FORANDRING - Sankt Jakobs Kirke
FORANDRING SANKT JAKOBS magasin Oktober • november 2015 INDHOLD 4 8 Forandring Du skal være den forandring, som du ønsker at se i verden. Det er ikke den stærkeste art, der overlever, ej heller ikke den mest intelligente, men den som er mest forandringsvillig. Således sagt af henholdsvis Mahatma Gandhi og Charles Darwin. Og sådan kunne man blive ved med at citere kloge folk, der har udtalt sig om forandring. Der er nok at tale om, når det kommer til forandring – og det prøver vi så at gøre i dette magasin. FORANDRING # 1 Anja C. Andersen 12 16 IBSKALLEN Per Morten Abrahamsen FORANDRING # 2 Ulla Morre Bidstrup AFSKED MED Mariann 18 Forandringer er ikke noget nyt. Forandringer har altid haft indflydelse på vores liv og vores hverdag. Derfor er vi også tvunget til at være åbne over for forandringer samtidig med, at vi skal passe på med ikke at gå på kompromis med de vigtigste værdier i vores liv og i vores samfund. Og i en tid hvor forandringerne går hurtigere og hurtigere, er denne balancegang mere aktuel end nogensinde før. Forandring er også en overskrift man kunne sætte over Sankt Jakobs kirke dette efterår eftersom Mariann Schilder-Knudsen den 8. november har afskedsgudstjeneste efter 30 år i Sankt Jakobs kirke. Så kom og vær med til at sige farvel, og læs mere om Marianns begivenhedsrige og betydningsfulde år inde i magasinet. Som Ulla Morre Bidstrup, der er leder af Folkekirkens uddannelses- og videnscenter, kommer ind på i sit bidrag til magasinet, så er ritualerne stadig en vigtig del af kirkens funktion. Ritualer er ladet med betydning, og er med til at skabe mening og orden i de store forandringer, der sker i alle menneskers liv. Men som citaterne ovenfor fortæller er det ikke bare i kirken, at forandringer tegner verden. Vi har derfor spurgt astrofysiker, Anja C. Andersen, hvordan det kosmologiske verdensbillede har forandret sig hen over tid, og hvilken betydning det har haft for vores selvforståelse. KOM IND Udgivet af Sankt Jakobs kirkes menighedsråd Redaktion: Lars Ottosen Layout: Kira Saabye From Forsideillustration: Per Morten Abrahamsen SANKT JAKOBS KIRKE ØSTERBROGADE 59 2100 KØBENHAVN Ø Forsiden til dette magasin af lavet af fotografen Per Morten Abrahamsen. Vi bad ham om at lave et billede, der fortolkede Skt. Jakobs kirkes logo – nemlig ibskallen, og du kan læse et interview med ham inde i magasinet. Til november vil der være mulighed for at komme og møde Ulla Morre Bidstrup og Anja C. Andersen til hver deres separate foredrag. Foredragene finder sted onsdag den 4. november og torsdag den 19. november. Begge foredrag vil foregå i sognegården, og man kan læse mere om dem inde i magasinet. Rigtig god læselyst! Lars Ottosen Sognepræst i Sankt Jakobs kirke PER MORTEN ABRAHAMSEN I SKYGGEN VOKSER DÆMONERNE af Lars Ottosen, sognepræst i Sankt Jakobs kirke Foto: Per Morten Abrahamsen, selvportræt Per Morten Abrahamsen har lavet fotografiet til forsiden af dette efterårs magasin i Sankt Jakobs kirke. Jeg mødte ham til en samtale om billeder, løgn og virkelighed. En varm og solskinsfyldt mandag i august tager Per Morten Abrahamsen imod hjemme i privaten her på Østerbro. Han har boet de sidste 23 år her på Østerbro med en afstikker til Frederiksberg, der dog blev ganske kort. Det ville være oplagt at sætte sig ud i det gode vejr i haven, men af frygt for kun at have fuglekvidder og vind på min optager spørger jeg om det er okay, hvis vi sætter os ved bordet i køkkenet ud mod haven, hvilket heldigvis ikke er noget problem. Per Morten Abrahamsen har gjort sig i mange genrer inden for fotografiet, og det er kendetegnede for hans arbejde at han altid har prøvet at skubbe til grænserne for hvad man kan forvente sig af både det kommercielle billede og det mere personlige eller kunstneriske fotografi. Efter endt læretid begyndte han at tage portrætbilleder for Børsens Nyhedsmagasin samt SANKT JAKOBS KIRKE/2015 fotografier for Månedsbladet Press, og derefter gik det, som han selv siger, stærkt. ”Altså, jeg var enormt heldig meget tidligt i min karriere. Jeg har næsten altid fået lov til at lave det jeg gerne ville” ræsonnerer Per Morten Abrahamsen. Da Per Morten Abrahamsen tager et par bøger frem for at give et indtryk af hans arbejde, indser man dog hurtigt, at det nok ikke bare har været held, der har givet ham forholdsvis frie tøjler i hans arbejde som fotograf. Billederne sprudler med gode idéer, og de spænder utroligt vidt. Der er hans signaturportrætter af alt lige fra direktører til skuespillere, teaterbilleder og mere kommercielle fotografier samt de mere eksperimentende kunstbilleder, og man fornemmer hurtigt, at de forskellige genrer glider ind og ud af hinanden, og på den måde udvider grænserne for, hvad man kan forvente sig af den enkelte genre. Især de senere portrætbilleder af kendte men5 Monkey Foto: Per Morten Abrahamsen nesker, hvis hoveder er spærret inde i gennemsigtige plasticposer med vand samt en række billeder, hvor Per Morten Abrahamsen har ”malet” med lys på og gennem nøgne menneskekroppe gør stort indtryk. Men samtidig forundres jeg over, hvor mange af de fotografier han har taget gennem de sidste ca. 30 år som jeg rent faktisk kender, og det opleves som om jeg har set flere af dem mange gange før. Per Morten Abrahamsens har virkelig fået skabt og taget nogle fotografier, der både går til grænsen, men som også sidder fast i erindringen og bevidstheden. Når man tænker på, at vi lever i en tid, der er fyldt til ”Mine billeder er jo randen med billeder, er det egentlig en imlidt løgne, for de er jo ponerende bedrift. ”Idéen har for mig ikke virkelighed.” altid været det vigtigste, så når den er dér, så er det bare med at drive rovdrift på den”. Og man tænker, at det ikke er idéer det har skortet på, når man sidder og kigger på alle fotografierne. Per Morten