Endelig afslappet
inklusion Her ser de børnene uden diagnosen Side 28 psykologi Sådan tackler du passiv aggression Side 34 Side 6 skolereform Pædagoger: Reform har gjort inklusion sværere BØRN UNGE03 12. februar 2015 46. årgang fordybelse Endelig afslappet Filippa finder ro i naturen. Både ude og inde giver pædagogerne børnene mere ro og fordybelse i en hektisk hverdag. Side 11-23 03 2015 nyheder Naturen dæmper børn og voksne AKTUALITET, PERSPEKTIV OG KONSEKVENS 3-9 57% Side 6-7 AF SKOLEPÆDAGOGERNE MENER, AT INKLUSIONSOPGAVEN ER BLEVET SVÆRERE. Tema RO 11 Foto: Sif Meincke Inspiration INKLUSION Her ser vi barnet uden diagnosen 3 Sarah vil have flere timer 4 Forældrene mere utilfredse med skolen 5 Børn tager skade af tidlig læring 6 Inklusion forringet efter reform 8 Børnerådet vil have kvalitet 9 BUPL: Ingen kvalitet uden ressourcer 11Tema Ro til fordybelse 24 Øjeblikket Et vinkehul mindsker savnet 26 En stjernestund Fredag uden bånd 28 Sådan får vi succes med inklusion 32 Solstrålen fra København 33 Lær af os Drama gav selvtillid 34 Guide Lær at tackle passiv aggression 38 Tidslinjen Fastelavn 39 Tegneserie og kort nyt 40 Opslagstavlen 42 Læserbreve 43 BUPL mener 28 Guide SÅDAN Lær at tackle passiv aggression 34 BUPL MENER Uddannelsen er i fare 43 Kim Them Simonsen, PLS Korrektur Karen Altschul børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekster, der indsendes uopfordret. Ved problemer med levering kan du sende en mail til [email protected] Annoncer: Marianne Földvary, Niels Juul Pedersen Forretningsudvalget Formand Elisa Bergmann Næstformand Birgitte Conradsen Hovedkasserer Lasse Bjerg Jørgensen Faglige sekretærer Mette agaard Larsen, Lars Søgaard A »Når jeg bliver sendt ud på en opgave, har jeg ofte dannet mig nogle billeder af, hvordan der ser ud, og hvordan opgaven kan løses. Det var ikke let her, men da jeg kom ud, var der gode muligheder for at vise børnene, som tog afsked med deres forældre ved at stikke en finger ud i gennem vinkehullet. Min primære opgave blev at fange nogle gode ansigtsudtryk hos børnene.« Tryk Stibo Graphic Kontrolleret oplag 64.954 ISSN 0006-5633 Udgivelse: uge 3, 5, 7, 9, 11, 13, 17, 19, 21, 23, 25, 33, 35, 37, 39, 42, 44, 46, 48 og 50. 541-004 TRYKSAG Sarah Rasmussen er utilfreds Med kun 7,5 timers undervisning om ugen bruger pædagogstuderende Sarah Rasmussen ikke lang tid i klasselokalet. Foto: Birgitte Carol Heiberg / Fyens Stiftstidende »Jeg vil have mere undervisning« Sarah Rasmussen mener, at der mangler flere ugentlige undervis ningstimer for de pædagogstude rende. Hun studerer selv pæda gogik I Odense. Her har hun kun 7,5 timers undervisning om ugen. Af Maja Hansen, [email protected] S For Sarah Rasmussen er det ikke kun i det dag lige studieliv, at manglen på undervisning har PLS. Han frygter konsekvenserne af den minimale undervisningstid. givet problemer. Som en del af sin uddannelse »Det kan få den konsekvens, at vi som pæda har hun flere gange været ude i praktik. Her har goger ikke lærer det, vi skal. En ting er, at vi kan hun følt sig usikker på egne kompetencer. sidde derhjemme og læse vores bøger, men vi »Jeg har ikke følt mig ordenligt rustet til at skal bruge undervisningen til at sætte tingene varetage det pædagogiske arbejde, jeg har u dført i i perspektiv og lære at omsætte teori til praksis. mine praktikker. Det er et problematisk, for så kan Hvis vi ikke får mulighed for det, kan det være man hurtigt gå hen og blive en byrde for det sted, svært at udvikle et højt fagligt niveau,« siger Kim man er i praktik. Det er ikke meningen, hverken Them Simonsen. arah Rasmussen (23) er fuldtidsstuderende på for ens egen skyld eller praktikstedets,« siger hun. PLS oplever, at de pædagogstuderende får færre pædagoguddannelsen i Odense. Derfor skal Sarah Rasmussen går nu på 6. semester på og færre undervisningstimer, jo længere de når hun forvente at bruge 37 timer om ugen på sit stu pædagoguddannelsen. Det var allerede på 2. die. Alligevel har hun kun i gennemsnit 7,5 timers semester, at hun begyndte at føle, at hendes Hvis pædagogerne ikke får tilstrækkelig under undervisning om ugen. Det svarer til to lektioner uddannelse led under for få undervisningstimer. visning, risikerer man, at de ikke føler sig ordenligt om dagen. Det er ifølgeSarah Rasmussen for lidt. Siden da er problemet kun blevet større. klædt på, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, »Det er langtfra nok undervisning. Hvis jeg MILJØMÆ R SK ING 2 Art director Eva Krebs Larsen Journalister Vibeke Bye Jensen, Steffen Hagemann, Trine Vinther Larsen, Maja Hansen. Forside Sif Meincke Fotograf Jens Hasse har taget billedet til Øjeblikket Side 24-25 KN Blegdamsvej 124, 2100 København Ø Tlf. 3546 5100 b&[email protected] Redaktionschef Lene Søborg (ansv.) »Bare stil dig under et træ. Så er du også med, sagde Pernille Hede, der har udviklet kurset ’Ro i naturen’, til mig. Lille Theodor syntes, det var helt naturligt, at en fremmed mand var med, så han gik da bare hen til mig med D ille på hovedet. Jeg fik i god ro og orden afleveret Dille videre, med tryk på ro. Find selv mere ro i temaet.« Bag BILLEDET »Problemet er, at ingen vil tage ansvaret for vores uddannelse« Udgiver Journalist Steffen Hagemann har skrevet temaet ’Ro’ Side 11-23 N OR D I indhold Bag TEMAET ind i uddannelsen. mener han. Det er selvfølgelig ubehageligt for de ikke har forstået den teori, jeg har læst, er det PLS genkender klagen. Pædagogstuderendes nyuddannede, hvis de er usikre på egne kompe nødvendigt at få sparring fra en underviser, så jeg Landssammenslutning (PLS) kan godt genkende tencer. I sidste ende, går det ud over børnene, hvis kan komme ordentligt i dybden med materialet. problemet. Med kun 11 timers undervisning i pædagogerne ikke kan sikre en børnepasning af Man kan sagtens læse meget, men det hjælper gennemsnit kommer klagerne over for få un god kvalitet. ikke, hvis man har en hel masse spørgsmål, man dervisningstimer fra pædagogstuderende i hele Erik Knudsen, formand for Professionshøjsko ikke har mulighed for at få svar på,« siger hun. landet. Kim Them Simonsen er faglig sekretær hos lernes Rektorkollegium, mener dog ikke, at det ► 3 nyheder ► nyheder Mere undervisning ... Overraskende nyt nødvendigvis er antallet af undervis Det synes forældrene om folkeskolereformen ningstimer, der er problemet. Sådan blev forældrene spurgt: Har folkeskolereformen påvirket dit barns skolegang i en positiv eller negativ retning? Børn tager skade af tidlig læring »Om det er et rimeligt timetal, det vil jeg ikke forholde mig til. Det, jeg vil forholde mig til, er, om de stude 8% rende kan gennemføre uddannelsen og får de kvalifikationer, de skal. Det er en udfordring, at nogle af de stu derende heller ikke selv leverer deres 35 % del af arbejdet, for at det kan lykkes,« siger Erik Knudsen, der også er rektor September 2014 Januar 2015 37 % Han mener dog, at skolerne skal 30 % 38 % J blive bedre til at tydeliggøre, hvor o tidligere et barn begynder at daginstitutioner. Kapitlet, som er en det gælder hardcore sproglige og lære et fag, jo bedre er barnets del af antologien ’Læring, dannelse matematiske færdigheder.« mulighed for at blive dygtig til og udvikling’, er den første danske status på, hvad der findes af viden i faget senere i livet. Hvad viser forskningen i Danmark? dan de studerende skal tilrette Ifølge Dion Sommer, professor lægge d eres arbejdsuge. Derfor har Positiv eller meget positiv retning i udviklingspsykologi ved Aarhus skolerne lavet en studieaktivitets Negativ eller meget negativ retning Universitet, er det en almindeligt Dion Sommer, bliver børn bedre i sko- Det måske mest hypede ord i hele Hverken/eller vedtaget ’sandhed’, som får lov til len, hvis de første byggeklodser lægges det pædagogiske felt er ’evidens’. at dominere det pædagogiske felt. i børnehaven? Men megatrenden ’tidlig læring’, model, der skal vise de studerende hvordan de mest hensigtsmæssigt planlægger deres studietid. Kilde: Epinion har lavet en rundspørge for DR Nyheder blandt 1.000 forældre til elever i folkeskolen. Foto: Colourbox / Grafik: EKL. Ved ikke Han ønsker at skabe en tættere dialog mellem de studerende og uddannelsen. »Om det kræver flere undervis Forældre er mere utilfredse med skolereformen verden om effekten af tidlig læring. »Utroligt nok findes der ingen dansk forskning i tidlig skolificering. Problemet er bare, at det er for »Nej. Jeg har læst mig igen som man stille og roligt er ved at rulle kert, fastslår professoren på bag nem 400 kvantitative forsknings ud over de danske daginstitutioner, grund af sin seneste forskning. projekter, som jeg har gjort mig finder man det ikke umagen værd Han har tidligere i Børn&Unge meget umage med at udvælge at forske i.« argumenteret for, at legen er uvildigt. Nogle ganske få under ere end hver fjerde forælder i september sidste år. Antallet af som de blev lovet, endnu ikke er børnehavebarnets største kilde til søgelser, som har det tilfælles, at synes, at den nye folkeskole utilfredse forældre er steget med blevet indført. læring, og han har advaret mod at de er lavet af ø konomer, viser en »Politikerne og forvaltningerne er reform har påvirket deres barns 9 procentpoint på fire måneder. »Der er kommet flere timer gøre læring til målet med legen. For positiv effekt. Men et helt overvæl generelt meget optagede af at sætte Ellers kan vi ikke løse problemet, skolegang i en negativ retning. Det Dermed er der stort set lige mange i dansk og matematik, og den så får man ’early academics’ – børn, dende flertal af de internationale målbare mål og styre efter dem. Der uanset hvor mange timer vi stiller viser en undersøgelse gennemført tilfredse og utilfredse forældre. tidligere sprogstart er blevet der på alle parametre trives dårligt søgelser dokumenterer, at under kommer tidlig læring ind som en så til rådighed,« siger Erik Knudsen. n af Epinion for DR Nyheder. implementeret. Men alt det nye og i skolen. Nu har han en solid doku tidlig organiseret læring i daginsti besnærende og ’konkurrencedygtig’ forældreorgani anderledes, som mere bevægelse, mentation for sin påstand. tutionen ikke bare fører til dårlig tanke, at man ikke vil bruge penge på adspurgte forældre, der mener at sationen Skole og Forældre. understøttende undervisning og ’Tidligt i skole eller legende læ socialitet i form af præstations at undersøge, om det måske virker reformen har haft en negativ ind Ifølge hende skyldes forældrenes åben skole, er ikke kommet i gang«, ring?’ er titlen på Dion Sommers angst, hyperaktivitet, aggression stik mod hensigten.« n flydelse på deres barns skolegang, stigende u tilfredshed, at mange siger hun til DR Nyheder. undersøgelse af evidensen for lang og urolig adfærd. ’Early academics’ hvor kun 20 procent var utilfredse af de ændringer i skolesystemet, tidsholdbar læring og udvikling i er også ringere end andre børn, når vi så diskutere. Det afgørende er, at begge parter leverer det, de skal. M Det er nu hele 29 procent af de Læs også BUPL Mener side 43. Mest læste nyheder på bupl.dk fra 27. januar til 6. februar 2015 Vi er stadig langt fra målet vist 2.321 gange Arbejdsvilkårene for skolepædagoger er blevet bedre, viser ny undersøgelse. OK-15: Endnu langt til et resultat vist 1.575 gange BUPL og KL har forhandlet om BUPL’s egne krav til ny overenskomst. Delebørn har brug for pædagoger vist 1.109 gange Delebørnene vil opfattes som alminde lige børn, siger forsker i skilsmisser. børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 Mette Vith Hagesen er lands formand for FLEMMING IBSEN, professor på Aalborg Universitet, om den varslede sympatikonflikt mod flyselskabet Ryanair. MAJ Regeringens mål om, at 95 % af alle unge skal have en uddannelse, nås ikke med krav om 2 i dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsskole. Karakterer for elever, som påbegyndte 9. klasse i 2012: 83,5 % fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik Hvorfor gør man så ikke det? ’Læring, dannelse og udvikling’. Hans Reitzels Forlag, 339 sider, vejl. pris 400 kr. I bogen har professor Dion Sommer og adjunkt Jacob Klitmøller inviteret førende forskere på det pædagogiske felt til at give bud på, hvordan samfundet skal udvikle børn i daginstitutionen og skolen. Bogen anslår et paradigmeskift i den måde, vi skal klæde børn på til de stigende udfordrin ger, globaliseringen giver – en præmis, som bogen accepterer og forholder sig til, men også anviser alternative løsninger på. Redaktionen anbefaler Nye udgivelser Top & bund »Alle dem, der har købt rejser, vil stå i kø i lufthavnen med hylende unger og kan ikke komme på den ferie, de har sparet op til. Og når de, fortvivlede, bliver interviewet til tv, vil mange hjemme i sofaen spørge sig selv: ’Hvad fanden har de gang i, de røde apparater?’.« Pressefoto ningstimer for at nå målet, det må 4 Om bogen Af Thomas Davidsen, b&[email protected] 29 % 20 % for UC Lillebælt. Socialt og fagligt er det en alvorlig fejltagelse at gøre børnehaven til en førskole, siger professor Dion Sommer, som har undersøgt effekten af tidlig læring. 3% 16,5 % bestod ikke et eller begge fag Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Fagbog redigeret af Daniela Cecchin Akademisk Forlag, 408 sider, vejl. pris 399 kr. ’Barndomspædagogik i dagtilbud’ Bogen er målrettet pædagog uddannelsens specialisering ’Dagtilbudspædagogik’, men kan også læses af uddannede pædagoger. Den er skrevet af forskere og fagpersoner med stor viden om blandt andet: små børns trivsel, leg, udvikling og læring, kreativitet, æstetik og digitale medier, inklusion, didaktik og pædagogiske bæredygtighed. Børnebog af Anna McQuinn Illustreret af Rosalind Beardshaw Forlaget Arvids, 28 sider, vejl. pris 198 kr. Luna Elsker Blomster Luna vil gerne plante en have med blomster. Mor tager hende med hen og køber blomsterfrø, og de planter dem ved siden af køkken haven. Det tager lang tid, før blomsterne kommer, men endelig en dag kan Luna se spirer. Hendes venner vil gerne komme forbi og se hendes have, så Luna og mor bager kager til dem. Hendes venner er vilde med haven. Fra 2-4 år App af Egmont Kids Media Digital A/S Gratis i App Store og Google play ‘Silkes venner’ Bogstavspil, læseteater, talspil og huskespil. Det er blot 4 af de 11 minispil, som denne app indehol der. Spillene præsenteres af Silke og hendes søde dyrevenner. På en sjov måde lærer de barnet om ord og bogstaver. Der er et særdeles velegnet fotohuskespil, hvor man bru ger iPad’ens kamera til at fotografere sine egne huskekort. Man kan også tilføje ord i ordspillet. Fra 4 år Til tablet og smartphone 5 nyheder » Pædagoger advarer Reformen er hård for inklusionsbørn nyheder Det siger pædagogerne om inklusion i skolen Folkeskolereformen har gjort inklusionsopgaven tungere at løfte, mener pædagogerne. En lang skoledag, flere inklusionsbørn og for dårlige ressourcer gør det svært for udsatte børn at lære og trives i folkeskolen. »En længere skoledag gør det sværere at inkludere børn, der har det svært både fagligt og socialt, fordi de er trætte og brugte og dermed urolige og ukoncentrerede sidst på dagen.« Af Steffen Hagemann, [email protected] B ørn med særlige behov har Andreas Rasch-Christensen, som ikke fået en bedre skole er forskningschef på Via University elever,« siger han. De specialpædagogiske kom Lærere og pædagogers sam petencer og erfaringer fra de tilbud, arbejde er heller ikke implementeret kommunerne har nedlagt, bør også godt nok, mener hun. dag efter folkeskolerefor College, kan godt forstå, at pædago men.Hele 57 procent af skole- og gerne synes, at den længere skole Flere og tungere. Men ikke kun bidrage til at integrere inklusions »Man har ikke tid til at organisere gogerne fritidspæda dag er hård for inklusionsbørnene. reformen er skyld i, at børn med børnene i almenundervisningen, en dag, hvor man tager hensyn til, at inklusionsopgaven er blevet svæ »En længere skoledag er uhen særlige behov har det svært i skolen. mener han. her er nogle børn, som vi skal tage rere at løfte efter skolereformen. sigtsmæssig for en del af de elever, Der er, som pædagogerne i undersø »Derfor er pædagogernes indtog Det viser en undersøgelse gennem der skal inkluderes. Hvis man bare gelsen også peger på, k ommet flere i folkeskolen vigtig, for inklusion ført blandt omkring 1.100 skole- og sætter elever med for eksempel og tungere inklusionsbørn. Det er kræver specifikke specialpædago Nogle pædagoger har også svært fritidspædagoger i januar 2015. autisme ind i den almindelige ikke et tilfælde. Mange kommuner giske kompetencer,« siger Andreas ved at gøre deres arbejde godt nok, undervisning – og så tilmed lader lukker deres specialtilbud og flytter Rasch-Christensen. fordi deres arbejdstid er fordelt ud den vare længere tid – så udfordrer børnene over i folkeskolen. Derfor det de elever,« siger Andreas Rasch- er der de seneste par år kommet Ikke overrasket. Formand for BUPL de kun 20 minutter ad gangen på en Christensen. omkring 10.000 nye elever, der skal Elisa Bergmann er bekymret over, at årgang, fortæller Elisa Bergmann. inkluderes i folkeskolen, påpeger inklusionsopgaven er blevet tungere Andreas Rasch-Christensen. at løfte i skolen. mener, at Især den lange skoledag er hård for børnene, viser undersøgelsen. ’De børn, som vi skal inkludere i folkeskolen, har ingen gavn af læn gere skoledag’, skriver en pædagog i en kommentar i undersøgelsen. Problemet er efter hans mening også, at reformen ikke har ført til Det viser undersøgelsen 57 procent af skole- og fritidspædagogerne mener, at inklusionsopgaven er blevet sværere at løfte efter folkeskolereformen. Her er deres forklaringer: Ressourcerne er blevet knappe/dårlig økonomi 15,0% Den lange skoledag er hård for børn 22,2% Flere og tungere inklusionsbørn 21,6% Kilde: ’Arbejdet i skole efter folkeskolereform – status 2’, BUPL, januar 2015. »Men jeg er desværre ikke over sikre trivsel, udvikling og læring for alle børn, er, at man som pædagog og pædagoger. inklusionsbørn. Ikke alle steder pædagoger og lærere ellers ople kender barnet, at man har en god »Når dagen bare er det lykkedes at få flyttet de ver, at de har rigtig meget pres på i relation, og at børnene føler sig bliver længere, så specialpædagogiske kompetencer folkeskolen. Mange steder har man trygge ved en. Det er dér, inklusio underviser man, med over i undervisningen. Og for ikke nået at implementere reformen. nen virker. Når man har 20 minutter som man hele ti få steder har man været gearet til Man har kun fået flere timer, det vil hist og pist, så kommer det ikke til at den har gjort, og at tage imod dem,« siger Andreas sige mere af det samme. Og det lykkes,« siger Elisa Bergmann, der ef laver pædagogisk Rasch-Christensen og tilføjer, at gavner ikke de børn, der har nogle terlyser mere ledelsesopbakning og arbejde, som man reformen netop skulle understøtte særlige forudsætninger,« siger Elisa bedre organisering af hverdagen, for hele inklusionen af de mange nye børn. Bergmann. at inklusionsopgaven skal lykkes. n Udsyn Weeeeh … ring. Men det er muligt at minimere gråden, viser projektet ’Barnet i Centrum’. Her har forskere fra Aarhus Universitet samarbejdet med 18 kommuner for at teste metoder, som mindsker problemet med at aflevere børn. og at der er et foto af familien i institutionen, fortæller adjunkt Ole Henrik Hansen fra Aarhus Universitet til DR Nyheder. børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 Foto: Colourbox Løsningen kan blandt andet være længere indkøring, at pædagoger besøger hjemmet, »Forudsætningen for, at man kan rasket. Det falder jo i tråd med, at goger og forældre, når børn græder ved afleve- »Der er flere børn, som kræver inklusion, og de har det meget vanskeligere i dagligdagen som følge af skolereformen, da der ikke er den samme kontinuitet og genkendelighed.