1. No category

Handleplan for læsning
Forord
Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan.
Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred
repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet og fået kommentarer med fra
skolens pædagogiske råd.
Rørkjær skole har en lang tradition for at prioritere læsning højt, og det er vores mål også
fremover at fastholde denne prioritering.
Per Lauridsen
skoleleder
Indhold:
Læsning i børnehaveklassen
Læsning 1.-2. klasse
Læsning 3.-4. klasse
Læsning 5.-6. klasse
Læsning 7.9. klasse
Evaluering
Læsevejlederen
Skolebiblioteket
Specialcentret
Læsevanskeligheder
Dansk som andetsprog
It og læsning
SFO og læsning
Forældre
Læsning i børnehaveklassen
Børn i dag møder med meget forskellige forudsætninger. Der arbejdes differentieret og
kvalificeret på at videreudvikle børnenes sproglige erfaringer.
Der arbejdes både med det talte og det skrevne sprog.
Undervisningen omfatter
Aktiviteter og lege med lyde, rim, rytmer
Grafiske symboler, herunder tal og bogstaver.
Sproglig opmærksomhed
Computer
Børnestavning, legeskrivning, tegning
Sprog- og bogstavspil og lege
Boganmeldelse, fortælling, teater
Dialogisk læsning, højtlæsning, fortælling
Bibliotekstime
Læsebånd
Der arbejdes med materialerne: Jørgen Frost: Sproglig opmærksomhed, På vej til den
første læsning.
I undervisningen bruges alle indlæringsformer (mange intelligenser).
Der gennemføres sprogvurdering 3 – 4 gange i løbet af året. Testene tages af
børnehaveklasseleder eller læsevejleder.
Der bruges KTI (Kontrolleret tegne iagttagelse) 2 gange, samt Læseevaluering 1 eller 2
gange efter behov.
Læsning 1.– 2. klasse
De fleste elever, der starter i 1. klasse i dag, har i børnehaveklassen erhvervet sig et godt
kendskab til bogstaverne og deres lyde og er på vej til at blive læsere.
Undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte elevs læsekompetencer,
og elevens læseudvikling skal følges og dokumenteres.. Der skal benyttes varierede
læseformer og læsningen og skrivningen skal understøtte hinanden.
1. klasse:
Kunne anvende alfabetet (navn, lyd og form)
Læse lydrette ord på to til tre bogstaver
Opdele kendte ord i lyde og stavelser
Der benyttes forskellige læsestrategier – f.eks. lydstave, stave (bogstav til ord),
læsning af ordbilleder, arbejde med forforståelse, forståelse af begreber
Læse enkle tekster og skrive små historier (børnestavning)
Læsebåndsuger ”hele skolen læser”
Bogstav og ordtræning på pc
2. klasse:
Vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombination
Kunne læse lette, ukendte og alderssvarende tekster uden hjælp
Genfortælle handlingen i en tekst
Bruge elementære læsestrategier (se ovenstående)
Begyndende faglig læsning
Læsebånd
Kunne skrive små historier, som andre kan læse og forstå
Skrive små historier på pc
For både 1. og 2. klasse gælder det, at der skal læses på mange måder – f.eks.
makkerlæsning, korlæsning, gruppelæsning, individuel læsning, højtlæsning, læseteater,
fri selvstændig læsning, lærerens oplæsning og oplæsning på biblioteket (alle klasser har
mulighed for at gå på biblioteket til fritidslån)
Læsning 3. – 4. klasse
Der fokuseres på konsolidering af læsekompetencen samt på bevarelse af læselysten. Der
arbejdes med gode læsestrategier i alle tekstbårne fag, bevidste overvejelser over
fagsprog og ordforråd, ligesom eleverne møder mange forskellige teksttyper. Ligeledes
begyndes der med læsning og informationssøgning på nettet. Arbejdet med
afkodningsstrategier afsluttes, og der fokuseres på forståelsesstrategier. Teamet fordeler
arbejdet mellem sig i forhold til teknikker og strategier.
