(2015) Rapport: Praktik Over Øresund
11/05/15 Praktik over Øresund Mulighederne for praktikuddannelse i Sverige for elever på erhvervsuddannelser i Danmark 2 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD [email protected] damvad.com Copyright 2015 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 3 Indhold 1 2 3 Indledning 6 1.1 Baggrund og kontekst 6 1.2 Rapportens formål 7 1.3 Rapportens metodiske grundlag 7 1.4 Læsevejledning 8 Sammenfatning 10 2.1 Hovedresultater 10 2.1.1 Modellerne for praktiksamarbejde findes og bruges … 10 2.1.2 … men en række barrierer vanskeliggør brugen af dem 10 2.1.3 En praktikmodel i seks skridt 11 Muligheder for praktik i Sverige 13 3.1 Nordisk uddannelsessamarbejde 13 3.2 Praktik i Udlandet (PIU) 13 3.2.1 Skoleudsendelse 13 3.2.2 Udstationering 14 Hvor mange elever på danske erhvervsuddannelser tager i praktik i Sverige? 16 3.3 4 5 Aktørernes incitamenter for øget samarbejde 18 4.1 De danske erhvervsskoler 18 4.2 Elever og potentielle elever fra Skåne 19 4.3 Virksomheder i Skåne 21 4.4 Svenske fagforeninger 22 4.5 Danske fagforeninger 23 Barrierer for øget praktiksamarbejde 24 5.1 Strukturelle barrierer 24 5.1.1 Det danske og svenske erhvervsskolesystem er forskelligt 24 5.1.2 Dansk som adgangskrav 27 Institutionelle barrierer 28 5.2.1 Ingen særlig opmærksomhed på svenske elever i Danmark 28 5.2.2 Godkendelse af praktikplads i Sverige 28 Administrative barrierer 30 5.3.1 Beskatning i Danmark eller Sverige? 30 5.3.2 Problemer med at få dansk cpr-nummer i tide 31 5.3.3 Transporttid og afstand 32 Kulturelle barrierer 32 5.4.1 Sprogbarrierer kan overkommes 33 5.4.2 København som magnet? 33 Opsamling 34 5.2 5.3 5.4 5.5 4 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 6 Action Plan for en ny praktikmodel 36 6.1 Baggrund og struktur for kapitlet 36 6.2 Fokuser på ”interest alignment” mellem de centrale aktører 36 6.2.1 Hvem skal inddrages? 38 Konkrete forslag til tiltag 39 6.3.1 Tiltag: Identificér de svenske virksomheder 39 6.3.2 Tiltag: Vær bevidst om projektets målgruppe 41 6.3.3 Tiltag: Informer om mulighederne for praktik i Sverige 41 6.3.4 Tiltag: Dyrk skole-til-skole samarbejde 42 Opsummering 43 6.3 6.4 7 Metode 45 7.1 Desk research 45 7.2 Aktør- og ekspertinterview 45 7.3 Problemidentificerende rundbordssamtale 46 7.4 Elevinterview 47 7.5 Løsningsorienteret rundbordssamtale 47 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 5 1 Indledning 1.1 Baggrund og kontekst Et af midlerne til at skabe et mere sammenhængende arbejdsmarked er blandt andet at øge sam- ”Det er rörelsen över Sundet som er viktigast och i arbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virk- denna rörelse ligger något dynamiskt, en möjlighet somheder i regionen og at øge den gensidige brug till förnyelse”1. af og kendskab til uddannelsessystemerne på tværs af Øresund. Øresundsregionen har i dag 3,8 mio. indbyggere, men prognoser forudsiger, at der allerede i begyn- I denne rapport sætter DAMVAD fokus på svenske delsen af 2030’erne vil være 4,2 mio. indbyggere. elever, der tager en erhvervsuddannelse i Køben- Derved vil regionen være en af de vigtigste byregi- havnsområdet, og som ønsker praktikuddannelse oner i Europa. I 2012 stod regionen for 27 pct. af de på en virksomhed i Skåne. Dette indebærer umid- to landes samlede BNP og er dermed en væsentlig delbart en række fordele i en situation med relativt kilde til vækst på tværs af de to lande. høj ungdomsarbejdsløshed i regionen, især i Sverige, på kort sigt, samtidig med at prognoser forud- I Øresundsregionen har der i en række år været ar- ser, at virksomhederne vil mangle kvalificeret fag- bejdet med at facilitere et stærkt samarbejde mel- lært arbejdskraft på mellemlangt og langt sigt3. I til- lem virksomheder og uddannelsesinstitutioner på læg hertil har blandt andet Sydsvenske Handels- tværs af sundet. Særligt i årene lige efter Øresunds- kammer påpeget, at der blandt nogle af deres med- broens åbning i 2000 var der en stor entusiasme og lemsvirksomheder er et behov for elever, der har en høje forventninger til synergieffekter forbundet med endnu meget praktisk tilgang til deres fag. Mulighe- den tætte kobling af de to byregioner. Imidlertid er den for at tage en dansk erhvervsuddannelse med man i årene siden broens åbning blevet opmærk- praktikuddannelse i Skåne er især relevant for som på en række barrierer, der virker hæmmende unge, der allerede har taget en svensk gymnasie- for, at borgere og virksomheder kan drage det fulde uddannelse, men som nu ønsker at specialisere sig udbytte af nærheden, og mulighederne for integra- inden for et andet fag, eller unge der har afbrudt tion er ikke blevet udnyttet i det omfang, man havde gymnasiet i Sverige, men som nu er motiverede for håbet2. at gennemføre en erhvervsuddannelse på nogle lidt To lande – et arbejdsmarked Et særligt fokus har været på at skabe et mere sammenhængende arbejdsmarked i regionen til gavn for virksomhederne, der dermed har adgang til en større mængde af arbejdskraft og for borgerne, der dermed har bedre karrieremuligheder og lettere ved at finde job i tilfælde af arbejdsløshed. 1 Hanne Sanders (2006): Nyfiken på Danmark - Klokare på Sverige (Centrum för Danmarksstudier), Museum Tusculanums Forlag 2 Se bl.a. DAMVAD for Öresundskomiteen (2015): Analyse af grænsebarrierer i Øresundsregionen 6 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM andre præmisser. Rapportens fokus på svenske elever og danske erhvervsuddannelser er imidlertid kun tænkt som et første skridt i forhold til at realisere en situation, hvor unge i Skåne og hovedstadsregionen i højere grad end i dag benytter sig af mulighederne for at uddanne sig og arbejde på begge sider af Øresund. 3 Dansk Arbejdsgiverforening (2013): Arbejdsmarkedsrapport 2013 og Nauwelaers, C., K. Maguire and G. Ajmone Marsan (2013): “The case of Oresund (Denmark-Sweden) – Regions and Innovation: Collaborating Across Borders”, OECD Regional Development Working Papers, 2013/21, OECD Publishing. http://dx.doi.org/10.1787/5k3xv0lk8knn-en Forventningen er således, at projektet kan være terer spørgsmålene sig til forskellige niveauer; hen- ”murbrækker” i forhold til at få en praktikmodel udvi- holdsvis nationalt, institutionelt og individuelt ni- det til at omfatte flere brancher end på nuværende veau. tidspunkt, hvor samarbejdet om praktikudveksling af svenske elever mellem danske skoler og skånske Spørgsmålene vedrører blandt andet hvilke mål- virksomheder først og fremmest foregår inden for grupper i Skåne, danske erhvervsuddannelser er in- speditionsbranchen. teressante for, hvilke lovgivningsmæssige og overenskomstfastsatte rammer projektet skal forholde Mens nærværende rapport sætter fokus på svenske sig til, og om der er erhvervsuddannelser, det vil elever på danske erhvervsuddannelser, er det sam- være særligt relevant at fokusere på. Derudover fo- tidig klart, at ambitionen om at udvide mulighederne kuserer rapporten også på, hvilke incitamenter for- for både svenskere og danskere på hver sin side af skellige aktører har for at forbedre mulighederne for, Øresund er styrende. Det overordnede mål er at ud- at erhvervsskoleelever kan tage praktikuddannel- vide mulighederne for unge i Øresundsregionen og sen i Sverige. forbedre kompetenceforsyningen i hele regionen på sigt. Projektet munder ud i en Action Plan for at forbedre Europæisk fald i antal erhvervsaktive Værdien af grænseløs praktik skal også ses i lyset af, at der på lidt længere sigt kommer til at være hårdere konkurrence om arbejdskraften i Europa. mulighederne for svenske elever på erhvervsuddannelser i Danmark for uddannelsespraktik i Skåne. Action Planen har fokus på de forskellige niveauer, hvor man kan tilskynde aktørerne til at ændre adfærd og intensivere indsatsen for at indfri ambitionen om, at flere svenske erhvervsskoleelever Årsagen er, at der frem til 2030 bliver 17 millioner færre personer i den erhvervsaktive alder i de 28 EU-lande. kan gennemføre deres praktik i Sverige. 1.3 Et fleksibelt arbejdsmarked på tværs af Øresund er således både til Region Skåne og Region Hovedstadens fordel. Kilde: Berlingske Business d. 8. april 2015 http://www.business.dk/oekonomi/der-bliver-haard-kamp-om-europaeisk-arbejdskraft Rapportens metodiske grundlag Rapporten bygger på forskellige metodeelementer: Desk research for at kortlægge de strukturelle og lovgivningsmæssige rammer, der har betydning for problemstillingen. Desk researchen har derudover bidraget til viden om, hvad der foreligger af tidligere 1.2 Rapportens formål undersøgelser på området. Formålet med projektet er således at sætte fokus på Aktør- og ekspertinterview for at få dybdegående de supplerende muligheder, der ligger i det danske og detaljeret indsigt i de identificerede barrierer erhvervsskolesystem for unge i Skåne. samt vurdering af potentialer i forhold til at styrke mulighederne for at skabe en holdbar praktikmodel. Projektet tager udgangspunkt i at besvare spørgsmålene i tabel 1.1 nedenfor. Som det fremgår, rela- PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 7 Problemidentificerende rundbordssamtale med I kapitel 2 sammenfattes analysens konklusioner centrale aktører på praktikområdet for at sikre en omkring muligheder og barrierer, og der præsente- yderligere kvalificering af de identificerede barrierer res en Action Plan med forskellige forslag til, hvor- og at facilitere en dialog mellem aktørerne og med dan arbejdet hen imod en forøget mobilitet af er- henblik på netværk og fremtidigt samarbejde. hvervsskolelever fra danske erhvervsskoler mod Sverige. Interview med svenske elever, der gennemfører en uddannelse på danske erhvervsskoler, for at af- Kapitel 3 præsenterer de muligheder for praktikud- dække motivation for at tage en erhvervsuddan- dannelse i udlandet, der findes i kraft af dansk lov- nelse i Danmark og efterfølgende praktik i Sverige. givning om erhvervsuddannelse og den nordiske uddannelsesaftale, og vi redegør for, hvor mange Løsningsorienteret rundbordssamtale for at elever der udnytter denne mulighed. bringe centrale aktører sammen igen for at diskutere og kvalificere præsenterede løsningsforslag i I kapitel 4 rettes fokus mod de forskellige aktørers forhold til at tage skridt mod en holdbar model for incitamenter for at deltage i et øget samarbejde om praktikuddannelse over Øresund. praktik på tværs af Øresund, inden kapitel 5 skitserer de identificerede barrierer for øget praktiksamar- 1.4 Læsevejledning Rapporten er opbygget som følger: bejde, som de opleves af de involverede aktører. I kapitel 6 præsenteres rapportens Action Plan, der giver konkrete anvisninger og idéer til, hvordan man kan forbedre mulighederne for uddannelsespraktik i TABEL 1.1 Undersøgelsesspørgsmål fra udbuddet Nationalt niveau: Rammer og lovgivning Vilka lagtekniska barriärer finns det kring praktik i annat land och hur skall dessa bemötas och lösas? Måste svenska kollektivavtal anpassas? Och om, går det att lösa på lokal/regional nivå? Institutionelt niveau: Praktisk udformning af praktikforløb Vad behövs för konkreta åtgärder för att förverkliga praktik över gränsen? Hur skall ett praktikprojekt utformas, vilka intressenter bör ingå och vem skall ha huvudansvaret? Hur informeras skolornas yrkesvägledare och andra relevanta aktörer om vilka utbildningar som finns och kan det arbetet förbättras? Vilka yrkesutbildningar finns det i regionen och vilka skulle lämpa sig bäst att ingå och varför? Individuelt niveau: Incitamenter og motivation Vilka grupper av elever skulle vara aktuella för detta och hur lockar man dem? Vilka kulturella och personliga problem kan uppstå för eleverna och hur kan dessa i så fall lösas? Kilde: Öresundskomiteen 2014 8 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM Skåne for svenske elever på danske erhvervsuddannelser. Kapitel 7 uddyber undersøgelsens metodiske grundlag og diskuterer de metodiske valgs betydning for analysen. PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 9 2 Sammenfatning I dette kapitel sammenfatter vi analysens vigtigste barriere forskellen mellem den måde erhvervsud- resultater og en række overordnede forslag til frem- dannelserne er opbygget på i Danmark og i Sverige. adrettede handlinger på området. Danske arbejdsgivere er med til at betale for erhvervsuddannelserne gennem deres bidrag til AUB. 2.1 Hovedresultater Dette er ikke tilfældet i Sverige, hvor erhvervsuddannelserne er langt mere skolebaserede. Virksom- 2.1.1 Modellerne for praktiksamarbejde findes og bruges … hederne i Sverige er således ikke vant til at betale lærlingeløn, og lærlingeløn i udgangspunktet4 er Rammerne for uddannelsespraktik i Skåne på er- ikke en del af de svenske ’kollektivaftaler’ (overens- hvervsuddannelser defineres af det danske mobili- komster), og slet ikke for så vidt angår lærlinge fra tetsprogram, PIU (praktik i udlandet). Overordnet et danske erhvervsskolesystem. Ansættelse af lær- set giver programmet mulighed for at komme i prak- linge i længere perioder ad gangen, som er en inte- tik på to måder: Gennem udstationering, der foregår greret del af en dansk erhvervsuddannelse, er såle- via et dansk moder- eller datterselskab eller via sko- des ikke et udbredt fænomen, hvilket har skabt pro- leudsendelse. Den største forskel mellem de to mo- blemer for de svenske elever, der har været i praktik deller er, at en elev, der udstationeres af en dansk i Skåne via modellen for skoleudsendelse. Dette be- virksomhed, arbejder under danske overenskomst- tyder, at de svenske elevers økonomiske situation vilkår, hvilket ikke er tilfældet i forbindelse med en har været uafklaret. De har ikke kunne opnå prak- skoleudsendelse. I begge tilfælde er der dog mulig- tikløn, og samtidig har det været vanskeligt for dem hed for økonomisk kompensation via Arbejdsgiver- at opnå svensk studiestøtte – CSN, der er den sven- nes Uddannelsesbidrag (AUB). ske (delvist lånefinansierede) pendant til dansk SU. Den manglende praktikløn betyder samtidig, at det Analysen viser, at der på nuværende tidspunkt er er langt mindre attraktivt at tage i praktik i en virk- svenske elever, der benytter sig af begge modeller, somhed i Skåne, fremfor i Danmark. dog ikke i så stort antal, at man på erhvervsskoleområdet kan tale om en egentlig uddannelses- og I tillæg til disse markante forskelle i uddannelses- arbejdsmarkedsregion omkring Øresund. Imidlertid strukturer, har analysen identificeret en række min- viser det faktum, at begge modeller benyttes, at der dre udfordringer, der gør det besværligere for både er potentiale i dem begge. elever og praktikvirksomheder at indgå i en holdbar 2.1.2 … men en række barrierer vanskeliggør brugen af dem pelvis manglende samarbejde mellem danske og svenske erhvervsuddannelser; ekstra arbejde for- Analysen peger samtidig på en række barrierer i for- bundet med godkendelse af praktikplads i Sverige; hold til at øge mængden af svenske elever på er- udfordringer af administrativ og praktisk karakter hvervsuddannelser i Danmark, der tager i uddannel- samt barrierer i forhold til sprog mm. sespraktik i Skåne. Af disse er den mest afgørende Der er i nogle ’kollektivaftaler’ indskrevet aftaler om forholdene for elever fra det svenske uddannelsessystem. Men dette gælder langt fra alle, hvilket er beskrevet i rapporten ”Lärling – en bro mellan skola och arbetsliv: Betänkande av Lärlingsutredningen”, Stockholm 2010 (SOU 2010:19) 4 10 praktikmodel. Disse udfordringer vedrører eksem- PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 2.1.3 En praktikmodel i seks skridt et mål, man kan arbejde hen imod. DAMVAD anbe- DAMVAD har via inddragelse af en lang række in- faler, at aktørerne inviteres i mindre grupper, der vil teressenter på EUD-området på begge sider af Øre- gøre det muligt at komme ind til kernen af de re- sund undersøgt mulighederne for at skabe en prak- spektive aktørers interesser og opfattelser. tikmodel, der bygger på nogle mere faste aftaler omkring vilkår for svenske elever på danske er- I tillæg hertil er det væsentligt også at involvere de hvervsuddannelsers mulighed for at tage i uddan- skoler og uddannelser i Sverige, der udbyder nelsespraktik i Skåne. sammenlignelige uddannelser. Dette efterspørges konkret af både erhvervsskolerne i Danmark Udgangspunktet, for at der kan skabes en sådan samt de svenske skoleejere (kommunerne