Kursus i udvikling i neuropsykologisk perspektiv – med fokus på klinisk neuroanatomi, neurofysiologi og neurokemi Børneneuropsykologisk specialistuddannelse 7.4.4.2.1 på specialistmodulet November/december 2015 i København Formål At formidle og opdatere kendskab til hjernens anatomiske, fysiologiske og kemiske processer og disse relation til sygdomme i nervesystemet og neuropsykologiske syndromer Målgruppe Psykologer og tilsvarende fagpersonale under og efter specialistuddannelse. Det forudsættes, at man har et basalt kendskab til hjernens struktur og funktion. Undervisningen er lagt an på, at man forbereder sig til de enkelte undervisningsgange ved læsning af anbefalet litteratur Undervisningsform 30 timers interaktiv undervisning fordelt over 5 kursusdage. Forberedelse til de enkelte undervisningsgange: ca. 2 timer. Kurset vil desuden blive opdelt i 2 moduler af hhv. 2 og 3 dage. Undervisningen er lagt an på aktiv medvirken fra kursisterne, idet disse ved spørgsmål og oplæg til diskussion samt opgaver søges inddraget i alle undervisningsseancer. DATO D. 16.-17. november 2015 D. 2.- 4. december 2015 Kl. 09.00 – 16.00 alle dage STED Center for Hjerneskade Auditoriet UNDERVISER Lektor, læge, ph.d. Carsten Reidies Bjarkam PRIS Kr. 5.500 pr. deltager inkl. forplejning TILMELDING www.cfh.ku.dk/kurser/aktuelle_kurser Tilmeldingsfrist 4. nov. 2015 Max 25 deltagere Min. 20 deltagere - Hvis der ikke er nok tilmeldte aflyses kurset med besked til alle tilmeldte senest 7 dage før kursusstart. Indhold Systematisk og detaljeret gennemgang af den funktionelle neuroanatomi for udvalgte hjerneområder af særlig betydning for psykologiske og kognitive processer, herunder sprog, opmærksomhed, eksekutive funktioner, indlæring og hukommelse, visuo-spatiale funktioner, social kognition, emotionelle funktioner, motorik. Kurset vil således spænde over begreber som spejlneuroner, hukommelse, multimodal sansning, til funktionaliteten af den præfrontale cortex. Der vil også blive fokuseret på hjernesygdomsprocesser af særlig betydning for fostret, og barndom/pubertet dvs. infektioner, intoxikationer, tumorer og cerebrovaskulære katastrofer. Neurobiologiske forskningsmetoder og behandlingsparadigmer vil løbende blive draget ind i undervisningsforløbet, når særligt relevante hjerneområder herfor gennemgås. Det samlede kursusforløb dækker følgende anatomiske og neurobiologiske emner (tilhørende kap. i anbefalet lærebog): Dag 1: 15. November 2015 • Nervesystemets udvikling. Udviklingsforstyrrelser. Neural Plasticitet. (kap. 1- 4). • Nervesystemmets overordnede opbygning, celler og fysiologi. Neuroanatomiske visualiseringsteknikker og deres kliniske brug. Neurofarmakologi (kap. 1-4). • Basal Neurokemi. Neurotransmission, neurale kommunikationsmekanismer, neurotransmittere, synaptisk og non-synaptisk transmission, modulerende systemer. (kap. 1-4). Dag 2: 16. November 2015 • Nervesystemets overordnede struktur og funktion. Overordnet gennemgang af nervesystemets opbygning og vigtigste fokale sygdomssymptomer. • Det somatosensoriske og somatomotoriske system. Sansning, lammelser og reflekser (kap. 5-6 & 11-12). • Hjernestammen, lillehjernen og basalganglierne. Kranienerver. Bevægeforstyrrelser. Motorisk automatisering, parallelle loops. (kap. 7 & 8). Dag 3: 2. December 2015 • Diencephalon og det autonome nervesystem. Hjernens kontrol over kroppens indre miljø. Driftshjernen. (Kap. 9 & 15) • Hjernebarken (cortex cerebri). Hjernebarkens rum. Multimodal versus unimodal indlæring, visuo-spatiale funktioner (kap. 9-10 & 16) • Brocas og Wernickes område. Afasi versus dysartri. Hjernehemisfære dominans. (kap. 10 & 16) Dag 4: 3. December 2015 • Den præfrontale cortex. Personlighed, kognition og basal drive, opmærksomhed, eksekutive funktioner, social kognition (kap. 10 & 16) • Hippocampus, amygdala og nucleus accumbens. Indlæring og hukommelse. Sansernes værditermostat. Spejlneuroner (kap. 8, 10 & 16) • Øvrige limbiske strukturer og hjernestammens modulerende systemer. ADHD, Skizofreni, Tourette og OCD. Neurofarmakologi (Kap. 8-10 &16) Dag 5: 4. December 2015 • Hjernetumorer. Med primært fokus på barndommens tumorer. • Neuroinfektioner. Med primært fokus på prænatale og barndommens infektioner. • Cerebrovaskulære katastrofer i barndommen. Cerebral parese og traumer • Neurobiologiske forskningsmetodikker. Undervisningsmateriale ”Neuroanatomi”, Munksgaard, 248 sider, pris 488 kr. ISBN 87-628-0495-2 af Carsten Reidies Bjarkam. 2.udg kommer i handlen 22. maj 2015. Herudover vil der til hver kursusdag blive udleveret et notemateriale som delvis kan være på engelsk. Godkendelse Kurset er forhåndsgodkendt af Børneneuropsykologisk fagnævn med 30 timer indenfor specialiseringsmodul 7.4.4.2.1:Udvikling i neuropsykologisk perspektiv. NB :For godkendelse af kurset forudsættes 100% deltagelse i forhold til det godkendte timeantal. Ved fravær på mere end 10% af det godkendte timeantal, skal der søges en særlig tilladelse i Psykolog Foreningen for at få kurset godkendt.
© Copyright 2024