Det personlige, kropskontakt og nærvær, og dens
DET PERSONLIGE, KROPSKONTAKT OG NÆRVÆR, OG DENS BETYDNING FOR DEN PÆDAGOGISKE PROFESSION THE PERSONAL, BODY CONTACT AND PRESENCE AND ITS SIGNIFICANCE OF THE SOCIAL EDUCATIONAL PROFESSION PÆDAGOGUDDANNELSEN Bachelor Juni 2015 University College Sjælland Nykøbing Falster Studerende Jeannette Madeline Andersen - pf11s016 Vejleder Fritz Jensen Anslag 52.114 Aflevering 15-06-2015 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 Indhold Indledning ............................................................................................................................................ 2 Problemformulering ............................................................................................................................. 3 Afgrænsning ......................................................................................................................................... 3 Opgavens opbygning/metodeafsnit ...................................................................................................... 4 Teori og begreber ................................................................................................................................. 5 Dilemma ........................................................................................................................................... 5 Etisk dilemma .................................................................................................................................. 5 Pædagogiske dilemmaer .................................................................................................................. 6 Skolefritidsordning........................................................................................................................... 7 Barnets plads i skolefritidsordningen ............................................................................................... 8 Ledelse ............................................................................................................................................. 9 Indledning til sammenligning ............................................................................................................ 10 Sammenligning af Jette Eriksens artikel ” Det pædagogiske arbejdsfelt mellem det private, personlige og professionelle” og Marian Popp og Michael Munch-Hansens teori om de tre p´er 11 Autenticitet ..................................................................................................................................... 14 Det professionspersonlige .............................................................................................................. 15 Grounding ...................................................................................................................................... 16 Kropskontakt .................................................................................................................................. 16 Empirisk undersøgelsesmetode .......................................................................................................... 17 Kvalitativt interview ...................................................................................................................... 17 Ikke strukturerede interviews ......................................................................................................... 18 Spørgeskemaundersøgelse ............................................................................................................. 19 Empiri................................................................................................................................................. 19 Procesbeskrivelse ........................................................................................................................... 19 Analyse............................................................................................................................................... 20 Konklusion ......................................................................................................................................... 22 Perspektivering................................................................................................................................... 22 Handleforslag ..................................................................................................................................... 23 Litteratur: ........................................................................................................................................... 23 Links: ................................................................................................................................................. 24 Bilag ................................................................................................................................................... 25 Bilag 1. Bekendtgørelse ................................................................................................................. 25 Bilag 2. Kvalitativt interview ......................................................................................................... 26 1 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 Bilag 3. Spørgeskemaer til pædagoger .......................................................................................... 33 Bilag 4. Spørgeskema til forældre.................................................................................................. 41 Bilag 5. Samarbejdsaftale .............................................................................................................. 42 ........................................................................................................................................................ 42 Bilag 6. Kriterier for afsked ............................................................................................................... 46 Bilag 7. Bekræftelse ........................................................................................................................... 47 Indledning Den nye skolereform er i fuldt sving og nogle af dem der bliver hårdest ramt er, skolefritidsordningerne og pædagogerne der arbejder eller har arbejdet der. Konsekvenserne af reformen kan mærkes tydeligt i skolefritidsordningerne. Pædagogerne skal nu ses som ligestillet med lærerne, men er ikke uddannet til at undervise på samme niveau. Pædagogernes ekspertise (…) ”ligger i det sociale og personlige”, som formand for BUPL Nordjylland Liselotte Thomsen udtrykker det, og mener at skolen skal bruge det pædagogerne kan, til at gavne eleverne. Hun har skrevet et debatindlæg1 i Nordjyske hvor hun udtrykker sin bekymring over at pædagoger skal undervise. Som Liselotte Thomsen siger så ligger pædagogernes ekspertise bl.a. i det personlige. Men med alle disse nedskæringer inden for skolefritidsordningen som en SFO-ledere skal tage stilling til, hvor stor betydning har så det personlige? Er pædagogens personlighed noget der kan påvirke dens ansættelses muligheder eller risiko for at blive sagt op? I forlængelse af min pædagogik eksamen, hvor jeg arbejdede med de tre p´er, det private, personlige og professionelle blev det tydeliggjort for mig at jeg havde mit fokus på det private og det professionelle, to modpoler at holde op imod hinanden. Når jeg blev spurgt til min eksamen hvad der kendetegner det personlige, havde jeg svært ved at give en konkret forklaring på begrebet, fordi jeg ikke havde noget at holde det op imod. Derfor finder jeg det interessant at undersøge hvad der kendetegner det personlige og hvilken betydning det har for den pædagogiske profession. Dette vil jeg gøre i SUNDskolens SFO 1, da de lige har været igennem en fyringsrunde, hvor lederen skulle tage stilling til de mange faktorer der spillede ind, inde hun kunne tage beslutningen om hvem der skulle blive sagt op. 1 http://www.folkeskolen.dk/562618/bupl-skoler-presser-paedagoger-til-at-undervise 2 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 Som inspiration til min pædagogik eksamen og arbejdet med de tre p´er, benyttede jeg mig af Jette Eriksens artikel ” Det pædagogiske arbejdsfelt mellem det private, personlige og professionelle”. I gennem processen af at skrive artiklen, fandt Eriksen hurtigt frem til at der var et stort dilemma som pædagogerne døjede med i deres arbejde – den kropslige kontakt og nærvær til børnene og, med henblik på en artikel udgivet af BUPL2 ”Tre dommer mod to: depression er ikke nogen arbejdsskade”, hvor der blev sat grænser for en mandelig pædagog, i forhold til den fysisk kontakt med børnene. Vil jeg derfor undersøge hvilken betydning den kroplige kontakt og nærvær har for børnene og hvordan pædagogerne forholder sig til det i praksis. Jeg vil dele spørgeskemaer ud til pædagogerne og forældrene i SUNDskolens SFO 1, i håb om at finde ud af hvis der er en enighed og/eller uenighed om hvordan man skal forholde sig til den kropslige kontakt og nærvær i arbejdet med børn. Hvilket leder op til min problemformulering. Problemformulering Med udgangspunkt i en skolefritidsordning, vil jeg undersøge hvorfor og hvordan den kropslige kontakt og nærvær er relevant og kan være problematisk i en pædagogisk sammenhæng og, derudover vil jeg undersøge hvilken betydning det personlige har for den pædagogiske profession. Afgrænsning Når jeg ser på hverdagen i en skolefritidsordning så er der fire underpunkter. Der er forældrenes plads, pædagogernes plads, børnenes plads og ledelsens plads i skolefritidsordningen. I denne sammenhæng vil jeg se bort fra forældrenes plads og forældreindflydelse samt pædagogernes plads, da jeg har mit fokus på den individuelle pædagog. Jeg vil kort komme ind på barnets plads, men vælger ellers at afgrænse mig fra dette område, da jeg i opgaven vælger at have større fokus på ledelsen. Jeg har ikke valgt at definere begrebet nærvær. Nærvær er en stor del af det personlige, de personlige egenskaber, at være i sin krop samt grounding og kommer derfor til udtryk igennem disse begreber. 2 http://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/tre_dommere_mod_to_depression_var_ikke_en_arbejdsskade? OpenDocument 3 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 Opgavens opbygning/metodeafsnit 1. Jeg vil igennem den teori jeg har valgt at benytte mig af, lave definition af begreberne og derfor give en beskrivelse af det teori jeg finder vigtigt for at kunne besvare min problemformulering. Jeg har valgt følgende teoretikere, forfattere og links. 2. Jeg har valgt at benytte mig af filosofiskfirma.dk til at definere begreberne dilemma og etisk dilemma, da de giver forståelig definition af begreberne. 3. For at få en dybere forståelse af begrebet dilemma har jeg valgt at benytte mig af Ruth Mach-Zagal og Kirsten Nøhrs teori. 4. For at få en indblik i hvad et pædagogisk dilemma er og hvordan man kan håndtere det, har jeg taget udgangspunkt i BUPL´s pjece om etiske grundlag for pædagoger. 