i Skåne). praktikmodel, er, at hovedinteressenterne alle kan Også her må handling initieres med en grundig dia- se klare fordele i at engagere sig i projektet (har et log. ’winning point’) og er enige om hvilken vej, man bør gå. Nærværende projekt har skabt et fundament for Find den rigtige målgruppe af potentielle elever. en fremtidig praktikmodel, men der venter meget ar- Fra et svensk kommunalt synspunkt er der især fo- bejde forude i forhold til at drive processen. Projek- kus på unge, der ikke er i uddannelse eller arbejde. tet munder derfor ud i anbefaling til seks skridt til Omvendt har erhvervsskolerne i Danmark dårlige skabelsen af en mere fast praktikmodel5. erfaringer med en række svenske unge, der ikke har haft forudsætningerne eller været motiveret for at Udvælg brancher i Skåne, der kan satses på. tage en ungdomsuddannelse. Samtidig er elever på DAMVAD anbefaler, at man fokuserer på udvalgte erhvervsuddannelser i Danmark relativt ældre end erhvervsuddannelser. Der er identificeret potentiale elever på lignende uddannelser i Sverige. Udfor- for henholdsvis industriteknikere, kokke og proces- dringen er således at finde en målgruppe, der er in- operatører. Speditørbranchen er et eksempel, hvor teressant for begge parter at arbejde med. De fore- der har været en sådan efterspørgsel i Skåne efter løbige diskussioner peger i retningen af svenske elever, der ønsker at komme i uddannelsespraktik. elever, der er lidt ældre end gennemsnittet, og som allerede har gennemført en gymnasieuddannelse Fortsæt med at engagere stakeholders fra dan- eller prøvet kræfter med en, og som er motiverede ske og svenske erhvervsuddannelser, fagbevæ- for at tage en uddannelse i Danmark, er den mest gelse, relevante målgruppe for projektets gennemførsel. brancheforeninger, kommunale/regionale myndigheder mm. i diskussionen om samarbejde. Diskussionen bør tage udgangspunkt i de konkrete Informer om mulighederne, både for at skabe brancher, der identificeres frem for en mere generel større kendskab til dem og større tro på, at det kan diskussion. For at praktikmodellen skal kunne reali- lade sig gøre. DAMVAD anbefaler, at man i dette seres, er det væsentligt, at der identificeres et ’win- oplysningsarbejde tager udgangspunkt i en eller ning point’ for alle de stakeholders, der deltager i flere konkrete ”solstrålehistorier”, som kan være diskussionen, og at der skabes en fælles vision eller med til at formidle de åbenlyse gevinster, der er i at 5 De seks skridt behøver ikke nødvendigvis at tages i den rækkefølge, de står i her PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 11 være med til at skabe et fælles uddannelses- og arbejdsmarked i Øresundsregionen. Her kan speditørcasen nævnes, idet den indeholder mange relevante elementer, eksempelvis efterspørgsel efter andre kompetencer end de, der pt. er tilgængelige i det svenske uddannelseslandskab. Overvej muligheden for at institutionalisere samarbejdet om erhvervsuddannelser i Öreundsregionen, fx gennem at søge Interreg-midler (som det fx sker i det dansk-tyske samarbejde i Region Syddanmark/Schleswig-Holstein). Det kan være med til at sætte skub i samarbejdet. 12 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 3 Muligheder for praktik i Sverige De svenske erhvervsskoleelevers muligheder for at PIU-ordningen til at tage én eller flere af uddannel- gennemføre praktikken ”hjemme” i Sverige er un- sens praktikperioder i udlandet og få det godkendt derlagt rammebetingelser i form af det nordiske ud- som en del af den danske uddannelse. Eleverne har dannelsessamarbejde på ungdomsuddannelsesni- også mulighed for at tage hele praktikken i udlandet. veau samt erhvervsskolernes generelle mobilitets- Alle skoleperioder og den afsluttende prøve gen- program. nemføres dog i Danmark. I dette kapitel beskrives særligt mobilitetsprogram- PIU-ordningen7 har to forskellige tilgange til Praktik met, idet institutionaliseringen heraf i særlig grad er i Udlandet (uddybes i de efterfølgende afsnit): 1. Skoleudsendelse – Hvor eleven ikke har en definerende for, hvad der er muligt i forhold til at gå i skole i Danmark og gennemføre praktikken i Sverige. Afslutningsvis undersøges det, hvor mange dansk praktikplads 2. Udstationering – Hvor eleven har en dansk elever fra danske erhvervsuddannelser, der vælger praktikplads. at tage praktikuddannelsen i Sverige. Derudover yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbi3.1 Nordisk uddannelsessamarbejde drag8 (herefter AUB) et tilskud i form af økonomisk støtte, hvis praktikopholdet opfylder kriterierne for Det nordiske uddannelsesmarked er i tillæg til de den valgte PIU-tilgang. Ved ’skoleudsendelse’ ud- nationale love og bekendtgørelser også reguleret af betales tilskuddet til eleven og ved ’udstationering’ det nordiske uddannelsessamarbejde. Det nordiske udbetales tilskuddet til den danske arbejdsgiver. uddannelsessamarbejde dækker blandt andet over, at de nordiske lande gensidigt anerkender hinandens uddannelser, således at elever og studerende automatisk har adgang til uddannelser i et andet nordisk land6. I praksis er det imidlertid sådan, at de nationale love og bekendtgørelser har meget stor betydning for uddannelsesinstitutionernes udmøntning af deres uddannelsesopgave. 3.2 Praktik i Udlandet (PIU) Alle elever på erhvervsuddannelser, herunder EUXelever på tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og social- og sundhedsskoler, kan benytte 6 Artiklerne i aftalen omhandler: Adgang til uddannelser, Gratisprincippet, Uddannelsesstøtte, Anerkendelse af gennemført uddannelse, Anerkendelse af delvist gennemført uddannelse, Målsætning vedrørende anerkendelse af praktik, Informationsforpligtelse, Fortolkning af overenskomsten, Ikrafttræden 3.2.1 Skoleudsendelse Denne tilgang er for elever, der ikke har en uddannelsesaftale med en dansk praktikplads. Der er således et større selvstændigt arbejde for eleven, der tager i praktik i udlandet med denne tilgang. Det typiske forløb for en elev, der vælger praktik i udlandet via skoleudsendelse, er: Eleven finder selv praktikplads ved den ønskede virksomhed i udlandet og sørger for ansættelse. Det kan være en besværlig proces at finde en praktikplads i udlandet. Mange skoler har et netværk af praktikpladser eller andre kontakter i udlandet, som de stiller til rådighed for eleven. Hvis erhvervsskolen ikke har faste partnere i udlandet, kan PIU-koordinatoren hjælpe eleven med, hvordan han/hun kan 7 Alle de faktuelle oplysninger om PIU-ordningen er fundet i Uddannelseog forskningsministeriets publikationer om ordningen: http://ufm.dk/publikationer/2014/praktik-i-udlandet-piu-information-til-elever 8 https://indberet.virk.dk/arbejdsgivernes-uddannelsesbidrag/arbejdsgivernes-uddannelsesbidrag-aub PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 13 tage kontakt til virksomheder, herunder også yde Eleven skal have afsluttet grundforløbet inden hjælp til ansøgning, CV, søge økonomisk tilskud og han/hun tager afsted på praktikophold i udlan- indgå ansættelseskontrakt. det Der skal foreligge en forhåndsgodkendelse, der Når eleven har fundet en praktikplads i udlandet, viser at praktikopholdet kan udgøre en del af skal praktikforløbet forhåndsgodkendes af er- den danske uddannelse hvervsskolen. Dette foregår ved, at arbejdsgiveren Når eleven er i praktik i udlandet, skal de have udfylder en formular, hvori der informeres om, hvad løn efter de vilkår, som gælder for landets egne eleven forventes at lære i løbet af praktikopholdet. elever På baggrund af denne formular skal skolen vurdere, om praktikstedet opfylder kravene i erhvervsuddan- praktikpladsen i udlandet skal være mindst 2½ nelsesloven. Det handler primært om at sikre, at eleven får en oplæring og dermed en uddannelse på niveau med den, eleven ville have fået hos en Transporttiden mellem den danske bopæl og time med offentlig transport (inkl. ventetid) Ingen tilskud til lande, som udenrigsministeriet fraråder indrejse i. virksomhed i Danmark. Derudover skal forhåndsgodkendelsen være godkendt før praktikopholdet i Case: Hotel- og Restaurantskolen udlandet starter, hvis eleven ønsker at få økonomisk tilskud fra AUB. Når praktikperioden i udlandet er forhåndsgodkendt, indgår eleven en skriftlig ansættelseskontrakt med arbejdsgiveren efter de lokale regler for ansættelsesforhold. Da eleven ved skoleudsendelse ikke har en dansk ansættelse, får han/hun løn efter vilkårene i det land, der rejses til. Som nævnt kan eleven få tilskud gennem AUB til mange af de udgifter, der forekommer i forbindelse med et praktikophold i udlandet. Det gælder: Rejseomkostninger i forbindelse med ansættelsessamtale Rejse- og flytteudgifter til det udenlandske praktiksted 50 pct. af boligudgifterne i udlandet – dog højst 1.800 kroner pr. måned Løn og rejseudgifter, når eleven skal på skoleophold i Danmark Indskud og mæglergebyr til bolig i udlandet. Kriterierne for at få tilskud fra AUB er: På Hotel- og Restaurantskolen finder svenske kokkeelever tilknyttet skolen selv praktikplads i Sverige via PIU-tilgangen skoleudsendelse. Disse elever indgår på de overenskomstvilkår, der er gældende inden for hotel- og restaurationsbranchen i eksempelvis Sverige. I Sverige er der ingen overordnet overenskomstaftale for lærlinge, og derfor får eleverne kun den løn, de kan forhandle sig til. Hvis de ikke kan forhandle sig til en løn, har de mulighed for at søge svensk uddannelsesstøtte (CSN), der primært består af lån, der skal tilbagebetales. Kilde: Interview med Christian Beck, international studievejleder på Hotel- og Restaurantskolen. http://www.csn.se/omcsn/korta-fakta 3.2.2 Udstationering Denne tilgang anvendes, når eleven har en uddannelsesaftale med en dansk praktikplads, inden eleven påbegynder grundforløbet. Praktikopholdet kan så foregå i udlandet, hvis praktikstedet indvilger i at undvære lærlingen i en kortere eller længere periode. Det typiske argument for en udstationering er, at eleven tilegner sig nye færdigheder i forbindelse med udstationeringen til et andet land, som arbejdsgiver og elev kan nyde godt af. Det typiske forløb for en elev, der vælger praktik i udlandet via udstationering, er: 14 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM Eleven og arbejdsgiveren i Danmark aftaler, at ele- Virksomhedsbesøg i udlandet for at finde egnet ven kan få lov til at blive udstationeret under uddan- praktikvirksomhed. AUB refunderer 50 pct. af nelsen. Herefter finder arbejdsgiver en arbejdsplads udgiften, dog maksimalt 15.000 kroner i udlandet, hvor eleven kan blive udstationeret. Det Forskellen mellem dansk og udenlandsk elev- er således en klar fordel for eleven, hvis arbejdsgi- løn. Hvis den danske virksomhed betaler hele ver i forvejen har gode kontakter til virksomheder i lønnen under udstationeringen, refunderes udlandet. I bedste fald har virksomheden et datter- denne lønudgift minus et fradrag på 3.500 kro- eller moderselskab i udlandet, hvor til eleven kan ner pr. måned blive udstationeret. Herved mister virksomheden Udgifter til elevens ud- og hjemrejse som helhed ikke elevens arbejdskraft under udsta- Eventuelle udgifter til flytning, hvis eleven skal tioneringsperioden. Alternativt kan udstationeringen være i udlandet i en længere periode. foregå hos leverandører, kunder, samarbejdspartnere mv. PIU-koordinatorerne9 på erhvervsskolerne Kriterierne for at virksomhederne kan få tilskud fra kan også være behjælpelige med at finde praktik- AUB er: pladser i udlandet. I alle tilfælde er det elevens ar- Eleven skal have afsluttet grundforløbet og bejdsgiver i Danmark, der indgår en aftale med virk- have en dansk uddannelsesaftale, inden det somheden/arbejdsgiveren i udlandet om udstatio- udenlandske praktikforløb påbegyndes nering af den pågældende elev. Der skal være en skriftlig aftale imellem arbejdsgiveren i Danmark og praktikstedet i udlandet Under udstationeringen er eleven stadig omfattet af den danske uddannelsesaftale. Det vil sige, at den om udstationeringen Under udstationeringen skal arbejdsgiveren i danske arbejdsgiver er ansvarlig for, at eleven får udlandet give løn efter de regler, som gælder for den uddannelse, der er aftalt, og at eleven bliver landets egne elever lønnet efter dansk overenskomst. Elevlønninger er Transporttiden mellem den danske bopæl og oftest lavere i udlandet end i Danmark, hvilket bety- praktikpladsen i udlandet skal være mindst 2½ der, at den danske arbejdsgiver skal betale differen- time med offentlig transport (inkl. ventetid) cen imellem den udenlandske løn og den danske overenskomstmæssige elevløn. Derudover skal den danske arbejdsgiver også lægge ud for udgifter til ud- og hjemtransport. Arbejdsgiver skal dokumentere alle udgifter, der ønskes tilskud til Ansøgning om tilskud skal sendes til AUB senest fire måneder efter, at udstationeringen er afsluttet. Som nævnt kan virksomheden få tilskud gennem AUB til mange af de udgifter, der forekommer i for- Case - Speditørprojektet bindelse med et praktikophold i udlandet. Der udbetales til virksomheden, fordi det er virksomheden, der skal lægge ud for de forskellige ekstraomkostninger. AUB giver tilskud til: I speditørprojektet er der etableret et institutionelt samarbejde mellem uddannelsesinstitution og aftager, således at eleverne allerede inden studiestart bliver rekrutteret til speditørvirksomheder i Sverige. 9 PIU-koordinatorernes rolle er dog minimal ved udstationeringstilgangen, da arbejdsgiveren sidder med ansvaret for elevens læring PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 15 Samarbejdet blev initieret af Speditørfirmaet Airlog Groups, fordi der ikke findes en tilsvarende speditøruddannelse i Sverige, hvor eleverne tilegner sig de kompetencer, som Airlog vurderer, at deres ansatte har brug for. og at en række elever gør det. Man skal dog være Ansættelsen af elever fungerer via ’udstationering’, hvor eleverne formelt set er ansat ved den danske afdeling af Airlog Groups, men udstationeret i Sverige, hvor de arbejder. På denne måde sikres det, at praktikopholdene er meritgivende for elevernes danske uddannelse. Endvidere er eleverne ansat under dansk overenskomst og får den samme løn, som de ville have fået ved at arbejde som lærling i en dansk virksomhed. om svenske elever. Samtidig viser oversigten, at det Kilder: Interview med Johan Rosenkvist (managing director for Airlog Groups, Sweden) og Tom Jung Andrés (uddannelsesleder på Roskilde Handelsskole). Notat fremsendt af Christian Fejer, februar 2015: ’Svenske speditørelever – sådan kan de gøres’ tikken i Sverige. Der kan være forskellige grunde til, opmærksom på, at oversigten er en opgørelse over alle de elever fra danske erhvervsskoler, der har været i praktik i Sverige. Der er altså ikke kun tale stadig er begrænset, hvor mange elever der vælger at gennemføre praktikken i Sverige. Samlet set synes der således at være potentiale for at flere svenske erhvervsskoleelever kan tage prakat så relativt få svenske elever vælger praktikuddannelse i Sverige – og disse grunde kan ligge på henholdsvis individuelt, institutionelt og nationalt plan, 3.3 Hvor mange elever på danske erhvervs- samt være en kombination af disse. uddannelser tager i praktik i Sverige? I de følgende tre kapitler diskuteres incitamenter, I tabel 3.1 neden for ses en opgørelse over, hvor mange elever fra de forskellige erhvervsuddannelser der i 2013 benyttede PIU-ordningen til praktikophold i Sverige. Tabellen viser fx, at syv elever har været i praktikuddannelse i Sverige som led i en skoleudsendelse. Dette er kokkeeleverne fra Hotel- og Restaurantskolen fra det første case-eksempel ovenfor. Samtidig har 32 elever på uddannelsen Kontoruddannelse m/specialer været i praktikuddannelse i Sverige under udstationeringsordningen. Dette er speditøreleverne fra caseeksemplet ovenfor. To af de udvalgte cases er repræsenteret i tabellen. De syv elever med gastronomiuddannelse, der havde praktikophold i Sverige via skoleudsendelse, udgøres af kokkeeleverne fra Hotel- og Restaurantskolen. De 32 elever med kontoruddannelse m/specialer havde praktikophold i Sverige. Oversigten viser, at det rent faktisk er muligt - via de institutionaliserede ordninger - at tage praktik i Sverige som elev på en erhvervsuddannelse i Danmark, 16 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM barrierer og mulige løsninger for så vidt angår ambitionen om øget praktiksamarbejde på tværs af Øresund. TABEL 3.1 Fordeling af elever, der anvender PIU-ordningen til praktikophold i Sverige Sverige 2013 Uddannelse Skoleudsendelse Udstationering Landbrugsuddannelsen 4 Smedeuddannelsen Finmekanikeruddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 7 Træfagenes byggeuddannelse 1 Snedkeruddannelsen 2 VVS-uddannelsen 2 Frontline PC-supporter 1 Fotografuddannelsen 10 Mediegrafikeruddannelsen Film- og tv-produktionsuddannelsen 1 Væksthusgartneruddannelsen Dyrepasseruddannelsen 7 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Skov- og naturtekniker 3 Detailslagteruddannelsen 1 Kok og smørrebrødsjomfruuddannelsen Receptionistuddannelsen 1 Gastronomuddannelsen 7 Optometrist (optiker)uddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 1 Frisøruddannelsen Beklædningshåndværkeruddannelsen Kontoruddannelse m/specialer Lægesekretær Handelsuddannelse med specialer Kundekontaktcenter Detailhandelsuddannelsen med specialer Social- og sundhedsuddannelsen 3 1 32 1 7 Kilde: Opgørelse fra Undervisningsministeriet, fremsendt af fuldmægtig Svend Rechnagel, februar 2015 Note: Det er kun de elever, der søger tilskud fra AUB, der registreres og indgår i tabellen PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 17 4 Aktørernes incitamenter for øget samarbejde Gennem de interview, der er gennemført som led i interviewede aktørers opfattelse af projektet: Det er projektet med forskellige typer af aktører i forhold til vigtigt, at de hver især kan svare klart og entydigt på spørgsmålet ”what’s in it for me?”