1. No category

Århusgade 88, 2.
2100 København K
DK - Denmark
Phone: +45 35 29 30 70
www.signal-arki.dk
Rådhusgate 26
0151 Oslo
NO - Norway
Phone: +47 91 89 30 17
www.signal-arki.no
GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING
ØRESTAD GYMNASIUM
MARTS 2015
ØRESTAD GYMNASIUM INDHOLD
KOLOFON
INDHOLDSFORTEGNELSE
ØRESTAD GYMNASIUM - GUIDE TILOPDATERING OG NYINDRETNING
INTRO
Målsætning
Proces og aktiviteter
Ørestad Gymnasium
Primære udfordring og indsatser
Opdragsgiver:
Ørestad Gymnasium
Ørestads Boulevard 75
2300 København
Kontaktperson:
Rektor
Allan Kjær Andersen
DENNE RAPPORT ER UDARBEJDET AF
SIGNAL
Århusgade 88, 2.
2100 København Ø
3
3
4
5
6
SKITSEREDE INDRETNINGSLØSNINGER
Gennemgående designgreb
Etagegennemgang
Oversigt over undervisningsmiljøer 7
8
12
23
ANALYSE OG FACTFINDING
Skolen som læringsrum
Skolen som forberedelsesrum
Skolen som socialt rum
Kantinen
Det nye læringsrum
24
25
28
29
32
35
Kontaktperson:
Chefkonsulent
Morten Fisker
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
2
ØRESTAD GYMNASIUM INTRO
ET TI-ÅRS EFTERSYN AF ØRESTAD GYMNASIUMS RUM
OG RAMMER
SAMMENHÆNG MELLEM
INVENTAR OG ADFÆRD
SAMSPIL MELLEM DIFFERENTIEREDE
LÆRINGSMILJØER
Det er nu næsten ti år siden, at Ørestad Gymnasium åbnede dørerne for
sit første hold elever. Det nye gymnasium var med rum og indretning et
markant eksempel på et nytænkt læringsmiljø. I dag, ni år senere, har
gymnasiet bedt SIGNAL Arkikteter om at forestå en opdatering med fokus
på indretinng og aktiviteter i de åbne rumligheder. Dette skal ske i samspil
med indretning og ibrugtagelse af skolens nye 2400 m2 ved Fields.
Ørestad Gymnasium ønsker helt overordnet at sikre et velfungerende
samspil mellem de nye 2.400 m2 og de eksisterende, herunder at den nye
tilbygning bidrager til at understøtte og styrke skolens overordnede mission om at kunne tilbyde andre læringsformer end klasseundervisning,
ikke mindst elevernes projektbaserede arbejde.
PROJEKTETS OVERORDNEDE FORANDRINGSMÅL
•
•
•
•
Et ønske om at skabe en klarere rumlig struktur, der afspejler forskellige grader af åbenhed i de fysiske rammer
Et ønske om at skabe differentierede faciliteter i de åbne fælles arealer, som i højere grad kan understøtte forskellige brugere og aktiviteter over dagen.
Et ønske om at videretænke lærerarbejdspladserne, så der også her
tilbydes en større diversitet, der går hånd i hånd med de læringsmæssige tilbud en Mental Ombygning © skal fremme.
Herunder at sikre at valg af inventar i den nye bygning ses i sammenhæng med brug af eksisterende fysiske rammer og af disse – og valg
af supplerende inventar hertil for fremme af ny adfærd.
LÆRERARBEJDSPLADSER MED STØRRE DIVERSITET
OVERBLIK/KLAR STRUKTUR
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
3
ØRESTAD GYMNASIUM PROCES OG METODE
PROCES OG AKTIVITETER:
Indeværende rapport er blevet til på baggrund af en brugerdreven designproces med en
række samspillende elementer. Der indgår:
KICK OFF-WORKSHOP: Projektet starter med en visionsworkshop med skolens ledelse
og SIGNAL i oktober 2014, hvor projektets overordnede målsætning og slutleverance bliver aftalt, herunder en overordnet aftale om proces, aktiviteter og tidsplan.
PROGRAMMERING: SIGNAL programmerer aktiviteter og tidsplan i dialog med ledelse.
VISIONSWORKSHOP: 5. december gennemføres en visionsworkshop med ledelse, udvalgte medarbejdere og elever. Her tages afsæt i projektets overordnede målsætninger
og arbejdes med at indkredse og præcisere ønskede kvaliteter og funktionaliteter vedr.
den kommende opdatering samt indretning af de nye rammer ved Fields.
FACTFINDING: I uge 2 i 2015 gennemføres en factfinding, hvor SIGNAL observerer brug
af skolens rum og rammer i undervisning, forberedelse og som social ramme. Her gennemføres også rundbordssamtaler med begge grupper om, hvordan de oplever at gymnasiets nuværende rum og indretningsløsninger understøtter de forskellige funktioner og
deres ønsker og behov ifm. den forestående opdatering.
Kick off-workshop
SURVEY: I uge 4 i 2015 gennemføres et survey for hhv. elever og undervisere med fokus
på deres oplevelse af skolens forskellige rum og rammer og hvordan skolen opleves som
hhv. læringsrum, forberedelsesrum og som social ramme.
DESIGNWORKSHOP: I uge 8 gennemføres en designworkshop med ledelse, samt en lille
gruppe lærere og elever, hvor vi med afsæt i SIGNALs findings og analyser samt en fotosafari ved tre af skolens elever - arbejder os nærmere en konkretisering af ønsker og
behov vedr. opdatering af de eksisterende rammer og de nye.
IN-SITU SKITSERING: I uge 10 gennemføres et besøg på skolen, hvor vi med afsæt i analyse, ønsker m.m. kiggede på muligheder og udfordringer i forbindelse med at skabe plads
til de ønskede opdateringer.
PREVIEW: I uge 11 er SIGNAL på besøg på OEGs udviklingsdage, hvor det første bud på
opdateringer, funktionsrokader med indretningsløsninger præsenteres og diskuteres
med hele lærerkredsen samt ledelsen.
AFLEVERING: I uge 13 afleverer SIGNAL indeværende guide til opdatering af Ørestad
Gymnasium.
Workshop
Workshop
Factfinding besøg
Ressourceanalyse
Præsentation
Inspirationsnotat
Oktober
November
December
Januar
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
Februar
Marts
4
ØRESTAD GYMNASIUM INTRO
ØRESTAD GYMNASIUM - EN NY SKOLE TIL NY PRAKSIS
Ørestad Gymnasium repræsenterer et ikonisk bud på det urbane, moderne gymnasium. Facaden mod Fields er præget af høj transparens. Inden
for fordeler de fællesejede, åbne rumligheder sig på fire etager med det
store trappeløb som en gennemskærende, vertikal trafikkorridor. Der er
konsekvent arbejdet med en opdeling i differentierede og komplementære lærings- og opholdsmiljøer på skolen. Der er gjort op med den lange
hverdag i samme klasselokale.
