1. No category

1
o. 1200
1200
1201
1202
o.1210
1211
1211 14
1212
1214
1216
Biskop Peder Sunesen byggede Absalonsbuen.
Skt. Laurentii Kirke fik hvælvinger.
Skt. Ibs Kirke fik kalkmalerier
Troles Krusse skødede noget gods i Snostrup i Jørlunde til Domkirken.
Før d. Ærkebiskop Absalon oprettede sit testamente og betænkte blandt andet
21/3 biskoppen i Roskilde, idet han eftergav 48 mark sølv, som han havde lånt for
at købe Almstofte. Samtidig skænkede Absalon ham et bæger, som
roskildebispen i sin til havde givet ham.
21/3 Ærkebiskop Absalon overlod ved sin død byen Havn med det omliggende
herred og øen Amager til Roskilde bispestol.
Biskop Peder Sunesen overdrog og tilskødede klosteret i Sorø de
besiddelser, som ærkebiskop Absalon i sin tid som ærkebiskop havde
overdraget det af roskildekirkens erhvervelser, hvoriblandt jordegods
Absalon havde lagt til sine fædrene gårde, samt tienderne af en række sogne,
som Absalon for stedse eller begrænset tid havde overladt klosteret.
Biskop Peder Sunesen overgav brødrene ved Skt. Luciusii Kirke
årsindkomsterne af de vakante kirker i hele Roskilde stift, samt 10 mark
gulds gods, hvor det passede bedst, mod at blive mindet i kirkens bønner.
Saxo blev færdig med sit store værk: Gesta Danorum, som han tilegnede
Kong Valdemar Sejr og ærkebisp Anders Sunesen.
Biskop Peder Sunesen tog Esrom Kloster under sin beskyttelse, samt dets
besiddelser i Huseby og Skærød.
Veddelev blev nævnt for første gang , som Witheløff.
I Esrom bogen omtales:” et hospital i Roskilde”.
1217
18/4
29/10
maj juni
25/1
1225
18/5
1226
1231
Kong Valdemar d. 2 Sejr var i Roskilde.
Biskop Peder Sunesen døde.
Pave Innocens d. 3. befalede kapitlet under vakancen, at adlyde ærkebiskop
Anders Sunesen , som forstander for kirken.
Paven forlængede sin fuldmagt for ærkebiskoppen til at træffe bestemmelse
om den roskildensiske kirke og til at indsætte sin brorsøn Peder Jakobsen
som biskop.
Biskop Peder Jakobsen døde i klosteret Dam i Flandern efter et skibbrud på
pilgrimsfærd til Jerusalem.
Niels Stigsen, Erik Plovpennings kansler, blev indviet, som biskop i
Roskilde. Han lovede at forsyne kirken med ”ornamenter, klokker, bøger og
andre nødvendige ting”. Det betød den østlige del af den nye katedral var
færdig.
Opførelsen af dominikaner klosteret Sortebrødre Kloster begyndte. Kong
Valdemar Sejrs marsk, Johannes Ebbesen, gav 40 mark sølv til opførelsen af
kirke og kloster. Ingerd af Regenstein gav megen ejendom til klosteret.
2
1233
1234
1237
1238
o.1240
1241
5/6
2/7
10/7
1242
1243
1244
1245
2/4
1249
23/9
o1250
1250
5/4
Den ansete borger Vilhelm døde og blev begravet i domkirkens nordre
korsfløj
Domkirken brændte og planen for byggeriet undergik væsentlige ændringer.
Opførelsen af Gråbrødre Kloster begynder. Grevinde Ingerd af Regensstein
gav brødrene sin grundmurede gård i Roskilde på hvis grund byggeriet
kunne begynde. Kong Erik Plovpenning, ærkebiskop Uffe og bisp Niels i
Roskilde var medstiftere af klosteret.
Nogle af Roskildes borgere blev slået ihjel i Skanør.
Broder Rane, den første provincialprior over prædikebrødrene i Danmark,
Norge og Sverige, tidligere dekan i Roskilde, døde og blev begravet i
Sortebrødre Kloster.
I en liste over købstædernes skattebetaling, som findes i Kong Valdemars
Jordebog var Roskilde opført med 80 mark sølv. Det var dobbelt så meget,
som Næstved, som var Sjællands næststørste by.
Kong Erik Plovpenning udstedte et brev, hvori han ønskede: ”at vi måtte dø i
de små brødres ordensdragt og begraves i denne dragt hos de små brødre i
Roskilde”.
Efter en bøn fra magister Bo, provst i Roskilde stadfæstede Kong Erik
Plovpenning, at kapitlet” dets ejendele og friheder” og ”fritog dets bønder og
Garthsæde for leding, stuth og al kongelig rettighed”.
I et brev skrevet i Roskilde tog kongen domkapitel under sin kongelige
beskyttelse.
Vor Frue Kloster brændte. Kirken blev genopbygget og udvidet.
Skt. Clara Kloster blev stiftet. Kong Erik Plovpenning meddelte borgerne i
Roskilde, at han havde tildømt klosteret en gård i Roskilde.
Magister Henrik Harpestreng, læge og kannik i Roskilde, døde.
Kong Erik Plovpenning anklagede Roskildes bisp og kongelig kansler Niels
Stigsen for sammensværgelse mod hans liv. Bispen måtte flygte først til
Norge, senere til paves hof i Lyon og klosteret i Clairvaux. Han lyste
interdikt over Roskilde Stift.
Biskop Niels Stigsen døde i klosteret i Clairvaux og blev begravet foran Skt.
Martins alter i klosterkirken. I stedet gjorde paven” provst Jakob til biskop”. Jak
Erlandsen var også i landflygtighed ved paves hof..
Olav, kantor i Roskilde, døde og blev begravet i domkirken.
Skt. Olai Kirke’s kor og skib fik hvælvinger.
Skt. Ibs Kirke fik tårn og enkelte steder nye kalkmalerier..
Skt. Hans Kirke fik hvælvinger.
Bygningen af Bispegårdens kapel begyndte.
Pave Innocens d. 4. bemyndigede biskop Jakob Erlandsen til at hæve interdikte
over de kannikker, der havde forurettet bisp Niels Stigsen og hans kirke, når de
havde ydet kirken erstatning.