. praktikuddannelse i Sverige, er det blevet klart, at aktørerne sjældent har den opfattelse, at mere samarbejde er godt i sig selv. Projektet viser, at en vigtig I det følgende gennemgås derfor de forskellige inci- forudsætning for øget samarbejde er, at de involve- tamenter, der kan identificeres hos de aktører, det rede aktører kan se en klar fordel i det. Dette er er nødvendige at inddrage for at indfri ambitionen samtidig også erfaringen fra et lignende projekt om om et øget samarbejde om grænseløs praktik i Øre- praktikuddannelse i Tyskland for elever fra er- sundsregionen. hvervsskoler i Danmark (se boks). De aktører vi har fokus på: Succesfuldt dansk-tysk samarbejde i Schleswig De danske erhvervsskoler Elever og potentielle elever Mens virksomheder i Nordtyskland de senere år har manglet lærlinge, har eleverne på danske erhvervsskoler haft svært ved at finde praktikpladser. Derfor har man stablet et samarbejde på benene i regi af skoleudsendelses-metoden inden for PIU, og både elever fra danske erhvervsskoler og virksomheder i Nordtyskland kan se klare fordele i samarbejdet. De danske fagforeninger De svenske fagforeninger De svenske virksomheder og arbejdsgiverre- ”Der er noget overordnet, man nemt kan blive enige om, som fx ’ét arbejdsmarked’. Men når det kommer til stykket, og hvis samarbejdet skal fungere og have effekt, bliver man hele tiden nødt til at spørge sig selv: Hvad får det andet land ud af samarbejdet? For begge lande og alle samarbejdsparter skal have noget ud af det. Hvorfor skal en svensk virksomhed fx tage en elev fra Danmark i praktik? Det hele skal være tænkt helt praktisk igennem. ” Kilde: Interview med Mette Lorentzen, Industri- og Handelskammeret i Flensborg. Mette holdt ligeledes et oplæg på den anden rundbordssamtale, der blev afholdt d. 23/4 2015. præsentanter, herunder Sydsvenske Handelskammer. 4.1 De danske erhvervsskoler De danske erhvervsskoler er afgørende for et fremtidigt samarbejde, da det er her, eleverne går på skole. Skolerne spiller samtidig en vigtig rolle i forhold til at facilitere et øget samarbejde mellem eleverne og de svenske praktiksteder (virksomheder) (mere herom i kapitel 7). For så vidt angår økonomien, er de danske erhvervsuddannelser taxameterfinansierede 10. Det betyder, at institutionerne modtager et fastsat be- Der er klare forskelle mellem forudsætningerne for dansk praktiksamarbejde med Sverige og Tyskland. Dette gælder ikke mindst i forhold til det faktum, at tyske virksomheder er vant til at tage imod lærlinge. Pointen i citatet i boksen understøtter imidlertid de 10 http://www.uvm.dk/Administration/Tilskud-til-institutioner/Fakta-om-taxametersystemet-og-tilskud-til-institutionerne 11 Nordisk uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau: http://www.norden.org/da/om-samarbejdet-1/nordiske-aftaler/aftaler/ud- 18 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM løb, uanset elevens nationalitet. Grundet den nordiske aftale om uddannelsessamarbejde kan man som statsborger i et nordisk land frit søge om optagelse på en erhvervsuddannelse i et andet land i Norden11. dannelse-og-forskning/nordisk-uddannelsesfaellesskab-paa-det-gymnasiale-niveau. Den danske erhvervsskolereform, der træder i kraft d. 1/8 2015 får muligvis betydning herfor. Dette er imidlertid ikke klarlagt endnu, som det fremgår af kapitel 5 Set i det lys udgør de svenske elever et oplagt haft succes i deres første uddannelsesforsøg eller rekrutteringsgrundlag for de danske erhvervsskoler. må omskoles fra andre job. I Sverige har man nem- Dette har da også – særligt for nogle år siden – ud- lig mulighed for at gennemføre én ungdomsuddan- møntet sig i, at repræsentanter fra danske erhvervs- nelse, og blandt andet derfor er danske erhvervsud- skoler aktivt promoverede de danske uddannelser, dannelser attraktive for denne gruppe. Samtidig an- fx på uddannelsesmesser i Skåne. Der har dog ikke ser skolerne de svenske studerende, der er lidt æl- som sådan været et fokus på, at svenske elever dre, og som er motiverede for en ny uddannelse, skulle i uddannelsespraktik i Skåne. Som en repræ- som en ressource. sentant fra Hotel- og Restaurantskolen (kokkeud”Vi rekrutterer gerne unge svenskere, som ønsker dannelsen) udtaler: en uddannelse inden for hotel- og restaurantbran“Vi ser Skåne og Blekinge som naturligt opland, og chen, og som har fuldført deres gymnasiale uddan- der er gode virksomheder i Skåne, men vi har ikke nelse i Sverige inden for et andet område.” som sådan nogen interesse i, at de skal tage deres Repræsentant fra Hotel- og Restaurantskolen praktik i Sverige, det er dog helt ok, hvis de gør det. ” Som opsummering har erhvervsskoler i Danmark i Repræsentant fra Hotel- og Restau- og for sig gode incitamenter til at optage svenske rantskolen elever, og de er interesserede i at gøre det, så længe det handler om elever, der er motiverede og Erhvervsskolerne har – som tilfældet er for resten af besidder de påkrævede ressourcer. Omvendt har uddannelsesinstitutionerne i Danmark og Norden i skolerne ikke noget særligt incitament til at arbejde de senere år - udarbejdet strategier for internationa- for at skaffe eleverne praktikuddannelse i Sverige. lisering12. Dette skyldes en række barrierer, der diskuteres Det betyder, at erhvervsskolerne har allo- keret medarbejdere til at arbejde med de internatio- nærmere i kapitel 5. nale uddannelsesaktiviteter, der blandt andet vedrører elevernes mulighed for at tage praktik i udlan- 4.2 Elever og potentielle elever fra Skåne det (mere herom i kapitel 5). Generelt for erhvervsskolerne er det imidlertid, som oven for antydet, at Den egentlige drivkraft bag øget praktiksamarbejde der ikke pt. er noget særligt engagement i forhold til i Øresundsregionen er elever, der er motiverede for: at finde praktikpladser til de svenske elever i Sve- 1. At tage en erhvervsuddannelse i Danmark rige. 2. At gennemføre praktikken i Sverige. Repræsentanter fra erhvervsskolerne understreger, Elevernes motivation for uddannelse i Danmark be- at der er store gevinster at hente ved at rekruttere ror på forskellige forhold, der beskrives i det føl- de motiverede og dygtige svenske elever. Særligt gende. påpeges det, at de danske erhvervsskoler udgør en god mulighed for de svenske elever, der ikke har 12 Undervisningsministeriet (2012): Erhvervsskolernes internationale aktiviteter (http://www.uvm.dk/Om-os/Ministeriets-internationale-ar- bejde/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Erhvervs/2012/Feb/~/media/UVM/Filer/Udd/Erhverv/PDF12/120214%20erhvervsskolernes%20internationale%20aktiviteter.ashx) PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 19 Fælles for de elever, DAMVAD har interviewet i forbindelse med projektet, er, at de er relativt ressourcestærke. Typisk har de allerede gennemført en ”gymnasieutbilding” og nogle har været påbegyndt videregående uddannelse på en högskola eller et universitet, men har ikke ønsket at fortsætte her. ”En bidragande faktor är också, att elevena får lön när de har hittat en praktikplats. Det är många som tycker det är intressant, att de enbart behöver finansiera grundförloppet med studiemedel och sedan får lön, när de börjar på deras praktikplats och huvudförloppet.” Repræsentant fra Øresunddirekt De interviewede elever fremhæver generelt praksisorienteringen i det danske erhvervsskolesystem som meget attraktiv. I tillæg hertil findes der uddannelser, som ikke udbydes i Sverige eller har en anden form, som fx speditøruddannelsen. Visse typer af danske uddannelser er således af interesse Repræsentanten fra Øresunddirekt fortæller endvidere, at der er en del personer, der er så motiverede for at uddanne sig inden for et bestemt fag, at de søger uddannelser både i Danmark og i Sverige. for svenske elever, fordi de ikke eksisterer i Sverige – nøjagtig som tilfældet er for andre uddannelsestyper i Sverige i forhold til danske elever 13. “Det er vigtigt for mig, at jeg kan kombinere teorien med praksis – og få brede kundskaber om virksomheden, mens jeg uddanner mig.” [Oversat af DAMVAD] Nyuddannet speditør Derudover er muligheden for praktikløn, også er en motivationsfaktor for de svenske elever. ”Erhvervsuddannelser i Danmark giver løn under praktikken.” Potentiel kokkeelev, Deltager på Øresunddirekts Øresunddirekt i Malmö Øresunddirekt er en informationstjeneste, der formidler offentlig information fra myndigheder til borgere og virksomheder i Øresundsregionen. De har også til opgave at fremme samarbejdet mellem myndigheder og sagsbehandlere i regionen. Øresunddirekt afholder ca. to gange om måneden informationstræf for svenskere, der er interesseret i at tage en dansk erhvervsuddannelse. Øresunddirekt fortæller blandt andet på hjemmesiden, at erhvervsuddannelser i Danmark er ”lämpliga för dig som gärna vill gå en utbildning med mycket praktiskt lärande”. Kilde: http://www.oresunddirekt.dk/om-os informationsmøde Det er således attraktivt for svenske elever at genEn repræsentant fra Øresunddirekt (mere herom i nemføre en dansk erhvervsuddannelse af flere for- neden stående boks) nævner også lønnen i det skellige årsager, og interviewene indikerer derved, danske erhvervsskolesystem som vægtigt for de at der er flere forskellige strenge at spille på i forhold svenske elevers motivation for at søge ind på de til at tiltrække de svenske elever til danske erhvervs- danske erhvervsuddannelser. uddannelser. 13 Eksempelvis tilbyder Lunds Universitet en række uddannelser, der ikke udbydes i Danmark, og som derfor tiltrækker et stort antal danske studerende hvert år 20 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 4.3 ”Kompetensförsörjning fungerar mycket bra i Dan- Virksomheder i Skåne mark medan Sverige dras med stora problem.” De svenske virksomheder er absolut afgørende i Repræsentant fra Visita Södra, branche- og ar- målet om øget samarbejde om praktikuddannelse, bejdsgiverorganisation da det er dem, der skal stille praktikpladser til rådighed for eleverne og sikre, at den uddannelse de til- I forhold til efterspørgslen har blandt andet Syd- byder, møder de krav, de stilles over for fra de dan- svenske Handelskammer påpeget, at der er et be- ske erhvervsskolers side. Dette fordrer selvsagt, at hov for unge, der har en mere praktisk vinkel på de- virksomhederne kan se klar værdi i at ansætte en res uddannelse. Deres medlemsvirksomheder, der lærling fra det danske erhvervsskolesystem. er inden for handel og industri, oplever et væsentligt kompetencebehov, særligt inden for det tekniske Som beskrevet indledningsvist og som det uddybes område. Erhvervsorganisationen spørger jævnligt i kapitel 5, er der klare forskelle mellem det danske via surveys medlemsvirksomheder om deres kom- og det svenske erhvervsskolesystem, idet uddan- petencebehov, som er mærkbart. nelsen i Danmark er en vekseluddannelse med store mængder praktik, mens den svenske er- ”En tredjedel af alle vores virksomheder oplever hvervsuddannelse generelt er mere teoretisk base- store problemer med kompetencebehovet og en ret med kortere praktikperioder. stor mangel på teknikere i bred forstand. Hvis virksomhederne ser tre år ud i fremtiden, forventer de, Analysen viser, at nogle svenske virksomheder at situationen er værre.” [Oversat af DAMVAD] netop grundet den praktiske fundering finder elever Repræsentant fra Sydsvenska Indu- (lærlinge) fra det danske erhvervsskolesystem at- stri- och Handelskammaren traktive. Informanterne fremhæver dog, at dette behov for stærk praksisorientering er branchespecifikt De synsvenske industri- og handelsvirksomheder er og ikke nødvendigvis gældende for alle svenske bekendt med udfordringerne ved at have lærlinge, virksomheder. Og fra svensk side fremhæves det, men får man overvundet disse, kan det underlig- at de svenske virksomheder – som tilfældet er i gende behov vise sig at være ganske stort. Derfor Danmark – har stor indflydelse på udviklingen af ud- ser organisationen med stor interesse mod det dan- dannelserne, men at der i Sverige har været et stort ske og tyske mere praksisnære erhvervsuddannel- fokus på generelle, akademiske kompetencer i de sessystem. erhvervsrettede gymnasieutbildninger 14. Dette giver fleksibilitet i forhold til overgangen mellem uddan- ”Vi ser det som usandsynligt, at Sverige kopierer nelser, men udmønter sig altså i korte praktikperio- den danske model bare sådan, men der er behov der snarere end egentlige lærlingeuddannelser, for, at vi ser på dele, vi kan overføre. Vi har ikke den som de udbydes i Danmark. Således udtaler en in- nødvendige uddannelsesmæssige infrastruktur, der formant fra arbejdsgiversiden i Sverige: skal til. Men den findes til gengæld i Danmark, og det, tror jeg, er en utrolig stor tryghed og garanti for, at en sådan model her kan fungere”. 14 Der findes i Sverige 18 ungdomsuddannelser, hvoraf 12 kan siges at være erhvervsuddannelser, mens 6 er studieforberedende PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 21 [Oversat af DAMVAD] ske elever fra det danske erhvervsuddannelsessy- Repræsentant fra Sydsvenska Indu- stem tager praktik i Sverige. Dog kan et øget sam- stri- och Handelskammaren arbejde om praktik på tværs af Øresund være én af vejene til at sikre kompetencematchet i Øresunds- Ligeledes fremgår det i rapporten ”Traditionelle utfordringer – fornyet interesse” fra 2012, at ”matchningseffektiviteten har virksomheder16 avtagit”15. Nogle svenske har således vanskeligheder ved at regionen i årene, der kommer. I tillæg hertil kan det nævnes, at virksomhederne kan anvende lærlingeperioden som egentlig rekruttering af specialiseret arbejdskraft, hvilket også er attraktivt. rekruttere medarbejdere med den rette kompetenceprofil, på trods af at arbejdsløsheden blandt unge 4.4 Svenske fagforeninger er relativt stor. De svenske fagforeninger varetager de svenske På den baggrund konkluderes det i rapporten, at der lønmodtageres interesse og har en interesse i et ar- er problemer inden for arbejds- og uddannelsespo- bejdsmarked, hvor udbuddet kan matche efter- litikken, og at dette problem vil blive forstærket in- spørgslen med gode vilkår for de ansatte. Dette ud- den for de næste 15-20 år, hvor store årgange på mønter sig i, at man på politisk niveau beskæftiger de nordiske arbejdsmarkeder skal pensioneres. sig meget med at sørge for, at uddannelserne (på alle niveauer) kan bruges i såvel Sverige som i Dan- Der er således virksomheder, der efter eget udsagn mark. nyder stor gavn af elever fra det danske system. Man beskæftiger sig således i høj grad med uddan”[…] Svenska utbilningar inom området [speditør- nelsernes relevans i forhold til aftagerne. Dette om- branchen, red.] innehåller för lite praktik (endast 10 handler blandt andet forandringer af de svenske er- veckor) och för mycket teori. Med den danska mo- hvervsuddannelser mod mere praksisorientering, af dellen är det precis tvärt om […]. På så sätt lär fore- de årsager som blandt andet er nævnt i ovenstå- tag och elev känna varandra på ett helt annat sätt”. ende rapport om de nordiske landes erhvervsud- Repræsentant fra Airlog Group dannelser. Som citatet oven for illustrerer, er incitamentet for ”LO har nyligen tagit fram strategi för, hur man ska de svenske virksomheder så meget desto stærkere, förändra de svenska yrkesutbildningarna tillsam- hvis der ikke findes en sammenlignelig uddannelse mans med socialdemokraterna.” i Sverige. Så efterspørger virksomhederne direkte Repræsentant fra LO Central de kompetencer, som eleverne får ved at tage en erhvervsuddannelse i Danmark. Årsagerne hertil er ifølge strategien17 ungdomsar- Fortalere for et øget praktiksamarbejde påstår ikke, bejdsløsheden i Sverige, samtidig med at mange ar- at hele dette behov kan dækkes ved, at flere sven- bejdsgivere har svært ved at finde de rette kompetencer. I strategien peges der særligt på mangel på 15 Dette fremgår Øverst side 107. Rapporten er udgivet af Nordisk Ministerråd, og den fulde titel er: ”Traditionelle utfordringer – fornyet interesse: Hvordan er de nordiske landes yrkesutdanninger i stand til å møte arbejdslivets behov?” 