Team Rynkebys deltagermanual 2016 som

Team Rynkeby
Deltagermanual
Team Rynkeby Deltagermanual
Velkommen på Team Rynkeby
3
Om Team Rynkeby4
Værdigrundlag4
Organisationen6
Tidslinje7
Kampen mod børnekræft9
Skaf sponsorer10
Guldsponsorer (tøjsponsorer)10
Sølvsponsorer (kontantsponsorer)10
Bronzesponsorer (kontantsponsorer)
11
Team-sponsorer11
Events og andre arrangementer
11
Kommunikation12
Intranettet12
Social Media Policy13
Kommunikationsplatforme14
Træning15
Sådan kører vi15
Færdselsetiske retningslinjer15
Cykel og cykeltøj16
Cyklen16
Cykeltøj17
Tour de Paris18
Pakkeliste18
Dagsprogram20
Ekstra hotelovernatninger og hjemtransport 21
Velkommen på Team Rynkeby
Velkommen på Team Rynkeby – det næste års tid vil du være en del af Nordens største – og måske vigtigste – velgørenhedscykelhold. Denne deltagermanual er udarbejdet for at give dig en bedre forståelse for, hvad der venter dig det kommende år.
Du har sikkert allerede nu en masse spørgsmål om alt lige fra, hvordan du undgår
siddesår til, hvordan du indhenter sponsorater. Vi forsøger at komme hele vejen
rundt, men du vil sikkert også opleve, at manualen ikke er udtømmende i forhold til
alle de spørgsmål, du har.
Hvis du har spørgsmål, som ikke bliver besvaret i denne manual, bør du kontakte
din lokale Team Manager (holdkaptajn). Du kan også spørge dine holdkammerater
på dit eget hold eller på andre hold via Team Rynkebys intranet. Du kan også skrive
dit spørgsmål i FAQ’en på intranettet (intranet.teamrynkeby.com/faq). På den måde
kan andre også få glæde af dit spørgsmål og det tilhørende svar.
Held og lykke med det kommende år.
Carl Erik Dalbøge
Director
Team Rynkeby Fonden
3
Om Team Rynkeby
Team Rynkeby er et nordisk velgørenhedsprojekt, som én gang om året cykler til
Paris for at afslutte et helt års velgørenhedsarbejde til fordel for børn med kræft og
deres familier.
Team Rynkeby blev stiftet ved lidt af en tilfældighed tilbage i 2002, da 11 motionscykelryttere med tilknytning til Rynkeby Foods A/S besluttede sig for at cykle til Paris
for at se afslutningen på Tour de France. Rynkeby var hovedsponsor for turen, men
andre virksomheder bakkede også op. Dermed var det muligt at skabe et overskud
på 38.000 DKK, da historiens allerførste Team Rynkeby-hold returnerede til Danmark en god uge senere. Pengene blev efterfølgende doneret til børnekræftafdelingen på Odense Universitetshospital, og en tradition var født.
Med hundredvis af deltagere i flere lande er Team Rynkeby blevet en af de vigtigste
bidragsydere til kampen mod børnekræft i Norden. Det skyldes i høj grad en stærk,
lokal forankring hos hundredvis af frivillige, som igennem årene har drevet og udviklet projektet med respekt for projektets traditioner og værdier.
Værdigrundlag
Kort fortalt handler Team Rynkeby om at gøre noget godt for sig selv, mens man gør
noget godt for andre. Team Rynkeby har tre formål, som er lige vigtige for projektet.
1) At samle penge ind til børn med kræft og deres familier. 2) At bringe rytterne i en
fysisk form, så de kan cykle sikkert til Paris. 3) At skabe et stærkt, socialt fællesskab blandt deltagerne og sikre, at alle deltagere får en oplevelse for livet.
#1: Vi værner om projektet
Vi forpligter os til at følge guidelines og retningslinjer
Vi kan se vores hold som en del af en større, samlet helhed
Vi opsøger ’best practice’ og forsøger altid at gøre tingene bedre
#2: Vi respekterer hinanden
Vi deltager aktivt i forberedelsen af turen.
Vi deltager aktivt i træninger og indsamlingsaktiviteter
Vi taler pænt til hinanden – også under pres
Vi overholder aftaler og bakker op om fælles beslutninger
Vi er modtagelige for feedback
#3: Vi tager ansvar
Vi bidrager positivt til det sociale liv på holdet
4
#4: Vi involverer os
Vi interesserer os for vores holdkammeraters opgaver på holdet
Vi udnytter vores netværk og er åbne for andres gode råd
Vi opsøger selv information – også hos andre hold via intranettet
#5: Vi udvikler os
Vi tager ved lære af hinanden
Vi er initiativrige og er ikke bange for at prøve nye ting
Vi lærer af vores fejl
#6: Vi ønsker at få succes
Vi hjælper vores holdkammerater med at nå deres mål
Vi håber på vores egen og andres succes
Vi samarbejder på tværs af hold og grænser.
5
Organisationen
Team Rynkeby er et nordisk velgørenhedsprojekt, som drives af Team Rynkeby Fonden.
Team Rynkeby Fonden består af en bestyrelse med fem medlemmer: Jørgen Dirksen, adm. direktør i Rynkeby Foods A/S (bestyrelsesformand), Eva Kjer Hansen,
MF, Jørn Falk, marketingdirektør i Rynkeby Foods A/S, Lars Simper, adm. direktør i
Semler Retail A/S og Jan Pedersen, økonomidirektør i Rynkeby Foods A/S.
