1. No category

De bedste danske
vækstskabere
EY Entrepreneurskab Barometer
2015/2016
Indhold
3
Et samfund i fremdrift
4
Vækstvirksomheder vender
kurven
5
Sådan ser vækst-Danmark ud
6
Virksomhedernes størrelse
7
Hvad kendetegner årets
vækstskabere?
8
Vækst kræver god risikostyring
11 Opkøb bliver en vigtig
vækststrategi
12 Salg til kapitalfonde er en
populær exit-strategi
13 Hver femte vil aldrig
på pension
14 Erhvervsledere vil gøre mere
for iværksætterlysten
15 EY i hele landet
Et samfund i fremdrift
Det er vigtigt, at vi har virksomheder, der går foran og viser, hvordan ideer, nye løsninger og teknologi kan blive til solide forretningskoncepter, som skaber vækst i
Danmark og succes internationalt. Hvert år samler EY Entrepreneur Of The Year de
bedste af slagsen.
I EY Entrepreneur Of The Year møder vi de virksomheder, der er rollemodeller for
den kommende generation af entrepreneurer. Vi ser, hvordan ejerlederes ­passion,
interesse og talent for forretning og ledelse kan motivere medarbejdere og s­ kabe
store vækstsuccesser. Vi ser, hvordan dygtige mennesker har udviklet forretningsmodeller, der sigter mod og når et potentiale — hvad enten det er i Danmark
eller ud over landets grænser.
EY Entrepreneur Of The Year er frem for alt en hyldest til disse vækstskabere og
deres betydning for samfundsudviklingen. Jeg synes, at det er et stort privilegium
at være med til at sætte fokus på og hylde de mange entrepreneurer, som gør en
forskel — ikke alene for sig selv og deres virksomhed — men som også er med til at
skabe et samfund i fremdrift.
I EY Entrepreneurskab Barometer 2015/2016 samler vi viden og perspektiver om
årets vækstvirksomheder baseret på en analyse blandt de mange virksomheder, vi
har besøgt. Tak til alle de virksomhedsejere, der har bidraget til undersøgelsen og
beredvilligt delt erfaringer med vores hold af interviewere.
God læselyst!
Søren Smedegaard Hvid
Partner og direktør for EY Entrepreneur Of The Year
November 2015
EY Entrepreneurskab Barometer 2015 | 3
Vækstvirksomheder vender kurven
Vi identificerer de
vækstdynamoer, der har
gåpåmod og viljen til at
lykkes. De virksomheder,
der har succes, har en
stærk forretningsidé og har
ofte set nogle muligheder,
som andre ikke har set eller
ikke er lykkedes med.
De seneste to års fald er vendt, og flere virksomheder har fart på væksten. Antallet
af vækstvirksomheder i Danmark stiger med 28 % i år i forhold til 2014. Det v
­ iser
årets oversigt fra EY Entrepreneur Of The Year.
Hvert år kårer EY Danmarks bedste vækstskabere, og i år består flere adgangs­
kravet. Kurven runder 1.000 virksomheder og når i alt 1.041. Det er på niveau
med 2012, der endnu er det højeste niveau efter finanskrisen.
Sidste års fald i antallet af vækstvirksomheder var overraskende, men konjunkturerne var stadig svære at kæmpe imod. Selv om vi er langt fra imponerende vækst­
rater i samfundsøkonomien nu, så ser vi dog den fulde effekt af, at der i en længere
periode har været positive takter og en spirende optimisme, så flere finder vejen til
vækstsporet.
Forretningsidé, gåpåmod og vilje
Selv om det samlede antal vækstvirksomheder kan være en ganske god vækst-­
indikator, så kan konjunkturerne kun give bedre rammebetingelser. Der skal meget
mere til at drive virksomhederne helt til toppræstationer og gode resultater.
Der er langt fra udviklingen i BNP og realvækst til de minimum 15 % vækst i brutto­
avance eller i omsætning, som er nåleøjet i EY Entrepreneur Of The Year. Virksomhederne skal altså ikke blot slå konjunkturudviklingen.
Jylland stod for den største tilbagegang sidste år, men kommer stærkt igen i år. I
Syd- og Sønderjylland stiger antallet af vækstvirksomheder med 53 %, i Midtjylland
med 43 % og i Nordjylland med 35 %. Samlet ligger lige over 50 % af landets vækstvirksomheder i Jylland, og det er netop udlignet efter de store stigninger i antal
vækstvirksomheder i år. Samtidig er Midtjylland historisk tæt på at udfordre København, hvor blot 28 virksomheder gør forskellen.