22 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 16 Dette er ikke specifikt for Øresundsregionen. STRATEGI FÖR FRAMTIDENS YRKESUTBILDNING - Svensk LO og Socialdemokraterne: http://www.socialdemokraterna.se/Pressrum/nyheter/Strategi-for-framtidens-yrkesutbildning/ 17 arbejdskraft inden for pleje- og omsorgspersonale blem, fordi de faglærte, der ikke uddannes nu, kom- og inden for industri- og servicesektoren. mer til at mangle på arbejdsmarkedet senere, og Danmark (inklusiv Øresundsregionen) risikerer at Strategien har udmøntet sig i ni konkrete forslag til blive afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Endelig indsatser for at imødegå ovenstående problematik- er manglen på praktikpladser et problem for skatte- ker. Nogle af forslagene trækker i retning af et mere yderne, da stat og kommuner kommer til at bære praksisorienteret system, men der er også mange udgifter til arbejdsløshed19. andre elementer i forslagene. På baggrund af ovenstående er etablering af prakTil trods for at forslagene og LO Sveriges arbejde naturligvis i udgangspunktet er målrettet det sven- tikpladser i Sverige for elever, der har taget deres ske uddannelsessystem og arbejdsmarked, vidner for de danske fagforeninger. Samlet set har de et strategien om, at de svenske fagforeninger, der kæ- fokus på at få arbejdsmarkedet i Øresundsregionen rer sig om fremtidens svenske arbejdsmarked og til at fungere så smidigt som muligt. erhvervsskoleuddannelse i Danmark af interesse deres (potentielle) medlemmer, har en interesse i, at flere svenske elever skal tage praktik i Sverige i længere perioder, end der umiddelbart er mulighed for inden for rammerne af det svenske uddannelsessystem på nuværende tidspunkt. Igen kan øget praktiksamarbejde være én af flere farbare veje, som de svenske fagforeninger kunne have interesse i18. 4.5 Danske fagforeninger Som tilfældet er for de svenske fagforeninger, er de danske fagforeninger optaget af at sikre de ansattes løn- og arbejdsvilkår. I tillæg hertil er praktikpladsmanglen i Danmark et centralt omdrejningspunkt for fagforeningernes arbejde i relation til erhvervsuddannelserne. LO Danmark fremhæver, at praktikpladssituationen udgør et stort problem på flere planer. Dels for den unge, der ikke kan komme videre i sin uddannelse, og som senere har betydelig risiko for en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, med de problemer dette medfører. Dels er det et samfundsøkonomisk pro- 18 De svenske fagforeningers forbehold i forhold til udviklingen af en mere generel praktikmodel er diskuteret i kapitel 5 19 LO (2010): Øje på Uddannelse: Aktiv anvendelse af offentlige investeringer til skabelse af praktikpladser PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 23 5 Barrierer for øget praktiksamarbejde Som fremhævet i kapitel 4 har interessenterne i skoleophold i grundforløb og hovedforløb og to tred- samarbejdet om en fremtidig praktikmodel forskel- jedele praktik i virksomheden. I modsætning hertil lige incitamenter til at arbejde for forbedrede mulig- indgår der normalt ’kun’ 15 ugers praktik i erhvervs- heder for praktikuddannelse i Skåne for svenske uddannelserne i Sverige. Dette betyder, at arbejds- elever på erhvervsuddannelser i Danmark. markedet i Sverige ikke i udgangspunktet har positioner, der på forhånd er defineret til lærlinge fra et Aktører peger imidlertid også – i forskellig grad – på dansk erhvervsuddannelsessystem. forskellige barrierer, der er med til at vanskeliggøre, at svenske elever, der går på erhvervsskole i Danmark, kan gennemføre deres praktikforløb i Sverige. For at kunne fremsætte forslag til næste skridt i ambitionen om øget praktiksamarbejde på tværs af Øresund er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke udfordringer de enkelte aktører står over for. Disse præsenteres i dette kapitel. Kapitlet er struktureret efter de forskellige typer af barrierer, som er identificeret i forbindelse med analysen, herunder i forbindelse med den problemidentificerende rundbordssamtale. 5.1 Strukturelle barrierer 5.1.1 Det danske og svenske erhvervsskolesystem er forskelligt Der er grundlæggende og fundamentale forskelle mellem det danske og det svenske erhvervsskolesystem, som anført i afsnit 4.3. Neden stående tabel viser forskellene såvel som lighederne, som relaterer sig særligt til inddragelsen af arbejdsmarkedets parter og vægtningen af praktik i forhold til teori i uddannelsen. Hvor det danske system er opbygget omkring vekseluddannelsesprincippet, dvs. at uddannelsen skifter mellem skoleophold og praktik i virksomheden, er det svenske system som udgangspunkt mere skolebaseret, selvom erhvervsuddannelserne også indeholder praktik. En typisk dansk erhvervsuddannelse består af en tredjedel 20 24 BEK nr. 1010 af 22/09/2014 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM TABEL 5.1 Erhvervsuddannelsernes forskellighed i Sverige og Danmark Antal uddannelser Uddannelsernes varighed Praktisk-teoretisk Finansiering Skolernes forankring Inddragelse af arbejdsmarkedets parter Sverige 47 3 år Danmark 108 Typisk 4 år Teoretisk Offentlig Teori/praktik Virksomheder/offentligt Selvejende På alle niveauer Kommunale I begrænset omfang Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening (2009): Arbejdsmarkedsrapport 2009 Danske erhvervsskoleelever får løn under praktik Jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser20 skal lønnen til praktikanter fra erhvervsskolerne i Danmark mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. Findes der ikke en kollektiv overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et nævn, der består af en repræsentant fra arbejdsgiversiden og en repræsentant fra arbejdstagersiden. Eksempler på lærlingeløn inden for udvalgte brancher Neden stående lønsatser gælder for uddannelser inden for: Metalindustriens Uddannelsesudvalg Industriens Fællesudvalg Digitale Medier Billedmediernes faglige udvalg (med undtagelse af fotograf-uddannelsen) Trin 1 (0-1 år) Trin 2 (1-2 år) Trin 3 (2-3 år) Trin 4 (3-4 år) Trin 5 (>4 år) Pr. 1.3.2015 kr. pr. time Pr. 1.3.2016 kr. pr. time For det første er svenske virksomheder ikke vant 65,45 74,20 79,70 92,20 111,85 66,65 75,60 81,20 94,00 113,65 fattelsen er, at de er under uddannelse og derfor til at skulle betale løn til deres praktikanter, fordi opmodtager uddannelsesstøtte. I Sverige er erhvervsuddannelserne således i overvejende grad knyttet til uddannelsessystemet, mens de danske erhvervsuddannelser er bundet op på, at lærlingen yder et Kilde:http://www.industriensuddannelser.dk/virksomheder/ansaettelseaflaerlinge/oekonomi/loensatserunderindustriensoverenskomst/ selvstændigt bidrag til virksomheden, der tilfører væsentlig værdi, og som virksomheden derfor er villig til at betale for. Lønnen finansieres af de danske virksomheder, der har to eller flere ansatte21 via deres indbetaling til ”Interviewer: Förekommer det, att svenska elever Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) 22. AUB som pluggar [studerer, red.] i Danmark har gjort betaler herefter lønrefusion til de virksomheder, der praktik som målare i Sverige? Interviewperson: Vi i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn un- har försökt, men det har vållat stora problem. Det der skoleophold til elever, der går på en erhvervs- blir två utbildningssystem som krockar [støder sam- uddannelse i Danmark. men, red.]. Det har inte fungerat pga., att de danska systemet kräver, att eleven får lön under praktiken De svenske kollektivaftaler rummer ikke på samme och i Sverige är praktiken, oavlönad. Svenska före- måde bestemmelser om løn under praktik. Derfor tag har känt sig kränkta.[…] Det funkar alltså inte modtager svenske elever, der under deres uddan- rent praktiskt.” nelse er i praktikforløb i svenske virksomheder ikke Repræsentant fra Svenska Målareförbundet, Av- nogen løn, men får i stedet SU (uddannelsesstøtte). delning 2 Södra Svensk Studiemedel (uddannelsesstøtte) Den svenske ”Studiemedel” består af bidrag og lån, der kan modtages til, hvad der svarer til seks års studie. Bidragsdelen for heltidsstuderende er i 2013 ca. 615 DKK/uge (707 svenske kroner), hvilket svarer til ca. 2.460 DKK om måneden. Kilde: http://www.csn.se/om-csn/korta-fakta og https://www.djoef.dk/~/media/documents/djoef/d/defacto/2013/1/faktaark%20su%20i%20danmark%20norge%20og%20sverige.ashx Denne strukturelle forskel har betydning for mulighederne for at fremme praktikuddannelse i Sverige for elever på danske erhvervsuddannelser. 21 https://indberet.virk.dk/arbejdsgivernesuddannelsesbidrag/arbejdsgivere/indbetaling/hvem-skal-betale-til-aub Dette er igen knyttet til incitamentstrukturerne, idet der skal være et ganske særligt behov for arbejdskraften og de kompetencer, en lærling fra det danske erhvervsskolesystem besidder. Der skal være noget ”ekstra”, der ikke kan opnås via eksisterende uddannelser i Sverige, før at virksomhederne kan se fordelene i at betale løn. For det andet har de strukturelle forskelle betydning for de svenske fagforbunds opfattelse af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at arbejde for flere svenske lærlinge i de svenske virksomheder. Således betyder fraværet af overenskomster for lær- 22 LBK nr. 148 af 12/02/2014 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 25 linge, der fortsat er under uddannelse, at en eventuel særlig lærlingeløn af nogle i det svenske fagforeningslandskab opfattes som løndumping. Overordnet set er det de enkelte fagforbund, der er I efteråret 2008 igangsatte man et forsøg med lærlingeuddannelser inden for den svenske gymnasieskole. Forsøgene førte til, at man tre år senere – i 2011 – introducerede en regulær lærlingeuddannelse i gymnasiet, hvor ambitionen blandt andet var at koble uddannelserne tættere til aftagerne efter norsk og dansk forbillede. ansvarlige for uddannelserne og overenskomster inden for de forskellige brancher. Dette påpeges blandt andet af LO i Skåne, og understøttes af de informationer, der er blevet tilvejebragt i forbindelse med interviewene med svenske fagforbund inden for forskellige brancher. ”De centrala parterna på riksnivå bör komma överens om detta [evt. ændring af kollektivaftaler, red.] Det er ingen idé att involvera enskilda företag, Konklusionen i evalueringerne af forsøgene var, at: - De lærlingeråd (med repræsentanter fra skoler, virksomheder og faglige organisationer), der skulle kvalitetssikre uddannelsen, var ikke egnede til at godkende de enkelte uddannelser og spillede derfor ikke nogen central rolle for kvalitetssikringen af uddannelserne - Skolerne anvendte ikke tilstrækkelige ressourcer på at uddanne vejledere i virksomhederne. eftersom de i flesta fall inte har kunskapen” Repræsentant fra Svenska Målareförbundet, Avdelning 2 Södra Som det fremgår af citatet, er den generelle opfattelse blandt lokalafdelingerne af de svenske fagforeninger, at det ikke er muligt at tilpasse overenskomsterne på lokalt eller regionalt niveau, men at denne diskussion bør tages på nationalt niveau. Omvendt peger en repræsentant fra LO Central i Stockholm på, at der som sådan ikke er juridiske barrierer for, at man på regionalt eller lokalt niveau kan finde løsninger. Ovenstående udsagn vidner om, at det på nuværende tidspunkt ikke er klart for aktørerne, hvor kompetencen ligger til at tilpasse overenskomsterne til i højere grad at have faste retningslinjer i forbindelse med ansættelse af lærlinge fra danske erhvervsuddannelser i svenske virksomheder. I tekstboksen neden for fremgår det, hvordan de svenske overenskomsters forhold til lærlingeuddannelserne har været genstand for debat i Sverige. Forsøg med lærlingeuddannelser i Sverige 26 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM Det blev siden konkluderet, at: ”I praktiken innebär detta, att arbejdslivets ansvar för den svenske lärlingsutbildningen bliver mindre påtaglig (håndgribelig, red.), och att regleringen av utbytet mellan skola och arbetsliv bliver betydligt mindre framträdende […]” Rapporten konkluderer endvidere, at den løse tilknytning mellem skole og virksomhed kan medføre problemer i forhold til dels kvaliteten af uddannelsen, dels matching af efterspørgslen på arbejdsmarkedet. I de opfølgende evalueringer blev de svenske lærlingeuddannelser således ikke spået nogen fremtid i det svenske uddannelseslandskab. Kilde: Traditionelle utfordringer – fornyet interesse: Hvordan er de nordiske landes yrkesutdanninger i stand til å møte arbejdslivets behov?”, Nordisk Ministerråd, 2012 Tilpasning af svenske overenskomster Sverige har således siden 2008 forsøgt sig med lærlingeuddannelser. På baggrund af disse forsøg afleverede en ekspertgruppe i marts 2010 redegørelsen ”Lärling – en bro mellan skola och arbetsliv: Betänkande av Lärlingsutredningen” til den svenske regering23. Baggrunden for redegørelsen var, ”att optagelsesprøve. Disse nye adgangskrav har po- utreda förutsättningarna för att inom gymnasial lär- tentielt konsekvenser for optaget af elever fra Sve- lingsutbildning kombinera anställning och studier”. rige (og de andre nordiske lande), og derved også muligheden for at svenske elever på danske er- I forhold til det komplekse spørgsmål relateret til hvervsskoler kan gennemføre praktik i Sverige. overenskomsterne konkluderede ekspertgruppen: ”För att undvika tvister om eventuell anställnings- Med udgangspunkt i Nordisk uddannelsesfælles- form, förmåner och villkor när en elev under gymna- skab på det gymnasiale niveau25 har erhvervssko- sial lärlingsutbildning är en längre tid på en arbets- lerne kunnet optage elever fra de nordiske lande. plats finns all anledning för arbetsmarknadensparter att se över kollektivavtalen”. I forhold til optag af svenske elever på erhvervsskoler i Danmark er der fortsat tvivl om, hvorvidt de æn- Ekspertgruppen mener altså, at der er grund til at drede optagelseskrav vil påvirke optaget af elever gennemgå de kollektive overenskomster. Men det fra de nordiske lande. defineres dog ikke nærmere, hvilket niveau arbejdsmarkedets parter skal mødes på. Dette stemmer De nye adgangskrav kan dog imødekommes, hvis godt overens med de divergerende opfattelser, der eleven – uanset nationalitet - har en uddannelses- fremgår af interviewmaterialet i forhold til, hvor kom- aftale om praktik i en virksomhed. Dette fordrer petencen til at træffe beslutninger vedrørende over- altså, at eleven har praktikplads inden uddannelsen enskomsterne ligger, jf. oven for. påbegyndes, jf. redegørelsen kapitel 3. Korrespondance med Undervisningsministeriet om kommende adgangskrav Fælles for udsagnene fra repræsentanterne fra de svenske fagforbund og for konklusionerne i den oven for nævnte redegørelse er imidlertid vigtighe- I forhold til denne specifikke problemstilling har DAMVAD taget kontakt til Undervisningsministeriet. Af svaret fremgår det, at dele af problemstillingen stadig er under behandling, og at en endelig afgørelse vil fremgå i en bekendtgørelse, der er under udarbejdelse med forventet ikrafttrædelse i løbet af foråret. Indtil da må skolerne selv udøve et skøn af elevens kvalifikationer og optage herefter. den af, at tilpasningen af overenskomsterne skal foregå på brancheniveau. 