Bostøtteteamet Hjernecenter Syd

Bostøtteteamet
Hjernecenter Syd
Bostøtte for borgere med erhvervet hjerneskade.
Bostøtte for unge med psykosociale vanskeligheder.
Vi omstiller os ud fra efterspørgsel.
Bostøtteteamet i Hjernecenter Syd.
Bostøtteteamet i Hjernecenter Syd, yder § 85 støtte primært i visiteret
borgers eget hjem og med afsæt i den enkelte borgers pædagogiske
plan og bestilling af borgerens sagsbehandler i myndighedsafdelingen.
Derudover arbejdes ud fra Aabenraa Kommunes kvalitetsstandarder.
Ved ændringer af serviceniveau gøres dette efter dialog og accept af
sagsbehandler.
I forbindelse med visitation af nye borgere afholdes et indledende
møde med borgeren. På dette møde aftales mål og relevante fokusområder og disse indskrives i et målsætningsskema som udleveres
til borgeren efterfølgende. Der laves løbende opfølgning på målsætningsskemaet i samarbejde ml. borger og dennes kontaktperson.
1 x årligt afholdes statusmøde for borgere der modtager bostøtte. Her
inviteres sagsbehandler og efter aftale med borgeren også dennes pårørende. På mødet drøftes status og fremadrettede mål.
Centerets kerneopgave er at muliggøre mestring af eget liv.. Der arbejdes omkring mestring og udvikling af personlige, faglige og sociale
kompetencer.
Fokusområder i støtten er udvikling af kompenserende strategier og
sker altid i et aktivt samarbejde ml. borger og medarbejder.
Udover støtte i egne boliger, har Bostøtteteamet 3 udredningslejligheder i Tinglev, hvor man kan bo ca. 1 år.
Eksempler på støtteopgaver.
• Støtte til at skabe overblik og struktur i hverdagen.
• Motiverende støtte omkring afvikling af misbrug. Motivation,
støtte og ledsagelse til at indgå aktivt i behandlingsforløb
• Udarbejdelse af ugeskema/månedsskemaer. Den pædagogiske
indsats forsøges opbygget, omkring en forudsigelig og skemalagt
hverdag. Skemalægningen er med til at skabe sammenhæng og
helhed i hverdagen.
• Støtte til at skabe ro og en følelse af sikkerhed.
• Støtte omkring sundhedsrelateret aktiviteter.
• Støtte omkring uddannelses og arbejdssituation.
• Støtte omkring opbygning og vedligeholdelse af netværk.
• At vedligeholde og udvikle færdigheder via træningsprogrammer.
• Støtte omkring planlægning og træning af rengøring, madlavning
og indkøb, oprydning, tøjvask, post og økonomi.
• Støtte omkring kontakt til offentlige myndigheder.
• Støtte omkring familiesituation.
• Pårørendesamarbejde.
• Arbejde omkring erkendelse af livssituationen.
• Motiverende samtaler.
Støtteopgaverne er altid afhængig af visitation fra myndighedsafdelingen i Kommunen.
Bostøtteteam 1
Målgruppen er voksne mennesker med erhvervet hjerneskade, der har
behov for pædagogisk støtte i eget hjem.
Følgerne efter målgruppens hjerneskader er (blodprop, hjerneblødning, trafikuheld, operation, progredierende lidelser eks. sclerose og
lignende).Skadefølger kan være problemer med hukommelsen, koncentrationsevne, initiativ, planlægning og struktur i hverdagen.
Støtten forbedrer livsbetingelserne. Støtten kan omfatte både fysisk,
psykiske, sociale og praktiske områder.
Kerneopgaven er at muliggøre mestring af eget liv igennem kompenserende metoder til at løse hverdagens, arbejdslivets og fritidslivets
opgaver. Den enkeltes motivation og samarbejde er forudsætningen
for at støtten lykkedes og defineret mål opnås.
Støtten er helhedsorienteret og tager afsæt i borgernes tidligere erfaringer. Den præmorbide hjerne og livet inden skaden, skadens lokalisation og omfang, fysiske og neurologiske symptomer, aktuel
mestringsevne, læringsstrategier, kognitiv profil og personlighed. Via
kendskab til ovenstående tilrettelægges støtten af den enkelte borger.
Cafe
I Tinglev er etableret en cafe hvor der for flere borgere er tilbud om
deltagelse i ugentlige tværgående aktiviteter.
Typisk indhold i cafeen på Sønderskovvej 25 i Tinglev er:
• Sundhedsaktiviteter, motion, gymnastik, mindfulness og nada.