3
9/5
10/8
1/11
1252
17/5
1253
17/5
17/5
18/5
9/6
26/7
Pave Innocens d. 4. pålagde broder Nicolaus af klosteret i Tournas at begive sig
Danmark og foranledige, at Kong Erik Plovpenning gav tilbage til bispen af
Roskilde det gods, han uretmæssig havde tilegnet sig. Senere fik broder Nicolau
befaling til at ramme kongen og hans hjælpere med bandlysning og interdikt.
Paven sendte brev til kongen, hvori han opfordredes til at afstå godset.
Kong Erik Plovpenning blev myrdet på Slien. Biskop Jakob Erlandsen
kunne tiltræde sit embede i Roskilde
Kong Abel og dronning Mechtild blev kronet i Domkirken. Kong Abel
åbnede den kiste, der stod hos gråbrødrene, som Erik Plovpenning havde
sagt indholdt hans skat. Det viste sig at være den gråbrødre kutte med reb,
som kongen havde ønsket at blive begravet i.
Pave Innocens d. 4. eftergav alle, der bidrog til opførelsen af franciskanernes
kirke i Roskilde, 40 dages kirkebod. Det vil sige, at byggeriet af Gråbrødre
Kloster var i fuld gang.
Jordanus, som var kannik og bygningsforstander ved domkirken, døde
De fleste købstæder i landet var krongods, således også Roskilde, der betalte
80 mark.
Jakob Erlandsen flyttede Helligåndshuset ind i bymidten i en nybygning vest
for Skt. Laurentii Kirke. Kirken blev henlagt under Helligåndshuset. .
Biskoppen stadfæstede institutionens fundats, det gjorde Helligåndshuset i
Roskilde til landets ældste. Biskoppen sørgede også for økonomien med en
række grundstykker, indtægerne fra Strandmøllen og fra Skt. Laurentii
Kirke, samt indtægterne fra en række bispetiender i Voldborg, Ramsø og
Horns Herred. Bispen slog også fast, at det nye hus godt komme modtage
flere end de 12 syge, som tidligere havde været maksimum. Der blev
desuden indrettet et slags kollegium for 12 elever fra Katedralskolen. De
skulle bo nordligst i bygningen. Samtidig indstiftede biskoppen et legat, som
kunne sende de 2 dygtigste latinskolelever til udlandet for at studere.
Skt. Peders Sogn blev nævnt for første gang.
Biskop Jakob Erlandsen tilstod Helligåndshuset et privilegium, hvorved
kirkebod blev eftergivet.
Pave Innocens d. 4. pålagde ærkebispen, bispen i Roskilde og Roskilde
kannikken Jens Stejle, at beskytte grevinde Ingerd af Regenstein.
Biskop Jakob Erlandsen erklærede sig villig til forlig med staden Lübeck,
hvis den ydede Roskilde kirken erstatning for de tab, som var forårsaget af
Lübske sørøvere. Tilbudet blev gentaget igen d. 30/9.
Kannik Jens Rødes præbende fik overdraget en vandmølle, der havde tilhørt
Skt. Morterns Kirke. Det var første gang Skt. Mortens Kirke blev nævnet.
Allehelgens Kirke blev nævnt for første gang..
Spedalskhedshospitalet på Skt. Jørgensbjerg blev nævnt for første gang.
De fleste købstæder i landet var krongods, således også Roskilde, der betalte
4
1254
13/3
1255
1/8
1256
1257
3/1
4/1
5/1
13/1
13/1
13/1
13/1
17/1
17/1
17/1
16/6
80 mark.
Biskop Jakob Erlandsen lovgav om forholdet mellem bispen i Roskilde og
Københavns borgere. Derved fik København sin første stadsret.
Jakob Erlandsen tiltrådte som ærkebiskop i Lund og hans søstersøn Peder
Skjalmsen Bang blev biskop i Roskilde
Sortebrødre Klosters kirke blev indviet til Skt. Katherine.
De fleste købstæder i landet var krongods, således også Roskilde, der betalte
80 mark.
Fru Ingerd, enke efter grev Conrad af Regenstein, stiftede på ny et
nonnekloster for Skt. Clara og Skt. Damians orden. Det blev indviet til Skt.
Frans. Det var ordenens første kloster nord for alperne. Hun skænkede
betydeligt jordegods til klosteret. De første nonner kom fra Strassburg.
De fleste købstæder i landet var krongods, således også Roskilde, der betalte
80 mark.
Kong Kristoffer befalede møntmester Jens i Roskilde, at betale kongens
gæld til Domkirken.
De fleste købstæder i landet var krongods, således også Roskilde, der betalte
80 mark.
Pave Alexander d.4. pålagde ærkebiskop Jakob Erlandsen, at drage omsorg
for, at Skt. Clara Kloster ikke blev berøvet sit gods.
Pave Alexander d.4. pålagde franciskanernes provincialminister i Danmark,
Svend, at indsætte sjælesørgere for søstrene i Skt. Clara Kloster.
Pave Alexander d.4. pålagde bisp Peder, at tillade grevinde Ingerd af
Regenstein at bygge et clarisserinde – kloster i Roskilde Stift.
Pave Alexander d.4. tillod, at skriftefaderen for Skt. Clara Kloster
absolverede nonner, der havde forgrebet sig på hverandre, forudsat at de, der
havde lidt overlast, fik passende erstatning.
Pave Alexander d.4. eftergav alle dem, der besøgte Skt. Clara Kloster på
festdagene, den dem pålagte kirkebod.
Pave Alexander d.4. tillod søstrene i Skt. Clara Kloster et tage arv.
Pave Alexander d.4. fritog Skt. Clara Kloster for at bidrage til pavelige
legaters, sendemænds, nuntiers underhold og andre lignende formål.
Pave Alexander d.4. tillod grevinde Ingerd af Regenstein at oppebære sine
indtægter, selvom hun indtrådte i Skt. Claras orden.
Pave Alexander d.4. opfordrede Kong Kristofer d.1. at beskytte Skt. Clara
Kloster.
Pave Alexander d.4. pålagde ærkebiskop Jakob Erlandsen at beskytte Ingerd
af Regenstein mod alle dem, der vil hindre hende i at sælge af sit gods for at
opføre Skt. Claras Kloster.
