Cowboy Country Niveau 5. klasse Varighed 10-12 lektioner Om forløbet. Cowboy Country er tilrettelagt, så det passer til 4.-5. klasse. Tekstmængden er begrænset og eleverne arbejder i høj grad sammen om at tilegne og bearbejde de informationer, de tilegner sig gennem læse- og lyttetekster. Forløbet rummer flere differentieringsmuligheder. Disse er beskrevet i vejledningen ved de enkelte opgaver. Forløbet kan fx udvides med tekster fra Library, så enkelte elever kan få ekstra udfordringer. Forløbet kan også anvendes i 6. klasse. Du kan øge tekstmængden ved at inddrage tekster fra Library. Læs forslag til anvendelse af forløbet i 6. klasse ved de enkelte kapitler. Fokus på sprog Hvert kapitel i forløbet The Big Five indleder med en keyword-opgave. I hvert kapitel får eleverne nogle nøgleord, som vil hjælpe dem med at forstå det, de læser. Disse ord er ikke glosseret i teksten. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem slå gloserne fra, når de læser teksten. I hvert kapitel bliver eleverne opfordret til at samle ord til deres ordbog i My Own Dictionary. De skal som minimum samle ordene under et tema, Cowboys, men kan også lave undertemaer. Ved at arbejde med kategorier, styrker de deres ordforrådstilegnelse. Kultur Forløbet er også et kulturmøde med USA. Eleverne lærer om en del af USA's historie, som er omgærdet af en masse romantik og myter. I forløbet lærer eleverne om livet, som det var for en ægte cowboy i perioden 18501896. På den måde får de en forståelse for, at cowboys var hårdtarbejdende mænd og ikke en flok pistolsvingende hårde hunde. Desuden får eleverne et indblik i den fortælletradition, der også var en del af tiden, blandt andet gennem røverhistorier om Pecos Bill og sange omkring lejrbålet. Side 1 af 8 Forløbsvejledning © Alinea Gekko-engelsk 4-6.dk Library Undervejs i forløbet henvises til ekstra tekster, som ligger i Library. Det er tekster, som du kan bruge til at differentiere din undervisning med, eller eleverne kan opsøge dem selv, hvis de gerne vil læse mere. Der er ikke opgaver til teksterne, og det er heller ikke en forudsætning at eleverne skal have læst dem, for at kunne løse opgaverne i forløbet. Differentiering Forløbet rummer flere differentieringsmuligheder. Disse er beskrevet i vejledningen ved de enkelte opgaver. Forløbet kan fx udvides med tekster fra Library, så enkelte elever kan få ekstra udfordringer. Forløbet kan også anvendes i 6. klasse. Du kan øge tekstmængden ved at inddrage tekster fra Library. Læs forslag til anvendelse af forløbet i 6. klasse ved de enkelte opgaver i opgavevejledningen. Faglige mål Forløbet tager udgangspunkt i de færdigheds- og vidensmål, som skal være opfyldt efter 7. klasse. De konkrete mål tager udgangspunkt i Fase 1-3. Der er desuden opstillet læringsmål for eleverne inde i forløbet, ligesom eleverne selvevaluerer til sidst i forløbet. Læs mere om dette under Opgavevejledning. Færdigheds- og vidensmål Omsatte læringsmål Tegn på læring kan være Præsentation (F3) Niveau 1: Eleven præsenterer sin Eleven kan give korte Project: tegning/sig selv som cowboy og sammenhængende fremstillinger Eleven kan præsentere sig selv som anvender præcist ordforråd til at på basis af udleveret information / cowboy og fortælle om sit tøj på beskrive tøjet. Eleven viser Eleven har viden om teknikker til at baggrund af det, hun har lært i overskud ved at anvende fx bearbejde information løbet af forløbet. cowboy slang som fx hilsnen ’Howdy’ eller imitation af sprogtonen i historierne om Pecos Bill. Niveau 2: Eleven præsenterer sin tegning/sig selv som cowboy og blander almindelige tøjord med Side 2 af 8 Forløbsvejledning © Alinea Gekko-engelsk 4-6.dk præcise ord for cowboytøj fra forløbet. Niveau 3: Eleven præsenterer kort sin tegning/sig selv som cowboy og nævner 2-3 tøjdele. Øvrige færdigheds- og vidensmål Øvrige læringsmål Kommunikationsstrategier (F2) Eleven kan anvende Eleven kan løse de forskellige gættestrategier i forståelse af opgavetyper i Word work- ukendt ordforråd / Eleven har opgaverne. viden om forskellige gættestrategier Læsning (F3) Eleven kan forstå hovedindhold og Eleven kan sammenstykke sammenhæng i forskellige brudstykker af et brev til en samlet teksttyper / Eleven har viden om tekst med lydstøtte. læsestrategier i forhold til læseformål Skrivning (F1) Eleven kan skrive enkle Eleven kan, med hjælp fra en informerende tekster / Eleven har skabelon eller frit, skrive et resume viden om sprogbrug i enkle af en historie. informerende tekster Opgavevejledning Lets’ start Eleverne skal