I forhold til sidste generation gymnasieskoler, udgør andelen af fællesejede m2 en markant højere andel af skolens samlede areal. Men bag de
åbne rumligheder er etableret mere klassiske, afskærmede læringsrum.
Stueetagen rummer udover ankomst, administration og kantinefunktion
også skolens musiklokale, studievejledningskontor, pedel og et gaming
område. I kantineområdet tættest på administrationen er etableret en
zone med langborde, hvor skolens lærere typisk samles til frokost. Herudover er der mange muligheder for ophold i kantineområdet samt ifm. den
store trappe ned mod hallen.
På hver etage fra 1. til og med 4. etage er indrettet en række holdmiljøer.
I de åbne etagedæk er herudover indrettet gruppemiljøer. På hver etage
er herudover etableret ét rundt plenummiljø. På taget af hver af disse
plenummiljøer er etableret et pausemiljø, som kan tilgås fra næste etage.
Disse er i dag alle indrettet med fatboys. Ligeledes er der på hver etage
fra 1. og op indrettet særlige lærerrum - 3 på 1. sal og et enkelt på de næste
etager.
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
ET DYNAMISK LÆRINGSMILJØ MED STRAM ARKITEKTUR.
5
ØRESTAD GYMNASIUM INTRO
PRIMÆRE UDFORDRINGER
PRIMÆRE INDSATSER
De mange etager og de forskelligartede læringsmiljøer byder på mange
sceneskift for lærere og elever på skolen, og bidrager til en oplevelse af
puls og liv. Ikke desto mindre har den prisvindende arkitektur dog også
enkelte, men væsentlige indbyggede udfordringer.
Det primære fokus for indeværende guide til opdatering og nyindretning
af Ørestad Gymnasium har derfor været:
”For meget på”: De åbne miljøer, som er præget af megen trafik og dynamik, kan gøre det svært for sarte sjæle at koncentrere sig. Man kan hele
tiden se nogen. Mange elever har en oplevelse af hele tiden at være på.
•
•
Stram arkitektur med begrænset hjemlighed: Den konsekvente, stramme
arkitektur som præger skolen som både læringsrum og socialt rum, understøtter i højere grad fleksibilitet og fællesskab end tryghed og ejerskab
af afgrænsede, velkendte rammer. Samtidig er muligheden for at sætte
spor og påvirke indretning og udsmykning meget begrænset.
Nomadiske frustrationer: I modsætning til mange andre gymnasier, har
eleverne på Ørestad ikke deres eget klasseværelse. Som konsekvens oplever mange elever hverdagen på Ørestad som en nomadetilværelse, og
den megen trafik opleves som forstyrrende for undervisningen.
•
•
•
•
At fastholde de dynamiske skift, skolen tilbyder elever og lærere,
men at reducere i de forstyrrelser, som de skaber i dag.
At skabe et særligt socialt rum for eleverne.
At skabe mere og bedre plads til gruppearbejde, herunder at konvertere pausemiljøerne til at understøtte denne funktion.
At skabe nye fordybelseszoner til hhv. elever og lærere
At introducere fortrolighedsrummet som en helt ny rumlighed
At skabe mere plads i kantinen og gøre området mere velegnet til
gruppearbejde og solistforberedelse samt til hyggestunder i større
og mindre grupper.
I næste afsnit af guiden gennemgåes en række gennemgående designgreb som vil kunne bidrage til at indfri disse målsætninger. Herefter gennemgås vores anbefalinger til opdateringer af rum og funktioner etage for
etage.
Forstyrrelser er dagligdag: Brugen af åbne læringsrum, den megen trafik
mellem de forskellige miljøer og elevernes online-kultur bidrager sammen
til at skabe Ørestad Gymnasiums måske største udfordring. Både lærere
og elever oplever, at deres undervisning i høj grad forstyrres – af elever,
som kommer forbi, at støj fra andres aktiviteter, af facebook opdateringer,
spil o.lign. onlinefristelser. Lærerne oplever dog disse forstyrrelser i markant højere grad end deres elever.
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
6
SKITSEREDE INDRETNINGSLØSNINGER
ØRESTAD GYMNASIUM GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING
GENNEMGÅENDE DESIGNGREB
På de følgende sider gennemgås fire centrale designgreb,
som er gennemgående for SIGNALs anbefalede opdateringer og nyindretninger af Ørestad Gymnasiums hovedbygning.
GRUPPEARBEJDSPLADSER
Ift. bedre afskærmning og bedre anvendelse af eksisterende
rumdeler møblement kunne en idé være at integrere et klapbord i møblet til den ene side, som kan slås ned og understøtte et gruppearbejde eller opslået fungere som tavle. En
anden idé kunne være at bygge tre-fire afskærmede båse til
individuel fordybelse ind i den side af et rumafskærmningsmøbel, hvor der ikke længere skal foregå undervisning. Se illustration.
De steder det kan lade sig gøre, bør overvejes at integrere
smart board/ storskærm ifm. disse gruppearbejdspladser,
så eleverne kan co-producere multimedielt. Alternativt eller
som supplement kan opstilles caféborde til hurtige borddiskussioner som rykker ud fra holdmiljøer og de til overs blivende gruppemiljøer.
KLAPBORD I RUMDELER
Individuelle arbejdspladser
FLERFUNKTIONEL SKÆRMVÆG MED
INDIVIDUELLE ARBEJDSPLADSER
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
8
ØRESTAD GYMNASIUM GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING
GENNEMGÅENDE DESIGNGREB
FORDYBELSESZONER I HJØRNERUMMENE
Det anbefales at afvikle alle buede hjørnelokaler som designerede undervisningsmiljøer og i stedet indrette dem til
andre funktioner – mest oplagt fordybelseszoner til elever
og lærere – optimalt delt mellem lærere og elever eller med
hver deres. Her bør det overvejes at indrette med mere nagelfast inventar. For at begrænse udfordringer med blænding
og store temperaturudsving i området tættest på glasfacaden bør der arbejdes med højryggede-afskærmende solistmøbler til læsning, arbejde på lap-top o.lign. samt etablering
af arbejdsstationer opad de krumme vægge.
SOLISTMØBLER
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
ARBEJDSSTATIONER OPAD VÆG
9
ØRESTAD GYMNASIUM GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING
GENNEMGÅENDE DESIGNGREB
PAUSEMILJØERNE KONVERTERES TIL LÆRINGSRUM
Pausemiljøerne anbefales konverteret til gruppearbejdspladser fra 1. etage til og med 3., mens miljøet på 4. etage
kan konverteres til gruppemiljø designeret til undervisningsaktiviteter. I kanten kan etableres et nagelfast inventar som
i skiftende bredder kanter sig langs krumningen og tilbyder
arbejdsstationer, sofa, liggepladser m.m., der kan understøtte forskellige arbejdsformer og forberedelsesaktiviteter. Det
er oplagt at arbejde med at etablere et semiafskærmet opholdsrum inde mod centrum af pausemiljøet. Jf. illustration.