Abrahamsen, f.1957, er fotograf og billedkunstner. Han har udstillet mange steder blandt andet kan nævnes Aros, Frederiksborg Slot, Den Sorte Diamant, Nikolaj Kirke samt mange steder rundt omring i Europa. I begyndelsen af året åbnede Per Morten Abrahamsen dørene op til en udstilling han kaldte The Lake. Fotografierne på udstillingen er alle taget ved en sø på Amager Fælled ikke langt fra hans atelier på Islands Brygge. Selv om der er mennesker og nøgne kroppe på mange af fotografierne virker de alle stille og uvirkelige på den særlige iscenesatte måde, der kendetegner Per Morten Abrahamsens billeder, men også smukke og dragende på sin egen enkle og uhyggelige måde. ”Baggrunden for billederne var min fars død, der slukkede for det håb, at vi kunne tale om de problemer vi havde haft. Jeg prøvede på hans dødsleje, men det lykkedes ikke. Billederne er blevet til på baggrund af det”. - Ville det være forkert at sige, at der sker en forandring i dine billeder, når du i billederne fra The Lake første gang retter kameraet mod dig selv og din egen historie efter i mange år, at have taget billeder af andre? ”Nej det er rigtigt, men jeg har dog gjort det tidligere med mit projekt Monkey. Det var et vildt projekt, og måske det første mere personlige projekt”. Monkey blev udstillet første gang på Den Sorte Diamant i 2007, og består af en række billeder fra en familietur til USA, hvor der på hvert billede er en person – sikkert oftest Per Morten Abrahamsen selv – der er iført en uhyggelig abemaske. Hvis man er nysgerrig på, hvordan en maske på grotesk vis kan forvandle et fotografi af en et ellers meget normal situation, så har man svaret her. På underlig vis identificerer man sig med denne abe, som om man har set den før. - Fotografiet du har lavet til forsiden af vores magasin er tydeligvis inspireret af din udstilling The Lake, men hvad med muslingeskallen i vandkanten? Er den kommet ind i billedet fordi du lavede det til Sankt Jakobs kirke? ”Jeg kiggede selvfølgelig efter hvad jeg kunne finde på nettet selv om det ikke var meget, og der var denne her egentlig mærkelige historie om Skt. Jakob, der endte sine dage på kysten i Spanien, så man nu skal tage en muslingeskal med hjem som bevis på man har været dér”. Da vi senere sidder og kigger på fotografier af Per Morten Abrahamsen viser det sig, at den muslingeskal han har sat ind i vandkanten på forsidens billede for år tilbage har været brugt til et kvindeligt portræt- fotografi. I det hele taget fik muslingeskallen flere betydninger efter den kom ind i billedet. ”Vi kommer meget i Spanien, og jeg må sige, at muslingeskallen også kom til at minde mig om alle de flygtninge, der kommer til Middelhavets kyster i gummibåde. Hun minder mig om én der er kommet ind og står og varmer sig ved et bål”. Muslingeskallen er i det hele taget et betydningsladet symbol, og det er svært at kigge på Per Morten Abrahamsens fotografi på forsiden af dette magasin uden at tænke på Venus, den romerske gudinde for kærlighed og frugtbarhed, der blev født af havets sæd, og som nåede Cyperns kyst sejlende på en muslingeskal. Et hyppigt motiv i billedkunsten. iscenesættelse der gennemsyrer hans billeder, jo er en form for løgn eller konstruktion. Men da jeg går hjemad via Rosenvængets Allé, der pudsigt nok er den gade hvori Per Morten Abrahamsen fik sit første betalte job, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det egentligt er paradoksalt, at dette udsagn kan være sandt samtidig med, at jeg synes, at det er lang tid siden jeg har set virkeligheden så klart som jeg lige har set den i Per Morten Abrahamsens billeder. Kort inden mit besøg lakker mod enden, og vi skal til at rejse os fra køkkenbordet for igen at bevæge os ud i det gode vejr hver for sig, siger Per Morten Abrahamsen: ”Mine billeder er jo lidt løgne, for de er jo ikke virkelighed”. Jeg forstår godt hvad han mener eftersom den Der vil snart udkomme en bog med Per Morten Abrahamsens fotografier på det tyske forlag Seltmann+Söhne med titlen: Monkey, The Lake and other Lies, og fra den 12. september 2015 udstiller han på det elektroniske fotomuseum PixlArt i Nordjylland. SANKT JAKOBS KIRKE/2015 7 Forandringer i vores kosmologiske verdensbillede Hvad betyder det for vores selvforståelse? af Anja C. Andersen, astrofysiker På en typisk aften vil man ofte kunne se én eller flere planeter på himlen. Med det blotte øje gør de ikke meget væsen af sig, de ligner til forveksling de klareste stjerner. Men med blot en lille kikkert – en teaterkikkert eller en fuglekikkert – ser man straks, at de ikke er stjerner. Stjerner ligner blot en lysende prik i kikkerten, som når man ser dem med det blotte øje, mens planeterne udfolder sig som en svævende klode. Efterhånden som vi har fået bedre kikkerter har vores forståelse af universets opbygning ændret sig væsentligt. Tidligere troede vi, at Jorden var universets centrum, mens vi nu mener at solen blot er én ud af flere hundrede milliarder stjerner i vores egen galakse Mælkevejen, og at Mælkevejen blot er en af uendeligt mange galakser i et ufatteligt stort univers. Foto:Claus Boesen Først Jorden så Solen som centrum Ptolemaios foreslog i antikken et verdensbillede som var kendetegnet ved den urokkelige Jord i universets centrum hvoromkring Solen og Månen samt de på det tidspunkt kendte planeter: Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn kredsede i cirkelbaner. Alleryderst i det fysiske univers, på den anden side af Saturn, var fixstjernerne. Stjernerne blev betragtet som huller i himmelfirmamentet hvorigennem man kunne skue det guddommelige lys. Aristoteles havde foreslået at universet måtte være kugleformet, baseret på den logik at kuglen er den geometriske form, der er bedst til rotation. Ud fra samme logik blev det antaget at Solen, Månen og planeternes baner rundt om Jorden