“Hvert menneskes liv er et eventyr skrevet med Guds

“Hvert menneskes liv er et eventyr skrevet med Guds finger”
- H.C. Andersen
Musik og drama som et pædagogisk redskab i arbejdet med personer med nedsat fysisk og psykisk
funktionsevne på bosted
VIA University College,
Pædagoguddannelsen i Randers
Casper Brandt – 176118
11RV2
Vejleder – Margrethe Berg
Oktober 2015
Bacheloropgave
Anslag: 49317
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
Indledning & Case .......................................................................................... 2
Problemf ormulering ........................................................................................ 3
Metode ......................................................................................................... 3
Videnskabsteori.............................................................................................. 5
Empiri .......................................................................................................... 5
Litteratursøgning ............................................................................................ 7
Målgruppen ................................................................................................... 7
Livskvalitet.................................................................................................... 9
Relationer .................................................................................................... 11
Kommunikation ............................................................................................. 14
Drama ......................................................................................................... 15
Musik .......................................................................................................... 18
Pædagogens rolle .......................................................................................... 21
Konklusion ................................................................................................... 22
Kildeliste ...................................................................................................... 25
Bilag 1......................................................................................................... 27
Bilag 2......................................................................................................... 29
Bilag 3......................................................................................................... 31
1
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
Indledning & Case
I arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som jeg videre i opgaven
tillader mig at betegne som ”MNF”, opdager man hvor svært selv små ting, som for os synes
ganske overkommelige, kan være. At følge en agenda, at tage tøj på, og evt. lave mad kan være
utrolig problematisk, og selv små forandringer kan skabe reaktioner.
Disse mennesker har flere udfordringer end os andre, og her kan man stille sig det spørgsmål om
det ikke må være utrolig slidende for deres livskvalitet. At man ofte møder modstand, og måske
oplever, at man ikke rigtig er god til noget. Denne problematik har jeg desværre mødt i alle mine
praktikker. Men især én skilte sig markant ud. Her oplevede jeg nemlig hvordan musik og drama
kunne skabe en energi, en legene glæde, og en selvstændighed som jeg ikke havde oplevet blandt
beboerne før. Hvad søren skete der lige dér? Hvad gjorde beboerne så selvstændige at selv dem der
synes at have sværeste udfordringer i hverdagen optrådte og spillede som jeg aldrig havde set
muligt.
Jeg vil forsætte min opgave med en case der belyser netop denne hændelse.
Det er en flot og solrig sommerdag, og jeg er på arbejde på bostedet solstrålen som er et bosted for
voksne MNF. Jeg går ind i fællesstuen, og her ser jeg flere af beboerne side og drikke kaffe. Jeg
hilser på dem alle sammen, som jeg plejer og sætter mig ned med en kop kaffe og begynder at
snakke med beboerne. I det samme ser jeg Lene komme noget besværligt kørende imod mig i
hendes lille kørestol. Lene har Downs syndrom, er ca. 150cm høj, 65år gammel, og har en utrolig
dårlige hørelse, hvilket får hende til at fremstå som en sur lille dame der råber for at kunne høre sig
selv. Man får altid et smil på læben når Lene folder sig ud. Enten når hun griner højlydt eller når
hun uddeler en gardin skideballe med ord man ikke rigtig kan forstå til én af de andre beboere eller
til os pædagoger. Man må sige at Lene har nogle charmerende sider. Trods det, har hun store
problematikker til selv små ting. Hun skal have hjælp til toiletbesøg, at tage tøj på, og selvom hun i
mange år har gået den samme rute over til værkstedet hvor hun arbejder i dagtimerne, ja så skal hun
stadigvæk bruge hjælp til at finde vej. Lene skal have hjælp til alt. Samtidig er der i den seneste tid
blevet observeret at Lenes fysiske formåen er blevet betydelig ringere og at hun heller ikke virker så
glad som hun har været engang.
2
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
I dag er det tirsdag. Det betyder at beboerne skal til den ugentlige ”revy”. Revyen er en aftenaktivitet oprettet af min kvindelige kollegaer. Her har beboerne mulighed for at prøve sig med
drama og spille på instrumenter. Jeg spørger min kollega om der er resurser til at jeg tager med og
observerer. Det er der heldigvis og jeg glæder mig meget til at se beboerne i aktion. Skuespillet
handler om en prinsesse der er taget til fange af en ond troldmand, og nu skal den tapre ridder rede
hende. Min kollega fortæller mig at det for hver gang er et nyt skuespil. De har kun fået fortalt kort
hvad det handler om. Det gjorde mig en smule ængstelig over hvordan de vil reagere. Min kollega
står i spidsen og uddeler, i samarbejde med beboerne roller. Nogen slår på tromme for at skabe en
uhyggelig og ridder-agtig baggrundsmusik. Samtidig spiller en anden beboer på guitar, med nogle
akkorder jeg selv ikke kendte til. Imens står prinsessen og vifter med sit tørklæde i håb om at blive
befriet fra den onde troldmand, som i dette tilfælde bliver spillet af min kollega. Og lige med ét,
kommer Lene som en raket susende ind i sin kørestol, svingende med et papsværd imens hun råber
med hendes lungers fulde kraft. Troldmanden bliver både stukket i maven, foden og i ansigtet før
Lene får manet sig vej hen til prinsessen. Min kollega udbryder et højt og drabeligt råb, og smider
sig døende på gulvet. Efterfølgende tager Lene fat i prinsessen, og trods Lenes lille størrelse lykkes
det hende at hive prinsessen hen i mod sig, så hun nærmest falder hen på hende alt i mens at
trommeslagerne på automatisk vis slår en voldsom finale så trommeskindene er ved at springe, Vi
alle bryder ud i et højt grin, og man kan se hvordan alle deltagerne nyder den farlige, men trods alt
legene situation. Ja, selv Lene begynder at grine højlydt og forsætter med at svinge sværdet som en
sejrs-hyldest til sig selv. Det var en utrolig god og sjov aften. Beboerne og især Lene udfoldede sig,
og udstrålede en glæde jeg sjældent så de andre dage hvor vi var hjemme på bostedet. Men hvad
var det der gjorde denne aften med musik og drama til noget særlig for beboerne. Det vil jeg i løbet
af min opgave prøve at belyse.
Problemformulering
Hvordan kan man som pædagog arbejde på at højne livskvalitet hos mennesker med nedsat fysisk
og psykisk funktionsevne på et bosted via musik og drama.
Metode
Jeg har valgt i denne bacheloropgave at have et omdrejningspunkt omkring en case. Denne måde
finder jeg systematisk tilfredsstillende. Jeg tillader mig selvfølgelig at skrive om andet end casen,
hvis jeg finder det relevant for min opgave. I starten af hvert afsnit, har jeg valgt at indsætte et lille
3
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
citat. Det har jeg gjort da jeg synes det er en god og anerledes måde at starte et afsnit, og da det kort
giver et billede af afsnittets handling.
Selve afsnittet om målgruppen beror meget på fakta, og derfor vil jeg ikke koncentrere mig om
teoretikere her.
i afsnittet livskvalitet, vil jeg først og fremmest nævne den græske filosof Aristoteles. Aristoteles
blev født i år 384 f.Kr. og var Platons elev. Aristoteles er bl.a. kendt for filosofi og
naturvidenskaben.
1
Ydermere vil jeg inddrage Siri Næss som er en norsk psykolog og samfundsforsker der kendetegnes
for at beskæftige sig om livskvalitetsbegrebet.