FORSKELLIGEARTEDE ARBEJDSSTATIONER I SAMME OMRÅDE
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
10
ØRESTAD GYMNASIUM GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING
GENNEMGÅENDE DESIGNGREB
FORTROLIGHEDSRUM
Der skal etableres minimum to små, afgrænsede rum til fortrolige samtaler, længere telefonsamtaler o.lign. på etagerne
1.,2.,3. og 4. etage. Disse kan have forskellige form, være lukkede eller semilukkede eller fastplaceret på gulv eller hængende ned fra loftet. Det er særligt skolens undervisere, der
giver udtryk for at mangle denne funktion i dag.
Alle lockers fra 1 til og med 3. etage justeres så de bliver dobbelt så dybe og kun kan tilgås fra ydersiden. Hermed får vi
mulighed for at indrette enten en intim fordybelseszone eller en fortrolighedszone i den indre diameter - hvis der skal
etableres egentlige fortrolighedsrum kræves en eller anden
form for skydedørsløsning.
SEMILUKKEDE RUM, KAN
VARIERE I LUKKETHED
HÆNGENDE RUM
LOCKERS SOM FORTROLIGHEDSRUM
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
11
ØRESTAD GYMNASIUM GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING
STUEN
KANTINE OG AFRYDNING
UDVIDDET KANTINEFUNKTION
møde
reception
Primære udfordring er afrydningsvogne samt buffetens stålborde, hvor der
ikke ryddes ordentligt op i dag. Der er behov for hyppigere afrydning. Det bør
overvejes om det kan gøres til en fast procedure at køre de tre stålborde i ly bag
trappetårnet ved toiletterne. Der bør opstilles flere skraldespande.
Indsats vedr. højbordene: Overvej at erstatte caféstolene med tunge flytbare
bænke for at undgå den lidt rodede oplevelse, der hersker i området med højbordene i dag. Overvej samtid om der skal tyndes ud i højbordene for at skabe
mere plads mellem buffet og højborde – hermed kan skabes større afstand
med folk, der venter i kø og folk, der spiser ifm. frokost, og der kan skabes en
bredere og mere tydelig trafikkorridor ned mod hallen.
køkken
administration
her står du
elevbase
idræt
KANTINE OG AFRYDNING
foyer
Udvidelse af kantinefunktionen ved afvikling af pedellens kontor og bogdepot
bag trappen. Gamerstreet afvikles ligeledes og kobles sammen med den sociale zone i det udvidede kantinerum. Her kan oplagt arbejdes med at etablere
et mere nagelfast multifunktionelt inventar, der både kan bruges omkring spisning, til gruppearbejde og til hyggestunder. Der skal arbejdes med belysning, og
der kan måske også arbejdes med en mere dristig farvepalette end der ellers
anvendes. Jf. illustration.
Indretning af mindre loungeområde i terrænet til venstre for karusseldørene/
over mod Ørestad bibliotek. Anvendelse af to sofaøer - sofasystemer med høje
rygge, som kan udgøre en intim enhed for hyggestunder. Der kan indrettes med
et bord mellem disse, så områderne også kan bruges af grupper eller solister,
der arbejder med skoleopgaver og som gerne vil sidde lyst og centralt, tæt på
alting og alligevel lidt afskærmet. Studievejledning og mødelokaler fastholdes .
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
kantinetrappe
UDVIDDET KANTINEFUNKTION
bibliotek
studievejledning
musik 001
002
?
003
004
005
studie
006
007
12
ØRESTAD GYMNASIUM GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING
STUEN
KARRUSELDØRE
Der bør overvejes en ny løsning i forhold til dørerne. Etablering af dobbeltskydedører koster i følge teknisk chef op mod 700.000 kr. Det kan man bruge til
mange andre gode ting. Men det er måske værd at overveje for at øge kvaliteten af opholdet i kantinen tættest på ankomsten.
reception
møde
køkken
administration
her står du
elevbase
idræt
KANTINE OG AFRYDNING
GRUPPEARBEJDSPLADSER
foyer
kantinetrappe
002, 003 og 004 som har været klippe og redigeringsrum, kan når disse funktioner flytter over i den nye bygning, oplagt konverteres til gruppearbejdspladser, Det bør overvejes at integrere smart board ifm. disse gruppearbejdspladser, så eleverne kan co-producere multimedielt.
Der er et forslag om at skabe semiafgrænsede gruppearbejdspladser på 2 reposer - her kan etableres touch creen/smart board på væg.
GRUPPEARBEJDSPLADSER?
musik 001
bibliotek
PEDELKONTOR
Kan pedellens kontor/værksted etableres i en del af den nuværende studievejledning. Hvis ikke kan det overvejes at indrette 003 og 004 til nyt pedelkontor, men så mister vi to vigtige gruppearbejdspladser.
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
studievejledning
002
005
?
003
006
studie
GRUPPEARBEJDSPLADSER?
004
007
13
ØRESTAD GYMNASIUM GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING
1. SAL
Plan 1.
Åben
lærerarb.
Vejl
1/indv.
SOCIAL ZONE
I område 111 er pt. indrettet løseligt med MAC station og ud mod udgang i østgavl tomatplanter i små bede. Vi anbefaler, at der i stedet etableres lockers eller anden form for garderobe i hele kantningen af multisalen og sydgavl, hvor
der også kan arbejdes med at indrette til hygge og pauser med lounge møbler,
evt. højryggede sofaer. Det bør samtidig overvejes, at afvikle 112 som plenummiljø og i stedet skabe et afskærmet loungeområde, og konverterer hele området omkring multisalen,111 og 112 til social zone.
145
119
Individ
FORDYBELSESZONE
Det anbefales at indrette hjørnet bag multisal til stillezone. På denne etage bør
funktionen tilgå eleverne, da der allerede er tre designerede områder til lærerne. Det kan overvejes om det skal indrettes med fokus på læring eller pause.
Da der allerede er etableret et stort nyt område til social zone, anbefales det, at
fordybelseszonen indrettes med fokus på læring, jf. eksempel s. 11.
SOCIAL ZONE
cafémiljø / lounge
udstilling
FORDYBELSESZONE
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
lockers
14
ØRESTAD GYMNASIUM GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING
1. SAL
Plan 1.
FORTROLIGHEDSRUM
Åben
lærerarb.
Der etableres minimum to små, afgrænsede rum til fortrolige samtaler, længere
telefonsamtaler o.lign. Det er særligt skolens undervisere, der giver udtryk for
at mangle denne funktion i dag.
Vejl
GRUPPE1/indv.
GRUPPEARBEJDSPLADSER? ARBEJDSPLADSER?
GRUPPEARBEJDSPLADSER
145
Bedre afskærmning, bedre anvendelse af eksisterende rumdeler møblement
ved gruppemiljøerne. Herudover synes det oplagt at sløjfe 143, som både er
trafikkorridor for adgang til og fra to holdmiljøer og ligger tæt på trappen.
