1. No category

Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester:
Nervesystemet og Bevægeapparatet I
TERMINOLOGI
Nævn (benævn,navngiv) En simpel angivelse af navn/navne – fx nævn hjernenerverne med
udspring fra medulla oblongata.
Definer:
Kort, eentydig angivelse af den givne struktur eller sammenhæng
Angiv:
Anvendes, når nøjagtige facts - om muligt med enheder - skal angives.
Beskriv:
Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere
1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge
2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske
forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion.
Redegør for:
Anvendes, hvor man ønsker en udtømmende beskrivelse af
årsags/virknings sammenhæng.
Tegn:
Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet en anatomisk struktur med
indhold og beliggenhed af andre strukturer.
Skitsér:
Anvendes når der ønskes overordnede skitser/omrids af anatomiske
strukturer.
NERVESYSTEMET
1. og 2. semester
(= Tidligere indlærte kundskaber som vi ikke eksaminerer i på 3. semester)
Det autonome nervesystem
Fysiologi
●Beskrive forekomsten og virkningen af det autonome nervesystems naturlige ligander
(adrenalin, noradrenalin, dopamin, acetylcholin) og virkningen af disse på adrenerge henholdsvis
cholinerge receptorer.
Farmakologi
●Redegøre for det autonome nervesystems farmakologi med fokus på adrenerge, noradrenerge,
dopaminerge og cholinerge receptor- stimulerende eller hæmmende lægemidler.
Neuroembryologi
●Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse i
hovedtræk, herunder angive vigtige begivenheder ved neuralrørets dannelse og hvilke områder af
hjernen, der dannes ud fra de forskellige hjerneblærer. På et tværsnit skal man kunne angive af
medulla spinalis’ alar- og basalplader, sulcus limitans, og det udviklende spinalganglion.
●Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida
●Beskrive neuralrørets dannelse i hovedtræk
●Beskrive hvordan defekter i neuralrørets lukning kan medføre spina bifida og anencephali
●Beskrive hvordan udviklingsdefekter kan føre til hydrocephalus
Sanseapparatet
Smagssansen, lugtesansen
● Disse sanser formodes gennemgået på 1. og 2. semestre. Den histologiske opbygning af den
olfaktoriske slimhinde og smagsløgene forudsættes derfor bekendt.
3. semester
Centralnervesystemets struktur og funktion
Generelle forhold:
●Beskrive nervecellens morfologi (= nervecellens strukturelle forhold)
●Definere termerne: Grå substans, hvid substans, nucleus, ganglion, tractus, nervus
●Redegøre for nervevævets histologi og funktion (de forskellige neuronale og non-neuronale
celletyper)
●Beskrive indholdet af CNS’ hovedregioner
●Angive væsentlige metoder til billeddannelse af hjernen
●Nævne og identificere strukturer på billeder af hjernen optaget med CT, MR og arteriografi
Medulla spinalis
●Beskrive rygmarvens anatomi på længde- og tværsnit
●Beskrive indholdet af rygmarvens hvide og grå substans
●Skitsere udbredelsen af dermatomer og myotomer på underekstremiteten
●Beskrive de vigtigste sensoriske ledningsbaners udspring, forløb, evt overkrydsninger, og
endeområder. Særligt vigtigt er: Beskriv struktur, lokalisation og funktion af bagstrengslemniscus medialis (BLM) systemet og det anterolaterale system (ALS)
●Angive anatomisk lokalisation, funktion og ligander for nervesystemets smertereceptorer
”nociceptorer”
●Beskrive struktur, lokalisation og funktion af de væsentligste descenderende ledningsbaner
(tr. corticospinalis medialis og lateralis, tr. teticulospinalis, tr. vestibulospinalis)
●Beskrive hvordan disse efferente baner formentligt bidrager til opretholdelse af stilling og
medvirker ved bevægelse
●Særligt vigtigt er: Beskrive pyramidebanen med hensyn til: Udspring, forløb, terminalområde
og virkning
●Redegøre for symptomer ved overskæring eller anden læsion af ledningsbanerne: ALS, BLM,
pyramidebanen, den reticulospinale bane, og den efferente sympatiske ledningsbane
●Beskrive forskelle på øvre og nedre motor neuroner
●Angive funktionelle konsekvenser ved læsioner i descerende ledningsbaner både med hensyn
til læsion af den givne ledningsbane og de tilhørende nervecellelegemer: Særligt vigtigt at kunne
skelne mellem skade på en udløber (f.eks. axoner i tr. corticospinalis lateralis ("1 neurons
lidelse") og dens innerverede neuron i forhornet i medulla spinalis ("2. neuron").
