Dyrlæge i en svunden tid
VETERINÆR HISTORIE Dyrlæge i en svunden tid - En fortælling om Sahl sogns første dyrlæge, Peder Johansen TEKST ANDERS VILLADSEN / CAND.OECON. OG TIDL. KOMMUNALDIREKTØR I KALUNDBORG KOMMUNE Peder Johansen blev født i 1786 i Ramsing sogn, Viborg amt som søn af landsbysmed Johan Caspersen og hustru Maren Sørensdatter. Johan Caspersen var tillige fæster og smed på herregården Bustrup. Peder var den yngste i en søskendeflok på otte børn. nes far, Johan Caspersen, døde i november måned 1800, og enken og husmandskonen Maren Sørensdatter stod tilbage med 8 børn i alderen 14-36 år. Hun oplevede i sin enkestand at se sine 3 yngste sønner alle blive optaget som elever på Veterinærskolen og alle bestod eksamen, før hun døde i 1818. Måske har familiens tilknytning til kammerråd Skou på Bustrup spillet en Barndom og ungdom rolle her. Som dreng boede Peder hjemme, mens lægsrullerne for 1798, Peders ældre broder Christen Johansen var blevet indskrevet 1800 og 1804 viser, at han har opholdssted på Bustrup – altså på Veterinærskolen i 1800 og bestod eksamen som dyrlæge i fra han var 12 år til han var 18 år. Kammerråd Skou på Bustrup er 1804 med 1. karakter, mens den ligeledes ældre broder Anders i øvrigt lægsforstander i Ramsing. Johansen blev indskrevet på skolen i 1804 og bestod eksamen Ved sessionen 1809 oplyses, at Peder er taget til lærling på som dyrlæge i 1808, ligeledes med 1. karakter. Christen og Veterinærskolen, og ved sessionen 1810 måles hans højde til 65 Anders Johansen nedsatte sig om dyrlæger i Øksenvad, Dølby tommer = 170 cm. Opholdsstedet sogn, henholdsvis i Hindborg er nu København. og Hvidbjerg i Salling. I de følgende år opholder Peder Dyrlæge Kristen Klastrup har sig ved Veterinærskolen mod kaui sin artikel i »Maanedsskrift for tion over for udskrivningsmyndigDyrlæger, 44. bind, 1932-1933« heden, der til stadighed holder øje skrevet om de 3 dyrlægebrødre med hans ophold på skolen, og Christen, Anders og Peder ved flere sessioner afkræves Peder Johansen. Artiklen beskriver, og hans kautionist forklaring om hvorledes stiftamtmanden over hans opholdssted, og skolens forViborg stift efter reskriptet af stander professor Erik Viborg må i 26. oktober 1792 sørgede for at maj 1813 attestere, at Peder staindsende husmandssønner til dig er på Veterinærskolen. Den Kongelige Veterinærskole i Han bestod dyrlægeeksamen i København på stiftets bekost1813 med 1. karakter (se senere) ning mod, at de som færdigudog fremlagde på sessionen i 1815 dannede dyrlæger vendte tilbevis herfor. Dermed synes Peders bage til deres hjemegn og praktilsyneladende lidt anstrengte fortiserede der. Som anført ovenAbildgaards kastetøj. Kastetøjet er benyttet i 200 år, når heste hold til udskrivningsmyndigheden for opfyldte Peder Johansen skulle lægges ned med henblik på gennemførelse af et operativt indat være afsluttet. ikke helt denne forpligtelse, vel greb. Træsnit af A. C. F. Flinch i Haandbog i Veterinærkirurgien af G. sagtens også som følge af, eksiC. With, Kjøbenhavn 1839. Kilde: Gert Espersen: Danske dyrlægeinPeder Johansens brødre stensgrundlaget for en dyrlæstrumenter gennem 200 år, 1773-1973 Det er bemærkelsesværdigt, at gepraksis i det sydlige Salling hele 3 sønner af landsbysmeden ikke var til stede, bl.a. fordi hans og fæsteren i Ramsing blev to brødre allerede drev praksis uddannet som dyrlæger. Brødreder. 