Gruppearbejdspladser: Hvis 143 sløfes som gruppemiljø kan der i stedet etableres semiafskærmede gruppearbejdspladser, der kan understøtte gruppearbejde i mindre grupper, der kan forstyrre andres aktivitet eller forstyrres af
andre. Hvis dette kan lade sig gøre, kan overvejes at integrere smart board/
storskærm ifm. disse gruppearbejdspladser, så eleverne kan co-producere
multimedielt.
Alternativt kan opstilles caféborde til hurtige borddiskussioner som rykker ud
fra holdmiljøer og gruppemiljøer.
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
119
Individ
15
ØRESTAD GYMNASIUM GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING
1. SAL
TO SCENARIER FOR LÆRERFORBEREDELSE
Plan 1.
Åben
lærerarb.
SCENARIE 1 // ZONEINDDELING AF FORBEREDELSESAKTIVITETER
Vejl
1/indv.
1. sal rummer tre faciliteter – lærerrummet, 130 og Åben Forberedelse. Sidsnævnte fremstår som et af skolens mest velfungerende ”hjørner”. Det er
oplagt at arbejde med differentiering i forhold til ADFÆRD, at det ene rum
med tekøkken indrettes til aktiv zone, mens ét af de andre rum indrettes og
benyttes som stille zone.
145
119
SCENARIE 2 // FUNKTIONSROKADE
Ide om at flytte alle lærerfunktioner ned i 144/145 og det krumme hjørnerum,
og fastholde skemasatte undervisningsmiljøer i 142 og 143. LÆrer 1, 130 og
evt. åben lærerarbejd. konverteres i stedet til to holdmiljøer samt et gruppearbejdsrum. Det vil kunne afløse 145 og 144. Fra 144 og ind mod mødelokale kan
etableres stillearbejdspladser
BYTTER FUNKTIONER
Plan 1.
Åben
lærerarb.
LÆRER-AKTIV
Vejl
1/indv.
LÆRER-FORDYBELSE
GRUPPE ARBEJDSRUM
Individ
145
HOLDMILJØ
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
119
Individ
16
ØRESTAD GYMNASIUM GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING
2. SAL
Plan 2.
213
FORTROLIGHEDSRUM
Der etableres minimum to små, afgrænsede rum til fortrolige samtaler, længere
telefonsamtaler o.lign. Det er særligt skolens undervisere, der giver udtryk for
at mangle denne funktion i dag.
GRUPPEARBEJDSPLADSER
Generelt behov for bedre afskærmning og bedre anvendelse af eksisterende
rumdeler møblement ved gruppemiljøerne. Herudover synes det oplagt at sløjfe
et eller to gruppemiljøer som designerede undervisningsmiljøer, mest oplagt
222 eller 223, som umiddelbart er mest udfordrede af forstyrrelser og trafik til
og fra andre funktioner på etagen. Flere elever peger også på 200 som et gruppemiljø, der langt fra fungerer optimalt. Det kan med fordel konverteres til gruppearbejdsplads.
Gruppearbejdspladser: Hvis et eller flere gruppemiljøer sløjfes som designerede
undervisningsmiljøer kan der i stedet etableres semiafskærmede gruppearbejdspladser.
PAUSEMILJØ KONVERTERES TIL LÆRINGSRUM
Pausemiljøet anbefales konverteret til gruppearbejds­plads. Jf. gennemgående
designgreb s. 10.
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
Vejl. 2
Indv.
222
GRUPPEARBEJDSPLADSER?
232
GRUPPEARBEJDSPLADSER?
234
PAUSEMILJØERNE
KONVERTERES TIL
LÆRINGSRUM
17
ØRESTAD GYMNASIUM GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING
2. SAL
FORDYBELSE // LÆRERFORBEREDELSE
På anden sal er der pt. kun et lærerrum, Lærer 2. Det anbefales derfor at indrette
221 til ny stillekupe, som lærerne kan benytte, når de har brug for ro omkring deres forberedelse. UDFORDRING: Der er generelt udfordringer med temperering
af hjørneområderne og hér er koldere om vinteren end andre steder på skolen.
Plan 2.
213
FORDYBELSESZONE
Vejl. 2
Indv.
222
LÆRER-AKTIV
LÆRER-FORDYBELSE
232
234
FORDYBELSE // ELEVER
Jf. tekst og illustrationer fra gennemgående designgreb vedr. etablering af nye
fordybelseszoner s. 9
FORDYBELSESZONE
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
18
ØRESTAD GYMNASIUM GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING
3. SAL
Plan 3.
BILLEDKUNST
Åben
lærerarb.
302
FORTROLIGHEDSRUM
PAUSEMILJØ KONVERTERES TIL LÆRINGSRUM
Pausemiljøet anbefales konverteret til gruppearbejds­plads. Jf. gennemgående
designgreb s. 10.
Vejl. 3
FORTROLIGHEDSRUM
Indv.
Indv.
PAUSEMILJØ
KONVERTERES TIL
LÆRINGSRUM
Mm. indv.
Der etableres minimum to små, afgrænsede rum til fortrolige samtaler, længere
telefonsamtaler o.lign. Det er særligt skolens undervisere, der giver udtryk for
at mangle denne funktion i dag.
Indv.
314
GRUPPEARBEJDSPLADSER
Gruppemiljøerne opleves generelt at fungere, men lige som på de andre etager
bør overvejes bedre afskærmning og bedre anvendelse af eksisterende rumdeler møblement, som tidligere beskrevet. For at begrænse evt. samfærdselsudfordringer, kan overvejes at sløjfe et gruppemiljø som designeret undervisningsmiljø, mest oplagt 412, 413 eller 434, som umiddelbart er mest udfordrede
af forstyrrelser og trafik til og fra andre funktioner på etagen. I stedet kan gruppearbejdspladser etableres.
GRUPPEARBEJDSPLADSER?
LÆREFORBEREDELSE
STILLEARBEJDSPLADS FOR LÆRERE
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
FORTROLIGHEDSRUM
19
ØRESTAD GYMNASIUM GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING
3. SAL
Plan 3.
BILLEDKUNST
BILLEDKUNST
Ny placering og mere plads til billedkunst og kreativ zone: Det bør overvejes
at flytte billedkunst (311) til lærer 3, tæt på billedkunst depot og mulighed
for at inddrage 313 til billedkunst/kreativt hjørne understøttet med robust
langbord og med mulighed for at poste elevproduktioner på trappetårnet.
Vejl. 3
HOLDMILJØER
Indv.
Åben
lærerarb.
302
Indv.
Mm. indv.
Holdmiljøerne fastholdes med nuværende indretning. Arbejd gerne med
spor af fag, udstillinger af forskellige elevproduktioner på glasvæggene ud
mod gruppemiljøerne.
Indv.
