1. No category

DLBR Slagtekalve
Nyhedsbrev nr. 1 Januar 2015
Australsk kødproduktion
Lille landbrugsstøtte – stor vægt på
spisekvalitet.
• Mikael Mortensen, Steen Hansen og Per Spleth, DLBR
Slagtekalve
I Australien er der ca. 26 millioner stykker kødkvæg og ca. 3,5 millioner malkekvæg, hvoraf to
tredjedele findes i staten Victoria. I staten Queensland er der mellem 18 og 20 millioner stykker
kødkvæg. Australien er verdens 3. største eksportør af kød. Kun Indien og Brasilien er større.
På grund af det høje antal kødkreaturer
er det vigtigt, at man har gode muligheder for at komme af med dyrene, hvad
enten de går til eksport eller slagtning.
Der udskibes rigtig mange dyr til Asien fra det
nordlige Queensland. Størstedelen kommer til
Indonesien, hvor sejltiden er mellem 4-6 dage.
Udover Indonesien afsættes der også en del
kød til Japan, Vietnam og Mellemøsten. Australien har lige fået en aftale i hus med Kina, hvor
man regner med at afsætte store mængder af
kød. I Kina er behovet for protein enormt, hvilket afspejles i prisen. I Kina betaler man lige nu
30 kr. pr. kg levende, hvilket er et absurd højt
prisniveau, når man tænker på danske forhold.
Eksporten af levende kvæg er årligt 1,25 mio.
styk, og dette tal er i stigning, så mon man kan
blive ved med at følge med efterspørgslen?
Værdien af den levende eksport er ca. 5 mia.
kroner årligt. Den forarbejdede del har en værdi
på ca. 23 mia. kroner - og med en eksport på 7080 procent af det, der produceres, er de meget
afhængige af gode afsætningskanaler og at disse
udbygges konstant. USA er den største enkeltaftager at hakket kød, mens Japan er det på de
gode udskæringer.
Stor vægt på spisekvalitet
Langt de fleste dyr i Australien sælges via et
kvægmarked, men andelen af dyr solgt direkte til
Studietur til Australien
DLBR Slagtekalve har netop været
på studietur til Australien. Derfra
disse beretninger om kødproduktion
Down Under.
slagterierne er stigende. Ved direkte salg sparer
man både en agent samt kommission til et kvægmarked. Dyrene sælges som regel ud fra levende
vægt, og man benytter ikke vores EUROP klassificering. Man går meget op i, at kødet vurderes og
afregnes ud fra spisekvalitet og fedtmarmorering.
Alle dyr, der skal slagtes ”unge”, bliver slagtet
inden de er 2 år gamle, for at opnå prædikatet ”
prime beef”.
Kødkvægsracen Wagyu er i stor fremmarch i
Australien. Kødet er populært både på hjemmemarkedet, men også som en eksportvare til
Japan. Prisen på en Wagyu mørbrad er 2.000 kr.
pr. kg til forbrugeren.
Lille landbrugsstøtte
I Australien er landbrugsstøtten meget lav, maksimalt på 50 kr. pr. indbygger. I Europa er den på
1.300 kr. pr. indbygger. Og i Japan på 2.000 kr.
pr. indbygger. Dette blev oplyst af vores kontakt
i Australien.
I Australien er der rigtig mange, der tjener penge på slagtedyrene, inden de kommer i køledisken: 1. landmanden, 2. agenten, 3. markedet,
4. lastbiler til transport som er mindst 2-3 gange,
5. agroledet og 6. butikkerne. Så der er mange
om at dele kagen.
Kalveauktion i Shepparton
Besøg på en af de største kalveauktioner i det sydlige Australien, hvor
der i højsæsonen dagligt omsættes
for 15 mio. kr.
• Mikael Mortensen, Steen Hansen og Per Spleth, DLBR
Slagtekalve
I Australien er det normal procedure, at kalvene afsættes på en kalveauktion. Vi besøgte
en af de største auktioner i det sydlige Austra-
lien. Det var en af de mindre travle perioder, så
der var kun godt 100 kalve under hammeren
(både kvier og tyrekalve). Mange mælkeproducenter transporterede selv kalvene til aktionen
ved hjælp af en Landrover og en stor trailer.
I Australien har mange mælkeproducenter sæsonkælvning, hvilket gør, at man har et stort antal kalve i marts/april samt i september/oktober.
Når man har fuldt hus på auktionen omsættes
der for 15 mio. kr. om dagen. I Australien er
Holstein-tyrekalve ikke efterspurgte og derfor
svære at afsætte. Normalt sælges de lige efter
fødslen (3-5 dage), og prisen er på mellem 100
– 150 kr. pr. dyr. De fleste holsteinkalve slagtes
som spæde, hvor man sælger skindet for 70-80
kr., og resten bruges til dyrefoder. De bedste
kviekalve blev solgt for mellem 600 – 700 kr.
Mens vi var på kalveauktionen, havde man
travlt med at læsse dyr af i stalden ved siden af,
da der skulle være en stor auktion dagen efter,
hvor der skulle sælges 2.500 stk. slagtekvæg
bestående af både malkekøer og kødkvæg.
I Australien er det lovligt at bruge stødere, hvilket de benyttede sig af i stor stil. Man halekuperer også malkekøerne, da det gør, at de bliver
mindre beskidte og er nemmere at malke. Fluerne bekæmper man ved at hælde fluemiddel
over ryggen på køerne.
Besøg ved avlsbesætningen Moyle Pathfinder Angus avlsbesætning
Farm landskendt for sine Angus-kvæg.