var perfekte cirkler. Observationer viste dog, at himmellegemerne ikke kunne bevæge sig i perfekte cirkler, da der i løbet af årene var så mange uregelmæssigheder, at planetbanerne hele tiden måtte korrigeres. Det var på den baggrund Kopernikus i 1543 foreslog et heliocentrisk verdensbillede. Kopernikus var ansat af paven til at observere himmellegemer med henblik på at fastlægge påsken. Under hans mange observationer opdagede han, at de unøjagtigheder der var i forhold til det geocentriske verdensbillede SANKT JAKOBS KIRKE/2015 9 Kuglehob Foto: European Southern Observatory - som beskrevet af Ptolemaios - kunne løses, hvis Jorden blev sidestillet med de andre planeter og anbragt i sin egen cirkelbane omkring Solen. Hele ideen var et radikal opgør med opfattelsen af Jorden og mennesket som det vigtigste i universet. I 1577 foretog Tycho Brahe systematiske observationer af en komet. På baggrund af observationerne kunne han fastslå, at kometen befandt sig længere væk end Månen, måske ligefrem længere væk end Venus. Kometer var således himmelske og ikke atmosfæriske fænomener, i modstrid med Aristoteles lære. Kometen så også ud til at bevæge sig uhindret gennem Venus’ bane. Planeterne var således frit bevægelige i verdensrummet uden sfærer som styrende mekanismer som ellers antaget. Det var på baggrund af Tycho Brahes observationer, at Johannes Kepler fik påvist, at planeterne ikke bevæger sig i cirkelbaner men i ellipseformede baner omkring Solen. Dermed var vores nuværende opfattelse af solsystemet dannet. Først Solen så Mælkevejen som centrum Hen over himlen ses et svagt lysende bånd af stjerner, der fører fra den ene horisont til den anden: Mælkevejen. Gallileo Galilei var så vidt vi ved den første, der fandt på at se op mod Mælkevejsbåndet på himlen med en kikkert. Han så, at det tågede bånd i virkeligheden består af myriader af små lysende stjerner. I slutningen af 1700-tallet satte det britiske søskendepar William og Caroline Herschel sig for at bestemme Mælkevejens udseende. De stillede spørgsmålet: Hvis Mælkevejen var en skive af stjerner, hvor i skiven befandt solsystemet Anja C. Andersen, sig? Befandt Solen sig i midten af f.1965, ph.d. i astrofysik skiven? Det havde man tidligere og lektor ved Dark Cosantaget, men med den nye opdamology Centre, Niels Bohr gelse, at Jorden ikke lå i centrum af Instituttet. Hendes prisolsystemet, var tanken sået om, at Solen måske heller ikke lå i midten mære forskningsfelt er det af Mælkevejen. kosmiske støvs termiske, ”Tidligere troede vi, at Jorden var universets centrum” dynamiske og kemiske rolle i stjerneprocesser. William og Caroline Herschel talte samtlige stjerner i båndet hele vejen rundt. De kom frem til, at Mælkevejen måtte være fem gange så lang som den var bred, og at Solen med solsystemet lå midt i dette skiveformede system. Som årene gik talte videnskabsfolk dog om, at metoden med at tælle stjernetætheden på denne måde kunne være problematisk, hvis der f.eks. fandtes støvpartikler mellem stjernerne som kunne skygge for lyset fra nogle stjerner. I 1900-tallet fandt den amerikanske astronom Harlow Shapley på at tælle kuglehobe. Kuglehobe er kugleformede hobe af stjerner, der befinder sig uden for Mælkevejens plan og bevæger sig rundt om Mælkevejens centrum på samme måde, som Månen bevæger sig rundt om Jorden og Jorden rundt om Solen. Sharpley observerede, at kuglehobene så ud til at have et fælles midtpunkt, forskudt tusinder af lysår fra der, hvor Solen og solsystemet befandt sig. Han konkluderede, at kuglehobene formentlig bevægede sig rundt om Mælkevejens centrum og at Solen dermed ikke befandt sig i Mælkevejens centrum, men snarere i udkanten af Mælkevejen. Sharpleys observation ændrede dermed endnu engang vores opfattelse af universet. Før ca. 1650 antoges det at Jorden lå i centrum af solsystemet, og at solsystemet udgjorde hele universet. Omkring 1800-tallet, at solsystemet lå i Mælkevejens centrum, og at Mælkevejen udgjorde hele universet. Pludselig viste det sig, at solsystemet ligger i udkanten af Mælkevejen, og omkring 1930 kom man frem til, at Mælkevejen blot er en af mange galakser. Mælkevejen - én af uendeligt mange galakser Det var astronomen Edwin Powell Hubble der i 1923 viste, at der fandtes andre galakser i universet end vores egen galakse Mælkevejen. Han benyttede den tids bedste og største kikkert ved det californiske Mount Wilson Observatorium. Med kikkerten observerede han spiraltågen Andromeda og bemærkede, at der i tågen var en stjerne med varierende lysstyrke, en såkaldt cepheide. Cepheider er stjerner med en meget regelmæssig pulserende lysstyrke, der afhænger af stjernens størrelse. Jo større stjernen er, jo længere varer perioden. Hubble observerede i løbet af et års tid 22 cepheide-stjerner i Andromeda og i galaksen M33. På baggrund af cepheidernes perioder kunne han, med udgangspunkt i ligninger udviklet af den amerikanske astronom Henrietta Swan Leavitt, bestemme afstanden til cepheiderne fra Jorden. Hubble fandt at Andromeda måtte befinde sig over 900.000 lysår borte, hvilket placerede spiraltågen langt uden for Mælkevejen. Hubble påviste dermed at der var andre galakser som Mælkevejen i universet og at Mælkevejen blot var én galakse blandt mange galakser. Med Hubbles opdagelse begyndte en ny æra i kosmologien som siden har ledt til teorierne om Big Bang og et radikalt anderledes verdensbillede end det som Ptolemaios foreslog. Men på trods af den store viden vi i dag har om hvordan universet er opbygget, og selvom at denne forståelse har vist, at vi vitterligt blot er meget små væsener på en meget lille klode omkring en gennemsnitlig stjerne i en helt gennemsnitlig galakse, så står vi stadigvæk med nogle af de samme ubesvarede spørgsmål som de gamle grækere: Hvad er meningen med livet? Hvorfor er jeg her? Kom til foredrag