Biskop Peder skænkede 2 møller og eet bol i Glim til Vor Frue Kloster, samt
forskellige afgifter på Sjælland.
5
8/7
20/7
13/8
1258
21/1
5/2
15/9
3/11
o. 1259
1259
13/2
Biskop Peder blev værge for grevinde Ingerd af Regenstein. Hun erklærede
at ville godkende, hvad han måtte bestemme.
Pave Alexander d.4. forbød, at kvinder af verslig stand at tage ophold i Vor
Frue Kloster for længere tid.
Pave Alexander d.4. tog Vor Frue Kloster under sin beskyttelse, fritog
klosteret for bispetiende af nydyrket jord og af den jord, som det ejede før
laterankonciliet 1215, samt giver bestemmelser med hensyn til afhændelsen
af dets gods og forholdet mellem kloster og bisp.
Grevinde Ingerd af Regenstein testamenterede ”en drage af sølv og en æske”
til Sortebrødre Kloster.
Strædet blev nævnt første gang.
Paven bekræftede Vor Frue Klosters ejendomme: jorde i Roskilde by, samt
40 landsbyer syd og vest for byen, indtægterne fra Sengeløse, Gadstrup, og
Glim kirker, samt fra de 2 Roskilde sognekirker: Skt. Peder og Skt. Paul,
som blev nævnt for første gang.
Ærkebispen klagede over, at Kong Christoffer havde udstedt en anvisning på
100 mark sølv at betale til bispen, men samtidig havde konger givet sin
møntmester i Roskilde, Johannes, hemmelig ordre til ikke at udbetale de
anviste penge.
De fleste købstæder i landet var krongods, således også Roskilde, der betalte
80 mark.
Pave Alexander d.4. tillod Skt. Clara Kloster at holde gudstjeneste og at
begrave deres døde under almindeligt interdikt.
Pave Alexander d.4. overdrog franciskanernes provincialminister fra Norden
jurisdiktion og visitationsmyndighed i Skt. Clara kloster.
Ærkebiskop Jakob Erlandsen eftergav alle dem, der ydede hjælp til Skt.
Clara Kloster, 40 dages kirkebod.
Biskop Peder eftergav alle dem, der ydede hjælp til Skt. Clara Kloster eller
besøgte klosterkirke, 20 dages kirkebod.
De fleste købstæder i landet var krongods, således også Roskilde, der betalte
80 mark.
Grevinge Ingerd døde og blev begravet i Gråbrødre Klosterkirke ”ved højre
hjørne af højalteret under en marmor sten”.
Kong Kristoffer fængslede ærkebispen. Ærkesædet svarede igen ved at lyse
interdikt over Lunds stift.
Biskop Peder lagde Roskilde Stift under interdikt på grund af
ærkebiskoppens fængsling, idet han påberåbte sig Vejlekonstitutionens
pavelige stadfæstelse, som han transsumerede. Biskop Peder opholdt sig i
denne periode på sin borg i København og vovede sig meget nødig til
Roskilde. Til sidst måtte han flygte til Rügen og senere i landflygtighed.
Pavestolen gav ham ikke medhold. For at kunne vende tilbage til sit stift,
6
1260
1261
1263
1264
måtte han afstå for alle krav.
6/3
Kong Kristoffer protesterede overfor biskop Peder og Roskilde Kapitel mod
interdiktet over Danmark og appellerede Vejlekonstitutionen til paven.
Senere befalede kongen for 2. og 3. gang Roskilde Kapitel at genoptage
gudstjenesten.
10/3 Bisp Peder bevidnede, at kannik i Roskilde Peder Ødensen havde skænket
jordejendom i Fløng til Roskilde Domkirkes bygningsfond.
Ærkebiskop Jakob Erlandsen skænkede jordejendom i Flakkebjerg herved til
Skt. Clara Kloster og indstiftede sjælemesse for sig selv og sin slægt.
Under ledelse af Jarmer d. 2 af Rügen blev København angrebet.
Svogerslev blev nævnt første gang, som Suauerslef.
De fleste købstæder i landet var krongods, således også Roskilde, der betalte
80 mark.
29/3 Pave Alexander d.4. pålagde biskop Rudolf af Schwerin at sørge for, at de
mænd fra hans stift, der havde ødelagt København, gav bispen af Roskilde
oprejsning.
15/7 Anders, mundskænk hos Kong Erik Glipping, skiftede jordegods med Skt.
Clara i Roskilde.
maj
Ærkebiskop Jakob Erlandsen gav afladsprivilegium til Skt. Clara Kloster.
Pave Urban d. 4. hævede roskildebispens bandlysning af Kong Kristoffer d.
1.
Kong Erik Plovpennings 14 årige datter Agnes ønskede at stifte et
dominikaner nonnekloster i Roskilde, Skt. Agnes Kloster. Dette skete for at
have en stiftelse, hvor kongen 2 yngste døtre, som endnu ikke var lovet bort
kunne leve og derved en løsning på fordelingen af arven efter kongen
15/3 Den pavelige nuntius, dominikaneren Herman fra Visby, tog Kong Erik
Plovpennings datter Agnes og hendes søstre i Skt. Agnes Kloster og 2
lægsøstre under sin beskyttelse.
15/3 Pave Urban d. 4. tog Skt. Clara Kloster under sin beskyttelse.
Maj Fru Margrete, enke efter hr. Jens Gunnesen, gav sig selv, samt alt det gods,
der blev tilovers, når bestemmelserne i hendes testamente er udført, til Skt.
Clara Kloster.
30/6 Pave Urban d.4. pålagde biskop Tyge af Århus, at meddele Kong Erik
Plovpennings datter Agnes pavelig tilladelse til at grundlægge et kloster i
Roskilde Stift.
4/7
Simon af Høm skødede jordejendom i Bregentved og Provstrup til Skt. Clara
Kloster.
13/9 Roskilde kannikken Trued blev udnævnt til biskop i Reval.
19/11 Jakob Svendsen skødede jord til Skt. Clara Kloster.
Eilard af Oberghe var foged i Roskilde.
2/1
Pave Urban d. 4. overdrog biskop Tyge af Århus at varetage de biskoppelige
7
1265
1266
forretninger i Roskilde stift under biskop Peders fravær.