30 DVT 8 2015 Optagelse på Veterinærskolen Som nævnt foregik optagelse af eleverne på Veterinærskolen på den tid ved, at amtmændene efter et reskript af 26. oktober 1792 sørgede for at indsende husmandssønner, der beherskede smedefaget, til skolen på amtets regning mod, at de som færdiguddannede dyrlæger vendte tilbage til deres hjemegn og praktiserede der. Peder Johansen opfyldte imidlertid ikke betingelsen om at være egentlig udlært i smedefaget, men havde måske nok opnået en vis tillæring i faget hos sin far samt på herregården Bustrup. Alligevel blev Peder, bl.a. ved stiftamtmand Niels Sehesteds og herredsfoged i Skive, hr. Selmers mellemkomst, antaget som elev på Veterinærskolen. For at kunne rejse til Veterinærskolen skulle Peder Johansen have amtspas, det vil sige tilladelse til at rejse og arbejde uden for Viborg amt, og et sådant pas1 udstedte Viborg amt den 23. september 1809. Påtegninger på hans amtspas viser, at Peder under sin rejse til København har forevist passet den 12. oktober i Fredericia (han har måske forladt Ramsing omkring den 9. oktober), og den 15. oktober er det forevist i Nyborg, »hvor ingen smitsom Sygdom er fundet«. Den 18. oktober 1809 ankom Peder til Veterinærskolen. Det tog ham altså sandsynligvis ca. 9 dage at rejse fra Ramsing til København. På Veterinærskolen blev han indskrevet som elev nr. 515. Peders storebror Christen skriver i 1809 denne appel til professor Viborg: »Ærbødigt Promemoria. Jeg afleger her min skyldigst og ærbödigst Tak til Dieres Velbördighed for alt beviste Gode mod mig og min Broder (dyrlæge Anders Johansen) og vi kan med rette sige Dieres Velbördighed har befordret vort Held. – Nu beder jeg Dem og haaber ærbödigst Di ville behage at modtage min Broder Peder Johansen som Lærling ved Skolen i hvilken Hensigt han er afsendt fra Viborg Stift da ieg tör forsikkere Dem det er et meget ordentligt Menneske og forstaar Agerdörkning meget godt hvilket har imod min Villie forhindret ham fra at lære Smede Arbeide til den Grad man havde önsket. Jeg beder Di ville logere ham hos et ordentligt Menneske da et godt Eksempel er en vigtig Ting for et ungt Menneske. – Den Almægtige skal belönne Deres Velbördighed og ieg er Deres skyldigst og ærbödigste Ch. Johansen Ramsing, Dyrlæge. Ramsing d 8 Octbr. 18092.« Brevet fra storebroderen har Peder muligvis medbragt, da han rejste til Veterinærskolen, der dengang lå på Christianshavn. Ved sin ankomst til København kunne Peder betragte den tæt ved liggende Vor Frelsers Kirke, og der var ikke langt til Den Røde Bygning (dengang som nu hjemsted for ministerialkontorer) på Christiansborg Slotsplads, den under opførelse værende Marmorkirke og de 4 Amalienborg-palæer for blot at nævne nogle kendte bygninger fra den tid. Men ellers må byen have været præget af ødelæggelser fra englændernes bombardement i 1807. Af et brev af 30. august 1810 fra forstander Erik Viborg til Den Kongelige Kommission for Stadens Forsyning med Brændsel kan måske sluttes, at Peder boede på selve Veterinærskolen, idet Erik Viborg i brevet nævner en række lærlinge, der bor uden for skolen, og som trænger til brændsel; Peder er ikke blandt disse lærlinge. Undervisningen og eksamen Ud over anatomi, operationskundskab mv. skulle eleverne også gøre sig bekendt med smedearbejde. Af Veterinærskolens dagbog over smedien 1804-32 fremgår, at Peder har opholdt sig i smedien således: Aar Maaned Datum Skolarernes navne Timer Quarter 1810 Januar 4 Peder Johansen 9 2 Juni 24 Do. 9 3 1811 October 13 Do. 11 1 1812 November 11 Do. 10 1 Veterinærskolen