1. No category

12 Erhverv PENGE
Lørdag den 13. juni 2015
.
Spørg om penge
Beskatning af bestyrelseshonorarer –
vildskud med uventede konsekvenser
N Beskatning af bestyrelseshonorarer
indtager en særstilling i skatteretlig
sammenhæng.
Skatterådet har i en afgørelse fra den
28. april 2015, offentliggjort den 19.
maj 2015, endnu en gang fastslået, at
beskatning af bestyrelseshonorarer indtager en skatteretlig særstilling derved, at
aktiviteten – når bortset fra visse særlige
grupper – ikke kan karakteriseres som selvstændig erhvervsvirksomhed, og at honorarerne følgelig ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen. Denne praksis kan medføre uventede skattekrav, bl.a. vedrørende biler i virksomhedsskatteordningen.
Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske entydig, og
myndighederne har de senere år truffet en
del afgørelser på området.
Fra bestyrelsesmedlemmets side har hovedsynspunkterne i disse sager været, at bestyrelseshonorarer er en indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og at indtægten kan indgå i virksomhedsskatteordningen, henholdsvis at indtægten kan henføres
til et selskab ejet af bestyrelsesmedlemmet.
Efter skattemyndighedernes opfattelse er
vederlag for bestyrelsesarbejde som udgangspunkt et honorar for personligt arbejde, og der er derfor ikke tale om indtægt ved
selvstændig erhvervsvirksomhed. Indtægten kan derfor ikke indgå i virksomhedsskatteordningen eller i et selskab tilhørende
bestyrelsesmedlemmet.
Efter skattemyndighedernes egen vejledning er et bestyrelseshonorar som udgangspunkt vederlag for personligt arbejde og beskattes derfor som A-indkomst. A-indkomst
omfatter først og fremmest lønindkomst,
men kan også være andre indtægter, der ikke er lønindkomst.
Efter en særlig bestemmelse i kildeskatteloven har Skatteministeren kompetence til
at fastsætte, at en række indtægter skal anses som A-indkomst. Med denne bestemmelse i hånden har skatteministeren fastslå-
!
et, at bestyrelseshonorarer skal anses som Aindkomst.
Få undtagelser
Der er dog visse undtagelser, idet Skat i visse
særlige tilfælde anerkender, at et bestyrelseshonorar kan indgå i virksomhedsskatteordningen eller kan indgå i et selskab.
For advokater blev det helt tilbage i 1981
fastslået, at er der tale om advokater, hvor
bestyrelsesarbejde traditionelt anses for at
være en integreret bestanddel af advokatvirksomhedens samlede ydelser, og hvor bestyrelseshonoraret indgår i en advokatvirksomhed til fordeling mellem de advokater,
der deltager i virksomheden, vil bestyrelseshonoraret kunne indgå i denne virksomhed, herunder i virksomhedsskatteordningen, hvis der er tale om et interessentskab.
Også for konsulenter kan der peges på visse – men meget få – tilfælde, hvor det ligningsmæssige udgangspunkt for den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer
er blevet fraveget i praksis.
Konsulentvirksomhed
I Skatterådets afgørelse offentliggjort den
19. maj 2015 er endnu en gang fastslået hovedreglen om, at beskatning af bestyrelseshonorarer indtager en særstilling i skatteretlig sammenhæng derved, at indtægten ikke
kan karakteriseres som indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, og at
indtægten følgelig ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen.
For konsulenter kan honorarer fra bestyrelsesarbejde kun indgå i konsulentvirksomheden, hvis bestyrelsesarbejdet anses som et
integreret led i og et udslag af det konsulentarbejde, der er udført for det konkrete
selskab.
Der anlægges her en ganske streng bedømmelse.
I den nu trufne afgørelse fra Skatterådet
var forholdet følgende:
Skatteyderen drev i personligt regi en
konsulentvirksomhed etableret i 2012. Virksomhedens aktiviteter bestod af konsulentydelser, herunder ledelsesrådgivning, til
danske og udenlandske virksomheder. Den
årlige omsætning i konsulentvirksomheden
udgjorde ca. 1,3 mio. kr. Beskatningen af
virksomhedens resultat skete efter reglerne i
virksomhedsordningen.
Sideløbende var skatteyderen medlem af
bestyrelsen i en halv snes selskaber, og han
modtog som honorarer herfor stort set samme beløb som omsætningen i virksomhedsskatteordningen, nemlig ca. 1,3 mio. kr. årligt.