”Team Rynkebys ledelse varetages af Team Rynkeby Fondens direktør, som samtidig fungerer som Country Manager for Danmark og Færøerne. Der er ligeledes en
Country Manager for henholdsvis Sverige, Finland og Norge. Det er typisk Country
Manageren, som styregrupperne og deltagerne i de enkelte lande vil have den løbende kontakt til.
Team Rynkeby Fonden består desuden af en Accounting Manager, som er ansvarlig
for projektets økonomi, en Accounting Assistant, som varetager fakturering af sponsorer mm. samt Communications Manager, som er ansvarlig for projektets nordiske
kommunikation.”
I Danmark og Sverige er der derudover et Advisory Board, som rådgiver Country
Manageren i det pågældende land. Det danske Advisory Board består af alle Team
Managers (holdkaptajner), mens det svenske Advisory Board ligeledes består af en
række personer med dyb indsigt i projektet.
The Team Rynkeby FoundaAon Board of Trustees Chairman of the Board Jørgen Dirksen Eva Kjer Hansen Jørn Falk Board Members Lars Simper Jan Pedersen The Management Group Rynkeby Foods A/S Team Director Carl Erik Dalbøge CommunicaAons Manager AccounAng Manager Mikkel Tholstrup Dahlqvist Franca Saouma-­‐Pedersen AccounAng Assistant Dorte Skov Country Manager (DK) Country Manager (SE) Country Manager (FI) Country Manager (NO) Country Manager (FO) Carl Erik Dalbøge Paul Chronqvist-­‐Svensson Sari Siivonen Lars-­‐Espen Hansen Carl Erik Dalbøge Steering Commi,ee, Team Rynkeby X Steering Commi,ee, Team Rynkeby X Steering Commi,ee, Team Rynkeby X Steering Commi,ee, Team Rynkeby Færøerne Advisory Board Advisory Board All Team Managers (DK) Not yet appointed Steering Commi,ee, Team Rynkeby X 6
18x Team Manager Team Manager Team Manager Team Manager Team Manager Finance Responsible Finance Responsible Finance Responsible Finance Responsible Finance Responsible Sponsor Responsible Sponsor Responsible Sponsor Responsible Sponsor Responsible Sponsor Responsible PR Responsible PR Responsible PR Responsible PR Responsible PR Responsible Service Responsible Service Responsible Service Responsible 11x Service Responsible 4x Service Responsible 4x Tidslinje
20. august: Team Rynkeby lukker ansøgningsformularen på websitet (www.
team-rynkeby.dk/ansøgning). Herefter er det ikke længere muligt at komme i betragtning til årets tur.
21. august: Alle styregruppemedlemmer har mulighed for at logge ind på
intranettet (under menupunktet ”Applicants”) og se navnene på de personer, som har ansøgt om en plads på det lokale hold. Det er fra dette menupunkt, at holdet skal udvælges
Senest 1. september: Bruttotruppen skal være udvalgt. Udvælgelsen finder
sted direkte på intranettet, hvor der sætte flueben ved de ansøgere, som
holdet gerne vil arbejde videre med (undlad at udtage mere end højest 10
personer mere end holdet reelt skal bruge)
2. september: Communications Manageren udsender afslag til alle de personer, som ikke kommer med på årets tur
2. september: Inden kl. 12 (dansk tid) udsendes der en mail med et afslag
til alle de personer, som ikke bliver en del af projektet. Samtidig udsendes
der en mail til alle de personer, som er udtaget til holdets bruttotrup. Af
mailen fremgår det, at personen vil blive kontaktet senere samme dag for
yderligere informationer.
2. september: Mellem kl. 12 og 23:59 (dansk tid) skal Team Manageren
kontakte alle personer i bruttotruppen med yderligere informationer om,
hvordan den videre proces bliver. Hvis Team Manageren ikke har mulighed
for at kontakte truppen i dette tidsrum, så skal en anden person i styregruppen gøre det. Denne opgave må ikke udsættes til en anden dag.
Senest 30. september: Alle informationsmøder skal være afholdt og det
endelige hold udvalgt (ideelt set skal den endelige trup være udtaget, inden
cykel- og tøjopmåling finder sted). Den enkelte holdkaptajn giver selv afslag
til personer, som har været indkaldt til informationsmøde, men som ikke
kommer med på holdet.
Senest 30. september: Alle ryttere skal have taget mål til cykler. Opmåling
sker i samarbejde med leverandøren.
7
Tidslinje
1. oktober: Holdet skal være i dialog med rejsearrangøren om, hvilke hoteller holdet ønsker at benytte på turen til Paris.
1. november: Betaling af 1. rate (cykler).
15. november: Rejsearrangøren forventer, at alle hoteller er på plads.
1. december: Alle ryttere skal have prøvet cykeltøj og lagt en bestilling
i shoppen på intranettet. Det bliver muligt at bestille ekstra tøj i løbet af
foråret med levering lige inden turen.
1. december: Betaling af 2. rate (cykeltøj).
15. januar: Betaling af 3. rate (hotel).
24. januar: Sidste frist for indgåelse af tøjsponsorater. Tøjleverandøren skal
nu have modtaget alle sponsorlogoer i det rette format.
Senest 1. februar: Team Manager og sponsoransvarlig skal have godkendt
placeringen af logoer på tøjet.
1. april: Udlevering af cykler og cykeltøj samt lodsedler til det landsdækkende lotteri.