5. For at få en bedre forståelse af hvad en skolefritidsordning er og hvilken pædagogik som oftest anvendes der har jeg benyttet mig af kilderne, denstoredanske.dk, Susanne Idun Mørch, Trine Ankerstjerne og, retsinformation.dk. 6. For at danne mig et billede af hvad det indebære at være leder, har jeg brugt Daniela Cecchin og Mikael Wennerberg Johansen teori og deres begreb pædagogfaglig ledelse samt bupl.dk og deres definition af SFO-ledelse. 7. Ved at sammenligne Jette Eriksen og hendes artikel ” Det pædagogiske arbejdsfelt mellem det private, personlige og professionelle” med Marian Popp og Michael Munch-Hansens teori om de tre p´er, fandt jeg frem til ligheder og uligheder i deres stillingstagende. Disse vil jeg benyttede mig af til at danne et eget billede af de tre p´er og hvilken retning jeg vil arbejde videre med længere frem i opgaven. 8. For at belyse begrebet autenticitet benytter jeg mig af Per Fibæk Laursens teori. 9. Ved at benytte mig af Helle Winther og hendes teori om det professionspersonlige, vil jeg få en indsigt i hvilken betydning det personlige og kendskab til egen krop har i det pædagogiske arbejde. 10. Som supplement til det professionspersonlige kommer jeg ind på begrebet Grounding og Helle Winthers beskrivelse af kropskontakt. 11. I mit projekt har jeg arbejdet ud fra et kvalitative interview med SFO-lederen, i samtalen med børnene har jeg taget udgangspunkt i det ustrukturerede interview samt foretaget en skemaundersøgelse blandt pædagogerne. Derfor vil jeg lave et afsnit om empiriske undersøgelsesmetoder. 12. Ud fra overnævnte undersøgelsesmetoder vil jeg udforme min empiri. For uddybende empiri se bilag 2-3. 4 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 13. Jeg vil gennem teorien få en dybere forståelse af begreberne, sammenholdt med min empiri har jeg analyseret ud fra det 14. Gennem analysen vil jeg kunne sammenholde analysen med min empiri og derefter vil jeg kunne svare på problemformuleringen i konklusionen. 15. Efter bearbejdelsen af begreberne i konklusionen, vil jeg gennem en perspektivering forsøge at åbne for mulighederne ude i praksis. Derfor vil jeg lægge op til et handleforslag som vil blive uddybet til min fremlæggelse. Teori og begreber Dilemma Et dilemma er en vanskelig situation, hvor man står over for to eller flere valgmuligheder. Begrundelserne for at vælge det ene eller det andet er gode, men det er ikke muligt at vælge dem begge, der skal gøres et valg. De to valgmulighederne udelukker hinanden, så uanset hvilket valg der tages bliver resultatet ikke det man helst vil have. (URLhttp://www.filosofiskfirma.dk/dilemma/docs/etisk_dilemma.html) Etisk dilemma I et etisk dilemma spiller etik, moral og normer ind, når man skal foretage valget af den bedste handling, og man skal prioriter og vælge mellem værdier som kolliderer med hinanden. (URLhttp://www.filosofiskfirma.dk/dilemma/docs/etisk_dilemma.html) I Danmark udfolder sig det pædagogiske arbejde inden for juridiske rammer, som definerer hvad der må og ikke må gøres. Professionel adfærd bliver ikke afgrænset af det juridiske, men der findes faglige institutionelle normer og regler som anbefaler hvordan man bør handle. Derudover er der mange traditioner som påvirker hvordan man bør tænke og handle etisk i professionelle sammenhæng. Disse love, regler, normer, værdier og etiske traditioner er generelle, og det skal de være for at kunne være almengyldige. Men fordi de er almengyldige så er de heller ikke skræddersyet til enkelte, konkrete situationer og sammenhæng som pædagoger i sit daglige arbejde indgår i. De nævnte elementer er alle åbne for individuel fortolkning, hvilket gør det vanskeligt for pædagogen at opnå sikkerhed for om hun/han har handlet ret og rigtigt. (Mach-Zagal. Ruth og Nøhr. Kirsten. 2007) Mach-Zagal og Nøhr skriver at ”professionel adfærd” ikke bliver afgrænset af det juridiske, men regler og normer i pågældende institutioner anbefaler hvordan man bør handle. I 5 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 forhold til de institutionelle regler og normer så er jeg enig med det de siger. Men jeg kan ikke være enig med dem når de mener at professionel adfærd ikke begrænses af det juridiske. Det er jura der sætter rammerne for hvad der er lovligt og ulovligt. At slå på børn er ulovligt, og det er en adfærd. Det er selvfølelig også en handlig men det er en persons adfærd, og private erfaringer og betingelser som ligger bag handlingen. Mach-Zagal og Nøhr henviser til K.E Løgstrup som mener at den etiske handling forudsættes af rationelle, etiske overvejelser, emotionelle hensigter samt personlige og tillærte værdier og normer. ”I det afgørende øjeblik, når valget træffes, når der handles, forsvinder etiske traditioner, institutionelle og personlige værdier og normer fra den bevidste tanke”. (Mach-Zagal og Nøhr. 2007) Hvis man fx står over for nogen som er ved at drukne vil man agere uden at tænke bevidst over det. Valget kan være at man hopper i vandet og hjælper personen, råber efter hjælp eller går sin vej. Men lige meget hvad, så tages der et valg på baggrund af hvilken person man er, og hvilke holdninger, værdier, normer og erfaringer man har gjort sig i gennem livet. Etiske dilemmaer og svære valg er en del af den pædagogiske profession. (Mach-Zagal og Nøhr. 2007) Pædagogiske dilemmaer Etiske udfordringer/dilemmaer er del af den pædagogiske hverdag, idet at hele professionen drejer sig omkring arbejdet med mennesker, og hvordan vi som pædagoger kan give de bedste muligheder på trods af de individuelle omstændighederne der må være. BUPL3 har udarbejdet en pjece med etiske grundlag for pædagoger, til at benytte sig af og forholde sig til, når de står over for svære valg. Grundlaget skal benyttes til at kvalificere dialoger og overvejelser om etiske dilemmaer i den pædagogiske praksis og indeholder bl.a. beskrivelser af, formålet med det pædagogiske arbejde. Hvilket er at sørge for børn og unges omsorg, socialisering, dannelse, trivsel og udvikling. Man skal som pædagog (…) ”stræbe efter at skabe en etisk forsvarlig praksis” (URL bupl.dk) For og lykkes med dette må pædagogen forholde sig til de værdier som det pædagogiske arbejde bygger på som også bliver beskrevet i pjecen af begreberne; omsorg, som er grundlæggende i det pædagogiske arbejde og omfatter empati, tryghed, tillid og ansvar for sine medmennesker. Ligeværd, menneskers ligeværd og kendetegnes gennem dialog, anerkendelse, respekt og tolerance. Professionel integritet bliver karakteriseret gennem faglighed, ansvarlighed, troværdighed og åbenhed. Social retfærdighed kan ses ved at sociale retfærdigheder 3 BUPL´s etiske grundlag for pædagoger. URLhttp://www.bupl.dk/paedagogik/etik_for_paedagoger/etisk_grundlag_for_paedagoger?opendocument 6 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 og demokratiske værdier bliver fremmet og kendetegnes gennem inddragelse, mangfoldighed, fællesskab og rumlighed. (URL bupl.dk) Skolefritidsordning Definition: Skolefritidsordning, SFO, er et kommunalt daginstitutionstilbud for skolebørn før og efter skoletid. (URL Denstoredanske.dk) I 1984 fik folkeskolen muligheden til at tilbyde børn leg og beskæftigelse uden for skoletid i form af skolefritidsordninger. Adgangen til skolefritidsordninger udvides i 1990 til at også omfatte børn i alderen 4 år og 10 måneder, når de tidligst kunne optages i børnehaveklassen. (Mørch. Susanne Idun. 2007) Tilslutningen til skolefritidsordningerne har igennem årene nærmest eksploderet, børnetallet er steget fra 1223 børn i 1984 til ca. 145.000 i 1998. Ifølge Danmark statistik var der i oktober 2013 indskrevet 252.113 børn i skolefritidsordninger i gennem hele landet og i 2014 var tallet 241.140 børn. Det vil sige at efter skolereformen tråde i kraft, er tallet sunket med 10.973 børn indskrevet i skolefritidsordning. (URL dst.dk) Skolefritidsordning er en del af folkeskolens virksomhed, det er skolebestyrelsen (…) ”der fastsætter principper og fører tilsyn på området, og skoleinspektøren er den administrative og pædagogiske leder. Forældreråd kan oprettes, men ikke tillægges formelle beføjelser”. Rammerne for skolefritidsordningen, personalenormering og forældrebetaling bliver fastsat kommunalt. (URL Denstoredanske.dk) I bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål – og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger bliver der beskrevet hvad skolefritidsordningen skal tilbyde samt hvilke mål der er for tilbuddet (se bilag 1) (URL retsinformation.dk) Ifølge Trine Ankerstjerne (2010) benytter man sig af fritidspædagogik, den ”frie” leg og selvbestemmelse i en fritidspædagogisk ramme i skolefritidsordningen. Fritidspædagogik indebære en pædagogik der lægger vægt på børnenes nysgerrighed, egne aktive udfoldelse og mulighederne til at forfølge deres egne initiativer. Fritidspædagogikken har sin inspiration fra mange kendte teoretiker som Friedrich Fröbel (1782-1852), der talte om dobbeltperspektiv, hvilket (…) ”indebærer at give plads til den frie vækst via skabende virksomhed og leg”. (Ankerstjerne. 2010) 7 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er også en inspirationskilde og som bl.a. mente at nysgerrighed og erfaringer var menneskets drivkraft. (Ankerstjerne. 2010) Ankerstjerne mener at legen er med til bidrage til den sociale udvikling, da det er igennem legen barnet får mulighed til at skabe venskaber, indgå i fællesskaber og muligheden til at udvikle selvbestemmelse. Dette ved at opnå evnen til at have større indflydelse på og kontrol over eget liv. (Ankerstjerne. 2010) Selvbestemmelse er en stor del af skolefritidsordningen, barnets plads (…) ”til det frie initiativ” uden at blive helt overladt tilsig selv som Ankerstjerne udtrykker det. Børn har i dag andre vilkår for indflydelse på eget liv og er mere bevidst i omkring skabelsen af deres dagligdag. Ved at blive i stand til at kunne udøve selvbestemmelse vil barnet tilegne sig medansvarlighed som kun kan udvikles i fællesskab med andre og er grundlaget for individuelt ansvar. (Ankerstjerne. 2010) Børn i skolefritidsordninger skal kunne udøve selvbestemmelse, de skal have plads til at tage frie initiativer som der bliver nævnt foroven, kunne tage stilling til ting, vælge -og finde vej selv. Men bliver det på bekostning af relationen mellem barn og voksen? Det jeg erfarede når jeg var i praktik i SUNDskolens SFO 1, var at der kunne gå en uge eller to uden at man så nogle af børnene fordi de havde valgt at ikke tage del af de pædagogiske aktiviteter der blev tilbudt. Efter et halvt år i praktik kunne jeg konstatere at der var nogle af børnene som jeg slet ikke havde udviklet en relation til. Med så meget fokus på selvbestemmelse bliver vigtigheden af nærvær og kropslig kontakt prioriteret væk. Jeg kommer nærmere ind på begreberne længere ned i opgaven. Barnets plads i skolefritidsordningen Som nævnt i afsnittet om skolefritidsordning, er selvbestemmelse en stor del af skolefritidsordningen og er med til at (…) ”barnet tilegne sig medansvarlighed som kun kan udvikles i fællesskab med andre og er grundlaget for individuelt ansvar”. (Ankerstjerne. 