaard. Tidligere
bestyrelsesmedlemmer Jytte og Ueli Weber, Knud Buch Hansen, Agnethe Christensen,
Niels Engel og tidligere dansk konsul Rolf Thomsen.
Afbud: Jeg skal hilse mange gange fra Niels Engel, der desværre er så syg, at han ikke kan
komme i aften. Han betaler en øl eller vand til os alle her i aften. Vi skåler på Niels og
ønsker han god bedring. Skål Niels! Afbud er iøvrigt modtaget fra: Daisy Bomhoff, Knud
Buch Hansen, Lotte Hey, Irene Jerlo, Konsul Jan Krarup, Lisa Kron, Jytte og Ueli Weber,
Kari-anne og Urs Larsen.
Stor tak til vores sponsorer, der har diverse annoncer i Harald Blåtand og link på vores
hjemmeside: ffbk Architekten AG Jan Krarup, Swiss Life Jan Bo Larsen, Toppharm
Apotheke Gmünder v/Karin og Urs Gmünder, Hotel Bergidyll i Andermatt, New York
Café og Billard, Engel Schuhe v/Niels Engel, Angelika Feind dansk undervisning,
Kunstmaler Qassim Haleem, Nordea Schweiz Marc Eimert van Toornburg, Jyske Bank
Lars Benfeldt Hansen, DICAD GMBH Gerry Dill, cøpenhagen markthalle basel, Keziah
Boutique & cafe, Tina Berger Jeppesen udlejer sommerhus, House of Scandinavia,
Gartneriet Spiren, Pomp De Lux Mia Dichmann Jensen. Bestyrelsen takker iøvrigt: Alle
de frivillige, der hjælper til med at rydde op efter vores fester. Andreas og Inge Wenk
takkes for det fine juletræ og Konsul Jan Krarup for 46 stk. slikposer til julefesten. Tak
også til julemanden der sprang til, da vores egen var på ferie. Ligeledes tak til Ralph
Härter og Qassim Haleem, som er vores revisorer, og til Carl Goldschmidt, der holder ro
og orden til GF her iaften. Desuden en tak til bestyrelsesmedlemmernes bedre halvdele,
som altid støtter os i vores arbejde.
Hjemmesiden og HB: Bestyrelsen laver alle invitationerne til klubbens arrangementer.
Som sekretær gennemser og korrekturlæser Vivian alle tekster til hjemmeside og HB.
Willy holder som webmaster styr på hjemmesiden og udsender ”Husk at” mails før
arrangementerne. Han holder også orden i vores arkiver med invitationer, referater,
billeder osv. Cecilie er redaktør på Harald Blåtand, som nu udkommer 2 gange om året,
hvilket betyder, at indlæg skal i bladet for et halvt år ad gangen. Det er et stort arbejde
og vi er meget glade for, at Cecilie har tid og lyst at lave medlemsbladet.
Ungdomsgruppen (Facebook) og Nørklegruppen: Facebookgruppen består overvejende
af unge, der typisk har danske og/eller schweiziske forældre, nogle har ren schweizisk
baggrund men er interesseret i at snakke dansk, være sammen og hygge sig. Ud over
klubbens gængse arrangementer organiserer ungdomsgruppen regelmæssigt deres
egne aktiviteter. Alle kan skrive til Cecilie Moser via Facebook eller kontakte Kim, som er
ungdomsgruppens repræsentant i bestyrelsen. I klubben findes desuden en aktiv
nørklegruppe som mødes regelmæssigt.
Samlingsstedet JUKIBU: I børne- og ungdomsbiblioteket JUKIBU mødes vi et par gange
om året til en kort fremlæggelse af danske bøger og forevisning af danske film. Den
fremlagte bog kan lånes med hjem.
Dansk præst: Vi har to faste gudtjenester om året i Niklauskapelle på Münsterplatz med
præsten Kresten Drejergaard fra Fyn. Kresten afholder konfirmationer, barnedåb og
brylupper i hele Schweiz. Se mere info på vores eller Den Danske Kirke Schweiz’
hjemmeside.