Hjernestammen
●Redegøre for hjernestammens anatomi og hvordan strukturer heri relaterer til funktion
● Identificere strukturer på hjernestammens overflade og vigtige strukturer på repræsentative
tværsnit
●Beskrive hjernestammens forbindelser: Gennemløbende ascenderende og descenderende
projektionsbaner og hjernenerver, der udgår fra hjernestammen (III-XII)
●Beskrive hjernenerverne i hovedtræk: Hjernenervekerner, fiberindhold, innervation, evt.
projektion til øvrige CNS, reelt og apparent udspring på hjernestammen (detaljeret viden om
hjernenervernes ekstrakranielle forløb og symptomer på funktionstab er pensum på 5. semester).
Undtaget herfor:
Hjernenerver med projektion til øjet og øret: Det ekstrakranielle forløb af disse nerver er
pensum her på 3. semester.
● Beskrive symptomer ved henholdsvis central og perifer facialisparese og korrelere motoriske
fund til lokalisation af lidelse i henholdsvis cortex cerebri (”1.neurons lidelse”) og
hjernestamme/perifer nerve (”2.neurons lidelse).
●Beskrive lokalisationen af substantia nigra og den projektion til basalganglierne
●Redegøre for øvrige projektioner i det dopaminerge nervesystem (nucleus accumbens, cortex
cerebri, hypothalamus)
●Redegøre for formatio reticularis: Udbredelse i nervesystemet: Hjernestammen, projektioner
(som skal kunne skitseres på simple tegninger) med hensyn til serotonin, noradrenalin, dopamin,
og funktionen af disse transmittere
●Angive mindst en lidelse forbundet med ændring i koncentrationen af serotonin, noradrenalin,
dopamin i hjernen.
Diencephalon
●Thalamus og hypothalamus: Beskrive opbygning og skitsere kerneindhold
●Angive projektionsforhold for forbindelser til og fra thalamus' kerner
●Angive eksempler på den overordnede hormonproduktion af hypothalamus’ kerner
●Beskrive hypothalamus funktion som en integreret del af det autonome nervesystem
●Beskrive hypothalmus’ blodforsyning og betydningen heraf for hormonsignallering til
adenohypofysen
●Beskrive hypothalmus’ kerner (nuc. supraopticus, nuc. paraventricularis) med projektion til
neurohypofysen og angiv virkningen af disse kerners neurotransmittere/hormoner i det øvrige
legeme
Cerebellum og basalganglierne
● Beskrive cerebellums makroskopiske og histologiske anatomi
● Beskrive cerebellums funktion
● Beskrive og skitsere basalgangliernes opbygning og indbyrdes forbindelser
● Skematisk skitsere impulstrafikken gennem cerebellum og basalganglierne med angivelse af
stimulerende og hæmmende neurotransmittere
Forhjernen: Cortex cerebri
● Identificere større gyri og sulci på hjernens overflade
● Identificere større gyri, sulci og andre strukturer på tværsnit gennem storhjernen
● Beskrive lokalisationen af de primære sensoriske og motoriske area i cortex cerebri og relatere
deres repræsentation til legemet i øvrigt
● Definere begrebet somatotopisk organisation
● Beskrive lokalisationen af væsentlige regioner i cortex cerebri: Frontallappen (incl.
præfrontallap, supplement motorisk cortex, primær motorisk cortex, brocas område), Parietallap
(incl. primær sensorisk cortex, associationscortex), Temporallap (incl. auditiv cortex, wernickes
område), Occipitallappen
● Beskrive væsentlige symptomer ved læsioner/sygdom i forskellige regioner i cortex cerebri
Forhjernen: Limbiske strukturer
● Beskrive lokalisation og funktion af hjernens limbiske strukturer, inklusive hippocampus,
nucleus accumbens, og amydala, og relatere funktionen af disse til menneskets handlinger
● Angive væsentlige symptomer ved læsioner/sygdom i limbiske strukturer
Blodforsyning, ventrikelsystem og cerebrospinalvæske
Blodforsyning:
● Beskrive hjernens arterielle blodforsyning og venøse drænage.