« bruge sin pædagogfaglighed til at »Der kan ikke være tvivl om, at Det er hjerteskærende hårdt for både pæda- »Det er en alt for stor mundfuld både at varetage undervisningen og samtidig hjælpe de børn, som har ekstra brug for det. Der bliver desværre flere og flere af dem i hver klasse.« på flere årgange i skolen. Måske har skolerne har fået flere og tungere har »Jeg oplever, at inklusionen på min skole i højere grad har været et besparelsesprojekt end et inklusionsprojekt. Vi har langt færre ressourcer til inklusion nu.« særlige udfordringer,« siger hun. former for lærere tiden »Før reformen havde vi et undervisningstilbud på skolen til de elever, der havde vanskeligt ved at rumme en almindelig klasse. Nu skal de samme elever kunne magte en lang dag med mange elever.« særlig hånd om, og som har nogle ændrede arbejds Sådan stoppes gråden 6 gjort, og det presser den her type Flere stater i USA forbyder nu kælkning på offentlige bakker og udskriver bøder, hvis borgerne trodser kælkeforbuddene. Forbuddet skyldes frygt for erstatningskrav, hvis der sker ulykker. Børn i stater som Michigan, Wisconsin, Nebraska og senest Iowa må derfor kælke i deres egen baghave. Kilde: DR.dk »For mange børn med særlige behov er skoledagen alt for lang i 0.-3. klasse.« 60 plejekrævende ældre kan én sygehjælper nu risikere at skulle tage sig af på en nattevagt på et plejehjem. For ti år siden var der tre nattevagter til arbejdsopgaverne, men de to er skåret væk. Kilde: Fagbladet FOA. »Aldrig før har så mange børn været tabt i undervisningen.« »Flere inklusionselever i klassen, men samme personaledækning. Lærerne er kun i begrænset omfang blevet klædt på til opgaven.« »Der er kommet en tsunami af børn med særlige behov, der skal inkluderes. Vores skoleleder har fortalt, at det koster en lærerstilling, hvis der er et barn, der skal på specialskole.« Kilde: ’Arbejdet i skole efter folkeskolereform – status 2’, udarbejdet af BUPL, januar 2015 Foto: Colourbox. Forældre skal tjekke forsikringen Kommer forældre til skade med værktøjet, mens de hjælper til på legepladsen i institu tionen, er de måske ikke forsikret. Statsforvaltningen afgjorde i december, at kommunerne ikke må forsikre frivillige, men det vil økonomiog indenrigsminister Morten Østergaard (R) ændre. »Når vi beder danskere om at bidrage frivilligt, er det vigtigt, at der er gode og sikre rammer for, hvad der sker, hvis uheldet er ude. Derfor er den her sag principiel, og derfor tager vi den nu op,« siger ministeren til DR Fyn. Han forventer, at der er en afklaring i løbet af sommeren. Indtil da er frivillige kun forsikret gennem deres egne forsikringer. Vidste du at? 1,8 % af alle børn og unge på 0-22 år fik støtte i 2013. 13.719 børn og unge var anbragt uden for eget hjem. 16.102 modtog forebyggende foranstaltninger. Kilde: Danmarks Statistik. 7 nyheder TAMU-KRYBBEN TIL INSTITUTIONER FOR BØRN I ALDEREN FRA 0-3 ÅR Krybbe med stilbar kaleche, 2 faste selebeslag, 4 store drejelige hjul, vippe/vuggefunktion, isoleret bund, madras med 2 stræklagner og blåt overdækken. Flue-/ myggenet, regnslag og stige kan tilkøbes. Længde: 123 cm Bredde: 51 cm Højde: 89 cm Krybben leveres som standard i blå, rød og grøn. Kan nu også leveres med sideåbning. TRÆNINGSSKOLENS ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER KALVEBODVEJ 231, 2791 DRAGØR TLF: 3525 0340 • FAX 3525 0355 WWW.TAMU.DK • [email protected] Mindfulness Kurset varer 8 uger. Og hele livet. Hvad tænker du på? Træning i mindfulness meditation er personlig mental fitness, der sænker kroppens stressniveau og åbner for selvindsigt og livsglæde. På Kursustrappen Frederiksberg tilbyder vi et systematiseret 8-ugers mindfulness-program med veldokumenteret effekt. Se mere på kursustrappen.dk Mindfulness Stresshåndtering Sundhedstjek Coaching WWW.BUPL.DK/ BUTIKKEN 8 børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 Børnerådet: Her er vores opskrift på bedre dagtilbud I en ny rapport har Børnerådet fire forslag til at forbedre dagtilbuddene. Af Maja Hansen, [email protected] Fra BUPL til regeringen Flere ressourcer øger kvaliteten I løbet af foråret kommer regeringen med et forslag til ændringer på dagtilbudsområdet. BUPL vil gerne spille ind med forslag til, hvordan kvaliteten kan øges, men fastholder, at det også handler om ressourcer. Af Vibeke Bye Jensen, [email protected] B ørnerådet har netop udgivet udvikling. Det er særligt vigtigt, at en ny rapport, der indeholder de har redskaber til at støtte børn fire forslag til, hvordan børns for med specielle behov. Derfor skal hold i dagtilbud kan forbedres. pædagogerne have mulighed for Forslagene udspringer af en række sparring og support. S tatsminister Helle Thorning- skabe bedre resultater, og man kan lagt ned over os. Vi har brug for, at »Der skal være nærvær, gensidig Schmidt (S) brystede sig i få de børn med, som har forskellige vi kan tale om barnets ret til at have dialog og tæt opfølgning på de fast nytårstalen af, at regeringen udfordringer. Derfor skal der gøres en god dag, til at have venner, til at satte mål i det system, vi bygger op allerede har givet mange penge til plads til, at vi kan bruge vores faglig møde nærværende voksne og til at om hele vores dagtilbudsområde,« siger hun. n undersøgelser, som Børnerådet har Godt indemiljø. Børnerådet læg flere pædagoger. Hun lovede, ’det hed. Faktisk indeholder dagtilbuds være en del af et fællesskab,« siger gennemført blandt børnehavebørn ger vægt på, at dagtilbuddene ar vil ikke stoppe der’. Den sætning har loven allerede rigtig gode mål, og Elisa Bergmann. og pædagoger i hele landet. De er bejder med vurderinger af børnenes givet BUPL forhåbninger om, at der dem vil vi gerne have ressourcer til et indspark i den aktuelle debat om, miljø. Rådet anbefaler, at man skaber er flere penge til daginstitutions at opfylde,« siger hun. hvordan børnelivet i de danske dag en god funktionsopdelt indretning, området i det udspil til ændringer institutioner kan forbedres. De fire et godt indeklima og en god akustik, på dagtilbudsområdet, som ventes Ikke flere metoder. BUPL forventer forslag er: som giver børnene plads til at lege inden for de kommende måneder. at få en grundig drøftelse med mini » Uddannelse. Børnerådet lægger uden meget støj. Standarderne for Det gyldne håb er, at der bliver steren om, hvad kvalitet er, særligt Politikerne skal holde op med at fornægte, at der er sammenhæng mellem kvalitet og normeringer.« vægt på, at der er en høj pæda støj og indeklima bør som minimum gjort noget ved normeringerne, og i forhold til tidlig indsats, fordi man gogisk faglighed i institutionerne. være de samme som for voksne. at løfterne ikke kun er varm luft. kan se, at der især mangler pæda Det er vigtigt, at pædagogerne evner God normering. Det er vigtigt, at Men Elisa Bergmann, BUPL’s for at hjælpe de børn, som ikke trives. pædagogerne er tilgængelige for mand, har bemærket, at der er en »Her er et ekstra stort behov mærksom på, at der er alt for stor Det kan ikke opnås alene gennem børnene, så de kan få en tryg til berøringsangst fra socialminister for at få løftet kvaliteten i forhold forskel på kommunernes brug af almindelig praksiserfaring. Derfor knytning. Det kræver tid til nærvær. Manu Sareens (R) side i forhold til at til normeringer og uddannelse. ressourcer til daginstitutio mener rådet, at det er nødvendigt, Det er også vigtigt, at pædagogerne snakke om minimumsnormeringer. Men det handler også om trivsel nerne og på, hvordan kom at de ansatte har en pædagogfaglig har tid til at arbejde med læreplaner »Politikerne skal holde op med at og om, hvordan der kan blive tid munerne følger op på pæ uddannelse, og at de bliver tilbudt og får et gensidigt samarbejde med fornægte, at der er sammenhæng til at planlægge og evaluere, tid til dagogernes arbejde. Vil efteruddannelse. forældrene. Børnerådet anbefaler, mellem kvalitet og normeringer – at iagttage og observere børnene man have engagerede Sparring og support. Pædago at normeringerne tager højde for, det har SFI jo har slået en tyk streg og tid til den nødvendige og meget pædagoger, kræver gerne skal kunne identificere forskel at den enkelte pædagog har tid til under med sin forskning. Når pæda vigtige dialog med forældrene. Vi er det en god politisk lige børns behov og vide, hvordan arbejdet med det enkelte barn og goger for eksempel har mulighed for særligt opmærksomme på, at vi ikke ramme, mener Elisa man bedst muligt fremmer deres samarbejdet med forældrene. n at arbejde i mindre grupper, kan de har brug for at få endnu en metode Bergmann. Politisk hot Uha, det er svært at være radicool Den radikale børneog socialminister MANU SAREEN står over for et svært valg. Han er uddannet pædagog og ved derfor udmærket, at god, solid voksenkontakt er alfa og omega for børns udvikling, særligt de udsatte børn. Men han skal også tage hensyn til den slunkne statskasse. Uha, det er ikke nemt at være radikal toppolitikerpædagog for tiden. Vi hepper på pædagogen. 7 millioner kroner (godt og vel) fik 7.173 pædagoger i bonus fra deres køb med forbrugsforeningskortet sidste år. De købte tilsammen for 110.099.255 kr. og fik i gennemsnit 1.067 kr. i bonus. Kilde: Forbrugsforeningen. goger til de mindste børn. Elisa Bergmann, formand, BUPL BUPL vil også gøre ministeren op Foto: Sif Meincke Økonomien vokser EU-kommissionen regner i år med en vækst på 1,7 % i hele EU. Udvalgte lande Årlig vækst i bnp, procent EU 1,7 Verden 3,6 Irland3,6 Polen3,2 Storbritannien2,6 Grækenland 2,5 2,3 Spanien Tyskland2,0 Danmark1,7 Frankrig1,0 Kroatien0,2 Psykisk overbelastning rammer flere Der er sket en stigning på fire procent i antallet af ansatte, der rammes af psykiske overbelastninger på jobbet, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. »Mange oplever et ekstremt pres på jobbet. Færre skal levere mere på kortere tid. Det skaber stress og psykiske belastninger, ligesom flere oplever trusler, vold og chikane,« siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, som BUPL er medlem af. Hun f fra BUPL's facebookside Jesper Strømsted ”Afinstitutionalisering! Hænder nok, minimums normering, kærligt nærvær...” 5. februar kl. 10.17 Som svar på spørgsmålet: Hvad mener du kan være med til at skabe mere kvalitet i daginstitutioner? frygter, at regeringen ikke kan nå målet om 20 Kilde: EU-kommissionen. procent færre psykiske belastninger i 2020. 9 Med udgangspunkt i læreplanstemaerne støtter legoglær.gyldendal.dk op om læring gennem leg til de O-6-årige. tema Ny portal til daginstitutioner DYBDE, INSPIRATION OG INFORMATION 11-23 Ro til fordybelse En hektisk hverdag med mobiltelefoner og iPads i overbefolkede institutioner har gjort ro og fordybelse til en mangelvare. Pædagogerne hjælper børnene (og sig selv) til ro via skydning, yoga og i naturen med en tøjkrokodille. design: aletteb.dk Af Steffen Hagemann, [email protected] Se introvideo til portalen på legoglær.gyldendal.dk Lola Jensen, familievejleder og supervisor Side 17 Portalen har høj pædagogisk faglighed og er fuld af inspiration til pædagogen. I film, lyd, billeder og tekst stilles skarpt på pædagogens praksis og børnenes hverdag. Portalen rummer masser af aktiviteter, et bibliotek, digital pædagogik, planlægningsredskaber og inspirationsartikler. »DET NYE SORT ER NÆRHED OG FORDYBELSE. JEG TROR, MANGE PÆDAGOGER HAR VENTET PÅ, AT DET SKULLE KOMME. DET KOMMER SOM EN GAVE FRA HIMLEN.« > indhold Naturen som hjælper I skovens fordybende stille ro 12 De fandt formlen Børnene blev som smør 16 Eksperterne jubler Kontakt os og kom godt igang! Få en gratis prøveperiode, og træd inden for i et spændende univers fyldt med inspiration. For prøveperiode, priser og tilbud kontakt os på [email protected] eller på tlf. 33 75 55 60. Kurser for pædagoger Torsdag d. 26. marts 2015 kl. 13.00-16.00 i Herning Kom gratis på kursus med Gyldendal, og få masser af ideer til leg og læring i din daginstitution. Se hele programmet, og tilmeld dig her: kurser.gyldendal.dk Tirsdag d. 5. maj 2015 kl. 9.30-16.00 i Odense Mød os på Jamus-konferencen: Børn som digitale og kreative producenter og deltag i vores workshop. Læs mere om konferencen, og tilmeld dig her: jamus.dk Tirsdag d. 19. maj kl. 14.00-16.15 i København Gratis kursus om Leg og lær-portalen. Hent inspiration til aktiviteter, dokumentation og evaluering i daginstitutionen. Hør, hvordan Leg og lær-portalen kan bruges i en travl hverdag. Læs mere på kurser.gyldendal.dk gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60 Hurra for den store interesse 17 Specialpædagogik De skyder sig til fred 20 Stilletime Fandt ro på gulvet i soveposen 22 11 tema I skovens fordybende stille ro Naturen kan være en god ramme, hvis man vil give børnene ro i en hektisk hverdag. Men pædagogerne skal selv gå ned i gear, hvis roen skal brede sig. I Lyngby-Taarbæk har 19 daginstitutioner været på kursus i at finde ro i naturen. En af dem er Bondebyens Børnehave. Foto: Sif Meincke B ørnene har taget opstilling under hver deres træ, og her i Ravnholm Skov, også kaldet ’Det danske Schweiz’ på grund af de mange bakker i området, er der træer nok. Børnene er godt spredt ud i skoven, men alle kan se hinanden. Så står de bare der og lader roen trænge endnu dybere ind i kroppen. Pædagog Pernille Hamann har taget Dille op af rygsækken. Han er en lille tøjkrokodille, der normalt bor i en sprogkasse i Bondebyens Børnehave i Lyngby. Men her i skoven skal han ikke bruges til sprog, men tværtimod fremme ro og fordybelse. Dille bliver anbragt på hovedet af Julie, et af otte børn, som er med på tur. Hun går hen til et af de andre træer, hvor der står et barn og venter. Uden ord bliver Dille givet videre. Julie sætter sig ned ved foden af det træ, hvor hun afleverede Dille. Så kan alle se, at hun har haft sin tur. Imens fortsætter Dille sin rundtur, én efter én sætter børn og voksne sig ned, når de har gået med det lille tøjdyr. Alle klarer deres tur med Dille, uden at han ryger ned i skov- bunden. Det er måske ikke så overraskende. Så svært er det ikke at balancere med en blød tøjkrokodille på hovedet, selvom det kræver lidt koncentration og langsomme skridt. Hvad der er mere usædvanligt, er, at legen foregår, uden at børnene siger et ord. Der er heller ingen, som vinker til det 12 børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 Pil har fundet et træ og venter nu på, at Dille kommer hen til hende. Som de andre børn står hun helt roligt og venter tålmodigt på, at tøjkroko dillen kommer frem. Der er ingen, der vifter med armene og råber ’tag mig’. 