Sjælland har den mindste fremgang i år på 9 %, hvilket som den eneste region er
mindre end sidste års tilbagegang på 16 %. Fyn har en fremgang på 14 %, mens
København ligger på 260 virksomheder, 25 % flere end sidste år, og dermed fortsat
er det område, der har flest vækstvirksomheder.
Udvikling i antal vækstvirksomheder i forhold til BNP-vækst
Antal vækstvirksomheder
1500
% årlig vækst i faste priser
2,0
1250
1000
0,0
750
-2,0
500
-4,0
250
0
-6,0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
BNP-vækst (foregående år)
4 | EY Entrepreneurskab Barometer 2015
Sådan ser vækst-Danmark ud
+35 %
Vækst fra 2014-2015
i Region Nordjylland
+43 %
Vækst fra 2014-2015
i Region Midtjylland
+25 %
Vækst fra 2014-2015
i Region København
+53 %
Vækst fra 2014-2015
i Region Syd- og
Sønderjylland
+9 %
+14 %
350
Vækst fra 2014-2015
i Region Sjælland
Vækst fra 2014-2015
i Region Fyn
300
250
200
150
100
50
0
2008
2009
København
2010
Sjælland
2011
Fyn
2012
2013
Syd- og Sønderjylland
2014
Midtjylland
2015
Nordjylland
EY Entrepreneurskab Barometer 2015 | 5
Virksomhedernes størrelse
To ud af tre af de danske vækstvirksomheder i 2015 har mellem 20-49 ansatte,
mens 16 % har 50-99 ansatte, og 17 % har over 100 ansatte. Det stemmer godt
overens med det generelle billede, som kendetegner erhvervsstrukturen i Danmark
med mange små og mellemstore virksomheder.
5%
10 %
2%
75 %
16 %
67 %
Vækstvirksomheder fordelt på antal ansatte
(andel i %)
20-49 antal ansatte
67 %
50-99 antal ansatte
16 %
100-199 antal ansatte
10 %
200-499 antal ansatte
5 %
500+ antal ansatte
2 %
Flere veje til ejerskabet af vækstvirksomheden
Der er en bemærkelsesværdig ligelig fordeling blandt de responderende virksomheder, der er henholdsvis startet eller overtaget. 55 % har startet virksomheden
selv — enten alene eller sammen med andre. 45 % har overtaget virksomheden enten fra familien (25 %) eller en anden ejer (20 %).
20 %
29 %
75 %
25 %
26 %
6 | EY Entrepreneurskab Barometer 2015
Flere veje til ejerskabet af vækstvirksomheden
Du har selv startet virksomheden 29 %
Du har startet den sammen med andre 26 %
Du har overtaget virksomheden
fra et familiemedlem 25 %
Du har overtaget en allerede
eksisterende virksomhed 20 %
Hvad kendetegner årets vækstskabere?
1.041
Antal vækstentrepreneurer i 2015
70
65
60
Idéer!
55
Udvikling i antal
vækstentrepreneurer fra 2014
EY Entrepreneur
Of The Year.
Største stigning i DK:
Syd- og Sønderjylland
53 %
Gns. antal ansatte
er i dag mentor eller
coach/sparringspartner
for iværksættere
35
Gennemsnits­
alder ved
etablering
Alder på etablerings- eller
overtagelses­tidspunktet
af den nuværnde
virksomhed? ­­
<30
33 %
31-40
45 %
41-50
21 %
51-60
2 %
60+
0 %
51,6
107
Gennemsnitligt
antal timer pr.
arbejdsuge
93 %
  7 %
55 %
Har startet
virksomheden op
selv eller sammen
med andre
Har overtaget eller arvet virksomheden
45 %
Kønsfordeling
+28 %
25 %
Entrepreneuren
54 %
Har ikke drevet
anden virksomhed før
18 %
Forventer aldrig
at gå på pension
81 %
mener, at dansk erhvervsliv burde gøre
mere for at styrke entrepreneurskab og
iværksætterlyst?