● Skitsere de arterielle kar der forsyner storhjernen og hjernestammen.
Ventrikelsystemet:
● Beskrive opbygningen af hjernens hinder på makroskopisk og histologisk niveau
● Beskrive opbygningen af hjernens ventrikelsystem
Cerebrospinalvæsken:
● Beskrive cerebrospinalvæskens dannelse, dens cirkulationsveje i hjernen, og
resorptionsforhold ved hjernens vener og udløb langs spinalnerverne
● Beskrive principperne og lokalisationen for udtagelsen af cerebrospinalvæsken ved
lumbalpunkter hos barn og voksen
● Angive eksempler på cerebrospinalvæskens diagnostiske værdi
Det autonome nervesystem
● Beskrive anatomi og fysiologi i det sympatiske og parasympatiske nervesystem
● Beskrive de komponenter der indgår i det autonome nervesystems makroskopiske og
histologiske anatomi, incl. medulla spinalis lateralhorn, truncus sympaticus, cervicale ganglier,
kraniets parasympatiske ganglier, glomus caroticus
● Det autonome nervesystems indeni CNS: Identificere lokalisation af lateral horn på tværsnit af
rygmarven.
● Det autonome nervesystems indeni CNS: Angive betydningen af projektioner fra
hypothalamus til medulla spinalis
● Det autonome nervesystems fysiologi: Beskrive betydningen af den dobbelt innervation af de
indre organer
● Kortfattet beskrive det autonome nervesystems kontrol af blæremuskulaturen, incl indgående
kerner og banesystemer i medulla spinalis, som eksempel på det parasympatiske nervesystems
betydning for funktionen af et indvoldsorgan
Neurotransmittere i centralnervesystemet
● Beskrive neuronets strukturelle basis for synaptisk transmission
● Angive neurotransmittere som excitatoriske og inhibitoriske og angive deres regionale
forekomst i centralnervesystemet
● Beskrive neurotransmitternes syntese, sekretion, inaktivering/genoptagelse og genpakning i
axonet
● Angive eksempler på ionotrope og metabotrope neurotransmitter receptorer
● Angive lægemidler og toksiner som interagerer med neurotransmittersyntesens biokemi
● Beskrive de sandsynlige virkninger af acetylcholin, noradrenalin og serotonin i
centralnervesystemet
● Beskrive dopamins syntese og angive at dopaminmangel kan give Parkinsons sygdom
Neurofysiologi
Cellulær neurofysiologi
● Beskrive hvordan nerveceller danner og opretholder en kemisk og elektrisk gradient henover
cellemembranen
● Beskrive hvordan aktionspotentialet genereres og udbredes langs nervecellens udløber(e)
● Angive betydningen af den synaptiske transmission, og beskrive hvordan denne kan ændres
med farmaka
● Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for hvilemembran
potentialet
● Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for aktionspotentialet med
fokus på kalium- og natriumkanalerne
Smertefysiologi
● Beskrive smertesansen og begrebet nociception
● Beskrive mekanismer ved smertetransmission
● Angive at efferent, descenderende aktivitet i højere hjernefunktioner (den periaquaductale grå
substans (PAG), formatio reticularis) kan påvirke smerteperceptionen
● Kort beskrive fænomenerne “referred pain” og fantomsmerter
● Definere begrebet lateral inhibition og kende betydningen heraf ("gating") (man ryster på
hånden når man hamrer sig på en finger, fordi den indkommende sensoriske information (BLM)
kan inhibere smertestimulus).