13 tema Turen begynder med, at alle danner en cirkel, lukker øjnene og sender håndtryk rundt. »Så ved børnene, at vi tager det stille og roligt nu,« siger Pernille Hamann. barn, der går med Dille, for at blive den næste. IMPONERET OVER BØRNENE. Næ, børnene står bare helt stille og venter på, at det bliver deres tur. Og når de er færdige, sætter de sig under de nøgne trækroner, mens de følger Dilles rejse med øjnene. De forlader først deres plads, da alle er færdige, og Pernille Hamann kalder dem sammen. ned i gear og finde tid til fordybelse og fokus. træet. Samtidig skal de også finde ro i den gruppe, de er en del af, og i den natur, som danner rammen om hele begivenheden. »Når de er gode til legene, som de her børn er, trækker vi tiden. Vi udnytter, at vi er nede terapeut og naturformidler Pernille Hede, der bagefter, så vi kan være sammen om noget har introduceret børn og pædagog til øvelsen, imponeret over børnene. »De er supergode. Normalt ville de urolige børn sidde med en pind og skabe deres egen i gear og prøver være at stille lidt længere tid roligt,« siger Pernille Hede. socialt. Derfor er naturen et genialt læringsmere,« siger hun. »Vi bliver dæmpet ned bare efter 10 minut- LEGENE GIVER RO. Mange børn og voksne eksempel, bevæge sig langsomt og tale dæm- og børn lærer: at finde ro i naturen, komme børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 er de også ved at have nået grænsen for, hvad de kan kapere. »Det kræver en del af børnene. De skal ikke, at skoven giver genlyd af glade barne- ad ’Det danske Schweiz’. Det kræver en lille de nu samler vådt brænde og balancerer på ressourcer til at komme på flere ture end en-to stemmer. Roen sidder stadig i dem, selvom træstammer. OMVENDT SKEPTIKER. Pernille Hamann koncentrere sig meget, og de bliver trætte,« sikrer sig, at ilden har fat i bålet og gør status Snart er der fri leg, men først skal der »Jeg var sindssygt skeptisk over for det til siger Pernille Hede. over sine erfaringer med ’Ro i naturen’. togtur at komme ud i naturen, så der er ikke gange om ugen. Men Pernille Hamann tager Ikke kun naturen virker dæmpende. i naturen’, skal man gå foran med et godt at finde tørt brænde i den våde skovbund. (Hamann) og Natur-Pernille (Hede) – som sprog er meget tydeligt, og jeg kan lide at pakker: Der l igger et par tørre brændekævler noget hele tiden,« siger hun og påpeger, at små rygsække gemmer på andet end mad i hver eneste rygsæk. De er ikke kun anbragt der for at have træ til pædagoger i hverdagen løber meget hurtigt. nen. Øvelsen med Dille kan for eksempel også foregå på legepladsen i børnehaven. MERE KONCENTRATION. Bestræbelserne på Børnene sidder og ruller små kugler af avis- papir. Snart er der ild i bålet, og børnene får lov til at lege frit. Der er ikke mange begræns- skolelivet, når hun holder skoledag med bør- nene. Hun har bemærket, at ’Ro i naturen’ har ændret børnenes opførsel på skoledagene. »Tidligere, når vi havde skoledag, havde vi 10 skal igen dokumentere, vi skal føre dagbog, mosle. Nu sidder de 25 minutter koncentreret vi skal lægge billeder ud til forældrene. Og siger hun. i SFO til maj. Her får børnene en forsmag på minutter med opgaver, og så fik b ørnene 10 mi- ro, fortæller Pernille Hede. »Når vi bærer noget tungt, bliver vi dæmpet. givet pote. Pernille Hamann er pædagog på »Vi skal nå så mange ting, vi skal doku- mentere, vi skal have forældresamtaler, vi være med til at hjælpe børnene med at finde måde og være bevidste om deres kropssprog, »Forskning viser, at børn bliver stressede have mange bolde i luften. Der må godt ske at lave bål af. De tunge rygsække skal nemlig De urolige børn får tre kævler i rygsækken,« deres mimik og deres egen tilstedeværelse. »Jeg er en pige, der taler højt, mit krops- børnene kalder dem, taget højde for. Børnenes pet. Pernille Hede indskærper over for pæda- gogerne, at de skal instruere på den rigtige som en, der normalt ikke arbejder helt i pagt man har 20 børn, man skal nå i hverdagen. nutters frikvarter, hvor de kunne komme ud og og laver opgaver,« siger Pernille Hamann. Også kollegerne i børnehaven kan se, at Halvdelen har måske særlige behov, som spilopperne har ændret sig. Når alle børnene i travle hverdag i Bondebyens Børnehave. de store spilopbørn ikke længere så meget. k ræver en ekstra indsats,« siger hun om den »Lige så skeptisk, jeg har været, lige så meget er jeg fortaler nu, for jeg kan se, det arbejdet med ’Ro i naturen’ skal brede sig allerede planer om at tage pædagoger og børn fra en anden stue med i et forløb til foråret. Kollegerne glæder sig. »For de kan også godt se, hvad det gør ved børnene,« siger Pernille Hamann. n mange elementer med tilbage i institutio- Spilopstuen for de store børn, der skal v idere Når man som medarbejder er ude med ’Ro grøft. Titlen afslører præcis, hvad pædagoger børnene gennem endnu et par lege, men så Bondebyens Børnehave ligger ikke lige op med ånden i ’Ro i naturen’. løbet af 2013-2014. lege. Pernille Hedes kursus går i den modsatte RO I RYGSÆKKEN. Pernille Hamann styrer Men selvom legen er givet fri, betyder det Men det har de to ’Perniller’ – Skov-Pernille ters ophold i naturen.« tages i en adrenalinrus med høje råb og vilde at se det i det omfang,« siger hun. på børnene,« siger hun. »Der er evidens for, at naturen har en ren’, som Pernille Hede har afviklet med 19 ser naturen som et legeland, der skal ind som ringe i vandet til hele huset. Hun har med at overholde. at skabe mere ro til børnene i hverdagen har og udviklingsrum, som vi bør udnytte langt institutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune i sprog er stille og roligt, smitter det også af at starte med,« siger hun og beskriver sig selv i legene på lige fod med andre,« siger Pernille Børnene har deltaget i projektet ’Ro i natu- og den regel har børnene ingen problemer jeg taler stille og roligt, og hvis mit krops- tændes op i bålet, og det kan være lidt svært positiv indvirkning på os fysisk, psykisk og Hede. over, at hvis de er rolige, så bliver børnene sig inden for synsvidde af Pernille Hamann, Hun understreger, at det ikke er et tilfælde, at roen skal findes i naturen. uro ved deres eget lille træ. Netop det er der jo plads til i naturen. De urolige børn er med Pernille Hamann, som har en drøm om, at det også. De har i hvert fald ikke regnet med finde roen med sig selv, mens de står under »Vi bliver dæmpet bare efter 10 minutters ophold i naturen,« siger Pernille Hede. giver pote. Jeg kan tydeligt fornemme, at hvis mangelvare i en almindelig daginstitution. Legen med Dille skal give børnene fred til at Alba er færdig med sin tur. Uden et ord afleverer hun Dille til Nanna, der skal videre til det næste barn. ninger på, hvor de må være, bare de holder Alligevel bliver pædagogerne overraskede børn og voksne til at finde den ro, der kan være Theodor og Filippa har samlet ekstra brænde til bålet. af de primære personer, de er sammen med. Derfor har hun udviklet lege, der hjælper De otte børn fra Bondebyens Børnehave har prøvet øvelsen få gange før. Alligevel er ergo- 14 Theodor har fundet brændet fra rygsækken frem. Brændet skal både give varme ved bålet og dæmpe børnene, når de er på vej i skoven. børnehaven er på legepladsen samtidig, fylder »Jeg er overbevist om, at det skyldes ’Ro i Om ’Ro i naturen’ Pernille Hede er ergoterapeut, master i rehabilitering, speciallæreruddannet og naturformidler. ●F or fem år siden begyndte hun at bruge naturen som et behandlings-, læringsog træningsrum. Resultaterne var overraskende positive. Nu breder hun også erfaringerne ud til dagtilbud og skoler med sit kursus ’Ro i naturen’. ●K ombinationen af ro og natur giver gladere og mere koncentrerede børn, samtidig med at det kan forebygge højt sygefravær og dårligt arbejdsmiljø blandt pædagoger. ● 1 9 daginstitutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune har været med i projekt ’Ro i naturen’ med Pernille Hede, heriblandt Bondebyens Børnehave og Børnehuset Hjortholm, som Børn&Unge har besøgt. Se mere på pernillehede.dk naturen’ og de ting, vi gør i hverdagen,« siger 15 tema Børnene blev som smør For lidt plads, for mange børn, for mange krav om dokumentation og for mange smartphones gør det svært for børnene at finde fordybelse i legen. Det er en god idé at hjælpe børnene til ro, mener eksperterne, men voksnes stresstænkning må ikke ramme børnene. Først da projekt ’Ro i naturen’ fik tilført lidt ekstra ressourcer, faldt tingene i hak i Børnehuset Hjortholm. Men så blev det også fantastisk. EKSPERTER JUBLER ENDELIG FALDT FORMEN PÅ PLADS O gså vuggestuebørn kan få glæde af at finde ro Og børnene var som smør,« siger Kirsten Clement Jensen. Hjortholm i Lyngby, som har deltaget i Pernille H edes de har lært, fortæller Kirsten Clement Jensen. naturen. Det viser erfaringer fra Børnehuset i kursus ’Ro i naturen’. Lene Demsitz, som er pædagog på en stue for vuggestuebørn, blev inspireret af Pernille Hedes idéer, så de små også kunne komme ud for at finde ro og fordybelse. »Men nogle af legene kunne vi ikke bruge, fordi børnene Når de er på ’Ro i naturen’-tur, så følger de slavisk de lege, »Men vi iscenesætter det ikke, så børnene skal mærke efter hos sig selv. Vi arrangerer lege, og så bliver der ro over dem, og de falder i fordybelse,« siger hun. Lola Jensen Familievejleder og supervisor. Uddannet socialpædagog. Forfatter, debattør, foredrags holder. Holder ofte foredrag i daginstituioner og på skoler, både for forældre og personale. ROEN BREDER SIG. Og forløbet har sat sine spor Interessen kommer som sendt fra himlen var for små. Derfor kørte jeg videre med mit eget koncept,« hos børnene. medhjælper og fire børn. finde ud af at være stille sammen, er det nu ikke fiskenet og andet godt. Hun fandt hurtigt ud af, at det ikke en yderligere dimension på deres samvær,« E har f undet ud af, at roen kan brede sig. hvor børnene ikke har plads og fokus nok til at finde fortæller Lene Demsitz, som tog på tur med en pædagog På to Christiania-cykler drog de afsted med skiftetøj, mad, var nødvendigt at lave det hele på ægte spejdermanér, så den presenning, som børnene sov middagslur under på de første ture, blev afløst af pop-up-telte, der kan rejses på få sekunder. pædagogerne arbejde lidt mere, når der var ’Ro i naturen’. Men pædagogerne rokerede selv rundt på deres arbejdstider, så det passede med projektet. Hjortholms leder, Tina Jurin breder sig. De dage, hvor vi havde ’Ro i alle sammen og sagt: ’Vi skal være helt rolige. Vi bevæger os langsomt, vi forholder os langsomt, vi gør alting langsomt, vi skal ikke nå noget, vi har ekstra timer’. Det gjorde, at der var mere ro,« siger hun. På Hjortholm leger de stadig Petersen, fandt en vikar, når pædagogerne efterfølgende skulle nogle af legene, når de er få kabalen til at gå op. en blinkeleg er populær. Den afspadsere. I alt er der brugt 20 timer til vikardækning for at Prioriteringen af projektet drejede sig ikke kun om at sætte ekstra timer af, fortæller Kirsten Clement Jensen, pædagog på en stue for børnehavebørn. »Når vi skulle have ’Ro i naturen’, skulle jeg kun koncentrere Clement Jensen. n ture med Pernille Hede, hvor de lige skulle lære legene og arbejdsmetoderne at kende. Men da det havde bundfældet sig, og gruppestørrelsen var reduceret, skete der noget. »Der faldt det på plads. Der blev det virkelig, så man tænkte ’wow’. Det var så fantastisk, så dejligt, skræmmende dejligt. børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 »Det nye sort er nærhed og fordybelse. Jeg tror, lære at tackle det. Men det er godt for børn og unge at Man kunne begynde med at indføre spilleregler mange pædagoger har ventet på, at det skulle komme. for, hvornår og hvordan man må benytte gadgets, Jensen, der jævnligt har sin gang i daginstitutioner skoler, som er no-gadget-zoner, foreslår Frans Ørsted Det kommer som en gave fra himlen,« siger Lola som foredragsholder eller supervisor. og man kan indrette steder i både institutioner og Andersen. Men det er ikke kun de elektroniske gadgets, UROKULTUR. Behovet for ro og nærhed er blevet der forhindrer fordybelsen. Også kommunale krav og tablets som iPads næsten er blevet allemandseje. effektivitet presser pædagogerne og tager tiden fra mere presserende de seneste år, hvor smartphones om at måle pædagogers og børns præstationer og roen, mener familievejleder Lola Jensen. »Hvis du skal dokumentere hver dag, hvis der skal Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i køre et rullende fotoshow, som skal vise, hvad du har »Vi har fået en urokultur, fordi folk ikke har lært om du har været alle intelligenserne igennem, og om måde. Folk render rundt med apparaterne, ikke alene tændt, men de skøjter rundt på dem. Vi har fået alle de medier og muligheder til at gøre alt muligt, men vi Jeanett Bonnichsen Psykolog og direktør i Center for Stress og Trivsel. Holder blandt andet foredrag om stressforståelse og stresshåndtering i arbejdslivet og familie livet, psykisk arbejdsmiljø og børn og stress. »Omvendt tror jeg, at det er let at gøre noget ved lære at tackle det i institutionerne. Og for de ansatte.« Familievejleder Lola Jensen glæder sig over, at at bruge gadgets og medier på en hensigtsmæssig fokus,« siger Kirsten ring, fastslår Frans Ørsted Andersen. ønsket om ro og nærvær nu ser ud til at brede sig. trivsel og livskvalitet på det pædagogiske felt. »Børnene bliver helt KOMMUNALE KRAV. Teknologien er så omfangsrig og allestedsnærværende, at der er grund til bekym- det. Det behøver ikke betyde voldsomme indgreb at lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved pakker. »Når vi snakker ro, fordybelse, koncentration, så er der et problem her,« tilføjer han. fordybelsen i legen. ’Gadgets’, kalder Frans Ørsted Andersen dem. Han er børnene skal hente mad- opgave den dag,« siger Kirsten Clement Jensen. skulle pædagogerne, der skulle være med i projektet, på tre Frans Ørsted Andersen Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Forsker i pædagogik, læring og filosofi, herunder også trivsel og livskvalitet. Forfatter til bogen ’Flow og fordybelse’, som blandt andet handler om flowprocesser i børnehaven. bruger de til frokost, når stille. De har så meget SOM SMØR. Tingene faldt ikke i hak med det samme. Først at skabe ro for børn og voksne i en stakåndet hverdag, hjemme i institutionen. Især mig om de børn, jeg skulle have med. Vi var helt skarpt opdelt, og jeg havde fuldstændig fred til kun at forholde mig til min Mange daginstitutioner griber til pædagogikken for »Når jeg beslutter mig for selv at være i naturen’, havde vi kigget på hinanden EKSTRA TIMER OG RO. For at finde de ekstra ressourcer måtte fordybelse til en stor mangelvare. Men nu er en bølge af forandring ved at skylle ind over Danmark. siger Kirsten Clement Jensen, der også selv »Men det kræver flere ressourcer, hvis det skal lykkes. Hvis vi aldrig være kommet ud,« siger Lene Demsitz. i overbefolkede institutioner har gjort ro og unaturligt at være stille sammen. Det har givet ro, har det en betydning for de andre. Det bare havde vores almindelige normering, ville vi i vuggestuen n hektisk hverdag med mobiltelefoner og iPads »Fra at være en gruppe, der sjældent kunne Det gav nogle fantastiske dage i det fri, hvor børnene nød naturen og den ekstra opmærksomhed. 16 Om eksperterne har ikke fundet ud af at rive stikket ud og bruge dem mere hensigtsmæssigt,« siger Frans Ørsted Andersen. Urokulturen er ikke forbeholdt privatlivet. »Jeg har været ude i børnehaver og skoler, hvor stort foretaget dig med børnene, hvis du skal kontrollere, du har været rundt om alle læringsmulighederne, så kan du komme til at tabe dit hoved lidt, og hjertet kan ikke følge med,« siger Lola Jensen. UEGNET TIL NÆRVÆR. Der er også for lidt fysisk plads og for mange børn i de fleste institutioner, og normeringen halter, mener eksperterne. Samtidig er de fleste institutioner bygget i slut- set alt personale sidder eller går foran en skærm. ningen af 1990’erne og starten af 00’erne. og opmærksomhed er inde i en skærm,« siger Frans Lola Jensen. Børnene er lige foran dem, men deres egne tanker Ørsted Andersen. »De er fuldstændig uegnede til nærvær,« fastslår Mange er indrettet med en stor sal i midten og 17 tema stuer med skydedøre, så institutionen Han påpeger, at der er mange forsøg i af praktisk, musisk eller æstetisk karakter, kan laves om til et enormt lokale. gang med indretning, men at det er så nyt, det bliver lidt labyrintagtigt, hvor børnene hvad der virker. samler vores tanker. Vi har alle lettere ved SKAL RESTITUERE. Lola Jensen g læder sig kommer med. Hvis du bare skal sidde i et rum »Pædagogerne kæmper. De køber reoler, så kan sidde bag reolerne og lege i ro,« siger Lola Jensen, der nyder at komme i de daginstitutioner, som er indrettet, så børnene kan lege i små grupper. »Hvis jeg var pædagog i en børnehave, ville jeg søge hen mod skærmede forhold med en mindre gruppe børn. De voksne kan jo heller ikke klare det. De er også ved at bukke under for et åbent miljø,« siger hun. Det er rigtig fint at intro ducere afslapning som en metode, man bruger en gang imellem, men det skal ikke være noget, børnene skal påduttes.