2010) Ankerstjerne henviser til Ivy Schousboes (1989) definition af selvbestemmelse, (…) ”individets evne til at øve indflydelse på egne livsomstændigheder på baggrund af autentisk oplevelse af egne og andres behov og erkendelse af de objektivt foreliggende handlemuligheder”, dvs. at udviklingsforståelsen af selvbestemmelse er at man kan koordinere de individuelle og fælles interesser. Man står ikke alene med beslutninger eller bestemmer alt selv. Ifølge bekendtgørelsens mål- og indholdsbeskrivelsen for skolefritidsordningen § 2. Stk. 4. (…) ”overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen”. Skolefritidsordningen ses 8 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 som et udviklingsrum for børnene at udøve selvbestemmelse, gennem planlagt aktiviteter som lystbetonede aktiviteter. (Ankerstjerne. 2010) Et dilemma der opstår er hvorvidt man skal have børnestyring eller voksenstyring. Hvis børnene får lov til at styre så er det med risiko for mobning og eksklusion, da børnene selv må beslutte sig om hvem de skal være sammen med og ikke vil være sammen med. Ved at benytte sig af voksenstyring kan man blive kritiseret for at blande sig i børnenes fritid. Som nævnt foroven skal børnene have lov til at udøve selvbestemmelse. Men hvis selvbestemmelse ligger som en præmis, betyder det så at hele verden bare skal køre på børnenes præmisser? Hvad er så formålet med skolefritidsordningerne og det pædagogiske arbejde? Grunden til at børnene er i skolefritidsordningen er fordi forældrene har besluttet at de skal være der. Det vil sige at det ret faktisk ikke er børnene der har valgt at bruge sin ”frie” tid i en skolefritidsordning. I sidste ende er det forældrene der føler at deres barns fritid skal benyttes i en skolefritidsordning med voksne rammer. Ledelse Det er blevet konstateret at skolefritidsordningen er en integreret del af folkeskolen, dermed er det skolelederen som varetager den overordnet ledelse for skolefritidsordningen og har det endelige ansvar. SFO-ledelsen står for den daglige pædagogiske og administrative ledelse af skolefritidsordningen. Som mellemledere er SFO-lederen ikke en automatisk del af skolebestyrelsen, men man ser gerne at SFO-lederen blive inddraget i skolebestyrelsens forhandlinger når det drejer sig om skolefritidsordningen. (URL Bupl.dk) BUPL har en ledelsessyn som bygger på at lederen skal være professionsfaglig og have de ledelsesmæssige kompetencer der behøves. For at være ledere for en pædagogisk institution, kræver det at lederen har specifik faglig indsigt for det som kendetegner det pædagogiske arbejde med børn og unge, og de logikker og den grundforståelse der er i pågældende institutioner. (URL bupl.dk) Ifølge Daniela Cecchin og Mikael Wennerberg Johansen (2008) var det nødvendigt at udvikle et nyt begreb for ledelse af pædagogiske dag- og fritidsinstitutioner, også kaldt pædagogiskledelse. Kriterier for det nye begreb var at det skulle kunne (…) ”identificere den bagvedliggende profession, de personer som udøver pædagogfaglig ledelse. Fastslå, at der tales om udøvelse af ledelse og genkendes som noget der udøves af ledelse på pædagogiske institutioner. Være uafhængige af ledelsesniveauer og forskellige typer af pædagogiske institutioner”. (Cecchin og Johansen, 2008) Disse kriterier ledte frem til begrebet pædagogfaglig ledelse. For at kunne udøve 9 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 pædagogfaglig ledelse skal der være en forståelse for de fire ledelsesdiscipliner samt pædagogfaglig optik. De fire ledelsesdiscipliner repræsenterer; økonomisk og administrativ ledelse, strategisk ledelse, faglig ledelse og personaleledelse. Med pædagogfaglig optik menes at, pædagogen tilegner sig viden gennem pædagoguddannelsen, videreuddannelser, læsning af pædagogisk teori og praktisk viden som metoder og redskaber samt pædagogiske principper og værdier. Derudover at forholde sig til skriftelige retningslinjer som læreplaner, love og regler. Cecchin og Johansen koger det hele ned og definere pædagogfaglig optik som (…) ”den særlige tilgang som pædagoger i kraft af deres pædagogiske viden og erfaringer anvender i arbejdet med en pædagogisk opgave”. (Cecchin og Johansen. 2008) Som nævnt foroven har pædagogfaglig ledelse sin grobund i mødet mellem pædagogfaglig optik og ledelsesteorier. Disse to uafhængige systemer kan ses som en symbiose4, der i sameksistens resulterer i pædagogfaglig ledelse. Men de to systemer eksisterer og udvikler sig stadigt inden for respektive udviklingsrammer, på trods af at de har skabt pædagogfaglig ledelse. Cecchin og Johansen mener at forklaringskraften bliver større, at feltets forståelsesramme bliver udvidet da pædagogik og ledelse ved at de begge arbejder med det specifikke pædagogik fag og med ledelsesteori. Mødet og interaktionen mellem de to, gør at ledelsesopgaven kan håndteres i en relevant og konsistent måde ift. det der kendetegner pædagogiske institutioner5. Indledning til sammenligning I det foregående afsnit har jeg skrevet om dilemma, etisk dilemma, pædagogisk dilemma, skolefritidsordning, barnets plads i skolefritidsordningen og ledelsen. I det følgende afsnit vil jeg fokusere på Jette Eriksens (2012) artikel om de tre p´er, den kropslige kontakt og nærvær, og holde den op imod Marian Popp og Michael Munch-Hansens (2005) teori om de tre p´er. Cand. Pæd. Jette Eriksen pæd. ved pædagoguddannelsen i Roskilde, har skrevet artiklen ”Det pædagogiske arbejdsfelt mellem det private, personlige og professionelle”. I artiklen fortæller hun om sit projekt, hvor hun bl.a. har lavet et fokusgruppeinterview med 10 pædagoger, hun har interviewet en leder af en integreret daginstitution samt lavet Skype interview med en nyuddannet pædagog (tidligere studerende) som nu er daginstitutionsleder på Grønland. Dette på baggrund af at 4 Symbiose, et samliv mellem dyr eller planter fra forskellige arter, en sameksistens der er til gensidig nytte for begge arter. Cecchin og Johansen, s. 79, 2008 5 Pædagogisk arbejde handler om omsorg, pleje, opdragelse, undervisning og vejledning af børn eller voksne og arbejdsstederne er; daginstitutioner, døgninstitutioner, plejehjem, hospitaler og behandlingshjem. URL ug.dk 10 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 finde frem til svar på de problemstillinger som hun har og de tanker som hun har gjort sig omkring emnet. Hun har bl.a. spurgt ind til hvordan de forholder sig til (…) ”den pædagogiske tænkning omkring tydeligere grænser mellem det private, personlige og professionelle i det pædagogiske arbejde som et bidrag til kvalitetssikring” og (…) ” om pædagogens omsorgshabitus og privatpersonlige erfaringer som ”gratis gevinst” i højere grad kunne inddrages og kvalificeres igennem uddannelsen”, hvor hun har fokuseret kropslighed og nærvær. Marian Popp og Michael MunchHansen (2005) har skrevet bogen ”Forstå og forebyg vold”. Bogen indeholder et kapitel omkring de tre p´er og forfatterenes beskrivelse af de tre p´er og hvordan de kommer til udtryk og benyttes i praksis. Når jeg sammenligner disse to bud kan jeg se nogle ligheder og forskelle. Sammenligning af Jette Eriksens artikel ” Det pædagogiske arbejdsfelt mellem det private, personlige og professionelle” og Marian Popp og Michael Munch-Hansens teori om de tre p´er Ligheder: Popp og Munch-Hansen, og Eriksen henviser begge til ”skydeskive modellen” for at beskrive de tre p´er. De er meget enige om hvordan de tre p´er skal beskrives. Eriksen tager udgangspunkt i Susanne Idun Mørchs tolkning af de tre p´er, hvor Popp og Munch-Hansen tager udgangspunkt i sin egen tolkning. Det private felt blive beskrevet som pædagogens egne opvækstbetingelser og oplevelser, succeser og problemer i livet samt de private følelser, vaner, smag og eventuelle fordomme og præferencer. Derudover pointere Popp og Munch-Hansens at det private felt, er de sider af sig selv som man ikke benytter i praksis og skal holde for sig selv. (Eriksen, 2013. Popp og Munch-Hansen, 2005) Midtercirklen, det personlige felt beskrives som der personligheden ligger, de personlige måder som pædagogen handler, tænker og agere på. Det personlige felt er opbygget af bl.a. menneskelige egenskaber og med til at arbejdet ikke virker koldt og klinisk. (Eriksen, 2013. Popp og MunchHansen, 2005) Den yderste cirkel er det professionelle felt, der ligger primært det pædagogen har med sig fra uddannelse og erfaringer og indeholder fagets forskellige teorier, metoder og fagkultur. Samt er værdier og menneskesyn væsentlige emner i arbejdet med mennesker. (Eriksen, 2013. Popp og Munch-Hansen, 2005) 11 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 I Eriksens artikel nævner hun at, ved at observere pædagogerne i deres arbejde kan man se at de benytter deres kroppe til at afstemme og justere sig til børnene så at de kan give optimal støtte og udfordringer til børnene. Det er her pædagogens personlig egenskaber, værdier og fremtrædelsesformer kommer til udtryk. (Eriksen, 2013) Det passer meget godt sammen med det som Popp og Munch-Hansen mener med at pædagogen er sit eget værktøj i den pædagogiske profession, idet at det er igennem kroppen de menneskelige egenskaber og erfaringer kommer til udtryk. Igennem kendskab af egne styrker og svagheder samt hvordan man reagerer psykisk og kropsligt i en given situation er, en vigtig egenskab at have hvis man skal på en hensigtsmæssig måde kunne benytte sig selv som et værktøj i praksis. (Popp og Munch-Hansen, 2005) Forskelle: De to teorier forstår ”skydeskive modellen” på forskellige måder. Eriksen henviser til Susanne Idun Mørch og hendes beskrivelse af modellen som en landingsbane, hvor flyet skal nå og stoppe op inden den når den indre cirkel, det private. Men Eriksen kritiserer tankegangen bag modellen og mener at der ikke skal ret meget til for at blive indforstået med hvordan man forholder sig til de tre p´er i teorien. Men i praksis er det ikke bare sådan ”lige til den”, som i teorien, dette på baggrund af den viden hun har fået af den indsamlede empiri, mener hun at de tre cirkler lapper over hinanden og væves ind i hinanden. En af pædagogerne som Eriksen interviewede syntes at, (…) ”det handler om at kunne skelne mellem om det forældrene lige nu har brug for, er forståelse og beroligelse for deres bekymring eller om det er formidling af faglig viden”. (Eriksen, 2013) Ud fra de interviews som Eriksen har lave kan jeg se en enighed hos pædagogerne om at hvis man benytter sig af det private i praksis, er det væsentligt at man er refleksiv og nuanceret i de private erfaringer man bruger. Der bliver pointeret at når en privat erfaring er blevet fortalt skal opmærksomheden straks vende tilbage til forældre/barn. (Eriksen, 2013) Popp og Munch-Hansen beskrivelse af modellen er at, den indre cirkel, det private, symboliserer kroppens indre organ - den mellemste cirkel, det personlige, er både inden for og uden for huden, og den yderste cirkel, det professionelle, symboliserer en slags uniform. Eksempelvis når man tænker med hjertet så er det noget som er privat, eller ved at man er meget faglig i sine begrundelser, så har man uniformen på. Jeg syntes at det er en romantisk måde at se det på, da der er så meget mere der skal til for at forså de tre p´er og at skille dem helt fra hinanden ikke er realistisk. Som nævnt for oven mener Eriksen at der tre cirkler lapper over hinanden, hvor Popp og MunchHansen mener at det private skal holdes helt væk fra arbejdet. Desværre modsiger de sig selv lidt i 12 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 deres teori ved at sige, at man i praksis primært bevæger sig i det professionelle felt og personlige felt, men at (…) ”der kan opstå situationer hvor det kan være i orden at benytte sig af det private felt”. (Popp og Munch-Hansen, 2005) De prøver at redde det med at sige at, faren ved at benytte sig af det private felt kan være at det går ud over professionalismen og kommer med eksempler som at negative følelser bliver erkendt eller ikke erkendt over for en borger eller et barn, og det betyder at arbejdet bliver påvirket og dårligere udført. (Popp og Munch-Hansen. 