19.02.2015 TILPASNING AF TILBUDSVIFTEN Kommissorium for § 85-støtte (handicap og psykiatri) Kommissorium for § 85-støtte (handicap og psykiatri) Formål At skabe grundlag for en faglig og økonomisk bæredygtig løsning på §85-støtten, der skaber en gennemsigtighed i fordelingen af ressourcer, forløbenes varighed og sammenhæng til øvrige indsatser omkring den enkelte borger. Baggrunden er de aktuelle udfordringer med venteliste til §85/indslusningsordning og konklusionerne fra status i tilbudsviften om de relativt mange tilbud for målgrupper i gradueringsmodellens kategori 1-3. Deloitterapporten anbefaler, at Frederikssund Kommune skal have et stærkt strategisk fokus på opgaveløsningen, herunder om en række § 107-foranstaltninger med fordel kan iværksættes i eget hjem og om, der bør være meget lange forløb med bostøtte. Her nævnes konkret bostøtte-forløb udover 7 år. Status Ud fra eksisterende ledelsesinformation opgøres udviklingen i antallet af støttetimer fordelt på borgere (opdelt mellem handicap og psykiatri), herunder varigheden af støtten for de enkelte borgere. Opgørelsen skal være for 2013-14. Serviceniveau/ATA-tid Serviceniveauet for Psykiatri Øst/Vest og Handicap Øst/Vest beskrives. Dvs. hvordan udmøntes timerne ift. de enkelte medarbejdere, og hvor mange borgere har de enkelte medarbejdere i hvv. Psykiatri Øst/Vest og Handicap Øst/Vest. Nye tiltag i området Kompetenceteamets ressourcer, forstået som antal medarbejdere, deres specialer (f.eks. misbrug, dobbeltdiagnoser mv.), ATA-tid og antal borgere beskrives for 2014. Kompetenceteamet er relativt nyt, men det vurderes hvilken effekt Kompetenceteamet har ift. komplekse borgere, herunder borgere med mange timer. Effekten kan f.eks. belyses gennem en casebeskrivelse af et eller to borgerforløb. De nye tiltag med gruppeforløb for borgere på vej ind og ud af § 85 beskrives, herunder ressourcetrækket for denne opgave. Målgruppe, antal borgere og antal medarbejdertimer beskrives. Ny teknologi Flere kommuner har gode erfaringer med virtuel bostøtte, og potentialet ved denne metode undersøges og afdækkes. Sammenhæng til aktivitets- og samværstilbud Det beskrives hvordan udmøntningen af støtte til § 85 ses i sammenhæng med de eksisterende aktivitets- og samværstilbud i psykiatrien og på handicapområdet. Hvordan er sammenhængen til de tilbud om støtte, der udspringer fra aktivitets- og samværstilbuddene, f.eks. NADA, åben rådgivning, misbrugsgruppe, pårørendegruppe, fritidsundervisning og idræt. Belysning af afledt økonomi: Økonomiafdelingen vil bidrage til at foretage belyse den økonomiske effekt af de foreslåede tiltag. Den første overordnede beregning foretages i starten af forløbet, omkring effekten af de foreslåede tiltag. Denne første beregning kan tage udgangspunkt i følgende parametre: Antal sager i dag Hvad koster den nuværende løsning i gennemsnit (gennemsnitlig varighed) Hvad koster et gruppeforløb i gennemsnit Hvad koster ”virtuel bostøtte” pr sag – etablering og efterfølgende drift Forudsætninger – den gennemsnitlige sagslænge forkortes med xx, x % af sager kan flyttes til gruppeforløb, x % af sager kan flyttes til virtuel bostøtte. Når gruppen har fået konkretiseret indholdet yderligere, vil der skulle beregnes en mere konkret økonomi, som efterfølgende kan indgå i 2. handlingskatalog, og dermed det politiske arbejde med budget 2016. Anbefalinger På baggrund af beskrivelserne får arbejdsgruppen til opdrag at stille forslag til styregruppen om den fremtidige organisering af § 85 ud fra opgavens formål om at stille forslag om ATA-tid for handicap/psykiatri, sammenhæng til indsats i kompetenceteamet, beskrivelse af det gode forløb og dets effekt, forslag til formulering af serviceniveau ud fra gradueringsmodellens målgrupper. Endelig skal der beskrives forslag til indførelse af virtuel bostøtte, samt økonomien hertil. Arbejdsgruppens sammensætning: Henriette Fals (formand), Anette Tram, Birte Skovby Larsen, Brit Lorberg Hansen, itkonsulent og en medarbejderrepræsentant fra handicapområdet og en fra psykiatriområdet, Margit Wendelboe Petersen (tovholder). En medarbejder fra Økonomiafdelingen vil deltage i gruppens første møde. 2 Efter behov vil en medarbejder fra Økonomiafdelingen indgå i arbejdet, med henblik på at belyse økonomien. Brugerrepræsentanter indgår ikke i gruppens arbejde på nuværende tidspunkt. Tidsplan Arbejdsgruppen skal aflevere anbefalinger til Margit Wendelboe Petersen 5. maj 2015. Alle anbefalinger vil derefter samlet blive sendt i høring i hhv. ledergruppen i Social Service og Proces- og implementeringsgruppen i perioden 8.-15. maj 2015. Styregruppen behandler alle anbefalinger inkl. de indkomne høringssvar på møde 19. maj 2015. Styregruppens indstillinger forelægges Sundhedsudvalget på mødet i 2. juni 2015. 3
© Copyright 2024