Faglige læsekurser fx de små fagbøger fra biblioteket
Alle tilbydes tid til fritidslån på biblioteket
Biblioteksundervisning
Læseteknikker som fx punktlæse, nærlæse, orienteringslæse og højtlæsning
Læseforståelsesstrategier fx idemylder, betydningsordkort, mindmap, resume,
personkort, referat, ordkort og boganmeldelse
Skærmlæsning
Procesorienteret håndskrivning og PC-skrivning
Automatisering af læsning ved fx at arbejde med fag og skønlitteratur,
genrekendskab, forforståelse og læseformål, makker og gruppelæsning, drama og
teater samt iagttagelse og udarbejdelse af medieproduktioner
Læsning 5. – 6. klasse.
På disse klassetrin er der fokus på fortsat konsolidering af læsekompetencen og
motivering til at søge oplysninger og viden gennem læsning af forskellige teksttyper.
Desuden skal lysten til at læse stadig bevares.
Genrelæsning.
Læseforståelse – læse på, mellem og bag linierne.
Læseteknikker – nærlæse, punktlæse, skimmelæse og orienteringslæsning.
Faglig læsning – klasseteamet fordeler arbejdet mellem sig i forhold til
læseteknikker og -strategier.
Stille-, højt-, skærm- og frilæsning.
Samtale, fortælling og oplæsning.
Brug af forskellige ordbogstyper.
Læsehastighed – fartkort, 5-5-5-læsning, mv.
Læsebånd to gange 3 uger/året
Læsning 7. – 9. klasse
Arbejdet med læsning i skolens ældste klasser skal konsolidere eleverne som læsere. De
skal selvstændigt kunne tilegne sig viden og færdigheder, samt opnå oplevelser gennem
læsning af alle typer tekster. Dette forudsætter, at de er i stand til at vælge den mest
hensigtsmæssige læsemåde. Læseundervisningen er hele teamets ansvar.
Fortsat arbejde med læsemåder (fx skimming, orienteringslæsning, nærlæsning
mv.)
Fortsat arbejde med læseformål, før/under/efter. (fx hyggelæsning,
informationssøgning, repetition mv.)
Læsehastighed (fx 5-5-5-læsning, fartkort, hastighedsmålinger)
Fortsat arbejde med læseforståelse, både skønlitteratur og faglitteratur. (fx
på/bag/mellem linjerne)
Brug af ordbog
Genrebevidsthed
Studieteknik (fx notatteknik, stikord, mindmap, grafisk afbildning fx tidslinje)
Skærmlæsning (fx læsning af hjemmesider, hjemmesiders opbygning)
At opmuntring til lystlæsning
Tekstanalyse
Kritisk læsning og kildekritik
Målrettet brug af bibliotek og forskellige databaser/leksika samt internettet til
informationssøgning
Læsebånd
Højtlæsning
Evaluering
Kan
o. årgang
1. årgang
2. årgang
3. årgang
4. årgang
5. årgang
6. årgang
Tekster fra elevernes
arbejdsprocess
Portfolie
Iagttagelse
LUS
gruppeprøven
Ordlæs (oktober)
LUS
Læsemåleren lix-test
Evaluering af emnemål –
løbende
Hastighedsmåling
Evaluering på årets emner –
ud fra mål
Læsetest: TL1
7. årgang
8. årgang
9.årgang
Skal
Læseevaluering
KTI
OS64
National test
OS120 (februar)
SL60 – læsetest
SL40
National test
Læsetest: Læs5
National test
Læsetest: TL2
Læsetest: TL3
Årsprøve i slutningen af året
Nyere eksamensopgaver
10. årgang
2 terminsprøver
Nov. + jan.
Alle årgange
Portfolie
Løbende evaluering af den
enkelte elev
ST-prøver (stavning)
National test
Terminsprøve
FSA
FS10 afgangsprøve
OSO opgave
Samarbejdspartnere
Læsevejlederen
Læsevejlederen skal fungere som faglig sparringspartner, vidensformidler, inspirator,
koordinator og tovholder inden for skolens arbejde med læsning for lærere/pædagoger og
ledelse. I forhold til elever i større eller mindre skriftsproglige vanskeligheder er
læsevejlederen en vigtig sparringspartner i samarbejdet mellem specialundervisningens
ressourcepersoner og klassens lærere. Læsevejlederen er knyttet til kommunens
læsekonsulenter gennem netværksmøder og elektronisk konference.