Motorisk aktivitet
● Angive betydning af den motoriske forhornscelle som “the final common pathway”
● Beskrive strækkerefleksens strukturelle grundlag
● Definere og beskrive "gamma-loopen"
● Angive at der formentligt findes såkaldte rytmegeneratorerer på medulla spinalis niveau, som
er i stand til spontant at aktivere den motoriske forhornscelle
● Beskrive cerebellum og basalgangliernes betydning for bevægelse (se læringsmål i disse
områder ovenfor)
● Redegøre for hjernens evne til bevægelseskontol med udgangspunkt i disse hjerneområder:
1) Præfrontal cortex > 2) supplement motorisk (= præmotorisk) cortex med loop aktivering af
neocerebellum + basalganglier, og tilbagemelding via thalamus’ nuc. ventralis anterior (VA) og
ventralis lateralis (VL) > 3) primær motorisk cortex > 4) tr. corticospinalis ventralis og lateralis +
tr corticobulbaris (til de motoriske hjernenervekerner i 5 (nuc. motorius n. trigemini), 7 (nuc. n.
facialis), 9+10+11 (nuc. ambiguus), 12 (nuc. hypoglossus), > 5) ”the final common pathway”
hjernenervekerner og motoriske forhorn.
● Angve at aktiveringen af øjenmuskelkernerne er kompliceret og ikke involverer tr
corticobulbaris som de øvrige motoriske hjernenervekerner, men derimod særlige blikcentre
lokaliseret i hjernebark og hjernestamme. Blikcentrenes detaljerede lokalisation og funktion er
ikke eksamenspensum.
Hjernens bevidsthedsniveau
● Definere begrebet bevidsthed
● Beskrive sammenhænge mellem bevidsthed, vågenhed, opmærksomhed og hjerneaktivitet
● Beskrive ”det normale” EEG
● Beskrive hvordan bevidsthed kan relateres til EEG
● Beskrive døgnrytmeaktivitet og effekt af søvndeprivation
● Angive hvornår koncentratrationen af melatonin i hjernens er særlig høj
● Angive dannelsesstedet for melatonin
Neurofarmakologi
● Beskrive principper for smerte behandling med angrebspunkter i såvel CNS som PNS
● Angive lægemidler der anvendes som muskelrelaksantia
● Angive antispastika, midler mod dystoni og dyskesi og tremor
● Angive svagt- og stærkt virkende analgetikas og beskrive deres virkningsmekanisme og
mulige bivirkninger
● Angive eksempler på anti-psykotika, anti-depressiva, hypotika, og anxiolytika, og beskrive
deres virkningsmekanisme og mulige bivirkninger
Sygdomsmæssige forhold i hjerne og rygmarv
● Angive ændringer i neurotransmitter(es) forekomst ved Parkinsons sygdom
● Angive at læsioner i cortex cerebri motoriske del giver modsidige motoriske symptomer
● Angive at læsioner i cortex cerebri sensoriske del giver modsidige sensoriske symptomer
● Angive at eensidige læsioner i cortex cerebelli giver samsidige motoriske symptomer
● Beskrive bevægelsesforstyrrelser relateret til defekter i cerebellum og basalganglier
● Angive årsager til lændesmerter fra led,muskler, diskus
● Beskrive hvorfor diskusprolaps kan medføre sensoriske og motorisk udfaldssymptomer
● Angive eksempler på sensoriske og motorisk udfaldssymptomer ved nerverodkompression
● Beskrive responset ved Babinski’s tåfænomen og angive den diagnostiske værdi
● Kort beskrive taleforstyrrelserne dysartri og dysfasi og angive deres sandsynlige udgangspunkt
i hjernen
Sanseapparatet
● Angive adækvate stimuli (f.eks. trykbølger, lysfoner, kemiske substanser) for stimulation af de
forskellige sansereceptorer
● Beskrive aktiveringen og transmissionen i den givne sansereceptor (lyd, syn, smag, lugt,
ligevægt) fra periferi til målområde
● Beskrive de centrale projektionsbaner for synssansen, høresansen, ligevægtssansen,
smagssansen og lugtesansen