« Jeanett Bonnichsen, psykolog og direktør i Center for Stress og Trivsel at forskningen endnu ikke kan konkludere, over, at pædagoger nu forsøger at give børnene mere ro, for det har de brug for. »De børn, jeg møder i dag, har en over ophedet frontallap. Den skal nedkøles, og den bliver nedkølet ved langsom tid,« siger og lytte eller læse, er det sværere at skabe ro, pædagogisk hold har der været betænkelig svært for pædagogerne at skabe ro. ning kommer ned i børnelivet,« siger han. helt stille, når de er flere sammen. Så vil det er godt for pædagogerne at få pauser med siger Jeanett Bonnichsen. men hvis vi har sanseindtryk, materialer eller er i naturen, så kommer roen naturligt til os,« siger han. Det kan også være svært at finde tid og plads at lære børn koncentrationsteknikker. Fra heder ved, at voksenverdenens stresstænkTil gengæld er der ingen tvivl om, at det ud,« siger Frans Ørsted Andersen. øvelser,« siger han og peger på et ophold i eksempel ved at lade dem ligge og slappe af og høre en god historie. »De behøver ikke at sove, de skal bare ligge og restituere med noget langsom tid,« siger »Hvis man er i en børnehave med dårlig svært at organisere det og få rullemåtterne VOKSNES STRESS. Den bølge af yoga, me- ditation og mindfulness, som rammer institutionerne, har Frans Ørsted Andersen også mindfulness, fastslår Frans Ørsted Andersen »Men for mange børn i daginstitution kan skoven som at ligge på en rullemåtte og lave sandkassen eller i et værkstedsrum som noget, der også giver ro i små hjerner. NEJ TIL AFSLAPNING. Men der er måske pædagoger på Center for Stress og Trivsel. Hun undrer sig ikke over, at det kan være »For det er ikke naturligt for børn at være og for lidt plads i institutionerne. »Det er det, der er problemet så. Børn larmer naturligt. Problemet er, at man propper for mange unger sammen, så de er nødt til at råbe højt,« siger hun. Det problem kan man angribe fra to fronter: Man kan gøre politikerne opmærksomme på, Det er ikke nødvendigvis let for pæda op med koncentrationsteknikker. Det viser børnene for. Det mener Jeanett Bonnichsen, man kan dele børnene op i mindre g rupper, »For så vil personalerne blive mistænkt for, af,« siger Frans Ørsted Andersen. sig selv. Og der er jo ikke noget læring i det. forskruede læringsmål,« siger Lola Jensen. GODE AKTIVITETER. Frans Ørsted A ndersen anbefaler også at ty til gode gamle aktiviteter »Det er en rigtig god idé, at man vokser forskningen, at vi alle sammen har glæde Men man skal overveje, hvor små børn man ro og stilhed, som pædagogerne introducerer psykolog og direktør i Center for Stress og Trivsel. »Det er rigtig fint at introducere afslapning ● 3 0 % af de 3-6-årige har deres egen tablet. »Det er unaturligt at tro, at børn bare kan ●5 3 % af de 7-12-årige har deres egen tablet. sammen’, som hun siger. »Det kommer fra voksenverdenen, og bør- påduttes. Vi voksne kan aktivt søge det, for siger hun. n Frans Ørsted Andersen. Han fremhæver undersøgelser, der viser, børnene bør det kun være et tilbud,« siger hun. ●O p mod 90 % af de danske børn har adgang til en tablet i hjemmet. så der ikke er ’så sindssygt mange børn være stille. Men hvad skal de stille op i insti- nenes naturlige aktivitet er leg og spil,« siger ● For et år siden var der solgt over to millioner tablets i Danmark. ●F lere end 90 % har adgang til en smartphone. som en metode, man bruger en gang imellem, men det skal ikke være noget, børnene skal Vidste du at ... at der er for mange børn i institut ionerne. Og sætter til at lære voksenteknikker som mindfulness, yoga og meditation, påpeger han. Frans Ørsted Andersen, lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet BØRN LARMER JO. Hun kan godt forstå, at pædagogerne synes, at der er for meget larm grund til at være forbeholden over for al den tog børnene med til stranden. Fra pædagogisk hold har der været betænkelig heder ved, at voksenverdenens stresstænkning kommer ned i børnelivet.« være helt naturligt for dem at gå op i gear,« lagt mærke til. Lola Jensen, der hellere så, at pædagogerne Pædagogerne skal leve op til fuldstændigt siger Frans Ørsted Andersen. ker på, hvor meget man skal presse på med restituere sig og sortere i indtrykkene, for det oplagt at give børnene mulighed for at hvordan vi indretter vores lokaler til børn og skabe plads til ro og fordybelse uden medier,« Jeanett Bonnichsen, der ofte møder stressede det bliver en mulighed senere i livet,« siger at koncentrere os, når kroppen og sanserne det være lige så afstressende at gå en tur i at de bare gør det for at gøre jobbet lettere for ritere it og medier, og på den anden side skal »Men i børnehavealderen er jeg mere usik- effekt, når børnene kommer i 3.-4. klasse. normering og dårlige lokaler, kan det være »Mange af vores institutioner er ikke ind- unge, når vi på den ene side gerne vil opprio- det som en leg, at man laver børneyoga, så med til at ophede frontallappen. Derfor er For mange indtryk og for højt tempo er »Jeg håber, det bare er for at introducere lære teknikkerne, og at det har endnu bedre til at ligge på gulvet og slappe af. gogerne at give børnene ro, påpeger hun. rettet på den nye virkelighed. Vi skal se på, »Vi ved, at bevægelse og sanselige oplevelser at børn i indskolingen kan have glæde af at Lola Jensen. Frans Ørsted Andersen håber, at der vil blive set mere på det fysiske rum i de kommende år. hvis man vil give børnene lidt ro. tutionerne, når betingelserne er vanvittige,« ●D e 7-12-årige bruger mere tid på smartphone, tablet og computer tilsammen, end de bruger på tv. Kilde: rapporten ’Medieudviklingen’ DR Medieforskning. Hun er også lidt forbeholden overfor børne yogaens stigende popularitet. Foto: Jonas Pryner FAST DEL AF HVERDAGEN Mere stilhed med yoga Yoga er fast på programmet i vuggestuen. Børnene elsker det. Nu vil pædagogerne skabe yderligere ro med en stillezone. 18 børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 Y oga har stået på programmet i store drenge er helt rolige, når de går ned ad bro i K øbenhavn, siden de i 2013 søgte Vuggestuen har lavet sit eget yogakoncept Dosseringens Vuggestue på Nørre- trapperne bagefter. Før løb de ned,« siger hun. BUPL’s forskningsfond om støtte til et udvik- med støtte fra en yogalærer. børn for yoga. Det er vores arbejde at få legen ind i yogaen. børnene på to af vuggestuens syv stuer. vi være hund. Så synes børnene, det er sjovt,« lingsprojekt, der skulle introducere de små I begyndelsen var der yoga hver dag for Pædagogerne krydsede af på skemaer, hvordan yogatimen var gået i forbindelse med udviklingsprojektet. Yogaen har fået personalet til at reflek- Vi leger, at vi er store elefanter, eller nu skal til at lave en stillezone: Et lille rum med en siger Jeanette Thillerup. for b ørnene. Det har inspireret vuggestuen smuk udsigt over Peblinge Sø er nu blevet lavet om til en lounge med puder. »Der må kun være fire børn og en voksen EN STILLEZONE. De syv stuer i vuggestuen derinde ad gangen. Man lukker døren. Så er yoga nu. ud over søen,« siger Jeanette Thillerup. n stor glæde af det, fortæller Jeanette Thillerup, »Det skal være en naturlig ting at lave yoga afdelingsleder i vuggestuen, med børn, lige så naturligt som at gå på lege- De får kanaliseret energi ud på en god måde. man ikke lige. Yoga er ikke bare noget, man De bliver også mere afdæmpede og rolige. De lige begejstrede for yoga. tere over, hvordan man kan skabe mere ro har 13 børn hver. I gennemsnit laver fire stuer »Børnene mærker sig selv, bliver mere hele. tilføjer, at alle pædagoger naturligvis ikke er »Den pædagogiske del er vigtig i børneyoga. Nu kører det ikke så stift, men yoga er blevet en del af hverdagen, for børnene har synes, det er fedt,« siger Jeanette Thillerup og der ro, og man kan læse med børnene og kigge pladsen. Det har været vores mål, men det kan gør. Du skal være motiveret for det, og du skal 19 tema Kian renser geværet, mens Michael Carlsen fra Nyborg Skytteforening holder øje med, at det bliver gjort rigtigt. De skyder sig til fred folkeskole. Afdeling Skovpark er Nyborg Kommunes et fast program. Børnene kommer ind og sætter sig specialklassetilbud for børn med generelle læringsvanskeligheder. I skolen er det ikke let for børnene at holde kon- centrationen. Det er kun, når de skal lave noget samlet, at de sidder ved et stort bord. Ellers sidder de i små bokse for sig selv for ikke at blive distraheret, fortæller Lars Morthorst, der er lærer for klassen. »Alligevel skal der ikke ske ret meget i klassen, så er de alle mulige andre steder. Det er enormt svært for dem at holde ude, hvad der sker omkring Med et gevær mod kinden finder børn med ADHD den koncentration og ro, som er en mangelvare for dem mange andre steder. Specialskole tager børnene til skydning en gang om ugen. K mens skiven er på vej tilbage. Men da skiven Alt andet blokerer han for. Han ænser ikke, par grader. Foto: Søren Skaarby smæld. ian tænker kun på to ting lige nu: at stå helt stille og at få den sorte cirkel på målskiven til at være lige midt i sigtekornet. at der står en fotograf en halv meter fra ham og knipser på livet løs. Han ænser ikke de andre på skydebanen. Han er destilleret koncentration. »Det var ikke så godt,« siger han lidt skuffet, kommer helt hen til ham, stiger humøret et »Jo, det var. Det kunne faktisk ikke være bedre, « siger han tilfreds. Skuddet sidder i centrum af skiven. Det er tirsdag morgen, og Kian er til skyd- Kian er tålmodig, når det gælder om at skyde. Han kan sigte i op til 50 sekunder. Alligevel kræver det ikke koncentration at skyde, mener han. »Jeg synes bare, det handler om at stå helt stille,« siger han. »De er rigtig gode til at koncentrere sig her. Det fokus er godt nok svært at finde på samme måde i klasselokalet,« siger Lars Morthorst. »De kan koncentrere sig i 15-20 minutter til skyd- ning, så begynder det at knibe. For nogle af dem kniber det dog hele tiden,« tilføjer han. Det er ikke kun på skydebanen, børnene har gavn Afdeling Skovpark i Nyborg. Her i skydeklub- og derhjemme, hvor de bliver bedre til at koncentrere Kian trykker på knappen, som får mål dagligdagen er så svær at finde for dem. De 12 elever i klassen har nemlig alle reglerne for skydningen: At børnene skal huske høreværn og skydevest, hvordan de skal stå, sigte og trække vejret – og alt det andet, man skal huske, når man går til skydning. Hvert barn har sin egen faste instruktør, der står ved siden af og holder øje med, at alt kører, som det skal, mens der bliver skudt. I dag er skydningen lidt mere end for sjov. Den skiverne bliver sendt til DGI’s regionskontor, hvor de er til skydning. er helt sikker på at ramme plet. Der lyder et ben finder de den ro og koncentration, der i lige fra Nyborg Skytteforening, gennemgår slavisk AFSMITTENDE EFFEKT. Men det ændrer sig, når af den koncentration, skydningen kræver. resten af sin klasse, 5.A på Rævebakkeskolens ved et stort bord. Michael Carlsen, en af de frivil- er en del af en Fynsdækkende konkurrence, så der- ning i Nyborg Skydeforening sammen med sekunder går. Han trykker først af, når han frivillige står klar til at hjælpe. Det hele kører e fter dem,« siger han. Sekunderne tikker afsted. 20 sekunder, 25 skiven til at køre tilbage til skytten. børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 tirsdag møder eleverne op i klublokalet, hvor lokale grad, så de ikke kan inkluderes i en almindelig SIKKER PÅ AFTRÆKKEREN 20 ADHD eller ADHD–lignende vanskeligheder i en »Jeg tror, at det har en afsmittende effekt i skolen sig,« siger Lars Morthorst. Skolen begyndte med skydning sidste år i et projekt under De Danske Skytteforeninger. Hver for skal der kun skydes ét skud på hver skive. Og de skal tælles op. Det er måske årsagen til Kians koncentration. For han har allerede 12-13 pokaler derhjemme. Han husker ikke helt hvor mange. Nu øjner han muligheden for at få en til. Selvom alle børnene synes, det er sjovt at skyde, har Kian taget den nye sport mest til sig. Han skyder 200 gange om året, fortæller han. »Ud af 200 mulige,« supplerer Michael Carlsen fra Skydeforeningen. Og han er helt bevidst om sin placering i skyde hierarkiet. »Jeg er nummer fire på Fyn,« siger han. n 21 tema STILLETIME MED FORHINDRINGER Fra mareridt til drøm I begyndelsen var det ikke altid rart for børn og voksne, når der var stilletime. Men nu har hele institutionen skabt et velfungerende åndehul med lidt hjælp udefra. B ørnene ligger i soveposerne, nærmest drysset ud over gulvene med rund hånd. I højttalerne lyder en stille historie. For såvel børn som pædagoger er det tid til at lade op timen forløb for personalet. Nogle havde meget lettere ved at få ro end andre. Alligevel var der grund til at holde fast i konceptet. »Vi kunne jo se, at de børn, der ikke havde efter formiddagens mange indtryk. Nogle af haft stilletime før, havde færre konflikter efter nyder at hvile sig lidt, mens der er stilletid. efter et godt mål, men vi kunne ikke finde ud børnene falder i søvn, andre ligger bare og Men så idyllisk har det ikke altid været, fortæller Dorte Brix, souschef i Børnehuset Heimdal, en 0-6-årsinstitution i Faxe med 95 ikke ud og jagte børnene længere. De vil fak- MAND MED MISSION. Hun kom i kontakt at bidrage til, at børn og voksne får lidt ro i afdelinger sammen på én matrikel. Med sig havde ’Myrebo’ også begrebet stille time, fordi man havde en intention om at give børnene ro midt på dagen. »Det gav god mening med en stilletime, men et eller andet spillede ikke,« siger Dorte Brix. SÅDAN FUNGERER DET. Stilletiden kører ef- løbet af dagen’. Stig Seeberg blev hyret til at sovepose, som de selv ruller ud og kravler ned i. hjælpe med at få stilletimen til at fungere. hænder, gulvet bliver fejet, og de henter deres Det må ikke være højtlæsning, og historierne Hvorfor det? Så bliver det et krav, at man skal bruger de historier fra Stig Seebergs cd’er, men et princip om, at det skulle vare en hel time. fylde en hel time ud. 10 minutter er bedre end ingenting,« siger Stig Seeberg. Institutionen satte en personaledag af til indprentede også betydningen af, at perso- må ikke være alt for spændende. Nogle gange De store børn sover med tæpper, mens de små børn har hver deres sovepose. De små børn får mere ro i en sovepose, da de mærker deres krop på en anden måde. det varierer. Det er primært de voksne, der vælger historier. Det kan også være afslappende musik, hvis humøret er til det. Efter 30-40 minutter er stilletiden slut. De og der var mange forskellige bud. Stig Seeberg børn, der ikke er faldet i søvn, kan rulle sove nalet skulle lære at finde roen før roen, at de lov til at sove videre, til de vågner eller skal skulle være rolige og nærværende, inden de Rolige historier Der bliver sat en historie på cd-afspilleren. »Stilletimen var for stressende. Man havde gange måtte hente børnene rundt omkring i Samtidig var der forskel på, hvordan stille tisk gerne. Og personalet får selv slappet af.« ter en fast rytme. Efter frokost vasker børnene at diskutere, hvad ro betyder for den enkelte, institutionen til stilletime. et mareridt for børnene at have stilletid. Vi skal Han har, som han selv siger ’en mission om Børnene havde svært ved at finde ro og blev tit bedt om at lægge sig, ligesom man nogle »Og med den gode energi, de voksne har, af at organisere os,« siger Dorte Brix. børn og personale fra afdelingen ’Myrebo’, børnetal gjorde det fornuftigt at rykke de to »Folk tog overvældende godt imod det,« fortæller Dorte Brix. ændrede det sig hurtigt i huset. Nu er det ikke med konsulent og forfatter Stig Seeberg. der før lå et andet sted i byen. Men faldende døbt til. en stilletime. Så noget virkede. Vi vidste, vi gik børnehavebørn og 30 vuggestuebørn. Stilletiden kom til Heimdal sammen med gik ind til stilletiden, som timen blev om- posen sammen og gå ud at lege. De andre får Forfatter, coach og mindfulnesskonsulent Stig Seeberg har hjulpet Heimdal med at finde ro. Han har lavet cd’erne ’Historien om …’ 1 og 2, som er rolige historier for børn og barnlige sjæle. Du kan læse mere på historienom.dk vækkes. n Foto: Dorte Brix Sådan skaber I mere ro Tre forskellige og relativt nemme veje til at skabe mere ro i en hektisk hverdag. ➊ Find ro i naturen Tænk over pladsen � Tag ud til skoven, parken, stranden, engen … Naturen giver helt automatisk ro. Bare efter 10 minutters ophold i naturen bliver man dæmpet. God plads giver trivsel, mulighed for leg og fordybelse og langt færre konflikter. Det viser et forskningsprojekt fra 2013 udført af Inge Mette Kirkeby, arkitekt og seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Projektet blev støttet af BUPL. »Når børn kommer for tæt på hinanden både fysisk og mentalt, skaber det mere uro, larm og konflikter, hvilket går ud over deres trivsel og deres grundlag for at lære og tackle livet senere,« siger Inge Mette Kirkeby til Børn&Unge Forskning. Forskningsprojektet viste også, at pladsen i institu- � Planlæg dine aktiviteter i naturen. Det skaber ro hos børnene, at de voksne har en tydelig plan med, hvad der skal ske, og giver tydelige beskeder, som børnene kan forstå. � Vær selv rolig. Tal dæmpet og lang somt. Bevæg dig langsomt. Det smitter. Kilde: Pernille Hede (læs mere på pernillehede.dk). Foto: Colourbox 22 børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 ➋ tionerne generelt er så trang, at der faktisk ikke er plads til, at børn helt kan udfolde og fordybe sig. Sådan skaber I mere plads • Indret institutionen, så der er plads til afskærmet leg. • Stil reoler op som rumdelere. • Rul biltæppet ud i et hjørne af garderoben. • Lav en dukkekrog bag et gardin eller bag sofaen. • Tag halvdelen af børnene på legeplads eller på tur. Både børnene inde og ude vil nyde, at der er mere plads. Kilde: Børn&Unge Forskning. Foto: Colourbox ➌ Dyrk yoga med børnene Yoga, den 3.000 år gamle indiske religion, filosofi og træning, er populær som aldrig før. I Danmark er interessen for yoga seksdoblet på knap 20 år. Omkring seks procent af de voksne danskere dyrker nu yoga, viser en undersøgelse, der er udarbejdet for aftenskolerne FOF og HOF. Gode råd til yoga-aspiranter � Husk legen Børnene synes, det er sjovt, når de leger yogapositionerne, for eksempel at de er en hund, når de skal indtage den klassiske yogaposition med bagen i vejret. � Lær det selv først Det er en god idé at tage yogatimer og lære det selv, så man har prøvet det på egen krop. � Hav styr på dine remedier Sørg for at have måtter, afspændingsmusik og tæpper på plads, inden I går i gang. � Respekter din modstand Hvis du har modstand over for yoga, skal du ikke gøre det. Børnene mærker det med det samme. Du skal være til stede og vise engagement. Kilde: Dosseringens Vuggestue i København. Foto: Colourbox 23 ØJEBLIKKET XXXXXXXXXXXX 550 enheder xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Tekst og foto: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx VINKEHULLET OVERLEVEDE Det er morgen og mørkt udenfor. Forældre kommer med deres børn og skal så videre. Der skal siges farvel, og så er det godt med et vinkehul. I Dr. Louises Børnehave i Silkeborg var der engang en dør, hvor håndtaget sad så langt nede, at børnene kunne nå det. Det gik jo ikke, så dørhåndtaget blev flyttet højt op, men efterlod et lille hul. Børnene fandt hurtigt ud af, at der lige var plads til at stikke en finger igennem hullet og vinke til far eller mor ude i vindfanget. Vinkehullet var født. En dag blev den gamle dør udskiftet med en ny. Den var bedre og mere tæt, men det var børnene ligeglade med. Hvad nu med vinkehullet? spurgte de. Det ville de ikke undvære, og så måtte der bores et nyt. Vinkehullet overlevede. Tekst: Kurt Balle Jensen / Foto: Jens Hasse 24 børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 25 MIN STJERNESTUND En sød historie om at gribe dagen – og gøre den til nat, indsendt af pædagog Helle Horslev. Fordi vi kan li’ det-fredag »Næsten hver dag i snart en måned er en af ’mine’ drenge mødt op i børnehaven med en bule under jakken, hans natbukser. Hvis mor ikke opdager det, skifter han, lige så snart mor er ude af døren. I onsdags gik det galt, mor opdagede bukserne. Og han måtte aflevere. Inden mor gik, stak hun hovedet ind på stuen, smilede og sagde: »Han sidder i fællesrummet og er sur over, at jeg opdagede natbukserne.