Jeg vil inddrage den Amerikanske forsker David A. Goode, der tager en mere subjektiv vinkel på
begrebet, som jeg også finder væsentlig. Afslutningsvis vil jeg inddrage den finske sociolog Erik
Allardt som både tager en subjektiv, men også objektiv vinkel på livskvalitet. Erik Allardt blev født
i 1925, og blev i 1958 udnævnt til professor i sociologi ved Helsinki universitet. Han har senere
stået i spidsen for flere forskningsprojekter.2
I afsnittet om relationer, vil jeg udover diverse litteratur, inddrage den norske psykolog Anne-Lise
Løvlie Schibbye. Anne-Lise Løvlie Schibbye er født i 1932 og har senere undervist i psykologi på
Oslo universitet. Hun er især kendt for hendes interesse for relationer i mellem mennesker.3
Til afsnittet kommunikation, vil jeg her udnytte mine erfaringer i arbejdet med målgruppen. Jeg vil
ydermere bruge bogen “Dansk, kultur og kommunikation” af Mogens Sørensen, som giver en god
forståelse af forskellige kommunikationsformer. Afslutningsvis vil jeg bruge indsamlet empiri i
form af et interview med et kreativt værksted, der giver netop deres erfaring med målgruppen og
forskellige kommunikationsformer.
I afsnittet drama, vil jeg bl.a. bruge den engelske dramateoretiker og pædagog Brian Way, der giver
sit bud på hvordan mennesket kan udvikle sig igennem drama som udtryksform. Efterfølgende vil
1
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosof i/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Aristotele
s
2 https://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Allardt
3 https://no.wikipedia.org/wiki/Anne-Lise_Løvlie_Schibbye
4
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
jeg anvende empiri både i form af egne erfaringer fra vores linjefag; udtryk, musik og drama(UMD)
men også igennem et interview med en pædagog der flere gange har beskæftiget sig med drama
sammen med målgruppen. Afslutningsvis vil jeg bruge en artikel af Mette Prahl. Mette Prahl er
pædagog og dramaturg, og har beskæftiget sig særligt med psykisk udviklingshæmmede.
Under musik vil jeg bl.a. bruge Elsebeth Kirks litteratur. Elsebeth Kirk har en Cand. Mag. i musik
og voksenpædagogik, og har undervist som seminarielektor ved Jydsk pædagogseminarium i Århus.
Ydermere vil jeg inddrage en artikel af Ulla Worziger. Ulla Worziger er Cand. Mag. i musikterapi,
ved Aalborg universitet. I artiklen giver hun sit bud på hvordan man kan bruge musik i arbejdet
med målgruppen. Afslutningsvis vil jeg inddrage empiri i form af mine egne observeringer i
praktikken såvel som i studietiden, og igennem et interview med Brian Way som er musiker og
pædagog der specifikt arbejder med brugerbands.
Videnskabsteori
Jeg har valgt i denne opgave at have en videnskabsteoretisk tilgang. Her vil det være væsentlig at
nævne en hermeneutisk tilgang, og mere specifikt den hermeneutiske
spiral. (modellen til højre)4 Dette er på baggrund er at man ved en
opgaveskrivning nok altid har en forståelse at et givent emne, og ved
hjælp af indsamlet empiri fortolker denne forforståelse og måske ender
op med en helt anden forståelse. Jeg mener at i den sammenhæng, det er
vigtigt at være tro mod sin egen forståelse, men samtidig være åben,
undrende og spørgende til den tilegnede empiri. Hvis jeg i
bachelorforløbet når frem til en anden forståelse, kan det både
fremkomme her i opgaven, men også i mit mundlige oplæg til
eksamineringen.
Empiri
Empirien i denne opgave, har jeg bl.a. fået igennem rapporter og artikler, der ligesom mine andre
kilder, vil figurere i min kildeliste. Ydermere er min empiri baseret på mine erfaringer i
4
5
http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-hermeneutik
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
praktikkerne, så vel som i studietiden. Afslutningsvis har jeg haft kontakt med flere pædagoger, der
til dagligt arbejder med lige præcis mit emne. Jeg har med udgangspunkt i Steinar Kvales 12
aspekter i et interview udarbejdet et spørgeskema som mine tre kilder er blevet præsenteret overfor.
Jeg har derfor gjort mig overvejelser om:
1. Livsverden. Her er det at forstå de interviewedes livsverden og de centrale temaer som de til
dagligt omgås i.
2. Mening. Altså med fokus på den interviewedes livsverden og de centrale temaer som de
omgås i og samtidig forstå en mening med hvad de svare.
3. Kvalitativt. Her ligger et fokus på at få nuancerede beskrivelser frem.
4. Deskription. Her er det vigtigt at jeg som interviewer indhenter så ufortolkede beskrivelser
som muligt.
5. Specifikation. Hvor der samtidig også er plads til generelle situationer, er det også vigtigt at
få den interviewede til at beskrive helt specifikke oplevelser.
6. Bevidst naivitet. Her er det vigtigt at jeg som interviewer, trods mulige anelser omkring
svar, holder mig så neutral og åben for hvad der bliver sagt. I den sammenhæng kunne der
være grundlag for helt nye sider til min empiri.
7. Fokus. Her menes at der igennem interviewet er et grundlæggende fokus. Altså en ramme,
så interviewet ikke forsvinder ud til noget som ikke er brugbart. Her vil fokuset selvfølgelig
være omdrejningspunkt omkring mit bacheloremne.
8. Flertydighed. Under interviewet kan der være risiko for fejlfortolkning grundet, måske
forskellige udsagn fra den interviewede. Her er det vigtigt at jeg får klargjort hvad den
interviewede egentlig mener, for at skabe så brugbart interview som muligt.
9. Forandring. Her må man være opmærksom på at den interviewede måske undervejs i
interviewet skifter holdninger. Dette kan ske da den interviewede måske har opdaget nye
vinkler omkring emnet.
10. Sensitivitet. Her menes at have en grundlæggende viden om emnet, så jeg som interviewer
kan snakke med på et plan, der kan skabe grundlag for dybere og derfor mere beskrivende
besvarelser.
11. Mellemmenneskelig situation. Her er det vigtigt at være opmærksom på at interviewet er en
proces mellem to mennesker, der kan påvirke hinanden.
12. Positiv oplevelse. Her er det vigtigt for mig at give den interviewede en god og rolig
oplevelse. Allerede ved at vi har fælles interesse, mener jeg at der kan skabes grundlag for
6
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
dette. Men også at respektere at jeg bruger den interviewedes tid, og spørgsmål jeg har
kunne læse mig frem til, undlades.5
Da spørgsmålene både ligger op til ytringer i forhold til musik og drama med personer med nedsat
fysisk og psykisk funktionsevne, så ligger de også op til evt. institutionelle udfordringer. Derfor
forholder jeg mig den ret til at bruge fiktive navne i besvarelserne og udelukkende beskrive
institutionstypen, og ikke dens rigtige navn hvis mine kilder ønsker dette.
Litteratursøgning
I min litteratursøgning, har jeg brugt VIA bibliotekerne, samt Randers hovedbibliotek. Jeg har
ydermere brugt litteratur som blev købt til studiet. Afslutningsvis har jeg med fokus på kildekritik
brugt internettet til at finde forskellige rapporter og andet, som naturligvis vil figurere i min
kildeliste.
Målgruppen
“Selvom vi er forskellige, har vi alle det til fælles, at livet valgte os” - Casper Brandt
I arbejdet med MNF opdager man hurtigt at det er mennesker med helt særlige behov. Nogle af
behovene kan afspejles i hinanden, hvor andre kan være hårdere ramt fysisk, hvor de af en eller
anden årsag ikke har en fuldt funktionsdygtig bevægelse. Det kan også være psykisk, hvor de har
en udviklingshæmning i hjernen. Den sidste nævnte kan selvfølgelig også være en medvirkende
faktor til det fysiske handicap.
Men hvad er årsagen egentlig til udviklingshæmning. Man har nok oftest den opfattelse at
udviklingshæmning er et resultat af en eller anden komplikation under graviditeten. Det er på given
vis rigtigt. 70 % af tilfældene af svært udviklingshæmning, sker pga. en faktor under graviditeten.