med Anja C. Andersen Torsdag den 19. november kl. 19.30 i sognegården. Se mere på side 21 Lyst til at læse mere: UndreMagasinet af Anja C. Andersen og Anna Mejlhede (Forlag RPF), fører dig på kryds og tværs i videnskabens, troens og filosofiens univers, fra verdens begyndelse til verdens ende. Det handler om at undre sig og om, hvad det vil sige at være et tænkende menneske i et uendeligt univers. SANKT JAKOBS KIRKE/2015 PRÆSTEN - OM FORANDRING Forandringer i verdensbilledet af Mariann Schilder-Knudsen Da den nye videnskabsminister Esben Lunde fortalte, at han troede på en skabende Gud, lød der et hylekor med kommentarer som: ”Åh nej, vi har fået en videnskabsminister, der tror på himmelnisser.” Og fra de ateistiske religionsforskere lød der anklager om, at ministeren var styret af mytologiske fantasier. Det var ren overtro, blind fanatisme og fornægtelse af alle videnskabelige udredninger om verdens skabelse. Sommerens debat har rørt ved spørgsmålet om kristne mennesker er dummere og mere videnskabeligt uredelige end andre mennesker. Hvordan kan man nå frem til den konklusion? De nye ateister kan kun nå frem til den konklusion, fordi de tror, at enhver der tror på en skabende Gud, samtidig er forvisset om, at der ikke har fundet en evolution sted, da verden - hvis man tæller alle slægtled i Bibelen sammen – kun er ca. 6000 år gammel. Men det er ikke sandt. For Gud er et øjeblik som tusinder af år. Det kan da godt være man kan finde en præst et eller andet sted i Danmark, man kan høre sige, at alt hvad der står i Bibelen skal forstås bogstaveligt. Det er det, man kalder fundamentalisme. Jeg husker et stiftskursus på Bornholm, hvor vi lavede en udflugt til NaturBornholm, hvor en naturvejleder gjorde Bornholms historie gennem 1.700 millioner år levende. Der var et par bornholmske præster, der holdt sig for ørerne og ikke ville høre det. Men det er undtagelsen og ikke reglen. Jeg kender meget få kristne mennesker, der tænker på denne fundamentalistiske måde. Når de nye ateister argumenterer, gør de noget højst usædvanligt til det almindelige. De insinuerer, at vi, der kalder os kristne, tror på den gamle mand med skægget, - himmelnissen – der sidder på en sky efter at have skabt verden på 6 dage: Men hvor mange tror lige på ham? Er Gud ikke noget langt mere dynamisk? Det nye verdensbillede Religionskritikerne har ment, at når vi bliver klogere, ville troen forsvinde. Men det at tro og respektere videnskabelige resultater er ingen modsætning. Det har den nye videnskabsminister da også tydeligt fastholdt. Man kan sagtens rumme begge dele. Vi kan ikke undvære nogen af dem. Der er tale om 2 forskellige kategorier: Med naturvidenskaben kan vi søge forklaringer og forståelse for hvordan tingene opstår og hænger sammen og udvikler sig. I troens verden spørger vi hvorfor: Om meningen med verdens tilblivelse, det gode, det onde, det hæslige, det vidunderlige. Livet og døden. Hvad er meningen med livet? Og det kan endda være, at vi i nye videnskabelige landvindinger får givet nye muligheder for at tale om Gud. Når verdensrummet ikke længere betragtes som en etageejendom, hvor er himmelen så? Er den oppe på en sky – skyen med den gamle mand? Nej, den er overalt og den udvider sig. Og så kan Gud jo blande sig i vores liv overalt. Godt at tænke på, når vi beder: Fader Vor, du som er i himmelen. FORANDRING # 2 Uforanderlighed & forandring af Ulla Morre Bidstrup, Ph.D. og uddannelsesleder af Folkekirkens uddannelses- og videnscenter Fotocollage: Daniel H. Johansen Ritualerne i Den Danske Folkekirke. Den Danske Folkekirke er en ritualkirke. Det kan måske undre i et samfund, der er så optaget af ræsonnementer, fornuft og indlysende nytteværdi, at ritualerne har bevaret den stærke stilling, de har. Eller også er det netop en del af forklaringen? At vi søger ritualet for at kunne forholde os til det, der er så betydningsfuldt, at vores sædvanlige snusfornuftige tilgang ikke kan sætte ord på det. Derfor må vi tie stille og i stedet foretage de handlinger, som ritualet anviser og giver betydning. Det kan være at knæle, det kan være at gå i en bestemt retning med sin far ved armen, sit barn i favnen eller som én blandt en flok konfirmander. Eller det kan være at rejse sig op for dem, der går i en af disse anledninger. Det er dog ikke alle ritualer, der opleves lige stærkt. Gudstjenesten søndag morgen, højmessen, er for nogle Folkekirkens vigtigste ritual, som andre kun deltager i, når der er en særlig anledning. F.eks. hvis de er en del af et dåbsfølge. SANKT JAKOBS KIRKE/2015 Kasualier Det er de ritualer, som er forbundet med særligt betydningsfulde overgange, situationer eller relationer i helt konkrete menneskeliv, som giver folkekirken navn af ritualkirke. Disse ritualer kaldes i teologien for ”kasualier” og ordet kommer af det latinske ”casus” – altså fald eller tilfælde. Der er tale om gudstjenester eller ritualer i anledning af et konkret tilfælde såsom lille Sofies dåb, Bente og Eskilds bryllup eller Hans Christians begravelse. Og hvad er det så, der sker, når vi opsøger disse ritualer? Der sker det, at vi på én gang forholder os til uforanderlighed og forandring. På den ene side er ritualerne karakteriseret ved uforanderlighed. Det er en del af deres natur, at de er videregivet os af andre - ofte generationer eller måske endda århundreder før os. At opfinde et ritual sådan helt fra bunden er ikke 13 PRÆSTEN - OM FORANDRING et let forehavende. Det ses aktuelt i de nye kirkelige vielser i det fri, hvor folk på den ene side ønsker at være i deres helt egen baghave, men på den anden side ofte går i gang med at indrette samme baghave som en middelalderlig processionskirke, så godt det nu lader sig gøre. Ritualet skal nemlig minde os om det fælles menneskelige på tværs af tid og på den måde sættes vi for en kort stund fri fra at