10/2 Agnes, datter af Kong Erik Plovpenning, udtalte, at hun af egen fri vilje
indtrådte i dominikaner ordenen, og at hun efter samråd med dronning
Margrete havde skænket sine ejendomme til Agnete Klosteret i Roskilde.
1/4
Biskop Tyge af Århus meddelte Agnes, Kong Erik Plovpennings datter, at
han efter prøvelse intet fandt til hinder for, at efterkomme hendes ønske om
oprettelse af et kloster i Roskilde Stift og gav hende pavelig bemyndigelse til
klosterstiftelsen.
16/6 Biskop Tyge af Århus eftergav dem, der ydede hjælp til Skt. Agnes Kloster i
Roskilde, 40 dages kirkebod.
30/6 Biskop Regner af Odense skødede jordejendomme i Fuglse og Frejlev til
Skt. Clara Kloster.
13/12 Eilard, ombudsmand og borger i Roskilde, Erik, skatteopkræver i Roskilde
og de øvrige borgere bevidnede, at arvingerne efter Johannes fordum
møntmester, tilskødede søstrene Elisabeth og Tybikke den grund, på hvilken
søstrene i Skt. Agnes bo, med alt andet tilliggende til evig besiddelse.
Nicolaus Jurisson, kannik i Roskilde døde. Han stiftede Skt. Andreas og Skt.
Thomas´ altre i Domkirken.
Agnes, datter af Kong Erik Plovpenning, meddelte dominikanernes
generalkapitel, at hun havde grundlagt et kloster, som hun stillede under
dominikaner ordenens beskyttelse, og bad om at få kyndige ordenssøstre til
sin rådighed.
Erik Abelsen, hertug af Jylland, erklærede at han og ikke biskop Peder af
Roskilde var ophavsmand til angrebet på Sjælland år 1259..
Erik, hertug af Jylland, undskyldte bisp Peder Bang, at han uskyldig var
blevet berygtet for at have tilskyndet hertug Erik og fyrsten af Rügen til at
drage med krigshær i Roskilde Stift.
22/9 Pave Clemens d. 4. tog Skt. Clara Kloster under sin beskyttelse.
22/11 Pave Clemens d. 4. udstedte en bulle, hvoraf det fremgik, at klostre af Claras
orden, blev fritaget for at bidrage til underhold af legater og nuntier.
Kongens staldmester Philip Staller døde. Han havde skænket et boel i
Havdrup til Skt. Mikkels Alter i Domkirken.
30/4 Skt. Dionysii Kirke blev nævnt første gang i forbindelse med et skødebrev
var blevet udstedt i kirken i overværelse af Kong Erik Klipping.
8/6
Legaten kardinal Guido eftergav alle dem, der besøgte Skt. Agnes Klosters
kirke på en række festdage, 40 dages kirkebod.
1/8
Legaten kardinal Guido eftergav alle dem, der gav almisser til Skt. Clara
kloster og ydede bidrag til klosterkirkens opførelse, og som besøgte denne
kirke på Skt. Claras og Jomfru Marias festdage, 60 dages kirkebod. Legaten
opholdt sig i begyndelsen af august i Roskilde.
30/9 Kong Erik Klipping blev dømt til at genindsætte biskop Peder af Roskilde og
8
1267
1268
kannik Niels Gødesen i Roskilde.
Ærkebispen appellerede gentagen gange til at give økonomisk hjælp til Skt.
Clara Kloster. Nonnerne tyngedes af så stor fattigdom, at de endnu ikke
havde kunnet fuldføre deres kirke.
Mogens, præst i Roskilde, skødede en gård i Luderup til Næstved Skt.
Peders Kloster.
Anders Skænk lovede ærkebiskop Jakob Erlandsen, at skøde sit gods i
Aversi til Skt. Clara kloster i Roskilde, hvis ærkebispen ville løse ham af
kirkens ban.
26/5 Ærkebiskop Jakob Erlandsen pålagde provst Peder af Roskilde, kannikken i
Roskilde Jakob Thygesen og 2 riddere at foretage undersøgelser af et
mageskifte mellem Skt. Clara Kloster og den afdøde kammermester Niels
Petersen, da klosteret blev forurettet ved mageskiftet, samt at opfordre Jens
Ranesen og Anders Nielsn til at tilbagegive det klostergods, som de besad
mod lov og ret. Cecilie, enke efter kammermester Niels Pedersen, skulle
også tage provst Peder til mægler sammen med 3 andre i denne strid mellem
hende, hendes sønner og Skt. Clara Kloster.
10/9 Legaten kardinal Guido dømte Kong Erik Klipping og dronning Margrete
Sambiria at yde erstatning for de tab, som blandt andet biskop Peder og
kannik Niels Gødesen måtte have lidt, ydes de ikke ville kirken lyse dem i
ban.
12/11 Steffen Ødensen overlod Skt. Clara Kloster en gård i Roskilde at beholde,
indtil han overdrog klosteret den ejendom i Stubberup på Møn, som han
havde skødet til klosteret, eller tilbage betalte til klosteret, eller tilbage
betalte klosteret de penge, som han havde fået for denne ejendom.
Rektor ved Katadralskolen og kannik i Roskilde, Vilhelm Uplænding, døde
28/5 Abbedissen Estrid i Börringe kloster erklærede, at hendes gave til Skt. Clara
Kloster af ejendomme i Karlslunde og Gørslev stod ved magt og bad dem,
der uden lov og ret indehavede dem, om at tilbagegive dem til klosteret. Det
var blandt andet Anders Erlandsen, som havde gjort sig skyldig.
13/6 Kong Erik Klipping fritog kannikkerne i Roskildes bryder, landboer og
gårdsæder for leding, inne, stud og de andre afgifter til kongen, til gengæld
for hvilket kannikkerne til evig tid forpligtede sig til at læse en daglig messe
for de afdøde.
14/6 Kong Erik Klipping fritog bryder og landboer under Vor Frue Kloster for
leding, befæstningsarbejde og af kongelig ret, samt forbyder, at nogen
tilegnede sig det nonnerne tilhørende tømmer, som måtte drive op på
stranden, hvad enten der havde fundet skibbrud sted eller ikke.