Dette kan være infektion, indtagelse af alkohol eller andre rusmidler, eller for tidlig fødte. 5-20 %
sker ved komplikationer under fødslen, og 12 % sker, som de fleste nok vil finde overraskende,
5
Kvale, Steinar (1997) Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview,
Systime forlag, S. 41
7
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
efter fødslen. Den sidst nævnte kan være et resultat af evt. omsorgsvigt eller manglende stimulering
som kan føre til en mental retardering.
6
Når man skal afklare om en person er udviklingshæmmet, har man nok som forældre gjort sig nogle
undrende observationer inden man når hertil. Det kan være karakteristisk udseende, som man f.eks.
ser ved Downs og Prader Willi syndrom. Det kan være atypiske motoriske bevægelser eller
spasmer. Det kan også være personens sociale kompetencer, dagligdags færdigheder, som
påklædning eller renlighed. Efterfølgende laver man en test der fastslår personens IQ og samtidig
hvor mentalt nedsat personen er. Har man en svær udviklingshæmning, ligger IQ’en imellem 20-30
og alderstrinet vil svare til en på 3-6 år. Har man derimod en let udviklingshæmning vil IQ’en ligge
på 50-69 og alderstrinnet vil her svare til en person på 9-12år7 . Dog vil jeg understrege at dette er
groft forklaret, da man ikke kan stigmatisere alle med en f.eks. let udviklingshæmning pga. IQ
resultatet. Ydermere vil der blive observeret på sanseforstyrrelser og misdannelser. Samtidig vil
pædagoger løbene ved hjælp af neuropædagogiske skema fastslå om personen mentale tilstand
forværres eller forbedres.
Som før nævnt kan vi ikke komme udenom at MNF har flere udfordringer end os andre. De kan
have fysiske handicaps der kan gøre det svært at f.eks. gøre rent, tage bad, eller lave aktiviteter.
Samtidig kan den psykiske del også være en udfordring. Igennem mine nu seks år i arbejdet med
MNF, kan jeg sige at det største fællestræk er nødvendigheden af rutiner og forudsigelighed. Dog
kan reaktionerne heraf være hvidt forskellige fra at blive ked af det, udad reagerende adfærd etc.
Her kan man reflektere over hvordan vi egentlig selv har det med rutiner og forudsigelighed. Jeg
tror nu ikke at man ligefrem vil se udad reagerende adfærd hos os, men jeg tror dybest inde at vi
foretrækker vante og forudsigelige situationer.
Hvis vi går tilbage til casen, hører vi at Lene har Downs syndrom. Personer med Downs har stor
chance for at blive født med forskellige misdannelser og især af hjertet. Dette gør at personer med
Downs som regel ikke bliver ret gamle. Her kan man spørge sig selv om der er noget at sige til at
Lene er begyndt at kunne mindre end før, da 65 år faktisk er en pæn alder for en med Downs. Men
6 https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/boern/sygdomme/vaekst -og-
udvikling/udviklingshaemning/
7 Ibid
8
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
hvordan kan det så være at hun i skuespillet virkede 20 år yngre, bevægede sig hurtigere og havde
en energi man sjældent så de andre dage. Det spørgsmål sidder jeg tilbage med, og det gør at jeg i
næste afsnit finder det væsentligt at skrive om livskvalitet.
Livskvalitet
“Livskvalitet er alt det, der giver os indhold til at udholde tilværelsen.” - John Engelbrecht 8
Livskvalitet er et begreb der om nogen er oppe i tiden. Denne fokusering er selvfølgelig på
baggrund af servicelovens § 1 stk. 2 der siger: “Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme
den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre
livskvaliteten”9 og så af den enkelte årsag, at man forhåbentlig vil, at målgruppen får det bedste ud
af livet med de resurser de nu engang har.10 Men hvad er livskvalitet egentlig. Nogen personer kan
være i en situation hvor de ikke er i stand til at give udtryk for hvad livskvalitet er for dem, og så er
der andre der kan, men måske ikke ser det i et rationelt perspektiv. Det kan være at én person synes
at livskvalitet er at spise bøf med kartofler og tyk sovs hver eneste aften. Dette lyder også meget
dejligt og jeg kan sagtens selv sætte mig ind i personens tolkning af begrebet, men konsekvenserne
af dette valg, vil næppe kunne tolkes som livskvalitet. Man kan tale om nogle subjektive,
individuelle og personlige forståelser af begrebet, og vi kan vel som pædagoger aldrig helt lade
være med at præge i retning af hvor vi synes livskvaliteten ligger. Her er det vigtigt at have en hvis
professionel afstand, der gør det muligt for os pædagoger, at kunne vejlede og guide til livskvalitet
ved hjælp af vores kendskab og relation til den enkelte beboer.
Men livskvalitet er nu ikke et ny-opfundet begreb. Faktisk skal vi helt tilbage til før 322 f. kr. hvor
den græske filosof Aristoteles var én af de første til at berøre begrebet. Han mente at det gode liv,
ikke var noget man fik, men derimod opøvede sig igennem sine erfaringer i livet og samtidig med at
man levede i harmoni med dyderne som på hans tid bl.a. var: Tapperhed, retfærdighed og klogskab.
11
Her kan man ikke lade være med at reflektere over om Lene, i hendes storslåen ridder karakter,
http://nordsprog.dk/liknande/dk_37466
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167849
1 0 Kermenoglou Hansen, Bente & Sørensen, Ditte (2000) Omsorg og magt – I det
professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte, Dafolo forlag. s. 69
11 Holm, Per, Holst, jesper, Bach Olsen, Søs og Perit, Birger (1994) Liv og kvalitet – I omsorg
og pædagogik, Systime s. 58
8
9
9
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
måske følte et væld af tapperhed da hun borede papsværdet ind i troldmandens mave. Ifølge
Aristoteles havde det kunne skabe grundlag for livskvalitet. Eller det gode liv som han kaldte det.
Trods at det egentlig kan være svært præcist at svare på hvad livskvalitet er, så kan vi ikke undgå at
komme ind omkring den norske psykolog Siri Næss. Hun giver nemlig sit bud på flere punkter,
som hun mener vi generelt ser som fællesejede grundsten for livskvalitet. Hun nævner at livskvalitet
er at man har nært, varigt, og gensidigt forhold til et andet menneske. At man har gode relationer, at
man er frisk og aktiv. At man har mulighed for at anvende sine evner, og at man har frihed til selv
at forme sit eget livsforløb. At man kan ytre sig og at man har engegement til at involvere sig. Har
positiv selverkendelse. At man føler sig værdifuldt og nyttigt. Og at man føler en oplevelse af at
kunne klare hverdagens opgaver. Afslutningsvis er livskvaliteten ifølge Siri Næss afhængig af at
man har en grundsætning af glæde. At man har oplevelser en skønhed og samhørighed med naturen,
at man følger sig tryg, og er præget af at livet er rigt og givende12
Jeg kan ikke lade være med at tænke på Lene og de andre på bostedet. Det kan godt være de har
længe varede forhold til andre mennesker. Venner, familie etc. Men nærheden synes jeg manglede.
de pårørende har som regel deres eget liv, og ofte følte jeg at besøgene var vanskelige for de
pårørende at tage dem tid til. Samtidig skal man huske på at vilkårene ved at bo på et bosted er at
man ikke selv vælger hvem man skal bo sammen med, og de nære og tætte relationer måske ikke
kan opnåes med de folk man egentlig bor med. Dette mener jeg også kan skabe grundlag for en
forringelse af livskvaliteten.
Siri Næss siger som førnævnt at livskvalitet bl.a. hænger sammen med at man skal have mulighed
for at anvende sine evner. Fandt Lene, trods hendes mange udfordringer i hverdagen, noget hun
evnede? At leve sig ind i en rolle og udtrykke det via drama.