• Mikael Mortensen, Steen Hansen og Per Spleth, DLBR
Slagtekalve
Farmen Moyle Pathfinder er landskendt i hele
Australien for sit Angus-kvæg. Besætningen har
1.500 registrerede køer og 1.900 ha jord. Ejendommen drives af indehaver Nick og hans kone
Sara, som har fire ansatte.
Nick er meget interesseret i avl, og skyller de
bedste hundyr, hvilket giver ca. 5 til 6 embryoner pr. skyl. Derudover sælger han sæd i Australien, New Zealand og USA.
For at få nyt blod i besætningen rejser Nick én gang
årligt til New Zealand og USA for at finde egnede
topdyr til avl. Alle dyr ultralydscannes, for at se, hvad
de skal gå efter ved avl, f.eks. kød og muskelmasse.
Nick sælger 400 - 450 tyre om året til avl med en
alder på 22 mdr. og en vægt på 800 kg (daglig tilvækst på ca. 1.200 gram). Prisen på en god avlstyr
ligger typisk på omkring 20-25.000 kr.
Fokus på billig fodring
Nick har stor fokus på billig fodring og slutfeder
kun tyrekalvene de sidste 3 måneder inden slagt.
Her får de 4-5 kg af en 14 pct. blanding om dagen.
Derudover fodres de med hø og helsædsensilage.
Nick betaler 2 kr. kiloet for kraftfodret.
I vinterhalvåret lavede man foder til sommerhalvåret bestående af hø og helsædsensilage.
Nick giver normalt ikke kvælstof på sine marker,
da han mener, det brænder humusen af i det
varme vejr. Der gives 20 kg Phosfor hvert år og
30 kg Kalium hvert andet år.
Fast behandlingsstrategi mod parasitter
Da markerne kun omlægges hvert 10. til 15. år,
er der stor fare for smitte med parasitter. For at
mindske smitterisikoen afgræsses markerne skiftevis med får og kødkvæg. Derudover er der en
fast behandlingsstrategi mod parasitter:
• 1. års græssende dyr fik 4 behandlinger om året
• 2. års græssende dyr fik 3 behandlinger,
• 3. års dyr og opefter fik 2 behandlinger om
året. En behandling mod parasitter koster
10 kr. pr. dyr.
Nick synes det er svært at finde god arbejdskraft. En god medarbejder koster typisk omkring
350.000 – 375.000 kr. om året i Australien.
Kødkvægsracen Santa Gertrudis
Besøg på en farm med krydsningsracen Santa Gertrudis, som egner sig
godt til det varme klima.
• Mikael Mortensen, Steen Hansen og Per Spleth, DLBR
Slagtekalve
I Queensland besøgte vi Rosévale Santa
Gertrudis. Gården drives af David og Sonya
Greenup som er 6. generation på gården.
Santa Gertrudis er en kødkvægsrace der består
af 3/8 af den indiske race Brahman og 5/8 korthorn. Det specielle ved denne race er, at den
er pollet og egner sig godt til det varme klima.
Besætningen består af 1.400 ammekøer, hvoraf
de 700 anvendes til avl og 700 til kødproduktion.
Kalvene fravænnes ved 4 - 6 måneders alderen,
og de bedste kalve sorteres fra og sættes på en
intensiv fodring.
Man sælger cirka 350 tyre om året til avl. 150
tyre blev solgt på to auktioner, som han selv afholdt. Her var gennemsnitprisen for tyrekalvene
på 25.000 kr. pr. kalv. De resterende blev solgt på
andre aktioner eller privat til en noget lavere pris.
Gården har 12.000 hektar jord, hvoraf størstedelen bruges til afgræsning af de i alt ca. 4.000
styk kvæg.
Feedlot Sandalwood
Væksthormon øger væksten med 5 –
7 pct. på feedlotten Sandalwood.
• Mikael Mortensen, Steen Hansen og Per Spleth, DLBR
Slagtekalve
I Queensland liger også en stor feedlot ejet af Kevin
Roberts. På feedloten er 28 ansatte, hvoraf halvdelen er kvinder. Der laves omkring 60.000 stk. kvæg
om året. Da vi besøgte dem, havde de 18.000 styk
kvæg opstaldet. De fleste af de dyr, der kommer på
feedlotten, er kødkvægskalve i alderen 4 - 6 måneder. Alderen på kalvene afhænger af, om det har
været en tør eller våd periode, mens de har gået
ved moren. I tørre perioder fravænnes kalvene
tidligere.
Øretag med væksthormon
Fodringen består af 20 pct. grovfoder i TS og 80
pct. kraftfoder i TS. Kraftfoderet består af korn,
rapsskrå og bommuldsfrø. Når kalvene bliver
indsat, fodres de med 80 pct. grovfoder bestående af halm og hø og 20 pct. kraftfoder de
første 14 dage, hvorefter man laver en langsom
overgang til intensiv fodring. Dyrene får ved indsættelse isat en øretag med ”naturligt væksthormon”. Det øger tilvæksten med 5-7 pct. De dyr,
der sælges til Europa, får ikke nogen øretag og
går i bokse for sig selv.
Kvierne får fjernet deres æggestokke ved indsættelse for at undgå, at de blev tyregale. Man
fjerner æggestokkene enten analt eller ved indgreb fra siden.
Opstaldning efter antal dage på korn
Kevin ejer ca. 50 pct. af dyrene selv. Resten opstalder han for andre, der enten ikke selv har
plads eller mangler foder. Prisen for at få en kalv
opstaldet er 26-27 kr. pr. foderdag.
Opstaldningen er speciel. Dyrene opstaldes
efter, hvor mange dage de skal være på kornfodring. Opkøberne kan simpelthen bestille dyrene
til at være korn-slutfodret et bestemt antal dage.
Normalt er dyrene korn-slutfodret i 100 dage,
men nogle japanere vil have kalve, der er kornslutfoderet i op til 300 dage.