15/6 Kong Erik Klipping stadfæstede Roskilde Stadsret. Her nævnes for første
gang et rådhus og Roskildes byvåben.
2/8
Anders Erlandsen tilbagegav til Skt. Clara Kloster de ejendomme i
9
Karlslunde og andetsteds på Sjælland, som han uretmæssigt havde
bemægtiget sig.
9/10 Ridder Jens og andre arvinger efter Niels Stallers enke Cecilie, der var
optaget i Skt. Clara Kloster frasagde sig al ret til de ejendomme i
Hellevmagle, som Cecilie havde skænket klosteret.
21/10 Niels Stallers enke Cecilie, der ønskede at indtræde i Skt. Clara Kloster,
skænkede klostret alle sine ejendomme i Hellevmagle og viste, at hun gav
sine arvinger mere gods, end loven forpligtede hende til. Samme dag
bemyndigede hun sine sønner Jakob og Erik til at foretage tilskødningen.
Det blev skrevet i Roskilde.
18/11 Fru Gro, enke efter Esben Wagnsun, udstedte i Roskilde, et gavebrev til Skt.
Clara Kloster, hvor hun indtrådte som nonne, over en stor del jordegods, i alt
5 gårde. På alteret tilskødede hun Skt. Clara Kloster 5 gårde. I sit testamente
betænkte hun foruden sin egen slægt en stor mængde klostre rundt omkring i
Danmark, deriblandt i Roskilde: 3 mark til Helligåndshuset, 2 mark til
Sortebrødre og Gråbrødre Klostre.
Esben Vagnsen tillod sin hustru Gro at gå i kloster og meddelte, at hun
indtrådte i Skt. Clara Kloster, til hvilket hun gav en række ejendomme.
Peder Udnyrding havde pantsat 2 gårde på Ærø til Skt. Clara Kloster.
Esben Karlsen og Torben Saksesen bevidnede, at de af Roskilde Domkirke
ved provst Henrik havde modtaget et lån mod at pantsætte deres gods i
Hammer Herred.
Det blev anerkendt, at Skt. Agnes Kloster besad det gods, som lå i
Stubberup, Jonstrup, Mannerup og Svinninge Fang.
Skt. Mikkels Kirkegård nævnes første gang, da det blev bestemt, at
Roskildes torv skulle strække sig fra Helligåndshuset ved Skt. Laurentii til
begyndelsen på Skt. Mikkels kirkegård i den vestlige del.
Skt. Clara Alter i Skt. Clara Klosterkirke blev nævnt.
1270
1271
21/7
1272
12/3
Hr. Strange Andersen skødede sit gods i Volderup til Roskilde Kapitel.
Kong Erik Klipping tilstod Trued Romeldsen og Tue Arnfastsen et møllested
uden for Roskilde, der var overdraget dem af borgerne i Roskilde.
Benedict, dekan i Roskilde, som stiftede Johannes Evangelists alter i
Domkirken, døde.
Jens Biskop af Børglum bevidnede, at han havde været til stede, da Agnes,
Kong Erik Plovpennings datter, erklærede, at hun af egen drift indtrådte i
dominikanernes orden, at hun gav alle sine ejendomme til Skt. Agnes og Skt.
Dominikus og ønskede klostertomten og kirkegården til Skt. Agens Kloster
konsekreret og sine dispositioner stadfæstet og at han også var til stede, da
Jutta, Agnes søster, erklærede at hun ligeledes af egen fri vilje indtrådte i
samme orden.
10
16/3
1273
1274
1275
1277
Kong Erik Klipping tog Skt. Clara Kloster under sin beskyttelse, fritog
nonnernes gods for leding , ombudsmandens krav, inne, stud og alle andre
ydelser og afgifter til kongen og overdrog nonnernes brydernes og
landboernes 3 marks bøder.
4/4
Sognepræsten Frederik i Haraldsted gentog sin gave til Skt. Agnes Kloster af
ejendom i Særløse og Kirke – Skensved, da gaven havde været anfægtet af
hans slægt.
Kong Erik Klipping tildømte Niels Hermansen et møllested, som denne
havde købt i Skt. Mogens Sogn af Roskildes borgere.
Edele, Aastred Rigesens hustru, skødede ejendom på Lolland til Skt. Clara
Kloster.
9/4
Rådmændene og de øvrige borgere i Roskilde tilstod Niels Hermansen
ejendomsretten til et møllested i Skt. Mortens Sogn. I dokumentet omtales
”vore borgerskabs segl” for første gang, men seglet er væk.
Skt. Mortens Kirke blev bygget.
Byvåbnet ser stadigvæk ud, som i 1268
10/5 Biskop Peder erklærede sig og Domkirken forligt med den danske krone.
23/5 Pavestolen meddelte om forliget mellem den danske krone og de
landflygtige danske gejstlige.
Roskilde kannikken Peder Nattergal eller en kollega gjorde observationer til
brug for solberegningerne, der blev grundlaget for den astronomiske
kalender, som han lavede for årene 1292 – 1369, der angav månens
faseskifter med et kvarters nøjagtighed og hvor solens deklination for hver
dag i året, kunne aflæses.
Provsten i Roskilde Peder Unæson, døde.
29/1 Bisp Peder gav Københavns borgere en række privilegier.
20/2 Biskop Peder vidimerede Københavns stadsret af 3/3 1254.
12/6 Provst Jens og Roskilde Kapitel bestemte, at der skulle holdes årtid for Niels
Hermansen, der havde skænket domkirke noget gods i NørreHylling
Roskilde kannikken Peder Arnfast, der var magister i filosofi og dr. theol.
oprettede Collegium Dacicum, det danske kollegium i Paris. Det bestod
indtil 1450.
24/1 Biskop Peder kundgjorde at provst Jens af Roskilde på sine egne og sin mor
fru Cecilies vegne havde givet afkald på ethvert krav mod Roskilde Kapitel i
anledning af noget jord i Ølsemagle.
23/6 Biskop Peder Skjalmsen Bang døde.
10/9 Skt. Clara Kloster mageskiftede nogen ejendomme med Herlug Thomsen.
13/12 Roskilde borgeren Trued Romeldsen tillod sin slægtning Jakob Jernhoved at
sælge en ejendom i Højby til Skt. Clara Kloster.