Et spændende, og subjektiv perspektiv på livskvalitetsbegrebet berører den amerikanske forsker
David A. Goode. Han mener at livskvalitet er et resultat af en bevidstgørelse i hvad der på dette
nuværende tidspunkt ikke er godt for én. Hvis man havde spurgt en beboer for 30 år siden på en af
de gamle centralinstitutioner om de havde et godt liv, var der stor sandsynlighed for at de ville svare
ja, trods det måske store opsatte stålhegn og fællessovesalene. Dette var på grund af at man da på
12
10
Ibid s. 29
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
dette tidspunkt så dette som en fuldstændig normalitet13 . Så man kan fristes til at tale om at det
gode liv og tid hænger sammen.
Den finske sociolog Erik Allardt mener dog
at livskvalitet beror på både en subjektiv
men også en objektiv synsvinkel. Hans
objektive dimension viser at i jo højere
grad mennesker får deres centrale behov
tilfredsstillet, des højere grad er
betingelserne tilstede for at godt liv. I ”At
have” feltet menes der materielle tilfredsstillelse som: indkomst, arbejde, sundhed, uddannelse og
bolig. ”At elske” feltet henviser til følelser som at elske, at blive elsket, og relationer. Til sidst er
feltet ”at være”. Her mener Erik Allardt at en ingrediens for et godt liv er at man har indflydelse og
at man har betydning i de sociale sammenhænge. At man er værdifuld, og at andre ser én som
værdifuld. Ydermere er der feltet ”oplevet misfornøjelse og trivsel” her er det en nødvendighed i
følge Erik Allardt at have oplevet misfornøjelse for overhovedet at vide hvad fornøjelse er. 14
Flere af disse teorietikere nævner både at det at kunne udtrykke sig, føle sig værdifuld og evne
noget, har en nær forbindelse til livskvalitet. Men især også relationen til andre bliver der lagt
vægt på. Det får mig til at gå videre til næste afsnit, relationer.
Relationer
”Intet menneske er ”opfindsomt” eller ”afhængigt” eller ”fatalistisk” i et tomrum. Hans
karakteregenskab, hvad den end måtte være, er ikke hans, men er snarere noget karakteristisk ved
det, der foregår mellem ham og en anden”- Gregory Bateson15
13
14
15
11
Ibid s. 25
Upubliceret opgave - Brandt, Casper, (2014) skriftlig ekstern pædagogik eksamen s. 13
http://www.loew.dk/#!citater/c1yl7
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
At have en relation med et andet menneske. Dette lyder for de fleste som en selvfølge, og er
egentlig ikke noget man tænker betydeligt over. Grunden til det, mener jeg er fordi man ikke er
opmærksom på vigtigheden i relationen, før man står i den situation hvor relationen mangler.
Samtidig mener jeg at vi som individer inderst inde er egoistiske og derfor skal have noget ud af en
relation. Men hvad er der så specielt ved relationer, hvorfor kan vi ikke bare være alene og så have
det ligeså godt? det vil vi prøve at se nærmere på.
Det er i relationen med andre mennesker at man udvikles og skabes.16 At man får mulighed for at se
tingene fra forskellige perspektiver og derved kan påvirkes. Det er ligeledes i relationen at man
åbner mulighed for venskaber, omsorg og sociale netværk som foregår igennem kommunikation
som sprog, tegn og bevægelser.17
I bogen “Liv og kvalitet - i omsorg og pædagogik” giver forfatterne deres bud på fire forskellige
relationsformer (ses på modellen18 ). Dem
vil se nærmere på.
Den første er relationen til samfundet. Her
kan man ikke tale om en relation fyldt
med nærvær og ømhed, som man vil få
det hos sin familie. Men mere en meget
distanceret relation der mest af alt bygger
på forventninger fra samfundet. Denne
relation lærer én om hvordan samfundet er
bygget op, at man skal gå i skole og
senere hen arbejde, og samme tid viser de
forskellige fællesskaber.19
1 6 Holm,
Per, Holst, jesper, Bach Olsen, Søs og Perit, Birger (1994) Liv og kvalitet – I omsorg
og pædagogik, Systime s. 39
1 7 Ibid, s. 38
1 8 Ibid. 41
1 9 Ibid s. 42
12
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
Herefter finder vi relationen til det nære miljø. Her menes der relation imellem f.eks. beboeren og
bostedet. De regler der gør sig gældende på bostedet, og generelt strukturen. Altså miljøet som den
enkelte befinder sig dagligt i.20
Relationen til de andre, er betegnelsen for en relation med f.eks. naboen eller kassedamen nede i
brugsen. Her kan man heller ikke tale om en nær relation, men dog tættere da man begynder at
kende dem fra et bestemt sted og omvendt.21
Den sidste er de betydningsfulde relationer. Her findes selvfølgelig ens familie, kæreste, venner etc.
Disse er vores vigtige relationer, og også dem der er afgørende for dannelsen af ens selvopfattelse.
De betydningsfulde relationer bærer vi med os rundt hele tiden hvor deres holdninger og meninger
især er med til at præge os.22 Man kan reflektere over om vi som pædagoger befinder os i denne
relation, da vi er en stor del af deres liv. Her kan man i stedet tale om en asymmetrisk relation, hvor
pædagogen yder en støtte som beboeren er afhængig af.23
Den norske psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbye mener at anerkendelse bl.a. er katalysator for en
mulig relation. Anerkendelsen giver ifølge hende kraft til den andens oplevelse, hvilket gør at
personen erfarer at han/hun har ret til egne oplevelser, følelser og tanker24 .
Ydermere er begreber som tillid, tryghed og kontakt særdeles vigtige når vi snakker om relation.25
Hvis vi skal vende tilbage til casen, kan vi reflektere over om ikke også skuespillet var en
glimrende mulighed for at udvikle sine relationer. For det første har beboerne et fælles tredje, hvor
hver har en rolle. For det andet bliver beboernes handlinger anerkendt. Hverken jeg eller min
kollega kommenterer de noget besynderlige akkorder fra guitaristen, men anerkender blot hans
udtryk. Også Lenes mange drabelige huk med sværdet bliver modtaget anerkendende af min
kollega der falder død om. Ifølge teoretikerne vi har omhandlet, kunne det have skabt grundlag for
udvikling af sine relationer.
Ibid s. 47
Ibid s. 48
2 2 Ibid s. 50
2 3 Schwartz, Ida (2001) Livsværdier og ny faglighed, Semi-forlaget. s. 142
2 4 Ritchie, Tom (2010) Liv og kvalitet – Relationer i teori og praksis, Billesø & Baltzer s. 19
2 5 Hedegaard Hansen, Janne (2009) Socialpædagogen – Identitet og faglighed, Hans Reitzels
Forlag s. 56
20
21
13
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
Men er det relationerne alene der kan skabe et grundlag for livskvaliteten. Hvad med de forskellige
udtryksformer som fandt sted under skuespillet? Dem vil vi senere komme nærmere ind på. Først
vil jeg omhandle beboernes kommunikative kompetencer.
Kommunikation
“Kommunikation er mest fuldkommen, når den anvender det mindste antal ord“ - Jacques Barzun26
Vi har alle et behov for at kunne kommunikere. At kunne udtrykke os eller ytre vores mening, som i
følge Siri Næss er et vigtigt grundlag for livskvalitet. I arbejdet med MNF har jeg oplevet hvor
svært, og hvidt forskellige denne kommunikation kan være. Nogen kan have et helt normalt og
velfungerende talesprog. Andre kan være uden et særlig godt talesprog, og derfor måske
kommunikerer igennem tegn til tale. Andre har måske slet ikke har noget sprog. Trods denne
forskellighed vil jeg personligt mene at behovet heraf nødvendigvis ikke bliver mindre af at man
kan tale eller ej. Jeg i min tid som studerende oplevet hvor meget kommunikationen fylder, og hvor
meget pædagogerne gør for at højne mulighederne for at kunne udtrykke sig. Piktogrammer er
blevet en nærmest normalitet på de bosteder jeg igennem tiden har været på. Det er også et smart
system der via billeder kan bruges til at ytre sig. Dog har systemet en begrænsning, da billederne
ofte er de samme, såsom: et brusebad, en tandbørste, eller et billede af mad.