314
LÆRERFORBEREDELSE
Her anbefales en funktionsrokade, hvor lærer 3 rykker til 321. Lærerne får
samtidig ny stillekupé i 323 – alternativ etableres en fællesejet fordybelseszone for elever og lærere. Print og kopi flyttes til området mellem 321
og afsats mod trappe.
LÆRER-AKTIV
LÆRER-FORDYBELSE
LÆRERFORBEREDELSE
FORDYBELSE FOR
LÆRERE
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
20
ØRESTAD GYMNASIUM GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING
4. SAL
Plan 4.
PAUSEMILJØ KONVERTERES TIL LÆRINGSMILJØ
På denne etage bør det overvejes om pausemiljøet skal konverteres til designeret undervisningsmiljø/gruppemiljø. Da der ikke her er så store udfordringer
med forstyrrelser, da det ligger tættest på 400. Men det er næppe naturvidenskabstimer, der skal skemalægges her.
GRUPPEMILJØ OG
DESIGNERET UNDERVISNINGSRUM
GRUPPEARBEJDSPLADSER
Gruppemiljøerne opleves generelt at fungere, men lige som på de andre etager bør overvejes bedre afskærmning og bedre anvendelse af eksisterende
rumdeler møblement, som tidligere beskrevet. For at begrænse evt. samfærdselsudfordringer, kan overvejes at sløjfe et gruppemiljø som designeret
undervisningsmiljø, mest oplagt 412, 413 eller 434, som umiddelbart er mest
udfordrede af forstyrrelser og trafik til og fra andre funktioner på etagen. I stedet kan gruppearbejdspladser etableres.
Lockers kan på denne etage afvikles - de er stort set aldrig i brug. Hermed
skabes et stort sammenhængende rumlighed, der kan bruges til etablering af
gruppemiljø eller til udvidelse af gruppearbejdspladser.
GRUPPEARBEJDSPLADSER?
413
435
GRUPPEGRUPPEARBEJDSPLADSER? ARBEJDSPLADSER?
Depot
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
Vejl. 4
21
ØRESTAD GYMNASIUM GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING
4. SAL
Plan 4.
HOLDMILJØER
Holdmiljøerne fastholdes med nuværende indretning. Fasthold og styrk indsatsen for at skabe spor af fagene. Anbefales indrettet med fortætning af holdmiljø mod tavle og smart board - i anden ende af lokalet indrettes gruppemiljø til
gruppearbejde og kortere diskussioner
FORTROLIGHEDSRUM
FORTROLIGHEDSRUM
Etablering af to fortrolighedsrum, sammen med fagdepot til fortrolige samtaler,
længere telefonsamtaler o.lign. Det er særligt skolens undervisere, der giver
udtryk for at mangle denne funktion i dag.
413
435
SAMMENLÆGGE RUM TIL UNDERVISNINGSMILJØER
Det bør overvejes at sammenlægge 430 og 431 som i dag opleves som for
smalle og lange. I det hele taget er der ganske mange designerede undervisningslokaler i dette område. Lærerne oplaver dog ikke dette som nogen større
belastning
Depot
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
Vejl. 4
22
ØRESTAD GYMNASIUM GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING
OVERSIGT OVER UNDERVISNINGSMILJØER
STUEN
1. SAL
2. SAL
3. SAL
4. SAL
To faglokaler på denne etage:
Idræt og musik
Med rokade af lærerfaciliteterne til 145 samt møde og
hjørnerum kan fastholdes enten 8 eller 9 undervisningsmiljøer på denne etage samt
multisalen
Fastholdelse af minimum 9
faste undervisningsmiljøer på
2. sal, hvis kun 232, 200 og
213 konverteres til gruppemiljøer
Fastholdelse af 9 faste undervisningsmiljøer på denne
etage, hvis 302 fastholdes
Fastholdelse af 11 faste undervisningsmiljøer på denne
etage.
Oplagt at kigge på mulighederne for at reducere yderligere i fortætningen mod sydgavlen i 430, 431, 432
TOTALT FASTHOLDES 39 FASTE
UNDERVISNINGSMILJØER MED
DENNE LØSNING.
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
23
ANALYSE OG FACTFINDING
ØRESTAD GYMNASIUM ANALYSE OG FACTFINDING
SKOLEN SOM LÆRINGSRUM
OPLEVELSEN AF DIFFERENTIEREDE LÆRINGSRUM
Ørestad Gymnasium er designet ud fra et ønske om at kunne tilbyde og
facilitere forskellige typer af udnervisningsformer i differentierede læringsmiljøer.
Både lærere og elever scorer de tre læringsmiljøer meget forskelligt, alt
efter hvilken arbejdsform, de skal understøtte. Det understreger vigtigheden af, at underviserne på ØEG formår at planlægge deres lektioner og
de aktiviteter, som skal indgå i dem, i forhold til de rammer som tilbydes i
det miljø, som undervisningen skal foregå i.
Det er dog også vigtigt at holde sig for øje, at et undervisningsforløb sjældent kan fungere uden en vis rammesætning og noget dialog i plenum undervejs. Hér fremgår det meget tydeligt fra både survey og factfinding at
gruppemiljøerne underperformer på denne opgave.
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
25
ØRESTAD GYMNASIUM ANALYSE OG FACTFINDING
SKOLEN SOM LÆRINGSRUM
Holdmiljøer opleves som mest velegnede til formidling og som ramme
for forberedelse som kræver ro og fordybelse. Og helt overordnet scorer
holdmiljøer højst blandt de tre læringsmiljøer som en fleksibel ramme for
de forskellige aktiviteter, der indgår i en almindelig skoledag, hos både elever og undervisere. I forhold til oplevet tilgængelighed, er det derfor ikke
overraskende det af de tre læringsmiljøer, som har sværest ved at matche
efterspørgslen.
Gruppemiljøerne opleves som mest velegnede som ramme for gruppearbejde, som kan forekomme ifm. undervisningsforløb eller som forberedelse til kommende lektioner. De opleves til gengæld ikke at fungere
tilfredsstillende som ramme for formidling ved lærer og elevpræsentation.
Årsagen kan oplagt være, at de heller ikke opleves som en ramme, der kan
skærme for forstyrrelser og fastholde fokus på undervisningen. Gruppemiljøerne er det af de tre læringsmiljø, hvor færrest går forgæves.
Plenummiljøerne opleves som bedst til fremlæggelser og elevpræsentationer. De performer generelt bedre end gruppemiljøerne men markant
dårligere end holdmiljøerne. Fra factfinding og fokusgruppeinterviews
med elever ved vi, at de typisk ikke er det oplagte sted, eleverne søger
hen, når de skal arbejde i grupper eller forberede sig individuelt.
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
26
ØRESTAD GYMNASIUM ANALYSE OG FACTFINDING
SKOLEN SOM LÆRINGSRUM
FORSTYRRELSER ER DAGLIGDAG
Brugen af åbne læringsrum, den megen trafik mellem de forskellige miljøer og elevernes online-kultur bidrager sammen til at skabe Ørestad
Gymnasiums måske største udfordring. Både lærere og elever oplever, at
deres undervisning i høj grad forstyrres – af elever, som kommer forbi,
at støj fra andres aktiviteter, af facebook opdateringer, spil o.lign. onlinefristelser. Lærerne oplever dog disse forstyrrelser i markant højere grad
end deres elever.
