over branchens nøgletal
PRAKSISANALYSE En refleksion over branchens nøgletal Tabelrapporten giver et godt overblik over økonomiske nøgletal for branchen PRAKSISANALYSE og udviklingen heri igennem de seneste år En refleksion over branche TORBEN LAURENTZ WIBERG • STATSAUTORISERET REVISOR Med udgangspunkt i »Praktiserende dyrlægers Arbejdsgiverforenings Praksisanalyse« - tabelrapport for regnskabsåret 2013, er jeg i egenskab af revisor, herunder med mangeårigt virke som revisor for dyreklinikker, blevet bedt om at give en refleksion over branchens nøgletal. Det omfangsrige talmateriale udtrykker jo i større og mindre grad varianser over såvel tid som praksisform. Som revisorer er vi ofte skeptiske med at overfortolke resultaterne af sådanne branchetal specielt i relation til sammenligning med tal fra egen praksis. Vi er klar over, at selv små udsving i fortolkningen af forudsætningerne bag indberetningerne samt tilfældige periodeforskydninger kan være årsag nok til de udsving og varianser, der kan måles ved sammenligning med egen praksis. Det vil således i en enkeltmandspraksis være tilstrækkeligt, at hovedferien det ene år afholdes i sommerferien, men det følgende år gemmes til familieturen til Fjernøsten i januar måned. Alene sådan en forskydning kan gøre det vanskeligt at sammenligne egne tal med branchens udvikling – ikke kun for et enkelt år, men for flere år. Skal vi så undvære brancheanalyser? Nej, det skal vi naturligvis ikke. Netop disse analyser kan danne udgangspunkt for vurderinger og overvejelser om såvel branchens udvikling og udviklingens påvirkning af egen praksis. Overvejelser, som det ellers kan være vanskeligt at igangsætte ud fra økonomiske termer. Disse processer er medvirkende til, at vi kan definere økono- miske målsætninger for den fremtidige 3 år udviser en faldende omkostning pr. udvikling af egen praksis, så virksomhe- giver dyrlæge. lang sigt er detodog ikke muligt Tabelrapporten et gPå odt overblik ver økonomiske nø dens handlingsplaner kan blive målbare. at spare sig til en indtjening. Der vil deriudviklingen heri igennem de seneste år Hvad kan vi så læse ud af den ovenmod være behov for at foretage investerinnævnte brancheanalyse? ger og tilpasninger, der kan sikre den TORBEN LAURENTZ WIBERG • STATSAUTORISERET REVISOR enkelte praksis en markedsmæssig profitaUdvikling over tid bel position i branchen. Med udgangspunkt i »Praktiserende dyrlægers Arbejdsgiverforenings Praksisanalyse« -‐ tab egenskab af revisor, herunder mVi ed mangeårigt virke som revisor for brandyreklinikker, blevet b Figur 1, der er indekserede uddrag af tabel kan ikke ud af tabellerne læse branchens n øgletal. 1 1 , viser udviklingen i omsætning samt chens samlede omsætning og udviklingen overskud pr. henholdsvis dyrlæge som ejer Skal vijo bruge tilgat Det omfangsrige talmateriale heri. udtrykker i større analysen og mindre rad skønne varianser over såvel tid s i perioden 2008 til 2013. over det fremtidige potentiale for branskeptiske med at overfortolke resultaterne af sådanne branchetal, specielt i relation til sam Det er jo alment kendt, samfundet chen, må vi, ud over fastlæggelse af bforer klar atover, at selv små udsving i fortolkningen af forudsætningerne ag indberetningerne kan være rsag nok til de udsving og varianser, der kan måles ved sammenligning med ege blev ramt af lavkonjunktur fraå2008, hvilventninger til konjunkturudviklingen, også hovedferien det ene år aifholdes ket også har afspejletenkeltmandspraksis sig i branchen forvære tilstrækkeligt, foretage enat analyse af udviklingen dyre- i sommerferien familieturen til Fjernøsten i januar