EY Entrepreneurskab Barometer 2015 | 7
Vækst kræver god risikostyring
Et kendetegn ved mange
vækst-entrepreneurer
er en god portion
”snusfornuft” og sund
forretningssans. Ansvaret
for kunder, medarbejdere,
lokalsamfund — måske
overfor næste generation,
der skal videreføre
virksomheden samt det
forhold, at virksomheden
overvejende drives med
egen finansiering — er
vigtige pejlemærker.
Når virksomheder søger nye markeder, ansætter flere medarbejdere, investerer i
innovation og produktudvikling, så er det med mulighed for succes — og med risiko
for at fejle.
Men er dem, der lykkes, også dem, der tager de største risici, eller dem, der spil­
ler deres kort forsigtigt? Spørger man ejerne af landets succesfulde vækstvirksomheder om deres egen vurdering af deres risikovillighed, så peger over halvdelen
(60 %) på en ”mellem”-kategori, mens 12 % vælger kategorien ”lav” og ca. dobbelt
så mange (28 %) vurderer deres risikovillighed som ”høj”.
Men ser vi på udviklingen over tid og sammenholder med udviklingen i BNP, så har
vi den højeste andel af virksomheder, der vurderer deres risikovillighed som ”høj”
siden 2007. Sidste år var andelen kun marginalt lavere (27 %), men i modsætning til
sidste år, er der i det foregående år en positiv udvikling i BNP. Risikovilligheden
i virksomheder med høj vækst er også påvirket af konjunkturer.
Hvorvidt den gruppe, der gerne satser stort, så også reelt løber en større risiko
end dem, der tager få chancer og satser på det sikre, kan en selvevaluering ikke
fortælle.
Når virksomhederne vurderer risikovilligheden op mod konkurrenterne, så er kun
4 % “meget enige” og 19 % af de adspurgte “enige” i, at virksomheden tager større
forretningsmæssige risici end sine konkurrenter, og at dette har været medvirkende til, at virksomheden har opnået sin placering i markedet. 33 % er uenige eller
meget uenige i dette, mens 44 % svarer “hverken-eller”. Som baggrund for succesen peger de i stedet på en markant anderledes strategi (87 %), at de er mere innovative (81 %), og at de tiltrækker de bedste medarbejdere (78 %).
Hvordan har din virksomhed opnået sin placering i markedet?
87 %
81 %
78 %
23 %
19 %
Vi har en markant anderledes strategi end vores konkurrenter
Vi er mere innovative end vores konkurrenter
Vi tiltrækker de bedste medarbejdere (knowhow)
Vi tager større forretningsmæssige risici end vores konkurrenter
Vi har lavere priser end konkurrenterne
(Angiver andel, der er enige og meget enige)
8 | EY Entrepreneurskab Barometer 2015
God risikostyring
De næste store skridt
EY vurderer, at de største risici ved høj vækst typisk opstår, når virksomheden tager ”de store skridt”. I takt med væksten på top- og bundlinje, så er der mange andre
dele af virksomheden, der skal følge med. Ledelseskompetencer, økonomistyring
og interne kontroller er blot nogle af de elementer, der skal udvikles i takt med væksten i omsætning og indtjening. Etablering på nye markeder, evt. i udlandet, store
investeringer, høj vækst i antal medarbejdere og opkøb af mindre konkurrenter kan
være nogle af de udfordringer, som gradvist gør det mere komplekst at drive virksomheden.
• Har du identificeret de
væsentligste forretnings­
mæssige risici?
• Har du blik for både
finansielle og menneske­
lige faktorer?
• Har du blik for, hvor du
satser, og hvor du er
forsigtig?
• Har du overskud til
risikostyring i en travl
hverdag?
• Har du råderum i forhold
til egenkapital og kapital­
beredskab?
• Har du etableret
tilstrækkelige interne
kontroller?
• Har du en robust og
effektiv risikohåndtering?
Det handler ikke om at undgå eller at
opsøge risici, men om hvordan man
håndterer risici.
Hvordan er din risikoindstilling i forhold til forretningsmæssige risici?
%
% årlig vækst i faste priser
80
4
3
70
2
60
1
50
0
40
-1
-2
30
-3
20
-4
10
-5
0
-6
2008
2009
2010
2011
2012
Lav
2013
Mellem
Høj
2014
2015
BNP-vækst (foregående år)
EY Entrepreneurskab Barometer 2015 | 9
Find out how EY’s 7 Drivers of Growth can help
your business grow from start-up to market leader.
ey.com/acceleratinggrowth #LegacyBuilders
10 | EY Entrepreneurskab Barometer 2015
© 2015 EYGM Limited. All Rights Reserved. ED 0616.