5.1.2 Dansk som adgangskrav Med den netop gennemførte reform er der indført nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne i Danmark24. Fra august 2015 skal ansøgere til erhvervsuddannelserne mindst have opnået karakteren 2,0 i Af svaret fremgår også, at der må lægges vægt på den sidste del i formuleringen af de opstillede adgangskrav: ”eller et sammenligneligt resultat ved en tilsvarende prøve”. Udenlandske kvalifikationer vil sjældent omfatte faget dansk, og derfor skal begrebet ’sammenligneligt’ i de tilfælde forstås som kvalifikationer i modersmålsfaget. Her- dansk og matematik ved 9. eller 10. klasseprøver eller et sammenligneligt resultat ved en tilsvarende prøve. De nye regler gælder for alle uddannelsessøgende uanset oprindelsesland. Hvis eleverne ikke kan påvise dokumentation for de påkrævende adgangskrav, kan de komme til en to timers skriftlig ” Lärling – en bro mellan skola och arbetsliv: Betänkande av Lärlingsutredningen”, Stockholm 2010 (SOU 2010:19) 24 http://www.uvm.dk/Uddannelser/Erhvervsuddannelser/Reform-2015 23 25 http://www.norden.org/da/om-samarbejdet-1/nordiske-aftaler/aftaler/uddannelse-og-forskning/nordisk-uddannelsesfaellesskab-paa-detgymnasiale-niveau PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 27 ved kan danske erhvervsskoler, indtil videre, stadig optage svenske elever, hvis de har minimum har opnået karakteren 2,0 i svensk og matematik. Da karaktersystemet i Sverige er anderledes, er der tale om en omregning af de svenske karakterer. De internationale koordinatorer og vejledere arbej- Kilde: Henvendelse til Undervisningsministeriet. ”man kan mærke, det betyder meget for eleven”, der generelt for, at så mange elever som muligt kan få deres ønske om praktikophold i udlandet opfyldt, og i mange tilfælde lægges der en stor mængde ressourcer i en enkelt elevs mulighed for praktik, fordi som en anden repræsentant fra en erhvervsskole De kommende adgangskrav har således betydning formulerer det. for, hvilke målgrupper det er relevant at tænke ind i en kommende praktikmodel, som det fremgår af ka- Flere af repræsentanterne for erhvervsuddannelser pitel 6. understreger i denne forbindelse, at det er ressourcekrævende for en svensk elev at tage en erhvervs- 5.2 Institutionelle barrierer uddannelse i Danmark og samtidig at tilrettelægge et praktikforløb i udlandet, eksempelvis i Sverige. De danske erhvervsskoler er væsentlige interes- Eleverne spiller selv en afgørende rolle i forhold til senter i forhold til at skabe bedre muligheder for at finde praktikpladser, hvilket kræver betydelige praktikuddannelse i Sverige (se også kapitel 4). ressourcer, fordi der kan opstå komplikationer på Men som beskrevet i afsnit 5.1 oven for, er der store vejen. strukturelle forskelle mellem det danske og det svenske erhvervsskoleuddannelsessystem. For- Desværre har nogle erhvervsskoler i Storkøben- skellene giver også udfordringer på institutionelt ni- havn oplevet, at unge svenskere med relativt få res- veau forstået sådan, at der internt på de danske er- sourcer og ringe motivation, er blevet optaget på hvervsskoler kan være strukturer, der er med til at skolen. Nogle af disse elever har haft svært ved at komplicere ambitionen om øget praktikmobilitet. finde sig til rette i et dansk erhvervsskolesystem, der eksempelvis stiller krav om mødepligt fra dag ét. 5.2.1 Ingen særlig opmærksomhed på svenske elever i Danmark Denne viden er ligeledes med til at give udviklingen Repræsentanter for erhvervsskolerne forklarer, at af en holdbar praktikmodel retning: Der skal satses deres oplevelse er, at de internationale aspekter af på motiverede elever. elevernes uddannelse prioriteres højt på institutionerne, hvilket også har at gøre med elevernes ge- 5.2.2 Godkendelse af praktikplads i Sverige nerelle interesse i at uddanne sig på tværs af lande- Før en svensk virksomhed kan ansætte elever/lær- grænser. Samtidig fremgår det også af inter- linge fra danske erhvervsskoler, kræver det en god- viewene, at de svenske elever og deres muligheder kendelse som praktikvirksomhed. for at gennemføre praktikken ”hjemme” i Sverige 28 ikke er prioriteret specielt af skolerne, om end de De danske virksomheder/praktiksteder har årelang dog i en vis udstrækning opfordrer deres svenske tradition for at tilrettelægge praktikforløbet, så det – elever til at forsøge at finde praktikpladser hjemme i Sverige, ”fordi det er det svenske arbejdsmarked, i kombination med den undervisning, der foregår på de fleste på sigt ønsker at være en del af”, som en mål. Praktikvirksomhederne kan i denne forbindelse repræsentant for en erhvervsskole formulerer det. læne sig op ad den enkelte uddannelses faglige ud- PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM skolen – fører til, at eleven kan nå uddannelsens valg26, som har til opgave at sikre, at praktikvirksomhederne har et opdateret kendskab til mål og rammer for uddannelsen. Praktikvirksomheden har dog samtidig et stort ansvar for at tilrettelægge praktikforløbet, så det sammen med den undervisning, der foregår på skolen, fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål. Flere skolerepræsentanter fremhæver i relation til et varigt samarbejde på tværs af Øresund i en praktikmodel, at der – som tilfældet er i forhold til praktiksamarbejder i andre lande – er ekstra arbejde forbundet med disse godkendelsesprocedurer, idet udenlandske arbejdsgivere typisk ikke har kendskab til læringsmål mv. En svensk elev på en dansk erhvervsskole havde fundet en praktikplads i Helsingborg, men ønskede at fortsætte sit skoleophold i København. Uddannelseskonsulenter fra erhvervsskolen blev sendt afsted for at godkende praktikvirksomheden for at sikre, at denne kunne leve op til de læringsmål, der er for uddannelsen. I forbindelse med besøget på virksomheden blev man klar over, at specialet slet ikke fandtes på den pågældende erhvervsskole, og eleven skulle derfor skifte skole til en erhvervsskole på Sydsjælland. Her havde man imidlertid intet kendskab til praktik i Sverige, og de internationale vejledere her skulle derfor assisteres, for at det kunne lykkes for eleven at gennemføre uddannelsen i både Danmark og Sverige. Kilde: Interview “Det er et problem, at det kræver en ekstra indsats at ”oplære” de svenske virksomheder om reformen Man kan således – og det gør man – stille sig [den danske erhvervsskolereform, red.]- Tag ek- spørgsmålet: Hvem skal klæde den svenske ar- sempelvis læringsmål […] det er ikke så formalise- bejdsgiver på og fortælle ham, hvad hans rolle er? ret med kompetencer og bekendtgørelser osv. som Som det blev påpeget fra andre skoler, er de sven- hos os. ” ske virksomheder simpelthen ikke – uden at man Repræsentant fra Technical Education Copenhagen (TEC) gør noget for det – rustet til at uddanne erhvervsskoleeleven. ”De svenske vejledere er ikke uddannet og klædt på I tillæg til ovenstående udfordring fremhæver nogle til at vejlede i praktikken. Så det vil kræve enorm repræsentanter for erhvervsskolerne, at deres erfa- stor kompetenceudvikling hos de svenske vejle- ringer er, at overordnede politiske barrierer og mod- dere. ” stand kan afspejle sig helt ud i de faglige udvalg og Repræsentant fra SOSU-C, Brøndby ad den vej spænde ben for øget samarbejde. Det kan således gøre det vanskeligt at etablere mere Forskellene mellem uddannelsessystemerne i Dan- varige samarbejder i forhold til at godkende praktik- mark og Sverige lægger således ekstra arbejde på pladserne, så der kan etableres uddannelsesaftaler. de danske erhvervsskoler, som de ikke naturligt har en interesse i at udføre, fordi de ikke har stærke in- ”Der er store forskelle inden for fagene. Det kan citamenter her for. være op til, hvem der sidder dér [i de faglige udvalg]. Det er igen et spørgsmål om, om de synes, det er Eksempel på praktik i Sverige 26 De faglige udvalg er sammensat af repræsentanter fra henholdsvis arbejdstager og arbejdsgiversiden PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 29 rimeligt, at svenskerne kommer herover [til en Repræsentant fra Øresunddirekt dansk erhvervsskole]”. Repræsentant fra Technical Education Copenhagen (TEC) 5.3.1 Beskatning i Danmark eller Sverige? Arten og omfanget af skat som barriere afhænger af, hvilken model for praktik i udlandet, der vælges Det påpeges således, at der visse steder kan spores en form for ”protektionisme” i forhold til det danske erhvervsskolesystem gennem en opfattelse af, at uddannelses- og praktikpladser i Danmark er til danske elever og vice versa. Det er en holdning, der ikke fordrer mobilitet på tværs af sundet, og som går (jf. kapitel 3). Hovedregelen er, at eleven skal betale skat i udlandet af den løn vedkommende får i udlandet. Men skattepligten afhænger af, om man har en dansk arbejdsgiver, der betaler dele eller hele elevlønnen (fx speditørprojektet) og af antallet af dage, man er i udlandet. imod det nordiske uddannelsessamarbejde (jf. kapitel 3), der gennem flere årtier har opfordret til og sikret uddannelsesmobilitet mellem alle de nordiske Foruden betaling af eventuel udenlandsk skat involverer udstationeringsmodellen betaling af skat fra en dansk arbejdsgiver, mens modellen med praktik lande. som skoleudsendelse i nogle tilfælde involverer be5.3 Administrative barrierer27 taling af skat af tilskud fra AUB fx til rejser eller flytning, mens andre tilskud er skattefrie. Aktørerne og erhvervsskoleeleverne er konfronteret med en mængde administrative barrierer. Der er tale om barrierer og udfordringer af især praktisk karakter, der ikke i sig selv er en decideret stopklods, men som er tidskrævende at håndtere, og som sammenlagt er med til at besværliggøre grænseoverskridende praktik væsentligt. Repræsentanten fra Øresunddirekt, der har spillet en vigtig rolle i at muliggøre speditørprojektet ved at sætte centrale myndigheder sammen, beskriver udfordringen som følger: ”Der er rigtig mange udfordringer med skat, forsikring og løn. Man skal hele tiden forholde sig til alle barriererne, og det kræver en aktiv indsats, for at det skal kunne fungere. Intet sker per automatik – hvis ikke man gør noget, så dør det ud”. [Oversat af DAMVAD] 27 Dette afsnit bygger hovedsagligt på erfaringer fra speditørprojektet. Dette skyldes, at dette projekt er det, der er kommet længst med at udbrede en egentlig praktikmodel og således har flest konkrete erfaringer at trække på, som kan være til gavn for tilvejebringelse af en ny praktikmodel 30 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM Nærværende analyse har identificeret en hel del skattebarrierer, som tager udgangspunkt i eleverne under speditørprojektet, der som nævnt hører ind under udstationeringsmodellen. For eleverne i speditørprojektet gælder altså, at de er skattepligtige i Danmark under skoleperioderne, mens de er skattepligtige i Sverige i praktikperioderne. Blandt de interviewede svenske speditør-elever, der er eller har været i praktik i Sverige, er det entydigt skat, der fremhæves som den væsentligste udfordring. Pointen er, at forskellen i skattesystemerne betyder, at eleven både skal betale skat i Danmark og i Sverige, og udfordringen er at finde ud af, hvordan det helt konkret skal foregå. En af speditøreleverne fremstiller det på følgende måde: ”Skatten har været en udfordring, jeg skal selv man skal være forberedt på, så er det stort set lige melde det til Skatteverket. Og jeg skal betale skat i meget, hvilken branche det handler om. ” Danmark, når jeg bor der. ” [Oversat af DAMVAD] Repræsentant fra Roskilde Handelsskole Svensk speditørelev Der er således potentiale i at udvide den model, der Og det er ikke kun indkomstskat (svensk: preliminär med succes er anvendt i speditørprojektet, hvor lær- skatt), eleverne skal betale, men også svenske so- linge udstationeres til Sverige fra Danmark via et ciale afgifter. De skal også betales under skoleperi- dansk moder- eller datterselskab. oder i Danmark. For virksomhederne medfører skattebarrieren, at de skal registrere sig som arbejdsgivere i Sverige for at hæfte for betaling af de svenske sociale udgifter. Og herudover hjælper virksomhederne i praksis eleverne med deres skattebetaling fx med information om, hvad eleverne skal gøre. Men opfattelsen blandt eleverne er, at ansvaret i forhold til at få betalt skat de rigtige steder i sidste ende er den enkelte elevs og ikke virksomhedens. Virksomhederne og myndigheder såvel som Øresunddirekt gør, hvad de kan for at få det til at fungere, og der skal ganske meget til. En af ildsjælene bag speditørprojektet beskriver barrieren på følgende vis: 5.3.2 Problemer med at få dansk cpr-nummer i tide28 I forbindelse med praktik i udlandet gennem skoleudsendelse er den danske virksomhed ikke involveret, hvorfor aftalen om praktik foregår gennem en forhåndsgodkendelse (se afsnit 3.2.1). Ved skoleudsendelse er en udenlandsk (svensk) elev allerede inden praktikforløbet i gang med eller har gennemført grundforløbet og dermed har vedkommende et dansk cpr-nummer. Under anvendelse af udstationeringsmodellen kan processen med at få et dansk cpr-nummer i tide være udfordrende, fordi de op til skoleopholdets begyndelse i Danmark har boet og ”Diverse myndigheter har varit det enskilt största gået i skole i Sverige og således ikke har et dansk hindret, och det allra största problemet med projek- cpr-nummer. tet var att få det att fungera med skatt och att få ihop det med Skatteverken i både Sverige och Dan- Problemet bider i udgangspunktet sig selv i halen: mark”. Skolen kan først registrere uddannelsesaftalen (der Repræsentant fra Airlog Group er en forudsætning for at kunne få en praktikplads under udstationeringsmodellen), når eleven har fået Nogle af aktørerne i og omkring speditørprojektet er imidlertid af den opfattelse, at projektet har fungeret som et rigtig fint pilotprojekt, idet mange udfordringer er ryddet af vejen. Det fremgår af neden stående et dansk cpr-nummer, men eleven kan omvendt først få et cpr-nummer, når der foreligger en underskreven uddannelsesaftale mellem eleven og den danske virksomhed. Konkret håndteres problemet citat: ved, at de svenske elever får cpr-nummer gennem SKAT i Øresundsregionen på baggrund af bl.a. un- ”I og med SKAT og Øresunddirekt har sat det på derskrevet uddannelsesaftale, og derefter får ud- skinner og fået frem, hvad det stiller af krav, som dannelsesaftalen endelig registreret hos skolen, når 28 Udfordringerne med at få cpr-nummer gælder dog også for udenlandske elever, der finder en praktikplads i Danmark. For at få udbetalt dansk løn, skal du have et dansk cpr-nummer PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 31 cpr-nummeret er udstedt. Barrieren med cpr-num- erhvervsskoler har skolehjem, hvor elever, der kom- mer fyldte en del i speditørprojektets opstartsfase, mer langvejs fra og gerne vil bo tæt på skolen, kan men aktuelt er det ikke et stort problem, fordi aktø- bo sammen med andre elever. Men for at være be- rerne om projektet (skole og virksomheder) er ble- rettiget til skolehjem skal en elev dog have en trans- vet bekendt med måden at håndtere problemet på. porttid på mindst fem kvarter fra hjem til skolen med Problematikken omkring cpr-nummer udmønter sig offentlige transportmidler. Dette gør det samlet ud- også i udfordringer relateret til eksempelvis opret- fordrende for svenske elever med bopæl i fx Malmø telse af bankkonto, da det forudsætter et cpr-num- at gå i skole i mange områder af København, fordi mer. Samtidig kan man som skoleudsendt ikke få afstanden er for kort til være berettiget til skolehjem, udbetalt tilskud fra AUB, såfremt man ikke har en men samtidig lang nok til at gøre praktikmodellen NEM-konto, som offentlige myndigheder og visse mindre attraktiv. virksomheder bruger til udbetaling af penge. Samtidig er en dansk bankkonto ofte også nødvendigt un- Samlet set kan svenske elever på danske erhvervs- der udstationering for at en elev kan få udbetalt sin skoler som nævnt få en del fordele af at vælge et løn fra den danske virksomhed, hvorfor i princippet dansk praktiksted i stedet for et svensk, og opfattel- alle elever, der vælger at tage praktik i udlandet be- sen hos fx Hotel- og Restaurantskolen og Øresund- røres af disse problemstillinger. direkt er, at der skal en del til at opveje barrierer som fx en stor geografisk afstand, for at det for alvor bli- 5.3.3 Transporttid og afstand Som nævnt i afsnit 3.2 om PIU-ordningen er en for- ver attraktivt for svenske elever at tage praktik i Sverige: udsætning for at få støtte fra AUB, at transporttiden mellem elevens danske bopæl (fx på et skolehjem) ”Det er mere normalt for svenskere på danske er- og praktikpladsen i udlandet er mindst 2½ time med hvervsskoler at tage praktik i Danmark, også fordi offentlig transport. Der skal altså være en vis af- afstanden mellem skole og praktiksted er mindre. stand mellem bopæl og praktiksted. Svenske elever Afstanden betyder en del.” skal ikke bo for tæt på deres svenske praktiksted for Repræsentant fra Øresunddirekt at kunne få tilskud fra AUB. Ovenstående udfordringer indikerer, at det er væOmvendt bliver modellen med skoleophold i Dan- sentligt at være meget bevidst om at fortælle ”den mark og praktik i Sverige selvsagt udfordret af for gode historie”, og hvor de svenske elever kan høste lang transporttid mellem skolens placering og ele- gevinster af at gennemføre praktikken i Sverige. vens praktiksted. Eksempelvis har vi interviewet en speditørelev, der følger undervisningen i skoleperi- 5.4 Kulturelle barrierer oderne i Roskilde og har sin praktikplads i Göteborg og dermed har 350 km. transportvej. I perioder med kortere perioder på skole og praktik, hvor eleven skal rejse meget frem og tilbage, kan det være særdeles tidskrævende og derved mindre attraktivt. Herudover bliver udfordringen med transporttid ifølge informanterne skærpet af, at boligsituationen i regionen og særligt København er udfordret. Nogle 32 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM I dette delafsnit beskrives de væsentligste kulturelle forskelle mellem Danmark og Sverige, der er blevet fremhævet i forbindelse med interviewundersøgelsen som hæmmende for samarbejdet om praktik på erhvervsskoleområdet, herunder de svenske elevers motivation for at søge uddannelse i Danmark og praktik i Sverige. 