Studietur til Hollandsk slagtekalvebesætning: Erling Andersen, LVK Kvægdyrlægerne i LVK har netop været på en studietur i Holland, hvor vi bl.a. besøgte en stor slagtekalve besætning, og fik en orientering om lovgivningen for sundhedsrådgivning og kontrol af medicinforbrug. Vi besøgte også en mælkeproducent og et medicinalfirma. Jeg vil forsøge at beskrive slagtekalveproduktionen, da det kan være interessant fra en dansk synsvinkel. Kig evt på besætningens hjemmeside på http://www.ruhenberg.nl/ - selvom den er på hollandsk, er den ret spændende og giver et godt billede af, hvad det var for en produktion. Som man kan se her i fugleperspektiv, var det en ejendom med orden i sagerne. De producerede årligt ca 3000 kalve efter det koncept, som i Holland kaldes ”Rosè kalv” og som minder om ”Dansk kalv” på den måde, at kalvene slagtes i en alder af 10 mdr hvor de vejer ca 200 kg slagtet. Rosè kalve konceptet er beskrevet i denne reklamevideo http://www.ruhenberg.nl/home/video . Kig den evt igennem. Selvom det kun er dele af videoen, som er optaget hos Hans Luijerink, som vi besøgte, giver den et billede af stalde, som er magen til. Bemærk systemet med kalv i enkeltboks (de første 10 dage) og den smarte mælkefodring (slange med ventil, mælkerør som løber gennem hele starter stalden). Kalvene indkøbes i Østtyskland som 2 uger gamle, og der modtages kalve fra ca 100 forskellige besætninger. Der indsættes 500 kalve hver 8. uge på skift i 2 starterstalde, hvor kalvene går i ca 16 uger, inden de flyttes til mellemstaldene. Kalvene indsættes ved ankomsten i bokse med plads til 5 kalve; men boksene deles op med gitter skillerum de første 10 dage, så kalvene faktisk er opstaldet enkeltvis i begyndelsen. Starterstaldene højtryksrenses kun 1 gang om året. Der renses mekanisk og kalkes mellem hvert hold. Alle staldafsnit fra start til slut er med fuldspalter, kun sygeboksene med halm. Spalterne er ved de større kalve beklædt med et blødt plastik / gummi materiale. Efter de 10 dage i enkeltboks, flyttes skillerummene, og kalvene flyttes rundt efter størrelse, så der bliver lavet ensartede hold a 5 kalve, som følges de første 16 uger. Kalvene fodres med mælk 2 gange dagligt i 6 uger, derefter aftrappes de i ca en uge med èn daglig mælkefodring. Inden fravænning skal hver kalv desuden have en foderoptagelse på 2 kg fuldfoder dagligt. Fuldfoderet består af majsensilage, soya, snittet halm, biprodukter (kartoffelpulp, majsbærme, mask) + vitaminer og mineraler. Der fodres med fuldfoder i hele fedningsperioden; men foderstyrke, proteinindhold, stivelse mm. tilpasses behovet i de forskellige vægtklasser. Der stræbes efter en majsensilage som er meget fint snittet og indeholder 42% tørstof. Ved modtagelse gives kalvene foruden mælk og fuldfoder en velkomst behandling af vitaminer og aspirin i 3 døgn. Ved flytning efter 16 uger gives igen denne blanding af vitaminer og aspirin i 3 dage. Effekten af aspirinen er, at dæmpe stress reaktioner, dæmpe feber, og forebygge et dyk i foderoptagelse (som Metacam og tilsvarende produkter). Kalvene behandles desuden med Doxylin pulver i 5 dage fra 7. døgn efter ankomst, og de vaccineres med Bovipast mod luftvejsinfektion 1 uge efter ankomst, og igen 3 uger senere. Man har lavet nogle større undersøgelser, som skulle dokumentere et fald i antibiotika forbrug til luftvejslidelser på 15% ved at vaccinere. Derimod kunne man ikke påvise bedre tilvækst eller lavere dødelighed ved at vaccinere. Desuden var holdningen, at man skulle vaccinere mindst et år, før man fik reduceret smittepresset så meget i besætningen, at man havde gavn af det. Ved flytning til mellemstalden bruges en vogn med vejeceller, som kan rumme ca 70 kalve. Det giver den mest skånsomme flytning, og vægten pr kalv beregnes som et gennemsnit – typisk vejer kalvene 130 kg ved flytning til mellemstalden. I mellemstalden indsættes kalvene efter størrelse i hold a 15. Ved flytning til slutstalden, hvor de går de sidste 3 mdr, vejes og sorteres igen i hold af ca 10 stk. Slutstalden. Bemærk: mekanisk ventilation, indsugning i ventiler i siden af stalden, udsugning i midten. Det var gennemgående i alle staldafsnit, at der var meget