skulle iscenesætte os selv som individer. Ritualer er båret af gentagelse, og hvor vi i de fleste andre sammenhænge jagter nyhedens interesse, hviler vi i ritualet i ”gammelhedens” ro og velkendthed. Vi bærer over med elementer i ritualet, som vi ikke ”Vores stærkeste ritu- forstår, eller som ikke umiddelbart aler kan forandre os. giver mening for os, og lader derDe kan gøre os nye” med ritualet være fyldt med en ikke nærmere defineret merbetydning. Ritualerne skaber forandring Ulla Morre Bidstrup, f.1973, uddannelsesleder i folkekirken, afdelingsleder på Pastoralseminariet i København og ph.d. på en afhandling om de kirkelige handlinger. På den anden side er ritualerne karakteriseret ved forandring. Vores stærkeste ritualer kan forandre os. De kan gøre os nye. De har det, som kaldes performativ kraft. Oprindeligt var navngivelsen ikke knyttet til dåben, ikke engang da barnedåb blev den typiske praksis. Men de to ting blev hurtigt knyttet sammen, for navngivelsen tydeliggør at barnet i dåben bliver til på en ny måde, som er båret af relationen til både Gud og mennesker. Også konfirmationen, som ikke er tynget af den store teologiske betydning, har som sit omdrejningspunkt den nye identitet – nu som voksen. Tilsvarende bliver vi til på en ny måde i forhold til hinanden ved vielsen, og ved begravelsen har de fleste af os oplevet, at det var dét ritual, der skulle til, før vi forstod, at vi nu var blevet moderløse eller enkemænd. Så vidt ritualernes karakteristika og virkning, som man selvfølgelig kan hævde ikke er meget forskellig fra religion til religion eller fra kultur til kultur. Er der da overhovedet noget kirke på spil i Den Danske Folkekirke som ritualkirke? Eller er der blot tale om et alment menneskeligt behov for både uforanderlighed og forandring, som ritualerne dækker, hvilken form de nu end måtte have fået i en given kultur? Ritualerne som orienteringsritualer Det lader sig selvfølgelig ikke udelukke i ethvert tilfælde, men man skal som præst ikke have ført mange samtaler med dåbsforældre, brudepar eller efterladte ved et dødsfald, før man konstaterer, at der i langt de fleste tilfælde er mere på spil. At deltage i et ritual forstår jeg først og sidst som en bekendelseshandling. Når man deltager i et ritual, anerkender man den autoritet eller den helt overordnede livstydning, som ritualet er vokset ud af, og hvorfra det henter sine ord og handlinger. Ritualerne ved de store begivenheder i tilværelsen er for langt de fleste folkekirkemedlemmer bestemt ikke udelukkende overgangsritualer, men kan mere præcist beskrives som orienteringsritualer. Ved kirkens ritualer anerkender man eller bekender man sig til kristendommen som den tro, fortælling og livstydning, som udstikker verdenshjørnerne i tilværelsen. Ritualet giver lejlighed til at få finindstillet kompasset eller til at (ny)orientere sig efter kristendommens verdenshjørner i den aktuelle situation, hvor tilværelsen viser tænder - det være sig i form af de bredeste og mest taknemmelige smil, eller i form af ”gråd og tænders gnidsel”. Trygt og nyt Gud bevæges - og troen lever mellem mennesker af Rasmus Nøjgaard ”Se, jeg gør alting nyt,” lover Jesus på tronen i den store vision i Johannes Åbenbaring, hvor han sidder hævet over både tid og sted i evig uforanderlighed. Det samme lover han igen og igen i kirkens gudstjenester og ritualer, som kan forandre os, fordi vi dér hører, at han samtidig er ét med mennesker i vores konkrete foranderlige tid på vores konkrete sted. Også ved vores særlige lejligheder. Eller med ordene fra samme vision: ”Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.” Gud bor hos os. Vi er hans folk for altid. Det forhold er uforanderligt præcis som ritualer skal være det. Med den tryghed i ryggen møder vi i kasualierne vort livforløbs største nyheder og forandringer. Foredrag med Ulla Morre Bidstrup Onsdag den 4. november kl. 19.30 i sognegården. Se mere på side 21 Når verden forandrer sig, sidder Gud så urørlig i sin himmel og betragter det kostelige skue? Det er næppe et gudsbegreb vi kan forsvare i kristendommen, hvor kernen i evangeliet er, at Gud blev menneske. Han var ligeså menneskelig som os selv, at han endda led døden på et kors. Gud glæder sig over verden, og lider med den. Han er en passionens Gud. I stedet for at fælde dom, stiller han sig på menneskets side, og rækker hånden ud igennem sit evangelium. Sagt med patos, er Guds kærlighed uudtømmelig som en evigt strømmende flod. Han tilgiver os vor svaghed, så vi ikke skal nedbrydes af skyld og skam over alle vore fejl. For det er menneskeligt at fejle, og den virkelighed kender Gud inde fra. Vores oplevelse af at alt går hurtigt, og verden omkring os hele tiden ændrer sig, er lige så gammel som mennesket selv. Også måden at forstå og beskrive forholdet mellem Gud og mennesker på, ændrer sig. ’Du kan ikke bade i den samme flod to gange’, sådan skrev den græske filosof Heraklit allerede 500 år f.Kr, og et af de berømte slagord fra reformationen i 1500-tallet lød: ’ecclesia semper reformanda est’ - ’kirken skal til stadighed reformere sig’. Alligevel er kernen til enhver tid den samme forkyndelse af Guds åbenbaring som menneskesønnen Jesus Kristus, der dør og opstår, og forsoner sig med mennesket. Det er budskabet om den nådige Gud, der tilgiver og oprejser mænd som kvinder, kendte som fremmede. I dåben vedkender Kristus sig ethvert menneske og sætter det fri, og i nadveren mindes vi om denne pagt og mødes med tilgivelse og kærlighed. Derfra er fortolkningen sat fri, og denne åbenhed har altid været kristendommens styrke. Selv ordet kirke henviser til det græske ekklesia, som betyder ’en forsamling af frie borgere’, og sådan bruges ordet kirke i Det Nye Testamente: den døbte er sat fri af sit gamle selvberoende ’jeg’ til at leve for verden i næstekærlighed. Det er