spore sig ind på emnet og aktivere deres forforståelse, inden de går i gang med at arbejde med forløbet. Det er en god ide at gøre det sammen i klassen, så eleverne kan få glæde af hinandens viden. Start med at tale om billedet, som er lavet af kunstneren Charles M. Russell. Maleriet har titlen Bronc to Breakfast. Side 3 af 8 Forløbsvejledning © Alinea Gekko-engelsk 4-6.dk Tal om billedet i klassen. Billedet er fyldt med cowboyord, som eleverne vil møde i arbejdet med forløbet. Billedet fortæller også noget om livet som cowboy og er en indgang til emnet. Der er en liste med ord, som kan placeres på billedet. Prøv at placere så mange ord på, som muligt. Der er ikke indlagt facit, da opgaven er tænkt til en fælles gennemgang i klassen og eleverne skal hjælpe hinanden med at rette evt. fejl. Library Cowboy Country 1850-1896 I Library kan I finde et kort over USA og de områder, hvor der var cowboys i perioden 1850-1896. Det kan være en øjenåbner for nogle at finde ud af, at det ikke var i hele USA, der var cowboys, men i de stater, der ligger midt i landet. For de ekstra nysgerrige kan kortet sammenlignes med det kort over USA, som findes i Culture. På det kort ser man de stater, som USA udgøres af i dag. På kortet i Library er fx Dakota Territory, som i dag er delt i North Dakota og South Dakota. Charles M. Russell Maleriet er lavet af kunstneren Charles M. Russell, som selv var cowboy. I Library findes en kort tekst, der fortæller om ham og de spor han har sat på kulturen i USA. Teksten kan inddrages i fx 6. klasse for at udvide kulturaspektet i maleriet. The Real Cowboy Det første kapitel i forløbet giver eleverne en forståelse af, hvordan en cowboy så ud. Eleverne har sikkert allerede et billede inde i hovedet og kender måske også en del ord, der er relateret til, hvordan en cowboy var klædt. Måske vil hesteinteresserede elever have en fordel, idet flere ord vil være transparente i forhold til rideudstyr. Keywords Eleverne møder her en del transparente ord som ligner eller er fuldstændig det samme på engelsk og dansk. The Real Cowboy Teksten er i to udgaver: easy og difficult. Den svære er en ren lyttetekst, hvor eleverne klikker på de markerede områder i billedet og lytter til teksten. Den lette har også tekst, som eleverne kan støtte sig til, så de både lytter og læser. Indholdet i de to er det samme. Side 4 af 8 Forløbsvejledning © Alinea Gekko-engelsk 4-6.dk Når eleverne har lyttet til teksten – gerne flere gange – skal de i gang med en Quiz-og-byt opgave, der skal tjekke, om de har forstået indholdet. Spørgsmålene ligger i en pdf på siden, som du skal printe og klippe ud inden timen. Quiz-quiz-trade© Forberedelse: Hver elev har et kort med et spørgsmål på. Trin 1 Eleverne rejser sig, går rundt mellem hinanden og finder en partner fra et andet team. Trin 2 Partner A stiller sit spørgsmål. Trin 3 Partner B svarer. Trin 4 Partner A hjælper eller roser. Trin 5 Partnerne bytter roller, så partner B spørger og partner A svarer. Trin 6 Partnerne bytter kort! Trin 7 Eleverne siger farvel, finder en ny partner og starter igen fra trin 2. © Kagan Cooperative Learning. Jette Stenlev & Spencer Kagan, Alinea Cowboy Work Det andet kapitel i forløbet handler om det arbejde, som ægte cowboys udførte. Eleverne skal arbejde i teams og tilegne sig viden i fællesskab. Det foregår ved hjælp af CL-strukturen Ekspert-puslespil. Ekspert-puslespil© Trin 1 Læreren har fire forskellige tekster, som uddeles, så alle i et team har forskellige. Trin 2 Team-medlemmerne mødes i ekspert-teams med medlemmer fra andre teams, der har samme materiale. Trin 3 I ekspert-teams arbejder medlemmerne sammen om at tilegne sig viden eller løse opgaver. Trin 4 Medlemmerne hjælper hinanden med at forberede præsentationer af stoffet. Side 5 af 8 Forløbsvejledning © Alinea Gekko-engelsk 4-6.dk Trin 5 Alle vender tilbage til deres oprindelige team, hvor de præsenterer deres nye viden i Ordet rundt. Trin 6 Eleverne arbejder videre baseret på deres nye fælles viden. © Kagan Cooperative Learning. Jette Stenlev & Spencer Kagan, Alinea Når eleverne mødes i ekspert-teams, hjælper de hinanden med at forstå indholdet i teksten. Til hver tekst er der nogle spørgsmål, som hjælper eleverne med at udlede den vigtigste information. Ordet rundt går ud på at eleverne én efter én fortæller om deres tekst til de andre team-medlemmer. I kan evt. samle op i klassen. Keywords Der er flere ord i denne del, der kan være svære for eleverne. De fem udvalgte keywords er de ord, som eleverne bør kunne forstå, inden de