Hjernecenter syd Døgnrehabilitering Et specialiseret tilbud i Aabenraa Kommune. Et team af beboere med erhvervet hjerneskade (beboerne har erhvervet en moderat til svær hjerneskade). Et team af beboere med erhvervet hjerneskader (beboere med primære skader i frontallaplapperne) Velkommen til Sønderskoven Denne pjece er udarbejdet til dig der er bevilget et døgnrehabiliterings tilbud i Hjernecenter syd – botilbud Sønderskoven. Vi ser frem til et berigende samarbejde med dig og dine pårørende. I botilbud Sønderskoven etableres 2 teams på 2 adskilte matrikler: • Et team for 8 borgere med erhvervet hjerneskader efter sygdom, ulykker, blodpropper eller hjerneblødning. Beboerne er moderat til svært skadede og har behov for støtte i mange af dagligdagens aktiviteter. • Et team for borgere med erhvervet hjerneskader med skader primært i frontallapperne. Beboere i teamet for borgere med erhvervet hjerneskade: 8 beboere der i ungdoms og voksenalderen har erhvervet en hjerneskade som følge af kranietraume, apopleksi, eller neurologisk sygdom af fremadskridende karakter. Beboerne har behov for rehabilitering pga. såvel fysiske som kognitive følgevirkninger efter hjerneskaden. Beboere i teamet for borgere med frontallapsskader: 3 beboere der primært i ungdoms og voksenalderen har erhvervet en hjerneskade, hvor skaden primært har ramt frontallapperne. Brugerindflydelse Der arbejdes med medbestemmelse og medinddragelse i hverdagens små og store gøremål og alle beboere inddrages ud fra ønsker, behov, ressourcer. Der afholdes beboermøder hver måned og statusmøde en gang årligt med deltagelse af sagsbehandler. Udredning i forbindelse med indflytning Ved indflytning tilknyttes du en primær kontaktperson samt andre relevante fagpersoner. Kontaktpersonerne har et tæt samarbejde med dig, dine pårørende og kollegaer omkring rehabiliteringen og sørger for justering, opfølgning og evaluering af rehabiliteringsindsatsen så indsatsen både sikrer vedligeholdelse og/eller udvikling af dine færdigheder. Der gangsættes umiddelbart efter indflytningen en 2 måneders udredning. Udredningen indeholder viden og erfaring fra dig, pårørende og tidligere fagpersoner, iagttagelser, test og samtaler. Efter 2 måneder afholdes et statusmøde ml. dig, daglig leder, kontaktperson og andre relevante fagpersoner. Til dette møde sættes fokus på dine ressourcer og vanskeligheder kombineret med aftaler om mål og andre relevante indsatsområder. Der udarbejdes i forbindelse med dette møde en tværfaglig rehabiliteringsplan. Planen beskriver dine fremtidige mål og delmål samt succeskriterier og handletiltag for at lykkedes omkring målene. Medarbejdere: Der er ansat en daglig leder samt ca. 30 tværfaglige ansatte i botilbuddet. Overordnet centerleder af det samlede Hjernecenter syd, har kontor i forbindelse med andet tilbud i Tinglev. Rehabilitering: Hjernecenter syd arbejder rehabiliterende på et højt fagligt niveau i relation til alle borgere tilknyttet centeret. Rehabiliteringen er en koordineret og målrettet indsats altid med dig i centrum. Rehabiliteringen skal give mening og kerneopgaven i Hjernecenter syd er at fremme borgerens mestring af eget liv, hvor målet for den enkelte er at opnå og vedligeholde et så højt funktionsniveau som muligt med afsæt i – at Du er eksperten i dit liv og vi leverer faglig ekspertise for at støtte dig til at lykkedes med de mål du sætter dig. Citater: Der er altid noget man er god til man skal bare lige finde ud af hvad det er”. ”Liv der reddes skal leves”. I Hjernecenter syd arbejdes helhedsorienteret og tværfagligt, som et bærende element. Centeret er et højt specialiseret tilbud, hvor personalet til stadighed er orienteret om og uddannet i nyeste viden og metoder i