« Jeg gik ud til ham og spurgte, hvad der var galt. »Min mor opdagede natbukserne!« Vi har før talt om, hvor fedt det er at gå i nattøj en hel dag, og jeg spørger, hvad den fedeste dag er for ham. »En dag, hvor vi går i nattøj i børnehaven.« Og sådan blev det. Fredag mødte alle børn og voksne op i nattøj. Flere havde taget sovebamsen med. Formiddagens frugt blev til nybagte morgenboller og smoothies. Under børnemødet blev vi enige om at indføre ’fordi vi kan li’ det-fredag’.« Navn Helle Horslev Job Pædagog og stedfortræder i DII Spiren, Skovager 1, 8530 Hjortshøj. 26 børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 Har du en stjernestund? Og vil du dele den med os? Send os en kort historie om en oplevelse i dit arbejde, som har gjort dig ekstra glad for at være pædagog. Send til b&[email protected] Vi glæder os til at høre fra dig! inspiration VIDEN, ERFARING OG NYTTE 'Lær af os' side 33 VI ER BLEVET SKARPERE PÅ AT SÆTTE RAMMER OMKRING DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE. Børnehuset Pakhuset, Brønshøj 28-39 Det swinger i Skolegades Børnehave i Silkeborg. Inklusion LÆR AF OS GUIDE SÅDAN TIDSLINJEN Her ser vi barnet uden diagnosen Teaterdiciplin gav selvtillid Tackl passiv aggression Historien om fastelavn 28 33 34 38 1050 -1536 Fastelavnsfesten har rod i katolicismen og er indledningen til fasten, hvor man ikke må spise kød og fint brød. Fasten begynder altid 40 dage 27 INKLUSION Her ser vi barnet uden diagnosen I Skolegades Børnehave i Silkeborg er op mod hvert andet barn under observation eller diagnosticeret som handicappet. Sådan har det været i årtier. Pædagogerne kalder det mangfoldighed og arbejder målrettet med rummelighed og tolerance. Af Kurt Balle Jensen, b&[email protected] / Foto: Jens Hasse har særlige udfordringer, der betyder noget. »Når børnene kommer her i institutionen, fysisk handicap, som man umiddelbart ser, finder de hurtigt ud af, at verden drejer sig ikke se, hvem der har særlige udfordringer. En diagnose betyder ikke, at man pakkes ind. men for de flestes vedkommende kan man Når der kommer studerende her i institu tionen, spørger de ofte,hvem det er. Så giver vi dem 14 dage til selv at finde ud af det, og ofte må de give fortabt«, siger institutionens daglige leder Jeanette Rasmussen. Inden et barn med specielle problemer ikke kun om dig, fordi du har et handicap. Vi stiller krav, ligesom vi stiller krav til alle børn. Det er de ikke altid vant til, og vi hører da også nogle gange fra forældre, at nu skal vi passe godt på deres barn. Men det er som regel kun lige i starten,« siger Sam Demirel. Fordi børn med fysiske og psykiske pro D tværfaglige møder og samtaler med foræl punktet er, at alle skal deltage i de aktiviteter, se, at for få uger siden turde en af drengene forældrene ind i en almindelig børnegruppe. drengene har et koncentreret udtryk i ansigterne. Det er en grå vinterdag, men kinderne er røde og humøret højt. Ingen kan ikke være sammen med andre børn. bruges mange timer på at læse papirer, holde drene. Barnet skal måske starte i det mere stille specialrum på førstesalen, men her- oplevelse for forældrene: Hov, der var mit barn selv ud fra de forudsætninger, barnet har«, det skal blive den bedst mulige udgave af sig siger Helen Heegaard Jakobsen. eller på Himmelbjerget,« siger Sam Demirel. EN DEL AF HVERDAGEN. Trods mange års bussen Columbus. Her er 23 børn, hvoraf de erfaringer kan overføres direkte fra barn til for støtte i en eller anden grad, enten fordi 7 er OBS-børn. Sam Demirel er pædagog i de er § 32-børn med en diagnose. da lige med alle de andre oppe på Troldehøj erfaringer er inklusion i børnehaven fortsat der fire dage om ugen kører ud i naturen i de er observationsbørn (OBS-børn), eller fordi De kan godt være med, og det kan være en ny Hun er pædagog i den del af institutionen, og psyk iske handicap eller andre problemer. Faktisk har tæt på halvdelen af børnene brug »Børnene skal opleve, at deres særlige »Vi sætter ikke et specielt mål for, hvor et begreb, som alle skulle forholde sig til, erfaring med at inkludere børn med fysiske som de evner ud fra deres forudsætninger. udfordringer ikke behøver at være en bremse. langt det enkelte barn kan nå. Målet er, at havde denne børnehave allerede mange års så længe, er det ikke noget specielt. Udgangs- efter skal det så vidt muligt efter aftale med Skolegades Børnehave i Silkeborg er en ganske særlig institution. Da inklusion blev børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 DE USYNLIGE PROBLEMER. »Nogle har et ge sejre, de dagligt oplever hos børnene, der blemer har været så stor en del af hverdagen kasse. Sandet står til alle sider, og 28 som i enhver anden institution. De to pædagoger er veteraner i institu tionen, og for dem er det ikke mindst de man- modtages, er der et stort forarbejde, hvor der er graves flittigt i den store sand- Børnehaven har et særligt rum til fysisk træning. Her er det Wilhelm, der tager sig en susende gyngetur. Det lægger man bare ikke mærke til, når man kommer ind. Her er der liv og glade dage Skolegade, hvor der er 32 børn, hvoraf de 6 er OBS-børn og de 9 er § 32-børn. en proces med fejl, der skal læres af. Ingen barn, heller ikke når det gælder børn med den samme diagnose. For Helen Heegaard Jakobsen er det derfor vigtigt, at pædagogerne 29 INKLUSION Billedtekst. Pædagog Sam Demirel: »En diagnose betyder ikke, at man skal pakkes ind.« Her er han i hyggelig Lego-leg med en gruppe børn. ser om bag den diagnose, det enkelte barn »Derfor er den særlige træning i institu kan have. tionen god for alle. Nogle har for eksempel diagnosen«, siger hun. regler end andre. Men alle skal jo lære, at »Man kan sige, at vi ser barnet og ikke Det betyder ikke, at pædagogerne glemmer diagnosen, men de fokuserer bare ikke på den mere svært ved at overholde sociale spillede findes,« siger Helen Heegaard Jakobsen. De børn, der har særlige problemer, b liver i det daglige. Der bliver taget de hensyn, der hurtigt trygge og glade i hverdagen, fordi en måde, så børn med særlige udfordringer mærke til det, de har at kæmpe med. skal tages, for at barnet kan fungere, men på ikke oplever det som noget særligt. de oplever, at der ikke lægges specielt meget Samtidig er oplevelsen i institutionen, at Gode råd til andre om inklusion ● Gør det ikke til noget særligt at skulle have motorisk eller social træning. Tag andre børn med. Gør det til en del af legen. ● Vis børnene i praksis, at alle kan være med på et eller andet plan. Der er bare forskellige forudsætninger. Det giver daglige sejre. Hvis et barn ikke ’normale’ børn også påvirkes af den særlige når sætningen pludselig fuldføres: ’Jeg vil De bliver af sig selv hurtigere og mere selv- ● Lad udgangspunktet være, at alt kan lade sig gøre, naturligvis under hensyntagen til det enkelte barns særlige udfordringer. Det giver børnene sejre, og forældrenes bekym ringer krakelerer. Når der trænes motorisk med et barn med med fysiske problemer til for eksempel selv at ● Gør det fra starten klart for forældrene, at her pakkes ingen ind. smitter det af, for så kan de selvfølgelig også. ● Lad børnene opleve forskelligheden, og at de trods et eventuelt handicap eller psykisk problem ikke er så specielle. kan sige mere end tre-fire ord, er der jubel, gerne have en mad’. fysiske problemer, er flere andre børn med i gruppen, og på den måde bliver det heller ikke noget specielt. Når der leges ’Bjørnen sover’, opdager ingen, at det denne dag måske er for at træne det sociale med et af børnene. TOLERANTE BØRN. Dermed er der ikke noget ’dem og os’. Der er kun et fællesskab og en konstatering af, at vi alle er forskellige. Og hvor går grænserne? Et barn bliver måske hurtigere vild i legen end andre, men er det ensbetydende med, at barnet har ADHD, eller er det bare et barn med godt gang i den? 30 Der lyttes koncentreret, når pædagog Bruno Nielsen fortæller historie. For nogle børn er den stille lytning en større udfordring, end det er for andre. børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 sammensætning, som børnegruppen har. hjulpne, når pædagogerne udfordrer børn tage udetøj på. Når de andre børn oplever det, Desuden bliver børnene mere tolerante, fordi de oplever stor forskellighed. Der er da også stor søgning til børnehaven fra et ● Lær af hinanden i dagligdagen. Nogle kol leger vil altid være bedre til noget end andre. forældre gerne ønsker, at deres barn får denne ● Vær ikke bange for at lave fejl. Inddrag det enkelte barn i aktiviteterne på egne forud sætninger, og lær så af erfaringerne. Hellere det end for mange hensyn. geografisk stort område, netop fordi mange dimension med: De vil gerne have, at deres barn oplever mangfoldighed og lærer rummelighed. n ● Brug børns naturlige nysgerrighed til at afmystificere og afdramatisere handicap, psykiske problemer osv. Kilde: Skolegades Børnehave i Silkeborg. Der graves i sandkassen. Måske har et af børnene særlige problemer at kæmpe med? Det er lige meget, for nu handler det altså om at få gravet nogle huller. Helen Heegaard Jakobsen, her sammen med Halfdan og Liva: »Barnet skal blive den bedste udgave af sig selv.« Vi passer på hinanden Når så stor en del af børnene har fysiske og psykiske problemer og handicap, stiller det særlige krav til pædagogerne. D eller et barn med Downs Syndrom. Der arbejdsuge, og er der brug for en dybere snak, et socialt skadet barn, som ikke kan finde ud kolog, hvis en pædagog har behov for det, og er kan være et barn med muskelsvind kan være et autistisk barn, og der kan være af at være sammen med andre. Når så mange i en børnegruppe enten har en diagnose med vidtgående handicap eller er observationsbørn, stiller det høje krav til personalet. »Det betyder, at opmærksomheden skal være konstant og meget stor«, siger institutionsleder Jeanette Rasmussen, Skolegades Børnehave. »Der er også mange følelser involveret, få en snak med alle i løbet af en almindelig tager vi den. Jeg kan også tilkalde en psy hver femte-sjette uge har vi fast supervision i grupperne med deltagelse af en psykolog udefra«, siger Jeanette Rasmussen. Hun tilføjer, at de i personalegruppen gør en dyd ud af ikke at være bedrevidende over for forældrene i forhold til deres barns sygdom eller handicap. Enten kan man trives med arbejdet i en institution, hvor så mange børn har sær- for vi har børn, der virkelig har noget at lige behov og særlige vilkår, eller også kan og hinanden i personalegruppen. Det betyder, personalegruppen i Skolegades Børnehave kæmpe med. Derfor skal vi passe på os selv at pædagogerne skal være gode til at sparre med hinanden i dagligdagen, og det er de, for de kender hinanden godt og har arbejdet sammen længe. Derudover sørger jeg for at man ikke. Kan man, bliver man længe. I har næsten alle ansatte været i institutionen i mere end 10 år. n Om institutionen ● Skolegades Børnehave i Silke borg ligger i en gammel villa fra omkring 1900. Institutionen blev oprettet i 1965 som legestue for handicappede børn. Senere kom der også børn uden handicap. Fra 1977 blev Skolegades Børnehave en ordinær børnehave drevet i samarbejde mellem kommune og amt. ● Institutionen består af børne haven i Skolegade og busbørne haven Columbus. Der er i alt 55 børn. Af dem er der i skrivende stund 22 børn med behov for særlig støtte som enten obser vationsbørn (OBS-børn) eller § 32-børn. ● Personalegruppen består af 17 pædagoger og 2 medhjælpere. Derudover er der ansat en fysio terapeut og en ergoterapeut 30 timer ugentlig, og der er tilknyttet talepædagog to gange ugentlig. ● En OBS-plads udløser 15 pæda gogtimer ekstra, mens en § 32-plads udløser 25 timer ugent lig. OBS-børn kan være børn med ADHD, autisme, angst eller som er socialt skadede. § 32-børn er diagnosticeret som fysisk eller psykisk syge eller handicappede. 31 LÆR AF OS Hvorfor opfinde alting forfra? Lær af dine kollegers erfaringer med projekter og forløb med børn og unge. Sådan gjorde vi Det lærte vi Tiltaget er en solskinshistorie, der vil komme både »Som fagforening kæmper vi for pædagogernes arbejds- � Vi er en lille institution med � Vi kontaktede Bo Schiøler, � Personalegruppen har fået medlemmerne, miljøet og kommende generationer til gode. børn i forskellige aldersgrup som vi har brugt i projekter øjnene op for længere forløb per. Gennem teaterprojektet før. Han lavede teater med på tværs i huset, og at bør vilkår og arbejdsforhold. Det er vores vigtigste opgave, men ville vi skabe fællesskaber børnene over flere måneder. nene kan ’gå til noget’ i institu vi har også et samfundsmæssigt ansvar, i og med at vi jo blandt børnene på tværs af Det mundede ud i teater tionen, fuldstændig som da de beskæftiger os med børn og unge, og hvordan de får det bedst alder – og blandt de voksne. forestillinger uden for huset ’gik til teater’ hos Bo. Nu er det mulige liv. Det har derfor længe været mit ønske, at vi som Vi ville sætte fokus på krea med et rigtigt publikum. Bo bare os selv, der står for det. fagforening også er opmærksomme på mulige k limavenlige tive aktiviteter, både som en havde en kontant tilgang Vi er blevet meget skarpere på tiltag, som ikke ville koste pædagogerne penge. Og den selvstændig del af børnenes og en hårdere tone, end at sætte rammer omkring det mulighed opstod ved at investere i et solcelleanlæg, som dannelse og som en del af det vi normalt bruger over for pædagogiske arbejde og de nu er klar til at blive taget i brug,« siger formanden i BUPL pædagogiske arbejde. Nogle børnene. Han stillede store kreative processer. Storkøbenhavn, Michael Egelund. steder sender man folk på krav til dem. Bo kunne ’slå’ Vi har ikke kopieret Bo’s teambuilding og ud at klatre børnene oven i hovedet med skrappe tone, men vi er blevet SPARER 50.000 ÅRLIGT. Anlægget producerer på årsbasis forbrug. BUPL Storkøbenhavn sparer dermed cirka 50.000 i træer. Vi tog en person ude manuskriptet og sige ’gå hjem mindet om, at børn kan meget godt 27.000 kWh, og det meste af produktionen vil gå til eget fra ind i huset for lige at ’ryste og øv dig, og husk en stok og mere, end vi tror. Man hjælper posen lidt’. Det overordnede en paraply til næste prøve’. Så dem ikke altid ved at stryge kroner pr. år på elregningen. mål med projektet var at få måtte vi formidle til forældre dem med hårene, for hvis vi én person ind, som kunne og børn, hvad der skete. Den udelukkende forstår, kram hjem efter cirka 8 år, hvorefter anlægget leverer gratis strøm lære os noget nyt. Det kunne hårde tone var uvant for os mer og rummer, så går noget vi efterfølgende selv bruge i pædagoger, men kravene gav andet tabt. det pædagogiske arbejde. børnene selvtillid, for de fik Anskaffelsessummen for solcelleanlægget vil være tjent i resten af dets levetid, som er minimum yderligere 17 år. »Vi vil spare mange hundrede tusinde kroner til fordel for vores medlemmer. Jeg håber, at andre private og offent- et Det ville vi Ballerup, hvor fagforeningen har til huse. us børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 e 32 re r Få tilsendt katalog eller se det på: www.jf-snedker.dk • [email protected] Tel 36 45 59 00 • Mob 20 16 59 48 teg Nye borde på mål: på hjul, med klapper, som indskudsborde, med hollandsk udtræk, klap-op el. klap-ned borde. Brugte borde: monteres med hjul, nye plader, nye understel, nye bordben, pudsning og lakering af gamle plader. Pusleborde: på mål, nye plader, nye trådskuffer, madrasser på mål Puslebordstrappe: med eller uden blespandesystem. Bænke på mål: på hjul eller væg, med eller uden ryglæn, med eller uden fodstøtter Hjul monteres: på Trip Trap stole eller tilsendes med monteringsbeskrivelse - prøvestole leveres i Storkøbenhavn, nye bøjler, stropper, sæder og fodstøtter tilsendes. Hjul med beslag: til diske, skabe, borde, køleskabe etc. monteres eller tilsendes til egen montering. Døre: afspærring med tremmehalvdøre til både dørhuller og gange. Leveres på hængsler eller som skydedøre. Glatte døre: glas, brandglas, udfræses og monteres. Dørbagkanter til fingerbeskyttelse monteres. Vinduer: sikkerhedsgitre, hvide ALU rammer på hængsler med fluenet. Stiger: til krybber og barnevogne. Madrasreoler. Skabe på mål: hvidpigmenteret birkeXfiner, på hjul eller monteret på væg. Hjørneskinner: til sikring ved udsatte hjørner. Skærmvægge med døre: til børnetoiletter. Tandkrusholdere: på mål. en in Fischers Institutionsinventar storkøbenhavnske kommuner, har fået installeret et solcelleanlæg på taget af Balleruphuset ved stationen i Foto: D ZANGENBERGSTEATER.DK PILESTRÆDE 55 A, 1112 KØBENHAVN K, TLF. 3314 5005 Teaterdisciplin gav selvtillid og sammenhold t UPL Storkøbenhavn, der har 5.600 medlemmer i 12 tit u B ns BUPL Storkøbenhavn har installeret et solcelleanlæg, der efter 8 år vil give gratis strøm i mindst 17 år. Af Marie Bille, b&[email protected] de i Fagforening sparer på strømmen kh SOLSTRÅLEHISTORIE Et teaterprojekt i den integrerede institution Pakhuset lærte børnene disciplin og ansvar over for fællesskabet. Instruktørens kontante jargon var en udfordring, især for pædagogerne. Pa For de 4 - 10 g årige o deres voksne n RIDDERPIRATEN DRAGEN OG EN ½ SKATTEØ io 6. februar - 27. marts 2015 Vores råd til andre 1. Hav mod til at udfordre jeres egen pædagogiske praksis og jeres værdisæt ved at invitere kræfter udefra indenfor. 