Midtjyllands kristne Friskole Brændgårdvej 4, 7400 Herning Tlf. 97 12 36 77 www.mkf.dk Herning 4. november 2014 Nyt fra skolelederen skolelederen NB! Husk supermarked fredag den 14. 14. november fra kl. 14 Der sker mange ting på MkF i øjeblikket… Det gamle Herning Centralbibliotek. Miraklet skete og MkF får mulighed for at erhverve den gamle biblioteksbygning med grund på Brændgårdvej 2. I første omgang lejer MkF bygningen, imens der udfærdiges en ny lokalplan for området. Dette arbejde forventes færdiggjort i april/maj 2015 hvorefter biblioteksgrunden sættes til salg. Da lokalplanen er tilpasset skoledrift med legeplads og sportsbaner og lign., er det usandsynligt, at andre købere vil melde sig på banen. Derfor forventer MkF, at handlen falder på plads i løbet af sommeren 2015. Byggeudvalg. For et par måneder siden nedsatte skolen et byggeudvalg, som er i fuld gang med se på hvordan MkF i fremtiden kan indrettes med de nye muligheder. Sideløbende med MkF’s køb af biblioteksgrunden arbejder byggeudvalget med planer for renovering / nybyggeri, som foreløbig forventes påbegyndt i sommeren 2015. Der arbejdes med både en korttids- og en langtidsplan. Prioriteringen ser overordnet og foreløbig sådan ud: 1. Lokaler til vuggestue og børnehave m.m. Permanente lærerarbejdspladser 2. Renovering af indskolingen, herunder SFO 3. Lidt ekstra plads her og der på skolen, bl.a. gruppelokaler. 4. Flytning af hovedindgang m.m. Ny parkeringsplads til biler og cykler. 5. Bygge ny multihal. Der vil nok gå 6-9 år før der bliver råd til at bygge en multihal og inden for de næste par år bliver der sandsynligvis kun råd til pkt. 1 og lidt af 2. Børnehave. Omkring den 1.12. 2014 flytter MkF’s nuværende børnehave på 42 børn ind i lokaler på det gamle bibliotek. Det giver MkF’s børnehave rigtig, rigtig god plads. Næsten 7000 m2. Pedellen er i øjeblikket i gang med at afskærme et mindre område af det gamle bibliotek til børnehaven. Vuggestue og børnehave. børnehave. MkF forventer at oprette en mindre privat vuggestue i efteråret 2015. Den vil også starte op i lokaler på det gamle bibliotek. Tilmeldingen foregår direkte til skolen og ikke over kommunens pladsanvisning. Mere om dette senere. MkF planlægger desuden at øge antallet af børn i børnehaven fra de 42 pladser i øjeblikket til næste efterår. Planen er at udvide fra 2 til 3 grupper i børnehaven. Skolen har i øvrigt ingen planer om at øge elevtallet f.eks. med en klasse mere. Den bedre plads med biblioteksgrunden tænkes brugt til at skabe endnu bedre muligheder for den nuværende skole. Det gamle biblioteks fremtid. I mens byggeriet/renoveringen står på, hvor det evt. involverer nuværende klasselokaler, kan disse klasser genhuses på det gamle bibliotek. Side 1 Planen er, når dette byggeri er afsluttet om ca. 2 år, at hele det gamle bibliotek på Brændgårdvej nedrives. Bygningen er alt for stor og uhensigtsmæssigt til skolebrug. Den er alt for dyr bl.a. i varmeudgifter og vedligeholdelse. Lektiecafé. Den 17. november starter Herning KFUM-K lektiecafé op i det gamle bibliotek. Det er et tiltag for de børn og unge i Brændgårdskvarteret, der er blev hjemløse efter at Herning Central Bibliotek lukkede. Klubarbejdet ”Tryghed under tag” fra boligforeningen Fruehøj starter sandsynligvis også lidt arbejde op i det gamle bibliotek. IT på MkF. I øjeblikket medbringer alle elever fra 4. klasse og op til 10. på MkF deres egen computer dagligt. Det har vi meget glæde af, og det fungerer godt. Indførelsen af denne ordning har ikke givet anledning til særlige udfordringer på MkF, men er generelt mødt meget positivt. 