skriver den 5. november 1813 til stiftamtmanden over Viborg stift om forskellige emner, herunder også: »…Ved denne Lejlighed undlader jeg ikke pligtskÿldigst at berette, at Lærlingen for Viborg Stift Peder Johansen dimitteres i dette Efteraar…Jeg vover at anbefale Peder Johansen til at faa et distrikt i Viborg Stift, som kunne sÿsselsætte ham…skulle han ei faa slig Plads i Stiftet, da er der Pladser nok i Jylland, som kunne trænge til ham…« I Veterinærskolens forelæsningsprotokol findes angivelser af Peder Johansens eksamener: I Rigsarkivet findes Peder Johansens fortegnelser over hans lærebøger og instrumenter samt hans originale dyrlægeed underskrevet af ham selv den 6. december 1813 i København3: Giftermål De første dyrlæger bosatte sig på landet midt blandt bønderne, som de skulle leve af, og hvor de ved siden af dyrlægegerningen kunne drive landbrug som hjælpe- eller måske snarere som hovedindtægtskilde. Dyrlægerne skulle tages af den jævne bondestand, helst som sønner af smede, og det forlangtes, at de kunne læse og skrive – skrivning var nu ikke Peder Johansens stærke side, og hvorledes han har tilegnet sig basale læse- og skrivekundskaber, vides ikke. Peder Johansen rejste efter at have bestået sin dyrlægeeksamen tilbage til Jylland (formentlig til sit hjemsogn Ramsing i Fredag den 26. november 1813 Middag Peter Johansen examineret over Naturkyndighed Exterieur og Anatomi Løverdag den 27. November 1813 Middag Peter Johansen examineret over Veterinærmedica og Sygdomme Søndag den 28. November 1813 fra 7 til 8 P. Johansen examineret over Botanik theoretisk. Operationer og Beslag Mandag den 29. November 1813 fra 12 til 1 P. Johansen opererede til Examen Mandag den 29. November 1813 fra 7 til 8 P. Johansen examineret over Veterinæranordningen, Lægeplanters Dyrkning, og Lægemidlernes Tilberedning > DVT 8 2015 31 VETERINÆR HISTORIE Viborg stift) – det var jo en betingelse for hans friplads ved Veterinærskolen. Han har muligvis opholdt sig hos sin mor og har vist nok haft svært ved at skabe sig en praksis i Ramsing. I hvert fald rejste han i 1817 til Sahl sogn. Ved at Peder slog sig ned i Sahl sogn i Ribe stift, gik Viborg stift altså glip af en dyrlæge, hvis uddannelse stiftet havde bekostet! Måske blev Peder ramt af Amors pil, idet han den 27. april 1817 i Sahl kirke i en alder af 30 år blev gift med den 31-årige enke efter Villads Laustsen, Gjertrud Jensdatter, der ejede Øster Hasselholtgaard i Sahl sogn (nu Hasselholtvej nr. 6 i Holstebro kommune). Peder Johansen giftede Lærebøger sig altså til gården. Gårdmand og familiefar I Sahl sogneprotokol i Geodatastyrelsen er Professor Viborg: Øster Hasselholtgaard Danske Benævnelser til Hestens ved opmålingen til den Anatomi nye matrikel i 1844 nøje Qværke, Hestekopper og Sniive beskrevet med markernes Svinets Behandling navne, disses bonitet og Vejledning til en forbedret Faareavl arealer. Systematiske Navne Endnu mens Villads Veterinair Iagttagelser for 1806-7-8 Laustsen og Gjertrud Hestens Sygdomme Jensdatter havde gården, Oxens Sygdomme indtraf Statsbankerotten Exterien …. (1813), og Staten manglede penge. Det blev Lector Viborg: bestemt, at der skulle Knokellæren svares en slags ekstraskat Muskellæren af ejendomme – den Indvoldslæren såkaldte bankhæftelse. Øster Hasselholtgaard fik Helpers: sit beskatningsgrundlag Operationslæren sat til 2.660 rigsdaler, og det beløb, der årligt skulle Instrumenter betales var 159 rigsdaler En Aareladekølle