Opgaverne i konsulentvirksomheden omfattede samme type arbejdsopgaver, som
skatteyderen varetog som bestyrelsesmedlem.
Herudover var skatteyderen ansat i et selskab, hvor hans opgaver i hovedsagen omfattede organisationsudvikling og ledelsesevaluering. For disse opgaver modtog han
en aflønning på ca. 1,6 mio. kr. årligt.
Skatteyderen mente, at der her var grundlag for at betragte bestyrelseshonorarerne
som erhvervsmæssige indtægter, der kunne
indgå i virksomhedsskatteordningen på linje med indtægterne fra de tilsvarende opgaver i konsulentvirksomheden.
Som begrundelse henviste han særligt til
det betydelige omfang af bestyrelsesposter
og det derved modtagne samlede honorar
samt til, at ledelsesrådgivning og bestyrelsesarbejde blev udført i nær tilknytning til
konsulentvirksomhedens aktiviteter i øvrigt.
Afvist af Skatterådet
Skatterådet afviste skatteyderens synspunkter og nåede her frem til, alt i overensstemmelse med Skats indstilling, at skatteyderens bestyrelsesarbejde ikke kunne anses
som en så integreret del af skatteyderens
konsulentvirksomhed, at bestyrelseshonorarerne kunne indgå som indkomst i skatteyderens konsulentvirksomhed. Honorarerne fra bestyrelseshvervene kunne dermed
ikke indgå i virksomhedsskatteordningen.
Som begrundelse anførte Skatterådet, at
skatteyderens bestyrelsesarbejde ikke var et
udslag af det arbejde, som han udførte i
konsulentvirksomheden. Bestyrelsesarbej-
det foregik således uafhængigt af skatteyderens arbejde som konsulent, og bestyrelsesarbejdet sås ikke at udspringe af dette konsulentarbejde. Skatterådet henviste herunder til, at det efter praksis ikke var
tilstrækkeligt for at anerkende bestyrelsesarbejde som selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, at bestyrelsesmedlemmet drev
konsulentvirksomhed med ledelsesrådgivning mv.
Det var på den baggrund Skatterådets opfattelse, at bestyrelseshonorarerne ikke kunne indgå i skatteyderens virksomhed og følgelig ej heller indgå i virksomhedsskatteordningen.
Det er næppe for vidtgående at hævde, at
mens på den ene side advokater i advokatsammenslutninger ret ubesværet kan anvende virksomhedsskatteordningen vedrørende bestyrelseshonorarer, er det særdeles
vanskeligt for konsulenter at nå frem til
samme skattemæssige position.
Konsekvenser af Skats holdning
Skats restriktive holdning giver anledning
til visse overvejelser om konsekvenserne af
praksis for personer, der driver virksomhed,
eksempelvis i virksomhedsskatteordningen,
og samtidig bestrider et eller flere bestyrelseshverv.
I praksis er der næppe mange erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsskatteordningen, og som samtidig har sæde i en eller
flere bestyrelser, der gør sig klart, at der kan
udløses betydelige skatter, hvis den pågældende kører til et bestyrelsesmøde i en bil,
der indgår i virksomhedsskatteordningen,
og hvor der ikke sker beskatning af privat
anvendelse af denne bil.
Netop det forhold, at bilen anvendes til
transport til et bestyrelsesmøde blot én
gang, vil medføre, at denne transport anses
som virksomhedsskatteordningen uvedkommende, da indtægten ved bestyrelsesarbejdet ikke indgår i virksomhedsskatteordningen. Konsekvensen heraf er følgelig,
at denne transport må anses som privat kørsel. Dette indebærer videre, at det pågældende bestyrelsesmedlem skal svare skat af
FÆLLES BOLIG
Når ugifte samlevende køber fast ejendom
Vores søn og hans
kæreste gennem seks
år vil gerne købe hus
sammen.
Vores søn har en opsparing på ca. ½ mio. kr., bl.a.
på grund af gaver fra os. Kæresten har – hvad vi ved af –
stort set ingenting. Men de
har begge to gode stillinger.
Vores søn vil gerne sikre
sin egen opsparing, hvis de
går fra hinanden. Det er vi
selvfølgelig også interesserede i.
Vi er glade for hans kæreste, men vores søn står os
?
nærmest! Vi har snakket om
det i familien, og kæresten
siger, at det er helt forståeligt og o.k. med hende.
Vores spørgsmål er, hvordan huskøbet skal gribes an.
Hvem skal skrive under på
skødet? Vil det være en fordel, at de gifter sig?