Øjet
● Redegøre for øjets makroskopiske og histologiske anatomi
● Beskrive øjets blodforsyning
● Redegøre for synsbanernes centrale projektionener
● Redegøre for synsopfattelsen: Fra stimulation af sansecelle i retina, via corpus geniculatum
laterale til primær visuel cortex
● Beskrive patofysiologien ved sygdommene glaucom og katarakt
● Angive farmaka til behandling af glaucom, incl kulsyreanhydrase-hæmmere ”carbonic
anhydrase inhibitors”
Øret
● Redegøre for ørets makroskopiske og histologiske anatomi
● Redegøre for høresansen: Fra stimulation af sansecelle i indre øre, via corpus geniculatum
mediae til auditiv cortex
● Angive strukturelle forhold ved forskellige former for døvhed
● Angive nogle sociale aspekter ved døvhed
● Kort beskrive hvad der menes med konduktive og perceptive hørelidelser
● Kort beskrive den kliniske undersøgelse for konduktive versus perceptive (=neuronale) årsager
til døvhed
● Beskrive opbygningen af buegangene og ligevægtssansen
● Kort beskrive de projektionerne mellem buegangene og de vestibulære kerner i hjernestammen
Smagssansen, lugtesansen
● Beskrive smags og lugtesanserne: Relevant stimulus af sansereceptor, centrale projektioner
med angivelse af indgående hjernenerver, termineringsområdet for hjernenerverne i hjernen
(henholdsvis tractus solitarius og bulbus olfactorius), og den videre projektion.
● Angive smagssansen og lugtesansens centrale projektioner fra tractus solitarius og bulbus
olfactorius til cortex cerebri (insula, orbitofrontal cortex) og det limbiske system
Kliniske færdigheder
Undersøgelser af bevægeapparatet
● Beskrive den normale gang: Benenes fremførsel, benenes indbydes mellemrum,
vendefunktion, tå- hæl, og linegang
● Undersøge for ledhævelse og/eller leddeformitet
● Undersøge bevægelighed i et større led
● Undersøge hofteledet for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og rotationsbevægelser
● Undersøge knæledet for flekstion og ekstension. Undersøge det flekterede knæ for
rotationsbevægelser
● Undersøge ankelledet for dorsal-flektion og plantar-flektion
● Undersøge skulderens led for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og rotation
● Undersøge underarmens ledforbindelse for rotation
● Undersøge albueledet for fleksion og ekstension
● Undersøge håndledet for fleksion, ekstension, abduktion og adduktion
● Undersøge tommelens rodled for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og opposition
● Undersøge fingerleddene for fleksion, ekstension, abduktion og adduktion
Undersøgelser af de perifere nerver
● Undersøge for tryk, berøring, vibrationssans, led- og stillingssans, smerte og temperatur med
simpelt apparatur
● Beskrive og undersøge de sensoriske dermatomer
● Undersøge for muskelkraft på ekstremiteterne
● Undersøge for muskeltonus
● Undersøge for senereflekser
● Beskrive og undersøge myotomerne
● Undersøge for funktionen af n. ischiadicus og n. femoralis ved funktionelle tests. Obs:
Beskrivelsen af disse perifere nervers forløb og indhold er først pensum på 5 semester
● Undersøge de cervikale, thorakale og lumbale dele af columna vertebralis for deformiteter og
bevægelsesindskrænkninger
● Undersøge for muskelsvind ved at sammenligne to ekstremiteter
● Undersøge og fremkalde følgende senereflekser: biceps-refleks, triceps- refleks, supinationsrefleks, patellar-refleks, achilles-refleks
● Angive værdien af disse kliniske fund: Nedsat muskelkraft, øget eller nedsat muskeltonus,
livlige eller svækkede senereflekser.