As a start-up,
where do you
want to end up?
Opkøb bliver en vigtig vækststrategi
Omtrent hver fjerde vækstvirksomhed har gennemført opkøb
indenfor de seneste tre år. Der er typisk tale om mindre opkøb,
der ikke kun skal øge omsætningen, men målrettet styrke
virksomhedernes strategiske muligheder. Tendensen ventes at
fortsætte.
Blandt de vækstvirksomheder, der kvalificerer sig til EY Entrepreneur Of The Year,
har mange gennem flere år haft en høj organisk vækst. Alligevel står opkøb højt på
dagsordenen og 25 % af virksomhederne har indenfor de seneste tre år gennemført
opkøb i et niveau på under 25 % af virksomhedens omsætning.
I en periode med stabil, men svag økonomisk udvikling, kan opkøb være en genvej til at øge omsætningen, men hos vækstvirksomhederne er der ofte andre
drivkræfter bag opkøbsinteressen.
Der er en tendens til,
at strategiske opkøb
bliver et vigtigt element
i en vækststrategi.
Virksomhederne kigger
mod opkøbsemner, der kan
hjælpe dem med at udvide
og udvikle sig i højere
tempo.
Mange af vækstvirksomhederne har klaret sig godt igennem en årrække, og de går
forrest i en konsolidering og overtager mindre konkurrenter for at udbygge deres
position. Der er en tendens til, at strategiske opkøb bliver et vigtigt element i en
vækststrategi. Virksomhederne kigger mod opkøbsemner, der kan hjælpe dem med
at udvide og udvikle sig i højere tempo.
Kunder, marked, viden og medarbejdere
Udvikling gennem opkøb kan fx sigte mod nye markeder eller kundesegmenter,
mens andre faktorer kan være viden og medarbejdere.
Mange af vækstvirksomhederne agerer på et nichemarked, og opkøb af mindre
virksomheder kan fx give adgang til viden og teknologi, som de kan videreudvikle.
Også behovet for kvalificeret arbejdskraft kan være en vigtig faktor, hvor opkøb kan
give ekstra kapacitet og tilføre dygtige medarbejdere.
Vækstvirksomhederne skal imidlertid indstille sig på, at de selv er i kikkerten, når
endnu større virksomheder er på opkøbsjagt. Blandt større globale virksomheder
står fusioner og opkøb nu højere på dagsordenen end de seneste seks år. Værdien af handler ventes at nå rekordniveau i 2015. Seks ud af ti globale virksomheder
søger aktivt opkøbsemner, viser analysen Global Capital Confidence Barometer, October 2015 fra EY.
En solid vækstvirksomhed kan være et attraktivt opkøbsemne for en større virksomhed, som har kapital, men måske vanskeligt ved at nå sine vækstforventninger
organisk. Den bedste handel er, når begge parter ser et potentiale, de ikke kan nå
uden den anden part.
EY Entrepreneurskab Barometer 2015 | 11
Salg til kapitalfonde er en
populær exit-strategi
Hvis en kapitalfond ringer på døren hos en af landets
vækstvirksomheder, så er det meget sandsynligt et velkomment
besøg. 25 % vurderer det som den bedste mulighed for at
realisere værdien af virksomheden.
Før eller siden skal enhver virksomhedsejer overveje, hvad der skal ske med virksomheden.
Mens 25 % har overtaget virksomheden fra et familiemedlem, så er det kun 8,5 %,
der forventer en dag at sælge til et familiemedlem, og 5 %, der forventer at sælge til
andre personer, fx medarbejdere.
Den mest sandsynlige exit-mulighed er for 44 % et salg til anden virksomhed,
dernæst følger salg til kapitalfonde. 57 % ser et salg til en kapitalfond som en potentiel mulighed, og 25 % ser det som den mest sandsynlige mulighed.
Der er en stor og gensidig interesse blandt vækstvirksomheder og kapitalfonde.
Der er også flere eksempler på, at virksomhedsejere med et helt eller delvist salg
giver stafetten videre, og det nye ejerskab giver mulighed for at løfte ambitionerne
endnu højere.