med Tragt, en Klyog 58 skilling, svarende til sterrör, en Bistourie, en Saarsprøjte, 6 % af beskatningsgrunden Naal, en Saalekradser?, en Flit, en laget.4 Til sikkerhed herfor lod Rigsbanken tingHovekniv samt en Udbødekniv med lyse dokument herom. Naal. Gjertrud Jensdatter havde 3 børn med sin første mand, og ifølge et gravskrift over det ene af disse – Jens Villadsen – var stedfaderen »…den almindeligt kjendte og agtede Mand Dyrlæge Peder Johansen, der tog sig faderlig af denne som de øvrige Stedbørn, og gav dem en omhyggelig Opdragelse. Nævnte Stedfader, der havde formaaet ret at drage Stedbørnenes Hjerter til sig, blev som bekjendt under hans Funktions Udøvelse for cirke…Aar siden brat bortkaldt af Tiden«. Gjertrud og Peder fik 5 børn sammen: Maren (1819-1843), Abildgaard: Naturkyndighed Hest og Qvæglæge 32 DVT 8 2015 Johanne Cathrine (1821-1910), Villads (1823-1894), Karen (1826-1866) og Johannes (1829-1857). Peder og Gjertrud drev Øster Hasselholtgaard i 41 år. Autorisation til hestesyn Peder Johansen blev autoriseret til at foretage hestesyn. Overdyrlæge Frederik Elvinge, Holstebro skriver i en artikel i Dansk Veterinærhistorisk Aarbog 1938: »…Ogsaa han (Peder) blev af Amtet autoriseret til offentlige Forretninger og kom saaledes til Holstebro for at foretage de for Snive paabudte Hesteeftersyn…«. I en forordning af 28. november 1806 står, at samtlige dyrlæger skal holde et vågent øje med hestene og straks anmelde sygdom til politiet og i værste fald sørge for, at de syge dyr dræbes. Amtmanden blev pålagt at foranstalte, at en eller flere dyrlæger skulle indfinde sig på markederne og »agte paa de falbudte Heste«. Betalingen til dyrlægen for en dags arbejde udgjorde 1 rigsdaler plus dækning af rejseomkostninger. Af Ringkøbing amts dagjournal fremgår, at justitsråd Fugl i Holstebro den 9. november 1829 »…anholder om, at Dÿrlæge Johansen fra Sahl Sogn maa tilstaaes Betaling for at være tilstede ved Qvægmarkederne…«. Det fremgår også af journalen, at der bl.a. er betalt Peder Johansen 4 rigsdaler sølv. Også i 1831 sender Peder Johansen en regning for møder ved Holstebro marked, og i januar 1834 sendte han en regning for »Reÿser til Markederne« (10 rigsdaler sølv!). Peder Johansen måtte som andre betale bidrag til skolevæsenet. På Vinderup Egnshistoriske Arkiv er bevaret ligningslister over disse bidrag, fx 1836, hvor Peder har betalt 3 mark og 2 skilling og fra 1842, hvor bidraget var steget til 1 rigsdaler og 1 skilling. Også dengang steg skatterne med årene. Indberetninger om heste Der skete omfattende indberetninger fra de praktiserende dyrlæger til Veterinærskolen og andre instanser om hestenes helbredstilstand. Det kan måske skyldes vigtigheden og nødvendigheden af at have raske heste til krigstjeneste. Blandt Hjerm-Ginding herreders dokumenter vedrørende hestesynet forekommer adskillige indberetninger fra dyrlæge Peder Johansen til by- og herredsfogden i Holstebro om foretagne hestesyn i sognene på egnen: Vind, Sahl (hvor han som gårdejer selv har 2 heste og 1 hoppe), Sevel, Ryde, Meirup, Hodsager, Maabjerg, Gjørding, Nørre Felding, Vemb, Buur, Hjerm, Haderup (1 sortblisset hoppe, 13 år, 1 sort hoppe med en liden stjerne, 10 år, 1 sortbrun hoppe med en liden stjerne), Borbjerg, Siir, Fousing, Idom, Tvis, Estvad, Gimsing, Naur, Ejsing, Rønbjerg og Ø. Ølbye. I langt de fleste tilfælde er hestesynet afsluttet med påtegningen: »Ovennævnte Heste er synet og befunden sunde – P. Johansen, Dyrlæge«. En