Jeg har ofte fundet systemet som mangelfuldt, og dybere emotionelle ytringer har jeg ikke set
muligt.
Men det er nu ikke kun via ord at man kan udtrykke sig. Der findes et hav af forskellige
udtryksformer hvor man får mulighed for at kunne udtrykke sig. Både verbalt, men også nonverbalt.
Ud over talesproget, findes der det som kaldes totalkommunikation. Totalkommunikation er alt det
som bliver kommunikeret uden om sproget. f.eks. kropssprog. Her har man fokus på ansigtsudtryk,
kropsholdning, gestus og øjenbevægelser. Kropssproget tolkes ubevidst af folk, og man bruger det
til dels også selv ubevidst. Derudover kan der nævnes malerier, kunst, billeder, lyde, de førnævnte
26
14
http://www.haengoddag.dk/index.php?page=Ordcitater
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
piktogrammer. Og selvfølgelig musik og drama27 Igennem min studietid har jeg ofte besøgt
aktivitetstilbuddet Gaia, der om nogen arbejder med den æstetiske udtryksform. Her er det
billedkunsten og musikken der er i fokus, og er blevet en normalitet for stedet.
Igennem et interview med en pædagog fra et kreativt værksted hvor især billedkunsten fylder, har
jeg erfaret mig at denne form for totalkommunikation absolut giver grundlag for livskvalitet. Her
nævner hun at denne kommunikationsform, absolut er brugbar, da sproglige barriere ofte kan finde
sted hos målgruppen. Hun nævner dog også at en udfordring for netop denne måde at kommunikere
på, er tidsforbruget.28
Hvis vi perspektiverer tilbage til vores case, kan vi reflektere over Lenes kommunikative
kompetencer. Det kan godt være hun ikke besidder et forståeligt talesprog. Men via
totalkommunikation, får hun helt klart udtrykt hvad hun vil. Med sværdet svingene og et højt
udbryd af lyde er der ingen der er i tvivl om at Lenes sejrshyldest til sig selv. Her ser man tydeligt
hvordan udtryk uden ord, kan give en klar forståelighed.
Dette giver mig grundlag til at gå videre til afsnittene drama og musik.
Drama
“Skuespil handler ikke om at være en anden. Det handler om at finde ligheden i, hvad der
tilsyneladende er anderledes, og derefter finde det i sig selv” - Meryl Streep29
Drama. At dramatiserer, at skabe noget uvirkelig, og væk fra virkeligheden. Jeg tror allerede når
man hører ordet at man får mulighed for at flygte væk til en legende og fantasifuld verden, hvor ens
handicap, måske ikke behøver at være et problem, eller måske slet ikke er til stede. I denne verden
Sørensen, Mogens. (2011) Dansk, Kultur og kommunikation – Et pædagogisk perspektiv.
Akademisk forlag. S.159
2 8 Se bilag 1.
2 9 http://www.goodreads.com/quotes/tag/acting
27
15
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
kan der skabes og moduleres som man har lyst til, trods den modstand og de resurser man i
hverdagen har.
Den engelske dramateoretiker og pædagog Brian Way beskriver drama således: “Det enkelte
menneske er unikt og målet med drama er at fremelske og dyrke individets muligheder”30
Denne måde Brian Way beskriver drama på synes jeg er meget passende når man tænker på
målgruppen. Her er det nemlig det unikke individs muligheder og forskelliger man skal være
opmærksom på og arbejde ud fra.
Jeg har igennem min studie arbejdet med flere dramaformer der giver den enkelte mulighed for at
sætte sit helt eget præg på sit udtryk. Én jeg vil gå i dybden med er forumteater. Kendetegnet ved
lige præcis denne teaterform, er nemlig at man kan frembringe virkelige problemstillinger. I et
feltarbejde med målgruppen blev netop denne teaterform anvendt og problemstillingen “at blive
drillet” blev frembragt. Herefter bliver roller delt ud og problemstillingen bliver spillet. Når scenen
der omhandler problemstillingen er færdig, bliver der sammen med de andre deltager og spillerne
selv, givet bud på evt. problemløsninger. Alt sammen for at få en mulighed for at forstå, reagere,
finde løsninger og vigtigst af alt, at kommunikere og udtrykke sig. Hele tiden med den mulighed for
at spole tilbage og prøve nye idéer.
Den førnævnte dramapædagog Brian Way
beskriver i sin model31 , hvordan mennesket
udvikler sig igennem drama. Modellen viser seks
punkter som man igennem drama bliver
opmærksom på. Koncentration, sanser, fantasi,
det fysiske jeg, følelser og intellekt. Ydermere
ser vi fire felter som er betegnet med bogstaver.
Disse skal forståes som trin som man stille og
rolig bevæger sig ud fra. Den første er A. Dette
er i startfasen hvor man opdager sine egne mulighed og evner. Den næste er B. Det er her hvor man
Bloch, Anne (2013) Musik og drama - Pædagogisk arbejde med forskellige målgrupper,
Varius forlag, s. 184
3 1 Ibid, s. 184
30
16
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
begynder at frigøre sig og behersker sine evner og muligheder. C er her hvor man bliver
opmærksom på omgivelserne, og ser lidt længere væk fra sig selv. Det er ydermere her at
følsomheden over for andre mennesker kan begynde at vokse. Den sidste er D. Det er her man
begynder at udvikle sig igennem andre impulser. Både indenfor og uden for de umiddelbare
omgivelser.
Igennem et interview med en pædagog fra et bosted for voksne med nedsat fysisk og psykisk
funktionsevne, der beskæftiger sig med drama, konkluderer hun at drama absolut giver grundlag for
livskvalitet. Hos dem blev der lavet små dramastykker der omhandlede kendte værker som Emil fra
Lønneberg og Svinedrengen. Ydermere mimer de til forskellige grand prix sange.
Hun ser drama som et glimrende redskab da man bl.a. får mulighed for at udtrykke sig, være
udviklende i forhold til abstraktionsevne, bruge sin fantasi, få sin selvtillid og selvværd optimeret
og afslutningsvis det at være inkluderet. Ydermere siger hun i lyset af livskvalitet: “Jeg mener det
kan have stor indflydelse på deres livskvalitet, her er skabelse af relationer, inklusion, integration,
anerkendelse, en dimension i kommunikation, udvikling, at være med sammen med andre og det at
kunne skabe noget. ”
Hun nævner dog også nogle udfordringer, så som fysiske udfordringer i forhold til
kørestolsbrugere, hvor tilgængeligheden ikke er optimal. Ydermere ser hun også institutionelle
udfordringer som tidsforbrug i forhold til hvilke bostøtte tilbud den enkelte borger har. Dilemmaer
imellem forbrug af tid på de borger der er med, kontra dem der ikke er og afslutningsvis dilemmaet
om en borgers fritidsaktiviteter i sit indhold, skal beskrives som et udviklingsmål.32
Også den danske dramaturg og pædagog Mette Prahl, giver i en artikel i socialpædagogen sit syn på
hvorfor de æstetiske fag er særdeles velegnede til målgruppen. Her udtrykker hun at drama er et
glimrende redskab da vores forskelligheder og handicap bliver en ligegyldighed. Hun nævner at
dramaets arketyper, gør at vi alle bliver lige, og om man er hæmmet eller ej ingen betydning har.33
Se bilag 2.
http://www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/2009/012009/Synspunkt%20Psykisk%20udviklingshaemmede%20og%20de%20aestetiske%20fag.asp
x
32
33
17
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
Jeg kan godt lide Mette Prahls tankegang om at handicappet bliver en ligegyldighed, og jo, man kan
sagtens spille at man rider på en hest, selvom man sidder i en kørestol. Men vi kan ikke komme
uden om at de fysiske handicap godt kan være en udfordring. Her er det op til pædagogen at være
den ansvarlige og kreative tænkende, til at løse evt. problematikker, således at aktiviteten inkluderer
så mange som mulig.