• Kognitive spil.
• IT-støtte.
• Madlavning og bagning.
• Kreativ værksted.
• Dialoggrupper.
• Musik.
Bostøtteteam 2
Målgruppen er primært unge mennesker over 18 år, med udtalte adfærdsvanskeligheder, suppleret med eks. dobbelt diagnoser, ADHD, borderline,
skizofreni, misbrug, udfordrende adfærd og domme for kriminalitet, misbrug og eller vold.
Kerneopgaven er at muliggøre mestring af eget liv igennem kompenserende metoder til at løse hverdagens, arbejdslivets og fritidslivets opgaver.Via kendskab til den unges forskellige problematikker, tilrettelægges
en helhedsorienteret støtte. Den enkeltes motivation og samarbejde er
forudsætningen for at støtten lykkedes og de defineret mål opnås.
Omdrejningspunktet i arbejdet er at støtte den unge, i at tage ansvar for
sin adfærd og lære ham eller hende, at reflektere over egne handlinger –
Så den enkelte efterhånden kan få øje på nye handlemuligheder.
De unge har som regel indledningsvis brug for meget ydre styring af medarbejderne. Medarbejderne har blik for den unges potentiale og arbejder
på at udvikle den unges indre ro og egenkontrol.I takt med udviklingen
slækker vi på den ydre styring med henblik på højere indre styring af den
unge gennem modning og personlig udvikling.
Den unge får støtte relateret til behovsomsorg – Dette er vigtig, for at sikrer eksisterende væsentlige behov som mad, personlig hygiejne, nærhed
og samhørighed hos den unge.
Den unge får støtte relateret til Udviklingsomsorg – er vigtige og bidrager
til at den enkelte udvikler sig hensigtsmæssigt socialt, emotionelt, kognitivt, motorisk og fysisk.
I forhold til flere borgere med psykiatriske lidelser eller misbrugsproblematikker, foregår der et tæt samarbejde med eksterne behandlingstilbud.
Borgerne får ved opstart tildelt et kontaktteam. Disse hjælper med udarbejdelse af en individuelt ugentlig bostøtte, arbejde og aktivitetsplan.
Mobil beskæftigelsestilbud og eftermiddags/aftenaktiviteter for
borgere tilknyttet bostøtte 2.
Som en væsentlig forudsætning for en vellykket rehabiliteringsproces, forventes at flere af de unge deltager aktivt både under bostøtte i hjemmet
samt i det mobile beskæftigelsestilbud eller STU-forløb og i fælles eftermiddag og aftenaktiviteter.
Typiske opgaver i mobilbeskæftigelsestilbud:
• Pedel og havearbejde i og udenfor Hjernecenter Syds rammer.
• Brændekløvning.
• Rengøring.
• Kontorhjælp.
• Pakkearbejde.
• Udeliv.
• Teamdage med fiskeri, overlevelsestur mv.
I arbejdet støttes og udredes den unge i forhold til egen kunnen og
eventuelle potentialer. Den unge trænes i ,at være på en arbejdsplads
med alt hvad dertil hører
Typisk indhold i fælles eftermiddag og aftenaktiviteter:
• Sundhedsaktiviteter, motion, mindfulness og nada.
• Kognitive spil.
• IT-støtte.
• Madlavning
• Fiskeri.
• Kreativ værksted.
• Dialoggrupper.
• Gocart.
• Overlevelsesture.
• Musik.
De planlagte aktiviteter og arbejdsopgaver, benyttes som en væsentlig
del af det pædagogiske arbejde. Der er ofte tale om fysiske aktiviteter,
hvor den unge får brugt en god portion energi. Vi bruger aktiviteterne
og arbejdsopgaver til blandt andet at udfordre den unge, men ikke
mindst at give den unge en succesoplevelser i forhold til egen formåen. Aktiviteterne vil altid tage udgangspunkt i den unges interesser
og ressourcer.
Faglige tilgange, værdier og metoder
Hjernecenter Syd arbejder rehabiliterende på et højt fagligt niveau i
relation til alle borgere tilknyttet centeret. Målet for den enkelte borger
er at opnå så højt et funktionsniveau og så stor uafhængighed som
muligt.
I bostøtteteamet foregår arbejdet primært i borgeren private hjem.
Dette fordrer en høj grad af etik.
Der arbejdes værdibaseret, med fokus på nærvær og på skabelse af
værdifulde ligeværdige relationer. Den enkelte vil uanset adfærd, mødes med rummelighed, anerkendelse, tillid og respekt , der er af stor
betydning for den enkeltes selvværd og selvtillid.
