NEKSELØ
Nekselø er på ca. 2,2 km2 - godt 3 kilometer lang og mellem 500/1000 meter bred.
Fra sydøstspidsen er der kun 1,5 km. ind til kysten ved Havnsø, og den anden ende af øen rækker ud mod Sejerø
som er inden for synsvidde.
Øen er totaltfredet - i perioden 1/4 til 15/7 må man af hensyn til de mange ynglende fugle kun bevæge sig
rundt på øen på veje og stier og ikke gå langs kysten.
Der bor omkring 25 mennesker på øen.
Når vi har besøgt øen, har vi altid bevæget os ”højre om”,
d.v.s. at vi er gået til højre når vi via havnemolen er nået i
land - forbi toiletbygningen ( den eneste på øen !) og så
ned på stranden ved først givne lejlighed og forbi det hvide
hus - resterne af øens gamle mejeri - og så kommer man
hurtigt til en trampesti i retning mod Sømosen.
Her er vi ofte stødt på en flok fredelige heste
På et tidspunkt når man en grusvej op mod Nordgården, hvor man går op og nyder udsigten over Sømosen og de
sædvanligvis meget larmende fugle.
Man fortsætter forbi Nordgården og svinger til højre
forbi den næste gård og sætter kurs mod øens nordlige
ende.
Der er ikke nogen egentlig sti, men der er ikke så meget at tage fejl af, og man støder sikkert på en del
græssende får.
Nu nærmer man sig et af højdepunkterne på øvandringen, nemlig ”Champagnestenen” - en meget
stor og højtliggende sten, som stiller sine krav.
Det fremgår ikke af noget kort, at der er
tale om en champagnesten, men det har vi
altså kaldt den siden vi første gang i nyere
tid gæstede øen i 1990 ( Kurt har gæstet
øen siden 1946, men det er en helt anden
historie).
Traditionen byder, at vi lige præcis her holder en lille pause og deler en flaske champagne og indtager et par medbragte sandwich, og gode traditioner skal fastholdes,
og det har vi så gjort en 12-14 gange.
1990
Og så direkte kurs mod øens nordlige ende, hvorfra man kan se til Sejerø, og derefter går turen mod syd - enten langs
vandkanten, eller man kan søge op mod
bakkerne og gå langs bakkekanten og nyde det storslåede landskab.
Turen langs vandkanten er sine steder lidt
krævende, hvor man bogstaveligt talt skal
træde fra sten til sten, men de fleste steder
er der ganske fremkommeligt, og vi har på
nær en enkelt gang altid valgt turen langs
vandkanten.
Målet er at finde et godt sted at spise de
medbragte klemmer - måske også at finde
et sted som er velegnet til en lille badetur, og
man fristes hele tiden til at gå rundt om
”næste hjørne”, for der er det sikkert endnu
bedre.
Der er de fleste steder noget stenet i havbunden, så turen ind og ud har klart givet inspiration til en udgave af ”gakkede gangarter”,
men i dejligt sommervejr kan man bestemt
trænge til et forfriskende bad.
Når man når den sydlige ende, hvor der
som regel er en del græssende køer,
trækker man op til venstre i bakkerne og
får udsynet både mod Havnsø og mod
Vejrhøj
Ved foden af bakkerne møder man den yderste ende af den vej, som går på langs af det
meste af øen, og så er det igen med kurs
mod nord - hvor man kommer forbi nogle
smukke vandhuller
Snart møder man den gård, som ligger sydligst på øen,
og den hedder såmænd Øgården
Snart kommer man forbi øens kirke - som jo ikke just er hverken pragende eller voldsomt benyttet. En af de mere kendte tilrejsende præster var
omkring 1950 forfatteren og modstandsmanden Erik Aalbæk Jensen ( 1923
-1997) På et tidspunkt stod Erik Aalbæk Jensen for en lille TV-produktion
om det stille liv på Nexelø. Erik Aalbæk Jensen er i øvrigt far til filmproduceren Peter Aalbæk Jensen
Og så er rundturen ved at være slut,
og en vej fører snart til højre ned
mod den lille færgebro, hvor de sædvanligvis få rejsende under den korte
sejltur får givet bentøjet et lille hvil
inden turen går hjemad fra de parkerede biler i Havnsø