Bistrup blev nævnt første gang, som Biscopstorp.
Niels Hermansen var foged i Roskilde.
11
1278
1279
1280
Magister Rane, kannik i Roskilde, gav jordegods til Næstved Skt. Peders
Kloster.
Byvåbnet ser stadigvæk ud, som i 1268
12/5 Junker Jakob Nielsen solgte alt sit gods i Kyndeløse til Skt. Clara Kloster
19/6 Biskop Stig pålagde menigheden i sit stift at give almisse til Skt. Clara
Kloster og eftergav alle dem, der ydede klosteret almisse eller besøgte dets
kirke, 20 dags kirkebod.
8/9
Pave Nicolaus d. 4. pålagde biskop Stig og kannik Jens at hjemkalde på
lovlig vis det gods, der uretmæssigt var afhændet eller taget fra Skt. Agnes
Kloster.
24/10 Ærkebiskop Trued eftergav dem, der ydede almisse til Skt. Clara Kloster, 40
dages kirkebod.
Junker Jakob Nielsen gav Skt. Clara Kloster ret til skovhugst i Ejbyore.
Skt. Clara Klosterkirke var endnu ikke færdig og ærkebiskoppen opfordrede
til at støtte fuldendelsen af kirken.
Kannik i Århus Stigot blev indviet til biskop i Roskilde af ærkebiskop
Trued.
25/1 Siunde Gormsen solgte sin del af Birkedammen til Skt. Clara Kloster.
1/6
Biskop Stig kundgjorde at kapitlet havde mageskiftet sine besiddelser i
Skørping, Uglerup, samt Klinteskov med Niels Ranes ejendomme i Værløse.
8/6
Junker Jakob, søn af Grev Niels af Halland pantsatte en gård i Ferslev til Skt.
Clara Kloster.
18/9 Det blev pålagt ærkebiskop Trued af Lund og dekanen at hjemkalde på
lovlig vis det gods, der uretmæssigt var afhændet eller solgt fra Skt. Agnes
Kloster.
22/9 Pave Nicalaus pålagde ærkebiskop Trued at bandlyse prinsesse Jutta for
hendes adfærd over for Skt. Agnes Kloster, og hvis hun sad dette overhørig,
da at bandlyse hende til hun føjede sig efter dommen
Gråbrødre Klosterkirke blev indviet til Treenigheden.
26/2 Biskop Stig tillod borgerne i København uden afgift at bryde kalksten på
Saltholm.
24/6 Rådet og menigheden i Roskilde overlod et stykke jord til Skt. Clara Kloster,
som grænsede op til dets østre side og lå imellem det og den almindelige vej
til byen, hvorom førhen havde været trætte mellem byen og klosteret. Dog
skulle klosteret holde vejen ved lige med træ- og stenbroer. Denne vej
begyndte fra bygraven og gik til bækken, der flød fra det gamle hospitals
mølle det vil sige Strandmøllen.
4/7
Niels Mathiesen i Ishøj skødede en ejendom i Jersie til Skt. Clara Kloster.
11/9 Biskop Stigor døde og den tidligere dekan i Roskilde Ingvar Hiort blev
biskop.
31/10 Pave Nicolaus d. 3. pålagde ærkebiskoppen af Lund at hjemkalde på lovlig
12
1281
1282
1283
1284
vis det gods, der uretmæssigt var afhændet eller taget fra Skt. Agnes Kloster.
10/11 Peder Gjodsen skødede en ejendom i Højby til Skt. Clara Kloster.
Kapitelhuset blev forlænget mod syd.
3/5
Biskop Ingvar af Roskilde gav foged og rådmænd i København myndighed
til at træffe beslutninger om byens forvaltning, specielt at fastsætte mål og
vægt på varer.
28/8 Biskop Svend af Børglum og biskop Jens af Reval eftergav alle, der ydede
Helligåndshuset i Roskilde hjælp, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Pave Martin d. 4. pålagde dekanen i Lund at tilbagekalde det gods, der
ulovligt var frataget Roskilde Kirke.
9/2
Esger Maar, Niels Ingemarsen og Peder Bonde solgte 8 ørtug jord i
Gundsølille til Skt. Agnes Kloster.
18/2 Biskop Ingvar fritog så længe han levede, medlemmerne af kapitlet i
København for at yde bispen gæsteri af deres personlige sognekirker.
18/5 Biskop Ingvar fornyede sine forgængere bisperne Jakobs, Peders og Stigs
privilegier og statutter for København, specielt Jakob Erlandsens stadsret af
13.3.1254.
12/6 Biskop Ingvar af Roskilde gav afkald på bispestolens jurisdiktion over
Claraklosterets bryder og landboere og alle dets undergivne undtagen i
gejstlige sager.
27/8 Domkirken brændte. Branden opstod i ærkedegnens køkken og bredte sig til
domkirken, klokkestablen, som nedbrændte tillige med flere kannikeboliger.
En borger i Roskilde afstod sin ret til fiskeriet i ”Birkedam” og bad nonnerne
i Skt. Clara Kloster om forladelse for al den fortræd, han havde tilføjet dem.
Dronning Margrethe bevidnede, at Erik Plovpennings døtre Agnes og Jutta
af fri vilje var indtrådt i Skt. Agnes Kloster.
Byvåbnet ser stadigvæk ud, som i 1268
5/1
Pave Martin pålagde provsten i Roskilde at tilbagegive det gods, som
uretmæssigt var frataget Bosjö Kloster.
12/3 Niels Mathiesen fra Ishøj overdrog 16 ørtug skattejord og 3 stufjord til Skt.
Clara Kloster.
24/6 For at skaffe penge til restaureringen af domkirken og inventar, udstedte
bisp Gebhard af Brandenburg og 9 andre bisper i Rom et afladsbrev til alle,
der ville bidrage til kirkens genopbygning eller besøgte kirken på store
festdage. Ifølge afladsbrevet, var domkirkens egne midler ikke tilstrækkelige
til udførelsen af det store arbejde.
15/10 Pave Martin bekræftede Skt. Agnes Klosters privilegier.