Den enkelte mødes med udgangspunkt i - At alle handler ud fra bedste
hensigt og ud fra det, der i situationen giver mening.
I arbejdet med at finde det rette pædagogiske værktøj i relation til borgerne udviser medarbejderne nysgerrighed for at forstå mønstrer og
sammenhænge i måden borgeren tænker og handler på, både i relation til sig selv, i forhold til andre tilknyttede borgere, i forhold til medarbejderne og i forhold til det system, som de befinder sig i.
Der arbejder målrettet med afsæt i neuropædagogikken som fælles
referenceramme og udfra centerets værdigrundlag. Arbejdet tilrettelægges med afsæt i en neurofaglig forståelsesramme. Medarbejdere
har supplerende viden, kompetencer og erfaring indenfor arbejdet med
unge med psykosociale vanskeligheder.
Læring er centralt i neuropædagogikken i forhold til, at den enkelte borger gerne skal opnå så høj en grad af livsduelighed og uafhængighed
som muligt, da dette er to fundamentale tilværelseskvaliteter.
Med udgangspunkt i borgeren, dennes hjerneskade, skadesfølger,
vanskeligheder, og ressourcer udøves helhedsorienteret rehabilitering.
Fundamentet for neuropædagogik er et samspil mellem:
• Viden om hjernens opbygning, udvikling og funktion.
• Viden om mulighederne i hjernens plasticitet og kompleksitet.
• Viden om pædagogik og læreprocesser
• Neuropsykologi og kognitiv psykologi.
• Praksiserfaringer.
Supplerende metoder
Mindfulness:
Får den enkelte til at slappe af og stresse ned. Ny dansk forskning viser
at meditation skaber forandringer i de fundamentale dele af hjernen i hjernestammen og frontallapperne. Meditation og åndedrætsøvelser
giver roligere hjerterytme og åndedræt samt bevirker at mængden af
stresshormonet falder i kroppen.
Kognitiv terapi:
I forhold til borgere med psykiatrisk overbygning udover funktionsnedsættelsen tilbydes kognitiv terapi med afsæt i at krop og sind er interaktive dele af samme system
Motiverende samvær og narrative metoder:
I forhold til borgere med en jeg-svag personlighedsstruktur benyttes metoden – motiverende samvær, som et aktivt pædagogisk værktøj. Den
motiverende samtale rammesættes, afhængig af behov og skaber rum
for fokuseret både tale og lyttetid uden forstyrrelser. Samtalerne er af
væsentlig betydning for den unges psykiske trivsel. Den unge får i dialogen mulighed, for at tale om de ting der fylder i den enkelte og dialog om
mulige fremadrettet handlinger. De narrative metoder tager udgangspunkt i situationer fra det virkelige liv, hvor fortællingerne opleves gennem sanser og følelser. Det at fortælle om sine tanker og følelser kan i
sig selv virke afklarende og lettende, og når man deler sine oplevelser
med andre i fortællingens form, åbner det ofte nye muligheder og nyt
håb for fremtiden.
Vidensbank:
Medarbejdere fungerer som rollemodeller for borgere tilknyttet bostøtten, både relateret til sprog, påklædning, adfærd m.m. Medarbejderne er
personlige og faglige kompetente og fastholder gennem praksis og efteruddannelse, supervision og coaching et konstant højt fagligt niveau.
Medarbejdere i bostøtteteamet samarbejder løbende med centerets
udviklingsafdeling - neuropsykolog, terapeut og udviklings-konsulenter.
Bostøtteråd:
I både team 1 og 2 er der etableret bruger-råd blandt visiteret borgere.
Der afholdes 4 årlige møder.
Visitation:
Sker gennem kontakt til sagsbehandler i Kommunen. Hvorefter Hjernecenter Syd kontaktes af myndighedsafdelingen.
Kontaktnumre, adresser og telefonnumre:
Centerleder Hjernecenter Syd:
Dorthe Friedrichsen
Mobil: 2967 4987
Afdelingsleder bostøtte:
Berit K. Juhl
Mobil: 23353990
Multihuset
Bostøtte 1
Sønderskovvej 25-27
6360 Tinglev
Mobil: 73768373
Merianvænget
Bostøtte 2:
Merianvænget 2
6360 Tinglev
7376 8831 (Bedst kontaktbar 7-7.15 og 15-15.15)
Beskæftigelsen bostøtte 2.
21332228 (kontaktbar i hverdage i tidsrummet kl. 8-15)
For yderligere informationer se www.hjernecentersyd.dk