1%
4,5 %
12 %
5%
75 %
4%
8,5 %
25 %
Kapitalfonde er typisk
meget grundige i deres
vurdering af potentielle
opkøbsemner og i deres
due diligence, så for
en virksomhedsejer,
der går med tanker om
et salg, er en proces
med salgsmodning og
værdiansættelse ofte
en god forberedelse til
dialogen.
12 | EY Entrepreneurskab Barometer 2015
44 %
Hvilke muligheder ser du for at realisere værdien
af din virksomhed (mest sandsynlige?)
Salg til anden virksomhed
44,0 %
Salg til kapitalfond
25,0 %
Salg til familiemedlem
8,5 %
Salg til anden person,
herunder medarbejdere
5,0 %
Børsintroduktion
4,5 %
Andet
1,0 %
Ikke overvejet
12,0 %
Muligheden for at løfte virksomheden til næste niveau
Når en kapitalfond køber en virksomhed, er det gerne med det afsæt, at virksomheden har et stort og uforløst potentiale. Når en ejer vælger at sælge, kan det være
med helt samme motiv. Begge parter ønsker at udvikle virksomheden videre til
næste niveau, hvor kapitalfonden går ind med et aktivt ejerskab og tilfører kapital
og kompetencer.
Hver femte vil aldrig
på pension
I hvilken alder forventer du, at du en dag vil gå på pension?
Hvis du ejer og driver en succesfuld virksomhed, så er tanken om at forlade
arbejds­markedet bestemt ikke i høj kurs, selv om flere virksomhedsejere måske
kunne have et økonomisk råderum, hvis de solgte virksomheden.
Knap halvdelen (49 %) forventer at gå på pension, når de er i 60’erne, og 11 % forventer at gå på pension, inden de fylder 60 år.
Det er mere bemærkelsesværdigt, at 22 % først forventer at trække sig fra arbejdsmarkedet, når de er i 70’erne, og der hvor virksomhedsejerne nok for alvor skiller
sig ud er, at knap hver femte (18 %) forventer aldrig at gå på pension.
I hvilken alder forventer du,
at du en dag ville gå på pension?
I 40´erne
  1 %
I 50´erne
10 %
I 60´erne
49 %
I 70´erne
22 %
Aldrig
18 %
Dette udtrykker det engagement og den arbejdsomhed, der kendetegner mange
virksomhedsejere. Og man kan kun ønske, at helbredet holder, for der er mange
måder, de kan gøre god brug af deres viden og erfaring i erhvervslivet
Alligevel er der god grund til, at virksomhedsejere gør sig tanker og lægger planer for, hvad der skal ske med deres virksomhed, hvis fx pludselig sygdom skulle
ramme — særligt hvis de forventer at holde fast i ejerskabet og ledelsen af virksomheden.
Der kan gå store værdier tabt, hvis virksomheden pludseligt er tvunget til et generationsskifte eller et salg på kort tid. God forberedelse kan handle om at gøre virksomheden mindre afhængig af en enkelt person, afklare de skattemæssige forhold
for ejerlederen og have en plan klar i skuffen for, hvordan virksomheden kan overdrages eller sælges.
En slags work-life balance
Det er svært at komme uden om arbejde. Ikke mindst for dem, der driver en succesfuld virksomhed. Men hvis der nu var mere tid, ville virksomhedsejerne så bruge
den på arbejde eller fritid?
Med mulighed for at afgive mere end et svar, så giver de samlede svar over 100 %,
og vi kan ikke drage helt nøjagtige, men dog stadig tankevækkende konklusioner.
Virksomhedsejerne vil gerne have mere af det hele. Halvdelen vil bruge den med
familien eller finde en ny hobby. Den anden halvdel ville enten udvide og udvikle
deres forretning eller starte en ny virksomhed.
Hvis du havde mere tid, ville du så?
Bruge den med familien
63 %
Finde en ny hobby
  6 %
Udvide og udvikle din
forretning
51 %
Starte en ny virksomhed
22 %
Ingen af ovenstående
  6 %
EY Entrepreneurskab Barometer 2015 | 13
Erhvervsledere vil gøre mere
for iværksætterlysten
Danske erhvervsledere fælder en hård dom, når det gælder det danske skolesystems evne til at fremme entrepreneurskab og iværksætterlyst. Til gengæld vil de
gerne selv bidrage aktivt til at fremme iværksætterlysten.