den kristnes frihed: ikke en frihed til hvad som helst, men til at tjene Gud, ikke i farisæisk selvretfærdighed, men gennem et selvopofrende samfundssind. I det 20. årh. udvikler denne frihed sig til det sekulære samfund, vi har i dag, og som næppe kan forstås uden gennem kristendommen. Vi forandrer os, og troen med. Troen på Kristus, Guds menneskesøn, kan næppe udspille sig på anden måde end i forholdet til det andet menneske, og derfor er troens rum hele tiden en dynamik i hvert af vore liv. Både når vi skal turde at forsone os og overkomme afstanden til den vi ikke kender eller forstår, og når vi skal mønstre al vor styrke til at gå imod strømmen og vores egen forfængelighed, og vælge den vej vi allerede ved er bedst for både vor næste og os selv. SANKT JAKOBS KIRKE/2015 AFSKED MED MARIANN Et farvel til en stor Incl. invitation til reception PERSONLIGHED Mariann Schilder-Knudsen går på pension efter 30 år i Sankt Jakobs Kirke. Det kan være svært at forstå, men Mariann holder sin sidste gudstjeneste i Sankt Jakobs kirke søndag den 8. november. Alle der vil sige tak for hendes store og varme engagement, er velkomne både i kirken og bagefter i sognegården. Vi er kede af, at Mariann nu takker af fordi hun fylder 70 år, men under hende også muligheden for at se mere til sine børn og børnebørn, og få tid til sine mange rejsemål. Det er velfortjent. Foto: Østerbro avis/Peter Clausen AFSKED M. MARIANN kvindelige præst”. Der rejste sig en orkan, biskoppen tvang kapellanen til at trække sin udtalelse tilbage, og effekten blev den stik modsatte ved at en stor flok bakkede Mariann op. For alle der drømte om et aktivt sognearbejde, blev mødet med Mariann gnisten, som satte tingene i gang. Menighedsplejen kom igen på fode, og under Berlingske Tidendes chefredaktør Aage Deleurans formandskab skabtes et solidt flertal for en genkendelig folkekirke, som endnu er menighedsrådets vision. Med Mariann som sognepræst i øjenhøjde med sognets beboere kom kirkegængerne tilbage. Mariann engagerede sig i bydelens liv, fik etablereret gode forhold til Brumleby, som hun delte flere mærkesager med, og blev siden tildelt æresbevisningen som Årets Østerbroborger. Det har ikke altid været let, men Mariann er ikke sådan at ”vælte af pinden”, hun er en stærk kvinde, som har sine meningers mod, og som tager kampen op og kæmper for sagen. Dyb respekt, og stor tak for dette. Mariann har, lige fra hun kom til Sankt Jakobs i 1985, kæmpet en brav kamp for kirkens åbenhed og folkelighed. De mange mennesker i alle aldre, hun har været i kontakt med, kender hendes nærvær og personlige engagement, og hendes netværk er stort: små babyer er blevet døbt, og senere konfirmeret, og er kommet igen for at blive viet og få egne børn døbt, og måske sine forældre begravet i Sankt Jakobs. Mariann har på kyndig og saglig vis, men også med ”et glimt i øjet”, haft en særlig evne til at forkynde dagens tekst på en måde, så den bliver både aktuel og nærværende for menigheden. På samme måde har Mariann i alle årene altid gjort ethvert bryllup, barnedåb eller begravelse til en helt personlig og hjertelig begivenhed for pårørende, gæster og hele menigheden. Det var ikke nogen let opgave, Mariann tog på sig, da hun for 30 år siden kom til Sankt Jakobs. Menighedsrådet bestod af repræsentanter for de politiske partier og en lille kirkelig liste. Da Mariann tiltrådte sit embede, gjorde den daværende kapellan oprør ud fra sin højkirkelige overbevisning, og advarede fra prædikestolen mod at ”søge den SANKT JAKOBS KIRKE/2015 Gennem alle årene med Mariann som sognepræst har der været et godt samarbejde mellem de frivillige grupper og menighedsrådet. Menighedsplejen genoplivede sammen med FDF K.15 og De Grønne Pigespejdere den årlige Bazar i den nyrestaurerede sognegård. Bazaren er endnu i dag den største kirkebasar uden for voldene med en omsætning på 120.000kr og et resultat på 90.000kr., der går til børne- og ungdomsarbejdet og hjælp til sognets ubemidlede. Menighedsplejen og Mariann tog også initiativ til spisefællesskabet Mødestedet, der lige siden hver fredag i vinterhalvåret har serveret et billigt måltid i sognegården: hen imod 600 gange er der serveret mad for 50-60 personer. Bazaren og Mødestedet holder i år 30 års jubilæum, og begge er i fin form med en herlig blanding af nye og erfarne frivillige, ikke mindst takket være Marianns vedholdende engagement. Det er karakteristisk for Mariann, at hun har satset både på kirken og sognegården, hvor byens og bydelens personligheder har holdt foredrag: Kirsten Rollfes, Ebbe Kløvedal Reich, Peter Høeg, Rikke Helms og mange flere, fx Buster Larsen som hun også begravede. De sidste år har kirkens præster arrangeret sognerejser til Lutherland, Galicien, Provence og Alsace, og karakteristisk for Mariann har hun altid gjort studieturen på forhånd. Præstens lokale virke har altid været et kernepunkt for Mariann, hvor hun, særdeles aktivt, har deltaget i alle mulige former for begivenheder, og på Østerbro er der ikke mange, som ikke kender Mariann, der ofte har givet sin mening til kende i den lokale presse. Kirkens sociale arbejde har altid ligget Mariann på sinde. Den store flok frivillige, som igen og igen stiller op til store og små arrangementer, har altid mærket Marianns omsorg. Også i dag har kirkens frivillige en helt afgørende rolle, og de udfører et stort og vigtigt arbejde for sognets beboere. Mariann har formået at kitte præsterne, menighedsrådets medlemmer og de frivillige sammen, så de i fællesskab er ryggraden i et forrygende liv i sognet. Mariann vil blive savnet af mange, men vi kan alle se tilbage på en begivenhedsrig epoke for Sankt Jakobs Kirke, og glæde os over Marianns store indsats, der lever videre i bedste velgående. Derfor vil menighedsrådet og menighedsplejen gerne invitere alle med til Marianns afskedsgudstjeneste