Koordinator og samarbejdspartner med læsekonsulenterne i forhold til den
eksterne evaluering (kommunale læseprøver 2. – 4. kl.)
Vejleder og tovholder i forhold til afholdelse af de eksterne prøver på skolen,
herunder læseevaluering i børnehaveklasserne og læseprøver på andre klassetrin
Instruerer klasserne ved afholdelsen af de eksterne læseprøver
Afholder klassekonferencer efter prøvetagningen på 2. til 4. klassetrin samt
udvalgte klassetrin
Vejledning i forhold til indkøb af materialer (samarbejde med biblioteket og
danskudvalgene)
Står for læsemakkerprojekt
Foredrag om læsning i 1. klasse for forældre
Vejledning af kolleger
Kan indgå som vejleder og rådgiver før og efter et specialpædagogisk tilbud
Kan deltage i konkrete undervisningsforløb og sammen med kolleger udvikle ny
praksis
Kan indgå som tovholder for elever der anvender it- støtte som redskab
Individuelle test
Deltager i netværksmøder
Læsning af faglitteratur og netværkskonferencen
Skolebiblioteket
Skolebiblioteket spiller en vigtig rolle for elevernes generelle udvikling af
læsekompetencer. Udover at præsentere eleverne for inspirerende skøn- og faglitteratur
formidles her viden om litteratur og bøgers egnethed på forskellige niveauer til både
elever og lærere.
Ugentlig skemalagt time på SB for de klasser der ønsker det, aftales ved skoleårets
start
Oplæsning for nogle klasser ved det ugentlige besøg
Individuel vejledning af elever med at finde bøger af passende sværhedsgrad og
interesse, både til fritidslån/lystlæsning og skoleopgaver
Undervisning i brug af SBs søgesystemer
Undervisning i brug af digitale opslagsværker (bl.a. Aschenhougs leksikon,
Faktalink mv)
Præsentation af nye materialer samt temaudstillinger
Div. initiativer i forbindelse med ”læsebånd”, fx slogankonkurrence, bogmærker
mv
Læsemakker, i samarbejde med læsevejleder
Læsekasser til begynder læsning/gruppelæsning, i samarbejde med læsevejleder
At lave samlinger af bøger (læsekasser/bogkasser) efter emner, tema og/eller
sværhedsgrad
Etablere og vedligeholde faglige læsekurser til forskellige klassetrin
Oplæsningkonkurrencer, både internt og sammen med andre skoler
Indkøb af nyt materiale udfra kendskab til eleverne interesser og læsefærdigheder
Fremme en god stemning og en ordentlig omgangstone på SB, fx ved at holde
åben i 10-pausen hver dag
Specialcentret
På Rørkjær skole er specialundervisningskoordinatoren også læsevejleder. Der afholdes
specialcentermøder hver uge. Centret er et omdrejningspunkt og et koordinerende organ
for den almindelige undervisning og den specialpædagogiske indsats.
Specialcentret har følgende procedure i forbindelse med elever i
læse/stavevanskeligheder:
Hvis det efter test og klassekonferencer skønnes, at en elev har behov for supplerende
læseundervisning, kan eleven tilbydes kursus eller læseundervisning i en lille gruppe på
specialcentret. Vi evaluerer mindst to gange årligt, og tager derefter stilling til det videre
undervisningsforløb. I forløbet vil der være dialog mellem specialundervisningslæreren og
elevens dansklærer.
Hvis problemerne rækker ud over det faglige, udfylder klasseteamet skolens
ressourceskema og problemerne drøftes på et specialcentermøde, og der tages stilling til,
om der evt. skal laves en indstilling til PPR.
Læsevanskeligheder
Læsning er en kompleks proces, og der kan være mange årsager til, at en elev oplever at
være i læsevanskeligheder. Læsevanskeligheder kan opleves på alle trin i læseudviklingen.
Det er derfor vigtigt at have fokus på den enkelte elevs læseudvikling og sætte ind med
tidlig indsats, hvis det er nødvendigt.
På Rørkjær skole tilbyder vi enkeltmandsundervisning (”Springbrættet”)til elever med
læsevanskeligheder i 1. og 2. klasse.”Springbrættet” er intensiv undervisning 30 minutter
dagligt.