læser teksterne. Tekster Der er fire tekster på siden. Hvert team fordeler tekster imellem sig, så de ikke alle skal læse alle teksterne. Til hver tekst er der støttende spørgsmål, som ekspertgrupperne kan bruge til at forberede deres præsentation af det stof, de skal være eksperter i. De fire tekster er: ROUND-UP, BRANDING, CATTLE DRIVES og THE COOK. Letter Kapitlet slutter med et brev fra en cowboy. Brevet er revet i stykker, og eleverne skal samle det. Der er hjælp at hente i lyden, som afspiller brevet i den rigtige rækkefølge. Brevet kaster mere lys over, hvordan det var at være cowboy. Brug brevet til at tale om, hvilke nye informationer det giver om livet på prærien. Library I kan arbejde mere med cowboy-breve og udlede flere informationer om livet som cowboy. Der er yderligere tre breve i Library, som passer sammen med den viden eleverne har tilegnet sig om de forskellige jobs en cowboy kan have. Side 6 af 8 Forløbsvejledning © Alinea Gekko-engelsk 4-6.dk Brug evt. brevene til at tale om, hvordan man kommunikerede i det 19. århundrede. Posten var ofte længe undervejs og blev indtil ca. 1860 sendt med Pony Express. Herefter blev telegrafen udvidet og forbandt den amerikanske øst- og vestkyst. I kan også inddrage brevene i det afsluttende projekt. Se mere under Project. Pecos Bill Det tredje kapitel introducerer den sagnomspundne cowboy Pecos Bill. Der findes mange historier om Pecos Bill, og hver historie findes i utallige variationer. Det er fordi historierne er vandrehistorier og en del af fortællekultur, der opstod omkring lejrbålet. I forløbet skal eleverne arbejde med historien om dengang Pecos Bill blev trail boss. Historien præsenteres som en tegneserie. Keywords/Guess the story Eleverne arbejder med forforståelse. Først får de tegneserien uden tekst og skal finde så mange ord, som de kan, i billederne. Der vil være mange ord, som de har arbejdet med i forløbet. Desuden skal de gætte på, hvad de tror historien handler om. Gør det evt. sammen i klassen. Click and listen Eleverne får nu en version af tegneserien, der både rummer tekst og indtaling. Tal sammen i klassen om eleverne havde gættet rigtigt i forhold til historien. Summary Eleverne skal fylde ord ind i et resume af historien. På den måde får de en skabelon til at skrive et resume, som de kan læne sig op ad, hvis du vælger at udvide med endnu en Pecos Bill historie fra Library (se nedenfor). Library I Library ligger yderligere en historie om Pecos Bill: Pecos Bill rides a Tornado. Den er lidt sværere og kan være en god udfordring for dygtige elever eller som en ekstra tekst i 6. klasse. Hvis I vælger at arbejde med den i klassen, kan I fx bruge kortet Cowboy Country 1850-1896 til at finde de steder, som Pecos Bill skaber på sit vilde ridt på tornadoen. Lad eleverne skrive et resume af historien, denne gang uden støtte. Side 7 af 8 Forløbsvejledning © Alinea Gekko-engelsk 4-6.dk Project Projektet har to dele. I kan lave det i klassen, og hvis tid og omgivelser tillader det, er det også oplagt at afslutte projektet med at gå udenfor og lave et bål, som klassen samles om. I kan evt. supplere projektet med at bage flapjacks på bålet og få en totaloplevelse ud af det. Opskriften ligger i Library. Del 1 Først skal eleverne enten tegne en cowboy eller klæde sig ud som cowboys. Formålet er, at de rundt om lejrbålet skal præsentere sig selv og fortælle, hvad de har på. Du kan bruge CL-strukturen Dobbeltcirkler til at få alle elever til at sige noget, uden at det skal tage alt for lang tid. Dobbeltcirkler© Trin 1 Halvdelen af eleverne former en cirkel og vender ryggen imod cirklens centrum. Den anden halvdel af eleverne danner en cirkel udenom, således at hver elev stiller sig ansigt til ansigt med en fra indercirklen. Trin 2 Eleverne præsenterer sig for hinanden. Trin 3 Når læreren giver tegn, takker partnerne for snakken og ydercirklen rykker en person til højre. Trin 4 Eleverne præsenterer sig selv for en ny partner. ©Kagan Cooperative Learning. Spencer Kagan og Jette Stenlev, Alinea Del 2 Anden del af projektet er at lære en sang og synge den rundt om bålet. I 4-5. klasse vil sangen Ol’ Texas være overskuelig at lære. Sangen kan synges som kanon. Tekst og en indspilning af sangen finder I i Library. I 5-6. klasse vil sangen The Old Chisholm Trail være mere udfordrende. Del versene op mellem nogle grupper, som skal lære at synge dem. Hele klassen synger omkvædet. Tekst og en indspilning af sangen finder I i Library. Side 8 af 8 Forløbsvejledning © Alinea Gekko-engelsk 4-6.dk
© Copyright 2024