og efterfølgende reception i sognegården søndag den 8. november, hvor vi vil vise vores taknemmelighed og ønske hende alt godt i fremtiden. På menighedsrådets, menighedsplejens og de frivilliges vegne Ole Pagels, formand for menighedsrådet Jutta Zastrow, medl. af menighedsrådet, fmd. for menighedsplejen Lars Ottosen, sognepræst Rasmus Nøjgaard, sognepræst udstjeneste Der afholdes afskedsg ber kl. 10.30 søndag den 8. novem 17 KONCERTER KONTAKT KOM KIRKE KULTUR KALENDER KONCE KIRKE KULTUR KALENDER KONCERTER KONTAKT KOM KIRKE K KONCERTER KONTAKT KOM KIRKE KULTUR KALENDER KONCE KIRKE KULTUR KALENDER KONCERTER KONTAKT KOM KIRKE K FRI ENTRÉ K MIGUEL VANDBORG Søndag den 4. oktober kl. 15.00 Koncerten bliver med et blandet program, bestående af ny musik af bl.a. Mendez og musik fra barokken af Telemann. Miguel vil spille på 3 forskellige trompeter undervejs, og han bliver akkompagneret af Martin Petersen på henholdsvis orgel og flygel. Der er gratis entrè, og koncerten varer cirka en time. MUSIKGUDSTJENESTE i lyset af flygtningekrisen Søndag den 25. oktober kl. 14.00 Hvad kan jeg gøre? Deltagere: Anne Dorthe Michelsen, Kaya Brüel, Annelise Marstrand Jørgensen, Birgitte Qvist-Sørensen, Pablo Llambias, Billy Cross, Flemming Ostermann, Jørgen Emborg, Sankt Jakobs Kirkes præster m. fl. KULTURNATSKONCERT JAN RØRDAM & BAND Fredag den 9. oktober kl. 21 og 22 Klaus Menzer – Trommer Jon Bruland – Bas Kaare Munkholm – Vibrafon Andreas Fuglebæk – Guitar Rasmus Zeeberg- Guitar og Mandolin Jan Rørdam – Vokal, Ukulele og guitar Samt gæstesolist - Sara Emilie Nielsen Adgang med kulturnatsbadge ØNSKEKONCERTEN 2015 Søndag den 22. november kl. 15.00 Make-A-Wish Ønskefonden Danmark afholder hvert år en koncert, hvor billetindtægterne går ubeskåret til opfyldelse af syge børns ønsker. Operasanger og skuespiller Joachim Knop er vært, og han præsenterer i år bl.a.: Søs Fenger, mezzosopran Tuva Semmingsen, Børnekor, pianist Jørgen Lauritsen og strygekvintet fra Danmarks UnderholdningsOrkester. Billetter kan købes på billetto.dk fra 1. oktober. GLÆD DIG TIL Juleoratoriet af J.S . Bach opført af Copenhagen Or atorio Choir og Copenhagen or atorio strings, dirigeret af Torsten Mariegaard. Lørdag den 6. dece mber MØDESTEDET K har 30 års jubilæum. Der er tidlig sæsonstart - allerede den 2. oktober, da vi måtte holde lukket i foråret, fordi køkkenet skulle bygges om. Vi kan nu åbne igen med supermoderne faciliteter. Åbent hver fredag 17 – 18.30. Man kan få en ret mad og en kop kaffe for en billig penge. ARRANGERET AF MENIGHEDSPLEJEN DUKKETEATRET SVANTEVIT Tirsdag den 3. november kl. 17.00 BØRNEGUDSTJENESTE Dukketeatret Svantevit gæster kirken med deres forestilling ”Pust”. ”Pust” er en åben dukketeaterforestilling, der inddrager kirkens rum og akustik som medspiller i en musikalsk og poetisk rejse gennem det gamle og det nye testamente. Vi møder pigen Gerda, der møder en underfundig herre som bor i kirken. Gerda stiller nysgerrige spørgsmål. Han kender svarene og svarene bliver til dramatik for øjnene af én. TIRSDAG DEN 6. OKTOBER KL. 17.00 En gudstjeneste, som er tilrettelagt for børn i alle aldre og deres forældre og bedsteforældre. Efter gudstjenesten er der spisning i sognegården. Maden koster 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn. Tilmelding er ikke nødvendig. FOREDRAG/FORANDRING RYTMISK GUDSTJENESTE ved Ulla Morre Bidstrup, Ph.D. og uddannelsesleder Folkekirkens uddannelses- og videnscenter. Hvilken betydning har ritualerne i en moderne, rationel virkelighed? Og oplever vi dem anderledes end tidligere tider? Hvorfor søger vi stadig Folkekirkens ritualer, både til gudstjenester og når vi fx skal begrave vore familiemedlemmer? Det kan måske undre i et samfund, der er så optaget af fornuft og nytteværdi, at ritualerne har bevaret den stærke stilling, de har. Eller også er det netop en del af forklaringen? At vi søger ritualet for at kunne forholde os til det, der er så betydningsfuldt, men som så vanskeligt kan sættes på formel. Ulla Morre Bidstrup har forsket i den betydning ritualerne har for os i dag, og hvordan kirken forvalter den erfaring. En rytmisk gudstjeneste med højt til loftet og ledsagelse af kirkens unge vokalgruppe og et sejt swingende band. ONSDAG DEN 4. NOVEMBER KL. 19.30 Alle børn og barnlige sjæle er velkomne. Gratis entré. ONSDAG DEN 14. OKTOBER KL. 14.00 I anledning af Halfdan Rasmussens 100 års dag opfører OPtimis Teatret en voksencabaret med hans finurlige viser og tekster. Alle er velkomne. ARRANGERET AF MENIGHEDSPLEJEN U Gratis hæfte og billedforedrag ved Hein Heinsen BAZAR LØRDAG DEN 31.OKTOBER KL. 10-17 SØNDAG DEN 1. NOVEMBER KL. 11-17 Sankt Jakobs kirke og Holmens-Østerbro Provsti har i samarbejde med billedhugger, professor på Kunstakademiet og teolog Hein Heinsen udgivet et sansemættet hæfte med ord og billeder til inspiration og eftertanke: ’Gud - om treenigheden’. Hæftet ligger i kirken og du kan gratis tage et eksemplar med hjem. I oktober vil Hein Heinsen også fortælle om sit forsøg på at nærme sig en forståelse af Gud i poesi og billedkunst. For hvordan kan vi i dag tale om Gud? Kristendommens indgang er bibelsk, og gennem historien har kirken formuleret sin tro gennem dogmatikken. Hein Heinsens bog er blevet kaldt en udogmatisk dogmatik, da den skaber nye ord og billeder om treenigheden, der både anerkender forestillingen om Gud som Far, Søn og Helligånd, men som også sprænger vores vante forestillinger. Billedforedrag ved Hein Heinsen Torsdag d. 22. oktober 2015 kl. 19.30 i sognegården G O M T R E E N I G H E D EN FOREDRAG/FORANDRING TORSDAG DEN 19. NOVEMBER KL. 19.30 Foredrag med astrofysikeren Anja C. Andersen, der er ansat ved Niels Bohr instituttet. Hun forsker i stjernestøv. Hun er begejstret for støv. Hun fascineres sågar af at støvsuge sit hjem. Men allermest er Anja C. Andersen optaget af stjernestøvet. Arbejder med at kortlægge hvordan støv dannes i universet og hvilken indflydelse det har for planetdannelse, stjerneudvikling, samt for observationer af det tidlige univers. 