1. maj: Sidste frist for at bestille ekstra overnatninger i Paris samt
bustransport til og fra Paris for pårørende og deltagere.
15. maj: Sidste frist for at tilmelde servicefolk.
15. maj: Sidste frist for at framelde sig turen (koster et gebyr på 500 kr.)
Efter denne dato hænger deltageren på det fulde beløb.
Senest 1. juni: Rejsearrangøren skal have modtaget værelsesfordelingen
fra alle hold.
Senest 1. juni: Communications Manageren skal have besked om, hvor og
hvornår holdet starter turen til Paris.
Uge 28: Turen til Paris afvikles.
1. august: Deadline for oprettelse af sponsorer. Indbetalinger, som finder
sted efter denne dato, tælles med året efter.
Senest 30. september: Årets indsamlede midler overrækkes til de respektive samarbejdspartnere.
8
Kampen mod børnekræft
Team Rynkeby har støttet kampen mod børnekræft siden den første tur til Paris i
2002. Projektet har aldrig tidligere støttet andre formål, og så længe, at der fortsat
er brug for de penge, vi samler ind, så har vi ingen planer om at lave om på det.
Team Rynkeby støtter de lokale børnekræftorganisationer i de lande, som vi er til
stede i. Alle de indsamlede midler går ubeskåret til den lokale børnekræftorganisation i det land, som pengene er samlet ind i. Det betyder altså, at når en dansk
virksomhed giver 20.000 DKK til Team Rynkeby, så sender Team Rynkeby hele
beløbet ubeskåret videre til Børnecancerfonden i Danmark. Det kan lade sig gøre,
fordi alle Team Rynkeby Fondens udgifter er dækket af Rynkeby Foods A/S, som
hvert år yder et bidrag på knap fem mio. DKK til Team Rynkeby Fondens arbejde.
200 børn får hvert år kræft i Danmark
Børnekræft er en meget alvorlig sygdom. Selvom videnskaben er kommet så langt,
at 80 procent af de 200 børn, som får konstateret kræft i Danmark hver år, overlever, så er sygdommen fortsat skyld i flest sygdomsrelaterede dødsfald blandt børn
i alderen 1 til 15 år. Samtidig må en del af de børn, som overlever kræft, leve resten
af deres liv med alvorlige følgevirkninger af den behandling, de har fået. Nogle bliver
sterile, andre må have amputeret lemmer, og enkelte får så alvorlige hjerneskader,
at de aldrig vil kunne leve et normalt liv.
Videnskaben ved ikke, hvorfor børn får kræft
Den helt store udfordring i forhold til at bekæmpe sygdommen er, at børnekræft er
ikke ligesom voksenkræft. Faktisk ved forskerne ikke, hvorfor børn får kræft.
Derfor er der brug for en målrettet forskningsindsats i børnekræft, så videnskaben
kan udvikle bedre og mere skånsomme behandlingsformer, så børnene ikke alene
overlever – men kan leve et normalt liv efter deres sygdom.
Størstedelen af de penge, som Team Rynkeby samler ind (ca. 70 procent), bliver
brugt til forskning i børnekræft. Derudover giver Børnecancerfonden penge til oplysnings- og informationsarbejde samt direkte støtte til de ramte børn og deres familier. Børnecancerfonden modtager ikke nogen form for offentlig støtte og er derfor
afhængig af bidrag fra blandt andet Team Rynkeby.
9
Skaf sponsorer
Alle deltagere på Team Rynkeby forpligter sig til at gøre en indsats for at samle
penge ind til kampen mod børnekræft. Der er naturligvis forskel på, hvor svært det
er for den enkelte deltager at skaffe tøjsponsorater, og derfor er der heller ikke
nogen krav til, hvor meget den enkelte deltager skal bidrage med. Alle skal gøre
en indsats i forhold til sponsorarbejdet – nogen deltagere bør kunne skaffe 100.000
DKK, mens andre får svært ved at skaffe 10.000 DKK.
Der er masser af opgaver, som skal klares i løbet af året, så hvis du ved med dig
selv, at du har svært ved at skaffe sponsorer, så forventes det, at du byder ind på
andre opgaver – eksempelvis ved at trække et større læs i forbindelse med nogle af
de events, som holdet planlægger henover året. Hold dig ikke tilbage, når din holdkaptajn eller den sponsoransvarlige spørger om frivillige.
Guldsponsorer (tøjsponsorer)
Størstedelen af de penge, som holdene samler ind hvert år, stammer fra guldsponsorater (tøjsponsorater). Hvert hold har mulighed for at tegne 40-50 tøjsponsorater
(afhængigt af tøjets design) á minimum 20.000 DKK (ekskl. moms) stykket.
Nogle hold sælger desuden også logo på løse ærmer og ben til en reduceret pris.
Disse sponsorer skal dog ikke registreres som ”guldsponsorer” – de skal registreres, så det svarer til deres økonomiske bidrag.
Alle guldsponsorater skal være indgået senest 1. februar. Efter denne dato er det
ikke længere muligt at få sit logo på tøjet.
Som guldsponsor får man:
•
Logo på tøjet (ét hold)
•
Logo på holdets følgebiler (det er sponsorens ansvar at levere streamer)
•
Mulighed for at modtage Team Rynkebys nyhedsbrev
•Sponsordiplom
•
Støttebanner til eget website
•
Mulighed for at downloade årets Team Rynkeby-film
Pris: Fra 20.000 DKK ekskl. moms.