● Angive værdien af det abnorme plantar-respons ved skade på tractus corticospinalis
● Undersøge for koordinationsevne som led i den neurologiske undersøgelse gennem test for
balance i forbindelse med gang, Rombergs prøve, strakt arms test, finger-næse forsøg,
diadokokinese
Undersøgelse af hjernenervernerne
● Angive funktionaliteten af de 12 hjernenerver
● Undersøge for de 12 hjernervers funktion med simple redskaber
● Angive betydningen af de kliniske fund ved undersøgelse for central og perifer facialisparese
BEVÆGEAPPARATET
1. og 2. semester
(= Tidligere indlærte kundskaber som vi ikke eksaminerer i på 3. semester)
Læren om knogler, muskler, kar- og nerveforsyning på ansigtet, halsen,
thoraxvæggen og abdomen
Struktur-specifikke anatomiske forhold
Kraniet
Kraniets embryologi
● Beskrive kraniets dannelse og angive tidspunktet for fontanellernes lukning.
Hovedet og halsen
Knoglerne:
● For mandiblen og os hyoideum: Knoglens størrelse, form, ledforbindelser
Fordøjelsesapparatet:
● Beskrive innervation og virkning for tyggemusklerne, og supra- og infrahyoide muskler:
(Udspring, insertion er ikke pensum for disse muskler).
● Beskrive tungen og mundbundens anatomi, incl. spytkirtlerne
● Angive forekomst og funktion af smagsløg på tunge, svælg og epiglottis
Respirationssystemet:
● Beskrive den olfaktoriske slimhindes opbygning
● Angive muskler og muskelvirkning på larynx og pharynx
● Angive innervationsforhold for slimhinde og evt muskulatur i pharynx tre dele, og larynx
Halsens store kar:
● Angive de benævnte større grene fra a.carotis communis, a. carotis externa og deres
forsyningsområde.
● Beskrive forløbet for a.carotis externa og dens endearterier på hovedet og halsen
● Beskrive forløbet af v. jugularis interna, externa og anterior
● Skitsere principperne for lymfedrænage på hovedet og hals, og angive lokalisationen af store
benævnte lymfeknuder
Thorax og abdomen
Knoglerne:
● For ribben, sternum og claviklen: Beskrive disse knoglers størrelse, form og ledforbindelser
Brystkassen
● Angive muskulatur med indvirkning på ribben, sternum og clavikel. For disse muskler skal
innervation og muskelvirkning kunne angives.
● Beskrive karforsyningen til ribbensmuskulaturen og brystvæggen
Abdomen:
● Angive muskulatur med forløb på bugens antero-lateralvæg. For disse muskler skal
innervation og muskelvirkning kunne angives.
● Beskrive karforsyningen til abdominalmuskulaturen.
Huden
Hudens embryologi
● Beskrive hudens udvikling
● Angive celler og evt. derivater i huden, som er udviklet fra crista neuralis
3. semester
Læren om huden
● Redegøre for hudens histologiske opbygning
● Redegøre for hudens funktioner
● Tegne hudens opbygning
● Beskrive keratiniseringsprocessen
● Angive den omtrentlige turnovertid for cellerne i epidermis
● Angive forekomst, lokalisation og funktion af hudens trykreceptorer
● Beskrive hudens nociceptive innervation
● Angive hudens forekomst celler relateret til pigmentering og immunsystem. Note: Hudens
indhold af melanocytter skal kunnes med hensyn til den normale betydning for melaniseringen.
Forhold vedrørende maligne melanomer beskrives på 4. semester i forbindelse med
patologiblokken
● Angive hudens derivater
● Beskrive kirtel- og svedsekretionen i huden, incl. generelle og regionale forskelle og beskrive
deres forekomst)
Læren om knoglerne
Anatomi
Generelle forhold:
● Beskrive knogledannelsen med fokus på dets makroskopiske og histologiske opbygning
● Beskrive knoglevævet og dets celler i den normale færdigdannede knogle
Struktur-specifikke anatomiske forhold:
● Benævne og beskrive anatomiske karakteristika for hvirvellegemerne på forskellige niveauer i
columna vertebralis
● Beskrive rygsøjlens anatomi i sammenhænge med omkringliggende strukturer (hvirvellegeme,
diskus intervertebralis, medulla spinalis med nerverrødder, hinder og indhold)
● Beskrive opbygningen af discus intervertebralis
● Beskrive kraniets anatomi som en helhed. Kraniet skal opdeles i neurokraniet og
ansigtskraniet, og man skal kunne foretage en helhedspræget beskrivelse med angivelse af de
indgående knogler. Man skal dog ikke kunne beskrive kraniets mange knogle selvstændigt fraset
mandiblen. Det er særligt vigtigt at kraniet kan beskrives for sine kommunikerende huller
(kanaler og små regioner som f.eks fossa pterygopalatina og fissura orbitales der tjerner til
passage af adskillige vigtige strukturer).