måned. Alene sådan en forskydning kan gøre det vanske dyrlæger. Af grafen kan læses, at såvel bestanden i Danmark samt den demografibranchens udvikling – ikke kun for et enkelt år, men for flere år. omsætning som indtjening har været falske sammensætning for dyrlæger, herundende i perioden. DetSkal er vsåledes ikke lykder antallet dyrlæger. i så undvære brancheanalyser? Nej, dafet nyuddannede skal vi naturligvis ikke. Netop disse analyser k og overvejelser om såvel branchens udvikling oaf g ufinanskrisens dviklingens påvirkning af egen praksis. O kedes ejerne at foretage omkostningstilI forlængelse indtræden at imødegå igangsætte ud fra økonomiske termer. Disse processer er medvirkende til, at pasning i tilstrækkeligvanskeligt grad til at i 2008 har rigtig mange brancher oplevet, målsætninger for den fremtidige udvikling af egen praksis, så virksomhedens handlingsplan den faldende omsætning. Over tid må man at selvstændige erhvervsdrivende har formode, at ejerne i størst deres pensioneringstidspunkt i Hvad kmuligt an vi så omfang læse ud af den udskudt ovennævnte brancheanalyse? vil foretage omkostningstilpasning for at nogle år. Ud fra landets samlede demografi Udvikling over tid må det dog forventes, at der indenfor de bevare sit eget indtjeningspotentiale. 1 der er indekserede uddrag af tabel 1 , viser udviklingen i omsætning samt oversku Dette kan bl.a. læsesFigur ud af1, tabel 1, øvrige kommende år vil skulle ske en række geneperioden 2008 til 2013. omkostninger i alt, der igennem de seneste rationsskifter. Disse forhold kan være med 110 Figur 1. Udviklingen i omsætning og overskud 90 pr. henholdsvis dyrlæge som ejer i perioden 2008 70 til 2013. (Uddrag af tabel 11) 50 Indeks omsætning Indeks overskud ejer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Indeks overskud dyrlæge Figur 1. Udviklingen i omsætning og overskud pr. henholdsvis dyrlæge som ejer i perioden 2 30 DVT 16 2014 Det er jo alment kendt, at samfundet blev ramt af lavkonjunktur fra 2008, hvilket også har grafen kan læses, at såvel omsætning som indtjening har været faldende i perioden. Det er virkende til at påvirke den fremtidige omsætning pr. dyrlæge og derigennem indtjeningspotentialet. Tabel 31 viser udviklingen i aktivitet og indtjening opdelt i praksisgrupper i henholdsvis smådyr, heste og produktionsdyr. En forskel som vel i stort omfang er grundet i erhvervenes faktiske forskelle, som blandt andet giver udslag i forskellige effektivitetsmuligheder, prisfølsomhed mv. Dette må nok mere være at betragte som en konstatering, som kan danne grundlag for fremtidige dyrlægers valg af speciale end et konkret behov for at analysere årsager til forskelle. Praksisstørrelse Af figur 2 (uddrag af tabel 81) kan vi læse, at overskuddet pr. ejer har større udsving jo større praksis, der er tale om, ligesom indtjeningen er stigende for de bedst tjenende i hver kategori. Det at drive større praksis kan være motiveret af mange forskellige faktorer, men tager ofte udgangspunkt i umuliggørelsen af: • Større anlægsinvesteringer, herunder anskaffelse af nye teknologiske hjælpemidler • Kvalitetssikring samt fremtidssikring heraf • Organisationstilpasning, så billigere arbejdskraft/lønkroner pr. time kan implementeres i arbejdets udførelse på klinikkerne. Overskuddet pr. dyrlæge er i analysen målt før afskrivninger. Vi kan således ikke ud af analysen læse, om afskrivninger på anlægsinvesteringer er forskellige i de enkelte kategorier. Ved en analyse af anlægsinvesteringerne skal der tillige tages højde for det fremtidige behov for geninvesteringer, altså den aktuelle slitage/teknologisk