mindre frisk luft, end i en dansk stald. Der lugtede af kalv, og både ejer og dyrlæge lagde vægt på, at en konstant temperatur på 15 -20 grC var afgørende i forhold til at undgå luftvejslidelser. Produktions resultater: 4% døde af indsatte, 1050 g daglig tilvækst fra indsættelse til slagtning; men 1600 g daglig tilvækst de sidste 3 mdr. Foderforbrug ikke oplyst. Leverbylder, lungebemærkninger og salmonella status kunne vi heller ikke få oplyst – det gik man ikke så højt op i. Sygdomsobservationer: Der var påfaldende få kalve som hostede, sammenlignet med en dansk slagtekalvebesætning. Der var tilsyneladende ingen navlesutteri (måske fordi de starter i enkelt bokse ?). Coccidiose var derimod mere iøjnefaldende end i DK, og der blev behandlet ret intenst med Baycox, og desuden med et antibiotika fra Trimazin gruppen i foderet ”en uges tid” omkring fravænning. Ringorm så man stort set ikke, klovbrandbylder eller digital dermatitis havde de meget lidt af. Kalve med laminitis så man heller ikke; men der var nogle få kalve med benskader efter udskridning i sygeboksen (ikke uventet i en spaltestald). Hollandske regler omkring medicinering: Et par hollandske dyrlæger gennemgik reglerne, som de er blevet i Holland gennem de seneste par år, hvor der er bremset meget op på antibiotika forbruget. Som de sagde med et glimt i øjet: Regeringen har kigget meget på det danske system, de hollandske landmænd havde håbet, at man ville kigge lidt mere til Spanien . Der er indført krav om en sundhedskontrakt mellem besætning og dyrlæge, som minder meget om det vi kender i Danmark. Men medicinsalget går fortsat gennem dyrlægen, som har ret til en avance på medicinen. Udviklingen går uden tvivl i retning af det danske system, hvor dyrlægen må udskrive recepter, men ikke sælge (og tjene på) medicin. Desuden er der indført et centralt register, som svarer til det danske Vetstat, som både holder øje med besætningernes forbrug af medicin, og dyrlægernes salg til producenterne. Og man har indført et trafiklys system med grøn - gul –rød til både producenter og dyrlæger, hvor der bliver holdt grundigt øje med forbruget, og for dyrlægernes vedkommende er der risiko for at blive frataget retten til at praktisere, hvis man ikke kan holde sig under radaren. En pudsig forskel er, at vaccinationer kun må udføres af dyrlægen . Og der er strenge restriktioner på hvilke typer antibiotika der må bruges af landmanden, og hvilke der kun må gives af dyrlægen. Til den sidste gruppe hører f.eks. Draxxin og tilsvarende langtidsvirkende præparater. Det er ikke i øjeblikket muligt at lave en direkte sammenligning mellem medicinforbruget pr dyr i Holland og Danmark. Hollænderne beregner ADD på en lidt anden måde end vi gør; men der er ingen tvivl om, at der er blevet strammet kraftigt op på medicin forbruget i Holland, bl.a. på grund af problematikken med MRSA, som også fylder i den hollandske samfundsdebat. Helhedsindtryk: Det var en meget præsentabel og flot bedrift, med en høj grad af systematik og orden i alle detaljer. Deres holdning til, at en meget lukket stald med mekanisk ventilation skulle give en bedre sundhed i forhold til luftvejslidelser, går stik imod det vi praktiserer i Danmark, og det man praktiserer i USA i disse år. Vi kunne konstatere, at der næsten ikke var en eneste kalv der hostede – det er tankevækkende. Kalvene så ærlig talt ikke så pæne ud som de danske slagtekalve: de var noget mere strithårede, dårligere i huld, med tydelig tegn på diarre (coccidiose) i 6-8 uger alderen. Vi fik som forklaring, at det var en bevidst filosofi, at kalvene gerne måtte være lidt ”forhutlede” de første 3-4 mdr. Man mente, de blev mere robuste, måske oven i købet fik et stærkere immunsystem, så det var bedre rustede til at give den gas de seneste 3 mdr. Tyrene i slutfedestalden så da også noget bedre ud. Men det er da en fornøjelse, at komme tilbage i en dansk kalvebesætning, og nyde de velnærede blanke basser, som er lige ved at skulle på lastbilen. Lysstyrken i en dansk besætning gør det i hvert fald også lettere at se hvor blank pelsen skinner  http://www.ruhenberg.nl/home/video ejeren Hans Luijerink hædret som årets bedste praktikplads