Sølvsponsorer (kontantsponsorer)
Sølvsponsorer er kontantsponsorer, som giver kontantbeløb til indsamlingen over
10.000 DKK.
Som sølvsponsor får man:
•
Logo på holdets følgebiler (det er sponsorens ansvar at levere streamer)
•
Mulighed for at modtage Team Rynkebys nyhedsbrev
•Sponsordiplom
•
Støttebanner til eget website
•
Mulighed for at downloade årets Team Rynkeby-film
Pris: Fra 10.000 DKK ekskl. moms.
10
Bronzesponsorer (kontantsponsorer)
Sølvsponsorer er kontantsponsorer, som giver kontantbeløb til indsamlingen over
500 DKK.
Som bronzesponsor får man:
•
Mulighed for at modtage Team Rynkebys nyhedsbrev
•Sponsordiplom
•
Støttebanner til eget website
•
Mulighed for at downloade årets Team Rynkeby-film
Pris: Fra 500 DKK ekskl. moms.
Team Sponsorer
Team-sponsorer er de sponsorer, som donerer ting, som vi har brug for til at sikre
projektets gennemførelse. Det handler blandt andet om fødevarer, biler, brændstof,
kommunikationsudstyr, spinningtimer, grafik og tryk, konsulentbistand mm.
Sørg for, at arbejdet i forhold til at skaffe team-sponsorerne koordineres af én person på holdet, så I ikke henter flere team-sponsorater end højest nødvendigt.
Som team-sponsor får man:
• Mulighed for at modtage Team Rynkebys nyhedsbrev
• Støttebanner til eget website
• Mulighed for at downloade årets Team Rynkeby-film
Pris: Relevante materielle sponsorater
Events og andre arrangementer
Det er vigtigt, at du altid har en tæt dialog med den event-ansvarlige på dit hold,
inden du stabler en event på benene. Den event-ansvarlige kender reglerne for indsamlinger, ved hvad du skal være opmærksom på, og kan hjælpe dig på vej.
Det er desuden fornuftigt, at du drøfter plakater, foldere, Facebook-sider, social
media-kampagner og andet kommunikationsmateriale med den PR-ansvarlige på
dit hold. Det sikrer, at du ikke overtræder projektets regler (se afsnit om ’Kommunikation’).
11
Kommunikation
I takt med at Team Rynkeby er blevet større, er projektets kommunikation også blevet mere kompleks. Team Rynkeby har de senere år gennemgået en internationaliseringsproces, hvor projektet har udviklet sig fra at være hovedsageligt dansk til at
være nordisk. Det betyder også, at vores kommunikation på nogle områder er blevet
mere international. Team Rynkebys ledelse bestræber sig på at oversætte så meget
kommunikation til lokalsprog som muligt (blandt andet er denne deltagermanual
oversat til alle fem sprog). Som deltager må du også forvente, at enkelte informationer vil foregå på engelsk, for at vi kan reagere hurtigt.
På hvert hold har holdkaptajnen udpeget en PR-ansvarlig, som er ansvarlig for det
lokale holds kommunikation med omverdenen. Det er også den PR-ansvarlige, som
i samarbejde med Team Rynkebys Communications Manager sikrer, at der kommer
nyheder om jeres hold på Team Rynkebys website samt den internationale Facebook-side.
Hvis du er interesseret i at nærstudere Team Rynkebys kommunikationsstrategi, så
kan den downloades her: www.team-rynkeby.dk/kommunikationsstrategiDK
Intranettet
Som deltager på Team Rynkeby er du ikke bare en del af et lokalt hold bestående
af ca. 60 personer fra lokalområdet. Du er en del af et nordisk velgørenhedsprojekt
med over 2.000 holdkammerater fra fem lande.
For at kunne sætte retning på så mange frivillige og sikre, at projektet udvikler sig i
en hensigtsmæssig retning, er vi nødt til at have én kommunikationsplatform, hvorfra vi hurtigt og præcist kan kommunikere på tværs af hold og lande. Derfor er det
vigtigt, at alle deltagere benytter Team Rynkebys intranet (intranet.teamrynkeby.
com) til al væsentlig kommunikation om projektet. Alle deltagere har en forpligtelse
til løbende at holde sig opdateret på intranettet.
Intranettet rummer alle de funktioner, du som deltager på Team Rynkeby har brug
for. Du kan poste beskeder til alle deltagere i alle lande, du kan poste private beskeder til deltagere på dit eget hold, du kan oprette kalenderaktiviteter, gemme og
downloade vigtige dokumenter, finde kontaktoplysninger på samtlige deltagere i
projektet og meget, meget mere.
Download app
Hvis du har en iPhone eller en Android-telefon, så bør du desuden downloade intranettet som app. Det gør du via følgende link: team-rynkeby.com/iPhone (til iPhone)
eller team-rynkeby.com/adroid (til Android).
12
Social Media Policy
Team Rynkeby ønsker at sprede det gode budskab om indsamlingen til børn med
kræft lokalt. Derfor har alle Team Rynkeby-hold lov til at oprette relevante, lokale
profiler på sociale medier (herunder lokale Facebook-sider), hvis nedenstående regler følges. Ingen deltagere bør dog på eget initiativ oprette profiler på sociale medier
i Team Rynkebys navn, uden forudgående dialog med det enkelte holds PR-ansvarlige eller Team Rynkebys Communications Manager.