29/9 Fogeden Niels Hermansen bekendgjorde, at Roskilde overlod Skt. Clara
Kloster et omstridt grundstykke (mellem Klosteret og Frederiksborgvej) mod
at klosteret byggede og vedligeholdt de nødvendige broer ved den gade, der
førte forbi nævnte grundstykke
13
1285
1286
1287
1288
1288
1289
1290
1/6
Magister Rane, dekan i Roskilde, bemyndigede Oluf Lunge til at sælge sin
gård i Allindelille til Skt. Clara Kloster
29/9 Cecilie, Ove Kages hustru, skødede sin gård i Greve til Skt. Agnes Kloster
Lydeke var foged i Roskilde
o 24/6 Foged Niels Hermansen solgte en gård i Skt. Mortens Sogn til Skt. Clara
Kloster.
1/7
Biskop Ingvar erklærede, at Oluf Lunge havde skødet jord i Daastrup, som
gave og en gård i Ferslev, som pant for 140 mark gængs til Skt. Clara
Kloster.
19/3 Foged Niels Hermansen solgte sit møllested i Skt. Mortens Sogn til Skt.
Clara Kloster. Her nævnes ”staden Roskildes segl”. Seglet er bevaret og
dermed den ældste gengives af Roskildes byvåben.
1/1
Skt. Clara Kloster mageskiftede sin ejendom i Egerup med Antvorskov
Klosters ejendom i Daastrup.
22/6 Kong Erik Menved udstedte i Roskilde et brev, hvori han tog søstrene i Skt.
Clara Kloster under sin kongelige beskyttelse.
6/7
Kong Erik Menved tog Skt. Clara Kloster under sin beskyttelse, fritog det
for leding, ombudsmandens krav, inne, stud og alle andre ydelser til kongen
og gav det jurisdiktion over dets bryder og landboere i tremarkssager.
19/7 Domprovst Jens Grand skænkede Roskilde Kapitel jordegods i forskellige
midt sjællandske herreder til oprettelse af 6 præbender og træffe beslutning
om disses forvaltning.
27/7 Biskop Ingvar overlod med kapitlets samtykke domprovst Jens sine gårde i
Selsø og Gundsømagle, sin ejendom i Gerlev og tiende i Krogstrup til
livsvarig nydelse, for at han ikke ved sine jordegaver til Roskilde kirke
skulle leve i fattigdom
19/8 Biskop Ingvar bevidnede at Erik Plovpennings datter Agnes havde skødet et
bol i Bukkerup til Skt. Clara Kloster.
Kong Erik Menved erklærede Roskilde ret for gældende i Køge.
Broder Rane, prior i Sortebrødre Kloster og dekan i domkapitlet i Roskilde,
døde.
Tue Arnfastsen, borger i Roskilde, gave til fordel for Skt. Clara Kloster
afkald på sin ret til fiskedammen Birkedam.
8/5
Domprovst Jens Grand gav fortolkninger til sit gavebrev af 19.7.1288
13/2 Niels Absalonsen pantsatte sit gods i Knapstrup til biskop Ingvar af Roskilde
25/11 Lundeprovsten, magister Trueds gav i sit testamente 10 sjællandske mark til
Domkirken.
18/3 Pave Nicolaus udnævnte domprovst Jens Grand til ærkebiskop. Han afgav i
domkirken et højtideligt løfte om aldrig at sætte sig op mod kongemagten.
23/4 Den tidligere dekan i Roskilde, Ingvar Hiort, døde.
Abbed Niels i Esrom bemyndigede munken Jens til at skøde Konrad Franz,
14
1291
1292
1293
borger i Roskilde, klosterets ejendom i Snostrup.
Roskildeborgeren Niels Hermansen overdrog Røde Ports Mølle til Skt.
Claras Kloster.
6/4
Tord Knudsen, kannik i Roskilde, skænkede gods til de af Jens 2. Grand,
som provst i Roskilde oprettede 6 præbender.
15/4 Kristine Hvide fra Trälleborg gav roskildeborgeren Jon Lange, boende i
Vindebode fuldmagt til at skøde hendes gård ved Skt. Ibs Kirke til Skt. Clara
Kloster for 12 mark.
O
Peder Saksesen, som har indgivet sine døtre i Skt. Clara Kloster, erklærede
29/4 at have lovet klosteret 200 mark penge og gav som pant al sit gods i Gershøj.
30/8 Peder Uds skrev testamente i København. Han testamenterede 20 mark til
domkirken, hvor han også ville begraves. Til hospitalet i Roskilde skænkede
han en fole, til hans vært Jens Klippind i Roskilde skænkede han sine klæder
og en fole. Til hans herre (Roskildebispen) skænkede han ” den grå
gangfole, som jeg har indtaget i mit stod”
9/12 Pave Nicolaus d. 4. eftergav alle dem, som d. 12.8. besøgte Skt. Clara
Klosterkirke, 1 år og 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
25/12 Pave Nicolaus d. 4. tillod biskop Jens 1. af Roskilde, at udnævne 2 notarer i
Roskilde Stift, da der i byen og stiftet ofte er mangel på personer, der kunne
udfærdige offentlige dokumenter.
Skt. Clara Klosterkirke synes at være færdig.
Margrete var abbedisse i skt. Clara Kloster.
Priorinden for Vor Frue Kloster Edle mageskiftede jord i Salløv med
abbedissen Margrete for Skt. Clara Kloster med jord i Ørsted.
Ærkebiskop Jakob Erlandsen holdt et koncilium i Roskilde, hvor Vejle
Konstitutionen blev fornyet.
6/1
Kong Erik d. 6. opholdt sig i Roskilde.
4/3
Gyde, datter af Skjælm Bang og enke efter Esben Karlsen oprettede sit
testamente. Heri betænkte hun dominikanerne 3 mark til kirkens
bygningsfond og 2 mark til deres bord, fremdeles til franciskanerne til
kirkens bygningsfond 3 mark penge. Fremdeles bygningsfonden 3 mark til
Vor Frue Kloster 3 mark penge, fremdeles til Skt. Agnes Kloster 1 mark
penge, fremdeles til Skt. Clara Kloster 1 mark, fremdeles til fru Ingerd, som
var priorinde i Vor Frue Kloster en guldring, hvorpå der var et krucifiks,
fremdeles til Helligåndshuset 1 mark penge. Til Skt. Lucius Kirke et psalter,
som er 10 mark værd og skal ligge i en jernlænke i koret, fremdeles til
Kristine Hjort i Vor Frue Kloster en kiste og 2 mark penge og en gryde.