4. klasse skal selvfølgelig lige lære at bruge computere i hverdagen. Der er endnu ikke elevskabe ud for 4. klasse, men 4. klasse kan godt få aflåselige skabe. Eleverne må bare gå lidt efter disse skabe. Hvis mange er interesserede, må flere deles om skabene. Der er ledige skabe i øjeblikket. Brandmyndighederne tillader ikke, at der uden videre sættes nye elevskabe op i f.eks. gang arealer. I forbindelse med byggeriet vil MkF forsøge at løse denne udfordring. Personalesituationen Det er fint for MkF på den måde at være katalysator for at der sker nogle bolig sociale tiltag i Brændgårdskvarteret. Lærernes arbejdstid og reform. Der sker også andre store forandringer på MkF i øjeblikket, som der bruges en del energi på. Måden at organisere lærernes arbejdstid er ændret væsentlig fra august 2014. Lærerne har lærerarbejdspladser på skolen og udfører det meste af deres arbejde på skolen. Tidligere blev alt forberedelse stort set udført hjemmefra. Lærerne er således mere tilstede på skolen og det tager tid at indføre nye arbejdsvaner. MkF er godt på vej, om end jeg tror der vil gå 2-3 år før tingene har normaliseret sig og alle er mere tryg ved det hele. Folkeskolereform. Som friskole er MkF ikke underlagt folkeskoleloven og har ingen forpligtelse til at indføre folkeskolereformen. MkF ”lurer” dog lidt på, hvad der virker godt i Folkeskolereformen og har taget nogle af disse ting til sig. F.eks. har MkF engelsk allerede fra 1. kl., tysk fra 5. klasse og 5 matematiktimer på alle årgange. I dette skoleår eksperimenterer MkF med lektiecafe i indskolingen med 1 time pr. uge. Dorthe Riberholt står for dette arbejde, som i praksis er knyttet til SFO på MkF. Der er ikke sket store ændringer i personale situationen siden orienteringen i sidste store nyhedsbrev i juli måned. Dog fik lærer Jes Christensens hustru som bekendt en hjerneblødning i august og Jes er i den forbindelse sygemeldt. Hustruen er selvfølgelig stadig mærket efter hjerneblødningen men det går godt fremad og hun er hjemme hos familien. Så det er positivt, men hvornår Jes vender tilbage er stadig uafklaret. Heldigvis varetager lærer Simon Jørgensen Jes’ skema til tilfredshed. • Lærer Sara Bøndergaard går på barsel i forbindelse med juleferien. • Lærer Marianne Abildtrup Holm kommer tilbage fra barsel efter juleferien. • Lærer Helle Rohde kommer tilbage fra barsel i løbet af foråret. • Lærervikar og pædagogmedhjælper Anne Line Iversen stopper sidst i januar måned for at rejse til Israel. Der bliver brug for et par nye pædagogmedhjælpere bl.a. når førskolegruppen begynder 1. marts. Supermarked 14. 14 . november Supermarkedet er en årlig tilbagevendende og traditionsrig dag, hvor skolen for en dag bliver forvandlet til en markedsplads med boder, cafeteria, burgerbar, tombola, masser af salgsboder, aktivitetsrum og meget, meget Side 2 mere, hvor der kan handles, spilles, leges, spises eller bare “kigges på”. Mange tidligere MkF elever benytter også anledningen til at kigge forbi. Formålet med Supermarked er at samle penge ind til nogle ønsker og behov, der ellers ikke ville være plads til på det årlige budget - til glæde for vore børn. Supermarkedet er en rigtig festlig dag, hvor der er rig mulighed for at "være med", og på den måde komme til at lære andre forældre og børn at kende. Husk at invitere alle venner og bekendte