I lyset af Lene i vores case, må man sige at disse blev opfyldt. Lene fandt en måde uden om sproget
at udtrykke sig på ved hjælpe af hendes sværd, hendes råben, og hendes indlevelse. Ydermere blev
hun anerkendt. Ikke ved ros af hendes handlinger, men mere en besvarelse af hendes handlinger.
Lene stak min kollega med sværdet, og min kollega anerkendte dette ved at spille videre på denne
handling. At beboerne var fælles om dette lille skuespil, kunne i den grad også være relations
byggende.
Hvad kan vi så konkludere af dette her. Drama er et fantastisk redskab der kan skabe grundlag for
livskvalitet. Her har man mulighed for at udtrykke sig på alverdens måder, trods ens handicap, få
anerkendelse, skabe relationer, og måske opdage noget man evner og tilegne sig følelsen, “at være
god til noget”
I næste afsnit vil vi se nærmere på musik, og om det kan være et ligeså godt redskab.
Musik
“Hvor ord svigter, taler musikken” - Hans Christian Andersen34
At se musik i pædagogisk sammenhæng, er ikke en ny tankegang. Allerede i 1700 tallet bragte den
tyske pædagog Friedrich Fröbel musikken ind i dagsordenen som et redskab til at opdrage og
udvikle. Men hvad er det præcist musik kan? Musik appellerer til vores følelser. Den kan berolige
os, gøre os vemodige, eftertænksomme og opløfte os. Den danske filosof Susanne K. Langer
beskriver musikken på denne måde: “Musik lyder som følelsernes følelse”35 . Musik kan ses som en
kommunikationsform, vi allerede tilegner os inden vi kan sproget. F.eks. barnets lyde, som endnu
34
35
18
http://nordsprog.dk/kategori/Musik
Kirk, Elsebeth (2006) Musik & pædagogik, 2. revideret udgave, forlaget modtryk, s. 188
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
ikke indeholder ord som vi kan forstå, indeholder derimod lyde som har en klangfarve, en rytme, en
styrke, en tonehøjde og en periodelængde, der gør at vi får en idé om hvordan barnet har det.36
I en artikel af Kristelig dagblad fortæller den danske musikterapeut Ulla Worziger, at musikken og
lydene kan have stor virkning på mennesket. F.eks. i arbejdet med MNF uden sprog, kan man
imitere lydene personen laver, og derved virke spejlende og på den måde give personen en følelse
af at blive anderkendt. Ydermere viser forskning også at hormonet oxytocin bliver udøst når man
lytter til beroligende musik. Dette hormon kan virke beroligende, nedsætte stress og ens
angstniveau.37
Samtidig kan Musik være med til at skabe identitet på forskellige måder. Hvis vi f.eks. går tilbage
til vore case. Her hører vi om guitaristen, som spiller nogle lidt besynderlige akkorder. Her må man
huske på at det nødvendigvis ikke er vigtigt hvorvidt man egentlig kan spille teoretisk rigtigt på
guitar eller ej. Det som er væsentligt er ens egen opfattelse af det. At leve sig ind i en rolle, at se sig
selv i spejlet stående med guitaren og ligne en rockstjerne. Dette kan være identitetsskabende og
måske give en følelse af at man føler sig værdifuld.
Også i min egen praktikperiode opdagede jeg hvordan musikken kan bruges til målgruppen. Jeg
havde i længere tid arbejdet med et lille korarrangement der skulle fremføres til en juleafslutning
hvor de pårørende kom. Sangen holdte jeg unisont, da jeg vurderede at deltagerne ikke magtede
flerstemmig kor. Trods det var deres rolle på scenen meget forskellige. Nogen deltog uden at synge.
Her var det stort nok for dem bare at stå på scenen, hvor andre brød ud i sang med store arm fagter.
Forskelligheden var tydelig, men alle deltagerne gik derfra med samme stolte følelse. At have
optrådt og dermed leveret et produkt som de i fælleskab havde lavet.
Sammenkoblingen imellem målgruppen og musik, kan være utrolig forskelligt. Man have fokus på
instrumental øvelse og/eller samspil. Som vi så det i en UMD lektion, hvor Winnie and the jets
band, bestående af MNF gav koncert. Her så man virkeligt at deres forskellige fysiske og psykiske
36
37
Ibid, s. 153
http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjæl/musik-bliver-i-stigende-grad-brugt-som-terapi-og-
medicin
19
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
hæmninger, ikke behøver at spille en rolle. De udtrykte sig på hver deres instrument, og man så
virkeligt hvordan de nød at stå på scenen. At være frontfigur. At beherske en egenskab, som
tiltrækker et publikum. Det var fascinerende.
Selvfølgelig vil ikke alle kunne beherske et instrument på samme måde, ligesom det ikke er os alle
der egner os til at blive professionelle fodboldspillere. Trods det, er det min personlige holdning at
lysten ophæver evnen. Her er det min opfattelse at man som pædagog må være støttende, selvom
det måske, aldrig kommer til at lyde særlig godt. Men det gode ved musik er, at du ikke behøver at
kunne beherske et instrument for at kunne bruge musikken som kommunikationsform og for at
kunne udtrykke sine følelser. Dette kan sagtens foregå ved at lytte til musik. Vi kender det alle fra
vores hverdag. Er vi et bestemt humør, sætter vi en bestemt genre musik på, helt ubevidst for at
bearbejde denne nuværende følelse.
Igennem et telefonisk interview med Brian Laurie der er tovholder i bandet Winnie and the jets,
som er et band udelukkende bestående af MNF, fortæller han hvor vigtigt et redskab musikken er. I
forhold til de andre interview i opgaven, mener Brian Laurie at livskvaliteten mest opstår når man
får anerkendelse og føler sig værdifuld og tager ikke fokus i det at kunne udtrykke sig:
“Målgruppen har så store risici for at møde modstand. bl.a. fra samfundet. basale drillerier fordi
man er anerledes, modstand i den forstand at man ikke føler sig værdifuld. Musikken kan være med
til at vise at man er god til noget. Og pludselig er man ikke den udviklingshæmmede, men måske
“ham med guitaren”. Dette kan give en utrolig følelse af at være nyttig og værdifuld. Samtidig kan
et brugerband der f.eks. optræder på Sølund-festivalen være en øjenåbner for andre
udviklingshæmmede, og udtrykke “Hvis de kan, så kan jeg også”
38
Her har vi set hvordan musik kan være et ligeså brugbart redskab til at højne livskvaliteten. Vi
finder både identitetsdannelse hvor muligheden for at være god til noget er tilstede og på den måde
føle sig værdifuld og nyttig. Man har mulighed anvende sine evner. Vi ser at der er mulighed at
danne relationer. Ydermere kan man kommunikere trods de sprogbarriere der end måtte være og på
den måde ytre sig og sine følelser på.
38
20
Se bilag 3
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
Pædagogens rolle
Når man taler om pædagogens rolle i arbejdet med målgruppen og musik og drama, er det vigtigt at
man først og fremmest selv har en energi og lyst til at kaste sig ud i sådan ét projekt. Entusiasme
smitter og opmuntrer og selv den mindste usikkerhed kan mærkes.39 Selvom målgruppen kan være
utrolig idé-rig behøver de ofte en tovholder, til at hjælpe med at bringe idéerne frem. Dette kræver
både tilrettelæggelse men også en vis improvisation og det at kunne gribe situationerne.