Tilbageblik på året der gik, 2014
December: Julemarkedet i Colmar besøgtes af 4 af klubbens medlemmer. Julefrokosten
var en igen en stor fest med masser af underholdning. Der var 50 deltagende
medlemmer og gæster. Vores kasserer Ingelise er nu på udkig efter nyt lokale til i år, da
vi hvert år får brug for mere plads. Til julefesten var vi 120 glade gæster og hjælpere. Vi
havde igen organiseret en hobbystue for de små, hvor Elisabeth med hjælp af Louise og
Cecilie underholdt og arbejdede med 40 børn. Der kom en tryllekunster, som til stor
glæde tryllede for børnene. De kunne hver især tage en cup cake med hjem fra julestuen,
som de selv havde pyntet. De mange voksne kunne i mellemtiden snakke og nyde den
gode stemning. Vi var igen glade for at Andreas Basler kom og havde styr på køkken og
opvask. Det er en stor hjælp. Præsten Kresten Drejersgaard sprang til som julemand i år,
hvilket vi var taknemmelige for, da han ellers har nok at se til med gudstjeneste, julebod,
salg af lodseddler... og tid til en snak skal der jo også være.
November: Her var vi 17 der gik i biografen og så Kraftidioten. Der var delte meninger
om den, for den er lidt brutal, men også meget morsom, dansk/norsk sort humor. Skønt
med film fra norden.
Oktober: 14 personer var ude og køre gokart, ud over Willy og Elisabeth var resten fra
Ungdomsgruppen. Ved film- og bogaftenen på JUKIBU var vi 24 medlemmer der så
filmen „En du elsker“. Desværre blev vi pga. en teknisk fejl snydt for de sidste minutter
af filmen, så den kan lånes til dem, der vil se den rigtige slutning. Bogen hed „Min afsked
med islamismen“, skrevet af Ahmed Akkari, én af hovedaktørerne bag Muhammedkrisen i Danmark. Bogen fremlagdes af Elisabeth.
September: 20 deltagere, deriblandt mange unge, var på restaurant Löwenzorn og spise
spareribs. Der var så meget kød for pengene, at de færreste kunne spise op. Kim
inviterer igen i år og vi glæder os. Tidligere på måneden var 20 medlemmer af klubben
på besøg hos familie Gmünder i deres apotek i Bubendorf, hvor en halvautomatisk robot
levere medicinen frem til kunden ved disken. Det var en rigtig god rundvisning som
afsluttedes med fælles aftensmad. Vi takker Gmünders for, at vi måtte komme. 5
personer dukkede aldrig op, de 4 heraf pga. sygdom, uden at de dog havde meldt sig fra.
Husk venligst altid at melde afbud til arrangøren af et arrangement, hvis I bliver
forhindret i at deltage. I modsat fald spildes tid på at vente forgæves på tilmeldte
deltagere.
August: Bondegårdsbesøget blev gennemført i år. Det var en strålende dag med masser
af børn og voksne. De var ude at ride og så alle dyrene. Efterfølgende blev der grillet og
leget om eftermiddagen. Der var 25 voksne og børn, som deltog. Det var en dejlig dag, så
vi gentager udflugten til en ny bondegård iår.
Juli: Undtagelsesvis i sommerferien var vi 5, der mødtes til byrundtur. Efter 2 timers
spændende rundvisning endte vi øverst oppe i Spalentor, hvorfra der var en super
udsigt over hele Basel. Vi havde en virkelig god guide, der havde meget at berette om
byen og om tårnet i den gamle bymur.
Juni: Til Sankt Hans i Reinach skov mødte 25 voksne og unge frem. Bål- og picnicpladsen
er renoveret og byder på en skøn udsigt. Vi var super heldige med vejret. Vivian havde
lavet en uhyggelig heks, der blev fyret af til Bloksbjerg. Rundvisningen med
Grabmacheren (gammelt udtryk for kirkegårdsgraveren) var der 5 personer, som deltog
i med udgangspunkt ved domkirken Münster. Vi så de mange slægtsgravsteder i
klostergårdens buegange og hørte utallige anekdoter om kirken helt fra den tidlige
middelalder og om livet på reformationens tid og frem. På Grundlovsdagen havde
konsulaterne i Schweiz og Kolonien organiseret en reception, der blev holdt på
konsulatet i Basel. Da vi ikke længere har en Dansk Ambassade i Schweiz, er konsulerne
blevet einige om at skiftes til at afholde en sammenkomst på grundlovsdagen sammen
med klubberne og kolonien. Der er blevet sat en meddelse på hjemmesiden. Ca. 40
personer deltog. I år afholdes grundlovsdagen i Liechtenstein. Jeg nævner det her, for
uden klubbernes deltagelse går det ikke. Filmfest "Bildrausch" i Basel: Der blev på
hjemmesiden spontant inviteret til filmfestival med berømte film af Nils Malmros.