5.4.1 Sprogbarrierer kan overkommes Sprogbarrierer kan overkommes Opfattelsen af kulturforskelle mellem Danmark og Både interne og eksterne evalueringer af projekt ”Job og Uddannelse i Öresundsregionen” vidner om, at selv forholdsvis korte forløb for studerende og elever rykker en stor andel af de studerendes opfattelse af sproget som en barriere for at arbejde eller gå i skole på den anden side af sundet. Sverige i et uddannelsesperspektiv tager ofte udgangspunkt i de to landes sprog og vanskelighederne – eller de tilsyneladende vanskeligheder – ved at forstå hinandens sprog. Unges forståelse af dansk og svensk En undersøgelse fra 2013 viser, at 92 pct. af de svenske gymnasieelever synes, det er svært eller meget svært at forstå talt dansk. Omvendt synes 42 pct. af de danske gymnasieelever, det er svært eller meget svært at forstå talt svensk. Baggrund: 236 gymnasieelever fra København og 210 ditto fra Malmø har deltaget i undersøgelsen, der er lavet i efteråret 2012 og foråret 2013 af Centre for Scandinavian Studies ved Lunds Universitet. Samtidig konkluderer en forskningsartikel fra 2006, at ”Svenskerne har flere korrekte oversættelser, både når det gælder talt og skrevet engelsk, end når det gælder dansk”. Kilder: Udgivelse fra Centre for Scandinavian Studies Copenhagen-Lund (CSS) (http://www.css.lu.se/uploads/media/Danskogsvensk.pdf) og ”Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst – engelsk eller dansk?” Charlotte Gooskens, Groningen Rijksuniversiteit, Holland Tidsskrift for Sprogforskning, Årgang 4, Nr. 1-2, 2006, pp. 221-244 Når eleverne kommer i kontakt med sproget i det daglige via dels samarbejde med studerende fra den anden side af sundet, dels undervisning på det andet sprog samt i visse tilfælde praktik på en arbejdsplads, oplever de, at sprogbarrieren ikke er større, end at den kan overkommes. Kilde: http://www.sosuc.dk/projekter/job-og-uddannelse-i-oeresundsregionen.aspx Samtidig er der ingen tvivl om, at det kræver en indsats at gå i skole i et andet land, hvilket fremhæves af alle de svenske elever. Alle som én fremhæver dog også, at man hurtigt vænner sig til det danske, men at dialekter dog kan være vanskelige. Fra et skoleperspektiv er der ligeledes en forventning om, at eleverne yder en ekstra indsats, idet de selv har valgt at tage en uddannelse i Danmark. ”Vores lærere tænker nogle gange, at svenskerne må lære at tale dansk. Svenskerne forstår ikke altid det danske. Hvem kan vide, at bollesiden [sic] er en Interviewene med såvel skolerepræsentanter som side på et stykke træ? ” de svenske elever vidner da også om, at der er en Repræsentant fra Technical Educa- forholdsvis stor mental sproglig barriere hos eleverne forstået som en frygt hos elever inden de ta- tion Copenhagen (TEC) ger til Danmark for ikke at kunne forstå, hvad der I forhold til ambitionen om at flere svenske elever bliver sagt i timerne og dermed have sværere ved skal tage praktik i Sverige synes den sproglige bar- at være en del af fællesskabet og fuldføre uddan- riere imidlertid ikke så stor. Således er det snarere nelsen tilfredsstillende. en fordel for såvel den svenske elev som den svenske virksomhed, at de fuldstændig forstår hinanden Den generelle opfattelse blandt både de svenske i forbindelse med gennemførsel af praktik i Sverige. elever og repræsentanter fra skolerne, der har deres daglige gang med eleverne, er dog, at de sprog- 5.4.2 København som magnet? lige barrierer forholdsvist let kan overkommes, og at Øresundsregionen rummer to store byer, nemlig barrieren for rigtig mange er mere forestillet end Malmö og København. Af disse er København væ- reel. sentligt større end Malmö. PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 33 Flere skolerepræsentanter fremhæver, at en potentiel udfordring i forhold til at etablere varige praktiksamarbejder over Øresund er, at København qua byens størrelse er et trækplaster for unge mennesker, og at eleverne derfor generelt set har inte- FIGUR 5.1 Antal svenske/danske studerende, der modtager finansiel støtte til uddannelse i Danmark/Sverige resse i at finde praktikplads i eller meget tæt på København29. ”Vi har elever her i København, der ikke synes, det er specielt interessant at tage til Skåne. Det er provinsen, mens København er storby. Og der er en vis storbyfiksering.” Repræsentant fra Technical Education Copenhagen (TEC) Figur 5.1 neden for viser, at andelen af svenske stu- Baseret på det høje antal svenske studerende, her- derende i Danmark generelt er højere end andelen under erhvervsskoleelever, er der således et poten- af danske studerende i Sverige. Det skal bemær- tiale for, at en del af disse elever kan gennemføre kes, at figuren, som det fremgår af noten, viser alle deres praktikforløb i Sverige i stedet for i Danmark. modtagere af studiestøtte (SU eller CSN), dvs. både Det er imidlertid vigtigt at vide, at den generelle elev- studerende og elever på ungdomsuddannelser og mobilitet på de danske erhvervsskoler er meget lille. på videregående uddannelser. 4-5 pct. af eleverne på de danske erhvervsskoler tager praktik uden for Danmarks grænser, mens det på det videregående uddannelsesområde er væsentlig flere. Således har 28 pct. af de studerende på universitetsuddannelserne været på studieophold i udlandet i løbet at deres studietid. Det gælder for 14 pct. af de studerende på de videregående kunstneriske uddannelser, 4 pct. af de studerende på erhvervsakademierne og 8 pct. på professionshøjskolerne30. 5.5 Opsamling I de foregående afsnit er der blevet fremhævet forskellige barrierer relateret til ambitionen om, at flere svenske elever, der går på en erhvervsskole i Danmark, skal tage praktikken i Skåne. 29 Dette er ligeledes en udfordring i relation til danske erhvervsskoleelever, der ofte er skeptiske over at pendle ud af København, når de skal i praktik 34 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM Mobilitetsstatistik 2011/12” (2013). Uddannelses- og Forskningsministeriet 30 Analysen peger i retning af, at de strukturelle forskelle er den største udfordring, hvilket ikke er et nyt resultat, men som derimod ligger i forlængelse af hidtidige undersøgelser og afdækninger på området31. Forskellene kan imidlertid samtidig agere drivere, forstået på den måde at de kan give inspiration til samarbejde. Metoder til at opnå øget samarbejde er præsenteret i næste kapitel. Se blandt andet: Uddannelse på tværs – Erfaringer og ideer om uddannelsessamarbejder på tværs af Øresund med fokus på ungdoms- og erhvervsuddannelser (http://old.oresundskomiteen.dk/public_site/webroot/cache/media/file/uddannesle_paa_tvaers.pdf) 31 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 35 6 Action Plan for en ny praktikmodel 6.1 Baggrund og struktur for kapitlet forenes i et holdbart praktiksamarbejde. Dette er erfaringsmæssigt en lang proces og har derfor samti- I dette kapitel leverer vi fremadrettede anbefalinger dig betydning for de løsninger/anbefalinger, der kan til tiltag, der kan bruges til at realisere en mere fast identificeres på nuværende tidspunkt. Førend der praktikmodel, hvor svenske elever kan tage en er- kan findes mere konkrete løsninger, må det identifi- hvervsuddannelse på en erhvervsskole i Danmark, men tage i uddannelsespraktik ”hjemme” i Sve- ceres, hvilke(n) type af samarbejder der kan skabes enighed om at arbejde for. I anden del af kapitlet rige32. fremgår de konkrete løsninger, som på nuværende tidspunkt er identificeret. Som fremhævet i kapitel 4 er en absolut afgørende forudsætning for at stable holdbare samarbejder over Øresund på benene, at de enkelte aktører har 6.2 Fokuser på ”interest alignment” mellem de centrale aktører et incitament til at deltage i samarbejdet omkring en/flere praktikmodel(ler). Debatten på rundbords- En række af de centrale aktører i hovedstadsregio- samtale 2 (den løsningsorienterede rundbordssam- nen har i løbet af dette projekt været samlet ved de tale) afspejlede, at der stadig er et stykke arbejde, to rundbordssamtaler (se kapitel 7). I tillæg hertil har der med fordel kan gøres i forhold til at klarlægge nogle af dem tidligere samarbejdet omkring fælles de enkelte aktørers incitamenter for at gå helhjertet projekter. Erfaringerne fra rundbordssamtalerne vi- ind i et projekt omhandlende praktik i Øresundsregi- ser imidlertid, at det kun er begyndelsen i forhold til onen. En meget vigtig pointe er, at dette nødvendig- at etablere en holdbar praktikmodel. Og der er fort- vis må ske i samarbejde med de involverede aktø- sat brug for mere dialog for at skabe fælles fodslag rer. i den videre proces. En del af vejen fremad er derfor, at Öresundskomi- Anbefalingen fra det mere udbyggede samarbejde teen fortsætter med at inddrage og involvere aktø- ved den tysk-danske grænse er således også, at rerne. Denne proces er en nødvendig handling, der samarbejdet og udviklingen af en konkret model for- må tages, for at der kan banes vej for en øget mobilitet mellem Sjælland og Skåne. I første del af ka- udsætter høj grad af dialog og netværk: pitlet præsenteres handlingsorienterede anvisnin- ”Aktørerne bliver nødt til at have netværkssamarbej- ger til, hvordan disse dialoger med fordel kan gribes der og mødes flere gange, før man kan etablere et an fremadrettet. egentligt udfoldet samarbejde. Først må man lære hinanden at kende og få erfaring med barrierer, og Erfaringerne fra et lignende samarbejde i Region hvordan de imødegås, og derefter kan man syste- Syddanmark/Schleswig Holstein peger på vigtigheden af ”interest alignment” – det forhold at aktørerne matisere det.” sammen finder ud af, hvilke interesser der kan Flensborg Kapitlet bygger dels på de forudgående dele af rapporten – elevernes institutionaliserede muligheder for praktik i Sverige (kap. 3), aktørers incitamenter for øget samarbejde (kap. 4) og barrierer for samarbejdet (kap. 5) – og herudover analyse af de gennemgående interviewtemaer, der omhandler aktørernes bud på løsninger og overvindelsen af barrierer. En central datakilde til kapitlet er den løsningsorienterede rundbordssamtale, hvor relevante aktører i fællesskab delte viden og bidrog med input, der kan virkeliggøre praktikmodellen og skabe øget mobilitet 32 36 Repræsentant fra Industri- og Handelskammeret i PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM Dette er også noget, der efterspørges af aktørerne i Øresundsregionen. "Man måste jobba inom nätverk för att lösa detta, låta arbetsgivare sitta ner tillsammas och prata om det, låt elever sitta tillsammans och även lärare (…) Var så konkret som möjligt. Finns problem: Upp med dem och var tydlig – då blir det mer lätthanterligt. (…) Även om det stämmer, måste man komma vidare och ta sig an problemet konkret." bunden via internationale koordinatorer. Da der allerede er en god dialog med Hotel- og Restaurantskolen og TEC anbefales det, at man starter her og yderligere inddrager fx KTS, der uddanner industriteknikere. Samtidig er det vigtigt, at det svenske uddannelsessystem ikke glemmes i dialogen. For at sikre et holdbart samarbejde er det hensigtsmæssigt, at skolerne også høres i forhold til at kortlægge, hvorvidt de er interesserede i nogen former for samarbejde – eller om de alene anskuer situationen ud fra et konkurrencemæssigt perspektiv. Repræsentant fra LO Central Ved at inddrage og invitere alle væsentlige interes- Erfaringerne fra samarbejdet ved den dansk-tyske senter har projektet som helhed og rundbordssam- grænse peger på, at det er en fordel, hvis dialogen talerne i særdeleshed skabt et fundament for den kan tage udgangspunkt i følgende præmisser: videre dialog. DAMVAD anbefaler, at man bruger 1. Der findes ikke ”problemer”, men ”udfordringer”. dette momentum til at sætte yderligere gang i pro- Det er vigtigt, at alle aktører tør gå ind i proces, cessen, under hensyntagen til de væsentlige op- hvor man ikke har svarene på forhånd mærksomhedspunkter, der er fremkommet i analysen. 2. Projektet igangsættes med de ressourcer, der er til rådighed og uden for stor grad af detailplanlægning. Grænseoverskridende samar- DAMVAD anbefaler, at Öresundskomiteen i tillæg til bejdsprojekter udvikler sig sjældent som plan- de bilaterale møder, der har været afholdt mellem Öresundskomiteen og aktørerne, inviterer de re- lagt, så der skal være plads til fleksibilitet spektive deltagere til møder i mindre grupper, hvor 3. Vær bevidst og åben om at aktører skal have en interesse for at gå ind i samarbejde. det helt afgørende punkt på dagsordenen med fordel kan være, hvad den pågældende aktørgruppes Formålet med møderne i mini-fora er først og frem- interesse i projektet er. Det er væsentligt, at alle har mest at skabe ejerskab og interesse for projektet. mulighed for at være åbne om interesser for at Interessen er søsat i forbindelse med de to rund- komme fra det abstrakte til det konkrete niveau. bordssamtaler, men kan blive meget tydeligere ved Dette sikres bedst i ”mini fora” (se nedenfor). at dele aktørerne op i mindre grupper. Via foraerne Forslag til deltagerkreds i mini-fora Dansk og svensk LO har en række fælles interesser, der med fordel kan afprøves i forbindelse med dialoger om grænseoverskridende erhvervsuddannelser. Her kunne man med fordel invitere brancheorganisationer med fx IF Metall og Teknikforetagenet. På samme vis kan forskellige danske erhvervsskoler med fordel inviteres til at indgå i en dialog sammen. Samarbejdet kan med fordel spire fra kan der skabes ”commitment” til at involvere sig i projektet og til at finde løsninger hen ad vejen. Samarbejdet bør på den ene side både være konkret, ved at parterne kaster sig ud i det og får nogle erfaringer med udveksling af elever. På den anden side, vurderer DAMVAD, at der også bør være fokus på målet og den langsigtede vision bag samarbejdet - og ikke mindst på at få skabt et fælles fodslag om dette. PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 37 Eksempel på interessemodsætninger man løse det på den svenske side? Ved at få ud- Forskellige aktører, der vil samarbejde på tværs af eksisterende systemer, kan ofte blive enige om overordnede politiske visioner og tilkendegivelser om det ønskværdige i et samarbejde, men der hvor det for alvor bliver svært er at omsætte visionen til egentlig handling, som alle har en interesse i. Således kan interessemodsætninger nemt blive tydelige. dannet nogle flere. Hvordan kan vi løse det på den