Skjalm Drost, der senere i kongens nærværelse blev dræbt af hertug Erik
Langben, betænkte Domkirken med 500 mark sølv til hans årlige
sjælemesse.
13/1 Erik d. 6. opholdt sig i Roskilde og rettede i et brev et forbud til indbyggerne
15
1294
1295
1296
på Sjælland mod overgreb over for Skt. Clara Kloster. Da det var meddelt
kongen ”nogle trænger ind på og ødelægger Klosterets fiskevande og skov”.
27/2 Jakob Katrines fra Køge fik pålæg om at rette for sig i anledning af den
skade, han havde voldt ved at hugge i Roskilde bispens skov.
4/3
Broder Degn lovede i Hjortholm at ville yde tiende af Niløse til Roskilde,
der fastsatte en termin til næstkommende påske for ydelsen.
6/4
Biskop Jens formanede den kongelige møntmester Sommer til at erstatte
Roskildekirken den skade, som blandt andet var tilføjet den i de sidste 2 år
ved, at den biskoppelige mønt ikke i god tid var blevet underrettet om
tidspunktet for den årlige udmøntning.
6/4
Biskop Jens fastsatte en frist på 15 dage, inden for hvilken Torkel af Jørløse
skulle betale den i 3 år ikke ydede tiende til bispens kældermester.
17/4 Kong Erik Menved bestemte, at Køge bys indbyggere ikke skulle betale
mere told i Roskilde end Roskildeborgerne betalte i Køge.
9/8
Kong Erik Menved opholdt sig i Roskilde.
5/11 Vizlav af Rügen gav afkald på alle krav, som han måtte kunne gøre
gældende over for Roskildekirken og lovede at beskytte dens rettigheder i
hans land.
Kong Erik Menved lod strengt forbyde, at nogen huggede træer i den lund,
som tilhørte nonnerne i Skt. Clara Kloster eller at nogen fordærvede deres
fiskeparker.
29/1 Biskop Jens gav love mellem bispen af Roskilde og København
(Københavns stadsret).
Kong Erik Glippings kammersvend Rane Jonsen blev fanget i Gråbrødre
Kloster og lagt på hjul og stejle på Roskildes henrettelsesplads.
1/3
Kong Erik Menved opholdt sig i Roskilde
23/10 Kong Erik Menved skænkede i et brev, skrevet i Roskilde, sin jord ved byen
kaldet Konnungshegnet og den derpå liggende Haraldsborg Mølle til Skt.
Agens Kloster. Det var første gang navnet Haraldsborg blev nævnt.
28/10 Kong Erik Menved var stadigvæk i Roskilde, her erklærede han, at skt.
Agnes Kloster havde skødet ham alt det gods, som Erik d. 4. Plovpennings
døtre, Agnes og Jutta havde overdraget klosteret, og at han af dette gods igen
tilskødede klosteret noget jord, dog således klosteret igen kunne tage hele
sagen op, hvis deres ejendomsret til de nye besiddelser blev bestridt.
Kong Erik Menved stadfæstede Roskilde bispens ret til told af fiskeri
mellem København og Køge.
2/6
Pave Bonifacius d. 8. fritog nonnerne i Skt. Clara Kloster for kirkelige
skatter og afgifter.
18/1 Pave Bonifacius d. 8. pålagde bispen i Roskilde at sørge for, at det gods, der
uretmæssigt var frataget Skt. Agnes Kloster blev givet tilbage. Det samme
pålæg fik bisp Gisike af Odense.
16
18/1
26/1
5/6
17/6
5/8
28/9
30/10
1298
16/1
25/11
25/11
29/12
Paven pålagde biskoppen i Roskilde at dømme i striden mellem Skt. Agnes
Kloster og Erik herre til Langeland.
Pave Bonifacius d. 8. pålagde abbeden i Næstved, provsten i Roskilde og
dekanen i København at dømme i striden mellem Skt. Agens Kloster og
Sorø Kloster. De 2 klostre var uenige om jorde, gældskrav og besiddelser.
Peder Nielsen, forhenværende drost, erkendte at være Morten Jonsen, borger
i Roskilde, 2700 mark penge og 25 mark sølv skyldig.
Kong Erik Menved opholdt sig i Roskilde på kongsgården.
Pave Bonifacius d. 8. pålagde biskop Kristian d. 2. af Ribe at undersøge,
hvorvidt franciskanernes klage over bisp Jens d.1. af Roskilde var berettiget
og i så fald at stævne denne til Rom.
Kong Erik Menved gav afkald på det gods, som Agnes og Jutta havde skødet
til Skt. Agnes Kloster og pålagde bønderne fra nu af at svare deres afgifter til
klosteret.
Biskop Jens d. 1. af Roskilde pålagde dekan i Roskilde Mogens at høre
sagen mellem Skt. Agnes Kloster og Erik Herre til Langeland.
Mogens, dekan i Roskilde, beskikket dommer i sagen mellem Skt. Agnes
Kloster og dem, der uretmæssigt tilbageholdt klosterets gods, pålagde Jakob
og Ade, præster ved Olufs – og Mikkels kirker i Roskilde, at stævne
priorinden ved Skt. Clara Kloster til Domkirken førstkommende lørdag for
at svare modparten i sagen.
Kong Erik Menved tog Skt. Agnes Kloster under sin beskyttelse og pålagde
David Thorstensen, Absalon Nielsen, Asser Jonsen og Niels Mandrup i
påkommende tilfælde at optræde som klosterets forsvarere.
Kong Erik Menved forbød jordbrugerne og landboer på det gods, der havde
tilhørt Agnes og Jutta, ikke at svare deres afgifter til andre end Skt. Agnes
Kloster.
Skt. Clara Kloster mageskiftede jord til en halv markskyld i Lyngby med en
halv markskyld i Assendløse.
Margrete, abbedisse og Skt. Clara Klosters konvent erklærede at have
besiddet godset i Hellevmagle i 30 år.
Biskop Jens 1. af Roskilde erklærede, at have lånt 60 engelske nobler af
Niels Munks enke.
Margrethe ophørte med at være abbedisse for Skt. Clara Kloster.