2. Vær åben over for andre fagligheder og tilgange i institutionen. 3. Arbejd med at sætte klare rammer op for det pædagogiske arbejde og de kreative processer. også masser af ros. lige institutioner vil lade sig inspirere af vores tiltag,« siger Michael Egelund. Udover at omkostningerne for fagforeningen minimeres, er der også en større klimagevinst Om projektet Kan andre lære af jer? For med investeringen i anlægget er vi med til at reducere CO2 Projektet var et samarbejde mellem den integrerede institution Pakhuset i Brønshøj og Bo Schiøler, mangeårig – nu tidligere – leder af Vesterbro Ungdomsgårds teater- og musikarbejde. Projektet var støttet af BUPL’s udviklingspulje. Interesserede kan kontakte projektansvarlig og leder Erling Kølner Jensen fra Pakhuset på telefon 3091 8222 eller mail [email protected] Har I arbejdet med et projekt eller et udviklingsforløb, som andre pæda goger kan lære af, så send os en mail om det. Send til b&[email protected] Vi glæder os til at høre fra jer. »Med solcelleanlægget yder vi også et bidrag til klimaet. udledningen med 14 tons om året,« siger Michael Egelund. TVL 33 Guide NEJ »Det passiv-aggressive menneske sniger sig uden om den direkte konfrontation.« Sådan Mia Vendt-Striim, konsulent og forfatter til bogen 'Hvem tror du egentligt, du er?' tackler du passiv aggression De elsker harmoni i en grad, så de siger ja med et smil, selvom de mener nej. Men selvom de er konfliktsky, skaber de splid omkring sig. Læs her, hvordan du genkender og løser op for en passiv-aggressiv forælder. Eller en kollega for den sags skyld. Af Henrik Stanek, b&[email protected] N ogle mennesker hidser sig op, når andre ikke er enige med dem. være med at tale direkte til dig. Eller hun svarer kort og skynder sig at gå, når hun henter og afleverer. Selvom pædagoger altid har deres personlighed med på jobbet, er det vigtigt, at de ikke tager det personligt, men optræder profes sionelt,« siger Mia Vendt-Striim. man spørge ind til, hvordan moren oplever problemet, hvad hun mener, der se. Så viser man respekt for, at moren sig om at konfrontere andre med en problemstilling. »I stedet for at dramatisere problemet oplever at blive hørt, vil før eller siden åbne spørgsmål.« SKABER SPLID. En kollega eller måske endda en chef kan også være og du foreslår moren, at de kunne prøve arbejdere årsag til splid og bagtalelser at spise til faste tider derhjemme, vil hun smile og sige ja. Men i virkelig passiv-aggressiv. Ofte er den slags med- på arbejdspladsen. »Det er altid godt at give konkrete heden tænker hun, at du vil bestemme eksempler på, hvad det handler om, og pe,« fortæller Mia Vendt-Striim, konsu- er også altid sur’, for så går kollegaen over familien, så du kan rende og hoplent og forfatter til bogen ’Hvem tror du egentligt, du er?’ LÆG MÆRKE TIL. Der kan gå lang tid, inden man opdager, at et andet men- Folk, der er bange for konflikter og åbne konfrontationer, er mere til bøjelige til at blive passiv-aggressive. Det bunder i et stort ønske om fred og harmoni. Det samme er mennesker med lavt selvværd og selvtillid. De har sjældent fået lov til at udtrykke deres følelser, især ikke deres vrede. muligvis er konfliktsky og ikke bryder frontation. Hvis et barn ikke vil spise sin mad til måltiderne i børnehaven, Ja/nej ligger bag, og hvilke løsninger hun kan slippe deres frustrationer. Så stil helt sniger sig uden om den direkte kon- Børn, der vokser op i familier med en dominerende og en underdanig forælder, vil være mere tilbøjelige til at udvikle passiv-aggressiv adfærd. Børnene lærer, at man ikke skal angribe dominerende mennesker, men at det er okay at lyve eller holde noget hemmeligt for dem: ’Vi siger det ikke til far’. ved at undgå øjenkontakt og ved at lade er enige. Men reelt modarbejder de den »Det passiv-aggressive menneske Foto: colourbox »Moren kan udtrykke sin uenighed I stedet for at foreslå en løsning bør Passiv-aggressiv er en længere varende tilstand hos en person, som ønsker fred og harmoni og derfor frygter konflikter og åbne konfrontationer. Derfor overlader hun det til andre at komme med deres meninger og lægger låg på sig selv, hvis hun er uenig. I længden fører det til indestængte aggressioner, som kommer indirekte til udtryk i form af vrede, irritation og utålmodighed. De får adfærden lægge mærke til forskellige symptomer. skal man lytte til moren. Alle, der beslutning, der bliver truffet. børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 neske er passiv-aggressiv, men man kan Andre giver ikke direkte udtryk for deres mening, men lader som om, de 34 Hvad er passivaggressiv adfærd? ikke skyde løs med anklager som ’Du bare i forsvar. Igen handler det om at være nysgerrig og spørge ind til, hvad e Læs mer e d på er æ n ste sid HER ER SYMPTOMERNE SÅDAN GØR DU EN FORSKEL ER DU SELV PASSIV-AGGRESSIV? SÅDAN ÆNDRER DU ADFÆRD kollegaen ser af årsager og løsninger, så hun kan forstå, at du ikke er en fjende, men en ven,« siger Mia Vendt-Striim. n 35 GUIDE Her er symptomerne Indforstået med planerne Personen har svært ved at acceptere andres forslag, men selvom hun er uenig, diskuterer hun det ikke åbent. Hun er indforstået med planerne, men hendes adfærd er fjendtlig. Kold skulder Her kan du læse, hvordan en passivaggressiv person typisk reagerer, når han eller hun er presset, utilfreds eller støder på konflikter. Nogle undgår at tale med dig og ser ikke på dig. Andre vil have dig til at lægge mærke til, at de ikke taler til dig. Samtidig vil de have, at du taler til dem, så de kan demonstrere deres vrede og fortsætte med at ignorere dig. Praktisk glemsomhed Smøleri er et klassisk eksempel på, hvordan en passiv-aggressiv person viser sin utilfredshed. Hun dukker med vilje ikke op til tiden, og hun ’glemmer’ at tage legetøj ind fra legepladsen, fordi hun i bund og grund vil have, at du selv gør det frem for at bede hende om det. Fjendtlig eller kynisk attitude Kynisme, ironi og sarkasme er tydelige tegn på passiv-aggressiv adfærd. Selvom din kollega ved, at du gør noget forkert, siger hun det ikke. Først når du selv opdager det, fortæller hun i klare vendinger, at hun vidste, du var galt på den. Hun støber også gerne kuglerne, men lader andre fyre dem af. Irritabel Personen har en kort lunte og langer ud efter andre uden at sige, hvad der virkelig generer hende. Tvetydig eller kryptisk tale Personen er bevidst vag og sætter spørgsmålstegn ved sig selv. Hun kan beklage sig over ikke at være påskønnet eller at blive snydt for muligheder, og hun bebrejder andre for sine fejl og svagheder. Hun kan være indirekte i sine anklager. Hun spiller offer, men afslører ikke sine virkelige følelser. Fornægtelse af fakta Personen forsøger at vinde et argument med en komplet fornægtelse af faktiske begivenheder. Hun insisterer på, at hendes version er helt rigtig og din helt forkert, selvom det modsatte er tilfældet. Sådan gør du en forskel Mennesker kan forandre sig, og måske er den passiv-aggressive kollega eller forælder ikke bevidst om sin adfærd. De har undladt at give udtryk for deres følelser og meninger så længe, at de ikke kender til andre måder end at lade deres frustrationer og vrede slippe ud på en indirekte måde. Men du kan gøre en forskel. Læs hvordan. Identificer adfærden Den største fejl, du kan begå, er at give efter for passiv-aggressiv adfærd. Du skal betragte den som en fjendtlighed. Når du kan genkende fænomenet, bliver du i stand til at håndtere det. Hvis hun for eksempel bebrejder dig for noget, du ikke er ansvarlig for, så sig, at du godt kan forstå, at hun er utilfreds, men at sagen ikke ligger i dine hænder. Opnå erkendelse At få en person til at erkende, at hendes adfærd er sabotage mod hende selv, kan få hende til at ændre kurs. Hun forbinder ikke selv sit smøleri eller sin fjendtlighed til sin passiv-aggressive adfærd og er derfor ikke klar over, hvilken effekt adfærden har på omgivelserne. Hendes hensigt er netop ikke at påvirke omgivelserne, men det gør hun. Giv konkrete eksempler på, hvilken virkning hendes adfærd har på dig, fx hvis hun ignorerer dig eller ikke samler det legetøj sammen, I har aftalt. Slut af med at spørge, om hun ved, at hendes adfærd påvirker dig. Selv om svaret er nej, er hun nødt til at tænke over din feedback. Sæt grænser Gør det klart, at du ikke tolererer at blive dårlig behandlet, for eksempel hvis personen konstant kommer for sent til møder. Så trækker du en grænse. Spørg derefter roligt, om der er noget, du kan hjælpe med for at gøre hendes dag bedre. Tal specifikt, ikke generelt Hvis du vil konfrontere personen, så gør dig klart, hvad problemet er. Ellers risikerer du at bruge generelle sætninger som: ’Du er altid sur og utilfreds’. Konfronter i stedet personen med en bestemt handling, for eksempel om en debat, hvor du oplevede hendes stiltiende accept som et fjendtligt træk. Udøv assertiv kommunikation ● Læg mærke til, hvilke situationer der får dig til at blive passiv-aggressiv: Hvem er involveret? Hvordan udvikler situationen sig? Hvordan reagerer du? Er der et mønster? ● Der er højst sandsynligt en grund til, at du er passiv-aggressiv. Det kan være frygt for fiasko (ønske om at være perfekt), frygt for afvisning (ønske om at være vellidt) eller frygt for konflikt (ønske om harmoni). Det er vigtigt at kende årsagen for at afgøre, om din frygt er berettiget. Sådan ændrer du kurs Alle kan have en periode, hvor de optræder passiv-aggressivt, men er det permanent, slider det på din troværdighed. Men du kan heldigvis ændre din adfærd. 36 børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 ● Spørg herefter dig selv, hvad du virkelig ønsker at opnå, og tænk over, hvordan du kan udtrykke det på en direkte og respektfuld måde. Med assertiv kommunikation udviser du indlevelse og forståelse for modparten. Derfor lytter du og tager hendes synspunkter i betragtning, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at du er enig med hende. Men du er nysgerrig på, hvad hun mener, så når du siger: ’Jeg kan høre, at du oplever det sådan og sådan. Min oplevelse er sådan og sådan’. Og så fortsætter du med at sige: ’Jeg ser de og de løsninger. Hvad tænker du om det?’ Test dig selv Er du selv passiv-aggressiv? ● Hvis du skal give slip på din passiv-aggressive adfærd, bliver du nødt til at acceptere, at der opstår konflikter mellem mennesker. Hvis alle gør en konstruktiv indsats for at komme igennem kon flikterne, behøver det ikke at betyde, at jeres indbyrdes forhold er ødelagt. Heller ikke, selvom du er uenig med de andre. Hvis du kan svare ja til disse udsagn, er der en modsætning mellem, hvad du siger, og hvad du gør – og så kan det være, at du er passiv-aggressiv selv. ● Det er hårdt at ændre adfærd, og det kan være svært at se, om man gør fremskridt. Du kan bede en, du stoler på, vurdere, om du bare snakker om det, eller om du faktisk udvikler dig. Jeg bliver ofte vred på nogen uden at lade dem vide hvorfor. ● Hvis du er hårdt ramt, kan du søge professionel hjælp til at forstå de situationer, der gør dig f rustreret. Her kan du også lære at give udtryk for dine følelser, før de udvikler sig til fjendtlighed. ● Når der er overensstemmelser mellem det, du tænker, og det, som andre ser og hører, du gør, opbygger du tillid hos dine kolleger. Du får også mere selvtillid og tro på dig selv. ja nej Jeg siger aldrig min ærlige mening, når jeg bliver spurgt direkte. Jeg nøler med at gøre en opgave færdig, alene fordi jeg ikke kan se meningen i det. Jeg roser nogle i det offentlige rum, men kritiserer dem privat. Jeg siger: ’Det er fint at gøre, som du synes’. Men i virkeligheden er det ikke fint med mig. Kilder til denne guide: Konsulent og forfatter Mia Vendt-Striim, jobfinder.dk, netpsych.dk, terapeut.net og huffingtonpost.com Layout: Sara Efazat 37 HISTORIEN OM TEGNESERIE Af Karen Altschul / Illustration: Jørgen Stamp I dag forbinder vi fastelavn med tøndeslagning og udklædte børn, der synger fastelavnssange og rasler med sparebøsserne. Men før i tiden var fastelavn menigmands pusterum. FASTELAVN 1050 -1536 Fastelavnsfesten har rod i katolicismen og er indledningen til fasten, hvor man ikke må spise kød og fint brød. Fasten begynder altid 40 dage før påskesøndag. Ordet fastelavn stammer fra tysk ’Fastelabend’ (aftenen før fasten). I Sydeuropa kaldes festen karneval (carne vale – farvel kød). 1500-tallet For at få penge til udbygning af Peterskirken indfører paven afladsbreve for ikke at faste. Sandsynligvis bringer hollandske familier fastelavnsfesten med til Danmark. Skikken breder sig til hele Norden. Det er almindeligt ’at ride fastelavn’. Unge, festligt udklædte mænd rider rundt til gårdene. De får brændevin og samler ind til de løsslupne fastelavnsgilder. Befolkningen går i farverige optog og går fra dør til dør og rasler med sparebøsserne. 1536 Med reformationen og protestantismens indførelse i Danmark ophører fastepligten. Fastelavnsgilderne kan mange steder vare en hel uge – ’den gale uge’. Myndigheder og præster forsøger at stoppe dem. Indtil midten af 1800-tallet foregår ’at slå katten af tønden’ med en levende kat inden i tønden. Den får lov til at løbe, når bunden slås ud af tønden. Katten er symbol på mørke og vinter, som skal slås på flugt. På Amager trækker man hovedet af en gås eller en hane, ophængt i benene og med halsen indsmurt i sæbe.Man pynter fastelavnsris med bl.a. papirsblomster, katte og storke. 1700 Fastelavnsriset er siden 1700-tallet kendt i Danmark. Karlene pisker pigerne for at sikre frugtbarhed. 1683 Fastelavnsløben, hvor piger og karle – ofte nøgne – løber om kap hen over markerne, bliver strengt forbudt. ’Det er syndens lokkemad, som djævelen bruger til at kildre den smagløse almues gane med’, mener præsten Erik Pontoppidan. 38 børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 Et lys i mørket er godt for sjælen 1850 2015 Ved fastelavn indtager prinsesser, hobbitter, hekse og mange andre fantasifulde væsener vuggestuer og børnehaver. Fastelavnsris er pyntet, fastelavnsboller bagt, tønder dekoreret og slik og frugt fyldt i dem, og børnene har fået fortællinger om fastelavn. Katten slås af tønden, men hvem tænker på, at de er ved at fordrive fanden? Og kattedronning og kattekonge krones, inden fastelavnsboller fylder i børnenes maver. 1980’erne 1960’erne Kirken begynder at holde fastelavn. Dens præster har i nogle århundreder tæmmet de voksnes lyster og drifter og nu gjort fastelavn til en sjov og uskyldig børnefest. Fastelavnsmandag afskaffes som skolefridag. Fastelavnsraslen bliver forbudt og tiggeriet ophører. Lyslamper virker mod vinterdepressioner, men man kan begynde kuren med at udnytte dagslyset bedre, mener overlæge. G råt, gråt og atter gråt. Januar er ikke den sjoveste måned at komme igennem, og det skyldes ofte manglende lys. En del bliver trætte, nogle bliver i dårligt humør, len på det stof, der ofte spiller en afgørende man sørger for at komme ud, mens det er lyst,« bare forskel på almindelige depressioner lysterapien skal bruges om morgenen. Hvis Overlægen forklarer, at den umiddel og v interdepressioner – naturligvis – er, at Kan man skyde genvej til godt humør og Derudover har de vinterdeprimerede nogle mere energi med en lyslampe? Det har en læser af videnskab.dk spurgt vinterdepressioner er årstidsafhængige. andre symptomer end andre deprimerede. Selvom alle mennesker producerer mindre lys og svaret til videnskab.dk er klokkeklart: serotonin om vinteren, bliver nogle mere depressioner. Man bliver vinterdeprimeret, et spørgsmål om genetiske faktorer, sådan at af stoffet serotonin i hjernen, og det er mang om natten. Når man får lys – enten via solen, dagslyset producere mere serotonin. Ofte har medicin tværtimod,« forklarer Klaus Martiny. fordi man får for lidt lys. Lys påvirker niveauet aftenen, så risikerer man ikke at kunne sove ser man ikke hos almindeligt deprimerede – Center København. Han har skrevet ph.d. »Ja. Lysterapi har en klar effekt mod vinter man tager et ordentligt skud lyslampe om eller en lyslampe – giver en særlig type celler mere appetit og tager derfor også tit på. Det om effekten af at behandle deprimerede med fastslår Klaus Martiny, som understreger, at »De bliver mere irritable, sover mere, får om. Spørgsmålet er sendt videre til over læge og ph.d. Klaus Martiny fra Psykiatrisk »Desuden betyder det selvfølgelig noget, om rolle, når man bliver deprimeret.