● Identificere strukturer og fremspring på neurokraniet, ansigtskraniet, basis cranii externa, basis
cranii interna som vist på tegninger og billeddannelse af det levende menneske.
● Identificiere kraniets hulheder og angive de strukturer der passerer kraniets huller
● Redegøre for hjernens dækkende lag: Kranium og overliggende skalp (hud, m. epicranius,
galea aponeurotica, periost)
● Angive eksempler på blødninger mellem lagene i skalpen og benævne disse blødninger
Biokemi
● Beskrive knoglernes omsætning af næringsstofferne calcium og fosfat
● Beskrive betydningen af vitamin D, parathyroidea-hormon og calcitonin for knoglernes
calcium omsætning
Fysiologi
● Redegøre for knoglernes funktion
● Beskrive osteoblasterne og osteoklasternes betydning for knoglernes remodellering
● Beskrive knoglernes forandring i forbindelse med den normale aldring
● Kort beskrive ændringer i skelettets biomekanik efter fraktur og defekt ledudvikling
● Kort beskrive knoglevævets opheling på histologisk niveau ved fraktur
Læren om leddene
Anatomi:
● Beskrive den makroskopiske opbygning af uægte og ægte led
● Beskrive leddets histologiske opbygning (både uægte og ægte led)
● Angive leddenes opdeling efter anatomisk udseende og funktionalitet
● Beskrive bevægelsesmulighederne i hvirvelsøjlen
Patologi
● Kort beskrive hvoran et led kan rammes af patologiske forhold (f.eks. inflammation, akutte
traumer, slid)
● Definere og kort beskrive årsager til udvikling af pseudoarthrose
Læren om musklerne
Anatomi
Generelle forhold
● Beskrive skeletmuskelfiberens struktur og funktion
● Beskrive skeletmuskelfiberens opbygning på cellulært og subcellulært niveau, dvs. som
skeletemuskelfiberen præsenterer sig henholdsvis i på lys- og elektronmikroskopisk niveau.
● Tegne og beskrive forskelle mellem skeletmuskulatur, hjertemuskulatur og glat muskulatur
● Redegøre for skeletmuskelfiberens ultrastruktur, den kontraktile enhed og dennes aktivering
● Tegne og beskrive den neuromuskulære enhed
● Beskrive opbygningen af skeletmusklen med omkringliggende fascie og sener
Struktur-specifikke anatomiske forhold:
● Beskrive skalpens lag
● Beskrive udspring, insertion, innervation og virkning for m. epicranius
● Angive en inddeling af dybe rygmuskler
● Angive muskelvirkningen af dybe rygmuskler på columna vertebralis bevægelsesmulighed
Biokemi
● Beskrive muskelcellens biokemi i forbindelse med kraftgenerationen
Fysiologi
● Beskrive mekanismerne for aktivering af muskelcellen ved kontraktion
● Beskrive længde-spændningsforholdet af skeletmusklen
● Beskriv forskellene mellem isometrisk, isotonisk og isokinetisk muskelkontraktion
Integrative læringsmål for hele 3. semesters pensum
● Redegøre for bevægeapparatets betydning for stand og bevægelse i videste forstand (note: Det
er et meget bredt formuleret læringsmål, der muliggør demonstration af færdigheder indenfor
hele bevægeapparatet)
● Beskrive en gangcyklus
● Beskrive mekanismer for opretholdelse af postural kontrol (siddende og stående stilling). Heri
inddrages også nervesystemets proprioceptive, vestibulære og motoriske forhold.