Filmene var fordelt på 5 dage. Elisabeth og jeg så filmen „Sorg og glæde“, som var
virkelig god. Biografen var stop fuld, folk sad på trappen og stod op af væggene. Vi havde
to danske flag med som vi vinkede med. Efter filmen var der åben diskution med Nils
Malmros, hvor publikum kunne stille helt personlige spørgsmål, hvilket mange gjore. Vi
var oppe og sige pænt goddag til Nils Malmros og hans kone, der var meget
imødekommende. Vi fortalte om klubben og de fortalte om dem selv. En skam der ikke
kom flere danskere.
Maj: På cykelturen var der 9, der deltog. De havde en dejlig tur, så den bliver gentaget i
år. De havde pause hos Henrik Andersen og hans kone i Oetlingen, Tyskland. De diskede
op med et fantastisk traktement og en utrolig gæstfrihed, hvilket vi takker for.
Gartneriet Gräfin von Zeppelin besøgtes af 15 fra klubben. Gartneriet er kendt for dets
pæoner og liljer og har hele marker fyldt med de pragtfulde blomster, som virkelig er
værd at se. Der er desuden en god og hyggelig café med et stort udvalg af diverse kager
samt en butik med indretningsgenstande, bøger og nips. Takket været Lene Härter
havde vi også en udflugt til Seleger Moor parken. Desværre kunne kun 4 personer tage
afsted den dag. Parken indeholder en imponerende samling af især Rhododendron- og
Azaleabuske, der fremstår i et fantasktisk farveflor, samt åkander og bregner. Jeg selv
var desværre forhindret i at deltage, men vil tage afsted i år, så sig til, hvis nogen gerne
vil med.
April: Til asparges-spisning var vi i Frick. Vi startede med at sidde ude på terrassen og få
en velkomstdrink. Bagefter nød vi den dejlige buffet med lækre asparges-retter. Vi var
14 der fandt frem og havde en hyggelig aften.
Marts: I JUKIBU så vi filmen Marie Krøyer og hørte om den unge digter Yahya Hassan
samt fik et par smagsprøver fra hans digtsamling, der i efteråret 2013 skabte furore i
Danmark. Som I ved behøver film og bog på én og samme aften ikke at have noget med
hinanden at gøre. Bøger fremlægges som idé til nye danske bøger, som I måske kunne
have lyst til at læse. 25 personer deltog. Ved fastelavnsfesten i Riehen holdt 22 voksne
og børn fest. Vi fik hjælp af Betina Amsted og Tina Beck m/ægtefæller, hvilket vi er
meget glade for. De hjælper til igen i år. Mange tak for det.
Februar: Vi var til foredrag om Fynsk sindelag, som holdtes af præsten Kresten
Drejersgaard. Vi var i Café Isaak, hvor vi fyldte lokalet op til sidste plads. Der var 36 der
deltog. Det var en hyggelig eftermiddag og vi fik grinet meget. Vi takker Kresten for den
gode stemning. EM i badminton fandt sidste år sted i St. Jakobshalle i Basel. Takket
været danske Morten Kragh, som er landsholdstræner for det schweiziske dame- og
herrehold, så vi de bedste spillere fra både Danmark og Schweiz. Det var en rigtig
sportsweekend med 10 personer fra klubben, der deltog. Desuden var vi på et spændene
besøg hos Maske Atelier Domino, der hvert år fremtiller tusindvis af masker til
Cliquerne ved Basler Fasnacht. Fremstillingen foregår 100% manuelt og maskerne er
kostbare. 16 medlemmer deltog og gik sammen ud at spise.
26 medlemmer var på besøg hos Davidoff takket været Linda Støttrup som arbejder hos
firmaet. Vi blev vel modtaget med prosecco og Ingelise havde bagt skinkegifler til alle.
Ved den danske CEO Hans- Kristian Højsgaards højst interessante præsentation fik vi et
fint indblik i cigarens verden. Dem der ville, kunne ryge en fin cigar efter eget valg og
alle fik ved aftenens slutning en lille gave med hjem. Vi takker Hans-Kristian og Linda for
den gode aften.
Januar: Vi var 13 personer i biografen og se ’Kvinden i buret’. Film nr. 2 i serien
(’Fasandræberne’) vil vi nok se i JUKIBU i år, da den desværre ikke kommer i biografen i
Basel i 2015.
Til Generalforsamlingen 2014 mødte 36 personer op.
I 2014 har vi gennemført 24 arrangementer med 553 deltagere, svarende til et
gennemsnit på 23 personer per gang. Året før, i 2013, havde vi 21 klubarrangementer
med ialt 479 deltagere.
Tak for ordet.
Mette Rostén Moser