1. Det er tilladt for alle Team Rynkeby-hold at oprette sider og profiler på sociale
medier i holdets eget navn. Det vil sige, at holdets geografiske betegnelse skal indgå
i profilnavnet – ”Team Rynkeby [Holdnavn]”
2. Det er ikke tilladt at oprette en profil på noget medie med navnet ”Team Rynkeby”
(altså uden den lokale, geografiske betegnelse) uden forudgående aftale med Team
Rynkebys Communications Manager.
3. Det skal tydeligt fremgå af profilteksten, at profilen er en ”uofficiel profil”, og at
alle ytringer er på vegne af det pågældende hold og ikke på vegne af Team Rynkeby-projektet som helhed. (Se forslag til profiltekst under ”Gode råd” på næste side).
4. Opretter det lokale hold en side eller en profil på et socialt medie, hvor Team Rynkeby i forvejen har en officiel profil, skal det lokale hold altid linke til den officielle
profil i profilteksten.
5. Det enkelte hold må gerne linke til lokale profiler på sociale medier i markedsføringsmateriale mm., hvis holdet samtidig linker til den officielle profil på det
pågældende medie.
6. Team Rynkebys Communications Manager skal tildeles administratorrettigheder
på alle lokale Facebook-sider.
7. Det er ikke tilladt at oprette selvstændige blogs (eks. www.teamrynkeby-[holdnavn].blogspot.com) eller websites (eks. www.teamrynkeby[holdnavn].com) til det
lokale hold uden forudgående aftale med Team Rynkebys Communications Manager.
Her skal holdene benytte det officielle website og den tilhørende blog.
13
Kommunikationsplatforme
Team Rynkeby har en række velfungerende og velbesøgte kommunikationsplatforme, som alle deltagere har mulighed for at bidrage til – det er disse platforme, som
du bør henvise til, når sponsorer, pårørende og andre interesserede spørger, hvor de
kan se mere om Team Rynkeby.
Website (team-rynkeby.dk)
Det er her, du finder de seneste nyheder om projektet samt al officiel information
om Team Rynkeby. Hvert hold har sit eget undersite på websitet (team-rynkeby.dk/
[holdnavn] – eksempelvis team-rynkeby.dk/østjylland). Her kan du se de seneste
nyheder fra holdet, holdets blog, deltagerne, ruten, seneste billeder mm.
Hvis det enkelte hold skal have indhold på websitet, vil det typisk være holdets
PR-ansvarlige, som tager kontakt til Team Rynkebys Communications Manager,
som er den eneste, som kan redigere i indholdet.
Facebook (facebook.com/teamrynkeby)
Team Rynkebys internationale Facebook-side giver dig de seneste nyheder fra alle
hold. Herfra linkes der til relevante historier på websitet samt uploades billeder fra
de enkelte hold mm. Det er her, de fleste større nyheder om Team Rynkeby starter.
Gode, sjove billeder fra de enkelte hold fungerer altid godt på den internationale
Facebook-side. Alle deltagere på Team Rynkeby har mulighed for at bidrage med
input til den internationale Facebook-side ved at sende billeder til Team Rynkebys
Communications Manager.
Instagram (team-rynkeby.dk/billeder)
Hvis du bruger hashtagget #TeamRynkeby på Instagram, lægges dine
Instagram-billeder automatisk over på Team Rynkebys website (team-rynkeby.dk/
billeder). Du skal blot sørge for, at din profil er offentlig. Du kan samtidig bruge dit
lokale holds hashtag, som er #TR[holdnavn] (eksempelvis #TRøstjylland), så lægges
billederne også ind under billeder på holdets undersitet på websitet.
Blog (team-rynkeby.dk/[holdnavn]blog)
Alle hold har deres egen blog på Team Rynkebys website (team-rynkeby.dk/[holdnavn]blog – eksempelvis team-rynkeby.dk/østjyllandblog). Det er holdkaptajnen eller
styregruppen, som udnævner en deltager fra holdet til at blog, som får funktionen
”blogger” på intranettet. Dermed får bloggeren adgang til et menupunkt på intranettet, hvorfra bloggen på websitet kan opdateres.
Twitter (team-rynkeby.dk/twitter)
Hvis du har en profil på Twitter, kan du benytter hashtagget #TeamRynkeby. Så
bliver dine tweets automatisk synlige på www.team-rynkeby.dk/twitter. Du kan
desuden benytte dit lokale holds hashtag #TR[holdnavn] – eksempelvis #TRøstjylland – så bliver dine tweets desuden synlige på dit holds undersite på Team Rynkeby
website.
14
Træning
På hvert hold er der udpeget en træningsansvarlig, som har ansvaret for, at der bliver arrangeret træning i et passende omfang, som gør alle ryttere i stand til at gøre
turen til Paris med en hastighed på mellem 25 og 27 km/t i gennemsnit – hverken
mere eller mindre.
Som rytter skal du være klar til at træne én gang om ugen (1-2 timer) i motionscenter henover vinteren samt en-to gange om ugen på cyklen (3-10 timer), når landevejssæsonen begynder i april måned. Jo bedre form, du er i, jo sjovere bliver turen
til Paris. Og jo mere, du træner med holdet, jo sjovere får du det med dine holdkammerater. Så lyt til den træningsansvarlige og brug Team Rynkeby-træningerne så
meget som muligt.
Sådan kører vi
Der er udarbejdet en særskilt manual til, hvordan Team Rynkeby kører. Manualen
kan downloades under ‘Documents’ på Intranettet.