« mens andre får forskellige grader af vinter depressioner. Foto: Colourbox påvirkede end andre. Det er ifølge overlægen nogle mennesker er bedre tilpasset til at bo i Norden end andre. inde i øjet hjernen besked om, at den skal til deprimerede den samme effekt, og derfor bruger man også lysterapi til at forstærke v irkningen af antidepressiv medicin, for tæller Klaus Martiny, som foreslår, at man altid kan starte behandlingen af vinter depression med at komme ud nogle af de otte timer, hvor der trods alt er dagslys. SØB 39 OPSLAGSTAVLEN På opslagstavlen bringer vi informationer, og også meget gerne efterlysninger, tips og gode råd fra pædagoger. E-mail til: b&[email protected] For 40 år siden Ny udviklingspulje til dagtilbud Børn&Unge havde de internationale briller på, og ofte var blikket rettet mod Sovjetunionen. Da undervisningsminister L.F. Obrastsov var på b esøg i Danmark, sad Børn&Unges reporter klar til at skrive om førskoleinstitutionernes sammensmeltning med skolerne i Sovjet. Ministeren fortalte stolt om, at institutionsdækningen var mere end 100 procent. Forstået på den måde, at der var flere pladser end børn i Sovjet. Han får i alt fire spørgsmål fra reporteren. Og det ville være en pænt stor overdrivelse at sige, at de var kritiske… 40 børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 Styrk samarbejdet om kerneopgaven Har I et spændende pædagogisk projekt, som I vil arbejde med sammen med en anden institution eller dagplejen, så har Børneministeriet netop åbnet en pulje med nye projektpenge, som I kan søge. Det overordnede formål for puljen er, at alle 0-5-årige børn trives og lærer, at den negative sociale arv mindskes, og at børns sprogudvikling styrkes. Udviklingspuljen skal samtidig styrke vidensdelingen på tværs af institutioner og dagplejen. Der er 1.150.000 kroner til projekter i 2015. Ansøgningsfristen er 16. marts 2015 kl. 12. Læs mere om puljen, og hvordan den ansøges på kortlink.dk/fse5 Invitation Sådan lyder opfordringen fra Kommunernes Landsforening og Forhandlingsfællesskabet (som BUPL er medlem af). De har udviklet et nyt undervisningsforløb til medarbejdere og ledere på alle typer kommunale arbejdspladser. Forløbet bygger på begreberne social kapital og relationel koordinering og har kerneopgaven som omdrejningspunkt. Gennem to moduler lærer arbejdspladserne at fokusere på samarbejde og kommunikation mellem faggrupper og funktioner på tværs af team og enheder. Undervisningsmaterialet er gratis og videobaseret og kræver dermed ikke, at arbejdspladsen har sat penge af til at hyre en konsulent. I stedet optræder journalisten Trine Sick som en sikker guide gennem undervisningsforløbet. Læs mere på styrksamarbejdet.dk Hvordan finder man balancen? Danske børn tilbringer i gennemsnit 7,5 timer om dagen i daginstitution. Hvert syvende barn 9 timer eller mere. Ansvaret for at skabe de rigtige rammer for, at børn trives, er blandt andet politikernes. Derfor er Børns Vilkår, Tænketanken CURA, Familiepolitisk Netværk og Forældrenes Landsforening (FOLA) gået sammen om at holde en familiepolitisk konference 23. februar på Christiansborg. Psykolog og dr. Phil. Per Schultz Jørgensen og andre eksperter inden for børne- og familieområdet holder oplæg. Blandt andet kan man høre om ’Den svenske model’, hvor forældre har barsels- og forældreorlov i sammenlagt 480 dage og ret til deltid indtil barnet fylder 8 år. Tanken med konferencen er at inspirere politikere, offentlige og private ledere, centrale aktører på arbejdsmarkedet samt eksperter og meningsdannere til at diskutere, hvordan vi i Danmark kan skabe en bedre balance mellem familie og arbejde. Det er gratis at deltage i konferencen. Du tilmelder dig på [email protected] Læs mere om programmet på kortlink.dk/fse9 Fagbøger ’Sprog i samspil – en praksisnær guide til sproglig og social læring i dagtilbuddets fæl lesskaber’af Elaine Weitzman og Janice Greenberg oversat og bearbejdet fra cana disk. Forlaget Dafolo, 394 sider (A4), vejl. pris 599 kr. Denne håndbog tilbyder en prak- Gratis kursus Søg penge nu Historisk Omtale af relevante og interessante bøger, som redaktionen har modtaget. tisk, forskningsbaseret tilgang til at fremme børns sproglige og sociale læring i deres samspil med andre børn i vuggestue og børnehave. Der er inspiration at hente til børn i den tidlige fase af nonverbal kommunikation til børn, der kan udtrykke sig i komplekse sætninger. Bogen er bygget op omkring en række samspilsstrategier, der er lette at anvende i praksis. ’100 idéer til bevægel seslege’ af Helle Lindahl. Forlaget Gyldendal, 128 sider (A4), vejl. pris 400 kr. Bogen præsenterer 100 aktive lege og indeholder udførlige instruktioner og beskrivelser af legen. Legene er inddelt i kategorierne opvarmning, navnelege, gymnastik, sanglege, boldlege, rytmik og dans, stafetlege, fangelege, aktive lege, styrkelege, massage og afslapning. Alle kan implementeres som en naturlig del af dagligdagen i børnehave, SFO og skole. Grønne drømme Vil I bygge et drivhus? I disse grå måneder drømmer mange nok om forår og små, grønne spirende frø. Hvis I også har fået forårsfornemmelser, men måske ikke har så mange penge at gøre godt med, kan I søge om midler til at bygge et drivhus, indkøbe planter til legepladsen etc. hos Matas Miljøfond. Fristen for ansøgninger er 15. maj. Se mere på matas.dk/miljoefond Foto: Colourbox SÆT HVERDAGEN I BEVÆGELSE Fysisk aktivitet skaber trivsel og højt humør. Det gavner også børns sundhed og sociale kompetencer. Ibomo hjælper daginstitutioner med at skabe og installere aktivitetsmiljøer, og vil gerne invitere jer til at opleve en Ibomo-daginstitution i aktion. Velkommen til fremvisning med masser af inspiration til en hverdag med mere bevægelse. ”Vores motoriske leg- og læringsrum er blevet institutionens vigtigste rum” Leder Margit Roslyng, Børnehuset Kærdammen FREMVISNINGER PÅ SJÆLLAND Torsdag 12/2 kl. 11.30- 12.30, Gentofte Børnehave, Sødalen 7, 2820 Gentofte Tirsdag 17/2. kl. 10.00-11.00, Troldemosen, Sortemosevej 1c, 2770 Herlev Fredag 20/2 kl. 10.00-11.00, Den integrerede institution Columbus, Rejsbygade 8a, 1759 Kbh. V Torsdag 26/2. kl. 11.00-12.00, Den integrerede institution Slaraffenland, Fengersvej 22-26, 2500 Valby Onsdag 4/3 kl. 10.00-11.00, Cismofytten, Nørrebrogade 155B, 2200 Kbh N Torsdag 5/3 kl. 10.00-11.00, Kærdammen, Lysedammen 42, 2605 Brøndby Tirsdag 10/3 kl. 10.00-11.00, Den integrerede institution Columbus, Rejsbygade 8a, 1759 Kbh. V Onsdag 18/3 kl. 11.30-12.30, Gentofte Børnehave, Sødalen 7, 2820 Gentofte Fredag 20/3 kl. 10.00-11.00, Slusholmen, Dexter Gordons Vej 1, 2450 SV Onsdag 25/3 kl. 11.00-12.00, Den integrerede institution Slaraffenland, Fengersvej 22-26, 2500 Valby Fredag 27/3 kl. 10.00-11.00, Louis P. Børnegård, Godthåbsvej 81, 2000 Frederiksberg C. FREMVISNINGER PÅ FYN Alle fremvisninger er kl. 10- 11.30 på KFUM´s børnehus Christmas Møllersvej 21 5200 Odense V og afvikles på følgende datoer: Onsdag 11/2, onsdag 4/3, onsdag 8/4, onsdag 6/5. TILMELDING Tilmelding til fremvisning kan ske til Thomas Scavenius på mail: [email protected] eller telefon 87 53 8701 Oplys venligst dit navn, e-mail og tlf. samt din institutions navn - og lad os vide hvor mange I kommer. På www.ibomo.dk kan du se interviews og klip fra hverdagen i en Ibomo-børnehave. 41 LÆSERBREVE BUPL MENER BUPL MENER skrives på skift af de fem medlemmer af BUPL's forretningsudvalg og repræsentanter fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) SKRIV TIL BØRN&UNGE (((STØJ?))) Læserbreve sendes til [email protected] Skriv højst 2.500 enheder. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. Vi optager ikke anonyme indlæg. Du skal opgive navn og adresse. Vi hjælper jer hele vejen og sørger for alt fra støjmåling til montage. Desuden kan vi sikre, at I lever op til Arbejdstilsynets krav. Eller køb i webshop: Lydører, akustiske opslagstavler mv. ” Behovet for at sætte vores pædagoguddannelse i fokus har aldrig været større, men det er, som om der fra politikernes side altid er noget, der lige er vigtigere. www.alpha-akustik.dk Jylland: 29 91 70 26 Danmarks største udvalg Legepladser l Møbler l Støjdæmpning Hovedkontor: 70 26 14 12 4000 Roskilde .DK Universitetsparken 7 70 21 50 90 Hage smække Lavet af to lag frotté med et lag plastic imellem. De lukkes med tryklås og er særdeles holdbare. Findes i flere farver. Priser fra 23 kr. + porto. Navn kan isyes i hvide hagesmække for 5 kr. pr. stk. Vi laver gerne smække i specielle mål og halsen i regulerbare størrelser. Ring og få et tilbud: HELLES HAGESMÆKKE TLF. 27 52 89 44 [email protected] www.hagesmaekke.dk 42 børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015 Kim Them Simonsen, faglig sekretær, PLS Det står virkelig skidt til Illustration: Larsen Et Rasmussen Skolereformen er en professionsudfordring Pædagog- og lærersamarbejdet er på vej ind i helt nye sammenhænge og med nye muligheder. Det skyldes, at folkeskolen er blevet pålagt en reform, hvor undervisning og læring skal kobles yderligere sammen, og hvor pædagoger og lærere skal samarbejde på andre måder end hidtil. Et sådant tværprofessionelt samarbejde kan blandt andet give mening, hvis det betyder, at ’de måske egnede’ får en ny plads i fællesskabet – også kaldet inklusion. Pædagog- og lærerprofessionen er blevet pålagt at uddelegere opdragelse i et nyt tæt samarbejde, fordi SFO og skole eksisterer i samfundet, og fordi samfundets børn og unge eksisterer i institutionerne. Og én profession kan ikke længere alene klare de sociale udfordringer, som børn og unge har i SFO’en og i skolen. I reformen er der lagt op til at styrke lektiecaféerne. Vores forslag kunne være at fastholde lektiecaféernes funktion og indhold, fordi pædagog-lærersamarbejdet vil øge kvaliteten i undervisningen. Stærke tværfaglige team øger kvaliteten af undervisningen, fordi eleverne bliver fagligt dygtigere og trives bedre. Det vil betyde, at der tages større hensyn til børnenes forskellige forudsætninger og faglige niveau i klassen samt i det samlede skolerum. Lektiecaféerne er endnu ikke obligatoriske. Bliver de obliga toriske, kan de blive det fælles møderum, hvor alle børn kommer og finder mening i at mødes og læse deres lektier. Det skaber mening og værdigrundlag. Forberedelsesfaktor og møder bør indgå som en naturlig del af samarbejdet. Pædagog-lærer-teamet bør også forholde sig til det samfundsmæssige grundvilkår, at man skal være sig selv uden at være sig selv nok. Fra barndomslæren ved vi, at ’Palle alene i verden’ foran spejlet udbryder: ’Yes man, nu kan jeg gøre alt, hvad jeg vil’. Vågen igen indser Palle, at det var en uhyggelig drøm. På skødet af sin mor forstår Palle, at det er gennem fællesskabet, vi lærer os selv og andre at kende. Til slut er vores spørgsmål: Hvor er midlerne, udviklingspuljerne, supervisionen og ’gå hjem-arrangementerne’, der skal følge dette professionsudviklingsarbejde i skolen, sådan at samfundspålægget bliver spiseligt for både pædagoger og lærere? Med venlig hilsen Tom Kristiansen Ekstern lektor, Københavns Universitet og René Nielsen Master i Idræt & Velfærd, Københavns Universitet I de seneste tre uger har pædagoguddannelsen været under ntens vores pædagoguddannelse. Det er der naturligvis. Der er tusindvis Tværtimod har historierne handlet om manglende feedback, for at blive bedre og for at bringe ære til vores fag. Men de gode mediedækning, og det har desværre ikke været for det gode. manglende vejledning og manglende undervisning. Alle disse historier er med til at fremstille en uddannelse i krise, en uddan af engagerede studerende og undervisere, som hver dag k æmper historier fylder bare forsvindende lidt efterhånden. Problemet er, at ingen vil tage ansvar for vores uddannelse. nelse som ikke skaber den faglighed, vi som pædagoger har brug for, olitikerne, uddannelsesstederne, fagforeningerne og mange P spørgsmålstegn ved den vigtige rolle, vi som pædagoger udfylder i med den ’nye’ pædagoguddannelse. Men ingen har diskuteret ind når arbejdsmarked kalder. Men værst af alt betyder det, at der sættes vores samfund. For på sigt vil politikerne spørge sig selv: Hvorfor skal vi i fremtiden smide milliarder af kroner efter flere pædagoger, andre har brugt de seneste to år på at tale om struktur i forbindelse hold. Der er blevet talt om specialiseringer, moduler og linjefag, men feedback, vejledning, timetal og indhold er ikke blevet nævnt hvis de ikke kan noget fagligt? med ét ord. i Fyens Stiftstidende om manglende feedback. Studerende for vil tage ansvar for, at vores uddannelse kommer op på et accep deres opgaver. En studerende fortalte blandt andet, at han havde professionshøjskolerne – gør intet. Det betyder, at rejsen mod at Historien om dårligdommene begyndte i Odense med en artikel talte, hvordan deres undervisere ikke læste og kommenterede på a fleveret 38 større og mindre opgaver og kun havde fået feedback på 5 af dem! Andre har fortalt, at de afleverede en opgave bestående Vi står i en situation, hvor vores fag og faglighed er i fare. Ingen tabelt niveau, og de, som burde tage ansvaret – ministeren og blive en dygtig pædagog med høj faglighed støder på så mange forhindringer, at det kan være svært at indhente senere i ens af en kageopskrift og fik den godkendt, fordi den opfyldte de struk arbejdsliv. og så videre. været større, men det er, som om der fra politikernes side altid og den følgende uge væltede historierne frem fra hele landet, fra hver dag, og for os er intet vigtigere, men det er svært at skabe turelle kriterier, hvilket vil sige antal anslag, den rigtige margin Desværre begrænsede historierne sig ikke til Fyn. I løbet af dagen nord til syd og fra øst til vest. Alle steder kunne studerende fortælle historien om de mange opgaver, som de aldrig fik feedback på. Ugen efter handlede historierne om det latterligt lave timetal, vi oplever på pædagoguddannelsen. De studerende har stået på nak ken af hinanden for at berette om den manglende undervisning, hvor nogle oplevede kun at have 1,5 time om dagen. Endnu en gang Behovet for at sætte vores pædagoguddannelse i fokus har aldrig er noget, der lige er vigtigere. I PLS arbejder vi med uddannelsen forandringer alene. Vi har behov for, at BUPL og Socialpædagoger ne knytter sig mere til uddannelsen. At de opprioriterer arbejdet med indholdet, så vi sammen kan presse de mennesker, der skal sørge for, at vi får en uddannelse i verdensklasse. Det fortjener de studerende, de fremtidige kolleger og ikke mindst vores fag. n kom vores uddannelse i mediemøllen for det negative. Spørgsmålet er, om der overhovedet er noget positivt at sige om 43 BLIV EN HAJ TIL IT Du har gratis adgang til et væld af IT-kurser på ftf.blivenhaj.dk HVEM TRÆFFES HVOR BUPL – BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø, tlf. 3546 5000, E-mail: [email protected] BUPL NORDSJÆLLAND BUPL FYN BUPL ÅRHUS BUPL’S LEDERFORENING Østergade 4 A 3400 Hillerød tlf. 3546 5700 fax 3546 5740 E-mail: [email protected] man.-tors. 9-14, fre. lukket Bornholmsgade 1 5000 Odense C tlf. 3546 5830 E-mail: [email protected] Telefonåbningstid: mandag-fredag: 8-14 Blegdamsvej 124 2100 København Ø FORMAND: Lars Christensen FORMAND: Rikke Hunsdahl FAGLIGE SEKRETÆRER HB-MEDLEMMER: Dorte Lis Ellegaard Pernille Riis HB-MEDLEMMER: Gitte Janus Marianne Carlsen Lars Søgaard Jensen Mette Aagard Larsen Mindegade 12 8000 Århus C tlf. 3546 5650 fax 3546 5680 E-mail: [email protected] tlf.åben: man. 12-14, tirs., ons. 9-14, tors. 12-16, fre. 9-13 kontoråben: man. lukket, tirs., ons. 9-15, tors. 9-16, fre. 9-13 BUPL MIDTSJÆLLAND BUPL SYDJYLLAND Nykobbelvej 1 4200 Slagelse tlf. 3546 5810 fax 3546 5811 E-mail: [email protected] man.-ons. 8-14.30, torsdag 13-16, fredag 9-12 Gejlhavegård 14 B 6000 Kolding tlf. 3546 5400 fax 3546 5401 E-mail: [email protected] Telefonåbningstid: mandag-fredag: 8-14 FORMAND: Bertha Langhoff FORMAND: Jonna Jul Gudmundsen HB-MEDLEMMER: Pia Ungstrup Petersen Kay Christian Abrahamsen HB-MEDLEMMER: Mette Tolstrup Svensson Lasse Porsgaard Birkelund BUPL SYDØST BUPL SYDSLESVIG FORRETNINGSUDVALG BLIV BEDRE TIL SOCIALE MEDIER Sociale medier 1 & 2 Sociale medier 3 – job, karriere & netværk Sociale medier 4 – markedsføring via sociale medier Sociale medier 5 – mobile enheder MS OFFICE 2013 MS Excel 2013 MS Word 2013 MS Outlook 2013 3 MS OFFICE 2010 MS Excel 2010 MS Word 2010 MS Powerpoint 2010 MS Outlook 2010 0 MS OFFICE 2007 MS Excel 2007 MS Word 2007 MS Powerpoint 2007 MS Outlook 2007 7 BUPL’S ONLINESKOLE TILMELDING ER MEGET ENKEL BUPL vil gerne byde dig velkommen Du går direkte til ftf.blivenhaj.dk k hvor du på BUPL’s Onlineskole. klikker på ”TILMELD DIG HER”. Nu kan du bruge et eller flere af På næste side vælger du et brugernavn og BUPL’s onlineskoles kurser. Du er velkommen til at bruge alle du BUPL. Husk det valgte brugernnavn. kurserne lige så meget, som du Når du har tilmeldt dig, får du et kodeord ønsker i det næste år. Skolen er via mail. Husk også det. åben 24/7, så det er op til dig, Derefter kan du blot gå i gang – god fornøjelse. NÆSTFORMAND Birgitte Conradsen HOVEDKASSERER Lasse B. Jørgensen K Kurserne er opbygget, b t så å de d passer til din måde at tilegne dig viden. Der er både tekst, film, illustrationer og opgaver, som du kan arbejde med helt i det tempo, som passer dig. Hvert onlinekursus tager ca. 30-40 minutter. Der er start- og sluttest, så du hele tiden kan tjekke dine kompetencer. Læringskonceptet er blandt de bedste, og vi håber derfor, at du vil FAGFORENINGER BUPL HOVEDSTADEN Lersø Parkalle 42-44 2100 København Ø tlf. 3546 5750 fax 3546 5775 E-mail: [email protected] man.