forældelse af det aktuelle udstyr, hvilket gør en sådan analyse ganske kompliceret. Omvendt kan det af tabel 4 læses, at overskuddet pr. dyrlæge er højest i praksis med 1 dyrlæge, hvilket kan indikere størst effektivitet hos disse. Dette kan bl.a. skyldes overenskomstbestemte arbejdsforhold for ansatte dyrlæger, som kan være medvirkende til at reducere effektiviteten. Øvrige forhold Valg af selskabsform er som oftest drevet af skattemæssige overvejelser i de konkrete tilfælde. Valget kan ikke forventes at have påvirkning på selve driften af praksis, hvorfor opdelingen i selskabsformer i tabel 6 efter min opfattelse ikke burde give anledning til andre overvejelser end dem, der under alle omstændigheder bør foretages fra tid til anden. Det er overvejelserne om, hvorvidt virksomheden er struktureret hensigtsmæssigt ud fra skattemæssige og finansielle forhold i den konkrete situation. Dette er en individuel vurdering, der skal tages i samarbejde med virksomhedens økonomiske rådgivere. Tabellerne og analysen heraf forholder sig ikke til en sammenligning mellem indtjeningen for den ansatte dyrlæge og den ejende dyrlæge. Dette vil kræve, at der tillige skal defineres, hvilke finansielle risici som ejeren påtager sig i relation til finansiering af praksissen, samt hvilke afkastkrav der med rimelighed kan stilles til denne forøgede finansielle risiko. Tabelrapporten giver et godt overblik over økonomiske nøgletal for branchen og udviklingen heri igennem de seneste år. Jo mere der arbejdes med tallene, jo mere går det også op for brugerne heraf, at der ofte også opstår behov for belysning af en lang række andre økonomiske forhold for at kunne danne sig et samlet overblik over den økonomiske situation. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at der igennem årene er foretaget tilpasninger i indberetningsskemaerne i forsøg på fremadrettet at få belyst nogle af de opståede behov. Et »økonomisk sundhedstjek« for den enkelte virksomhed vil dog også omfatte en lang række yderligere forhold. Herunder Figur 2. Overskud pr. ejer efter finansielle poster t.kr. (Uddrag af tabel 81). Praksisstørrelse Nedre fraktil Øvre fraktil Forskel 1 224 859 635 2-4 433 1.235 802 5+ 630 1.682 1.052 en stillingtagen til behovet for fremtidige anlægsinvesteringer, virksomhedens finansielle struktur samt de organisatoriske investeringer i at besidde den rette markedsposition samt nødvendige faglige kompetencer. Alle sammen punkter, som vi håber medtages hos den enkelte bruger af tabelrapporten, når der sammenlignes med egen praksis. Tabellen henviser til tabellen i praksisanalysen. 1 PDAs praksisanalyse kan hentes på www.ddd.dk > Praksisejere > Ledelse og drift > Praksisanalyse Rapporten, der er udarbejdet af MSI Research, indeholder 11 tabeller med relevante sammenligninger. Disse omfatter: • Landsgennemsnit pr. dyrlæge sammenlignet med tidligere års resultater • Landsgennemsnit pr. dyrlæge efter praksisstørrelse sammenlignet med tidligere års resultater • Landsgennemsnit pr. dyrlæge efter praksisgruppe sammenlignet med tidligere års resultater • Landsgennemsnit pr. dyrlæge efter praksisstørrelse • Landsgennemsnit pr. dyrlæge efter praksisgruppe • Landsgennemsnit pr. dyrlæge efter selskabsform • Landsgennemsnit pr. dyrlæge ift. certificeringsordningen ISOdyrlægen • Fraktiler for praksisstørrelse • Fraktiler for praksisgruppe • Fraktiler for selskabsform • Fraktiler for ISO-dyrlægen Dataindsamlingen er foregået i august måned 2013. 263 ud af 502 dyrlægepraksis deltog i undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 52. DVT 16 2014 31 FOTO COLOURBOX
© Copyright 2024