læs her - AB Syven

AB-SYVEN NYHEDBREV
22.09.2015
Kære alle i AB-Syven.
Dette vil være det sidste nyhedsbrev inden generalforsamlingen den 6. Oktober 2015 i lokalerne på
Loftet Øresundsvej 4, 2300 København S.
Vi håber på, at vi igen vil se mange til mødet.
Dagsordnen vil være som beskrevet i vedtægterne og i opslag i opgangen og husk at forslag skal være
bestyrelsen i hænde senest 8 dage før mødet, senest kl. 12:00 ( 29. September)
Andelskronen
På generalforsamlingen vil et af punkterne være godkendelse af budgettet og herunder fastsættelse af
andelskronen. På baggrund af Valuarrapporten og de 2 afholdte aftensmøder om rapporten skal der
tages stilling til værdsættelsen af ejendommen og dermed også andelskronen. Det bliver en af de
vigtige beslutninger længe, så vi håber på et stort fremmøde.
Administrator
På generalforsamlingen vil I møde en andet administrator end I plejer. Bestyrelsen har valgt at skifte
Advokatfirmaet Sommer ud med Administrationsselskabet Danmark og det vil være en
repræsentant fra dette selskab der vil være tilstede på generalforsamlingen.
Vedligeholdelse
Bestyrelsen har udarbejdet en 10 årig
vedligeholdelses plan til vedligeholdelse af
ejendommen og arbejdet vil blive sat i gang i
den rækkefølge som vores begrænsede økonomi
tillader det. Lige her og nu er vi i gang i Syvens
alle og vil fortsætte i Norgesgade.
Portræt af et bestyrelsesmedlem:
Navn: Thomas Gabe
Valgt til Bestyrelsen: 2013 på genvalg 2015
Konstitueret som Alment bestyrelsesmedlem, tidligere et år som sekretær
Boet i AB Syven siden: September 2013
Er 29 år gammel og bor med min kæreste i Syvens Allé 4.
Til dagligt arbejder jeg i Nordea på Christianshavn, hvor mit hovedfokus er køb og salg af renteprodukter.
Privat har jeg en stor interesse i mad og vin. Jeg holder mig selv i gangmed løb 2-3 gange om ugen.
Jeg er meget nysgerrig og elsker at udforske, opdage og opleve nye ting.
Lidt om mine visioner for arbejdet i Bestyrelsen: Med mit arbejde i bestyrelsen ønsker jeg at være med til at træffe beslutninger, der
kan sikre AB Syven bedst muligt på lang sigt. Som bestyrelsesrepræsentant har jeg fået mandat
til at træffe beslutninger på beboernes vegne, hvilket jeg mener, skal behandles med respekt. Dette gælder ikke kun mht. de
nuværende beboere men også kommende, som skal kunne glæde sig over at flytte til AB Syven.
I øvrigt mener jeg: Lakrids i mad er overvurderet -Sharknado er en fremragende film –Bacon er et undervurderet spise