over branchens nøgletal

PRAKSISANALYSE
En
refleksion
over branchens nøgletal
Tabelrapporten giver et godt overblik over økonomiske nøgletal for branchen
PRAKSISANALYSE og udviklingen heri igennem de seneste
år
En refleksion over branche
TORBEN LAURENTZ WIBERG • STATSAUTORISERET REVISOR
Med udgangspunkt i »Praktiserende dyrlægers Arbejdsgiverforenings Praksisanalyse« - tabelrapport for regnskabsåret
2013, er jeg i egenskab af revisor, herunder
med mangeårigt virke som revisor for dyreklinikker, blevet bedt om at give en refleksion over branchens nøgletal.
Det omfangsrige talmateriale udtrykker
jo i større og mindre grad varianser over
såvel tid som praksisform. Som revisorer er
vi ofte skeptiske med at overfortolke resultaterne af sådanne branchetal specielt i
relation til sammenligning med tal fra egen
praksis. Vi er klar over, at selv små udsving i
fortolkningen af forudsætningerne bag
indberetningerne samt tilfældige periodeforskydninger kan være årsag nok til de
udsving og varianser, der kan måles ved
sammenligning med egen praksis. Det vil
således i en enkeltmandspraksis være tilstrækkeligt, at hovedferien det ene år
afholdes i sommerferien, men det følgende
år gemmes til familieturen til Fjernøsten i
januar måned. Alene sådan en forskydning
kan gøre det vanskeligt at sammenligne
egne tal med branchens udvikling – ikke
kun for et enkelt år, men for flere år.
Skal vi så undvære brancheanalyser? Nej,
det skal vi naturligvis ikke. Netop disse analyser kan danne udgangspunkt for vurderinger og overvejelser om såvel branchens
udvikling og udviklingens påvirkning af
egen praksis. Overvejelser, som det ellers
kan være vanskeligt at igangsætte ud fra
økonomiske termer. Disse processer er
medvirkende til, at vi kan definere økono-
miske målsætninger for den fremtidige
3 år udviser en faldende omkostning pr.
udvikling af egen praksis,
så virksomhe- giver dyrlæge.
lang
sigt er detodog
ikke
muligt
Tabelrapporten et gPå
odt overblik ver økonomiske nø
dens handlingsplaner kan blive målbare.
at spare sig til en indtjening. Der vil deriudviklingen heri igennem de seneste år Hvad kan vi så læse ud af den ovenmod være behov for at foretage investerinnævnte brancheanalyse?
ger og tilpasninger, der kan sikre den
TORBEN LAURENTZ WIBERG • STATSAUTORISERET REVISOR enkelte praksis en markedsmæssig profitaUdvikling over tid
bel position
i branchen.
Med udgangspunkt i »Praktiserende dyrlægers Arbejdsgiverforenings Praksisanalyse« -­‐ tab
egenskab af revisor, herunder mVi
ed mangeårigt virke som revisor for brandyreklinikker, blevet b
Figur 1, der er indekserede
uddrag
af tabel
kan
ikke ud af
tabellerne
læse
branchens n
øgletal. 1
1 , viser udviklingen i omsætning samt
chens samlede omsætning og udviklingen
overskud pr. henholdsvis
dyrlæge
som
ejer
Skal vijo bruge
tilgat
Det omfangsrige talmateriale heri.
udtrykker i større analysen
og mindre rad skønne
varianser over såvel tid s
i perioden 2008 til 2013.
over
det
fremtidige
potentiale
for branskeptiske med at overfortolke resultaterne af sådanne branchetal, specielt i relation til sam
Det er jo alment kendt,
samfundet
chen,
må vi, ud over
fastlæggelse af bforer klar atover, at selv små udsving i fortolkningen af forudsætningerne ag indberetningerne
kan være rsag nok til de udsving og varianser, der kan måles ved sammenligning med ege
blev ramt af lavkonjunktur
fraå2008,
hvilventninger
til konjunkturudviklingen,
også
hovedferien det ene år aifholdes ket også har afspejletenkeltmandspraksis sig i branchen forvære tilstrækkeligt, foretage enat analyse
af udviklingen
dyre- i sommerferien
familieturen til Fjernøsten i januar måned. Alene sådan en forskydning kan gøre det vanske
dyrlæger. Af grafen kan læses, at såvel
bestanden i Danmark samt den demografibranchens udvikling – ikke kun for et enkelt år, men for flere år. omsætning som indtjening har været falske sammensætning for dyrlæger, herundende i perioden. DetSkal er vsåledes
ikke lykder antallet
dyrlæger.