10 %
8%
75 %
4%
4%
34 %
44 %
Mener du, at det danske skolesystem aktivt fremmer
entrepreneurskab og iværksætterlyst?
I meget høj grad
0 %
I høj grad
4 %
I nogen grad
34 %
I lav grad
44 %
I meget lav grad
10 %
Ved ikke
8 %
Over halvdelen (54 %) mener, at det danske skolesystem kun i “lav grad” eller i
“meget lav grad” aktivt fremmer entrepreneurskab og iværksætterlyst.
3% 3%
12 %
1%
26 %
Mener du, at dansk erhvervsliv burde gøre mere for at
styrke entrepreneurskab og iværksætterlyst?
I meget høj grad
26 %
I høj grad
55 %
I nogen grad
12 %
I lav grad
3 %
I meget lav grad
1 %
Ved ikke
3 %
55 %
Hele 81 % mener “i meget høj grad” eller “i høj grad”, at dansk erhvervsliv burde
gøre mere for at styrke entrepreneurskab og iværksætterlyst.
Ville du overveje at blive mentor
eller coach/sparringspartner for
iværksættere enten nu eller senere?
Ja, det vil jeg gerne i fremtiden
66 %
Ja, gør det allerede i dag
25 %
Måske
34 %
Nej
  5 %
14 | EY Entrepreneurskab Barometer 2015
EY i hele landet
Læs mere om
EY Entrepreneur Of The Year på
www.eoy.dk
Follow @EOYdk | Tweet #eoydk
Kontaktpersoner nationalt og regionalt
Allan Terp
Mads Meldgaard
[email protected]
+45 2529 5045
[email protected]
+45 2529 4696
Lars Tylvad Andersen
Brian Skovhus Jakobsen
[email protected]
+45 2529 4812
[email protected]
+45 2529 4029
Jan C. Olsen
Mogens Andreasen
[email protected]
+45 5158 2608
[email protected]
+45 5158 2597
Søren Smedegaard Hvid
Michael Basland
Partner
Region: Nordjylland
Partner
Region: Syd- og Sønderjylland
Partner
Region: Sjælland
Partner
Direktør for
EY Entrepreneur Of The Year
[email protected]
+45 2529 4073
Partner
Region: Midtjylland
Partner
Region: Fyn
Partner
Region: København
Presse- og kommunikationschef
[email protected]
+45 2529 3047
Om EY Entrepreneurskab
Barometer 2015/2016
EY gennemgår samtlige danske virksomheder med mindst 20 ansatte og
dansk majoritetsejerskab (undt. offent­
ligt ejede selskaber). Heraf udvælges
dem, der har eksisteret i mindst tre år,
har vækst i antal ansatte, har minimum
15 % vækst i bruttoavance eller omsætning i seneste regnskabsår og har en
positiv egenkapital og positivt resultat.
Entrepreneuren skal være ejer/medejer af selskabet. Blandt denne gruppe
er der 1.041 virksomheder i 2015, og
der er foretaget dybdegående interviews og en spørgeskemaundersøgelse
med 156 virksomheder. Denne rapport
er baseret på resultaterne af undersøgelsen. Alle tal i procent er rundet af
til nærmeste hele.
EY Entrepreneurskab Barometer 2015 | 15
EY | Assurance | Tax | Transactions | Advisory
Om EY
EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat,
transaktioner og rådgivning. Den indsigt og de ydelser, vi leverer, hjælper
med at opbygge tillid til kapitalmarkederne og den globale økonomi. Vi
udvikler dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover
vores interessenter og bidrager til, at arbejdsverdenen og arbejdslivet
fungerer bedre — for vores medarbejdere, vores kunder og det omgivende
samfund.
EY henviser til den globale organisation og kan referere til et eller flere
medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited, som hver især
udgør en selvstændig juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som
er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
Flere oplysninger om vores organisation kan findes på ey.com.
© 2015 Ernst & Young P/S, CVR-nr. 30700228
All Rights Reserved.
Dette materiale er udarbejdet alene til orientering, og oplysningerne i
det tilsigter ikke at være fyldestgørende, og de træder ikke i stedet for
udførlige analyser eller udøvelsen af professionelle skøn. I konkrete sager
opfordres brugere til at henvende sig til EY’s rådgivere.
ey.com/dk
B15045