2005) I gennem sine undersøgelser fandt Eriksen hurtigt frem til at pædagogerne døjede med dilemma. Dette kommer til udtryk ved at de ud fra deres faglige perspektiv, vægter nærvær og berøring, men på baggrund af den norm som siger at man ikke må komme for tæt på børns ”kroppe”, da det betragtes som noget privat. Derudover mente pædagogerne at de følte at de blev nødt til at afvise børnenes ”kroppe” som selvbeskyttelse, fx ved at de ikke turde at havde dem siddende på skøttet eller trøste dem med krammer når de var ked af det. Denne frygt har sin rod i den samfundsmæssige kultur der er omkring pædofiliangst samt argumenterede pædagogerne for, at de var bange for at ikke ses som professionelle hvis de viste for meget omsorg. (Eriksen, 2013) Ud fra dette udsagn henviser Eriksen til rapporten ”Retningslinjeundersøgelse 2012” som forskningsgruppen Paradox fra Århus Universitet har udarbejdet. De mener at angsten for pædofili lister sig på som en skepsis til den pædagogiske profession og resulterer i øgende retningslinjer, kontrol og begrænsninger i mange daginstitutioner. Derudover resultere en angst for overgreb at de mandlige pædagogers kulturelle identitet og værdi undermineres i praksis. Endvidere bliver der beskrevet i rapporten at pædagoger er begyndt og se på sig selv med et mistænksomt blik i et forsøg på at beskytte sig selv og for at være på forkant med eventuelle misforståelser. (…) ”Det umiddelbare og nære med børnene går tabt… ”. (Eriksen, 2013) I denne forbindelse henviser Eriksen til Helle Winther som forsker i sammenhænget mellem kroppen, det personlige og det professionelle, og som hun kalder det professionspersonlige i socialt arbejde, hvor hun beskriver at kropskontakt og tillid er stærkt forbundne med hinanden og citere (…) ”den personlige professionalitet sidder i din krop”. (Eriksen, 2013) For at belyse vigtigheden med det kropslig i pædagogikken tager Eriksen udgangspunkt i Maurice Merleau-Pontys (1908-1961) kropsfænomenologiske tilgang som er kroppens personligheds subjekt. Han mener at kroppen og bevidstheden skal opfattes som sameksisterende og at kroppen er med os hele tiden, og når vi har sanset noget og kan sætte ord på det, har kroppen allerede gjort det. Hvilket betyder at kroppen er prærefleksiv – kroppen reagerer intuitivt, og respondere på det. (Eriksen, 2013) 13 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 Popp og Munch-Hansen mener at for at kunne beskytte det private felt, er det vigtigt at man ved hvor grænsen går. Det gør man ved at være en god ”grænsevogter” for sit private felt, det er den som bestemmer hvad der må slippe ud – hvor meget man åbner sig for andre, hvad der slipper ind og hvornår der skal flyttes på grænsen eller lukkes for den. Bliver man for personligt involveret i de mennesker man møder i praksis, kan det skyldes at man har åbnet sig for meget i det private felt. Konsekvenserne kan være at det bliver svært at forblive professionel og forholde sig professionelt til opgaven, hvilket kan gå ud over en selv. Et nederlag på arbejdspladsen kan hurtigt blive til et personligt nederlag. (Popp og Munch-Hansen, 2005) Ifølge Popp og Munch-Hansen kan man ved at skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor det er i orden at sige fra og sætte realistiske og relevante grænser være med til at hjælpe medarbejderne til at være gode grænsevogter. Dette vil hjælpe medarbejderne til agere mere professionelt samt kunne håndtere kritik og modgange på en relevant måde i det professionelle og personlige felt, og holde det væk fra det private felt. (Popp og Munch-Hansen, 2005) Afslutningsvis kan jeg konstatere at der er fordele og ulemper med begges tolkninger og beskrivelser af de tre p´er. Derfor vælger jeg på baggrund af begges tolkninger at benytte mig de fordele fra begge til at danne mig et eget billede af de tre p´er. I forbindelse af det kropslige dilemma som Eriksen støtte på i hendes undersøgelser, fandt jeg det interessant at lave mine egne undersøgelser omkring emnet. Autenticitet Ifølge Per Fibæk Laursen (2012) er personlighed noget der bliver efterspurgt i arbejdslivet. Det han mener med det er, at vi som mennesker vil gerne blive mødt med anerkendelse og ses som de personer som vi er, og vi stiller høje krav på de professionelle som vi møder, at de ikke kun er repræsentanter for den institution eller lignende som vi kommer til. Disse krav om personlighed og menneskelig indlevelse som vi stiller til de professionelle i vores omgivelser, har vi også til os selv og vores arbejdsliv. De fleste mennesker i dag ønsker ikke kun at deres arbejde skal udføres på rutine eller ud fra dens faglige kompetencer. Vi vil gerne benytte os af vores arbejde som en slags selvrealisering, arbejdet skal siger os noget. Udover at vi stiller disse krav på os selv så forventer både bruger/børn/pårørende og ledelsen, en personlig involvering i udførelsen af vores arbejde. Laursen henviser til Arlie Hochschil (1983) som mener at kravene om at være personlig og at involvere sig i de relationer man danner og det følelsesmæssige arbejde, kan komme til at blive en anstrengelse ”citronen bliver presset for de sidste dråber” og kravene kan blive at man skal vise en 14 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 bestemt overflade. (Laursen. 2012) Laursen spørger ind til hvor forskellen er mellem de to sider hvor den en side er der vi har det positive engagement og den personlige involvering, og på den anden side er der vi har det følelsesmæssige arbejde, hvor der altid skal fremvises en bestemt facade, hvilket resultere i en anstrengelse og en ekstra belastning. Han mener at forskellen ligger i ægtheden. Hvis det personlige engegement og involvering i relationerne til dem man møder i sit arbejde er ægte, så er det til gavn både for den professionelle og for bruger/barn/pårørende. Endvidere mener han at hvis man er uægte i sit møde med mennesker i sit arbejde, skaber det en belastning for den professionelle samt er det begrænset hvor meget det gavner bruger/barn/pårørende, og argumenterer for at forskellen mellem det ægte og uægte opleves på et kropsligt plan. (Laursen. 2012) For at vende tilbage til det personlige engagement og involvering, så henviser Laursen til Charles Taylor (2007) som mener at ”vi lever i autenticitetens tidsalder”, at mennesket i stigende grad finder sit værdigrundlag i sig selv, både når det kommer til etiske valg og til afgørelser om fx forbrug. Autenticitet er nærmest blevet til vores tids etiske og kulturelle grundopfattelse. (Laursen. 2012) At finde sig selv, at være sig selv og udtrykke sine kvaliteter, er kommet til at blive et morals krav. Taylor mener endvidere at være autentisk ikke betyder at man mister almengyldige værdier og moralnormer. At være autentisk indebærer ikke at man kun er ægte i udtrykket for pågældende men det skal også være værdifuldt ift. almene normer, eksempelvis ved at gøre en indsats for at hjælpe en person som er i vanskelige sociale eller personlige problemer. (Laursen. 2012) Som konklusion på afsnittet er jeg enig i det Laursen skriver, for at kunne benytte sig af autenticitet, personlig ægthed i det professionelle arbejde skal man udføre sit arbejde som Laursen udtrykker det (…) ”i overensstemmelse med sine værdier”. (Laursen. 2012) Det professionspersonlige Helle Winther (2012) mener at kroppens sprog er det første sprog som vi benytter os af, og at det er med kroppen som det spædebarn kommunikerer gennem med omgivelserne, kropsligt og via sanserne. Kropslig kommunikation har stor betydning for udviklingen af bl.a. autenticitet og relations kompetencer. Kroppen kommunikerer igennem hele livet, igennem bevægelser. Ud fra et pædagogiks perspektiv, så er det pædagogens faglige instinkter der vil yde kroplig kontakt og nærvær som er en form for kropslig kommunikation. Pædagogen trøster et barn med krammer, hvilket betyder hvis man oversætter det til verbalt sprog – ”jeg er her for dig, det skal nok gå”. Forbindelsen mellem det kropslige, personlige og professionelle er (…) ”evnen til at leverer kvalificeret følelsesmæssigt arbejde og give sit arbejde personlig kvaliteter som varme, 15 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 ansvarlighed og entusiasme” (Winther. 2012) For at man som pædagog skal lykkes med dette må man være autentisk i sin professionelle rolle og i det man udtrykker. Definitionen af det professionspersonlige er en kombination af tre punkter; egenkontakt som er kontakten til egen krop og ens personlig følelser samt evnen til at bevare et professionelt fokus og at have en distance til det private. Det andet punkt er; kommunikationslæsning og kontaktevnen som er evnen til at kunne se, lytte, sanse og mærke samt evnen til at kunne aflæse den verbale og kropslige kommunikation. Det tredje punkt er, lederskab over gruppe eller situation, hvilket indebærer at man har et professionelt overblik, har udstråling, er groundet og udviser et klart lederskab over gruppen eller situationerne. Evnen til at have en sund og kropsligt forankret autoritet når man indtager et rum eller underviser i et. (Winther. 2012) Professionspersonlige kompetencer handler om at kunne være i en følelsesmæssig kontakt med sin egen krop, for at kunne aflæse og sanse den andens, og der igennem ved at have en klar grænse til det private, og blive i sig selv, vil give muligheden for at være nærværende og skabe klarhed for den anden. (Winther. 2012) Grounding At benytte sig af grounding er en god måde at træne sig selv i at blive i sig selv og bruge kroppen og følelserne som klangbund uden at blande det sammen med det private. Grounding bliver oftest beskrevet som noget fysisk, at man har forbindelse til underlaget ved at man fx står stabil på fødderne. Et tegn på at en person ikke er groundet, ikke har forbindelse til underlaget, kan komme til udtryk ved at personen er i konstant bevægelse for at undgå at mærke sig selv.6 Når man ser på det ud fra et professionelt perspektiv handler grounding om at have evnen til at være behersket og nærværende, og beholde roen selvom det er svært. I professionspersonlig rum er det vigtigt at kunne kende, mærke, have overblik og respekter menneskers personlig rum. (Winther. 