!
bl.a. af, om parterne er papirløst samlevende eller gift,
og hvilke forestillinger hver
af parterne har gjort sig om
købet af den fælles bolig.
En nærmere omtale falder
uden for rammerne af en besvarelse her, og jeg vil således blot pege på et par hovedlinjer:
Mange hilsener og tak.
Åse
Ugift samlevende
Der er flere forskellige
måder at løse denne
problemstilling på.
Løsningen afhænger
Er parterne ikke gift, gælder
der som udgangspunkt samme regler for køb af hus som
for aftaler mellem uafhængige personer – eksempelvis
hvis to naboer køber et sommerhus sammen.
Et par eksempler på forskellige løsningsmodeller
kan belyse problemstillingen:
En mulighed er, at Deres
søn selv køber ejendommen
fuldt ud. Deres søn vil i så
fald selv hæfte for den fulde
gæld, der optages ved køb af
ejendommen, og for skatter
m.v., der hviler på ejendommen.
Han modtager selv en
eventuel fortjeneste ved et
senere salg, ligesom han bæ-
rer den fulde risiko for, at
huset senere må sælges med
tab. Deres søns kæreste hæfter ikke for nogen gæld, og
har hverken gevinstmulighed eller tabsrisiko ved et senere salg af huset.
Kæresten kan vælge at bidrage til terminsbetalinger,
skatter m.v. vedrørende huset, men vil et langt stykke
ad vejen ikke opnå noget
krav på tilbagebetaling vedrørende bidrag til Deres søns
betaling af kreditforeningsydelser m.v., da betalingerne for hendes vedkommen-
de må anses som hendes andel af en ”husleje”.
En anden mulighed er, at
Deres søn låner kæresten
f.eks. 250.000 kr. til køb af
ejendommen, således at Deres søn og kæresten hver
især køber 50 pct. af ejendommen.
Parterne opnår således
hver især ejerskab til halvdelen af ejendommen med
heraf følgende hæftelse for
terminsgæld, skatter m.v.
samt mulighed for gevinst
henholdsvis risiko for tab
ved videresalg af ejendom-
Lørdag den 13. juni 2015
.
PENGE Erhverv 13
Tommy V. Christiansen, advokat (H), cand merc.
Spørgsmål, der udvælges til besvarelse, kan bringes under mærke, men redaktionen
skal kende spørgerens identitet og adresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at
redigere og forkorte spørgsmål.
Svarene i brevkassen er ikke individuel rådgivning, men generel orientering, der
bringes uden ansvar for Jyllands-Posten. Spørgsmål besvares ikke privat. Læs mere på
jyllands-posten.dk/sporgompenge.
Skriv til
Morgenavisen Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J E-mail: [email protected]
SKAT
Skat ved salg af
andelsbolig
Vi købte i 2007 en
andelsbolig til vores
datter i en af de
(sjældne!) foreninger, hvor andelshaveren gerne må udleje boligen.
Nu tænker vi på at sælge
andelslejligheden, men må
se i øjnene, at vi ikke kan
holde pengene hjemme.
Kan vores tab, ca. 76.000
kr., fratrækkes?
Vi har overvejet i stedet
at beholde lejligheden og
genudleje den, når vores
datter flytter i løbet af et
par måneder. Der vil ikke
blive tale om nogen stor lejeindtægt, når bidraget (lejen) til foreningen er fratrukket. Men overskuddet
skal vel beskattes?
?
LL
Fortjeneste og tab ved
salg af et andelsbevis
med brugsret til en lejlighed, som andelshaveren ikke selv har beboet,
skal som udgangspunkt beskattes efter samme regler
som aktier.
Det indebærer her, at
fortjeneste og tab ved salg
af andelsbeviset er aktieindkomst. Er der tale om
tab, kan dette tab fradrages
i anden, positiv aktieindkomst.
Hvis aktieindkomsten
bliver negativ, beregnes en
negativ skat af aktieindkomsten, og denne negative skat modregnes i andelshaverens slutskat. Kan
den negative skat ikke
rummes i andelshaverens
!
privat rådighed af bilen for et helt år. Dette
kan med de nugældende regler udløse en
ganske betydelig skat for den pågældende.
Hvem skulle have troet ...
I praksis kan det udløse straf, hvis eksempelvis en gulpladebil anvendes til privat kørsel.
Men det er min bedste vurdering, at en
transport som ovennævnte ikke vil udløse
straf, da der typisk vil være tale om en vildfarelse om reglerne.