Først er det væsentligt at snakke om tilrettelæggelsen. Her findes flere didaktiske modeller til brug i
de æstetiske felter. Ét jeg selv har benyttet i min
studietid og som jeg finder relevant ved netop musik og
drama er “den æstetiske læreproces 7 punkter” (Ses til
højre)40 . Her starter man i feltet impuls med at indsamle
indtryk der kan give deltagerne motivation til at
udtrykke sig. Efterfølgende bevæger vi os til optakt. Her
bliver skabt et fokus og en stemthed. I eksperiment,
bliver de første udtryk til i form af skitser og planer. I
udveksling bliver skitserne og planer fremlagt i gruppen
til inspiration og til evt. nye idéer fra deltagerne.
I fordybelse går man i dybden med at færdiggøre
produktet. Efterfølgende bliver produktet, som kan være i form af musik, drama eller andre
udtryksformer, fremlagt.
Afslutningsvis evaluerer deltagerne processen og det færdige produkt. Dette kan gøres verbalt, eller
igennem æstetiske udtryk. Fokus på dette hjælper både pædagogen som igangsætter, men giver
også større muligheder for at målgruppen tilegner sig succesoplevelser, da man bliver opmærksom
på gode såvel som dårlige erfaringer. Også til den egentlig aktivitet kan man tale om at det vigtigt at
have en videnskabsteoretisk tilgang i form af hermeneutik. At man går ind i processen med en for
forståelse og derfra tolker og danner sig nye forståelser.
Kirk, Elsebeth (2006) Musik & pædagogik, 2. revideret udgave, forlaget modtryk, s. 221
Austring & Sørensen, Bennyé D, Merete (2006) Æstetik og læring - grundbrog om æstetiske
læreprocesser, Hans Reitzels forlag, model 22
39
40
21
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
Konklusion
Jeg har igennem grundig gennemgang besvaret min problemformulering: “Hvordan kan man som
pædagog arbejde på at højne livskvalitet hos mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne
på et bosted via musik og drama. ”
Først har jeg belyst målgruppen. Nogen kan have fysiske udviklingshæmninger, andre kan have
psykiske eller begge dele. De fleste udviklingshæmninger sker under graviditeten hvor en mindre
procentdel sker efter graviditeten grundet ydre påvirkninger. Igennem tests senere i livet fastslår
man i hvilken grad personen er udviklingshæmmet.
Vi har snakket om livskvalitet, og at den rent faktisk er indført i servicelovens §1 stk. 2. Ydermere
har vi som pædagoger indflydelse på målgruppens livskvalitet, da nogen befinder sig i en situation
hvor de ikke er i stand til at give udtryk for hvad livskvalitet er for dem. Vi har snakket om
Aristoteles som omhandlede begrebet. Han mente at livskvalitet var noget man opøvede sig
igennem livet.
Vi har inddraget Siri Næss. Hun nævner nogle fællesejet faktorer for at kunne opnå livskvalitet.
bl.a. at man har nært, varigt og gensidigt forhold til et andet menneske at man er frisk og aktiv, at
man har mulighed for at anvende sine evner og at man har frihed til selv at forme sit eget livsforløb.
At man kan ytre sig og har engegement til at involvere sig og at man føler sig værdifuldt og nyttig.
I følge David Good, handler livskvaliteten om en forbindelse mellem tid og livskvalitet. Altså en
bevidstgørelse om hvad der på nuværende tidpunkt ikke anses som godt.
Afslutningsvis har belyst at den finske sociolog Erik Allardt mener, at for at kan opleve livskvalitet,
er man nødsaget til at have oplevet misfornøjelse. Man er altså nød til at kende til kontrasten.
Vi har omhandlet relationer og deres betydning, og fundet ud af at det er i relationen at man
påvirkes og på den måde selv udvikles og skabes. Vi har snakket om fire forskellige
relationsformer: samfundet, det nære miljø, de andre og de betydningsfulde. Ydermere har jeg
inddraget Anne-Lise Schibbye som mener at anerkendelsen er en stærk faktor i en mulig relation.
Ifølge hende gør denne anerkendelse at personen føler at han/hun har ret til at have følelser,
oplevelser og tanker.
22
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
Efterfølgende har vi snakket om kommunikation, og hvordan alle har et behov for at kunne
kommunikere trods talevanskeligheder. Vi har talt om begrebet totalkommunikation, der gør det
muligt at kommunikere udenom sproget. Her har man fokus på kommunikation og ytringer
igennem, kropssprog, kunst, musik eller drama. Ydermere har jeg igennem interview med et
kreativt værksted fundet ud af at denne form for kommunikation giver anledning til livskvalitet. Her
er det ligegyldig om man har et sproghandicap eller ej. Man kan kommunikere og ytre sig på lige
fod.
I afsnittet Drama siger den engelske dramateoretiker og pædagog Brian Way at det enkelte
menneske er unikt og målet med drama er at fremelske og dyrke individets muligheder. Ydermere
giver Brian Way sit bud igennem en model på hvordan mennesket udvikler sig igennem drama. Her
bliver man opmærksom på koncentration, sanser, fantasi, det fysiske jeg, følelser og intellekt. hvor
man samtidig bliver opmærksom på egne muligheder og evner, frigørelse og beherskelse af sine
evner, opmærksomhed på omgivelserne og afslutningsvis udvikling igennem andre impulser. både
indenfor og udenfor de umiddelbare omgivelser.
Efterfølgende var jeg i kontakt med en pædagog fra et bosted for voksne MNF, der bakkede op om
at drama gav anledning til livskvalitet. Her fandt hun mulighed for at udtrykke sig, være
udviklende, få selvtillid, være inkluderende i et fællesskab og få anerkendelse.
Også den danske dramaturg og pædagog Mette Prahl har vi omhandlet. Hun fortæller hvor
velegnede de æstetiske fag er til målgruppen, og især brugen af arketyper gør at et evt. handicap
ikke eksisterer.
Den tyske pædagog Friedrich Fröbel var en af de første til at bruge musikken som et redskab. Her
var fokusset på at opdrage og udvikle. Vi har set at denne kommunikationsform allerede er tilegnet
i vores første stadier af livet. Barnets lyder giver alle et udtryk om klangfarve, rytme, styrke,
tonehøjde, og periodelænge. Alt sammen giver os en ide om hvordan barnet har det.
Den danske musikterapeut Ulla Worziger fortæller i en artikel i Kristelig dagblad at musikken er en
glimrende kommunikationsform med målgruppen, da lyde giver anledning til spejling, og derved
kan virke anerkendene. Hun fortæller ydermere at forskning har vist at stoffet oxytacin bliver udløst
når vi lytter til beroligende musik, som virker beroligende, stress og angst nedsættende.
23
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
Vi har snakket om hvordan musikken kan være identitetsskabene. Om man kan spille teroretisk
korrekt på et instrument eller ej er ikke det vigtige. Det vigtige er ens egen opfattelse af sig selv.
Afslutningsvis har jeg via interview med Brian Laurie fundet ud af at musikken kan være et godt
redskab til at højne livskvaliteten. Her tager Brian Laurie dog mere fokus på succesoplevelser og
det at føle sig værdifuld, end selve kommunikationen i musikken. Man er pludselig ikke den
udviklingshæmmede, men måske ham med guitaren, som Brian Laurie udtrykker det.
Afslutningsvis har jeg omhandlet pædagogens rolle. Lige så vigtig det er at være struktureret, og
bruge didaktiske modeller, så som den æstetiske læreproces 7 punkter, og senere bringe
videnskabsteori på banen så som den hermeneutiske spiral, ja så er det ligeså vigtigt at kunne
improvisere og gribe de situationer der end måtte forekomme.
Relationer, at evne en egenskab, at føle sig værdifuld og nyttig og at kunne kommunikere og ytre
sig. Alt dette vil kunne højne livskvaliteten, og man må sige at musik og drama er utrolige legene
og skabene universer til netop dette.