rehabilitering af hjerneskadede. Hvad enten der er tale om fysisk og/ eller kognitivtræning eks. omkring hukommelse, overblik og planlægning tages der altid udgangspunkt i dagligdagens funktioner. Et tværfagligt team omkring dig som beboer kan bestå af afdelingsleder, pædagoger, fysioterapeut, ergoterapeut og social og sundhedsassistent/hjælper og omsorgsmedhjælper. I forbindelse med særlige behov samarbejdes med centerets tilknyttede neuropsykolog, IKT kommunikationskonsulent, seksualvejleder og syns, høre og talepæ- dagoger fra Center for hjælpemiddel og kommunikation. Medarbejderne i centeret arbejder i skiftende vagter, dag og aften. Der er tilknytttet en faste nattevagt til det samlede botilbud Sønderskoven, der varetager nattevagtopgaver i begge teams. Centeret har eget kursus og kompetencecenter og medarbejderne ajourfører sig kontinuerligt i nye metoder. Medarbejderne er bevidste om egne holdninger, værdier og faglighed og den måde de skal forvalte dette i relation til beboere og i samarbejdet. Alle medarbejdere i Hjernecenter syd modtager løbende neuropædagogisk uddannelse og sparring af centerets kompetenceudviklingsafdeling. Tilgang, indhold, metoder og værdier: De forskellige teorier og metoder Hjernecenter syds tværfaglige personale benytter, er af høj kvalitet og tager altid udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. I forhold til alle beboere, arbejdes målrettet med de fysiske, kognitive, kommunikative og sociale ressourcer samt begrænsninger. Medarbejdergruppen i botilbuddet yder støtte indenfor følgende områder: • Støtte og motivere beboerne i at agere mester i eget liv. • Støttende, vedligeholdende og udviklende træning. • Styrker den enkelte beboers ressourcer og kompensering af vanskeligheder. • Støtte omkring etablering eller vedligehold af netværk. • Støtte til aktiviteter udenfor botilbuddets rammer. • Støtte omkring økonomi. • Støtte omkring kommunikation. • Støtte omkring seksualitet. • Støtte i inddragelse og brug af teknologiske hjælpemidler i de sammenhænge dette er muligt. • Støtte omkring ansøgning om hjælpemidler samt ekstra ledsagelse. • Støtte i dagligdags gøremål og omkring personlig pleje. • Støtte omkring medicin. • Støtte omkring økonomi. Neuropædagogik: I centeret benytter vi neuropædagogik som vores fælles referenceramme. At arbejde neuropædagogisk forudsætter viden om den aktuelle beboers hjerneskade, skadesomfang, placering, symptomer og ressourcer, og at der arbejdes helheds og procesorienteret med kompenserende strategier - altid med borgeren I centrum. Neuropædagogikken benyttes både i tilgangen til beboere med medfødte skader og til beboere med erhvervet hjerneskade. Supplerende relevante metoder i arbejdet med centerets målgrupper: Neuropædagogikken suppleres med følgende metoder afhængig af den enkeltes behov: ABC konceptet – fokus på udvikling og vedligeholdelse af tilstedeværende ressourcer og træning i dagligdagens aktiviteter, Snoozlen , basalstimulation, Mindfulness, FOTT, kognitive metoder og NADA. Værdier – vision og mission Hjernecenter syd. I Hjernecenter syd arbejder vi med afsæt i følgende værdier: • faglighed, ordentlighed, mangfoldighed og stolthed. Der arbejdes værdibaseret med fokus på nærvær og på skabelse af værdifulde relationer, hvor den enkelte i alle sammenhænge mødes med tillid og respekt, der er en forudsætning for den enkeltes selvværd og selvtillid. Den enkelte mødes med anerkendelse og nysgerrighed i forhold til ønsker og handlinger. Yderligere info om centerets værdier samt vision og mission kan læses på www.hjernecentersyd.dk Pårørende samarbejde: Sygehus indlæggelse: I samarbejdet, er de pårørende en meget væsentlig ressource og pårørende er velkommen til at besøge dig i