med til årets Supermarked. Der skulle gerne komme rigtig mange. Det er også en anledning til at vise skolen frem. Med dette nyhedsbrev medsendes løbesedler, som du kan give til familie, venner og bekendte. Rundvisning på det gamle bibliotek. Der bliver under supermarkedet mulighed for at komme ind og se det gamle Bibliotek på Brændgårdvej – uden bøger. Der bliver også lejlighed til at høre skolens forskellige kor. Det glæder vi os til. Fra motionsløbet den 10. oktober. Læsebånd – læsning hver dag i 20 min. I øjeblikket og frem til vinterferien er der læsebånd hver dag, hvor alle klasser læser 20 min hver dag. I perioden med læsebånd ser ringetiderne sådan ud: Timer Uden læsebånd Med læsebånd 1 8.05-9.05 8.05-9.20 2 9.05-9.50 9.20-10.00 3 10.10-10.55 10.20-11.00 4 11.00-11.45 11.05-11.45 5 12.15-13.00 12.15-13.00 6 13.05-13.50 13.05-13.50 7 13.50-14.35 13.50-14.35 8 14.35-15.20 14.35-15.20 NB! På MkF ringer klokken kun ind, aldrig ud. Elevsituationen El evsituationen på MkF august 2015 Der er ledige pladser i kommende 9. klasse. Hvis du har lyst til at stå i en af boderne på et tidspunkt i løbet af dagen, så se på listen på Forældreintra, hvor der er ledige pladser. Skriv en mail til lærer Tove Saka. Mailadressen er: [email protected] Som det ser ud lige nu er 0. klasserne, der begynder til august 2015, fyldte. Der står endda et par stykker på venteliste. Side 3 Erfaringsmæssigt ved jeg dog, at der på dette tidlige tidspunkt let kan falde en elev eller to fra, fordi de måske alligevel ikke er klar til at begynde i skolen. Det betyder, at man bestemt ikke skal holde sig tilbage, hvis man har børn, der skal begynde i skolen. Der kan ske ændringer. men det går nok, og trafiksikkerheden bliver noget bedre med den mere plads. Vi har også på nuværende tidspunkt ledige pladser i kommende 9. og 10. klasse. Erfaringsmæssigt ved vi dog, at især i 10. klasse, kommer der mange henvendelser i de næste måneder. Så vil I være sikre på en plads, er det måske med at skynde sig! I både 9. og 10. klasse ligger der en udlandstur. Prisen for disse ture i næste skoleår bliver knap 3.500 kr. Fuglsangsløbet. Der var fart over feltet, da eleverne fra MkF’s udskoling deltog i Fuglsangsløbet den 6. september. I øvrigt løb 8.B fra MkF ved den lejlighed med hovedpræmien. Ferieplan og skoleture Første skoledag efter sommerferien i 2015 er mandag den 10. august. Skoleturene i næste skoleår bliver den 16.-18. september 2015. Det drejer sig om 0.-8. klasse. Følgende ligger allerede fast: • 0.-1. klasse skal til Remmerstrand Lejren ved Struer • 2.-3. klasse skal til Holmsborglejren ved Søndervig • 4.-6. klasse skal til Lyngsbo ved Fredericia. • 7. klasse skal til Århus. Mangler endelig bekræftelse på lejrsted. • 8. klasse skal til København. Parkering Nu er der god plads til parkering på MkF. Hele parkeringspladsen ved det gamle bibliotek tilhører MkF. Afmelde nyhedsbrev. Dette nyhedsbrev sendes ud til alle, der står på MkF’s ventelister. Nogle navne har stået på denne liste i mange år. Hvis det ikke længere er aktuelt eller der er valgt et andet skoletilbud, hører vi gerne. Eller hvis man ønsker helt at blive slettet, send en mail til [email protected] Udsigt til 7000 m2 gammel bibliotek Mens den gamle p-plads er rimelig fyldt. Så alle opfordres til at bruge parkeringspladsen ved det gamle bibliotek. Der er lidt længere at gå for børnene, Venlig hilsen og på gensyn til supermarkedet Thorkild Bjerregaard Side 4
© Copyright 2024