“Der er altid noget man er god til, man skal bare finde ud af hvad det er”
- Gummi Tarzan
Casper Brandt
24
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
Kildeliste
Litteratur:
-
Hedegaard Hansen, Janne (2009) Socialpædagogen – Identitet og faglighed, Hans Reitzels
Forlag
-
Holm, Per, Holst, jesper, Bach Olsen, Søs og Perit, Birger (1994) Liv og kvalitet – I omsorg
og pædagogik, Systime
-
Kermenoglou Hansen, Bente & Sørensen, Ditte (2000) Omsorg og magt – I det
professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte. Dafolo
-
Kvale, Steinar (1997) Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview,
Systime forlag
-
Ritchie, Tom (2010) Liv og kvalitet – Relationer i teori og praksis, Billesø & Baltzer
-
Schwartz, Ida (2001) Livsværdier og ny faglighed, Semi-forlaget.
-
Sørensen, Mogens. (2011) Dansk, Kultur og kommunikation – Et pædagogisk perspektiv.
Akademisk forlag.
-
Upubliceret opgave - Brandt, Casper, (2014) skriftlig ekstern pædagogik eksamen
Internet:
-
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/boern/sygdomme/vaekst-ogudvikling/udviklingshaemning/ (Læst d. 24. aug.)
-
https://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Allardt (Læst d. 25. aug.)
-
https://no.wikipedia.org/wiki/Anne-Lise_Løvlie_Schibbye (Læst d. 7. sep.)
-
http://www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/2009/012009/Synspunkt%20Psykisk%20udviklingshaemmede%20og%20de%20aestetiske%20fag.a
spx (Læst d. 26. aug.)
25
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
-
http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjæl/musik-bliver-i-stigende-grad-brugt-som-terapi-ogmedicin (Læst d. 31. aug.)
-
26
http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-hermeneutik (Læst d. 2. sep.)
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
Bilag 1
Musik, drama og andre udtryksformer med
udviklingshæmmede
A, Pædagog på kreativ værksted for mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
1. Hvilken slags musik/drama/andet blev der arbejdet med? (Hatte-teater, revy, eventyr,
improvisation, solo instrumental, sammenspil eller andet)
Permanent kunstudstilling med outsiderkunst fra hele verden + 3-4 særudstillinger hvert år.
Udstillings/udsmykningsaktivitet uden for huset, f.eks. firmakunstaftale, deltagelse i diverse
arrangementer og udsmykningsopgaver i det offentlige rum.
Kunstskole og Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) for mennesker med særlige behov,
2. Hvilken positive ting observerede du i arbejdet med netop dette? Det kan være både i lyset
af den enkelte person(er), dig selv, eller institutionelt
Hele organisationen drejer sig omkring kunstmuseets og dets aktiviteter. Der er mange sidegrene;
f.eks. designværksted, kreativt værksted, medieværksted, rammeværksted, museumsbutik, café,
kustodeopgaver, skoletjeneste m.v. Alt dette betyder, at vi har et spændende og levende hus, hvor
alle, både personale og de omkring 70 medarbejdere/elever med særlige behov har en funktion og
en hverdag med mulighed for at udvikle sig.
Vi oplever ofte en fantastisk positiv respons fra museets gæster og vores øvrige kunderelationer.
Denne respons er med til at give energi og selvværd til os alle.
Jeg synes, det er utrolig positiv at have et sted hvor inklusionen foregår så ukompliceret. (Det
kommer som regel helt af sig selv, når gæsterne møder vores medarbejdere med særlige behov og
oplever den service, faglige stolthed og humor, der er)
27
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
3. Hvilke udfordringer observerede du? Det kan være både i lyset af den enkelte person(er),
dig selv, eller institutionelt
Vi må tage højde for, at nogle ting tager længere tid, end hvis vi drev museet på helt almindelig
vilkår.
4. Vil du mene at musik/drama/andet kan have indflydelse på udviklingshæmmedes
livskvalitet? i så fald, hvordan?
Ja, kunsten kan f.eks. være en fantastisk måde at udtrykke sig på. Det giver mulighed for
kommunikation på tværs af sproglige barrierer. Den kan også være med til at overvinde kulturelle
og sociale grænser.
28
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
Bilag 2
Musik, drama og andre udtryksformer med
udviklingshæmmede
K, Pædagog på bosted for voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, med særlig fokus på
drama.
1. Hvilken slags musik/drama/andet blev der arbejdet med? (Hatte-teater, revy, eventyr,
improvisation, solo instrumental, sammenspil eller andet)
Drama over kendte TV serier f.eks "Emil fra Lønneberg"
Mime til Grand Prix sange m.
Drama over eventyr. f.eks. Svinedrengen
Sang og dans.
2. Hvilken positive ting observerede du i arbejdet med netop dette? Det kan være både i lyset
af den enkelte person(er), dig selv, eller institutionelt
For borgerne/udviklingshæmmede: udtryksmulighed, udviklende i forhold til abstraktionsevne,
fantasi (Det at spille en rolle), Selvtillid og selvværd optimeret. Være inkluderet.
For mig: at se borgernes ressourcer/udviklingspotentiale, når de er en anden kontekst.
Institutionelt: være en ligeværdig integreret del af lokalsamfundet, "branding"
3. Hvilke udfordringer observerede du? Det kan være både i lyset af den enkelte person(er),
dig selv, eller institutionelt
Fysiske udfordringer i forhold til kørestolsbrugere, hvor tilgængeligheden ikke er optimal. Og det at
komme op på en scene.
Institutionelt: Tidsforbrug i forhold til hvilke bostøtte tilbud den enkelte borger har. Dilemmaer
imellem forbrug af tid på de borger der er med, kontra dem der ikke er. Dilemmaet om en borger's
fritidsaktiviteter i sit indhold, skal beskrives som et udviklingsmål
4. Vil du mene at musik/drama/andet kan have indflydelse på udviklingshæmmedes
livskvalitet? i så fald, hvordan?
29
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
Jeg mener det kan have stor indflydelse på deres livskvalitet, her er skabelse af relationer,
inklusion, integration, anerkendelse, en dimension i kommunikation, udvikling, at være med
sammen andre, og det at kunne skabe noget.
30
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
Bilag 3
Musik, drama og andre udtryksformer med
udviklingshæmmede
Brian Laurie, Pædagog og tovholder i forskellige brugerbands
1. Hvilken slags musik/drama/andet blev der arbejdet med? (Hatte-teater, revy, eventyr,
improvisation, solo instrumental, sammenspil eller andet)
Sammenspil bestående af brugerbands.
2. Hvilken positive ting observerede du i arbejdet med netop dette? Det kan være både i lyset
af den enkelte person(er), dig selv, eller institutionelt
Musikken kan give succesoplevelser. Her er det vigtigt at man som pædagog ikke stiler for højt, da
det vil kunne resultere i failure. Det er ikke det som er meningen. Meningen er at man som
pædagog skal søge succesoplevelserne hele tiden.
3. Hvilke udfordringer observerede du? Det kan være både i lyset af den enkelte person(er),
dig selv, eller institutionelt
Helt basale ting som at møde til tiden. der mange. Men det er meget individuelt fra person til
person. Økonomien vil jeg mene er den største udfordring. Der bliver sparet i kommunerne, og det
betyder at det er blevet svære at arbejde med brugerbands.
4. Vil du mene at musik/drama/andet kan have indflydelse på udviklingshæmmedes
livskvalitet? i så fald, hvordan?
Målgruppen har så store risici for at møde modstand. bl.a. fra samfundet. basale drillerier fordi man
er anerledes, modstand i den forstand at man ikke føler sig værdifuld. Musikken kan være med til at
vise at man er god til noget. Og pludselig er man ikke den udviklingshæmmede, men måske “ham
med guitaren”. Dette kan give en utrolig følelse af at være nyttig og værdifuld. Samtidig kan et
31
Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave
Casper Brandt – 176118
Vejleder: Margrethe Berg
August 2015
brugerband der f.eks. optræder på Sølund-festivalen være en øjenåbner for andre
udviklingshæmmede, og give indtrykket: “Hvis de kan, så kan jeg også
32