Eksempelvis kan mange blive enige om at arbejde hen imod en ”dobbelt degree-model”, hvor uddannelsesinstitutioner på begge sider af grænsen pga. dobbelt taxametertilskud (hvor begge institutioner modtager tilskud) har økonomisk incitament til samarbejde. Men indtil et sådan system er skabt, er faktum, at skolerne ofte ser sig selv som konkurrenter om de samme elever. spørgsel blandt de svenske virksomheder – som til- 6.2.1 Hvem skal inddrages? Trods bred repræsentation i forbindelse med rundbordssamtalerne bliver det nødvendigt også at inddrage ”nye aktører” i dialogen. Dette gælder ikke mindst i forhold til de specifikke brancher, hvori praktikmodellen med fordel kan udbygges. Således er der bred enighed om, at et fremtidigt samarbejde skal etableres med udgangspunkt i enkelte, udvalgte brancher, så man ikke ”skyder med spredehagl”. Udgangspunktet for valg af brancher kan med fordel være det generelle arbejdsmarked (hvor mangler der arbejdskraft på sigt?) samt interesse fra svenske virksomheder, der er afgørende for at kunne indlede et samarbejde33. ”Udgangspunktet skal være Øresunds-arbejdsmarkedsbehov […]. Prognoserne siger, vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i Øresundsregionen. Hvis det er udgangspunktet, så mangler vi en fælles diskussion af, hvordan vi løser det. Hvordan kan danske side? Hvordan kan vi løse det sammen?” Repræsentant fra Technical Education Copenhagen Endvidere anbefaler DAMVAD, at der netop tages udgangspunkt i de fag, hvor der kan findes en efterfældet var i forbindelse med igangsættelsen af speditørsamarbejdet mellem Roskilde Handelsskole og virksomheder i Skåne. Helt konkret har analysen identificeret en interesse for et øget samarbejde inden for industriteknik (se boksen nedenfor). DAMVAD har som led i projektet interviewet Jan Sjöberg, der er direktør for JES Industriteknik AB i Tollarp i det vestlige Skåne og Björn Åhlander, der er rådgiver hos Arbejdsgiverorganisationen inden for branchen, Teknikföretagen, i Region Syd. Jan Sjöberg giver udtryk for, at virksomheden efterspørger bestemte kompetencer, men har vanskeligt ved at finde ny arbejdskraft. Han tager lejlighedsvis imod praktikanter fra det svenske system, men kompetencebehovet dækkes ikke af disse elever, og han giver derfor udtryk for, at virksomheden er interesseret i at tage imod elever fra det danske erhvervsskolesystem. Björn Åhlander, der er arbejdsgiverrepræsentant, bekræfter, at der er en mangel på de rette kompetencer inden for industriteknik, og at deres medlemsvirksomheder – givet, at der er en god uddannelseskvalitet på de danske erhvervsskoler – er interesserede i at hente arbejdskraft herfra34. Det er således en oplagt mulighed, at Öresundskomiteen tager kontakt til de nævnte aktører, og byder dem ind til en indledende dialog. Grundet forskellene mellem det danske og svenske erhvervsskolesystem er det vigtigt i starten at få skabt en fælles 33 Som fremhævet indledningsvist i denne rapport viser en række analyser, at der i fremtiden vil blive mangel på faglært arbejdskraft. Dette gælder 38 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM særligt inden for bygge/anlæg og jern og metal. Kilde: (en ikke offentliggjort rapport) 34 Viden bygger på interview med de omtalte personer forståelse af, hvad projektet handler om og at af- 6.3 Konkrete forslag til tiltag klare aktørernes interesser i en konkret praktikmodel. Interviewet med repræsentanten fra industritek- Ambitionen med dette projekt har fra begyndelsen nikervirksomheden illustrerer, at han ikke på nuvæ- været at skabe en holdbar praktikmodel. Mens nød- rende tidspunkt kender ret meget til det danske er- vendigheden af mere dialog er tydelig, sætter dette hvervsskolesystem, ligesom han efterspørger kon- afsnit fokus på de områder, hvor der på nuværende kret assistance til at sikre kvaliteten af praktikperio- tidspunkt er rum for konkrete løsninger. derne i samarbejde med skolerne fx i form af læringsmål. Det er et stykke hen ad vejen forskellige barrierer, de forskellige aktører møder i forbindelse med prak- En væsentlig aktør for Öresundskomiteen at enga- tiksamarbejdet. Der er derfor også tale om, at løs- gere sig med sideløbende i forhold til denne case, ninger og imødegåelse af barriererne nødvendigvis er Svensk Metall, der organiserer ansatte inden for må løses ud fra forskellige aktørers tiltag. bl.a. industriteknikerbranchen – og igen må fokus lægges på at skabe en forståelse af, hvordan virk- Nogle af tiltagene er mere relevante for de overord- somheder, elever og fagforeninger via et fælles nede politiske aktører (”oppefra”), mens andre tiltag samarbejde kan skabe rum for lærlinge fra det dan- mere vedrører de enkelte skoler og virksomheder ske erhvervsskolesystem og derved skabe værdi for (”nedefra”). alle. Denne opdeling omtales også af en af de interview”Første skridt mod en løsning er, at arbejdsmar- ede informanter: kedsparterne skal have et samarbejde, og dernæst at uddannelsesaftalerne skal være på plads” [over- ”Der er to vinkler: Enten skal man forsøge at finde sat fra svensk] løsninger nede fra som fx speditørerne er eksempel Repræsentant fra Øresunddirekt på eller oppe fra, hvor man sætter sig ned med brancheorganisationerne og ser, om man kan lave Man kan således forestille sig en række mini-fora, noget med et fælles system på tværs af græn- hvor den svenske og danske fagbevægelse gensi- serne”. digt kan informere og inspirere hinanden i forhold til, Repræsentant fra Region Hovedstaden hvordan et grænseoverskridende praktiksamarbejde kan være gavnligt for deres medlemmer med udgangspunkt i fagbevægelsens basale interesse (jf. kapitel 4). Konkret kan danske fagforeninger evt. 6.3.1 Tiltag: Identificér de svenske virksomheder spille ind med erfaringer om overenskomster og mu- Som det er fremgået i rapporten, er de svenske virk- ligheder for elevløn og dermed fungere som spar- somheder særdeles væsentlige aktører i en fremti- ringspartner. Denne dialog kan evt. tages gennem dig praktikmodel. Beskrivelsen i kapitel 4 peger på IRTUC Øresund, der repræsenterer LO i Danmark et markant behov for et bedre kompetencematch in- og Sverige, og dialogen med arbejdsgiversiden i den for visse brancher, der delvist kan imødegås via Crossboarder-Øresund. et samarbejde i Øresundsregionen mellem danske erhvervsskoler og svenske virksomheder. PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 39 Der er på nuværende tidspunkt identificeret et over- såfremt man ønsker at internationalisere sin uddan- ordnet behov for en bedre kompetenceforsyning, og nelsesinstitution. Ligeledes er Interreg et EU-pro- vejen fremad er derfor at finde konkrete virksomhe- gram, der giver støtte til samarbejde mellem forskel- der og personer, der kan være med til at drive et lige regioner i EU, fx Interreg Öresund-Kattegat- fremtidigt projekt. Skagerrak (ÖKS-regionen). Programmet har til hensigt at udvide samarbejdet inden for innovation, Til det formål kunne man med fordel tage fat i Syd- grøn økonomi, transport og beskæftigelse mellem svenske Handelskammer, der jævnligt sender spør- grænseregionerne i Danmark, Norge og Sverige. Interreg i ÖKS-regionen og beskæftigelse geskemaer ud til sine 2800 medlemsvirksomheder for at kortlægge (fremtidige) kompetencebehov (jf. kapitel 4). Repræsentanten fra Sydsvenske Handelskammer mener, at en god måde at komme i kontakt med de skånske virksomheder kunne være at inkludere et spørgsmål vedrørende virksomhe- I forhold til indsatsområdet inden for beskæftigelse specificeres det, at der gives støtte til projekter, der ønsker at ”Främja hållbar och kvalitativ sysselsättning och arbetskraftens rörlighet genom integrering av gränsöverskridande arbetsmarknader”. dernes interesse i at indgå i et projekt i én af disse udsendelsesrunder. Man kunne bede virksomhederne angive, hvorvidt de er interesserede i at stille en praktikplads til rådighed for en lærling fra en dansk erhvervsskole. Repræsentanten fra Sydsvenska Handelskammer nævner specifikt et behov for procesoperatører inden for forpaknings- og produktionsindustrien (fx tetra pak), men peger på, at der er bred interesse fra Endvidere understreges det, at der gives støtte til at ”öka informationsinsatserna samt att undanröja såväl mentala som strukturella hinder”. Netop de mentale og strukturelle forhindringer er der god grund til at arbejde med at nedbryde via udviklingen af en holdbar praktikmodel, idet det forventeligt kan være med til at øge mobiliteten til gavn for hele regionen. Kilde: http://interreg-oks.eu/ forskellige typer af virksomheder. Som det fremgår af ovenstående tekstboks, er der Samtidig bliver det vigtigt, så konkret som muligt, at en række muligheder i form af eksempelvis støtte, informere om projektet, fx gennem forskellige ”sol- information mv., såfremt man ønsker at søsætte et strålehistorier”. Speditørprojektet og frontfigurer projekt inden for rammerne af Interreg. Til sammen- herfra kunne evt. indbydes til at fortælle om deres ligning har det tysk-danske erhvervsuddannelses- rejse mod et velfungerende samarbejde, hvilket samarbejde i Schleswig benyttet sig af de mulighe- kunne danne inspiration og opfordre til netværks- der, der ligger i Interreg-programmet i forhold til dannelse i flere brancher. denne region. “Netværk er altid vigtigt, men særligt effektivt når sy- Der vil således være brug for midler i forhold til at stemerne ikke rigtig spiller sammen” klæde virksomhederne på til at tage imod lærlinge Repræsentant fra Sydsvenska Indu- fra et dansk erhvervsskolesystem. Således frem- stri- och Handelskammaren hæves det fra Sydsvenske Handelskammer, at det Mulighed for at søge Interreg-midler Som beskrevet i kapitel 3 findes der under Erasmus+ forskellige former for tilskud, der kan søges, 40 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM store, praktiske problem for virksomhederne er tid. Det tager tid at tage lærlinge ind – tid som mange virksomheder ikke har, fordi man har skåret organi- mark end i Sverige. På Hotel- og Restaurationssko- sationen ”ind til benet”. Økonomiske midler fra ek- len er gennemsnitsalderen for nye elever fx 21 år. sempelvis Interreg kunne være med til at belønne Derfor vil målgruppen af elever, det vil være me- nogen for at gøre fodarbejdet i forhold til at opar- ningsfuldt at appellere til, formentlig være ældre ele- bejde kompetence til at tage imod lærlingene i de ver, der har etableret familie eller andre forhold, der svenske virksomheder. Som også de danske er- gør, at de ønsker at være tæt på deres bopæl i Sve- hvervsskoler peger på, er dette centralt for mulighe- rige, hvilket en del kan komme til ved at gennemføre den for at flere elever fra det danske erhvervsud- praktikken i en svensk virksomhed i stedet for en dannelsessystem kan tage i praktik på den anden dansk. side af Øresund. Endelig vil de nye adgangskrav, der er en følge af 6.3.2 Tiltag: Vær bevidst om projektets målgruppe DAMVAD har i nærværende projekt kortlagt, at muligheden for at gennemføre erhvervsuddannelser på den netop gennemførte reform af erhvervsuddannelserne i Danmark (jf. kapitel 5), stille endnu større krav til elevmassen, bl.a. i forhold til dansk og matematik. tværs af Øresund især er relevant for unge, der allerede har taget en svensk gymnasieuddannelse, men som nu ønsker at specialisere sig inden for et 6.3.3 Tiltag: Informer om mulighederne for praktik i Sverige andet fag, eller unge der har afbrudt gymnasiet i Det er muligt, at nogle af de svenske elever, sko- Sverige, men som nu er motiverede for at gennem- lerne tiltrækker, i løbet af skoleforløbet ændrer op- føre en erhvervsuddannelse på nogle lidt andre fattelse af, om de vil i praktik i Danmark eller Sve- præmisser. Dette skyldes dels at det, at tage en er- rige. Det skyldes ifølge de elever, vi har interviewet hvervsuddannelse i et andet land er krævende, og som led i denne undersøgelse, at der er en lang særligt når man ønsker at gennemføre praktikud- række forhold, der indgår i beslutningen om, hvor dannelser på tværs af grænser. På trods af at er- eleverne vælger at gennemføre deres praktik. Men hvervsuddannelser i Danmark umiddelbart kan fo- det kan gå begge veje, dvs. at der burde være et rekomme mere ’praktiske’ og mindre ’teoretiske’ væsentligt rum for, at svenske elever kan benytte end i Sverige, kan de være vanskeligere at fuldføre sig af de muligheder, der er for praktik i Sverige. Pt. blandt andet pga. kravene til, at eleverne selv skal er der kun begrænset information om mulighederne skaffe sig en praktikplads. for praktik i Sverige, og derfor kan man alt andet lige tænke sig, at mere information også vil betyde flere Erfaringen fra det danske erhvervsuddannelsessy- svenskere i praktik i Sverige. stem er således også, at det er de ressourcestærke elever (uanset nationalitet), der ender med at gen- Der ligger således et stort informationsarbejde. nemføre praktik i udlandet. Danske erhvervsskoler Dette er delvist en opgave for PIU-koordinatorerne har dertil dårlige erfaringer med svagere målgrup- på de enkelte skoler. Det er imidlertid også vigtigt per af elever fra Sverige, fx med motivationsmæs- at sørge for, at de enkelte lærere får information sige problemer. om mulighederne for, at de svenske elever kan gennemføre praktikken i Sverige, så de interesse- Dertil kommer at eleverne i gennemsnit er ældre, rede elever kan modtage korrekt information, når når de påbegynder en erhvervsuddannelse i Dan- de viser interesse for at søge praktik i udlandet, herunder særligt i Sverige. PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 41 Øresunddirekt/Öresundskomiteen: Information om muligheder DAMVADs research og interview viser, at Øresunddirekt generelt yder et stort og godt stykke arbejde for at informere om mulighederne for at gå på en erhvervsuddannelse i Danmark (se afsnit 4.2). DAMVAD vurderer imidlertid, at Øresunddirekt bør gøre endnu mere ud af at informere om og ”brande” muligheden for at tage praktik i Sverige (og ikke udelukkende praktik i Danmark), uden at det nødvendigvis relaterer sig til de økonomiske fordele, der er forbundet hermed. Således er dette et vægtigt element på hjemmesiden, ligesom det blev fremhævet meget eksplicit på informationstræffet hos Øresunddirekt, hvor DAMVAD deltog. I stedet kan man med fordel forsøge at slå endnu mere på de nye uddannelsesmuligheder, samt muligheden for at elever med svensk bopæl med praktik i Sverige kan være tæt på familie og venner under praktikken og skabe sig selv adgang til det svenske arbejdsmarked via praktikperioden. Öresundskomiteen kan med fordel støtte op om denne proces (fx gennem Øresunddirekts webredaktion) ved at levere og bearbejde information og inspiration til elever, der er interesserede i at tage skole i Danmark, men praktik i Sverige. Dette kunne så formidles af den svenske del af Øresunddirekt i 6.3.4 Tiltag: Dyrk skole-til-skole samarbejde Et væsentligt incitament, til at ville være med til at skabe en holdbar praktikmodel, er, at aktørerne også har økonomiske fordele heraf, eller som minimum ikke udgifter. Som nævnt i kapitel 4 er det et væsentligt incitament for danske erhvervsskoler, at de modtager et fast beløb, uanset elevens nationalitet. Svenske udbydere af erhvervsuddannelser har en lignede incitamentsstruktur. Dermed er det alt andet lige en udfordring for svenske skoler – og samarbejdet i sin helhed – hvis et øget praktiksamarbejde betyder, at de svenske uddannelsesudbydere får et mindre elevgrundlag. Gennem interview og rundbordssamtaler har DAMVAD kortlagt, at der også er interesse for en model, der også involverer de svenske skoler. Dette gælder særligt de svenske gymnasieutbildninger, men kan i princippet også indbefatte eftergymnasiale yrkesutbildninger. Et sådant samarbejde har muligvis en noget længere tidshorisont og kan anskues som et supplerende spor, men er ikke mindst nødvendigt at være opmærksom på allerede nu. ”En måde at løse problemet på er, hvis skolerne går sammen og fordeler udgifterne imellem sig gennem institutionelt samarbejde” [oversat af DAMVAD]. Repræsentant fra Malmö Stad informationscenteret i Malmö. Dette burde ikke betyde, at der er færre svenske elever, der vil interessere sig for en erhvervsuddannelse i Danmark, da der langt hen ad vejen er tale om forskellige typer elever, der er interesserede i praktik i henholdsvis Danmark som Sverige (jf. afsnit 6.3.2). DAMVAD anbefaler, at også informationen til eleverne tager udgangspunkt i ”solstrålehistorier” om elever, der med succes har gennemgået praktikforløb i udvalgte foregangssamarbejder, eksempelvis speditørprojektet. 