Hvem skulle have troet, at en konsulent,
der driver virksomhedsrådgivning på bestyrelsesniveau, og som tillige har sæde i en
række bestyrelser, må sondre skarpt mellem
disse aktiviteter: Således er konsulentydelserne en erhvervsmæssig aktivitet, og indtægten kan indgå i virksomhedsskatteord-
men. Kæresten har samtidig
en gæld til Deres søn. Af bevismæssige hensyn bør der
her udarbejdes et gældsbrev,
hvor der fastsættes renter og
afdrag.
Parterne er gift
Beslutter Deres søn og hans
kæreste sig for at blive gift,
kan der etableres tilsvarende
modeller som ovenfor beskrevet.
Men hertil kommer, at de
ægtefælleformueretlige regler også vil få betydning for,
hvordan parterne hver især
Der er risiko for et skattesmæk,
hvis en erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsskatteordningen, kører til bestyrelsesmøde i
en bil, der indgår i ordningen,
men hvor der ikke indgår beskatning af privat anvendelse.
Arkivfoto: Liv Høybye
står i sidste ende. Det vil
herunder have betydning,
om parret har fælleseje eller
særeje.
Forestiller man sig eksempelvis, at parret har fuldt ud
fælleseje, og at Deres søn
selv køber huset, og skal parterne senere skilles, vil kæresten som udgangspunkt
modtage halvdelen af friværdien af huset, uanset om
en del af denne friværdi skal
henføres til Deres søns kontante udbetaling på ½ mio.
kr. i huset eller skyldes senere værdistigninger på huset.
ningen, ligesom bilen gerne må anvendes
til transport til møder som led i denne aktivitet. Men er konsulenten medlem af en bestyrelse og udfører tilsvarende opgaver som
bestyrelsesmedlem, er transporten til sådanne møder skattemæssigt udtryk for en privat
anvendelse med deraf følgende skattemæssige ubehagelige konsekvenser, hvis en bil i
virksomhedsskatteordningen anvendes til
denne transport.
For advokater må problemstillingen formentlig anses at være tilsvarende, hvis der
er tale om en enkeltmandsvirksomhed, da
begrundelsen for den lempelige behandling
af advokaters bestyrelseshonorar netop er,
at honoraret efter aftale med øvrige advokater skal indgå som en indtægt til fordeling
med disse.
Er Deres søn i den mellemliggende periode blevet insolvent, f.eks. som følge af
store aktieinvesteringer, vil
kæresten ikke modtage nogen del af friværdien.
Har parret fuldt ud særeje,
og køber Deres søn selv huset, svarer konsekvenserne
som udgangspunkt til, at
parterne var ugifte samlevende. Deres søn skal således som udgangspunkt ikke
dele nogen del af friværdien
med kæresten.
Som det ses, er der tale om
vidt forskellige konsekven-
slutskat, overføres den negative skat til modregning
i ægtefællens slutskat, hvis
ægtefællerne er samlevende ved årets udgang. Kan
den negative skat heller ikke rummes i ægtefællens
slutskat, fremføres den negative skat til modregning
i slutskatten eller ægtefællens slutskat for de efterfølgende år.
Skat præciserer
I Skats egen vejledning har
Skat præciseret, at det efter
Skats opfattelse kun er de
udgifter, som er direkte
knyttet til gennemførelse
og berigtigelse af køb og
salg af andelsbeviset, der
kan indgå ved opgørelse af
henholdsvis købs- og salgsprisen.
Udgifter til f.eks. ejendomsmægler, forhandling
om køb/salg, annonceudgifter, tilstandsomkostninger, energimærkning, ejerskifteforsikring mv. kan derfor – efter
Skats opfattelse – ikke indgå i avanceopgørelsen,
uanset om der er gevinst
eller tab.
Udlejes andelsboligen,
skal et overskud beskattes
på samme måde som et
overskud ved udlejning af
boligen til Deres datter.
Efter praksis anses udlejning af en andelsbolig ikke
som erhvervsmæssig virksomhed. Det indebærer, at
et eventuelt underskud ved
udlejningen ikke kan fratrækkes i anden indkomst.
ser alt afhængigt af parternes ægteskabelige status og
af, hvilken model der vælges.
Tal med en advokat
Jeg må derfor anbefale Deres
søn og hans kæreste at kontakte en advokat for en gennemgang af de forskellige
muligheder, der kunne være
relevante for netop dem.
Formålet er at undgå, at
huskøbet på et senere tidspunkt giver anledning til
uventede og måske meget
ubehagelige overraskelser.
Ved udlejning af en andelslejlighed skal overskuddet beskattes.
Arkivfoto: Thomas Borberg/Polfoto