Interesse i Corporate Finance? Mulighed for den unikke HA-studerende med stærke analytiske evner > Har du et højt ambitionsniveau? > Er du blandt de bedste på dit studie? > Har du en naturlig interesse for ejendomsmarkedet, corporate finance og virksomhedshandel? > Er du stærk i Excel, PowerPoint og Word? > Formår du at formulere dig præcist og korrekt på skrift på såvel dansk som engelsk? Så har du mulighed for at komme med på et stærkt team i Corporate Finance-afdelingen i København hos Colliers International. En førende virksomhed Colliers International er et af verdens førende erhvervsejendomsmægler- og rådgivningsfirmaer med over 16.300 medarbejdere fordelt på 502 kontorer i 67 lande. Som associeret partner til det børsnoterede Colliers International Group tilbyder Colliers International en lang række ydelser til virksomheder og erhvervsdrivende, ejere, investorer og bygherrer i hele verden. I Danmark er vi ca. 100 ansatte fordelt på vores 5 kontorer med speciale i vurdering, salg og udlejning af bruger- og investeringsejendomme samt projektudvikling. Corporate Finance-afdelingen, som du vil blive tilknyttet, beskæftiger sig primært med rådgivning på større og mere komplekse ejendomstransaktioner vedrørende større enkeltejendomme eller ejendomsporteføljer, og brancherelaterede virksomhedstransaktioner. Afdelingen har desuden hovedansvaret for alle internationale transaktioner. Arbejdsopgaver og arbejdstid Du vil som analytiker i Corporate Finance-afdelingen arbejde med et bredt spænd af opgaver, men dit primære arbejdsområde vil knytte sig til analyse, værdiansættelse, finansiel modellering, udarbejdelse af PowerPointpræsentationer og opdatering af kunde- og investordatabaser. Du vil primært arbejde med større ejendomstransaktioner, men kan lejlighedsvis også komme på projekter, der vedrører normale virksomhedstransaktioner. Arbejdstiderne aftales individuelt, men du skal regne med at stå til rådighed ca. 15-20 timer om ugen inden for normal kontortid og lejlighedsvis om aftenen. Der vil naturligvis være mulighed for at aftale mindre arbejdstid i eksamensperioderne. Vi betaler en markedsbaseret løn. Hvem er du? Vi søger en HA-studerende, der lige er begyndt sit 5. semester på sin bachelor eller sit 1. semester på enten CM FIR, CM AEF, CM FSM eller anden relevant overbygning efter sommerferien. Virksomhedskulturen er ung, dynamisk og præget af travlhed, så du kan forvente at blive kastet direkte ud i opgaverne med det samme. Det er derfor vigtigt, at du har et højt energiniveau og er i stand til at arbejde selvstændigt. Vi stiller store krav til din arbejdsindsats og fleksibilitet, men vil samtidig udvise en høj grad af frihed under ansvar. For de rette kandidater kan der desuden være mulighed for at søge ansættelse på fuld tid efter gennemført studie. Om rekrutteringsprocessen og starttidspunkt Er du interesseret i jobbet og matcher din profil kravet til kvalifikationerne? Så send din ansøgning allerede i dag sammen med en udskrift af dine eksamenskarakterer. Du skal helst kunne starte hurtigst muligt, men vi venter gerne på dig, hvis du har den rette profil. Eventuelle spørgsmål kan rettes til: 2/2 Frederik Møllebjerg Associate, Corporate Finance Jeppe Schønfeld CEO & Partner | Head of Corporate Finance Colliers International Gl. Kongevej 11, 5. sal 1610 København Colliers International Gl. Kongevej 11, 5. sal 1610 København Direkte: +45 58 58 38 08 Mobil: +45 31 41 44 19 [email protected] Direkte: +45 58 58 38 08 Mobil: +45 40 26 34 27 [email protected]
© Copyright 2024