2012) Kropskontakt Ifølge Winther er kropskontakt både den enkeltes kropslige nærvær og kontakt til egen krop samt kontakten til andre. Kropskontakt er den oprindelige form for social kommunikation. (Winther. 2012) Allerede i moderens mave bliver fosteret stimuleret kropsligt gennem moderens bevægelser og gennem kropskontakt mærker det spædebarn varme, kærlighed og grænser. Det er her barnets basale kropslige nærvær og tillid til egen krop dannes. Behovet for kropskontakt følger mennesket igennem hele livet. (Winther. 2012) Winther henviser til den svenske fysiologiprofessor Kjerstin Moberg (2006) som mener at berøring kan frigøre kærlighedshormonet oxytocin, hvilket skaber ro, 6 Taget fra linjefagseksamens opgave s. 12 16 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 tillid, omsorg og lindring. Det særlige med kropskontakten er at det rummer mulighede for og både berøre noget men også at blive berørt. Det er derfor vigtigt at man som professionel kan mærke sin egen krop og samtidigt sanse den andens øjeblikstilstand for at kunne mærke hvornår der er brug for kropskontakt og på hvilken måde. Fordi som Winther udtrykker det er (…) ”kropskontakt dybest set forbundet med tillid. (Winther.2012) Sammenfatningsvis mener jeg at der opstår et dilemma i forhold til de sidste fire afsnit, autentisitet, professionspersonlig, grounding og kropskontakt, da de alle er meget individuelle og handler om hvordan man som person har det som et individ. Et’, er hvordan man har det som individ, men man skal også kunne indgå i et fællesskab – en personalegruppe. Som individ i en personalegruppe vil man gerne være autentisk men skal finde en fælles holdning i skolefritidsordningen. Det kan derfor ske at man bliver nødt til at gå på kompromis men sin autentisitet, fordi personalegruppen skal stå frem som en samlet gruppe og sende fælles signaler. Hvis man ikke gør dette, kan børnene mærke at der ikke er en enighed om holdningerne til hvordan ting skal foregå i skolefritidsordningen. Børn er hurtige til at finde ud af hvem de skal vende sig til for at få det de gerne vil. Det kan skabe konflikt i personalegruppen, og det er derfor vigtigt med en fælles holdning. Men med en fælles holdning, kan den individuelle autenticitet og etik komme under pres, hvilket kan resultere i stres. Når man er under pres og er stresset, kan man som Laursen (2012) siger, virke uægte i det man udtrykker. Kan man godt være autentisk når man går på kompromis? Hvordan måler man det og hvordan kan man være sikker på at man er ægte i sit udtryk? Det er ydelige et dilemma som jeg vælger at ikke uddybe. Fornemmelsen af grounding er også meget individuelt ligesom kropskontakt. Du kan ikke mærke andres grounding, heller ikke vide hvornår personen er groundet. Kropskontakt siges og være den først sociale kommunikation, men kroppen er meget personlig og det er individet selv der beslutter når og af hvem de vil have kropskontakt af. Empirisk undersøgelsesmetode Kvalitativt interview Definition ”Det kvalitative interview en god metode til at afdække menneskets indre verden”. (Brønd. Christa og Porse Nielsen. Anna. 2008) Former 17 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 I et kvalitativt interview bliver der stillet antropologiske spørgsmål som er åbne og lægger op til uddybelse og beskrivelse af hvorfor personer handler som de gør. Intervieweren får mulighed for at afdække brugernes behov, men også hvorfor de har de specifikke behov. Fordele og ulemper Man kan som interviewer få mere dybde besvarelserne fra informanten og det kan give en dybere forståelse for hvorfor informanten har gjort, som han/hun har gjort. Kvalitative interviews er meget tidskrævende, da de tager lang tid at transskriberes. De kræver at informanten har mulighed for at gå fra i f.eks. institutionen. Videnskabsteori Den hermeneutiske videnskabsteori bygger på de ”bløde” facts, hvor den kvalitative observation og det kvalitative interview ligger under. Det vil sige at gennem arbejdet med det kvalitative, arbejder man med kvaliteten. I det hermeneutiske perspektiv har pædagogen eller borgeren mulighed for at forklare sig i det kvalitative interview. (Brønd. Christa og Porse Nielsen. Anna. 2008) Ikke strukturerede interviews Definition De ikke strukturerede interviews er i modsat til de strukturerede interviews dynamiske og fleksible og benytter sig ikke af en struktureret interviewguid som fx spørgeskemaundersøgelse. Former De ikke strukturerede interviews eller eksplorative interviews er åbne og meget lidt strukturerede. De minder mere om en ligeværdig samtale. Fordele og ulemper Det eksplorative interview er gode at benytte sig af i indledningen af et projekt for at opnå viden om feltet eller hvis man arbejder men åbne og eksplorative problemstillinger. For at kunne udføre et ustruktureret interview skal man have erfaring i at lave interviews og som kan holde fokus og have overblik, på trods af det ustrukturerede informationsflow. Videnskabsteori Henviser til afsnit om kvalitative interviews. (Brønd og Porse Nielsen. 2008) 18 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 Spørgeskemaundersøgelse Definition En spørgeskemaundersøgelse er en kvantitativ metode som anvendes når et felt skal gøres målbart. (URL denstoredanske.dk) Former Kvantitative metoder benyttes til at indsamle større mængder af data som kan måles og kvantificeres7. Fordele og ulemper Det felt som bliver undersøgt ses oftest som et objekt og ikke som et eller flere subjekter. Der det oftest er tale om at man sender spørgeskemaer eller lignende ud, bliver kommunikationen en envejskommunikation og (…) ”undersøgelsen foregår på forskerens betingelser”. (URL denstoredanske.dk) Empiri Cand. Pædagog Jette Eriksen er den eneste kilde hvor mit emne bliver undersøgt nærmere som det har lykkes mig at finde, og jeg har henvist til hende flertallet gange i opgaven. I Eriksens empiriske undersøgelser har hun bl.a. lavet et fokusgruppeinterview med ti pædagoger, hun har interviewet en ledere af en integreret daginstitution samt udført et Skype interview med en nyuddannet pædagog som er daginstitutionsledere på Grønland. Procesbeskrivelse For at kunne besvare på min problemformulering har jeg i samarbejde med Tina Huge Larsen SFOleder på SUNDskolen, sendt spørgeskemaer ud til pædagogerne i SFO 1, via personaleinra og via forældreintra til forældrene til børnene i 3c. Jeg har lavet et kvalitativt interview med SFO-leder Tina Huge Larsen, for at få hendes perspektiv som ledere. Dette interview har jeg optaget og transskriberet, og vedlagt som bilag 2. Svarene på spørgeskemaerne fra pædagogerne ligger som bilag 3. Desværre var der ingen af forældrene fra 3 c der valgt at udfylde det spørgeskema som blev sendt til dem via forældreintra. Ligeledes var der kun fire pædagoger der valgt at svare på 7 ”Omsætte til målelig størrelse”. URL denstoredanske.dk 03.06.15 19 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 spørgeskemaet som blev sendt til dem via personaleintra, og desværre ikke nogle af de mandelige pædagoger som har svaret, hvilket ville være en fordel at få det mandelig perspektiv på hvordan de forholder sig til nedenstående spørgsmål/dilemmaer. Jeg tager derfor udgangspunkt i de svar jeg har fået til at svare på min problemstilling. Derudover har jeg holdt ”samtaler” med børnene i 3c for at få børnenes perspektiv med ind over. Disse samtaler har jeg filmet og, dem tager jeg med til fremlæggelsen som en del af mit handleforslag. De spørgsmål som jeg har valgt at tage udgangspunkt i, bliver nævnt forneden. Hvilken betydning har de personlige egenskaber for den pædagogiske praksis, og hvordan kommer de til udtryk i det pædagogiske arbejde? Formålet med spørgsmålet er, at finde frem til om der er en bevidsthed omkring det personlige i praksis, og hvordan pædagogerne forholder sig til det og benytter sig af det i arbejdet med børnene samt hvordan lederen forholder sig til det personlige og hvad der er vigtigt fra ledelsens perspektiv. Hvilken betydning har den kropslige kontakt og nærvær til børnene? Formålet med spørgsmålet er, om kropslig kontakt og nærvær er noget der vægtes af pædagogerne og ledelsen samt hvorfor/hvorfor ikke. Medfører den kropslige kontakt og nærvær dilemmaer i det pædagogiske arbejde, og er faste regler for hvordan man forholder sig til det kropslige og nærvær løsningen? Formålet med spørgsmålet er, om ledelsen er bevidst om de dilemmaer som kan kommer med den kropslige kontakt og nærvær og hvordan de forholder sig til det samt om det er et dilemma for pædagogerne og hvordan forholder de sig til at have regler som faststiller en del af dagsorden i arbejdet med børnene. Hvad der kom ud af mine empiriske undersøgelser, kommer jeg tilbage til i analyse afsnittet. Analyse Noget af det jeg fandt ud af igennem mine empiriske undersøgelser var at der ligger et skjult dilemma i forhold til kropslig kontakt og nærvær i det pædagogiske arbejde. Der er mange forskellige holdninger omkring hvordan man forholder sig til den samfundsmæssige kultur når det kommer til det kropslige og nærvær med børn i pædagogisk praksis. Der var både enighed og uenighed hos pædagogerne og lederen i hvordan man går disse begreber til mødes i praksis. De er allesammen enige i at kropslig kontakt og nærvær med børnene er en stor del af at være pædagog 20 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 for at kunne give børnene den tryghed som de har brug for. Hvis man undlader at give berøring i situationer hvor der er brug for det, vil der komme nye dilemmaer ud af det. Ved at det i disse situationer ville virke kunstige for børnene og pædagoger, og det pædagogerne udtrykker vil ikke virke autentiske – uægte. Ifølge Per Fibæk Laursen er ægthed til gavn både for pædagog og børn og som SFO-lederen udtrykker ”det har så stor værdi at man har sig selv med og at man er autentisk og alle de der ting ift. arbejdet med børnene og forældrene”. (…) ”Fordi jeg tror ikke man bare kan i det langeløb tage en maske på og spille en rolle. Jeg tror at man bliver gennemskuede på et tidspunkt hvis man ikke indeholder de ting, både af børn og kollegaer. Men på grund af den samfundsmæssige kultur som vi indordner os under, føler vi som pædagoger at vi bliver nødt til at beskytte os selv i vores arbejde. Dette ved at man er påpasselig med hvordan man håndterer situationer hvor den kropslige kontakt er til stedet eller rent faktisk afviser barnets behov. En pædagog kommenterede følgende; (…) ”Børnene søger ikke pædagoger/voksne som virker afvisende over for dem. De søger tryghed og nogle at kunne spejle sig i”. Ifølge pædagogernes svar fra spørgeskemaerne var der en del uenigheder i forhold til om der skal være regler omkring den