Da SIGNAL observerede på skolen, kunne vi iagttage en omfattende trafik
til og fra nye undervisningsmiljøer. Med forhandlede pauser og fleksible
frikvarter skaber dette yderligere udfordringer og forstyrrelser.
50%
26%
24%
46%
50%
45%
46%
41%
45%
39%
41%
27%
39%
26%
27%
30%
26%
33%
30%
34%
33%
28%
34%
25%
24%
22%
25%
25%
22%
33%
25%
27%
23%
26%
27%
23%
28%
49%
33%
47%
49%
47%
Eleverne oplever, at de hele tiden skal være ”politimænd” i gruppemiljøerne: For sig selv, for gruppen og for hele etagen for at undgå
for mange forstyrrelser.
DET UNDERSTREGER BEHOVET FOR:
•
At reducere i den nuværende fortætning af undervisningsaktivitet i
de åbne læringsrum
•
At blive endnu bedre til at tilpasse sin undervisning til det givne læringsmiljø
•
At trække trafikkorridorer fri af de åbne læringsrum
•
At udvikle en ny, mere hensigtsmæssig IT-kultur blandt eleverne
•
At styrke afskærmning af gruppemiljøerne
•
At sikre en effektiv udnyttelse af alle holdmiljøer
•
At overveje, hvordan plenummiljøerne kan udgøre en attraktiv ramme
for flere aktiviteter end præsentationer og plenumdiskussion
Distraktion fra undervisningen, fordi elever kommer til at gå på sociale
medier, spil eller anden ikke undervisningsorienteret aktivitet på…
Irritation fra dårligt luft/lugt
Distraktion fra undervisningen, fordi elever kommer til at gå på sociale
medier, spil eller anden ikke undervisningsorienteret aktivitet på…
Distraktion fra undervisningen, fordi en elev ser en ven eller bekendt
gå forbi vores undervisningsmiljø
Irritation fra dårligt luft/lugt
Støj fra personer, der går forbi det undervisningsmiljø, vi bruger
Distraktion fra undervisningen, fordi en elev ser en ven eller bekendt
gå forbi vores undervisningsmiljø
Støj fra et undervisningsmiljø, der grænser op til det
undervisningsmiljø, som vi opholder os i
Støj fra personer, der går forbi det undervisningsmiljø, vi bruger
Lys blænder, spejler sig i skærme eller lignende
Støj fra et undervisningsmiljø, der grænser op til det
undervisningsmiljø, som vi opholder os i
Lys blænder, spejler sig i skærme eller lignende
98%
0%
2%
37%
26%
98%
37%
33%
37%
33%
26%
35%
37%
33%
33%
40%
33%
28%
35%
30%
33%
37%
40%
33%
28%
28%
30%
14%
28%
14%
37%
58%
0%
2%
33%
58%
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
Som bokset udsagn: Eleverne oplever, at de hele tiden skal være ”politimænd” i gruppemiljøerne: For sig
selv, for gruppen og for hele etagen for at undgå for mange forstyrrelser.
27
ØRESTAD GYMNASIUM ANALYSE OG FACTFINDING
SKOLEN SOM FORBEREDELSESRUM
UNDERVISERNE:
UDFORDRINGER
En meget stor del af Ørestad gymnasiums lærere forbereder sig hver dag
eller næsten hver dag til kommende lektioner på gymnasiet. Lærerne
er overvejende tilfredse med skolen som ramme for deres forberedelse
før, mellem og efter undervisningslektioner, uden dog at give skolen en
pragende score på denne parameter.
39 PCT. af lærerne angiver, at skolen i høj grad eller i nogen grad er en
velfungerende ramme for deres individuelle forberedelse. For de flestes
vedkommende udgøres denne af deres faste plads i forberedelsesrum eller personalerummet.
35 PCT. er tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at finde et
velegnet sted på skolen, når de skal forberede et undervisningsforløb eller
lign. sammen med kolleger. For de flestes vedkommende udgøres denne
af personalerummet, gruppemiljøer eller møderum.
Umiddelbart synes den største udfordring ifm. forberedelse at være den
relativt lave elevaktivitet og elevernes generelt begrænsede tilfredshed
med de eksisterende muligheder for at finde velegnede rammer til både
individuel forberedelse og gruppearbejde. En anden væsentlig udfordring
er lærernes begrænsede muligheder for at finde velegnede rammer til
forberedelse som kræver ro og fordybelse.
ELEVERNE:
For eleverne er skolen tilsyneladende ikke en særlig ofte anvendt ramme
for forberedelse efter undervisningens ophør, skønt det store opland,
som eleverne kommer fra, kunne antyde et større behov. De mest populære områder i skolen til forberedelse er gruppemiljøerne.
31 PCT. af eleverne oplever mulighederne for at finde et velegnet sted
på Ørestad Gymnasium, når deres individuelle forberedelse kræver ro og
fordybelse som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Denne type
forberedelse foregår mange forskellige steder på skolen, med holdmiljøer
som klar favorit.
49 PCT. af eleverne oplever mulighederne for at finde et velegnet sted
på Ørestad Gymnasium, når de skal forberede sig til kommende undervisningsforløb eller lign. sammen med andre elever tilfredsstillende eller
meget tilfredsstillende. Det er i særlig grad gruppemiljøerne og ledige
holdmiljøer, der er ramme for denne type forberedelse.
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
28
ØRESTAD GYMNASIUM ANALYSE OG FACTFINDING
SKOLEN SOM SOCIALT RUM
Ørestad Gymnasium er én af foreløbig kun få kulturinstitutioner i Danmarks nyeste og hurtigst voksende bydel. Placeringen ved metroen i
højbaneformat med Fields skråt overfor, giver gymnasiet et stærkt urbant præg. Der er ikke meget indbygget invitation til hygge og ophold i
det nære uderum. På de indre linjer, giver skolens stramme designsprog
i de fællesejede rum indtryk af en skole, som i udgangspunktet er svær
at sætte sit præg på. De mange skift i læringsmiljø, de fem etager og de
store, åbne miljøer omkring trappen, kantinen og ankomstområdet bidrager i udgangspunktet til at skabe en dynamisk ramme omkring elevernes
hverdag på Ørestad. Men i samspil medvirker de også til en vis indbygget
stakåndethed og en oplevelse af et begrænset tilhørsforhold til klassen
og til et eget sted på skolen.
Samtidig har gymnasiets særlige IT/multimedieprofil fra start tiltrukket
elever fra et stort opland og gør det fortsat. Selvom Metroen ligger lige
uden for døren kan der være langt hjem og ungdomsværelset er derfor
ikke altid en oplagt ramme for gruppearbejde eller hyggeligt samvær.