del af ovennævnte sogne ligger langt fra Peder Johansens bopæl i Sahl sogn, fx er afstanden målt i luftlinje fra gården i Sahl til Vind sogn omkring 31 km og til Gjørding sogn omkring 38 km – den ridende dyrlæge og hans hest må have været godt trætte ved hjemkomsten efter disse hestesyn! Dyrlægen red i sin praksis. Den afblegede magre skimmel har hævede koder, er svedig og ved at være udslidt, så den ind imellem må have pisk, for at dyrlægen kan komme hurtigt frem. Regnkappen sidder bag sadlen. Dyrlægens instrumenter ligger sikkert gemt som et lille bestik i en læderpose i lommen. Han lytter spekulativt til ejeren, der med fingeren pointerer sygdommen hos den lidt triste ko, der har fået en klud om halsen, og ellers ikke viser egentlige synlige tegn på sygdom. Drengen er forknyt. En hund er glad og fræk, en anden bange. De »lækre« møddinghøns roder i fækalier. Kilde: Gert Espersen: Danske dyrlægeinstrumenter gennem 200 år, 1773-1973. Peder Johansens død Kristen Klastrup skriver videre, at de gamle dyrlæger, der kørte eller red langt omkring i frost og kulde mellem en befolkning, der var opsat på at forfriske dem med våde og stærke varer, var udsat for fristelser i så henseende. Det siges, at Peder Johansen ikke modstod disse fristelser så godt som sine brødre. Som de fleste af den tids dyrlæger red han omkring i praksis, og det er antydet, at bøndernes skadelige traktement skal være årsag til, at han på en af sine rideture faldt af hesten og brækkede sit ben. Senere blev han derfor halt og medbragte en lille feltstol, som han fx sad på, når han foretog de for snive påbudte hestesyn i Holstebro. Den 17. oktober 1858 var Peder i Sevel by og i færd med at kastrere plage. Han var da 72 år gammel. Han havde fået plagen kastet og dens ene testikel fjernet. Så faldt han pludseligt om og var død. Jeg slutter denne artikel med at nævne, at Peder Johansen var min tipoldefar på fædrene side. Skulle læseren ønske at kommentere artiklen er hun/han velkommen til at kontakte mig e-mail [email protected] Rigsarkivet, Veterinærskolen, Forstanderens korrespondance 1809, pakke nr. 10 2 Rigsarkivet, Veterinærskolen, Forstanderens korrespondance…….. 3 Protocol over Den Kongelige Veterinærskoles Elever 1773-1826 4 Rigsarkivet, film M 51.579 1 Dyrlægeeden Peder Johansens dyrlægeed lyder: ”Jeg undertegnede Peder Johansen Ramsing som for Viborg Stifts Regning er ved Den kongl. Dÿrlægeskole i Kiøbehave oplært i Dÿrlægekonsten, og nu ifölge Rescriptet af d. 6.t. Octob. 1792 nedsætter mig som Dÿrlæge i bemeldte Stift, lover og sværger at ieg med ald mulig Flid skal bestræbe mig for at helbrede de sÿge Kreatur til hvis Hjælp ieg kaldes – at jeg naar det overdrages mig at afholde Synsforretninger over Sÿge eller formedelst smitsom Sÿgdom dræbte Kreaturer saa nöjagtigt som muligt skal angive saavel Sÿgdoms Tilfældene hos det levende og alle de Merker som kunne lede til Kundskab om de dræbte og obducerede Kreaturers Tilstand medens de var i Live – som den Værdie de Sÿnede Dÿr kunde ansees at have haft uden at lade mig af Venskab Gunst eller Gave eller andre Aarsager forlede til i nogen Henseende at afvige fra Sandheden, Samt endelig at jeg ogsaa i alt andet af ÿderste Kræfter skal opfÿlde de mig som prövet Dÿrlæge paaliggende Pligter. Saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord. Kiöbehaven d: 6 t. Decb: 1813 Peder Johansen” Som det ses er der enkelte stavefejl i Peders dyrlægeed. DVT 8 2015 33
© Copyright 2024