kropslige kontakt og nærvær. (…) ”Det er overhovedet ikke vigtigt at have regler om det. Det må være ens egen personlige fornuft der guider en rundt. Indtil det måske bliver et problem. Jeg ville personligt have utroligt svært ved ikke at måtte tage børn på skødet eller hjælpe dem hvis de har brug for det til tøj skift og andet”. (…) ” Der er etiske regler som ikke er nedskrevet men det kunne være rart, at der var nedskrevet regler”. Ud fra mit interview med SFO-lederen fandt jeg ud af at de mandelige pædagoger i SFO 1 havde gjort sig mange overvejelser og at de har haft mange samtaler med SFO-lederen omkring emnet. De har i fællesskab fundet frem til nogle retningslinjer som de mandelige pædagoger forholder sig til og opgaver som de undlader at udføre for at de skal kunne føle sig trygge og undgå at misforståelser opstår. Men SFO-lederen pointer at (…) ”det er ikke et spørgsmål om at de vil slippe uden om nogle ting, det et spørgsmål om at beskytte sig selv”. Eriksen (2012) henviser til Merleau-Pontys (1908-1961) som mener at man skal se kroppen og bevidstheden som et’ der eksisterer sammen og ”når vi har sanset noget” og det bliver bevidst for os, så har kroppen allerede gjort det. Kroppen handler prærefleksivt og reagerer intuitivt og ”responderer på det”. Ved at sætte regler for hvordan vi skal agere i pædagogisk praksis gør at vi hæmmer os selv, og at vi ikke handle ud fra vores instinkter. En del af at være autentisk er at man har sin personlighed med sig i sit arbejde, Helle Winther (2012) mener at man skal give sit arbejde af ens personlige kvaliteter som engagement, ansvarlighed og entusiasme. SFO-lederen på SUNDskolen vægter de personlige kompetencer højt 21 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 hos hendes pædagoger, (…) ”det personlige og de personlige egenskaber betyder rigtigt meget i vores arbejde som pædagog. Vi er vores eget pædagogiske værktøj når vi er ude og arbejder”. At være sit eget værktøj er den måde Popp og Munch-Hansen (2005) mener at det personlige bliver benyttet i praksis, ”det er igennem kroppen de menneskelige egenskaber og erfaringer kommer til udtryk”. Ud fra de svar som pædagogerne gav omkring det personliges betydning, var de meget enige om at det personlige var af stor betydning for det pædagogiske arbejde med børnene. Efter analysen vil jeg konkludere på min problemformulering ud fra mine empiriske undersøgelser og begreber. Konklusion Jeg har arbejdet ud fra følgende problemformulering: Med udgangspunkt i en skolefritidsordning, vil jeg undersøge hvorfor og hvordan den kropslige kontakt og nærvær er relevant og kan være problematisk i en pædagogisk sammenhæng og, derudover vil jeg undersøge hvilken betydning det personlige har for den pædagogiske profession. På baggrund af problemformuleringen kan jeg igennem arbejdet med de valgte begreber samt den viden jeg har tilegnet mig, og ved at inddrage svarene fra det kvalitative interview og spørgeskemaerne konkludere at; det personslige er af stor betydning i det pædagogiske arbejde. Du er dit eget værktøj og for at du skal ses som troværdig i dit arbejde, må det du udtrykker være ægte. Når man afviser et barns kropslige behov for at beskytte sig selv, mister man troværdigheden hos barnet og du bliver gennemskuet, og regler og grænser gør bare at relationen til børnene bliver kunstige. Derfor er den kropslige kontakt og nærvær lige så vigtig i det pædagogiske arbejde. Som en sidste kommentar vil jeg henvise til Helle Winthers begreb – det professionspersonlig og, som koger det hele ned til (…) ”Professionspersonlige kompetencer handler om at kunne være i en følelsesmæssig kontakt med sin egen krop, for at kunne aflæse og sanse den andens, og der igennem ved at have en klar grænse til det private, og blive i sig selv, vil give muligheden for at være nærværende og skabe klarhed for den anden”. Perspektivering På baggrund af den viden jeg har tilegnet mig gennem arbejdet med opgaven, vil jeg komme med et bud på et handleforslag. 22 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 Handleforslag På baggrund af nogle af de gennemgående udsagn som børnene fra 3c kom med til ”samtalerne” jeg havde med dem. Vil jeg udarbejde et handleforslag der viser børnene at de bliver hørt og at det de udtrykker er af betydning. Litteratur: Mach-Zagal. Ruth og Nøhr. Kirsten (2007): ”Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde” I Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde red. af Ruth Mach-Zagal og Kirsten Nørh Hans Reitzels forlag 1. udgave 1. oplag. Kap 1 Mørch. Susanne Idun, (2007): Individ, institution og samfund – pædagogiske perspektiver Hans Reitzels Forlag 1. udgave 4. oplag. Kap 3 Ankerstjerne. Trine (2010): ” En fremtidens fritidspædagogik” I SFO – og fritidspædagogik – før, nu og i fremtiden Red. af Trine Ankerstjerne Dafolo Forlag 1. udgave 1. oplag. Kap 7 Cecchin. Daniela og Johansen. Mikael Wennerberg (2008): ”Pædagogfaglig ledelse af pædagogiske institutioner” I Pædagogfagligledelse – om ledelse af pædagogiske institutioner Red. af Daniela Cecchin og Michael Wennerberg Johansen Forbundet for pædagoger og klubfolk BUPL. Kap 3 Popp. Marian og Munch-Hansen. Michael (2005): Forstå og forebyg vold Munksgaard 1. udgave 1. oplag. Kap 20 23 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 Eriksen. Jette (2013): ” Det pædagogiske arbejdsfelt mellem det private, personlige og professionelle” I Fag og faglighed i bevægelse Forskning og Innovation, University College Sjælland Brønd. Christa og Porse Nielsen. Anna (2008): ”Præsentation af de fire metoder” I Antropologiske værktøjer Trekantsområdets Videncenter for kompetenceudvikling Future Experience Fibæk Laursen. Per (2012): ”Ægte eller uægte? Om autenticitet og professionalitet” I Kroppens sprog i professionel praksis – om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation Red. Helle Winther Billesø og Baltzer 1. udgave 1. oplag. Kap 1 Winther. Helle (2012): Kroppens sprog i professionel praksis – om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation Billesø og Baltzer 1. udgave 1. oplag. Kap 6 Links: http://www.folkeskolen.dk/562618/bupl-skoler-presser-paedagoger-til-at-undervise http://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/tre_dommere_mod_to_depression_var_ikke _en_arbejdsskade?OpenDocument http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml.aspx?cid=19245 http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=4&ved=0CDEQFjAD&url=ht tp%3A%2F%2Fwww.dst.dk%2Fnytpdf%2F19245&ei=R7NRVbnbH6HlywPVw4DIDQ&usg=AF QjCNEUVs9D623UUkP6LiBpgK_R2O-9_w URL Denstoredanske.dk 24 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 URL Retsinformation.dk URL Bupl.dk Bilag Bilag 1. Bekendtgørelse Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger I medfør af § 40, stk. 4, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, fastsættes: § 1. Mål- og indholdsbeskrivelsen for en skolefritidsordning skal angive, hvilke klassetrin samt eventuelt tillige alderstrin for børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, skolefritidsordningen omfatter. § 2. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan skolefritidsordningerne skal medvirke til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. servicelovens § 19, stk. 2. Stk. 2. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal inden for rammerne af folkeskolens formål angive mål for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Beskrivelsen skal endvidere angive den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen. Stk. 3. Det skal som minimum fremgå af mål- og indholdsbeskrivelsen, i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde skolefritidsordningen 1) tilbyder lektiestøtte, herunder i samspil i forhold til lektiehjælp og faglig fordybelse i undervisningstiden, jf. folkeskolelovens § 15, stk. 2, 2) gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. og 3) inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Stk. 4. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal indeholde overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen. Stk. 5. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder ved videregivelse af oplysninger om børnene. 25 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 Beskrivelsen skal i de tilfælde, hvor børnene begynder i skolefritidsordningen på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med skoleårets begyndelse i børnehaveklassen, angive, om og i givet fald på hvilken måde arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner videreføres indtil skoleårets start. Stk. 6. Hvis skolefritidsordningen omfatter børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, skal mål- og indholdsbeskrivelsen angive, på hvilken måde skolefritidsordningen varetager de yngre børns særlige behov og bidrager til en god start på skoleforløbet for disse børn. § 3. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive tidspunktet for, hvornår beskrivelsen senest skal tages op til revision. § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 550 af 18. juni 2009 om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger ophæves. (URL retsinformation.dk) Bilag 2. Kvalitativt interview Interview med SFO leder Tina Huge Larsen d. 29.05.15 1. Hvilken uddannelse har du? Jeg har en pædagoguddannelse og så har jeg en diplom i ledelse 2. Hvor længe har du arbejdet som ledere? Ca. 5 ½ år. 3. Hvor arbejdede du inden du fik din nuværende stilling? Jaman da var jeg souschef her på skolen i SFOen og inden det da var jeg pædagog i handicapgruppen her på skolen. Ja det er rigtigt, hvor længe var du souschef? Det var jeg i en 8 års tid eller sådan noget. Så du har faktisk haft fingrene i det med ledelse i lang tid. Det har jeg men selvfølelig er det lidt anerledes at være souschef fordi man også er pædagog på gulvet. Men der var mange ting når jeg blev leder som jeg godt viste fordi det havde jeg været inde og berøre. 4. Hvilke kompetencer vægter du højest hos dine medarbejder? 