Færdselsetiske retningslinjer
Når du som deltager på Team Rynkeby begiver dig ud i trafikken iført team-farverne, har du en særlig forpligtelse til at følge Færdselsloven og i det hele taget agere i
projektets interesse.
Det handler først og fremmest om din egen, dine holdkammerater og dine medtrafikanters sikkerhed – men det handler også om projektets anseelse i offentligheden.
Vi kan ikke leve med uheld, som skyldes uforsvarlig kørsel, ligesom vi heller ikke
kan leve med den negative omtale, dårlig opførsel i trafikken medfører.
Team Rynkeby skal være Nordens mest hensynsfulde og lovlydige cykelhold, og derfor er der formuleret seks færdselsetiske retningslinjer, som alle deltagere på Team
Rynkeby skal efterleve.
Lovlydig
1.
Jeg er en lovlydig cykelrytter, som kender og efterlever Færdselsloven.
2.
Jeg er særligt hjemme i Færdselslovens kapitel 7, som handler om cyklister: www.team-rynkeby.dk/færdselsloven
Ansvarlig
3.
Jeg respekterer mine medtrafikanter – både de gående, dem på cykel og dem i bil.
4.
Jeg tager mit affald med mig hjem og kunne aldrig finde på at smide det i naturen.
Imødekommende
5.
Jeg er bevidst om, at når jeg iklæder mig team-farverne, så smitter mine handlinger af på mig selv, mine holdkammerater og hele den sag, vi arbejder for.
6.
Jeg er venlig og imødekommende og hilser altid pænt, når andre giver mig plads.
15
Cykel og cykeltøj
Som rytter på Team Rynkeby er du forpligtet til altid at køre i det officielle cykeltøj,
med den officielle hjelm og på den officielle Team Rynkeby-racer i forbindelse med
alle officielle Team Rynkeby-træninger og på selve turen til Paris..
Cyklen
Team Rynkeby indgår hvert år et samarbejde med en bestemt cykelleverandør, og
det er vigtigt, at alle ryttere kører på den officielle Team Rynkeby-racer ved alle
officielle træninger samt på turen til Paris. Hvis du har en Team Rynkeby-racer af
samme fabrikat som årets cykel, så er du i din gode ret til at køre på den.
Opmåling
Det er vigtigt, at du får en cykel, som passer i størrelsen. I løbet af september afholdes der opmålingsmøde på alle hold, hvor repræsenter fra vores cykelleverandør
kommer ud til hvert hold og hjælper alle ryttere med at finde en cykel, som passer i
størrelsen. Hvis du ikke tidligere har kørt på racercykel og ikke kender din størrelse,
så er det vigtigt, at du tager dig god til at prøve cyklerne og snakke med de professionelle. Hvis du svinger mellem to størrelser, så kan det nogle gange være fornuftigt
at vælge den mindste størrelse, da det er lettere at gøre cyklen lidt større med en
længere frempind og en længere saddelpind, end det er at gøre cyklen mindre.
I sidste ende er det dit eget ansvar, at du vælger en cykel, som passer i størrelsen.
Husk også at registrere din størrelse korrekt på intranettet – når først cyklen er bestilt, så hæfter du for cyklen.
Se mere her: www.team-rynkeby.dk/informationsfilm
Udlevering
Cyklerne udleveres hos en lokal forhandler inden 1 april. Team Rynkeby er dybt
afhængige af, at vi har en række dedikerede, lokale forhandlere, som vil hjælpe os
med at klargøre cyklerne. Tænk over det, når du køber reservedele og andre cykelting – det kan godt være, at du kan spare lidt småpenge på at købe dæk på nettet,
men ofte er det godt givet ud at spørge den lokale forhandler, om han kan lave nogle
gode tilbud.
Når cyklen udleveres hos forhandleren er den samlet og spændt efter. Cykelleverandøren har en kontrakt med den lokale forhandler om, hvordan cyklen skal samles og spændes efter – men der sker fejl, så sørg for at styret mm. sidder ordentligt
fast, inden du kører ud på den første tur.
Vedligeholdelse
Du skal naturligvis selv smøre og vedligeholde din cykel. Team Rynkeby har udarbejdet en kort informationsfilm, som fortæller, hvordan du vedligeholder din cykel.
Filmen kan ses på www.team-rynkeby.dk/vedligeholdelse.
Desuden bør cyklen have et serviceeftersyn hos en autoriseret forhandler efter 1.000
km og igen inden turen til Paris. Sørg for, at gearet er justeret, at vigtige sliddele er
udskiftet, og at alt fungerer, som det skal.
16
Cykeltøj
Der er ingen undskyldninger for ikke at køre i det officielle Team Rynkeby-cykeltøj.
Team Rynkeby har en forpligtelse over for projektets sponsorer, og derfor ser ledelsen også med meget stor alvor på overtrædelser af Team Rynkebys tøjpolitik
Tøjprøvning
I løbet efteråret kommer repræsentanter fra vores tøjleverandør ud til alle hold for
at tage mål til cykeltøjet. Det er vigtigt, at alle prøver tøjet – også selvom man har
været med før. Størrelserne kan nemlig variere fra år til år alt efter, hvordan modellen er. Når du prøver tøjet, så lyt til de professionelles råd. Cykeltøj skal sidde tæt,
og det er lige før, man kan sige, at hvis du kan få tøjet på, så kan du også passe det.