-ons. 10-16, tors. 12-16, fre. 10-13 FORMAND Henriette Brockdorff lære noget nyt og få genopfrisket HB-MEDLEMMER: Erik Steppat Mia Skou Jørgensen nogle af dine IT-kompetencer. BUPL STORKØBENHAVN få glæde af denne skole og både GOOGLE DOCS Dokumenter med d Google Docs Regneark med Google Docs Rigtig god fornøjelse. ANDRE IT-KURSER Projektledelse Virksomhedsøko onomi Elisa Bergmann hvornår du vil bruge den. WINDOWS Windows 8 Windows 7 Windows Vista ADOBE Photoshop CS6 InDesign CS6 udfylder felterne. Under ”organisation” vælger FORMAND Kirketorvet 11 4760 Vordingborg tlf. 3546 5460 fax 3546 5499 E-mail: [email protected] man. lukket, tirs.-fre. 9-14, ons. også 15-17 Lindevænget 19 2750 Ballerup tlf. 3546 5300 fax 3546 5301 E-mail: [email protected] man.- tors. 10-15, fre. 10-13 FORMAND: Betina Vincent Andersen FORMAND: Michael Egelund Storegade 38 3700 Rønne tlf. 3546 5590 fax 3546 5594 E-mail: [email protected] man. lukket, tirs.-tors. 9-15, fre. 9-13.30 HB-MEDLEMMER: Kristian Feldtschou Berner Randi Tielbo HB-MEDLEMMER: Anja Wollesen Helle Inge Frænde BUPL BORNHOLM FORMAND: Pia van der Weij HB-MEDLEM: Henrik Kofoed Hansen 44 BØRN&UNGE | NR. 3 | 12. februar 2015 Wagnerring 72 24159 Kiel tlf. +49 431 3990611 tlf. +49 160 94960248 E-mail: [email protected] FORMAND: Hauke Paulsen BUPL ØSTJYLLAND Mindegade 12 B, 2. 8000 Århus C tlf. 3546 5600 fax 3546 5602 E-mail: [email protected] man.-ons. 9-14, tors. 13-17, fre. 9-12 FORMAND: Anne Grethe Rosenberg HB-MEDLEMMER: Ann Søndergård Pedersen Kim Ager FORMAND: Marianne Gilbert Nielsen HB-MEDLEMMER: Carin L. Weibull Tina Skaarup Olesen BUPL MIDTVESTJYLLAND Stationsvej 8 7500 Holstebro tlf. 3546 5555 E-mail: [email protected] man.-tors. 9-14, fre. lukket FORMAND: Jens Jensen HB-MEDLEMMER: Anita Kjær Jonna Uhre BUPL NORDJYLLAND FORMAND: Sanne Lorentzen HB-MEDLEMMER: Sanne Lorentzen Joan Frausing Henvendelse til lokal lederforening samt lokal lederrådgivning: Se kontaktoplysninger under din lokale fagforening BUPL’S CENTRALE LEDERRÅDGIVNING Åben man. og tors. kl. 10.00-15.00 på tlf. 3546 5160 STUDIESEKTIONEN PLS Rosenvængets Alle 16, 3. 2100 København Ø tlf. 3546 5880 fax 3546 5892 E-mail: [email protected] tlf.tid: man.,tirs. og tors. 10-15, onsdag og fredag lukket HB-MEDLEMMER: Nickolai Dunn Kim Simonsen Niels Jernes Vej 8B 9220 Aalborg Øst tlf. 3546 5500 fax 3546 5501 E-mail: [email protected] tlf.åben: man.-ons. og fre. 9-13, tors. 12.30-16 kontoråben: man.-ons. 9-15, tors. 12:30-16, fre. 9-13 PENSIONISTSEKTIONEN FORMAND: Liselotte Thomsen Englandsvej 358, 2770 Kastrup tlf. 3585 6978 onsdag 10-13 www.paedhist.dk HB-MEDLEMMER: Susanne Højgaard David Nordstrøm Kontaktperson: Helle Fabricius Farversmøllevej 27 6200 Åbenrå tlf. 2372 0739 DANSK PÆDAGOGISK HISTORISK FORENING RETTELSER TIL ”HVEM TRÆFFES HVOR” SENDES TIL E-MAIL: [email protected] 45 BUPL KALENDER 2015 Her kan du se, hvilke møder, arrangementer, konferencer m.m. der er i din lokale fagforening. Hvis du vil læse mere og tilmelde dig, skal du gå ind på hjemmesiden. Indholdet i kalenderen administreres af de lokale fagforeninger. Kontakt dem direkte, hvis du vil gøre opmærksom på et BUPL-arrangement. Storkøbenhavn bupl.dk/storkobenhavn Daginstitutioners betydning for børns udvikling Torsdagscafé: Kom og hør seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fra SFI fortælle om de seneste årtiers forskningsresultater vedrørende effekterne af daginstitutionernes betydning for børns udvikling. Målgruppe: Medlemmer af BUPL Storkøbenhavn Tid: 19. februar kl. 18-20 (der er sandwich kl. 17) Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 18. februar kl. 12. Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden. Netværk for stressramte I netværket kan du møde andre pædagoger, der har været igennem det samme sygdomsforløb som dig, og I har mulighed for at udveksle erfaringer og tanker med hinanden om jeres tilbagevenden på arbejdspladsen. Målgruppe: Pædagoger sygemeldt med stress Tid: 23. februar kl. 17-19 ( der bliver serveret sandwich) Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 23. februar kl. 12. Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden. TR Introkursus Er du ny tilllidsrepræsentant? På introkurset får du indblik i, hvad der forventes af dig som tillidsrepræsentant, og hvad din opgave og dit ansvar er. Målgruppe: Nye tillidsrepræsentanter Tid: 4.-5. marts del 1), kl. 9-16 og 19.-20. maj (del 2), kl. 9-16 Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 12. februar Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via forsiden Børnekultur og kulturstrategier Torsdagscafé: Professor Beth Juncker kommer og fortæller om børnekultur og kulturstrategier. Målgruppe: Medlemmer af BUPL Storkøbenhavn Tid: 19. marts kl. 18-20 (der er sandwich kl. 17) Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 18. marts kl. 12. Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden. 46 Sig det så det kan mærkes Bliver du hørt? Får du dine budskaber igennem? Du indgår i et sjovt og lærerigt samspil med andre tillidsrepræsentanter på tværs i fagforeningen. Målgruppe: Tillidsrepræsentanter Tid: 15+16. april kl. 9-16 alle dage Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 12. marts Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via forsiden Nordsjælland bupl.dk/nordsj Temadag: Didaktik i daginstitutioner Med udgangspunkt i daginstitutionerne sætter temadagen fokus på de teoretiske og praktiske betydninger af begreberne didaktik og didaktisk refleksion. Tid: 19. marts kl. 9-12 Sted: Frederiksborgcentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød Pris: For medlemmer af BUPL: 150 kr For arbejdsløse og studerende: Gratis. For andre: 300 kr. Tilmelding: 9. marts på http:// www.bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter Årsmøde i seniorsektionen BUPL Nordsjællands sektion for pensionister og efterlønnere PEN inviterer til årsmøde. Tid: 19. marts kl. 10-15 Sted: 3F, Milnersvej 41 D, 3400 Hillerød Pris: Gratis for medlemmer Tilmelding: 27. februar 2015 på http://www.bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter Børnekulturdagen 2015 Kom med til en fantasifuld, praksisnær og inspirerende dag med sjove aktiviteter for børn og faglig refleksion for pædagoger i daginstitutioner. Temaet er ”æstetik og læring for børnehavebørn”. Tid: 17. april kl. 9.30–12.00 Sted: Pædagoguddannelsen Nordsjælland, Professionshøjskolen UCC, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Pris: Gratis Tilmelding: 20. marts 2015 på http://www.bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter Temadag: Alle børn har ret til fællesskaber Hør om hvordan teori om inklusion kan omsættes til praksis Tid: 23. april kl. 9-12 Sted: Frederiksborgcentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød Pris: For medlemmer af BUPL: 150 kr For arbejdsløse og studerende: Gratis. For andre: 300 kr. Tilmelding: 7. april på http:// www.bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter BØRN&UNGE | NR. 3 | 12. februar 2015 Sydøst bupl.dk/sydoest Ekstraordinært årsmøde i lederforeningen og foredrag BUPL Sydøsts lederforening holder ekstraordinært årsmøde. På programmet er også frokost og foredrag med forfatter Anders Seneca om, hvordan du udvikler institutionens kerneopgave. Tid: 6. februar 2015. Kl. 10.00 (morgenkaffe fra 9.30 og forventet afslutning kl. 14.00) Sted: University College Sjælland, Campus Storstrøm, Kuskevej 1B, 4760 Vordingborg Målgruppe: Ledere, der er medlem af BUPL Sydøst Tilmelding: 18. februar på bupl. dk/sydoestleder Oplægsholder: Anders Seneca Pris: gratis Fyn bupl.dk/fyn Lederkonference 2015: Hvordan skaber du ledelse, der dur? Hvad er der "indeni" ledelse, og hvordan folder vi det ud? Målgruppe: Konferencen er målrettet institutionsledere, daglige ledere, ledelsesteams, souschefer, afdelingsledere og alle andre pædagoger med ledelsesopgaver på børne- og unge- området. Tid: 22. april og 23. april. Begge dage kl. 9.00-15.00. Sted: Kongressalen, University College Lillebælt, Asylgade 7 - 9, 5000 Odense C Pris: For hele konferencen: kr. 3.800,- + moms. For en af de to dage: kr. 2.500,- + moms. Tilmelding: senest den 23. marts på www.bupl.dk/Fyn Østjylland bupl.dk/ostjylland Kompetenceudviklingsforløb 3: Klasseledelse i praksis pædagoger i skolen De nye krav og forventninger handler blandt andet om kompetencer inden for god klasseledelse, og BUPL tilbyder i samarbejde med VIA et kompetenceudviklingsforløb fordelt på tre dage. Forskning peger på, at god klasseledelse ikke nødvendigvis er en medfødt evne, men en disciplin, der kan læres. Tid: 16. februar, 3. marts og 24. marts. – Alle dage kl. 8-15:30 Sted: BUPL Østjylland, Mindegade 12B, 8000 Aarhus C Målgruppe: Medlemmer af BUPL Østjylland, der arbejder på skoleområdet Oprettelse: Der skal være minimum 18 deltagere, for at holdet bliver oprettet Pris: Det koster 2500 kroner eksklusiv moms. Heraf betaler BUPL Østjylland 500 kroner af udgiften samt forplejningen. Betalingen bliver dermed 2000 kroner eksklusiv moms. Tilmelding: der ligger et link til tilmeldingen under omtalen af forløbet på BUPL Østjyllands hjemmeside. Arbejdsmiljøkonference 2015 Temaet på Arbejdsmiljøkonference 2015 er Fritsættende ledelesespraksis. Formålet med konferencen er at inspirere arbejdsmiljørepræsentanter og ledere til sammen at styrke arbejdsmiljøet gennem en Frisættende ledelsespraksis, og gennem effektfulde handleplaner for det psykiske arbejdsmiljø. Tid: 25. februar, kl. 8:30-15 Sted: Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 1. sal, 8000 Aarhus C Målgruppe: Arbejdsmiljørepræsentanter og ledere Pris: For medlemmer af BUPL og FOA er arbejdsmiljøkonferencen gratis. For øvrige koster den 800 kroner. Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 16. februar 2015 på bupl.dk/ arrangementer MidtVestjylland bupl.dk/midtvestjylland Medlemsmøde: Har du lyst til at arbejde som pædagog i Norge? Kom til møde i Holstebro og hør Stein-Erik Linna og Rikke Have fra Norgesprojektet fortælle om løn og ansættelsesvilkår, hvordan det er at arbejde i en norsk børnehave og alt det andet, som er vigtigt, hvis man overvejer at flytte til Norge. Mødet er henvendt uddannede pædagoger, pædagogstuderende og medfølgende ægtefæller/ kærester. Tid: 4. februar kl. 09.30-ca. 11.30 Sted: BUPL MidtVestjyllands lokaler, Stationsvej 8A, 7500 Holstebro Pris: Arrangementet er gratis og henvendt alle medlemmer af BUPL. Tilmelding: kan ske via [email protected]. Husk at skrive "Holstebro arrangement" i tilmeldingen. Tilmeldingsfrist: 19. februar Netværksmøde i Viborg for ledige pædagoger BUPL MidtVestjylland tilbyder netværksmøder for ledige pædagoger. Fælles for møderne er en generel orientering fra fagforeningen, ellers vil møderne være åbne for netop dét indhold, du som ledig pædagog har lyst til at debattere eller spørge ind til. Har du spørgsmål, så send gerne en mail faglig sekretær Jonna Uhre, som er ansvarlig for møderne, på [email protected]. Tid: 9. marts kl. 09 – 11.30 Sted: Mødelokalet på FTRkontoret, døren til venstre, Søndersøparken 23, 8800 Viborg Pris: Arrangementet er gratis og henvendt medlemmer af BUPL MidtVestjylland. Tilmelding: Senest den 6. marts kl. 12.00 på bupl.dk/ midtvestjylland via linket Arrangementer. Netværksmøde i Holstebro for ledige pædagoger BUPL MidtVestjylland tilbyder netværksmøder for ledige pædagoger. Fælles for møderne er en generel orientering fra fagforeningen, ellers vil møderne være åbne for netop dét indhold, du som ledig pædagog har lyst til at debattere eller spørge ind til. Har du spørgsmål, så send gerne en mail faglig sekretær Jonna Uhre, som er ansvarlig for møderne, på [email protected]. Tid: 9. marts kl. 13.00 – 15.30 Sted: BUPL MidtVestjyllands lokaler, Stationsvej 8A, 7500 Holstebro Pris: Arrangementet er gratis og henvendt medlemmer af BUPL MidtVestjylland. Tilmelding: Senest den 6. marts kl. 12.00 på bupl.dk/ midtvestjylland via linket Arrangementer. Temaaften: Børns relationer og venskaber Temaaftenen byder på foredrag af Annegrethe Ahrenkiel, der vil fortælle om sit forsknings- og udviklingsprojekt ”Pædagogers arbejde med børns relationer og venskaber” (2014). Hun vil bl.a. præsentere erfaringerne fra de fem deltagende institutioner samt konklusioner omkring pædagogers socialdidaktiske arbejde, herunder hvordan pædagoger planlægger, gennemfører og evaluerer arbejdet med børns indbyrdes relationer. Foruden foredraget vil der også blive tid til debat. Tid: 18. marts kl. 18.30 – 20.30 Sted: Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, Sports Allé 6, 7480 Vildbjerg Pris: Arrangementet er gratis og henvendt medlemmer af BUPL MidtVestjylland. Tilmelding: Senest den 4. marts på bupl.dk/midtvestjylland via linket Arrangementer. Århus bupl.dk/aak Møde for arbejdsløse pædagoger Invitation til netværksmøde for arbejdsløse medlemmer af BUPL Århus. Du kan møde andre arbejdsløse, dele erfaringer og få gode råd. På mødet orienterer vi om, hvad der rør sig på området og i fagforeningen. Vi debatterer aktuelle emner, og du kan komme med ideer / forslag til, hvad der skal ske på kommende netværksmøder. Håber at se dig vi byder på kaffe / te og brød. Tid: fredag 27. februar kl. 10-12 Sted: BUPL Århus, Mindegade, kælderen Målgruppe: arbejdsløse medlemmer af BUPL Århus. Fyraftensmøde om din pension Møder, som PBU arrangerer i Aarhus: Bemærk: tre datoer Der er god økonomi i at planlægge sin pensionstilværelse og få overblik over sine muligheder i god tid. Det kan du få på et fyraftensmøder i Aarhus C. Tid: 16. april, 10. september & 17. november - Alle dage kl. 18-21 Sted: Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 8000 Aarhus C. Tilmelding: på pbu.dk Fælles arrangementer Århus og Østjylland Tilmelding: BUPL Østjylland: bupl.dk/ostjylland-kurser BUPL Århus: bupl.dk/aak Konference: Det lærelystne barn & fællesskabets usynlighed Hvad betyder det, når børn og børns potentialer bliver et centralt og styringsmæssig område? Og hvad sker der, hvis barndommens centrale områder forsvinder i pædagogikken, og den stadigt mere dominerende lærings- og dokumentationsdagsorden tager over? Oplæg v/ ph.d. i pædagogik og adjunkt Maja Plum, Københavns Universitet og v/ Tomas Ellegaard, cand.mag. i pædagogik, ph.d. i psykologi. Tid: 17. februar kl. 9.30-16. Sted: DGI-huset, Værkmestergade 17. Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner. Ledige, seniorer, PLS'er: gratis Tilmelding: bupl.dk/ostjylland el. bupl.dk/aak Målgruppe: medlemmer af BUPL Århus og BUPL Østjylland. Temadag: Eksekutive vanskeligheder og medikamentel behandling af ADHD hos børn og unge Børn og unge med ADHD og autismespektrumfortyrrelser har ofte store problemer med de eksekutive funktioner (bl.a. planlægning, organisering og impulsstyring). Sygeplejerske Ingela Søderlund giver en grundig teoretisk gennemgang af begrevet eksekutive funktioner og en indsigt i en hensigtsmæssig pædagogisk tilgang til dette. Hun har været med til at starte ADHD-klinikken på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov. Tid: 6. marts, kl. 9:30-15 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 27. februar på bupl.dk/arrangementer Konference: Børn & angst Hvad er angst hos børn og unge? Hvordan behandler man angsten? Og hvordan er det at være forældre til et barn med angst? Disse tre spørgsmål er i fokus, når BUPL Østjylland og BUPL Århus slår dørene op for konferencen "Børn & angst". Tid: 20. marts, kl. 9-15:30 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C. Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 13. marts på bupl.dk/arrangementer Konference: Syn på læring og opdragelse Børn fødes som lærende individer, og læring sker som frie processer uden mål og mening. Læring kan således fremhæves med begreberne lyst og frivillighed. Dertil kommer opdragelsen, der som grundlæggende figur indeholder paradokset at skulle vise vej til selvstændighed og frihed, ved netop at begrænse samme. Hinandens forudsætninger, modsætninger, eller...? Tid: 22. april, kl. 9.30 - 16 Sted: Et sted i Aarhus. Stedet er under planlægning, så hold øje med hjemmesiden Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 15. april på bupl.dk/arrangementer BUPL TASKER 400 kr. RYGSÆK Rygsækken har flere separate rum, heraf et særligt polstret til bærbar computer. Rumindhold 35 liter. PVC-fri. PAKKETILBUD Køb rygsæk og weekendtaske samlet og spar 50 kr. Pris: 600 kr. 250 kr. 250 kr. WEEKENDTASKE PÅ HJUL Nu med forbedrede gummihjul. Udtrækkeligt håndtag. 160 kr. LILLE RYGSÆK Stort hovedrum, 2 sidelommer samt organizer lomme. Rumindhold 13 liter. PVC-fri. BESTIL OG SE HELE UDVALGET PÅ: WWW.BUPL.DK/BUTIKKEN ELLER RING 3546 5204 47 En ny kampagne lægger op til overenskkomstforhandlingerne i 2015. Vores aftaler. Din styrke sætter fokus på de aftaler og den tillid mellem m arbejdstagere og arbejdsgivere, der er så karakteristisk for de offfentlige danske arbejdspladser. For hvordaan ville et Danmark uden tillid se ud? Se kam mpagnefilmen på VoresAftalerDinStyrke.dk VoresAftalerDinStyrke.dk
© Copyright 2024