26 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 Ja, og den har jeg tænkt rigtig rigtigt meget over, fordi hvad er det lige kompetencer er? Eehhm… og det kan jo være at vi tænker forskelligt omkring det. Eehhm… fordi når jeg tænker kompetencer og vi snakker medarbejderens kompetencer ift. når vi skal lægge skema og hvilke klasser skal de have og sådan noget, så er det jo meget jamen ehh har man kompetencer inden for musik eller et eller andet ikk? Der snakker man jo kompetencer. Men jeg kan også godt tænker kompetencer på en anden måde og jeg har tænkt sådan noget som relations arbejde ift. børnene eller forældrene og sådan noget, det syntes jeg er rigtigt rigtigt vigtigt. Om det så er en kompetence eller ej det ved jeg ikke men… men enten så kan man det og man kan være rigtigt god til det og der er også nogle der er mindre gode til det. Ikke lige her! Selvfølelig men men andre steder ikk. Så sådan noget som relations arbejde og være i igangsættende og samarbejdes villige og sådan nogle ting…. Det er rigtigt vigtigt for mig som leder at mine medarbejder eehh magter det på en god måde. Så har jeg nogle andre ting som jeg lægger og det er måske nok værdier eller personlige egenskaber eller et eller andet, sådan noget som ærlighed og empati og at have tillid til hinanden og sådan nogle ting. Jeg syntes også at jeg viser dem meget tillid og forventer den anden vej. Men det er mere sådan på det værdibaseret plan eller personlige plan kan man sige ikk, måske ikke lige kompetencer men men… Det kommer lidt an på hvordan man ser det. Ja og det kommer igen an på hvad er kompetencer? Ja men lige præcis, det er jo en kompetence at personlige egenskaber der kan bidrage til faget eller til professionen. Ja især nu lige det som du lige er i gang med ift. det personlige og personlig egenskaber og sådan noget ikk. Der syntes jeg bare, ja men ærlighed det er bare det jeg sætter stor pris på at man er ærlig over for hinanden og …ja sådan i det hele taget hele vejen rundt og er det også selv. Selvfølelige er det ikke alt som jeg kan fortælle mine medarbejder altid eller det er på et bestemt tidspunkt de skal have det af vide eller et eller andet ikk. Men det der med at være ærlig og at sige ”det har jeg sku glemt, det har jeg ikke husket” eller et eller andet. Nu kommer jeg lige med et sidespørgsmål, ”hvornår syntes du at det er ok og være ærlig og dele af sig selv, og det der måske sker omkring en?... Der er måske nogle situationer hvor det ikke er passende tænker jeg sådan lidt. Ja… Men man kan sige når vi har vores møder og sådan noget fx ehhm så syntes jeg at det er ret vigtigt at om man har haft en eller anden situation at man er ærlig, men der er også nogle der har… der kan have svært ved det i den store sammenhæng. Det der med at sidde og krænge alt ud og sige, fordi det er at være ærlig og sige ”jeg gjorde sådan og sådan og det syntes jeg ikke og sådan noget, det var så smart”, det kan også være grænseoverskridende. Så nogle har det bedst med og komme til mig alene fx ikk. Så 27 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 der er nogle der har det bedst med og kun at have mig eller at have deres lille team fremfor at have den store flok. Så tænker jeg sådan lidt at, syntes du det er ok at man sidder og har de der private drøftelser imens man sidder med nogle børn? Det er nemt at det sker, jeg har selv prøvet det, det har vi alle sammen. Ja det gør det og det gør det også her og det tror jeg det gør alle steder, men jeg syntes ikke at det hører hjemme når vi har børnene, det må man tage hvis man lige er ude og tager en kop kaffe eller i spisepausen eller et eller andet. Der syntes jeg at det er super at der bliver snakket privat fordi det føler også at man kan lide hinanden ud over at man er kollegear. Jeg syntes også at det er vigtigt at vi involvere os i hinandens privatliv eller forstå mig ret ikk og der er nogle der er mere åbne end andre, jeg syntes bare ikke at det hører hjemme når børnene er der, det må man ligesom vente med, for ellers så syntes jeg at det er fint fordi det gør at man kommer lidt tættere på hinanden og interesserer sig for hinanden, man kan spørge ind til hinanden næste dag ”når hvordan gik det med dit barn” eller what ever ikk. Det kan man også gøre i mødet med hinanden men man skal ikke sidde og når man sidder og laver perleplader med børnene eller man er ude og spille rundbold ”hvordan lige gik det? ”, nej der koncentrer vi os om børnene og det vi er her for ikk. Når man jeg tror at du har svaret på det lidt men du ved de kriterier du sendte til mig ikk, med hvad I kigger på ift. når i stå over for at måske skal fyre nogen eller overvejede at der skal måske ske nogen forandring, der stod ikke sådan rigtigt ligesom det vi snakkede om med den personlige, de værdier, det man har med sig i sin rygsæk på en eller anden måde fra barndommen, erfaringer alt det her rundt omkring, det stod ikke rigtigt noget om det er noget man tager højde for eller noget man vægter. Det er selvføleligt også fra person til person, fordi der er nogle der har rigtigt mange gode erfaringer med sig og nogle har måske nogle der måske ikke er så gode at have med sig i en børnegruppe eller personalegruppe. Nej det er rigtigt det står ikke på de kriterier der, men jeg tror sådan bevidst eller ubevidst så vil jeg sige at man tænker over det når man sidder og laver disse kriterier så har man alle medarbejder, man har alle kriterier og ja, man sidder faktisk og krydser af, var jeg ved at sige ikk. I de kriterier som du sendte til mig bliver der ikke nævnt noget om pædagogen som person. 28 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 5. Hvor stor betydning har pædagogens personlighed, personlige egenskaber, Som medarbejder? Jeg syntes at man har det alligevel ikk, fordi det personlige og de personlige egenskaber betyder rigtigt meget i vores arbejde som pædagog. Vi er vores eget pædagogiske værktøj når vi er ude og arbejder. Det er også der det nogle gange gør det sådan lidt personligt, hvis man siger noget til hinanden ”hvorfor sagde du sådan? ”, er det så fagpersonen eller den personlige person man angriber ikk. Så det er det der med at adskille det ikk og det tror jeg at jeg har gjort bevidst eller ubevidst tænkt over hvad er det for en personlighed, hvad er det den person med den personlighed og de egenskaber bidrager til det her arbejdssted ikk. Men det er sådan lidt mere, hvis man skulle sætte det på som kriterier i dag, det er sådan lidt mere fluffy end de andre, de er meget konkrete – ”når men hvad har du for en uddannelse, er du uddannet eller ikke uddannet? ” kryds af. Ja men lige præcis det er sådan nogle der er meget konkrete. Men jeg tror det jeg vil høre fra dig det var hvis du tog det med i dine overvejelser, fordi for mig, fra min side af også nu når jeg har læst så meget omkring det så er det jo rigtig vigtigt at have med, lidt i baghovedet – ”hvordan fungerer den her person og dens personlighed, fordi det kan jo være en person der er kørt lidt fast i sit arbejde og har arbejdet her i 30 år og har mistet gnisten lidt, det påvirker også arbejdet. Ja men det gør det og man kan sige det går også ind og påvirker nogle af de kriterier som der er blevet opsat, fordi det er jo noget med ”hvad bidrager du til ift. samarbejdet” og sådan noget og hvis du er kørt fast i de der ting og ikke har det der, så bidrager du sku heller ikke til samarbejdet vel. Så enlig så syntes jeg at man enlig ikke kan undgå og tænke på de personlige egenskaber når man sidder i sådanne situationer og skal tænke på det. Og selvfølelig kan der være sådan noget som kemi og det skal jeg jo ikke lade mig påvirkes af hvilken kemi jeg har til vedkommende. Nej men dynamikken i gruppen, i arbejdsgruppen tænker jeg også. Ja det er lige så meget det, fordi man kan sige en ting er… forstå mig ret, er mig. Men noget andet er hvordan fungerer man i den samlede gruppe, fordi fungerer man ikke ok eller godt i den samlede gruppe, så kan du også have svært ved at passe dit arbejde med børnene fordi det smitter jo af ikk. Det er også noget af det jeg havde skrevet omkring arbejdet med børnene og forældrekontakten. Syntes du at det personlige har nogen betydning i forældrekontakten? Det har SÅ stor værdi og det er igen det med relations arbejdet, ”hvordan møder vi børnene, hvordan møder vi forældrene” og der er folk forskellige og heldigvis for det. Der nogle pædagoger der snakker bedre med nogle slags forældre og nogen med nogle andre og det er jo super godt, men det har så stor værdi at man har sig selv med og at man er autentisk og alle de 29 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 der ting ift. arbejdet med børnene og forældrene, og det er igen at bruge sig selv så meget som pædagog. Fordi jeg tror ikke man bare kan i det langeløb tage en maske på og spille en rolle. Jeg tror at man bliver gennemskuede på et tidspunkt hvis man ikke indeholder de ting, både af børn og kollegaer. Det er af meget stor værdi at være autentisk. I arbejdet med børnene og i forældrekontakten? (Svaret på op for oven) I dine overvejelser inden en fyringsrunde? (Svaret på op for oven) 6. Har en pædagogs personlighed været med til at afgøre om vedkommende er blevet sagt op? Hvordan? Ja og den er rigtigt svær og svare på. Fordi man kan sige en ting er personligheden noget andet er også andre faglige kompetencer og hvad man ellers bidrager med ikk. Eehhm men igen……. Jeg tænker at hvis man kigger på det som du sagde med at være autentisk, at man bidrager med noget, ikke er kørt fast…. Ja det er jeg mener at hvis man ikke har de der personlige egenskaber eller mangler et eller andet, ja man så er det igen relationen til barnet hvor det kan være svært og det er igen også der vi går ind og bedømmer ”hvordan er det pædagogiske arbejde med børnene”. Så man kan sige, Ja personligheden kan godt være med til at man bliver afsked. Men det er ikke det der er afgørende? Nej, altså det er jo mange parametre, kan man sige ikk. Men personlighed og personlige egenskaber, hvad rummer det? Det rummer rigtigt meget og er du ikke i stand til og bidrage til samarbejdet, er du ikke i stand til det der relations arbejde med børnene og sådan noget. Ja men så er det jo medvirkende til at du bliver fyret. Så jo, det her enlig nok været med til og påvirke. Et stort dilemma som pædagoger der arbejder med børn tit løber ind i er, den kropslige kontakt og nærvær til børnene. 7. Har I nogle regler om hvordan man som pædagog skal forholde sig til det kropslige og nærvær? Ja, hvilke? Nej, hvorfor ikke? Nej, altså vi har ikke dissideret regler som er skrevet ned ”at når du gør sådan eller når barnet gør sådan, så skal du forholde dig sådan”. Men jeg vil sige at jeg har haft mange snakke især med de mandlige pædagoger, som lidt for dem selv og lidt sammen med mig lavet deres egne regler for ”hvad vil jeg og hvad vil jeg ikke” og det er ikke et spørgsmål om at de vil slippe uden om nogle ting, det et spørgsmål om at beskytte sig selv. Og der er ful opbakning fra min 30 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 side fordi desværre har man hørt rigtigt mange historier om mandlige pædagoger eller mandlige medhjælper er blevet anklaget for noget som der ikke har været noget hold i. Selvfølelig er det for at passe på de mandlige pædagoger men også for at passe på børnene. Førhen kunne en mandlig pædagog godt sige ”jeg går i kælderen og henter nogle cykler” og så tage et eller tom børn med sig, det gør de ikke mere. Så der er faktisk nogle barrierer der er kommet pga. nogle samfundsmæssigt kan man sige. Ja det er noget samfundsmæssigt fordi vi har ikke haft nogle konkrete situationer her vor vi har været ude i at sige ” så må vi heller justere eller gøre noget”, det har vi ikke. Men det er sådan samfundsdebatten, ift. at de siger ”det gør jeg ikke mere, jeg går heller ikke ind på et toilet hvis der er et barn der har tisset i bukserne” for eksempel. Vores børn er så store så de som regel klare sådan nogle ting selv, men der har været nogle gange vor man har været med som pædagog og det siger de også ”det gør jeg