Når du tager tøjet på, så prøv at bukke dig forover, ligesom når du sidder på en racercykel. Det er i denne position, at tøjet skal bruges, og derfor er det også i denne
position, at tøjet skal passe.
Tag dig god tid til at prøve tøjet og vær opmærksom på, at hvis mange mennesker
har prøvet et par bukser, så kan seler og stof godt give sig lidt. Det kan snyde lidt.
Spørg de professionelle og prøv tøjet igen. Det er i sidste ende dit eget ansvar at
finde noget tøj, som passer i størrelsen.
Husk også at registrere den rigtige størrelse på intranettet. Når først ordren er afgivet, så er der ikke mulighed for at ændre valget.
Se mere her: www.team-rynkeby.dk/informationsfilm
Køb af ekstra tøj
I løbet af foråret bliver der mulighed for at købe mere originalt tøj. Tøjet leveres kort
inden turen til Paris. Der er også mulighed for at købe forskellige Team Rynkeby-replica vintertøj, spinningtøj mm.
Ondt bagi
Lad det være sagt med det samme – du kan ikke undgå at få ondt bagi, når du skal
cykle 1.300 km på syv dage. Men du kan tage dine forholdsregler. Team Rynkeby Københavns lægestab udarbejdede i 2014 denne gode (og lettere humoristiske) manual
til, hvordan du undgår siddesår på turen til Paris. Manualen kan downloades som
pdf her: www.team-rynkeby.dk/siddesår
17
Tour de Paris
Turen til Paris – også kaldet Tour de Paris – køres over syv til otte dage alt efter,
hvor i landet det pågældende hold starter fra. Hvis dit hold starter lørdag den 9. juli
2016, så kaldes etapen om lørdagen ”prolog” – også selvom I skal køre 220 km fra
Aalborg til Kolding. Etapen om søndagen er 1. etape, og den sidste etape i Paris den
16. juli 2016 er 7. etape. På den undgå vi forvirring om, hvor langt de enkelte hold er
kommet.
Vær opmærksom på, at din deltagerbetaling kun dækker 1.-7. etape. Det betyder,
at hvis dit hold starter om fredagen, så vil der komme en ekstraregning til at dække
ekstra hotel, eventuel færgetransport mm.
Pakkeliste
Normalvis har alle deltagere lov til at pakke ét stykke bagage til turen. Bagagen bliver placeret i en stor varebil eller i en lastbil, som kører direkte fra hotel til hotel. Du
har derfor ikke adgang til din bagage i løbet af dagen, så det er ikke her, at du skal
placere regnjakke, solcreme, penge, pas mm. Du skal selv håndtere din bagage på
hotellerne sammen med din cykel og øvrigt udstyr. Derfor kan det være en fordel at
medbringe en kuffert med hjul eller eventuelt en rygsæk.
Cykeltøj
Sommervejret i Europa kan være omskifteligt, så det er en god idé at pakke cykeltøj,
som passer til både forår/efterår-sæsonen samt sommer. Husk at alle ryttere er
forpligtet til at køre i det officielle Team Rynkeby 2016-tøj med alle sponsorernes
logoer på. Det er på ingen måde tilladt at køre i andet tøj, med anden hjelm eller
på en anden cykel for den sags skyld. Det er heller ikke tilladt kun køre i vindvesten
(eksempelvis for at få sol på skuldrene) – der er også sponsorer, som har betalt for
at få deres logo på skuldrene.
Der er ingen undskyldning for ikke at køre i det officielle tøj, og ryttere, som ikke
kører i det officielle tøj, får ikke lov at køre med det øvrige hold, da det anses som en
alvorlig overtrædelse af deltageraftalen. Vi anbefaler, at du som minimum pakker:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
18
2 x cykeltrøjer (Team Rynkeby)
2 x cykelbukser (Team Rynkeby)
1 x cykelvest (Team Rynkeby)
1 x løse ærmer (Team Rynkeby)
1 x cykelhjelm (Team Rynkeby)
1 x cykelhandsker (Team Rynkeby)
1 x regnjakke (gennemsigtig)
1 x cykelsko
7-8 x sokker
1 x briller
1 x (evt.) løse ben
1 x (evt.) skoovertræk
Saddeltaske
På turen til Paris bliver de fleste hold fulgt af et fejeblad med en mekaniker, som
kan klare punkteringer og de mest almindelige defekter. Enkelte steder kan fejebladet dog ikke følge med feltet, og derfor er det vigtigt at have værktøj med, så du evt.
selv kan klare en punktering. Sørg derfor for at have en saddeltaske på cyklen.
•
•
•
•
1 x multitool
1-2 x løse slanger
1 x pumpe
1 x dækjern
Tøj til hotellerne
Når dit hold ankommer til hotellet sidst på eftermiddagen eller først på aftenen,
vil I typisk slå jer ned på bagsmækken af lastbilen og nyde lidt øl/vin/vand med lidt
chips/slik mm. iført cykeltøj. Inden middagen (som typisk bliver serveret fra kl. 19
eller 20) vil rytterne check-in på deres hotelværelser, tage bad og klæde om til afslappet tøj.
•
7-8 x afslappet tøj (evt. lidt mere festligt tøj i Paris)
•Toiletsager
•
Lidt euro i kontanter til at betale for drikkevarer til maden på hotellerne (måske 5-10 euro pr. aften) Efter maden søger holdet sikkert mod bagsmæk
ken igen, hvor der drikkes de drikkevarer, som holdet selv medbringer.
