Velkomstpjece - Børnehuset Mælkevejen

Velkommen til Børnehuset Mælkevejen
1
Velkommen
Vi har samlet de vigtigste informationer, så I kan få et indblik i børnehavens verden og
hverdag.
Hvis I har spørgsmål, så er I altid velkomne til at henvende jer til jeres barns stue eller til
ledelsen.
Områdeleder Dorte Mørk, 30 36 05 71 [email protected]
Daglig leder Lise Hansen, 8964 5785, [email protected]
Når jeres barn begynder i Mælkevejen, så skal I udfylde stamkort og have adgang til vores
hjemmeside, hvor alle informationer udsendes fra.
Husk at stille spørgsmål, hvis I undrer jer.
Endnu engang velkommen til 
Indkøring
Vi vil gerne have, at I kontakter Børnehuset inden opstart. Så kan vi sammen aftale, hvordan
indkøringen skal foregå. Det er en god ide, hvis I den første uge har mulighed for at hente
barnet tidligt.
Aflevering
Det kan nogle dage være svært at aflevere sit barn til andre. I Mælkevejen har vi en ”Flyver” –
det fremgår af tavlen, hvem det er. Hvis I har brug for hjælp til at vinke eller andet, så kontakt
”Flyveren”. Selvom du har travlt, så prøv at tage det roligt og bed om hjælp, hvis dit barn ikke
vil lade dig gå. Det kan være svært at gå fra et grædende barn, men husk, at vi har prøvet det
før og almindeligvis varer det ikke længe, før barnet er i godt humør igen.
En god huskeregel er at lade være med at snakke om at gå, før du gør det og kun sige farvel en
gang. I er velkommen til at ringe senere for at høre, hvordan det går.
Nogle forældre har god tid om morgnen og vil gerne gå lidt rundt i huset inden afsked. Det er I
meget velkomne til. Husk at sige til, når I er på vej, hvis I skal have hjælp.
Vi vil gerne vinke med dit barn. Det foregår i glas partiet ved indgangen - vinkevinduet, ved
vuggestuen eller hos den voksne. Det vil sige, hvis vi sidder i en aktivitet, så kan vi ikke
nødvendigvis forlade gruppen – så vinker vi derfra.
Husk at sige goddag til en voksen.
Afhentning
Husk at tjekke tavler for information, krydse dit barn ud og sige farvel til en voksen.
Vi opfordrer til, at I henter jeres barn senest 10 minutter før lukketid, så kan I komme ud af
døren i god ro og orden. I skal have forladt institutionen på lukketidspunktet.
Vi vil gerne opfordre jer til at undgå at tale i mobiltelefon i den tid I opholder jer i børnehaven.
Jeres barn har brug for jeres opmærksomhed.
2
Mælkevejen er en stor institution med mange børn og voksen. Du kan finde en oversigt over
personalebilleder i garderoben/indgangen.
Det er vigtigt, at du har ansigt på, hvilke voksne, som hører til dit barns gruppe.
Når barnet skifter gruppe, så skifter de også voksne. Vi skal nok sørge for, at I bliver
præsenteret for de næste voksne. 
Det kan være en god ide, hvis du har brug for en lidt længere garderobesnak, at du aftaler det
med gruppens voksne – så ved I/du, hvilken dag de er på arbejde om eftermiddagen. I må også
gerne ringe til os i løbet af dagen, hvis I har informationer eller spørgsmål. Det er vigtigt, at vi
sammen har fokus på forældrekontakten.
Den daglige rytme i Mælkevejen
Kl. 6.30-7.30 morgen mad i køkkenet.
Kl. 7.30-8.30 resten af huset åbnes og de voksne fordeler sig
Kl. 9-10 aktiviteter begynder – både planlagte og spontane
Kl. 10.30/11 vi holder samling og spiser madpakker
Kl. 12-14 vi er på legepladsen – uanset vejr og vind
Kl. 14-15 Vi spiser eftermiddagsmad i grupperne
Kl. 16 huset samler sig på Månen.
3
Huskeliste
Hele året:
Ekstra undertøj
Strømper/strømpebukser
Bluser
Bukser
Hjemmesko
Regntøj og gummistøvler
Ekstratøj vinter
Hue, vanter
Vandtæt flyverdragt
Vinterstøvler
Ekstra varme trøjer
Ekstra tøj sommer:
Langærmet tynd trøje
Solhat
Hold øje med skiftetøjet
Det er jeres ansvar, at jeres barn er klædt praktisk og bekvemt op, så det kan udfolde sig frit og
at vi har tilstrækkeligt rent skiftetøj. Derfor bedes I jævnligt tjekke, om der er nok rent skiftetøj
i jeres barns kasse – og om det har den rigtige str.