På specialcentret tilbyder vi også holdundervisning, hvis det skønnes, at elever har behov,
som rækker ud over den normale differentiering i klassen.
Her kan de også lære at anvende it (CD-ord)som støtte for deres læsning og stavning
Elever med dyslektiske problemstillinger (ordblindhed) testes specifikt i 3. kl.
2. kl.: For elever med læsehastighedsproblemer har vi et læsemakkerprojekt. Elever fra
5.klasse læser med elever fra 2. klasse 20 min. dagligt. Dette foregår, mens skolen har
læsebånd.
Dansk som andetsprog
Når vi modtager nye to-sprogede børn til børnehaveklasserne, tager vi udgangspunkt i
sprogscreeningen, og alle, der anbefales supplerende dansk, modtager undervisning i 0.
klasse.
Her undervises 1 lektion ugentlig på hold ( 3 – 5 ) elever. Her vægtes sprogforståelse,
begrebsudvidelse og forberedende læsning. Ordforrådstest gennemføres som evaluering,
og i samråd med læreren aftales omfanget af den fortsatte undervisning.
På skolens øvrige klassetrin modtager de to-sprogede elever supplerende dansk ud fra et
individuelt skøn i samarbejde med lærerne og ud fra evaluering baseret på ordforrådstest
og læsetest.
I to-sprogsundervisningen arbejdes der med læsning på mange forskellige områder.
Det drejer sig om forforståelse, læseforståelse, forskellige læseteknikker, faglig læsning og
litteraturforståelse, alt afhængig af klassetrin og faglige behov.
Timeantallet er individuelt, og er ugentlig på omkring 2-4 timer, og kan være inddelt i
forskellige perioder af året. Undervisningen kan foregå både i klassen og på sprogcenter.
It og læsning
Det er væsentligt for et godt skoleforløb, at it og medier er integreret i klassens arbejde
gennem hele forløbet, så det bliver naturlige værktøjer i undervisningen af alle elever. For
elever i svære læse/stavevanskeligheder kan det være nødvendigt ,samtidig med en god
individuel læseundervisning , at indføre kompenserende it-værktøjer. På vores skole
arbejder vi med CD-ord, som er et ordforslags- og oplæsningsprogram.
Se endvidere under de forskellige klassetrin.
Handleplan for læsning i SFO
På skolefritidshjemmet arbejdes der i dagligdagen med at udvikle børnenes sprog og
sproglige opmærksomhed. Det er vigtigt med en sammenhængende overgang mellem
skole og fritidsinstitution. Det pædagogiske arbejde skal respektere børnenes eget valg og
samtidig medvirke til at fremme deres udvikling af tale, skrift og sprog gennem leg, læring
og udvikling.
Højtlæsning
Bøger og blade til frilæsning står til fri afbenyttelse
Rum og tid til lektielæsning
”Rørposten” vores kvartalsavis, hvor børnene selv skriver indlæg med billeder om
deres oplevelser.
Spil, der indebærer at børnene læser og kommunikerer med hinanden
Computer med netadgang
Afkrydsningslister, hvor børnene skal finde deres eget navn samt skrive evt.
beskeder.
Sang
Den gennemgående pædagog i skole og fritidshjem er opmærksom på det enkelte
barns behov for ekstra støtte og hjælp efter skole.
Forældre
Skriftsproget udvikles ikke i skolen alene. Udviklingen af barnets læsning foregår både i
skolen og alle andre steder, hvor barnet færdes. Barnets læseudvikling er forældrenes og
skolens fælles ansvar, og det er en forudsætning for at udvikle gode læsere, at skolen og
forældrene har et tæt og godt samarbejde.
På Rørkjær skole uddeler vi læsefoldere til forældre på alle årgange, hvor der gives
gode råd til, hvordan man som forældre kan understøtte læsningen.
Vi oplever ofte at læseniveauet dykker på mellemtrinnet, derfor vil vi gerne
fremhæve nødvendigheden af, at forældre fortsat bakker op om læsetræningen
derhjemme – også efter de første skoleår.
Vi afholder skole/hjem samtaler to gange årligt, hvor vi bl.a. tager udgangspunkt i
læseprøverne.
På første årgang afholdes der en temaaften omkring den første læsning.