NEKSELØ
NEKSELØ Nekselø er på ca. 2,2 km2 - godt 3 kilometer lang og mellem 500/1000 meter bred. Fra sydøstspidsen er der kun 1,5 km. ind til kysten ved Havnsø, og den anden ende af øen rækker ud mod Sejerø som er inden for synsvidde. Øen er totaltfredet - i perioden 1/4 til 15/7 må man af hensyn til de mange ynglende fugle kun bevæge sig rundt på øen på veje og stier og ikke gå langs kysten. Der bor omkring 25 mennesker på øen. Når vi har besøgt øen, har vi altid bevæget os ”højre om”, d.v.s. at vi er gået til højre når vi via havnemolen er nået i land - forbi toiletbygningen ( den eneste på øen !) og så ned på stranden ved først givne lejlighed og forbi det hvide hus - resterne af øens gamle mejeri - og så kommer man hurtigt til en trampesti i retning mod Sømosen. Her er vi ofte stødt på en flok fredelige heste På et tidspunkt når man en grusvej op mod Nordgården, hvor man går op og nyder udsigten over Sømosen og de sædvanligvis meget larmende fugle. Man fortsætter forbi Nordgården og svinger til højre forbi den næste gård og sætter kurs mod øens nordlige ende. Der er ikke nogen egentlig sti, men der er ikke så meget at tage fejl af, og man støder sikkert på en del græssende får. Nu nærmer man sig et af højdepunkterne på øvandringen, nemlig ”Champagnestenen” - en meget stor og højtliggende sten, som stiller sine krav. Det fremgår ikke af noget kort, at der er tale om en champagnesten, men det har vi altså kaldt den siden vi første gang i nyere tid gæstede øen i 1990 ( Kurt har gæstet øen siden 1946, men det er en helt anden historie). Traditionen byder, at vi lige præcis her holder en lille pause og deler en flaske champagne og indtager et par medbragte sandwich, og gode traditioner skal fastholdes, og det har vi så gjort en 12-14 gange. 1990 Og så direkte kurs mod øens nordlige ende, hvorfra man kan se til Sejerø, og derefter går turen mod syd - enten langs vandkanten, eller man kan søge op mod bakkerne og gå langs bakkekanten og nyde det storslåede landskab. Turen langs vandkanten er sine steder lidt krævende, hvor man bogstaveligt talt skal træde fra sten til sten, men de fleste steder er der ganske fremkommeligt, og vi har på nær en enkelt gang altid valgt turen langs vandkanten. Målet er at finde et godt sted at spise de medbragte klemmer - måske også at finde et sted som er velegnet til en lille badetur, og man fristes hele tiden til at gå rundt om ”næste hjørne”, for der er det sikkert endnu bedre. Der er de fleste steder noget stenet i havbunden, så turen ind og ud har klart givet inspiration til en udgave af ”gakkede gangarter”, men i dejligt sommervejr kan man bestemt trænge til et forfriskende bad. Når man når den sydlige ende, hvor der som regel er en del græssende køer, trækker man op til venstre i bakkerne og får udsynet både mod Havnsø og mod Vejrhøj Ved foden af bakkerne møder man den yderste ende af den vej, som går på langs af det meste af øen, og så er det igen med kurs mod nord - hvor man kommer forbi nogle smukke vandhuller Snart møder man den gård, som ligger sydligst på øen, og den hedder såmænd Øgården Snart kommer man forbi øens kirke - som jo ikke just er hverken pragende eller voldsomt benyttet. En af de mere kendte tilrejsende præster var omkring 1950 forfatteren og modstandsmanden Erik Aalbæk Jensen ( 1923 -1997) På et tidspunkt stod Erik Aalbæk Jensen for en lille TV-produktion om det stille liv på Nexelø. Erik Aalbæk Jensen er i øvrigt far til filmproduceren Peter Aalbæk Jensen Og så er rundturen ved at være slut, og en vej fører snart til højre ned mod den lille færgebro, hvor de sædvanligvis få rejsende under den korte sejltur får givet bentøjet et lille hvil inden turen går hjemad fra de parkerede biler i Havnsø
© Copyright 2024