Hermed har gymnasiet en oplagt opgave i forhold til at fastholde elever
ud over den almindelige undervisning og opbygge stærke sociale fællesskaber og en attraktiv platform for urban ungdomskultur efter skoletid.
Flere eleverne talte om Ørestad Gymnasium som et sted, hvor det
er svært at finde trygheden og intimitet i de små fællesskaber…. De
mange fællesejede m2 med mange visuelle sigtelinjer på de enkelte
etager og mellem dem og ikke mindst det store trappeløb, der kobler
etagerne, skaber en oplevelse af at man hele tiden er eksponeret.
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
ET LILLE TILLØB TIL SPOR AF AKTIVITETER PÅ TRAPPEN I DEN STRAMME ARKITEKTUR. FOTO: SIGNAL
29
ØRESTAD GYMNASIUM ANALYSE OG FACTFINDING
de enkelte etager og mellem dem og ikke mindst det store trappeløb, der kobler etagerne, skaber en
oplevelse af at man hele tiden er eksponeret.
FINDINGS FRA SURVEY
SKOLEN SOM SOCIALT RUM
FINDINGS FRA SURVEY
I surveyet spørges lærere og elever om, hvordan de oplever skolen som
ramme for forskellige aktiviteter udenfor undervisningstid. Og her scorer
skolen ikke prangende, selvom lærerne synes ganske tilfredse med deres
mulighed for at forberede sig med deres team og også er rimeligt tilfredse
med mulighederne for indviduel forberedelse.
I surveyet spørges lærere og elever om, hvordan de oplever skolen som ramme for forskellige aktiviteter
udenfor undervisningstid. Og her scorer skolen ikke prangende, selvom lærerne synes ganske tilfredse med
deres mulighed for at forberede sig med deres team og også er rimeligt tilfredse med mulighederne for
indviduel forberedelse.
I hvor høj grad giver skolens rum mulighed for følgende
aktiviteter uden for undervisningstid?
Mulighed for individuel
forberedelse
5,00
ELEVER:
Kun 9 PCT. af eleverne angiver, at de minimum én gang om ugen opholder
sig mere end en time på gymnasiet efter endt undervisning. Heroverfor
angiver hele 25 PCT., at de næsten aldrig opholder sig på gymnasiet efter
endt undervisning.
Når elever bliver på gymnasiet efter undervisningens ophør er det typisk
for at lave gruppearbejde (32 PCT. angiver dette) eller for at hygges sig
med venner (23 PCT. af eleverne angiver dette). Der er ikke nogle oplagte
favorit miljøer for elevernes ophold, flest angiver at benytte kantinen eller
gruppemiljøerne.
UNDERVISERE:
77 PCT. af lærerne bliver på skolen i minimum en time efter endt undervisning – hver dag eller næsten hver dag. Når underviserne bliver på
gymnasiet efter undervisningens ophør er det primært for at forberede
sig individuelt, sekundært i grupper. Dette foregår primært på den faste
plads i et forberedelsesrum eller i personalerummet.
Der synes at være en stor udfordring i at lade det sociale liv fylde mere
i skolens fysiske rammer. For både elever og undervisere betragter det
som meget vigtigt at skolen kan tilbyde en attraktiv ramme for hygge og
socialt liv.
4,00
Mulighed for ophold og
hygge i skolens udearealer
3,00
2,00
Mulighed for forberedelse
med mit team
1,00
Studerende
0,00
Mulighed for at bruge
skolens idrætsfaciliteter ude som inde
Undervisere
Mulighed for selvstændigt
arbejde i skolens
faglokaler/værksteder o.lign.
Mulighed for ophold og
hygge i fælleslokaler
ELEVER: Kun 9 pct. af eleverne angiver, at de minimum én gang om ugen opholder sig mere end en time på
gymnasiet efter endt undervisning. Heroverfor angiver hele 25 pct., at de næsten aldrig opholder sig på
gymnasiet efter endt undervisning.
Når elever bliver på gymnasiet efter undervisningens ophør er det typisk for at lave gruppearbejde (32 pct.
angiver dette) eller for at hygges sig med venner (23 pct. af eleverne angiver dette). Der er ikke nogle
oplagte favorit miljøer for elevernes ophold, flest angiver at benytte kantinen eller gruppemiljøerne.
UNDERVISERE: 77 pct. af lærerne bliver på skolen i minimum en time efter endt undervisning – hver dag
eller næsten hver dag. Når underviserne bliver på gymnasiet efter undervisningens ophør er det primært
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
for at forberede sig individuelt, sekundært i grupper. Dette foregår primært på den faste plads i et
forberedelsesrum eller i personalerummet.
30
ØRESTAD GYMNASIUM ANALYSE OG FACTFINDING
SKOLEN SOM SOCIALT RUM
SÆRLIGE UDFORDRINGER
•
•
•
•
•
•
Særligt i det åbne fællesareal i forhallen skal der pga. rummets dimensionering og samspillende hermed de valgte indretningsløsninger ganske mange elever til at for at få skolen til at virke befolket. I
frokosttid lykkedes dette i høj grad, men uden for frokosttid fremstår
terrænet mere tomt, og indretningen ofte noget rodet.
Der er ikke indrettet mange intime kroge til hyggestunder på OEG,
som er domineret af store, åbne miljøer, særligt i stueetagen omkring
forhal og kantine.
Kantinen og ankomstområdet er udsat for en del træk på grund af
karusseldørene. Særligt når det blæser, er her ret koldt at opholde
sig i vinterhalvåret.
Pausemiljøerne, specielt dem på de nederste etager fremstår ikke i
ønskelig rengøringsgrad og fravælges derfor af en del elever.
De hvide vægge, fraværet af plakater og midlertidig dekoration, selve
oplevelsen af ikke at have indflydelse på skolens indretning, bidrager
ikke til hjemligheden. Elever og lærere har meget begrænsede muligheder for at sætte spor og personliggøre skolen som en aktiv, ungdomskulturel ramme.
Fields trækker mange elever væk. Når der ikke er så meget liv på
skolen, er der desto mere at hente i Fields. Også Ørestad bibliotek
trækker en del elever ud af det sociale miljø på OEG
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
31
ØRESTAD GYMNASIUM ANALYSE OG FACTFINDING
KANTINEN
Kantinen på Ørestad Gymnasium er åben en halv time før undervisningen
starter om morgenen og lukker ca. kl. 15. Driften er udliciteret. Kantinen er
placeret i stueetagen i den næsten 1.000 m2 store forhal mellem indgang
og de brede trapper ned mod hallen. I kantningen af det store åbne rum er
etableret en særlig zone med langborde, der er fast ramme for lærernes
frokost. Eleverne fordeler sig omkring lave borde ned ad trappen mod hallen og på højborde i det store område i forhallen. Endelig vælger mange at
spise oppe på etagerne.