din lejlighed. I forbindelse med indflytning til botilbud Sønderskoven, udarbejdes en samarbejdsaftale ml. pårørende og daglig leder. Denne følges kontinuerligt op i forbindelse med møder, således at vi hele tiden sikrer det bedst mulige samarbejde og altid med centerets beboere i centrum. Der afholdes løbende festlige arrangementer og informationsaftner hor pårørende er velkommen til at deltage. Personalet ledsager ikke ved indlæggelse, medmindre udgifter til dette dækkes af regionen. Husregler: Der opfordres til at Aabenraa kommunes rygepolitik overholdes hvor der henstilles til at rygning foregår udendørs. I forbindelse med husdyr i lejligheden i form af fugle varetages opgaver om denne, selvstændigt eller af pårørende. Fysiske rammer: Botilbud Sønderskoven er beliggende i Tinglev i naturskønne omgivelser tæt på Tinglev bymidte, med indkøbsmuligheder samt en sportshal. Botilbuddet består af 12 boliger fordelt over 2 adskilte huse og med tilhørende fællesfaciliteter Der er tale om selvstændige lejligheder. Boligerne er handicapvenlig indrettet. Servicearealerne består bl.a. af et stort køkken/alrum i hver afdeling, vaskerum, samt administrative rum. Desuden etableres træningslokaler, aktivitetstilbud, specielt indrettet baderum med badekar til blødgøring af muskler/afhjælpning af spasmer. Indflytning/fraflytning; Ved indflytning er din lejlighed rengjort og klar til indflytning. Ved indflytning kan dig og dine pårørende efter egne ønsker, indrette lejligheden med dine personlige genstande. Centerets pedel assistere omkring små opgaver i forbindelse med indflytning. Ved fraflytning er det dig og dine pårørende der sørger for at pakke og fraflytte Botilbud Sønderskoven Mens du bor i botilbud sønderskoven, varetager beboer og pårørende selvstændigt opgaver omkring indretning og udsmykning af den enkeltes bolig. Beboerudgifter i botilbud Sønderskoven: En bolig I Botilbud Sønderskoven lejes af borgeren, som en helt almindelig lejlighed. Når en borger af sagsbehandleren har fået tilbudt og sagt ja tak til en bolig, sørger sagsbehandlerne for, at Aabenraa kommunes boligkontor udfærdiger en lejekontrakt. Der bliver hos borgeren/beboeren opkrævet et indskud og en husleje. Boligindskud: Beboeren skal indbetale et boligindskud. Der kan søges om boligstøtte og indskudslån hos kommunen. Husleje og Administrationsaftale: Der betales husleje suppleret med udgifter til en administrationsaftale der dækker eks. kost, buskørsel m,v. Derudover er der mulighed for tilkøb af TV-pakke. Boligydelse: Forsikring: Der kan søges om boligydelse og varmehjælp hos kommunen. Boligydelsen er indtægtsafhængig og varierer i størrelse. Egen indboforsikring skal dække tyveri/ indbrud. Forbrugsafgifter: Udgifter til el og varme i egen lejlighed betales af brugeren efter forbrug. Tøjvask og rengøring: Vask og alm. rengøring er med i botilbuddet. Der etableres vaskemaskiner i den enkeltes lejlighed. Ved behov for yderligere ydelser, betaler beboeren for ekstra rengøring/hjemmeservice. Mad: Der laves mad sammen med beboerne i centeret. Weekend og ferie: Da vi gerne vil bruge personaleressourcerne når du er hjemme, vil vi bede dig og dine pårørende give tidligst muligt besked om ferie eller weekendaftaler. Visitation: Visitation til et af centerets tilbud sker gennem kontakt til din sagsbehandler. For yderligere oplysninger: Ønskes yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Centerleder Dorthe Friedrichsen på tlf. 29674987 eller mail df@ aabenraa.dk Endvidere henvises til centerets hjemmeside: www.hjernecentersyd.dk Hjernecenter syd: Hjernecenter syd Mads Clausensvej 130 6360 Tinglev Tlf. 73768850 Aabenraa kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf. 73767676
© Copyright 2024