42 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM Skole-skolesamarbejde efterspørges konkret af repræsentanter fra både TEC, SOSU-C og Hotel- og Restaurantskolen, og DAMVAD vurderer, at et sådant institutionelt samarbejde også kan være med til at bane vejen for en holdbar praktikmodel inden for erhvervsskoleområdet. På den måde bliver de danske og svenske skoler medspillere i ”kampen” om eleverne. På erhvervsuddannelsesområdet svarer visionen om samarbejde på tværs af skoler i sin fuldbyrdede udgave til, at der arbejdes hen imod ”dobbeltuddannelser” som en grænseoverskridende uddannelses- Uddannelse i Øresundsregionen mulighed, hvor elever kan tage både elementer på SOSU-C i Brøndby har tidligere deltaget i udviklingsprojektet ”Job og Uddannelse i Öresund”. De har gode erfaringer med at samarbejde med svenske skoler, men er i forhold til praktikken udfordret af at være et såkaldt lovreguleret erhverv. Dette betyder blandt andet, at eleverne kun har ret til at tage i praktik uden for Danmark i 5 uger. Imidlertid er opfattelsen på skolen, at dette også kan have stor værdi og de ser med interesse på et øget samarbejde med svenske skoler og praktiksteder (primært kommuner og sygehuse) 35. skoledelen såvel som praktikdelen på begge sider af grænsen og dermed opnå en dobbeltuddannelse (”double degree”). Dette er ligeledes visionen for det dansk-tyske samarbejde: ”På sigt er målet at etablere en dobbeltuddannelse: En certificeret faguddannelse, som er gyldig i både Danmark og Tyskland. På den måde kan de grænsenære erhvervsskoler tilbyde særligt attraktive og Samlet set stemmer denne efterspørgsel efter sam- fleksible uddannelser. Og eleverne kan tælle dob- arbejde med det svenske uddannelsessystem godt belt ligesom på universitetsområdet, og skolerne på overens med de erfaringer, man har med grænse- hver side kan få betaling, samtidig med at eleverne overskridende praktiksamarbejde Region Syddan- kvalificeres til at arbejde på begge sider af græn- mark/Schleswig Holstein. Det er således en fordel, sen”. når arbejdet for øget samarbejde mellem de to for- Repræsentant fra Industri- og Handelskammeret i Flensborg skellige systemer sker under anerkendelse af begge systemer. DAMVAD vurderer, at der med fordel kan arbejdes ”Man skal virkelig have forståelse for uddannelses- for, at aktørerne i Øresundsregionen i højere grad strukturerne i det andet land, så et samarbejde og benytter sig af de to forskellige systemers fordele. tiltag til øget samarbejde ikke bliver indgreb i et an- Dette kan faciliteres via projekter som dette, men det lands system. ” også fx ved at gøre brug af hinanden og i samar- Repræsentant fra Industri- og Handelskammeret i bejde etablere konkrete forløb af kortere tids varig- Flensborg hed. Disse forløb bør ikke udelukkende fokusere på grænseoverskridende praktik men også på de teo- 6.4 Opsummering retiske eller skolebaserede dele af uddannelserne, dvs. udveksling af elever mellem skolerne. På Som det er fremgået, er det en meget væsentlig denne måde kan man i højere grad åbne op for at handling fremadrettet at fortsætte den dialog, som den grænseoverskridende aktivitet ikke kun er ensi- Öresundskomiteen forud for igangsættelsen af dig, men går begge veje over grænsen, så elever nærværende analyseprojekt og under rundbords- på danske erhvervsskoler også tager til Sverige, fx samtalerne har haft med de involverede aktører. på kortere praktik- eller skoleforløb (se eksempel i boksen herunder). 35 Information baseret på interview med tre repræsentanter fra SOSU-C PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 43 I tillæg hertil sammenfatter neden stående tabel de forskellige områder, man med fordel kan være opmærksom på i forbindelse med udviklingen af en praktikmodel. Her står kontakten til virksomhederne og ikke mindst identifikationen af, hvilke konkrete virksomheder, der har interesse i elever fra et dansk erhvervsskolesystem, meget centralt. Proces TABEL 6.1 Oversigt over tiltag, der kan føre til fremdrift på praktikområdet Tiltag Hvem skal primært handle? 1. Interest alignment Alle, men Öresundskomiteen skal tage teten 1. Identificer virksomheder Ôresundskomiteen i samarbejde med Sydsvenska Handelskammaran Om tiltaget – omfang og format Konkrete tiltag 2. Fokusér på (ældre) elever, der har – eller er ved at tage – en gymnasieutbilding 3. Oplys og informer Alle, særligt de danske og svenske skoler og uddannelsesmyndigheder Alle, særligt Öresundskomiteen/Øresunddirekt 4. Dyrk skole-tilskolesamarbejde De danske og svenske erhvervsskoler og Öresundskomiteen i en faciliterende rolle Kilde: DAMVAD 2015 44 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM Fokuser på ”interest alignment”. Udviklingen af en konkret model forudsætter høj grad af dialog og netværk Dialog med udgangspunkt i enkelte, udvalgte brancher, særligt med fokus på fag, hvor der kan findes en efterspørgsel blandt svenske virksomheder. Udsendelse af spørgeskema til 2800 medlemsvirksomheder i Sydsverige og etablering af netværk på baggrund heraf Fokus på at præsentere solstrålehistorier for interesserede virksomheder og evt. i medierne Institutionaliser samarbejdet fx ved at søge Interreg-midler. En erhvervsuddannelse og praktik i udlandet kræver hårdt arbejde og motivation, som det er mere sandsynligt at elever, der allerede har – eller er ved at tage – en gymnasieutbilding, er i besiddelse af Fokuser på ældre elever, der ønsker praktik tæt på deres bopæl i Sverige. Mere information om praktikmulighederne i Sverige vil formentlig betyde flere svenskere i praktik i Sverige Øresunddirekt/Öresundskomiteen bør gør gøre endnu mere ud af at informere om og ”brande” muligheden for at tage praktik i Sverige (frem for kun at fokusere på praktik i Danmark). Sørg for at alle aktører, herunder også svenske skoler, har et ’winning point’ i forhold til øget samarbejde Hav ikke udelukkende fokus på praktikuddannelsen, men også på de teoretiske/skolebaserede dele af uddannelsen. 7 Metode I dette kapitel beskrives de metoder og data, der er 7.2 Aktør- og ekspertinterview benyttet til hver af undersøgelsens overordnede analysedele, herunder de metodiske overvejelser Formålet med at gennemføre aktør- og ekspertinter- og forbehold, der er knyttet til de anvendte metoder. view er at få detaljeret og kvalificeret indsigt i de juridiske, finansielle, administrative, institutionelle/or- 7.1 Desk research ganisatoriske og strukturelle barrierer, der gør sig gældende på området. De udvalgte informanter har Formålet med desk research har været at kort- forskellig placering i henholdsvis virksomheder, lægge, hvilke barrierer der er på nationalt og institu- myndigheder, skoler mv. og har således forskellige tionelt niveau, for at svenske elever kan gå på er- indsigter i og perspektiver på problemstillingen. hvervsskoler i Danmark og tage deres praktik i Sve- Disse respondenter sidder ofte med en stor viden rige. Vores desk research er bygget op om en sy- inden for deres eget område og kan således betrag- stematisk søgning i og gennemgang af lovgrundla- tes som eksperter. Herunder ses listen over infor- get for erhvervsuddannelser i Danmark og Sverige manter samt de(n) institution(er)/organisation(er), ved hjælp af tilgængeligt materiale på fx Under- de repræsenterer: visningsministeriets, Skolverkets og Myndighed för yrkeshögskolans hjemmesider. Institution Interviewperson(er) Læringsproces Sydsvenska IndustriPer Tryding, vice VD och Handelskammaren Dette projekts læringsproces har været karakteriseret ved et vidensflow imellem de forskellige delelementer i analysen. Der har således ikke været et lineært læringsforløb fra første analysedel (’desk research’) til sidste analysedel (’løsningsorienteret rundbordssamtale’), men rettere et cirkulært læringsforløb, hvor vi konstant har revurderet vores kendskab til problemstillingen, idet analysedelene hver især bidrager med nye nuancer. Dette har overordnet set givet et mere fyldestgørende billede af problemstillingen og skabt rammerne for konkrete løsningsforslag. Øresunddirekt, Sverige LO Central, Sverige LO Skåne, Sverige Brug af cases Projektet har derudover valgt at tage udgangspunkt i tre cases, hvor der allerede foreligger erfaringer med samarbejde (speditør, social- og sundhedsuddannelsen og kok). I hver case har der været en forskellig tilgang til at muliggøre praktikuddannelse i LO Hovedstaden, Danmark Stadshuset, Malmö Stad Skåne, og der er således mødt forskellige udfordringer i forhold til at få et varigt praktiksamarbejde til at Region Hovedstaden fungere. De tre cases er valgt ud fra en formodning om, at casene hver især kan bidrage til viden om muligheder og barrierer. Nordisk ministerråd Peter Veiler, sektionschef, Arbetsförmedlingen i Trelleborg, Vellinge och Svedala (Peter Veiler var tidligere ansat som arbejdsformidler på Øresunddirekt) Christer Ohlsson, pensioneret. Tidligere ansat som arbejdsformidler på Øresunddirekt Nina Andersson Brynja, Ansvarig för utbildningspolitik Markus Blomberg, Arbetsmarknadsansvarig/Facklig Eures-rådgivare og presseansvarig Peter Kay Mortensen, seniorkonsulent, LO Hovedstaden Andreas Schönström, kommunalråd arbetsmarknad-, gymnasie- och vuxenutbildning Jacob Schelde Holde, konsulent Jakob Schmidt, seniorrådgiver grænsehindringer PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 45 Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) Airlog Groups Svend Rechnagel, international uddannelsesrådgiver Der er blevet gennemført i alt 28 interview med in- Johan Rosenkvist, managing director terne er udvalgt med henblik på at få repræsenteret Roskilde Handelsskole Tom Jung Andrés, uddannelsesleder ger osv.) og institutionelle niveau (virksomheder, Olav Petersen, lære- og praktikpladskonsulent Vibeke Nørgaard, international koordinator Interviewene er blevet gennemført som telefoninter- Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) formanter fra både Danmark og Sverige. Informanbåde det nationale niveau (ministerier, fagforeninskoler osv.). view eller tilstedeværelsesinterview afhængig af informantens præferencer. Alle interview er blevet ud- Karin Køhler, pædagogisk vejleder og projektleder Ole Wedel-Brandt, vejleder inden for transportmidler, transport og logistik Center for Erhvervsret- Svend Erik Jessen, protede Uddannelser Lol- jektsekretariatchef land Falster (CELF) Erhvervsskolen Janni Glæsel, uddanNordjylland nelseskonsulent ført med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide og har haft ca. en times varighed. Den semistrukturerede interviewform er valgt, fordi den giver mulighed for et struktureret interview, men samtidig giver informanterne mulighed for at komme til orde og præge interviewet. I forbindelse med gennemførelsen af interviewene har vi endvidere gjort brug af informanternes eks- Mediehøjskolen Viborg Gunner Byskov, studievejleder og underviser Københavns Tekniske Skole (KTS) Henrik Jørgensen, uddannelsesleder relevant at snakke med for at kaste lys over områ- Social- og Sundshedsuddannelses- Centret (SOSU-C) Susanne Gren, underviser netværk via deres erhverv og har således givet Annie Kær Philipsen, PR & international koordinator pertise til at få input til, hvem der ellers kunne være det. Som oftest har informanterne selv opbygget et gode input til andre relevante fagpersoner. Interviewdata fra de kvalitative aktør- og ekspertin- Industri- og Handelskammeret i Flensborg Marianne Munk Nielsen, uddannelsesvejleder Mette Lorentzen, uddannelseskonsulent Visita Svensk Besöksnäring Kjell Grubin, ordföranda, Visita Södra strukturelle barrierer samt undersøge interviewper- Hotel- og Restaurantskolen Christian Beck, international studievejleder bare løsninger i forhold til at fremme mulighederne Svensk Näringsliv Carola Netterlid, regionschef, Malmö Visita Göran Andersson, utbildningsansvarig Svenska Målareförbundet, Region Södra terview er derefter kodet og fremstillet i et display med fokus på at kortlægge de juridiske, finansielle, administrative, institutionelle/organisatoriske og sonernes opfattelse af, hvordan man kan finde holdfor praktikuddannelse i Sverige. 7.3 Problemidentificerende rundbordssamtale Joakim Nexbö Den problemidentificerende rundbordssamtale havde til formål at bringe centrale aktører på praktikområdet sammen og bidrage til at give indsigt i udfordringer på praktikområdet. De deltagende var 46 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM fx internationale koordinatorer fra skolerne, virk- I rundbordssamtalen tog DAMVADs præsentation somhedsrepræsentanter samt repræsentanter fra (og oplæg til diskussion) udgangspunkt i de tre ca- myndighederne. Formålet var at skabe dialog mel- ses. Da flere af vores ekspertinformanter var til lem centrale aktører og sikre ejerskab til fremtidigt stede til rundbordssamtalen, blev forummet også samarbejde, hvor håbet er, at interessenterne via brugt til at specificere de fundne barrierer. en fælles indsats kan bane vej for mere mobilitet både på uddannelsesområdet og arbejdsområdet. 7.4 Elevinterview Herunder ses en liste over de deltagende 36 til rund- Formålet med elevinterviewene var at få et dybde- bordssamtalen, der blev afholdt d. 3. marts 2015. gående indblik i de oplevede barrierer og incitamen- For de deltagere, der ikke er blevet interviewet, er ter for at studere på en dansk erhvervsskole og gen- deres organisation også nævnt. nemføre praktikforløbet i Sverige. Inddragelsen af eleverne er vigtig, idet de udgør ”råmaterialet” i en Christian Beck Johan Rosenkvist Peter Veiler Christer Ohlsson Markus Blomberg Svend Rechnagel Birgitte Degnegaard, projektleder for den regionale praktikpladsenhed, Region Hovedstaden Tommy Rosengren, Arbetsmarknads-, gymnasie-, och vuxenutbildningsforvaltningen Lars Silverberg, biträdande direktör, Arbetsmarknads-, gymnasie-, och vuxenutbildningsforvaltningen Karin Köhler fremtidig praktikmodel, og det er således afgørende Desuden deltog fra Öresundskomiteen: Finn Lauritzen, direktør Johan Tiedemann, seniorrådgiver der var identificeret på informationstræf hos Øre- at undersøge deres motivation. Interviewene er blevet gennemført som telefoninterview. Ligesom aktør- og ekspertinterviewene er alle elevinterviewene blevet udført med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide og har haft ca. en halv times varighed. Der er i alt gennemført ni interview med elever. Heraf var fem speditørelever, en fra hotel- og restaurantskolen, to fra Teknisk Erhvervsskole Center samt en potentiel kokkeelev, sunddirekt i Malmö. 7.5 Løsningsorienteret rundbordssamtale Af ovenstående fremgår, at deltagerne til rundbordssamtalen er mange af de samme, der blev brugt i aktør- og ekspertinterviewene. Årsagen herfor bunder i, at personerne er rekrutteret under interviewene og er rekrutteret i forhold til en vurdering af om de kan bidrage nyttigt til rundbordssamtalerne og ambitionen om at sætte skub i praktiksamarbejdet på tværs af Øresund. Den afsluttede analysedel havde til formål at bringe centrale aktører på praktikområdet sammen igen for at bidrage til løsningsforslag. Formålet med den anden rundbordssamtale var således at skabe dialog mellem aktørerne og få dem til at kvalificere de præsenterede løsningsforslag samt sætte fokus på deres interesse i at udvikle et samarbejde. 36 Af forskellige årsager (fx sygdom), har Ikke alle deltager været til stede til begge rundbordssamtaler PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM 47 Deltagerne i den løsningsorienterede rundbordssamtale er præsenteret i neden stående boks. For de deltagere, der ikke er blevet interviewet, er deres organisation også nævnt. Christian Beck Christer Ohlsson Marianne Munk Nielsen Peter Kay Mortensen Markus Blomberg Malene Olsgaard (Styrelsen for videregående Uddannelse, Uddannelses- og Forskningsministeriet) Karin Köhler Andréas Schönström Tom Jung Andrés Göran Andersson Oplægsholder: Mette Lorentzen Desuden deltog fra Öresundskomiteen: Finn Lauritzen, direktør Johan Tiedemann, seniorrådgiver 48 PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM DK-1602 Copenhagen Grensen N-0159 Waterfront ar iadukten 23
© Copyright 2024