ikke! ”. Jeg tænker sådan lidt med børn der er ked af det og vil have en krammer eller sidde på skødet af en pædagog, hvordan forholder de sig til det? Nu tænker jeg ikke kun de mandlige pædagoger men sådan generelt. Det gør de altså stadigvæk. Jeg tror at der er nogle af de mandlige pædagoger som er meget påpasselige med at tage børnene op på skødet. Så hvis de skal have en krammer, så tror jeg at pædagogerne sætter sig ned på huk og tager børnene helt ind til sig og giver dem en krammer. Men ellers kan vi sagtens stadigvæk tage dem op på skødet og sidde og give dem en krammer og trøste dem og sådan nogle ting. Og det er der ikke nogle der har problemer med og gøre, fordi de har stadigvæk brug for den nærvær fra voksne selvom de er så store som de er. Det kan blive for akavet det andet ikk, fordi hvis man er sådan en som…. men nu er der også forskel på folk, nogle pædagoger er meget kramme aktie og nogle siger ”krammer og sådan noget, det er noget du gør med din forældre” men så kan man lige holde dem om skulderen eller noget. Men det ville blive for akavet hvis man ikke måtte kramme dem, at man skulle klappe dem på skulderen. Men der igen har det noget med relationen at gøre og det autentiske, du udviser ikke det du virkelig føler og børnene aflæser det lige med det samme. Ja og de kan jo mærke det. Og så bliver det en forkert stemning i relationen på en eller anden måde. Ja og så for du ikke trøstet det barn på en ordentlig måde vel, fordi det kan næsten virke som om man ikke kan lide barnet. Og så bliver de utrygge og hele situationen bliver forkert. Fuldstændigt, så det gør vi stadigvæk men igen der er nogle af de mandlige pædagoger der holder sig fra nogle ting som at tage nogen op på skødet. Jeg tror at det du sagde med at I ikke har haft nogle af disse situationer, men igen det har nok noget at gøre med at de mandlige pædagoger har gjort sig de her tanker og disse overvejelser og besluttet sig for at det gør de ikke 31 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 og så undgår de at der bliver misforståelser. Det er også vigtigt at der er en forståelse fra kollegaerne og leder, at det er ok og de mandlige pædagoger bidrager med noget som de kvindelige ikke kan. Det er derfor så ærgerligt at denne samfundsmæssige angst findes fordi det skræmmer nok mange mænd fra at læse til pædagog. Det er en træls udvikling der er i gang, næsten nogen heats mod dem kan man sige. 8. Har I været i en situation hvor grænsen er blevet utydelig, både ift. en pædagog og for et barn? Ja, uddyb. (Svar op foroven, nej ingen situation) 9. Er der nogle af dine medarbejdere der har kommet med en bekymring ift. dette dilemma? (se svar op foroven) Hvordan blev det håndteret når de mandlige pædagoger er kommet med disse overvejelser? Jeg har haft mange snakke med de mandlige pædagoger og især en som har haft det svært med det og det er ikke fordi der har været nogen situation men igen samfundsdebatten og fordi at han er meget bevidst om at beskytte sig selv. Så det har simpelthen været en masse snakke om hvordan vi gør det bedst muligt for pædagogerne og for børnene uden at det bliver akavet, også det der med at det er legalt og sige til en kollega ”det her barn skal ud på toilettet eller et eller andet, er du sød og gøre det” og med sådan nogle ting er vi faktisk også meget bevidste om. Selvom det er kvinder, så skal vi være to, fx hvis der en der har slået sig og man skal have buskerne ned. Så det er noget som I har snakket om i personalegruppen om hvordan I håndterer disse situationer? Ja også fordi det er ikke kun mandlig pædagoger der har gjort ting forkert imod børn, skal vi jo lige huske på. Men det er selvfølelig det der er mest oppe, men det er sådan også lidt så barnet kan føle sig lidt tryg kan man sige ikk, fordi det der med at det har slået sig på benet og man skal have bukserne ned er heller ikke det fedeste når man er skolebarn ikk. Det kan jo også være at de går hjem og fortæller at de har trukket bukserne ned foran en pædagog og så begynder måske spørgsmålene at komme fra forældrene 32 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 til barnet og det giver også noget ekstra pres på barnet, fordi hvorfor reagerer mor eller far sådan? Ja og lige så snart få informeret forældrene om hvad der er sket, så man ligesom tager det i opløbet. Dialog og åbenhed omkring det er det vigtigste og komme det her til livs. Bilag 3. Spørgeskemaer til pædagoger Tema: ”det personlige” og ”kropslig kontakt og nærvær” 1. Køn: Dame 2. Alder: 49 år 3. Hvor længe har du arbejdet som pædagog? 18 år 4. Hvor længe har du arbejdet i SUNDskolens SFO? 4 år 5. Hvilken betydning har din personlighed for dit pædagogiske arbejde? Husk at uddybe svar. Den har en betydning, da jeg bruger mig selv som redskab i mit pædagogiske arbejde. Det er vigtigt, at kunne adskille det personlige og det professionelle. 6. Hvilke personlig egenskaber benytter du dig af i dit pædagogiske arbejde? Hvorfor? Husk at uddybe svar. De tre P`er: Professionel - Personlig - Privat. Empati og Refleksion. 7. Hvor stor betydning har det personlige for arbejdet med børn? Husk at uddybe svar. Det har en betydning, da min personlighed er den måde jeg reagere og fremtræder på. 8. Hvilken betydning har kropslig kontakt og nærvær i det pædagogiske arbejde med børnene? Husk at uddybe svar. 33 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 Kropslig kontakt har en betydning når jeg trøster, knuser og krammer barnet. Nærvær; det er vigtig at barnet bliver hørt og det giver barnet tryghed. 9. Har du stået over for et dilemma ift. den kropslige kontakt med et barn, hvor grænsen er blevet unuanceret? Husk at uddybe svar. Nej 10. Hvor vigtigt er det for dig som pædagog at institutionen har regler om hvordan man skal forholde sig til den kropslige kontakt og nærvær til børnene? Husk at uddybe svar. Der er Etiske regler som ikke er nedskrevet men det kunne være rart, at der var nedskrevet regler. Tema: ”det personlige” og ”kropslig kontakt og nærvær” 1. Køn: Kvinde 2. Alder: 52 3. Hvor længe har du arbejdet som pædagog? Har arbejdet som pædagog medhjælper først som langtidsledig i børnehaven Saxtorph i Sakskøbing 9 mdr. derefter her på SUNDskolen i 9 mdr. for derefter at være fast vikar i nogle år. Blev fast ansat som konstitueret pædagog medhjælper i en pædagog stilling. Fast ansat i den stilling 1 september 1995. Uddannelses orlov 2004 færdig som pædagog i 2007. Arbejdet som pædagog siden 4. Hvor længe har du arbejdet i SUNDskolens SFO? Fast siden 1995 før det som vikar siden 1992 5. Hvilken betydning har din personlighed for dit pædagogiske arbejde? Husk at uddybe svar. Tror at min personlighed har stor betydning for mit pædagogiske arbejde. Da jeg som person bruger mig selv mine holdninger ideer og mine grænser meget i det daglige arbejde. 34 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 6. Hvilke personlig egenskaber benytter du dig af i dit pædagogiske arbejde? Hvorfor? Husk at uddybe svar. Mit humør, da jeg mener at man ikke kan opdrage børn uden humor da det ellers vil blive meget kæft trit og retning eller ovre i den modsatte grøft laisse faire. Min evne til at sige pyt. Da jeg ellers tror at man bliver udbrændt efter kort tid. Hvis man tager alt der bliver sagt og gjort med sig. 7. Hvor stor betydning har det personlige for arbejdet med børn? Husk at uddybe svar. Det har stor betydning for at skabe et helt barn da det hvis du spørger mig vil være en maskine der kunne være sammen med børnene. Børnene vil ikke få de nuancer vi alle leverer hverdag til ungerne 8. Hvilken betydning har kropslig kontakt og nærvær i det pædagogiske arbejde med børnene? Husk at uddybe svar. Tror det har stor betydning for mit arbejde med ungerne da jeg bruger meget lige at give dem et kram et strøg over håret ja i det hele taget en lille berøring. Vil også være svært at skulle trøste et barn uden at tage om det, tage det på skødet, skælder også sjældent ud uden at røre ved barnet enten under eller efter. Da de skal vide at det ikke er dem jeg er gal på men deres handling. 9. Har du stået over for et dilemma ift. den kropslige kontakt med et barn, hvor grænsen er blevet unuanceret? Husk at uddybe svar. Nej ikke det jeg kan huske af. 10. Hvor vigtigt er det for dig som pædagog at institutionen har regler om hvordan man skal forholde sig til den kropslige kontakt og nærvær til børnene? Husk at uddybe svar. 35 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 Det er overhovedet ikke vigtigt at have regler om det. Det må være ens egen personlige fornuft der guider en rundt. Indtil det måske bliver et problem. Jeg ville personligt have utroligt svært ved ikke at måtte tage børn på skødet eller hjælpe dem hvis de har brug for det til tøj skift og andet. 36 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 37 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 38 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 39 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 40 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 Bilag 4. Spørgeskema til forældre Tema: ”det personlige” og ”kropslig kontakt og nærvær” 1. Relation til barnet: (mor, far) 2. Hvilke kompetencer vægter du højest hos pædagogerne der arbejder med dit barn? Husk at uddybe svar. 3. Hvor stor betydning har pædagogens personlighed, personlige egenskaber for dig som forældre? Hvorfor? 4. Hvordan forholder du dig til at pædagogerne giver dit barn kropslig kontakt og nærvær? 5. Er man på dit barns institution blevet påvirket af den samfundsmæssige kultur der er omkring pædofiliangsten? Uddyb gerne. 41 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 Bilag 5. Samarbejdsaftale 42 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 43 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 44 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 45 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 Bilag 6. Kriterier for afsked 46 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 Bilag 7. Bekræftelse Bekræftelse i forbindelse med prøveafholdelse Undertegnede bekræfter hermed at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp: Opgavens titel: Det personlige, kropslig kontakt og nærvær, og dens betydning for den pædagogiske profession Underskrifter: Jeannette Andersen, Pf11s016 Dato: 15.06.2015 Bekræftelsen afleveres samtidig med, at opgaven afleveres. Uddrag af Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af 27/06/2012 § 18. En studerende, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven. Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til uddannelsesinstitutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser uddannelsesinstitutionen den studerende fra prøven. Stk. 6. En studerende skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse bekræfte med sin underskrift, der kan være digital, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2. 47 15-06-2015 7 semester Bacheloropgave University College Sjælland pædagoguddannelsen Jeannette M. Andersen pf11s016 48
© Copyright 2024