1. SØNDAG I ADVENT SØNDAG DEN 29. NOVEMBER KL. 14.00 HALFDAN-CABARET GUD – OM TREENIGHEDEN SØNDAG DEN 15. NOVEMBER KL. 14.00 D For 30. gang holder vi bazar i Sankt Jakob Kirkes sognegård med kæmpeloppemarked, tombolaer for store og små, salgsboder, restaurant og pandekagebod. Gratis timelodtrækning om 3 flasker vin begge dage kl. 12-16. Der er gratis adgang. Ting til bazarens loppemarked modtages med glæde, - især bøger, nips, og brugsting, men ikke møbler. Disse ting kan afleveres i Sognegården i kontorets åbningstid. Vil du betænke os med noget af lidt højere værdi, så det igen i år bliver muligt at afholde auktion, så kontakt sognepræst Mariann Schilder-Knudsen. MENIGHEDSRÅDSMØDER TORSDAG DEN 8. OKTOBER KL. 19.30 TORSDAG DEN 12. NOVEMBER KL. 19.30 Møderne er offentlige. FOREDRAG ONSDAG DEN 11. NOVEMBER KL. 14.00 Mit liv som første ”spordesse” Magna Håkansson blev for 50 år siden ansat ved Københavns Sporveje som Danmarks første kvindelige sporvejskonduktør. Hun beretter om sit liv og om tiden som banebryder i det store kommunale trafikselskab. Hun blev gravid som 17-årig med en sømand, og blev alenemor som 24-årig. I 1960 begyndte Københavns Sporveje at ansætte kvindelige billetklippere, og Magna Håkansson blev en af de første, i fin skræddersyet uniform. Senere måtte hun tage stort kørekort for at blive buschauffør ved HT. ARRANGERET AF MENIGHEDSPLEJEN BABYRYTMIK FRA TIRSDAG DEN 20. OKTOBER Et musikalsk og rytmisk tilbud tilrettet småbørn i alderen 3 til 9 måneder. 10 tirsdage, pris 400,- kr. Tilmelding ved personlig henvendelse på kirkekontoret den 6. oktober kl. 11-13. Læs mere på hjemmesiden. Vi samles i kirken til en kort adventsgudstjeneste ved Rasmus Nøjgaard, hvor vi tænder det første lys, og synger dejlige sange. Børnekor og spejdere medvirker, og bagefter samles vi traditionen tro i sognegården til juleboller og juleknas, måske kommer julemanden med en lille gave! Bagefter viser vi en familiefilm. Børn og voksne i alle aldre er velkomne! BØRNE- OG JUNIORKOR LEDIGE PLADSER Sangglæde og sammenhold! Vi øver hver tirsdag i kirken. Børnekor kl. 15.00 - 16.15 (fra 9 år) Juniorkor kl. 16.15 - 17.30 (fra ca.12 år) Børnene medvirker 6 - 10 gange årligt ved koncerter og gudstjenester og det er gratis at deltage. Se mere på kirkens hjemmeside: www.sanktjakobskirke.dk KIRKEBIO En filmrække med spændende amerikanske hjørner og franske perler. KirkeBio tager fat i eksistentielle og medmenneskelige temaer, som engagerer og vækker til eftertanke og diskussion. Filmene er af høj kunstnerisk kvalitet og de indledes med en introduktion. Man skal være medlem af filmklubben for at se filmene, og det koster 300 kr. for hele sæsonen. Se hjemmesiden for program og tilmelding. 21 K Det´ for børn OKTOBER NOVEMBER 4. oktober - 18. s. e. trinitatis kl. 10.30 Rasmus Nøjgaard kl. 15.00 Koncert/Miguel Vandborg 1. november - Alle Helgens dag kl. 10.30 Rasmus Nøjgaard kl. 11.00 Bazar Mandag den 5. oktober kl. 16.00 KirkeBio/Nader og Simin Tirsdag den 3. november kl. 17.00 Teater/Svantevit Tirsdag den 6. oktober kl. 17.00 Børnegudstjeneste Onsdag den 4. november kl. 19.30 Foredrag/Ulla Morre Bidstrup Fredag den 9. oktober kl. 21/22 Kulturnatskoncert/Jan Rørdam Torsdag den 5. november kl. 17.00 Musikandagt 11. oktober - 19. s. e. trinitatis kl. 10.30 Mariann Schilder-Knudsen 8. november - 23. s. e. trinitatis kl. 10.30 Mariann Schilder-Knudsen Afskedsgudstjeneste Onsdag den 14. oktober kl. 14.00 Halfdan cabaret PRÆSTER 18. oktober - 20. s. e. trinitatis kl. 10.30 Mariann Schilder-Knudsen Torsdag den 22. oktober kl. 17.00 Musikandagt kl. 19.30 Foredrag/Hein Heinsen Rasmus Nøjgaard Mariann Schiller-Knudsen Lars Ottosen Cecilie Vestergaard Raaberg PRÆSTER KIRKEKONTORET KIRKETJENERE Træffes kl 10.00 - 11.00 (undtagen mandag), tirsdag tillige kl 17.00 - 18.00 Kira S. From og Anita S. Jensen Tlf. 35 38 04 94 Mail: [email protected] Pernille Dalskov Bårris Tlf. 41 10 20 31 Rasmus Nøjgaard Tlf. 26 17 05 83, Mail: [email protected] Mariann Schilder-Knudsen Tlf. 35 42 21 76, Mail: [email protected] Lars Ottosen Tlf. 31 95 67 64, Mail: [email protected] Cecilie V. Raaberg, hjælpepræst p.t. på barselsorlov SOGNEMEDHJÆLPER Siska Bay Tlf. 23 20 20 72 Mail: [email protected] Kontoret er åbent: mandag - fredag kl. 10.00-13.00 samt tirsdag kl. 16.00 - 18.00 ORGANISTER Martin Petersen Tlf. 28 60 40 59 Mail: [email protected] Lise Dynnesen Tlf. 61 79 57 29 Mail: [email protected] Erik Elkjær Petersen Tlf. 41 10 20 32 Siska Bay Tlf. 23 20 20 72 Mikkel Find Tlf. 41 10 20 33 MENIGHEDSRÅD Ole Pagels, formand Tlf. 40 45 22 20 MENIGHEDSPLEJEN Jutta Zastrow, formand Tlf. 40 86 05 31 25. oktober - 21. s. e. trinitatis kl. 10.30 Lars Ottosen kl. 14.00 Musikgudstjeneste m. gæster - i lyset af flygtningekrisen Torsdag den 29. oktober kl. 17.00 Musikandagt Lørdag den 31. oktober kl. 10.00 Bazar Det´ for børn Mandag den 9. november kl. 16.00 KirkeBio/Nebraska Onsdag den 11. november kl. 14.00 Foredrag/Magna Håkansson Torsdag den 12. november kl. 17.00 Musikandagt 15. november - 24. s. e. trinitatis kl. 10.30 Rasmus Nøjgaard kl. 14.00 Rytmisk gudstjeneste Torsdag den 19. november kl. 17.00 Musikandagt kl. 19.30 Foredrag/Anja C. Andersen 22. november - Sidste s. i kirkeåret kl. 10.30 Lars Ottosen kl. 15.00 Ønskekoncert 2015 Torsdag den 26. november kl. 17.00 Musikandagt 29. november – 1. s. i advent kl. 10.30 Lars Ottosen kl. 14.00 Familiegudstjeneste Det´ for børn Dåbsgudstjeneste hver lørdag kl. 11.30 Mødestedet hver fredag kl. 17.00 WWW.SANKTJAKOBSKIRKE.DK Få styr på det hele! Tilmeld dig kirkens nyhedsbrev på www.sanktjakobskirke.dk eller her
© Copyright 2024