Det er en god ide at sætte navn i tøjet.
Mad
Korsholm/Søften har en kostpolitik, som ligger på hjemmesiden. Det er vigtigt, at I bakker op
om de fælles beslutninger – både til hverdag og fest.
I skal hverdag sørge for:
en god frokost madpakke – men en ekstra formiddagsmad i.
En god eftermiddagsmadpakke.
Fødselsdag
Hvert hus har egen politik om afholdelse af fødselsdage – de ligger også på hjemmesiden. HUSK
at aftale med personalet inden du tager fri fra arbejde eller lign.
4
Ferie
Mælkevejen holder ferielukket dagen efter kr. himmelfart, uge 29, 30 og 31 + dagene
mellem jul og nytår. Der er tilbud om feriepasning i Børnehaven Rønbækken. Vi sender
personale med i feriepasning, hvis vi har børn tilmeldt.
Der er lukket i Mælkevejen Grundlovsdag og den 24. december – der er ikke mulighed for
feriepasning.
Derudover vil vi gerne have besked, når I holder ferie på andre tidspunkter. Der vil være
ferietilmelding på hjemmesiden. Det er vigtigt for vores planlægning, at vi ved besked – så kan
vi bruge ressourcerne bedst muligt.
Børn har lige så meget brug for ferie som voksne. Det, at være sammen med sine forældre uden
at have travlt, bare være og have tid, er en vigtigt del af barnets liv. Det gør ikke noget, at børn
keder sig, det sætter ofte fantasien og den gode leg i gang.
Hold øje med tavlerne
Der bliver løbende hængt sedler/opslag op i garderoberne, ved stuerne eller på
opslagstavlerne. Hold godt øje, så du ikke mister gode informationer om hverdagen, ture eller
andre tiltag.
Sygdom
Hvis jeres barn er syg eller kommer senere, så vil vi gerne have besked. Det kan være svært at
vurdere om barnet er for syg til at komme i institution, men en god rettesnor er, at barnet skal
kunne følge gruppens aktiviteter ud som inde. En dag hjemme med et halvsygt barn kan
forebygge en hel uge med et rigtigt sygt barn.
Hvis dit barn har en smitsom sygdom er det vigtigt, at vi får besked, så vi kan informere de
andre forældre.
Hvis barnet bliver syg i institutionen, så kontakter vi jer, så I kan hente.
Medicin
Vi giver ikke jeres barn medicin med mindre det drejer sig om kroniske sygdomme. I disse
tilfælde skal medicinen være lægeordineret, i originalindpakning og med instruktion om
korrekt dosering.
Vi giver hverken penicillin, øjendråber eller hostesaft.
Allergi
Det er vigtigt, at vi får besked, hvis dit barn har allergi – skriv det på stamkortet.
Forældresamtaler
Der er altid mulighed for at få en samtale med os, hvis I har brug for det. Omvendt så
henvender vi os også til Jer, hvis vi synes, at vi skal have en snak.
Der er en indkøringssamtale efter 3-6 måneder. Herefter ligger samtalerne efter behov.
5
Samarbejde med PPR
Vi samarbejde med Favrskov Kommune s pædagogiske konsulenter, talepædagog og psykolog.
Hvis du på nogen måde er i tvivl om dit barns udvikling kan vi hjælpe dig med den rigtige
kontakt. Hvis vi observerer forhold omkring dit barn, som gør os bekymrede vil vi altid
informerer dig først.
Vi har specialpædagoger ansat i området, som i perioder er tilknyttet børn med særlige behov
– naturligvis i et samarbejde med forældrene.
Forældre bestyrelsen/forældremøder
Korsholm/Søften har en forældrebestyrelse, hvor Korsholm børnehave har en
forældrerepræsentant. Der afholdes valg til bestyrelsen hvert år for hele området. Der
udsendes referat fra bestyrelsesmøderne. Hvis du har spørgsmål til bestyrelsen, så kontakt
enten forældrerepræsentanterne eller områdelederen.
Derudover afholdes der forældre møder og arrangementer af forskellig karakter.
Hjemmesiden
Det er vigtigt, at I er koblet på vores intra net. Alle nyhedsbreve, referater og beskeder
udkommer via hjemmesiden.
Tilmelding til ferie og arrangementer foregår også via intranettet.
På hjemmesiden finder I også:
Fødselsdagspolitik, Sikkerhedspolitik, Kostpolitik (under udarbejdelse.)
… og meget andet, som vi håber, at I vil læse.
6