Gode pakkeråd
•
Tørresnor og tøjklemmer / plasticbøjler til ophængning af vådt cykeltøj
•Solcreme
•
En velprøvet chamois creme (buksefedt)
•
Zinksalve (mod siddesår)
•
Vaskepulver (det er en god idé at vaske sine bukser hver dag for at undgå, at små saltkorn eller andet slider hul bagi)
Beautybox
På de fleste hold bliver rytterne udstyret med en såkaldt ”beautybox” til selve turen til Paris. Beautyboxen kan blandt andet rumme pas, penge, sygesikringsbevis,
smørelse (både til cyklen og til bagdelen), løse ærmer, rene sokker, regnjakke, sko/
sandaler mm. og bliver placeret i en af de biler, som følger holdet hele dagen. På
den måde kan rytterne få adgang til indholdet af kassen, når der gøres et længere
stop.
Det er i øvrigt ikke nogen god idé at placere små og værdifulde genstande såsom
smykker, fingerringe mm. i beautyboxen, da der kan være en risiko for, at kassen
vælter og indholdet ryger ud på vejen. Brug af beautyboxen sker på eget ansvar.
Vigtige ting i beautyboksen
•Pas/penge
•
Sygesikringsbevis/rejseforsikring mm.
•
Chamois creme (buksefedt)
•”Kvindeting”
19
Medicin og lægehjælp
Hvert hold har sin egen læge/sundhedsprofessionelle, som vil sørge for hurtig
assistance i tilfælde af uheld. Lægen, som er markeret med et lilla ”M” (medic) på
intranettet, medbringer de mest nødvendige medikamenter, forbindinger mm. Men
hvis du benytter medicin inden turen, er det vigtigt, at du selv søger for at tage med.
Sørg desuden for at selv at medbringe hovedpinepiller mm.
Hvis du lider af sygdom, som holdlægen bør kende til, så tag kontakt til lægen tidligt
i forløbet. Det handler om din – og holdets – sikkerhed!
Husk også at have styr på dine egne forsikringer, inden du tager af sted. Team Rynkeby har en lovpligtig kollektiv ansvarsforsikring, som dækker, hvis vi laver skade på
tredjemand. Men den dækker ikke den enkelte rytter – det skal du selv sørge for.
Dagsprogram
En typisk etape starter med, at rytterne spiser morgenmad og gør sig klar fra kl.
6-6:30. Taskerne bliver pakket og læsset på lastbilen, cyklerne bliver fintunet, dunkene bliver fyldt, og så er det af sted mellem kl. 7:30 og kl. 8. Husk i øvrigt også at
aflevere din værelsesnøgle!
Holdet gør stop for hver ca. 50 km, hvor serviceholdet sørger for forplejningen.
Formiddagsdepotet (50 km) kan bestå af rugbrød, marmelade, frugt, energibarer
mm. Middagsdepotet (100 km) består af middagsmad – nogle gange lune retter.
Eftermiddagsdepotet (150 km) kan bestå af kage, kaffe, frugt mm. Hvis det er meget
varmt stopper holdet løbende, så ingen kører rundt med tomme dunke. Sørg dog for
at fylde dunkene, hver gang holdet stopper.
Typisk er holdet fremme ved det næste hotel et sted mellem kl. 17 og kl. 18.
Ruten
Hvis den ruteansvarlige på dit hold har sørget for at sende ruten til Team Rynkebys
Communications Manager, så kan du se og downloade dit holds rute på adressen:
www.team-rynkeby.dk/[holdnavn]ruten - eksempelvis www.team-rynkeby.dk/østjyllandruten.
Husk at give cyklen et eftersyn
Det er vigtigt, at din cykel har fået et grundigt eftersyn, inden du påbegynder turen til
Paris. Sørg for at få justeret gear, skiftet bremseklodser, kæde mm. Forhandleren,
som udleverede cyklen, har typisk nogle fornuftige tilbud på eftersyn.
20
Sådan kan pårørende følge turen
Undervejs på turen til Paris vil Team Rynkebys website og Facebook-side blive
hyppigt opdateret. Hvis din familie og venner vil følge med, så del følgende link med
dem:
•
Website: www.team-rynkeby.dk
•
Facebook: www.facebook.com/teamrynkeby
•
Twitter: www.team-rynkeby.dk/twitter og www.team-rynkeby.dk/[holdnavn]
twitter
•
Billeder: www.team-rynkeby.dk/billeder og www.team-rynkeby.dk/[holdnavn]
billeder
•
Live-visning: www.team-rynkeby.dk/liveDK
[holdnavn] = eksempelvis ”østjylland”
Ekstra hotelovernatninger og hjemtransport
Vær opmærksom på, at hjemtransport fra Paris ikke er inkluderet i din deltagerbetaling. Du skal altså selv sørge for at komme hjem fra Paris. Team Rynkebys
rejsearrangør tilbyder dog forskellige muligheder til en fornuftig pris, ligesom
rejsearrangøren også tilbyder transport til Paris for dine pårørende samt ekstra
overnatninger på Team Rynkeby-hotellet.
Team Rynkeby garanterer ikke, at prisen, som du kan få hos vores rejsearrangør, er
den billigste på markedet, så undersøg markedet, inden du bestiller.
Det enkelte hold sørger for, at din cykel bliver transporteret hjem fra Paris med en
af servicebilerne.
21
KONTAKT
Carl Erik Dalbøge
Direktør
Team Rynkeby Fonden
Tlf.: +45 20 26 55 88
[email protected]