i så undvære brancheanalyser? Nej, dafet nyuddannede
skal vi naturligvis ikke. Netop disse analyser k
og overvejelser om såvel branchens udvikling oaf
g ufinanskrisens
dviklingens påvirkning af egen praksis. O
kedes ejerne at foretage
omkostningstilI forlængelse
indtræden
at imødegå
igangsætte ud fra økonomiske termer. Disse processer er medvirkende til, at pasning i tilstrækkeligvanskeligt grad til at
i 2008
har rigtig
mange
brancher
oplevet,
målsætninger for den fremtidige udvikling af egen praksis, så virksomhedens handlingsplan
den faldende omsætning. Over tid må man at selvstændige erhvervsdrivende har
formode, at ejerne i størst
deres
pensioneringstidspunkt i
Hvad kmuligt
an vi så omfang
læse ud af den udskudt
ovennævnte brancheanalyse? vil foretage omkostningstilpasning for at
nogle år. Ud fra landets samlede demografi
Udvikling over tid må det dog forventes, at der indenfor de
bevare sit eget indtjeningspotentiale.
1
der er indekserede uddrag af tabel 1 , viser udviklingen i omsætning samt oversku
Dette kan bl.a. læsesFigur ud af1, tabel
1, øvrige
kommende år vil skulle ske en række geneperioden 2008 til 2013. omkostninger i alt, der igennem de seneste rationsskifter. Disse forhold kan være med 110 Figur 1. Udviklingen i omsætning og overskud
90 pr. henholdsvis
dyrlæge som ejer
i perioden 2008
70 til 2013. (Uddrag
af tabel 11)
50 Indeks omsætning Indeks overskud ejer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Indeks overskud dyrlæge Figur 1. Udviklingen i omsætning og overskud pr. henholdsvis dyrlæge som ejer i perioden 2
30
DVT 16 2014
Det er jo alment kendt, at samfundet blev ramt af lavkonjunktur fra 2008, hvilket også har grafen kan læses, at såvel omsætning som indtjening har været faldende i perioden. Det er
virkende til at påvirke den fremtidige
omsætning pr. dyrlæge og derigennem
indtjeningspotentialet.
Tabel 31 viser udviklingen i aktivitet og
indtjening opdelt i praksisgrupper i henholdsvis smådyr, heste og produktionsdyr.
En forskel som vel i stort omfang er grundet i erhvervenes faktiske forskelle, som
blandt andet giver udslag i forskellige
effektivitetsmuligheder, prisfølsomhed mv.
Dette må nok mere være at betragte som
en konstatering, som kan danne grundlag
for fremtidige dyrlægers valg af speciale
end et konkret behov for at analysere årsager til forskelle.
Praksisstørrelse
Af figur 2 (uddrag af tabel 81) kan vi læse,
at overskuddet pr. ejer har større udsving jo
større praksis, der er tale om, ligesom indtjeningen er stigende for de bedst tjenende
i hver kategori.
Det at drive større praksis kan være
motiveret af mange forskellige faktorer,
men tager ofte udgangspunkt i umuliggørelsen af:
• Større anlægsinvesteringer, herunder
anskaffelse af nye teknologiske hjælpemidler
• Kvalitetssikring samt fremtidssikring
heraf
• Organisationstilpasning, så billigere
arbejdskraft/lønkroner pr. time kan
implementeres i arbejdets udførelse på
klinikkerne.
Overskuddet pr. dyrlæge er i analysen målt
før afskrivninger. Vi kan således ikke ud af
analysen læse, om afskrivninger på anlægsinvesteringer er forskellige i de enkelte
kategorier. Ved en analyse af anlægsinvesteringerne skal der tillige tages højde for
det fremtidige behov for geninvesteringer,
altså den aktuelle slitage/teknologisk forældelse af det aktuelle udstyr, hvilket gør
en sådan analyse ganske kompliceret.