FINDINGS FRA OBSERVATIONER OG INTERVIEWS
Ved frokosttid bliver de lave borde ned ad trappen først fyldt op. Mange
vælger også at spise på etagerne på grund af, at der er mere ro og ikke så
mange mennesker. Højbordene virker som de mindst attraktive, men er
dog tilsyneladende populære blandt de meget sociale elever.
SIGNALs factfinding peger på, at der tilsyneladende er uklare regler omkring, hvem der har ansvar for højbordene. Flere stole står omvendt på
bordene om morgenen, og de bliver først vendt om af eleverne selv, når
de kommer ned til frokost. Så hverken de ansvarlige for driften af kantinen
eller skolen selv tager tilsyneladende ansvar for at sikre, at området fremstår rent og ryddeligt. Drifter af kantinen oplever kun at man har ansvar
for skranken og buffetbordene. Som konsekvens kommer dette område
af kantinen til at fremstå som et transitrum, der ikke inviterer til ophold og
hygge.
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
TÆT SAMFÆRDSEL OMKRING FROKOST PÅ ØRESTAD GYMNASIUM. FOTO: SIGNAL
32
FINDINGS FRA SURVEY
ØRESTAD GYMNASIUM ANALYSE OG FACTFINDING
UNDERVISERNE: Blandt lærerne angiver 46 pct. at de spiser i kantinen minimum én gang om dagen, mens
19 pct. angiver, at de næsten aldrig spiser her.
ELEVERNE: Heroverfor angiver kun ca. 1/3 af eleverne, at de spiser i kantinen hver dag eller næsten hver
dag. Mens 27 pct. angiver, at de næsten aldrig spiser i kantinen.
KANTINEN
FINDINGS FRA SURVEY
UNDERVISERNE:
Blandt lærerne angiver 46 PCT. at de spiser i kantinen
minimum én gang om dagen, mens 19 PCT. angiver, at de
næsten aldrig spiser her.
ELEVERNE:
Heroverfor angiver kun CA. 1/3 af eleverne, at de spiser
i kantinen hver dag eller næsten hver dag. Mens 27 PCT.
angiver, at de næsten aldrig spiser i kantinen.
Blandt underviserne, der i markant højere grad end eleverne bruger kantinen som ramme for deres frokost,
scorer kantinen generelt væsentligt lavere på de kvalitetsmarkører, der spørges ind til end eleverne. Det kan
umiddelbart virke ulogisk, at lærerne, der bruger kantinen
mest, er mindst tilfredse med den. Men en forklaring er
måske, at lærerne oplever kantinen som en ungdomskulturel scene, hvor eleverne i høj grad sætter dagsordenen.
Det kan vel tænkes, at lærerne først og fremmest rater
kantinen lavt, fordi deres personalerum performer bedre
på kvaliteter som fravær af støj og forstyrrelser (og elever), belysning, akustik, gode borde og stole osv.
Blandt underviserne, der i markant højere grad end eleverne bruger kantinen som ramme for deres frokost,
33
scorer kantinen generelt væsentligt lavere på de kvalitetsmarkører, der spørges ind til end eleverne. Det
kan umiddelbart virke ulogisk, at lærerne, der bruger kantinen mest, er mindst tilfredse med den. Men en
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
ØRESTAD GYMNASIUM ANALYSE OG FACTFINDING
KANTINEN
SÆRLIGE UDFORDRINGER
•
•
•
•
Mange elever og lærere oplever, at der er utilstrækkelig plads i kantinen ved frokosttid. Frokostsituationen er præget af trængsel og samfærdselsudfordringer i kantinen.
Både elever og undervisere oplever at skulle bruge en del tid på at stå
i kø, når de køber mad i kantinen. Indretning og udsmykning scorer
ikke højt og mange oplever problemer med dårlig akustik, hvilket kan
gøre det svært at gennemføre en normal samtale over en frokost. En
stor del lærere og elever mener, at kantinen ikke fremstår særlig ren
og ryddelig efter frokosttid.
Området mangler oplagt nicher, hvor de studerende kan være sig
selv og gemme sig væk.
En del inventar, der flyttes rundt og efterlades mange tilfældige steder, bidrager til et overordnet rodet indtryk. Det samme gør en hel del
vogne med service, kopimaskiner og andet. Der bør derfor arbejdes
med at flere nærdepoter eller måske adfærdsmæssige løsninger
Dette er rimeligvis samspillende årsager til, at kantinen uden for frokosttid ikke scorer ret højt som ramme for forberedelse eller som ramme for
hygge og socialt samvær, hverken hos elever eller undervisere. Hermed
får et område, der har været indrettet med stort fokus på at kunne danne
ramme for skiftende aktivitet over dagen en utilsigtet monofunktionalitet.
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
34
ØRESTAD GYMNASIUM ANALYSE OG FACTFINDING
DET NYE LÆRINGSRUM
(ST-7)
M23A
M23B
Un
GA.
(ST-6)
G3.190 KN
Skolen er ved at gøre 2.400 nye m2 klar til indflytning, som er placeret i
den nye biograftilbygning i FIELDS. Ørestad Gymnasium ønsker helt overordnet at sikre et velfungerende samspil mellem de nye 2.400 m2 og de
eksisterende, herunder at den nye tilbygning bidrager til at understøtte og
styrke skolens overordnede mission om at kunne tilbyde andre læringsformer end klasseundervisning, ikke mindst elevernes projektbaserede
arbejde.
Som det fremgår af de nuværende indretningsforslag, er der til trods for
at det nye læringsrum netop tilskrives rollen som et nyt, komplementært
læringsrum med særligt fokus på IT/film og medier, så er der stadig disponeret med mange fællesejede m2 og åbne rumligheder.
auditorium
multisal
190 m2
To
Ko
GA.
Læringer fra forhal og ankomst på det eksisterende OEG peger på, at indretningen af ankomstzonen i det nye læringsrum kræver særlig opmærksomhed. Pt. er der lagt op til at placere ganske mange gruppeborde i dette
terræn. Hvis disse skal være et attraktivt opholdssted hele året rundt,
er det afgørende vigtigt at minimere træk fra indgangen, og der bør måske arbejdes med højryggede møbler, der kan skærme for både træk og
blænding.
PDS
sminke
18,5 m2
SÆRLIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
undervisning
63,3 m2
tv-studie
36,5 m2
(ST-3)
M20
M02
ANT.M05
M10
M04
tv-studie
55,8 m2
kontrolrum M03
36,2 m2
EL
(ST-5)
Av
ophold
97,3 m2
speaker
5,8 m2
(ST-4)
M16
videoredigering
96 m2
M15
fællesområde
364 m2
Linieafvandnin
M18
M11
undervisning M12A
66,2 m2
(ST-1)
Plan
møb
(ST-1)
B
undervisning
59,2 m2
fællesområde
123,7 m2
(ST-2)
M19
SV
PLAN +0
Ørestad Gymnasium
H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd
I
Undervisningslokaler ved Fields
I
I
GYMNASIEF
April 2014
35
WWW.SIGNAL-ARKI.DK