Omvendt kan det af tabel 4 læses, at
overskuddet pr. dyrlæge er højest i praksis
med 1 dyrlæge, hvilket kan indikere størst
effektivitet hos disse. Dette kan bl.a.
skyldes overenskomstbestemte arbejdsforhold for ansatte dyrlæger, som kan
være medvirkende til at reducere effektiviteten.
Øvrige forhold
Valg af selskabsform er som oftest drevet
af skattemæssige overvejelser i de konkrete tilfælde. Valget kan ikke forventes at
have påvirkning på selve driften af praksis,
hvorfor opdelingen i selskabsformer i tabel
6 efter min opfattelse ikke burde give
anledning til andre overvejelser end dem,
der under alle omstændigheder bør foretages fra tid til anden. Det er overvejelserne
om, hvorvidt virksomheden er struktureret
hensigtsmæssigt ud fra skattemæssige og
finansielle forhold i den konkrete situation.
Dette er en individuel vurdering, der skal
tages i samarbejde med virksomhedens
økonomiske rådgivere.
Tabellerne og analysen heraf forholder
sig ikke til en sammenligning mellem indtjeningen for den ansatte dyrlæge og den
ejende dyrlæge. Dette vil kræve, at der tillige skal defineres, hvilke finansielle risici
som ejeren påtager sig i relation til finansiering af praksissen, samt hvilke afkastkrav der med rimelighed kan stilles til
denne forøgede finansielle risiko.
Tabelrapporten giver et godt overblik
over økonomiske nøgletal for branchen og
udviklingen heri igennem de seneste år. Jo
mere der arbejdes med tallene, jo mere går
det også op for brugerne heraf, at der ofte
også opstår behov for belysning af en lang
række andre økonomiske forhold for at
kunne danne sig et samlet overblik over
den økonomiske situation. Dette kommer
blandt andet til udtryk ved, at der igennem
årene er foretaget tilpasninger i indberetningsskemaerne i forsøg på fremadrettet at
få belyst nogle af de opståede behov.
Et »økonomisk sundhedstjek« for den
enkelte virksomhed vil dog også omfatte
en lang række yderligere forhold. Herunder
Figur 2. Overskud pr. ejer efter finansielle poster t.kr. (Uddrag af tabel 81).
Praksisstørrelse
Nedre fraktil
Øvre fraktil
Forskel
1
224
859
635
2-4
433
1.235
802
5+
630
1.682
1.052
en stillingtagen til behovet for fremtidige
anlægsinvesteringer, virksomhedens finansielle struktur samt de organisatoriske
investeringer i at besidde den rette markedsposition samt nødvendige faglige
kompetencer. Alle sammen punkter, som vi
håber medtages hos den enkelte bruger af
tabelrapporten, når der sammenlignes med
egen praksis. 
Tabellen henviser til tabellen i praksisanalysen.
1
PDAs praksisanalyse
kan hentes på
www.ddd.dk > Praksisejere > Ledelse og drift
> Praksisanalyse
Rapporten, der er udarbejdet af
MSI Research, indeholder 11 tabeller med relevante sammenligninger.
Disse omfatter:
• Landsgennemsnit pr. dyrlæge
sammenlignet med tidligere års
resultater
• Landsgennemsnit pr. dyrlæge
efter praksisstørrelse sammenlignet med tidligere års resultater
• Landsgennemsnit pr. dyrlæge
efter praksisgruppe sammenlignet med tidligere års resultater
• Landsgennemsnit pr. dyrlæge
efter praksisstørrelse
• Landsgennemsnit pr. dyrlæge
efter praksisgruppe
• Landsgennemsnit pr. dyrlæge
efter selskabsform
• Landsgennemsnit pr. dyrlæge
ift. certificeringsordningen ISOdyrlægen
• Fraktiler for praksisstørrelse
• Fraktiler for praksisgruppe
• Fraktiler for selskabsform
• Fraktiler for ISO-dyrlægen
Dataindsamlingen er foregået i
august måned 2013. 263 ud af 502
dyrlægepraksis deltog i undersøgelsen. Det giver en svarprocent
på 52.
DVT 16 2014
31
FOTO COLOURBOX